UDVIKLINGSPRINCIP: GRØNT OG SIKKERT RUNDT I BYDELEN
|
|
- Karla Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVN SOM METROPOL FOR GRØN VÆKST UDVIKLINGSPRINCIP: GRØNT OG SIKKERT RUNDT I BYDELEN Amager Vest Lokaludvalg PROJEKTFORSLAG 10 Børnetrafi kplan Amager BESKRIVELSE OG FORMÅL Børn er en del af gadebilledet, men reelt er der ofte ikke plads til dem i en trafi keret storby. I de kommende ti år stiger antallet af børn mellem fem og ti år med omkring 20 % i Amager Øst og Vest, og samtidig hermed må det forventes, at antallet af biler også stiger. Det udfordrer de i forvejen trafi kerede og fyldte veje i bydelen. Strukturomlægningen af skoledistrikter i 4 SKOLE-samarbejdet på Midtamager, med Dyveke-, Sundbyøster- og Gerbrandskolen som indskolingsskoler og Højdevangsskolen som udskolingsskole, har også betydet en ændret trafi kal adfærd hos elever og familier. Dette bidrager yderligere til behovet for et øget fokus på børns muligheder for at færdes sikkert i trafi kken. Jo mere børn cykler, jo større er sandsynligheden for, at de fortsætter med at cykle i deres voksenliv. Det støtter Københavns ambitioner om at være miljømetropol og cykelby. Men hvis børn skal kunne transportere sig selv uden fare, er der brug for nytænkning. En indsats, der har fokus på børns egne muligheder for at komme til og fra skole, hjem og fritidstilbud, vil samtidig understrege fordelene ved grønne, sunde og bæredygtige transportformer, såvel for børn som for deres familier. Sammen med BY X har lokaludvalgene i Amager Øst og Vest gennemført pilotprojekter på Gerbrandskolen og Dyvekeskolen. Igennem en kortlægning af børnenes færdsel med fokus på de områder, der af børnene opleves som farlige, er der skabt et idékatalog med nye bud på sikker og sjov transport for børn i alle aldre. Metoden kan udvides til alle skoler på Amager og derved skabe en egentlig Børnetrafi kplan Amager. Konkret har eleverne fra Dyvekeskolen peget på udfordringer omkring Englandsvej/Urmagerstien og Solvang Plads. Ved udkørsel fra skolen anbefaler eleverne, at der etableres cykelbaner i krydset samt et cykellyskryds. Fodgængerfeltet kan laves i forskellige farver for at markere, at her er en skole, hvor man skal være særlig opmærksom. Omkring Solvang Plads ønsker eleverne, at belægningen ændres, så det er muligt at køre på løbehjul eller skateboard. Bedre markeringer for cykler og biler vil desuden gøre færdsel omkring pladsen mere sikker. Læs mere om pilotprojektet på avlu. dk/bydelsplan. Nogle af ønskerne er bestemt af de lokale forhold, men f.eks. forslaget om at lave fodgængerfelter i alle mulige farver, kan uden videre overføres til andre skoler i bydelen. Hensigten med en børnetrafi kplan er at tænke børnebevægelse og -perspektiv ind som en fast del af al by- og trafi kudvikling på hele Amager ikke kun i forhold til skoleveje. Nytænkning er ikke gjort med et ekstra vejbump. Børn kører på løbehjul, skateboard og alt muligt andet, der udfordrer opdelingen mellem vej, cykelsti og fortov. En børnetrafi kplan kan blive et katalog af muligheder for forbedringer i børnehøjde. Ved at inddrage børn i udviklingen af børnetrafi kale løsninger anvender lokaludvalget børnenes egen viden og behov med et dobbelt sigte: både at gøre børnene til kompetente trafi kanter og planmæssigt gøre plads til dem i byen. Projektet kan således udvikle og kvalifi cere Københavns Kommunes trafi kale indsatser over for børn ved ikke kun at fokusere på transport mellem skole og hjem, men al færdsel ved og på trafi kerede veje. Se mere om projektet på avlu.dk/bydelsplan. 36 København som metropol for grøn vækst Bydelsplan for Amager Vest
2 Projektets målgruppe er bydelens børn og deres forældre og skal udføres i samarbejde med de lokale skoler samt Teknik- og Miljøforvaltningen. SAMMENHÆNG MED ANDRE PROJEKTER 4 SKOLE-samarbejdet på Midtamager, Verdens bedste cykelby i Kommuneplan 2011, Trafi kplan Amager (2002) udarbejdet af Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommunes Handlingsplan for Grøn mobilitet, Københavns Kommunes fodgængerstrategi Flere Går Mere, samt bydelsplansprojektet Grønne forbindelser i Amager Vest. REALISERING AF PROJEKTET Projektet realiseres ved at udvide BY X s undersøgelse om børnenes trafi kvaner til alle skoler på Amager. Undersøgelsen skal laves sammen med børn, udvalgte lærere samt trafi kudvalg på skolerne. Undersøgelsen skal danne basis for fysiske anlæg såvel som bedre oplysning og uddannelse om trafi k. Undersøgelsen skal også danne basis for et øget fokus på børn i bydelens planlægningsarbejde og kan forbindes til Sikre Skolevejes Teknik- og Miljøforvaltningens arbejde med at sætte øget fokus på børn i hele byen gennem en børnekonsekvensanalyse. Meget af arbejdet kan realiseres i samarbejde med 4 SKOLE-samarbejdet på Midtamager og programmet Sikre Skoleveje. Det er også tanken at lave et katalog af gode ideer til børnetrafi k, som på sigt kan gøres til en egentlig børnetrafi kplan for Amager. Projektets videreførelse skal i høj grad koordineres med 4 SKOLE-samarbejdet på Midtamager samt Sikre Skoleveje (Teknik- og Miljøforvaltningen). Projektet er relevant for Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen. Forventet tidsplan for realisering Fase 1 Gennemførelse og opsamling af/på undersøgelse på alle skoler på Amager: Seks mdr. Fase 2 Udpegning og projektering af fysiske anlæg: Seks mdr. Fase 3 Realisering af fysiske anlæg: To år. Sideløbende hermed kan der etableres en trafi klegeplads, evt. som en del af Udviklingsplan for Amager. ØKONOMI BY X. Gennemførelse af og opsamling på undersøgelse på alle skoler i Amager Vest: kr. En samlet anlægspris er først tilgængelig, når undersøgelsen er gennemført på alle skoler. By X København som metropol for grøn vækst Bydelsplan for Amager Vest 37
3 BØRNETRAFIKPLAN AMAGER Workshopforløb med elever fra Dyvekeskolen og Gerbrandskolen
4 BØRNETRAFIKPLANEN AMAGER // Udgivet af By X 2012 Layout og fotos: By X Udvikling og gennemførelse af workshop: By X Bestiller: Lokaludvalg Amager Øst og Amager Vest Læs mere på: Københavns Kommunes kompetencecenter for inddragelse af børn og unge i byens bæredygtige udvikling
5 03
6 INDHOLDSFORTEGNELSE // BØRNETRAFIKPLAN AMAGER Projektbeskrivelse: Baggrund 06 Skoler 06 Rapport 06 Forløb 08 Workshop 1 Kortlægning 10 Udvalgte pladser 12 Dyvekeskolen: Workshop 1 Kortlægning 14 Overvejelser fra blind pige 14 Idéer 16 Gerbrandskolen: Workshop 1 Kortlægning 18 Idéer 20 Workshop 2 26 Dyvekeskolen: Idéudvikling 28 Modeller 30 Opsamling 35 Gerbrandskolen: Idéudvikling 36 Modeller 38 Opsamling 47 Børneinddragelse 48 Anbefalinger 50 04
7 05
8 PROJEKTBESKRIVELSE // BØRNETRAFIKPLAN AMAGER Baggrund I forbindelse med de nye bydelsplaner for Amager Øst og Amager Vest sættes der fokus på trafiksikkerhed i området. Bydelsplanerne bygger til stor del på borgerinddragelse og i den anledning har lokaludvalgene i Amager Øst og Amager Vest bedt By X om at stå for børneinddragelsen til en børnetrafikplan på Amager. Det helt overordnede sigte med projektet er at skabe rammerne for, at børn så tidligt som muligt kommer i gang med at transportere sig selv. Det kræver at det er trygt for børnene at færdes til og fra skole og fritidsaktiviteter. En øget færdselstryghed kan udvide børnenes færdsel og brug af tilbud i nærområdet. For at det lykkes skal både børn og deres forældre være trygge. Ved at spørge ind til og registrere børnenes daglige færden får lokaludvalgene vigtig viden om problemer og muligheder i lokalområdet. Udover det er tanken at der skal opbygges en idébank med børnenes idéer til forbedringer og nye tiltag som lokaludvalgene og samarbejdspartnere kan lade sig inspirere af og eventuelt realisere. By X har gjort det tydeligt for eleverne, at de er repræsentanter for deres jævnaldrende og at deres forslag vægtes på linje på voksne borgeres. Det er derfor vigtigt at lokaludvalgene fastholder det demokratiske og inddragende aspekt af projektet og vender tilbage med nyt om bydelsplanerne til de involverede elever, så de kan se og høre, hvordan deres idéer er med til at præge bydelene. Skolerne Lokaludvalgene fandt to skoler, Dyvekeskolen i Amager Vest og Gerbrandskolen i Amager Øst, som ville deltage i projektet. Der blev udvalgt en 4. klasse på hver skole. Begrundelsen for at vælge netop 4. klasser er, at de er begyndt på at færdes på egen hånd til og fra skole. De er samtidig storforbrugere af fritidsaktiviteter og færdes dagligt mellem forskellige steder i lokalmiljøet. Dyvekeskolen 4.V med 10 elever og Gerbrandskolen 4.B med 25 elever. Rapport Rapporten er baseret på elevernes kortlægning af deres trafikvaner, affotografering af elevernes egne arbejder, dokumentationsfotos af forløbet, opsamling af elevernes præsentationer, idéer og modeller samt udsagn fra dialogen med børnene. I rapporten er workshopforløbene i Dyvekeskolen og i Gerbrandskolen holdt adskilt for at skabe overblik over hvert område. Idéerne er præsenteret enkeltvis og fungerer som en idébank til lokaludvalgene at botanisere i. Til sidst ligger der en opsummering som er dækkende for begge skoler. 06
9 07
10 FORLØB // BØRNETRAFIKPLAN AMAGER Forløb Forløbet er opbygget med en kortlægnings- og en idéworkshop. By X var ude i hver klasse 2 gange med en til to ugers mellemrum. Første workshop omhandlede elevernes trafikvaner med en kortlægning af deres skolevej og ruter til fritidsaktiviteter. Ved at tage udgangspunkt i konkrete situationer og steder får vi et godt billede af hvor og hvordan de færdes i området. Ud fra kortlægningen sætter vi fokus på 2 vejkryds/områder som har nogle problemer eleverne har udpeget. Eleverne bliver bedt om at komme med idéer på forbedringer på disse. I den anden workshop går vi i dybden med elevernes idéer til nye trafikløsninger. Her får de mulighed at afprøve og forbedre deres idéer ved at bygge dem i model. Her er der fokus på at tænke anderledes og at kombinere idéer, ikke på realiserbarheden i projekterne. Der går en til to uger mellem workshop 1 og workshop 2, for at idéerne skal nå at bundfælde hos eleverne. Idésedlerne som eleverne har tegnet i den første workshop, bliver hængt op på væggen i klasselokalet, for at eleverne har mulighed for at se hinandens idéer i den mellemliggende periode. De kan også nå at få nye idéer og tilføje dem til væggen i klasselokalet. 08
11 WORKSHOP 1 KORTLÆGNING WORKSHOP 2 IDÉGENERERING OPSAMLING RAPPORT FEEDBACK FOKUS Registrering af trafikvaner Idéer til forbedringer på udvalgte knudepunkter Mundtlig aflevering Dokumentation Præsentation af resultater Opfølgning på projketet sammen md eleverne HVEM Klassen Klassen Lokaludvalg Lokaludvalg Klassen TID 3 timer 3 timer 1 time 1 time UDFØRELSE OG DOKUMENTATION Oversigtskort Klistermærker Post-its Fotos Klippe/klistre/bygge Filmoptagelse/Interview Fotos Mundtlig/powerpoint Print af samlet rapport Mundtlig 09
12 WORKSHOP 1 // KORTLÆGNING Kortlægning Kortlægningen foregår på et 120 x 120 cm stort satellitkort over den enkelte skoles optagelsesområde. Derved sikres at de fleste elever bor og har fritidsaktiviteter indenfor kortets grænser der kan markeres på kortet. Selve markeringen foregår med specialdesignede klistermærker som symboliserer skole, hjem, forskellige transportmidler og mulighed for at vurdere steder som varende farligt, kedeligt, godt og grønt. Hver elev markerer sit hjem, 2 fritidsaktiviteter, tegner ruten til stederne op med tusch, markerer hvilke transportmiddel de bruger på hver vej, og placerer et klistermærke for henholdsvis farlige, kedelige, gode og grønne. Klassen bliver opdelt i 2 grupper, for at alle skal kunne se og arbejde på kortet. 10
13 11
14 WORKSHOP 1 // UDVALGTE PLADSER Udvælgelse af trafikale knudepunkter By X vælger de 2 steder som børnene skal arbejde med. Ud fra hvordan klistermærkerne sættes på kortet dannes et mønster som vi bruger til at udvælge de steder de skal arbejde med. Det kunne f.eks. være et sted de synes er farligt eller kedeligt, og hvor man kan gå ind og lave forbedringer. De 2 steder skal gerne have forskellig karakter og problemstilling så viften af idéer bliver større. Vi vælger steder tæt på skolen for at have mulighed for at besøge stederne sammen. Idéer Besøg på udvalgte steder Klassen deles ind i 2 grupper der går ud til hver deres knudepunkt, sammen med en By X medarbejder. Ved at besøge stederne får de et godt billede af stedet og de problemer der er der. Her identificerer vi problemerne sammen, og børnene kommer med løsninger på dem. De får mulighed for at komme med idéer, som de udvikler i dialog med hinanden og med By X som sparring. De skriver deres idéer ned på papir, hvorefter de skal prioritere og udvælge deres bedste idéer som de tegner i den nederste firkant på papiret. Idéerne præsenteres i klassen, og hænges op på væggen til inspiration til næste workshop. Tegn en udvalgt idé 12 Skema til idéer
15 13
16 DYVEKESKOLEN // KORTLÆGNING Dyvekeskolen ligger mellem Urbanplanens parklignende struktur og stille parcelhusveje. Trafikalt set er det et relativt stille område. De største veje i området består af Englandsvej og Vejlands Allé. Der er muligt at krydse de store veje ved lyskryds. Tegnforklaring Parcelhusvejene bruges til at køre på løbehjul og cykel på og børnene oplever at de få biler, der kører igennem området er opmærksomme på at sætte farten ned. skole Hvor er der farligt? Parken nord for Solvangcentret, lige overfor skolen har et godt stisystem som børnene bruger når de skal i skole. Eleverne oplever i det store hele deres nærområde som trygt og sikkert at færdes i. De har svært ved at sætte fingeren på noget der skal laves om. hjem Hvor er der kedeligt? Der er et lyskryds ved Englandsvej og Sundbyvestervej, der lige nu ikke virkede, og det syntes børnene var et problem. Lyskrydset ligger på vej til klubben hvor mange af børnene kommer efter skole. Når man kommer fra skolen venter man længe for rødt lys ved Englandsvej, og når det bliver grønt kan det være svært at nå over fodgængerfeltet. Der mangler en cykelsti udenfor skolen. fritidsaktivitet gå Hvor kan du godt lide at være? Hvor er der grønt? Igennem samtaler med børnene viser det sig at der i parken nord for Solvang Centret ofte er unge der kører stærkt på knallert på cykelstien, hvilket virker skræmmende på børnene. Knallertkørsel er i det hele taget forbudt på stisystemet, men det overholdes ikke. En sidste ting eleverne nævnte var, at pladsen mellem kirken og biblioteket er kedelig. Overvejelser fra blind pige i klassen Sonja løbehjul / skateboard cykle bil ruter til skole og fritidsaktiviteter - Savner at lyskrydset siger en lyd, så hun kan høre hvornår det er grønt. - En skolepatrulje ville hjælpe mig til at komme over krydset sikkert - Når bilerne køre stærkt er jeg bange for at jeg ikke kan nå at komme over krydset hvis det bliver rødt - Er der brosten sidder min stok fast - Jeg kan ikke lide parkeringspladsen foran skolen, fordi bilerne kommer fra forskellige steder. - Det er godt når der er blindefliser 14 bus metro farligt kommentarer fra børnene
17 knallerter der kører hurtigt på cykelstien velfungerende stisystem det ser kedeligt ud foran skolen vi går til fodbold lyskryds i stykker på vej til klub køre løbehjul på villavej farligt vejkryds Gruppe på 4 elever Gruppe på 5 elever 15
18 DYVEKESKOLEN // IDÉER : ENGLANDSVEJ Et mindre lyskryds der bruges af mange børn. Problemer: Indkørslen til skolen. Mangel på en cykelsti på Urmagerstien foran skolen. For kort tid grønt lys gør det svært at nå at krydse vejen, hvis man er flere eller dårligt gående. Udvalgte idéer 16
19 DYVEKESKOLEN // IDÉER : SOLVANG PLADS Pladsen mellem Solvang kirke, biblioteket og kiosken. Her er en plads lige ved siden af skolen, som eleverne oplagt kan tage i brug til andre aktiviteter. Problemer: Gennemkørsel af cykler og biler uden klart definerede grænser. Udvalgte idéer 17
20 GERBRANDSKOLEN // KORTLÆGNING Gerbrandskolen ligger midt i et større villaområde, med Amagerbrogade og Sundbyvester Plads som tætteste naboer. Placeringen giver rigtig meget trafik tæt på skolen da f.eks. Sundbyvester Plads fungerer som et trafikalt knudepunkt for både busser og biler. Børnene oplever at krydsene ved Sundbyvester Plads er svære at overskue på grund af de mange busbaner og trafik fra flere sider. De nævner også det alt for korte tidsrum med grønt lys til fodgængere. Børnenes lærer nævnte, hvordan det er umuligt at krydse vejen med en hel klasse på de få sekunder der er til rådighed, hvilket mange af skolens lærere oplever. Tegnforklaring skole hjem Hvor er der farligt? Hvor er der kedeligt? En pige fortalte at hun var ved at blive kørt ned af en bus, da den kørte ind bag hende på busbanen ind på Sundbyvester Plads, mens hun holdt på cykel ved trafikhellet i nordenden for at køre over Amagerbrogade til Gerbrandsvej. Amagerbrogade har før fungeret som en grænse for skolens optagelses område, men nu optager de også børn fra den anden side af Amagerbrogade. Det betyder af der er flere børn der daglig krydser Amagerbrogade. Der er gennemfartsveje i området, som f.eks. Wibrandtsvej, der mangler cykelstier. Her må de fleste af børnene i klassen ikke cykle. At Wibrandtsvej mangler et regulært lyskryds gør den også farlig at krydse for børnene, og de må ofte køre omveje forbi et lyskryds ved Amagerbrogade eller Kastrupvej for at komme i skole. Wibrandtsvej er snoet, og der holder mange biler parkeret på begge sider, hvilket giver en dårlig sigt ved krydset med advarselsblink, da børnene ikke kan se over de parkerede biler. I forbindelse med workshoppen oplevede vi også at bilerne ikke overholdt hastighedsgrænsen på Wibrandtsvej. Nogle af drengene prøvede at gøre bilisterne opmærksomme på at de kørte for hurtigt, og at der var max. 20 km i timen på Wibrandtsvej, ved at råbe ad dem. Det førte til at nogle af pigerne, når de var færdige med at tegne, skrev 20 km på bagsiden af deres papir og holdt det op, så bilerne kunne se det. 5-6 piger der vinkede ved vejkanten virkede godt på bilisterne, der faktisk sænkede farten, vinkede tilbage og viste tommelfingeret opad til børnene. Børnene var lykkelige over så god og umiddelbar respons på deres tiltag. Vi fik talt om hvad der skal til for at fange bilisternes opmærksomhed og få dem til at sænke farten. fritidsaktivitet gå løbehjul / skateboard cykle bil bus metro farligt Hvor kan du godt lide at være? Hvor er der grønt? ruter til skole og fritidsaktiviteter kommentarer fra børnene 18
21 Amagerbrogade kan ikke nå at krydse vejen mens der er grønt jeg bor tæt på skolen jeg må køre en omvej jeg må ikke cykle her mangler trafiklys Sundbyvester Plads her mangler der cykelsti farligt vejkryds her ser kedeligt ud Gruppe på 12 elever Gruppe på 11 elever 19
22 GERBRANDSKOLEN // IDÉER : WIBRANDTSVEJ Krydset/overgangen ved Wibrandtsvej og Jansvej Her mangler der en fodgængerovergang. Problemer: Vejen bugter sig, og der er biler parkeret langs vejen i begge sider, hvilket giver dårlig sigt for børn på cykel. Der mangler cykelsti på Wibrandtvej. Udvalgte idéer 20
23 21
24 22
25 GERBRANDSKOLEN // IDÉER : SUNDBYVESTER PLADS Krydset ved Amagerbrogade og Sundbyøster Plads Et stor trafikknudepunkt for offentlig trafik. Problemer: Amagerbrogade er stærkt trafikeret, flere lyskryds med kort tid til at kryds. Udvalgte idéer 23
26 24
27 25
28 WORKSHOP 2 // IDÉUDVIKLING Vi gennemgik elevernes idéer fra sidste gang. De dannede par og kombinerede begges idéer til et forslag, som de sammen skrev ned på en post-it. Dette forslag gik de i gang med at bygge en model af. De fik en skumpapplade ( 25x37 cm) med et kort over det vejkryds de arbejder med. De havde ca. en time til at bygge modellen færdig og derefter en afsluttende præsentation i klassen. På Dyvekeskolen oplevede vi at det var vanskeligt at komme med nye idéer til de udvalgte steder i workshop 1, derfor valgte vi at starte workshop 2 med at igen gå ud til pladserne og lave en inspirationsøvelse. Øvelsen gik ud på, at vi fortalte dem 3 forskellige scenarier over hvad der kunne ske med pladsen, inden de selv skulle skabe deres eget scenarie. Bagefter gik vi ind til klassen og byggede model. Formålet med opgaven: Ved at arbejde i par og kombinere idéer opstår der nye idéer. Begge elever får indflydelse på forslaget. Ved at bygge en 3D model afprøver eleverne deres idéer og det er lettere at få dem til at fortælle om deres forslag når de kan forholde sig fysisk til den. 26
29 27
30 DYVEKESKOLEN // IDÉUDVIKLING Englandsvej / Urmagerstien ENGLANDSVEJ / URMAGERSTIEN Solvangcentret 28 SOLVANG PLADS
31 løbehjulsbane farvede fodgængerovergange cykel og fodgængerbro svævebane hen til skolen optælling af biler indgangsskilt til skolen sæbeboblemaskine skolepatrulje slalombane på cykelstien farvede gadelamper 29
32 DYVEKESKOLEN // MODELLER Hannah M, Hannah K og Vjosa Bump på cykelstien, det er sjovere end at køre lige ud. Lyskryds der tæller ned. Fladskærm der viser hvilke nummer man er i krydset. Men som også giver mulighed for at se TV, mens der ventes. Butik og benzintank. 30
33 Toke og Hamza Bro over Englandsvej mellem boldbanen og skolen. På broen skal være et skilt hvor der står Velkommen til Dyvekeskolen. I dag er der ingen skilte, så man kan ikke se der er en skole. Under vejen skal være et tunnel, så behøver cyklerne ikke at vente og det er mere sikkert. En del af cykelstien skal inddrages til forhindringsbane, hvor det er muligt at køre på cykel, løbehjul, rulleskøjter. Det skal være muligt køre almindeligt ved siden af, for dem der har travlt. Cykellyskryds, der kører mange cykler uden der er et lyskryds. Der er grønt i for kort tid. 31
34 DYVEKESKOLEN // MODELLER Markus og Signe (lærer) Der mangler en skolepatrulje. Kunne være en sjovt med en cykeltæller, der måler hvor hurtigt man kører og hvor mange der køre gennem krydset. Fodgængerfelt med forskellige farver, så ligger bilerne mærke til at her er en skole, fordi der sker noget anderledes. Bro over vejen med blomster og græs. Lyskrydset skal sige lyde, så de blinde kan høre hvornår det er grønt. 32
35 Roni og Dudi Løbehjulsbane hvor man kan have det sjovt og være mere aktiv. Belægningen skal være i beton, så kan der køres på løbehjul og det er muligt at støbe forskellige forhindringer. Blomster så det er pænt. Lamper, der lyser når der er mennesker på pladsen. På den måde ville det også blive mere trygt. Mere plads til biler. 33
36 DYVEKESKOLEN // MODELLER Jonas og Sofie Skilte, hvor der står man skal køre forsigtigt. Farverige lygter, hvide lygter er for kedeligt. I forbindelser med farvede lygter skal være en sæbeboblemaskine, der sender bobler ud på pladsen og bliver farvede af lygterne. Svævebane fra toppen af kirken og ned på pladsen. 34
37 DYVEKESKOLEN // OPSAMLING Opsamling idéer ved Englandsvej: Det ville være godt med et lyskryds der tæller sekunder, og der skal være grønt i længere tid. Det ville være godt med et stort skilt, der kan vise at her er en skole, så bilerne kører lidt langsommere. Der skal være en cykelbane i krydset, når man kommer kørende ud fra skolen og et cykellyskryds. Farver på murene omkring krydset for at gøre opmærksom på stedet. Forhindringsbane på cykelstien for at gøre det sjovt at køre i skole, en almindelig cykelbane ved siden af for dem der har travlt. En cykel bro. Fodgængerfelt i forskellige farver for at markere at her er en skole, og man skal passe på børnene. En måler der tæller biler og hastighed. Lyd på trafiklysene, for at blinde skal kunne høre hvornår der er grønt. Opsamling idéer ved Solvang plads: En løbehjulsbane rundt på pladsen. Belægning på pladsen, f.eks. beton eller asfalt, som egner sig til at køre med løbehjul eller skateboard. En svævebane. Gadelamper med farvet lys. Sæbeboblemaskine som ville blæse store bobler ind i det farvede lys. Flere blomster og flere farver. Bedre markeringer for cykler og biler. Gadelamper med censorer som tændte når der gik nogen på pladsen. Evaluering fra eleverne Forløbet har været sjovt syntes eleverne. Flere elever udtalte at de havde regnet med at det ville være kedeligt at arbejde med trafik, men at de i stedet syntes at det var spændende, når det var på den her måde. Det hele har været sjovt. Både første gang vi selv var ude og snakke om stedet. Det var sjovt at høre hinandens historier og finde på sin egen. Men det sjoveste var at bygge. Vi kunne godt have brugt mere tid. 35
38 GERBRANDSKOLEN // IDÉUDVIKLING Sundbyvesterplads / Amagerbrogade AMAGERBROGADE / SUNDBYVESTER PLADS Wibrandtsvej / Jansvej WIBRANDTSVEJ/ JANSVEJ 36
39 lyssignaler der kan ses fra alle sider gadelamper med solceller der lyser mere om morgenen så at man vågner længere grønt en rullende bro farvede cykelstier en parkeringskælder med elbils opladning omlægning af busbaner indendørs busstoppested med musik flere blomster svævebane over vejen cykelbroer over vejen gratis toilet flere skraldespande 37
40 GERBRANDSKOLEN // MODELLER Markus og Frederik Man kan ikke se farven på lysreguleringen når solen skinner. Derfor skal den være større og fra alle sider, man skal bedre kunne se. Der skal være grønt i længere tid, for de gamle kan ikke nå at komme over: 30 sek. grønt for fodgængere, og 25 sek. grønt for bilerne. 38
41 Lærke, Dorthea og Mathilde: Det skal blive sjovere at gå over med musik, man kan danse, så det ikke er kedeligt En bro der ruller, så man altid kan gå over vejen, og bilerne hele tiden kan køre under den. jeg håber virkelig at det bliver til noget 39
42 GERBRANDSKOLEN // MODELLER Kim og Muhammed: Censorer: når der kommer folk bliver der grønt, så man ikke skal stå og vente når der ikke er nogen biler. Vejene tættere på legepladsen, så man bliver mere opmærksom på at den er der 40
43 Amalie og Aneka: Bro over fodgængerfeltet, skilte ved fodgængerfeltet. Musik når der er rødt, og reklamer når det er grønt. Så overholder folk trafikreglerne, for de bliver stående når der er musik, og går når der er reklamer. Der skal være gratis toilet, boks Bro med rullebånd Indendørs busstoppested med musik som gør det sjovere at vente Tunnel under vejen Bussen skal dreje senere (i næste kryds), for vejen er lille og det er farligt for cyklisterne at holde når de skal krydse Amagerbrogade Musik i lyskredsene 41
44 GERBRANDSKOLEN // MODELLER Frederikke og Frida: Pga. mange parkerede biler på vejene er det svært at orientere sig i trafikken og de mange forbi kørende lastbiler er ikke ret rare. Det bliver ubehageligt at færdes på vejene, derfor laver vi en stor parkeringskælder under jorden til alle bilerne. Der er elbil opladning i parkeringskælderen. Her må man køre max 20km/t, og der er forbudt for lastbiler. Her er en grøn park til at hygge sig i. 42
45 Gustav og Sigurd En bro til både cykler/bil/gående - 2 veje til dem på fødder, også en fodgængerovergang. Man må køre 30km/t på Wibrandtsvej. Blomster langs vejen gør det sjovere at køre igennem. Gadelys som kører med solceller, godt for miljøet. Mere lys om morgenen: det giver sikkerhed og man bliver vågen. 43
46 GERBRANDSKOLEN // MODELLER Emil og Magnus: Skilte i neon til bilerne med max: 25 km/h: Så de kan se det ordentligt, bliver opmærksomme på det og kan se det i mørke. Tunnel for at man kan komme sikkert over vejen, så sker der ingen trafikuheld. 44
47 Isabella og Annikka: Cykelbro og cykelsti: mindsker chancerne for at cyklisterne bliver kørt ned. broer til cykler, og biler under. Biler og cykler adskilt for mere sikkerhed skraldespande, så der bliver rent og fint. Stort skilt med farver hvor der står en hastighedsbegrænsning, så man lægger mærke til det. 45
48 GERBRANDSKOLEN // MODELLER Asta og Amanda: Svævebane: så bliver det sjovt at gå i skole. Cykelbro og gangbro ved siden af hinanden så man ikke behøver at gå over vejen, samtidigt med at det ikke forstyrrer bilerne, det bliver mindre farligt. Bilerne må kun køre 25km/t, det giver også mindre larm for dem der kan bo der. Vi kan rigtig godt lide farver, det er så kedeligt at det hele skal være gråt og sort. Det bliver festligt med et flag og kæmpe store falske blomster, så bliver det spændende at køre igennem, hyggeligt. 46
49 GERBRANDSKOLEN // OPSAMLING Opsamling idéer til Sundbyvester Plads: Der skal være grønt i længere tid, så ældre og børn kan nå at krydse gaden, og ikke skal blive stående ude på et helle midt i vejen. For at gøre det sjovere at vente på grønt lys, skal der spilles musik mens man venter, og afspilles reklamer når man skal gå over (for dem gider man ikke blive stående og lytte til). Det skal være nemmere at se lysreguleringen, de skal gøres større. Der skal være censorer på trafiklysene, der gør at det skifter til grønt når der kommer fodgængere. Man skal bygge en bro over Amagerbrogade, gerne med rullebånd. Legepladsen skal flyttes tættere på gaden. Busbanen skal omlægges så det bliver sikrere at krydse Amagerbrogade i nordenden. Opsamling idéer til Wibrandtsvej: Bilerne skal gøres opmærksomme på at køre langsommere vha. skilte. Det skal være nemmere at krydse vejen, enten vha. tunnel, gang- og cykelbro eller svævebane. Biler og cykler adskilles for at der skal ske færre trafikuheld. Bilerne skal holde i underjordiske parkeringspladser, for at gøre plads til cykelstier. Her skal de lokkes med gratis opladning af elbiler, hvilket også er godt for miljøet. På vejen skal der være flere skraldespande for at man ikke skal smide skraldet på gaden. Vejen skal dekoreres med store plastikblomster (så de også står der om vinteren), flere farver, flag og grønne parker. Det skal være sjovt at køre i skole! Evaluering fra eleverne Børnene havde en god oplevelse ved workshopforløbet, hvor de fik lov til at lave noget andet end de plejer, være kreative og bygge modeller. De gav udtryk for at det var meningsfuldt at få lov til at få en reel indflydelse, at deres forslag eventuelt ville blive til virkelighed. De syntes det var godt at gøre noget for en bedre hverdag. De fik både lov til at bruge deres fantasi til at tænke store tanker, men også afprøve dem i model for at få visualiseret dem. Det gjorde stort indtryk på børnene på Gerbrandskolen, at de kunne have en direkte indflydelse på trafikken, ved at personligt informere bilisterne at de skulle holde farten. De kunne se at det virkede, og det gjorde dem mere engagerede til projektet. Klassen har siden brugt forløbet til at fortsætte at tale om trafik. 47
50 BØRNEINDDRAGELSE // BY X Hvorfor skal vi inddrage børnene? Børn oplever verden på en anden måde end os voksne. Deres nysgerrighed tager dem rundt til nogle andre steder end vi ville komme. De tager sig tid til at kigge og begrunde. De foretrækker nogle andre farver og former end os voksne. De opdager detaljer, og bliver nemt optaget af noget andet eller nyt. De lever i nuet og med deres legelyst og spontanitet kan de let glemme at de færdes i trafikken. Deres lille størrelse gør, at de har sværere ved at overskue trafikken og selv blive set af de andre trafikanter. Deres syn og afstands- og hastighedsbestemmelse er endnu ikke fuldt udviklet, hvilket kan gøre, at de oplever situationer som kaotiske eller de kan fejlbedømme andre trafikanters hastighed og kan træffe de forkerte valg. Børn er også eksperter på at være børn. Derfor er det netop dem der bedst kan fortælle os om, hvordan de bruger deres omgivelser. Børnene er bevidste brugere og gode observationer, som voksne overser eller ikke har chance for at kende til. Ved at spørge børnene direkte får vi direkte svar, og bliver opmærksomme på, at villaveje er gode til at køre på løbehjul på eller at trafiklysene skifter tilbage til rødt alt for hurtigt inden man er nået over vejen. Fordi børnene er opmærksomme på nogle andre ting end vi voksne, får vi også nogle andre bud på, hvordan man kunne gøre tingene bedre, mere sikre og sjovere. For trafik- og byplanlæggeren er børnenes input vigtig information, der kan få afgørende betydning for brugervenligheden af nye trafiktiltag. Hvis børnene føler sig mere trygge gør deres forældre også og det vil føre til større brugertilfredshed for både børn og voksne. Mange løsninger der passer og appellerer til børn, passer og appellerer også til voksne. Omvendt er der ikke alle løsninger til voksne der passer til børn. Ved at inddrage børnene får vi flere farver ind i vores hverdag, børn er nemlig ikke bange for at bruge farver. Og flere farver giver glæde. Således kan man også få mere tydelige markeringer af f.eks. børneintensive områder, farlige krydsninger m.m. Børnene får medejerskab til udviklingen lokalmiljøet, hvis de bliver inddraget i et planlægningsforløb, hvor deres viden og deres idéer bliver efterspurgt. Eleverne fra Dyvekeskolen og Gerbrandskolen er blevet udvalgt til at repræsentere lokalområdets børn, hvilket betyder at deres idéer kan få betydning for andre. Vi oplevede at børnene forstod og tog det ansvar på sig, hvilket også afspejles i de mange idéer og forslag de producerede. Børnenes input kan føre til nye løsninger og større brugervenlighed for både børn og voksne. Ved at gå i dialog med børnene og få deres syn på trafikforholdene i lokalområdet og deres idéer og anbefalinger åbner man op for nye og potentielt bedre trafikløsninger. 48
51 49
52 ANBEFALINGER // BY X Anbefalinger fra By X I afvejningerne omkring etableringen af trafikanlæg bør man overveje andre muligheder end de traditionelle afprøvede løsninger som f.eks. fartnedsættende bump, hævede cykelstier m.m. En anden måde at ændre bilisters adfærd omkring skolerne, kan f.eks. være via klare signalfarver og markeringer af børnetætte områder (steder hvor mange børn færdes). Det er en anden psykologisk tilgang end at placere en forhindring og det kan væres svære at måle effekten, men man bør også overveje de positive sideeffekter. Sideeffekterne afspejles i de følgende idéer. For at markere skoler i byrummet kunne man inddrage vejkryds ved skolen og gøre dem anderledes. Man kunne lave fodgængerfelter i alle mulige farver eller male cykelstierne i signalfarver. Samtidigt som man gør medtrafikanterne opmærksomme på børn i trafikken, får skolen en signatur i nærområdet og børnene får et tilhørsforhold til deres skolevej: Det er den i alle regnbuensfarver! Man kan overveje at lægge belægning på fortov og pladser der ville egne sig til at køre på løbehjul eller skateboard. Det er svært at køre på de traditionelle københavnerfortov med fliser og brosten med de små hjul. For mange børn er løbehjulet det første transport middel de bevæger sig ud i trafikken på egen hånd med. Det føles mere trygt at køre på fortovet end at cykle på cykelstien, og man kommer ikke op i så høje hastigheder. Mange pladser tæt på skoler kunne med fordel inddrages til løbehjulsbaner, enten som en optegnet rute i egnet belægning, eller ved at tage hele pladsen i brug. Her ville børnene kunne træne balance, koordinering og evne til at klare udfordringer de kan møde ude i trafikken, f.eks. hvis de skrider, kører over huller eller lign. der kræver gode reflekser, hurtige manøvrer uden at tabe overblikket. Forhindringerne kunne integreres i udvalgte cykelstier med smutveje eller små omveje i form af forhindringsbaner med ramper, bumps og slalomhinder. Det ville gøre det mere motiverende at cykle til skolen, fordele cykeltrafikken der, hvor der er kø i myldretiden og være med til at træne børnenes balance og teknik. Forlæng tiden med grønt lys for fodgængere ved lyskryds, hvor der daglig færdes mange børn, som f.eks. i områder tæt på skoler. Det ville give tryghed for børnene at vide at de kan nå at krydse vejen og en hel skoleklasse kan krydse i samlet flok. Børnenes idé med at markere grønt og rødt lys med lyde kan hjælpe dem til at komme sikkert over, også de svagtseende. Musik i stedet for bip-lyde ville være et anderledes bud på hvordan det kunne laves, men her skal man overveje om man vil acceptere andre lyde end standardlyde i lyskryds omkring skoler. Det kunne være en auditiv markør der fortalte at man var nær en skole. Der kan etableres et net af cykelstier på gaderne tæt på skoler så eleverne ikke skal ud på større omveje for at følge en cykelsti. Det giver en sikkerhed for børnene at biler, cykler og fodgængere er adskilt i trafikken. Børnene oplever trafikken voldsommere end voksne på grund af deres højde. De føler at de lettere bliver overset, hvilket også er rigtigt. Involvér børn i idéfase, udformning og realisering af oplysningskampagner om trafiksikkerhed. De kan afdække problemer i trafikken og kommer med idéer til, hvordan man får børn og voksne til at overholde regler og blive opmærksomme på de små i trafikken. Afsluttende bemærkning Få børnenes perspektiv frem i første række da de er flittige brugere af de offentlige rum, veje og fortove. Jo tryggere vejene bliver at færdes på jo flere børn vil benytte dem på egen hånd, også de børn med særlige behov. Det er et klart signal om at byen også er for børnene. Det giver større forældretryghed og lyst til at blive boende i lokalmiljøet. Jo mere børn cykler jo større sandsynlighed er der for at de fortsætter med at cykle i deres voksenliv. Det støtter op om Københavns ambitioner som miljømetropol og cykelby. Ved at tænke i, hvad der motiverer børn til at cykle, f.eks. i form af sjove forhindringer eller smutveje gennem grønne områder, vil man sandsynligvis også skabe sjovere cykelruter for voksne. Forældre vil tage turene med børnene og andre kan vælge vejene for at få en god oplevelse på vejen. 50
53 49 51
54 Københavns Kommunes kompetencecenter for inddragelse af børn og unge i byens bæredygtige udvikling
55 BØRNETRAFIKPLAN AMAGER Workshopforløb med elever fra Dyvekeskolen og Gerbrandskolen
56 BØRNETRAFIKPLANEN AMAGER // Udgivet af By X 2012 Layout og fotos: By X Udvikling og gennemførelse af workshop: By X Bestiller: Lokaludvalg Amager Øst og Amager Vest Læs mere på: Københavns Kommunes kompetencecenter for inddragelse af børn og unge i byens bæredygtige udvikling
57 03
58 INDHOLDSFORTEGNELSE // BØRNETRAFIKPLAN AMAGER Projektbeskrivelse: Baggrund 06 Skoler 06 Rapport 06 Forløb 08 Workshop 1 Kortlægning 10 Udvalgte pladser 12 Dyvekeskolen: Workshop 1 Kortlægning 14 Overvejelser fra blind pige 14 Idéer 16 Gerbrandskolen: Workshop 1 Kortlægning 18 Idéer 20 Workshop 2 26 Dyvekeskolen: Idéudvikling 28 Modeller 30 Opsamling 35 Gerbrandskolen: Idéudvikling 36 Modeller 38 Opsamling 47 Børneinddragelse 48 Anbefalinger 50 04
59 05
60 PROJEKTBESKRIVELSE // BØRNETRAFIKPLAN AMAGER Baggrund I forbindelse med de nye bydelsplaner for Amager Øst og Amager Vest sættes der fokus på trafiksikkerhed i området. Bydelsplanerne bygger til stor del på borgerinddragelse og i den anledning har lokaludvalgene i Amager Øst og Amager Vest bedt By X om at stå for børneinddragelsen til en børnetrafikplan på Amager. Det helt overordnede sigte med projektet er at skabe rammerne for, at børn så tidligt som muligt kommer i gang med at transportere sig selv. Det kræver at det er trygt for børnene at færdes til og fra skole og fritidsaktiviteter. En øget færdselstryghed kan udvide børnenes færdsel og brug af tilbud i nærområdet. For at det lykkes skal både børn og deres forældre være trygge. Ved at spørge ind til og registrere børnenes daglige færden får lokaludvalgene vigtig viden om problemer og muligheder i lokalområdet. Udover det er tanken at der skal opbygges en idébank med børnenes idéer til forbedringer og nye tiltag som lokaludvalgene og samarbejdspartnere kan lade sig inspirere af og eventuelt realisere. By X har gjort det tydeligt for eleverne, at de er repræsentanter for deres jævnaldrende og at deres forslag vægtes på linje på voksne borgeres. Det er derfor vigtigt at lokaludvalgene fastholder det demokratiske og inddragende aspekt af projektet og vender tilbage med nyt om bydelsplanerne til de involverede elever, så de kan se og høre, hvordan deres idéer er med til at præge bydelene. Skolerne Lokaludvalgene fandt to skoler, Dyvekeskolen i Amager Vest og Gerbrandskolen i Amager Øst, som ville deltage i projektet. Der blev udvalgt en 4. klasse på hver skole. Begrundelsen for at vælge netop 4. klasser er, at de er begyndt på at færdes på egen hånd til og fra skole. De er samtidig storforbrugere af fritidsaktiviteter og færdes dagligt mellem forskellige steder i lokalmiljøet. Dyvekeskolen 4.V med 10 elever og Gerbrandskolen 4.B med 25 elever. Rapport Rapporten er baseret på elevernes kortlægning af deres trafikvaner, affotografering af elevernes egne arbejder, dokumentationsfotos af forløbet, opsamling af elevernes præsentationer, idéer og modeller samt udsagn fra dialogen med børnene. I rapporten er workshopforløbene i Dyvekeskolen og i Gerbrandskolen holdt adskilt for at skabe overblik over hvert område. Idéerne er præsenteret enkeltvis og fungerer som en idébank til lokaludvalgene at botanisere i. Til sidst ligger der en opsummering som er dækkende for begge skoler. 06
61 07
62 FORLØB // BØRNETRAFIKPLAN AMAGER Forløb Forløbet er opbygget med en kortlægnings- og en idéworkshop. By X var ude i hver klasse 2 gange med en til to ugers mellemrum. Første workshop omhandlede elevernes trafikvaner med en kortlægning af deres skolevej og ruter til fritidsaktiviteter. Ved at tage udgangspunkt i konkrete situationer og steder får vi et godt billede af hvor og hvordan de færdes i området. Ud fra kortlægningen sætter vi fokus på 2 vejkryds/områder som har nogle problemer eleverne har udpeget. Eleverne bliver bedt om at komme med idéer på forbedringer på disse. I den anden workshop går vi i dybden med elevernes idéer til nye trafikløsninger. Her får de mulighed at afprøve og forbedre deres idéer ved at bygge dem i model. Her er der fokus på at tænke anderledes og at kombinere idéer, ikke på realiserbarheden i projekterne. Der går en til to uger mellem workshop 1 og workshop 2, for at idéerne skal nå at bundfælde hos eleverne. Idésedlerne som eleverne har tegnet i den første workshop, bliver hængt op på væggen i klasselokalet, for at eleverne har mulighed for at se hinandens idéer i den mellemliggende periode. De kan også nå at få nye idéer og tilføje dem til væggen i klasselokalet. 08
63 WORKSHOP 1 KORTLÆGNING WORKSHOP 2 IDÉGENERERING OPSAMLING RAPPORT FEEDBACK FOKUS Registrering af trafikvaner Idéer til forbedringer på udvalgte knudepunkter Mundtlig aflevering Dokumentation Præsentation af resultater Opfølgning på projketet sammen md eleverne HVEM Klassen Klassen Lokaludvalg Lokaludvalg Klassen TID 3 timer 3 timer 1 time 1 time UDFØRELSE OG DOKUMENTATION Oversigtskort Klistermærker Post-its Fotos Klippe/klistre/bygge Filmoptagelse/Interview Fotos Mundtlig/powerpoint Print af samlet rapport Mundtlig 09
64 WORKSHOP 1 // KORTLÆGNING Kortlægning Kortlægningen foregår på et 120 x 120 cm stort satellitkort over den enkelte skoles optagelsesområde. Derved sikres at de fleste elever bor og har fritidsaktiviteter indenfor kortets grænser der kan markeres på kortet. Selve markeringen foregår med specialdesignede klistermærker som symboliserer skole, hjem, forskellige transportmidler og mulighed for at vurdere steder som varende farligt, kedeligt, godt og grønt. Hver elev markerer sit hjem, 2 fritidsaktiviteter, tegner ruten til stederne op med tusch, markerer hvilke transportmiddel de bruger på hver vej, og placerer et klistermærke for henholdsvis farlige, kedelige, gode og grønne. Klassen bliver opdelt i 2 grupper, for at alle skal kunne se og arbejde på kortet. 10
65 11
66 WORKSHOP 1 // UDVALGTE PLADSER Udvælgelse af trafikale knudepunkter By X vælger de 2 steder som børnene skal arbejde med. Ud fra hvordan klistermærkerne sættes på kortet dannes et mønster som vi bruger til at udvælge de steder de skal arbejde med. Det kunne f.eks. være et sted de synes er farligt eller kedeligt, og hvor man kan gå ind og lave forbedringer. De 2 steder skal gerne have forskellig karakter og problemstilling så viften af idéer bliver større. Vi vælger steder tæt på skolen for at have mulighed for at besøge stederne sammen. Idéer Besøg på udvalgte steder Klassen deles ind i 2 grupper der går ud til hver deres knudepunkt, sammen med en By X medarbejder. Ved at besøge stederne får de et godt billede af stedet og de problemer der er der. Her identificerer vi problemerne sammen, og børnene kommer med løsninger på dem. De får mulighed for at komme med idéer, som de udvikler i dialog med hinanden og med By X som sparring. De skriver deres idéer ned på papir, hvorefter de skal prioritere og udvælge deres bedste idéer som de tegner i den nederste firkant på papiret. Idéerne præsenteres i klassen, og hænges op på væggen til inspiration til næste workshop. Tegn en udvalgt idé 12 Skema til idéer
67 13
68 DYVEKESKOLEN // KORTLÆGNING Dyvekeskolen ligger mellem Urbanplanens parklignende struktur og stille parcelhusveje. Trafikalt set er det et relativt stille område. De største veje i området består af Englandsvej og Vejlands Allé. Der er muligt at krydse de store veje ved lyskryds. Tegnforklaring Parcelhusvejene bruges til at køre på løbehjul og cykel på og børnene oplever at de få biler, der kører igennem området er opmærksomme på at sætte farten ned. skole Hvor er der farligt? Parken nord for Solvangcentret, lige overfor skolen har et godt stisystem som børnene bruger når de skal i skole. Eleverne oplever i det store hele deres nærområde som trygt og sikkert at færdes i. De har svært ved at sætte fingeren på noget der skal laves om. hjem Hvor er der kedeligt? Der er et lyskryds ved Englandsvej og Sundbyvestervej, der lige nu ikke virkede, og det syntes børnene var et problem. Lyskrydset ligger på vej til klubben hvor mange af børnene kommer efter skole. Når man kommer fra skolen venter man længe for rødt lys ved Englandsvej, og når det bliver grønt kan det være svært at nå over fodgængerfeltet. Der mangler en cykelsti udenfor skolen. fritidsaktivitet gå Hvor kan du godt lide at være? Hvor er der grønt? Igennem samtaler med børnene viser det sig at der i parken nord for Solvang Centret ofte er unge der kører stærkt på knallert på cykelstien, hvilket virker skræmmende på børnene. Knallertkørsel er i det hele taget forbudt på stisystemet, men det overholdes ikke. En sidste ting eleverne nævnte var, at pladsen mellem kirken og biblioteket er kedelig. Overvejelser fra blind pige i klassen Sonja løbehjul / skateboard cykle bil ruter til skole og fritidsaktiviteter - Savner at lyskrydset siger en lyd, så hun kan høre hvornår det er grønt. - En skolepatrulje ville hjælpe mig til at komme over krydset sikkert - Når bilerne køre stærkt er jeg bange for at jeg ikke kan nå at komme over krydset hvis det bliver rødt - Er der brosten sidder min stok fast - Jeg kan ikke lide parkeringspladsen foran skolen, fordi bilerne kommer fra forskellige steder. - Det er godt når der er blindefliser 14 bus metro farligt kommentarer fra børnene
69 knallerter der kører hurtigt på cykelstien velfungerende stisystem det ser kedeligt ud foran skolen vi går til fodbold lyskryds i stykker på vej til klub køre løbehjul på villavej farligt vejkryds Gruppe på 4 elever Gruppe på 5 elever 15
70 DYVEKESKOLEN // IDÉER : ENGLANDSVEJ Et mindre lyskryds der bruges af mange børn. Problemer: Indkørslen til skolen. Mangel på en cykelsti på Urmagerstien foran skolen. For kort tid grønt lys gør det svært at nå at krydse vejen, hvis man er flere eller dårligt gående. Udvalgte idéer 16
71 DYVEKESKOLEN // IDÉER : SOLVANG PLADS Pladsen mellem Solvang kirke, biblioteket og kiosken. Her er en plads lige ved siden af skolen, som eleverne oplagt kan tage i brug til andre aktiviteter. Problemer: Gennemkørsel af cykler og biler uden klart definerede grænser. Udvalgte idéer 17
72 GERBRANDSKOLEN // KORTLÆGNING Gerbrandskolen ligger midt i et større villaområde, med Amagerbrogade og Sundbyvester Plads som tætteste naboer. Placeringen giver rigtig meget trafik tæt på skolen da f.eks. Sundbyvester Plads fungerer som et trafikalt knudepunkt for både busser og biler. Børnene oplever at krydsene ved Sundbyvester Plads er svære at overskue på grund af de mange busbaner og trafik fra flere sider. De nævner også det alt for korte tidsrum med grønt lys til fodgængere. Børnenes lærer nævnte, hvordan det er umuligt at krydse vejen med en hel klasse på de få sekunder der er til rådighed, hvilket mange af skolens lærere oplever. Tegnforklaring skole hjem Hvor er der farligt? Hvor er der kedeligt? En pige fortalte at hun var ved at blive kørt ned af en bus, da den kørte ind bag hende på busbanen ind på Sundbyvester Plads, mens hun holdt på cykel ved trafikhellet i nordenden for at køre over Amagerbrogade til Gerbrandsvej. Amagerbrogade har før fungeret som en grænse for skolens optagelses område, men nu optager de også børn fra den anden side af Amagerbrogade. Det betyder af der er flere børn der daglig krydser Amagerbrogade. Der er gennemfartsveje i området, som f.eks. Wibrandtsvej, der mangler cykelstier. Her må de fleste af børnene i klassen ikke cykle. At Wibrandtsvej mangler et regulært lyskryds gør den også farlig at krydse for børnene, og de må ofte køre omveje forbi et lyskryds ved Amagerbrogade eller Kastrupvej for at komme i skole. Wibrandtsvej er snoet, og der holder mange biler parkeret på begge sider, hvilket giver en dårlig sigt ved krydset med advarselsblink, da børnene ikke kan se over de parkerede biler. I forbindelse med workshoppen oplevede vi også at bilerne ikke overholdt hastighedsgrænsen på Wibrandtsvej. Nogle af drengene prøvede at gøre bilisterne opmærksomme på at de kørte for hurtigt, og at der var max. 20 km i timen på Wibrandtsvej, ved at råbe ad dem. Det førte til at nogle af pigerne, når de var færdige med at tegne, skrev 20 km på bagsiden af deres papir og holdt det op, så bilerne kunne se det. 5-6 piger der vinkede ved vejkanten virkede godt på bilisterne, der faktisk sænkede farten, vinkede tilbage og viste tommelfingeret opad til børnene. Børnene var lykkelige over så god og umiddelbar respons på deres tiltag. Vi fik talt om hvad der skal til for at fange bilisternes opmærksomhed og få dem til at sænke farten. fritidsaktivitet gå løbehjul / skateboard cykle bil bus metro farligt Hvor kan du godt lide at være? Hvor er der grønt? ruter til skole og fritidsaktiviteter kommentarer fra børnene 18
73 Amagerbrogade kan ikke nå at krydse vejen mens der er grønt jeg bor tæt på skolen jeg må køre en omvej jeg må ikke cykle her mangler trafiklys Sundbyvester Plads her mangler der cykelsti farligt vejkryds her ser kedeligt ud Gruppe på 12 elever Gruppe på 11 elever 19
74 GERBRANDSKOLEN // IDÉER : WIBRANDTSVEJ Krydset/overgangen ved Wibrandtsvej og Jansvej Her mangler der en fodgængerovergang. Problemer: Vejen bugter sig, og der er biler parkeret langs vejen i begge sider, hvilket giver dårlig sigt for børn på cykel. Der mangler cykelsti på Wibrandtvej. Udvalgte idéer 20
BØRNETRAFIKPLAN AMAGER. Workshopforløb med elever fra Dyvekeskolen og Gerbrandskolen
BØRNETRAFIKPLAN AMAGER Workshopforløb med elever fra Dyvekeskolen og Gerbrandskolen BØRNETRAFIKPLANEN AMAGER // Udgivet af By X 2012 Layout og fotos: By X Udvikling og gennemførelse af workshop: By X Bestiller:
Læs mereSammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold
Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold November 2010 Bo Mikkelsen Center for Trafik, Trafiksikkerhed, sikre Skoleveje Oversigt Generelle trafikale konsekvenser Sikre Skoleveje Programmet
Læs mereSikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning 18-10-2010. Sagsnr. 2010-147261
Sikre Skoleveje - Trafikanalyse, Amagersammenlægning Notatet redegør for trafikale forhold ved den planlagte sammenlægning af 4 skoler på Amager. Analysen er udarbejdet ift. de tre opstillede modeller:
Læs mereKNALLERT - SIKKERT AF STED
KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere
Læs mereNOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune
Læs mereHjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm
Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?
Læs mereAllerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereANEWS. Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale
ANEWS Spørgeskema til undersøgelse af nærområders gangvenlighed Abbreviated Neighbourhood Environment Walkability Scale Vi behøver din hjælp, hvis vores undersøgelse skal lykkes. Det er meget vigtigt for
Læs merePå vej til skole. Sikker skolevej et fælles ansvar
På vej til skole Sikker skolevej et fælles ansvar Ny skolevej Sikker skolevej og sunde børn færre bilister - flere børn der cykler eller går Færre og færre børn går eller cykler til skole. Flere og flere
Læs mereTryghedsvandring: Sikre Skoleveje Valby
Tryghedsvandring: Sikre Skoleveje Valby Valby Lokaludvalg skal i løbet af 2017 udarbejde en ny bydelsplan for Valby, hvori lokaludvalget har besluttet at Tryghed med fokus på sikre skoleveje er et af temaerne.
Læs mereSkoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen
Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder
Læs mereKlar til skolestart. Træn trafik med dit barn
Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereFærdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.
guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores
Læs mereKom sikkert og trygt rundt i trafikken
1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;
Læs mereAllerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015
Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereNår man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken
Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører
Læs mereBØRN BYGGER midlertidig CYKELLOMMEPARK
BØRN BYGGER midlertidig CYKELLOMMEPARK Trafik- og byrumseksperiment på Frankrigsgade Amager SKAB DIN BY // Udgivet af By X 2012 Layout og fotos: By X Udvikling og gennemførelse af workshop: By X Bestiller:
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs merePå vej til skole På vej til skole Side 1
Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereTrafikpolitik Gl. Lindholm Skole
Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..
Læs mereKØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004
KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%
Læs mereBørnehaven Svalehusets trafikpolitik
Børnehaven Svalehusets trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også
Læs mereTrafikpolitik Tofthøjskolen
Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde
Læs mereHjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015
K L I M A K L A R I S K I B H U S F R A R E G N V A N D T I L N Y E R E K R E AT I V E M U L I G H E D E R Hjertelig velkommen til workshop 26. februar 2015 1 AFTENENS PROGRAM 18.30 Velkomst og status
Læs mereDR RAMASJANG PRÆSENTERER. Trafikspil til børnehaver
DR RAMASJANG PRÆSENTERER Trafikspil til børnehaver Papkassebilen Anbefalet størrelse Rødt lys / Grønt lys 37 A B C E F G 5 34 cm m 6c Alternativt forslag til bildesign cm Inspiration til udsmykning Rød
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTrafikpolitik. Askov-Malt Skole
Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for
Læs mereDet er kort fortalt baggrunden som kommunen har formuleret til en opgave.
Titel: Udformning af veje foran skoler, idékatalog og udformning ved seks skoler Forfatter: Birger Villadsen, projektleder, trafiksikkerhedskonsulent, COWI, bivi@cowi.dk Opgaven Stadig flere forældre kører
Læs mereSKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN
SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.
Læs mereHorsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport
Horsens Kommune Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole Tillægsrapport januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereHvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?
Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med
Læs mereCYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN. på skolerne
CYKELGLADE BØRN GODE RÅD TIL SJOV OG LÆRERIG CYKELTRÆNING FOR HELE FAMILIEN på skolerne Cyklisternes By 2018 Odense Kommune Indholdsfortegnelse Kære forældre 2 Når I skal ud og cykle Det skal være sjovt!
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund
Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij
Læs mereTrafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen
Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen Indholdsfortegnelse Østskolen, Waldorfskolen Side Forord... 4 Skolevejsanalysen... 5 Skolens trafikpolitik... 6 På vej... 7 Undervisning... 10 Rollemodeller... 13
Læs mereFÅ STYR PÅ TRAFIKKEN
FÅ STYR PÅ TRAFIKKEN Trafikpolitik i daginstitutionen 2 HAR I TRAFIKKAOS OMKRING INSTITUTIONEN OM MORGENEN OG HVAD GØR I VED DET? TALER I MED FORÆLDRENE OM BØRNENES TRAFIKSIKKERHED? HVAD ER INSTITUTIONENS
Læs mereDagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik
Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17
Læs mereTrafikpolitik Fjordskolen
Trafikpolitik Fjordskolen Fjordskolen Fjordvej 46 (0-5. klasse) Thorsensvej 11 (6-10. klasse) 4800 Nykøbing F. www. fjordskolen-guldborgsund.dk Indholdsfortegnelse Fjordskolen Side Forord... 3... 4 På
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereTrafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted
Trafikpolitik for Fællesskolen Nustrup-Sommersted - 2 - Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at eleverne, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vildbjerg Skole. Side. Forord...1 Skolens trafikpolitik...2 På vej...3 Undervisning...6 Rollemodeller...10 Samarbejde...
Indholdsfortegnelse Vildbjerg Skole Side Forord......2 På vej...3 Undervisning...6 Rollemodeller...0 Samarbejde...2 Forord Undersøgelser viser, at det i høj grad er den enkelte trafikants adfærd, der bestemmer
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereSikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III
SikreSkoleveje Bilag 1 Projektpakke 2012-III 1 Nye Skoler 2 1.1 Christianshavns Døttreskole 2 1.2 Hanssted Skole 4 1.3 Rudolf Steiner Skole 6 1.4 Landsbyskolen 6 1.5 Amager internationale Skole 6 1.6 Københavns
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereSammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
Læs mereBilag 4a - Besigtigelser af private skoler
Bilag a - Besigtigelser af private skoler Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 20 Bjerregrav Friskole Sted: Viborg Kommune Dato: Man 2/9-09 Tidsrum 7.0 -.00 Besigtiget af: Dorte Vejr: Overskyet
Læs mereVores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik
Vores vej til en sikker skoletrafik Dyssegårdsskolen Trafikpolitik Introduktion Dyssegårdsskolens trafikpolitik sætter rammerne for, hvordan vi afvikler trafikken omkring skolen bedst muligt og sikrer
Læs mereCykel og gå mere til skole
Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på
Læs mereBY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE
BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X
Læs mereTrafikstrategi for Nr. Herlev
Trafikstrategi for Nr. Herlev Beskrivelse af problemer Forslag til ændringer/forbedringer Ophævelsen af 40 km/t zonen ved indkørslen til Strædet er et eksempel på uheldig skilteplacering Udarbejdet i marts
Læs mereHils på Villads fra Valby
Opgavehæfte 1 Hils på Villads fra Valby Villads bor i Valby med sine forældre og sin storesøster. Han går på Musvitstuen i børnehaven, og hans bedste ven hedder Magnus. Villads starter snart i 0. klasse
Læs mereSkolen på La Cours Vej Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone
Skolen på Løsningsforslag til forbedringer af trafiksikkerhed og skolezone Indledning Løsningsforslagene på de følgende sider tager afsæt i de problematikker, som er blevet udpeget i forbindelse med skolevejsanalysen
Læs mereDet er trafikpolitikkens mål, at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene til Morten Børup skolen ved:
Trafikpolitik Mål Det er trafikpolitikkens mål, at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene til Morten Børup skolen ved: At så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi kan minimere antallet
Læs mereForslag til forbedring af trafiksikkerheden pa Lille Næstved Skoles afdelinger
Forslag til forbedring af trafiksikkerheden pa Lille Næstved Skoles afdelinger Indhold Sandved - 2 forslag (samme sted)... 2 Sandved 1 - Forslag om fodgængerovergang og bump eller anden form for chikaner
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereBrøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune
Brøndby Kommune Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole Brøndby Kommune Brøndby Kommune Skolevejsanalyse for 3 skoler i Brøndby Kommune Brøndbyvester Skole Udarbejdet af Brøndby Kommune i samarbejde
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereTrafikpolitik ved Bogense Skole
Trafikpolitik ved Bogense Skole Bogense Skole vil arbejde for, at alle elever får gode forudsætninger og muligheder for at færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen aktivt arbejder for, at så mange elever
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2017 Samlet rapport Fri- og privatskoler Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2017 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og
Læs mereNordstjerneskolens trafikpolitik
Nordstjerneskolens trafikpolitik Her på skolen vil vi gerne være med til at gøre noget for at skabe sikker trafik for vores børn og unge, men det kræver en målrettet indsats fra såvel forældre som fra
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole
Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereSådan cykler vi ikke i ACK
Sådan cykler vi ikke i ACK Teoriprøve for håbløse cyklister Eksemplerne i prøven bygger desværre delvist på virkelige begivenheder, som tidligere er oplevet i klubben. Formålet med prøven er derfor, på
Læs mereGÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN
GÅPRØVEN TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Gåprøven består af tre moduler, der med fordel kan afvikles i følgende rækkefølge, og afsluttes med, at du giver diplomer til eleverne. 1 2 3 4
Læs mereTrafikpolitik Frejlev Skole
Trafikpolitik Frejlev Skole Indholdsfortegnelse Frejlev Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 14 Samarbejde
Læs mereKRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE
BILAG 1 KRITERIER FOR ANBEFALEDE SKOLEVEJE I forbindelse med udpegning af anbefalede skoleveje opsættes en række kriterier, som skal tilgodese, hvornår børn på forskellige alderstrin vurderes at kunne
Læs mereTrafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen
Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde
Læs mereJellebakkeskolen, revision 2013:
Jellebakkeskolen, revision 2013: Jellebakkeskolen er beliggende i Risskov nord for Aarhus. Skolen har 0.-9. klassetrin og modtager pr. august 2013 samtlige elever fra Vejlby Skole. SFO er beliggende nær
Læs mereAllerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD
Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten
Læs mereTrafikpolitik Dueholmskolen
Trafikpolitik Dueholmskolen Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Skolens trafikpolitik.s. 2 Skolevejen. s. 3 Undervisning.. s. 5 Rollemodeller. s. 7 Samarbejde s. 8 1 Forord Trafikpolitikken opstiller mål for
Læs mereDAGINSTITUTIONERNES OVERORDNEDE TRAFIKPOLITIK. Helle Vibeke Hansen Pædagogisk Konsulent Børn & Skole Kultur & Fritid
DAGINSTITUTIONERNES OVERORDNEDE TRAFIKPOLITIK Helle Vibeke Hansen Pædagogisk Konsulent Børn & Skole Kultur & Fritid Hvorfor en Overordnet Trafikpolitik? Det er i kredsrådet besluttet, at alle daginstitutioner
Læs mereHornbæk Skole og SFO er
Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
Dias 1 Dyssegårdsskolen, Kildegård Privatskole, Munkegårdsskolen og Rygårds Skole Cyklistprøve Rute 1 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne
Læs mereByområde. Vejarbejde i byområde. I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land:
Byområde December 2017 Vejarbejde i byområde I byområde er udfordringerne ofte anderledes end i åbent land: Begrænset plads Cyklister og fodgængere Ledningsarbejde på trafikarealer Parkering Busser i rute
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole
Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereCykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen
Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.
Læs mereUgeskema. 7 Det er lidt svært 1 Man må gå ud og sjippe Man må selv om hvornår man vil lave 1 Nogen gange er der for mange opgaver 1
Spørgeskema elever i. klasse Eleverne blev bedt om at skrive tre fordele og tre ulemper om hvert punkt. Det gik nemt med fordele, men en del elever havde svært ved at finde ulemper. Hvis eleverne ikke
Læs mereTema 5: Trafik og sikkerhed
Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereAnbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs merePrincipper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9. juni 2010 11. juni 2010/NIHE
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Principper for cykelpendlerruterne - opsamling på workshop den 9 juni 2010 11 juni 2010/NIHE På workshoppen blev gennemgået en række principper for de kommende cykelpendlerruter
Læs mereTryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser
Tryghed langs skolevejen - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser Baggrund Marie Thesbjerg Ansat ved Rambøll Danmark Trine
Læs mereSankt Jørgens Vej, Svendborg
Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden
Læs mereSorø Kommune. Ventemøllegården. Vejledning i Trafik
Sorø Kommune Ventemøllegården Vejledning i Trafik Hvorfor trafiktræne? Kilde: www.sikkertrafik.dk Trafikken ser ganske anderledes ud i børnehøjde. Både børns manglende erfaring, deres højde og deres udviklingsniveau
Læs mereSikre Skoleveje ved 4 skoler. Borgermøde 06.06.2013
Sikre Skoleveje ved 4 skoler Borgermøde 06.06.2013 1 Udpegede områder (Mellem Zoner) 2 2 Udpegede områder (Signalanlæg og Amagerbrogade) 3 3 Udvalgte projekter (Signalanlæg og Mellem Zoner) Smyrnavej Parmagade
Læs mereAnbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration
Anbefalede skoleruter Introduktion og inspiration Præsentation - Hvad er en anbefalet skolerute? - Hvornår kan metoden benyttes? - Hvilke kriterier benyttes? - Hvordan sikres gode skoleruter til alle?
Læs mereGrydemoseskolen Helsingør Kommune TRAFIKPOLITIK. Grydemoseskolens Trafikpolitik
Grydemoseskolens Trafikpolitik Udarbejdet efteråret 2011 Forord: Elever, forældre og medarbejdere oplever hver morgen en spidsbelastet trafiksituation på parkeringspladsen omkring Grydemoseskolen. Antallet
Læs mereTrafikpolitik for Humlebien
Trafikpolitik for Humlebien Med denne politik sætter Humlebien trafiksikkerhed på dagsordenen og lægger op til en mere målrettet indsats både i dagligdagen og for en forbedret trafiksikkerhed ved institutionens
Læs mereDen nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.
Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref
Læs mereTrafikpolitik på Torslev Skole
Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mere