Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
|
|
- Bodil Lauritzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen 2016
2 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, Studentermedhjælper University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej Sorø
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opsummering af undersøgelsens resultater Kort om aftagerne i undersøgelsen Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Øvrige kommentarer Bilag 1: Metode og datagrundlag /21
4 1. Indledning UCSJ vil skabe fremragende uddannelser og bidrage til regional udvikling. For at kunne indfri denne ambition kræver det, at UCSJ har indsigt i omverdenens behov og forventninger til dimittenderne. Det er derfor afgørende, at UCSJ har en god kontakt til de aftagere, der ansætter dimittenderne. Aftagerundersøgelsen er et ud af flere redskaber til at sikre denne kontakt. Aftagerundersøgelsen for socialrådgiveruddannelsen giver indblik i aftagernes vurderinger af de nyuddannede, og formålet med undersøgelsen er i den forlængelse at bidrage med at sikre høj kvalitet og relevans i socialrådgiveruddannelsen hos UCSJ. Samtidig medvirker aftagerundersøgelsen til at sikre og dokumentere, at UCSJ opfylder kriterierne for institutionsakkreditering og dermed fortsat lever op til at bibeholde status som positivt institutionsakkrediteret institution. De centrale temaer i aftagerundersøgelsen er: Overordnet relevans af dimittendernes kompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, de varetager Dimittendernes uddannelsesspecifikke kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau Dimittendernes øvrige kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Aftagernes praksis ved ansættelse af dimittenderne Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse. Resultaterne fra aftagerundersøgelsen danner sammen med en række andre undersøgelsesresultater baggrund for iværksættelse af nye og justerende indsatser for uddannelsesforbedring på socialrådgiveruddannelsen. I nærværende rapport præsenteres de uddannelsesspecifikke analyseresultater af aftagerundersøgelsen. Ud over denne rapport er der udarbejdet en rapport for den tværgående aftagerundersøgelse. Den tværgående aftagerundersøgelses rapport kan findes på UCSJ s hjemmeside Aftagerundersøgelsen havde ikke været mulig uden hjælp fra UCSJ s aftagere. En stor tak til alle de aftagere, der medvirkede i udviklingen af undersøgelsen og alle de aftagere, der besvarede undersøgelsens spørgeskema. Datagrundlag for undersøgelsen Aftagerundersøgelsen er baseret på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt aftagere, hvor en aftager i undersøgelsen er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. I 2016 er aftagerundersøgelsen for socialrådgiveruddannelsen gennemført i perioden november december Der indgår i alt 35 aftagere i undersøgelsen, som tilsammen er nærmeste ledere for 98 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter Det estimeres, at aftagerne har vurderet ca. 27 % af det samlede antal dimittender i denne periode. I denne rapport medtages både helt og delvist gennemførte besvarelser, hvorfor antallet af respondenter i de enkelte spørgsmål kan variere ud over de variationer, der skyldes at ved ikke - besvarelser er udeladt. I den udstrækning datagrundlaget har muliggjort det, er der foretaget uddybende analyser af relevante temaer i undersøgelsen med henblik på påvisning af statistisk signifikante forskelle mellem undergrupper dannet ud fra baggrundsvariable i undersøgelsen. I de tilfælde, hvor der er fundet sådanne forskelle, vil de være præsenteret i rapporten. Det metodiske grundlag for undersøgelsen gennemgås mere detaljeret i bilag 1. 4/21
5 2. Opsummering af undersøgelsens resultater Dette afsnit indeholder en kort opsummering af hovedresultaterne fra aftagerundersøgelsen. Relevansen af de nyuddannedes kompetencer I alt 32 % af aftagerne mener, at de nyuddannedes kompetencer i meget høj grad eller i høj grad lever op til arbejdspladsens behov, mens 56 % af aftagerne mener, at de nyuddannedes kompetencer i nogen grad lever op til arbejdspladsens behov. Uddannelsesspecifikke kompetencers vigtighed og niveau hos de nyuddannede Størstedelen af aftagerne vurderer, at 10 af de 12 kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede socialrådgivere kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer flertallet af aftagerne, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for 11 af de 12 kompetencer fra studieordningen. Overordnet set er det på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Øvrige kompetencers vigtighed og niveau hos de nyuddannede Hovedparten af aftagerne vurderer samtlige 10 øvrige kompetencer som enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede socialrådgivere kan løse deres arbejdsopgaver. Samtidig vurderer størstedelen af aftagerne, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for de samme 10 kompetencer. På den baggrund er det vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. De vigtigste kompetencer i dag og om fem år Aftagerne vurderer, at praktiske handlekompetencer er de vigtigste for socialrådgivere, både i dag og om fem år. Samtidig vurderer aftagerne, at teoretiske kompetencer såvel i dag som om fem år er de mindst vigtige. Praksis ved ansættelse af nyuddannede 71 % af aftagerne vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede socialrådgivere på deres arbejdsplads. Særligt statussamtaler angives som aktiviteter, der afholdes ved ansættelse af de nyuddannede. Behov for efter- og videreuddannelse 87 % af aftagerne vurderer, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for en form for efterog videreuddannelse. Størstedelen af disse aftagere mener, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for børne- og ungeområdet samt forvaltnings- og styringsområdet. 5/21
6 3. Kort om aftagerne i undersøgelsen I denne undersøgelse indgår der besvarelser fra i alt 35 aftagere, som tilsammen er nærmeste ledere for 98 nyuddannede, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter Figur 1: Hvor længe har du været ansat i din nuværende lederstilling? (n=33) 24% 12% 18% 15% Aftagerne i undersøgelsen har ifølge figur 1, været ansat i deres nuværende lederstillinger fra under 1 år og til over 10 år. Den største andel, 31 %, har været ansat imellem 3 og 4 år. Den mindste andel, 12 %, har været ansat under 1 år. Figur 2: Hvor er du ansat? (n=33) 31% < 1 år 1-2 år 3-4 år 5-10 år > 10 år 3% 3% Statslig arbejdsplads 94% Regional arbejdsplads Kommunal arbejdsplads Privat arbejdsplads Fag- eller interesseorganisation Andet Størstedelen af aftagerne er ansat på kommunale arbejdspladser (94 %). De resterende 6 % er ligeligt fordelt imellem statslige arbejdspladser og fag- eller interesseorganisationer. Figur 3: Inden for hvilket arbejdsområde er du ansat? (n=33) 9% 3% 3% 6% 52% 27% Beskæftigelsesområdet Børne-og familieområdet Handicap- og ældreområdet Sundhedsområdet Udsatte grupper Andet Som det fremgår af figur 3, er størstedelen af aftagerne, ansat inden for beskæftigelsesområdet. 6/21
7 4. Overordnet relevans af de nyuddannedes kompetencer Et af aftagerundersøgelsens væsentligste formål er at undersøge, i hvilken grad aftagerne vurderer, at de nyuddannedes kompetencer er relevante. Aftagerne er i spørgeskemaet blev bedt om at vurdere i hvilken grad de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov. Figur 4: I hvilken grad lever den/de nyuddannedes kompetencer overordnet set op til arbejdspladsens behov? (n=32) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 16% 16% 56% 13% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Som det fremgår af figur 4, vurderer i alt 32 % af aftagerne, at de nyuddannedes kompetencer overordnet set lever op til arbejdspladsens behov i meget høj grad eller i høj grad. Derudover fremgår det, at 56 % af aftagerne i nogen grad vurderer, at de nyuddannede lever op til behovene, mens 13 % mener, at det i mindre grad gør sig gældende. 5. Kompetencer - vigtighed og de nyuddannedes niveau Et centralt tema i undersøgelsen knyttet til relevansen af de nyuddannedes kompetencer, er at undersøge aftagernes vurdering af de nyuddannedes kompetencer set i forhold til vigtighed og niveau. Såfremt der er overensstemmelse mellem vurderingen af vigtighed og niveau, er det en god indikation på, at de nyuddannede har opnået relevante kompetencer gennem deres uddannelse. Aftagerne er i spørgeskemaet blevet bedt om at vurdere henholdsvis vigtigheden af en række uddannelsesspecifikke kompetencer fra socialrådgiveruddannelsens studieordning og niveauet inden for disse kompetencer. 1 Aftagernes svar fremgår af tabel 1. 1 Uddannelsen har selv udvalgt de uddannelsesspecifikke kompetencer fra studieordningen. 7/21
8 Tabel 1: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående faglige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede socialrådgivere kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående faglige kompetencer? a) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt 1. a) Vigtighed 33% 60% 7% (n=30) 39% 57% 4% (n=28) 2. a) Vigtighed 33% 47% 13% 7% (n=30) 18% 61% 18% 4% (n=28) 3. a) Vigtighed 17% 48% 31% 3% (n=29) 36% 52% 12% (n=25) 4. a) Vigtighed 17% 30% 40% 13% (n=30) 26% 56% 19% 5. a) Vigtighed 52% 28% 14% 7% (n=29) 21% 57% 21% (n=28) 6. a) Vigtighed 33% 37% 23% 7% (n=30) 18% 64% 18% (n=28) 7. a) Vigtighed 37% 27% 37% (n=30) 18% 57% 25% (n=28) 8. a) Vigtighed 23% 37% 13% 27% (n=30) 7% 39% 50% 4% (n=28) 9. a) Vigtighed 47% 33% 13% 7% (n=30) 36% 57% 7% (n=28) 10. a) Vigtighed 23% 30% 23% 23% (n=30) 14% 54% 29% 4% (n=28) 11. a) Vigtighed 23% 40% 27% 10% (n=30) 14% 43% 39% 4% (n=28) 12. a) Vigtighed 30% 40% 23% 7% (n=30) (n=28) 11% 64% 25% 1. Viden om målgrupper for socialt arbejde 2. Viden om rammer, betingelser og forudsætninger for socialt arbejde 3. Viden om professionsetik 4. Viden om nyeste forskning samt centrale teorier, metoder og handlingselementer i socialt arbejde 5. Færdigheder i at tilrettelægge, koordinere og gennemføre samtaler 6. Færdigheder i at foretage analyse og socialfaglig vurdering på baggrund af indsamlet viden 7. Færdigheder i at anvende juridisk metode i konkret myndighedsudøvelse 8. Færdigheder i at indgå i organisatoriske processer under hensyntagen til skiftende politiske, juridiske og økonomiske rammer 9. Færdigheder i at etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og andre faggrupper 10. Færdigheder i at iværksætte og indgå i udførelsen og evalueringen af en handlingsproces 11. Kompetence til selvstændigt at håndtere komplekse situationer, der knytter sig til det sociale arbejde 12. Kompetence til at kombinere relationelle færdigheder med systematisk tænkning og handling 8/21
9 Det fremgår af tabel 1, at størstedelen af aftagerne vurderer, at 10 af de 12 kompetencer fra studieordningen enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede socialrådgivere kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau er højt eller middel inden for 11 af de 12 kompetencer. Dette indikerer overordnet set, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau om end aftagerne generelt vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Ses der nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at den kompetencer som aftagerne vurderer vigtigst for nyuddannede socialrådgivere er viden om målgrupper for socialt arbejde (1), hvor i alt 93 % af aftagerne har angivet kompetencen som i meget høj grad eller i høj grad vigtig. Det er samtidig den kompetence, hvor niveauet hos de nyuddannede socialrådgivere vurderes højest, idet i alt 39 % af aftagerne mener niveauet er højt. Her er der således tale om et klart sammenfald mellem kompetencernes vigtighed og niveau. Endelig viser tabellen, at den kompetence som aftagerne vurderer mindst vigtig for de nyuddannede er, viden om nyest forskning samt centrale teorier, metoder og handlingselementer i socialt arbejde (4). Her er kompetencen i meget høj grad eller i høj grad vigtig ifølge halvdelen af aftagerne (50 %). Samtidig viser tabellen, at de nyuddannede, ifølge aftagerne, har lavest kompetenceniveau med hensyn til færdigheder i at indgå i organisatoriske processer under hensyntagen til skiftende politiske, juridiske og økonomiske rammer (8), idet størstedelen vurderer niveauet til under middel. Her er der med andre ord ingen klar sammenhæng mellem kompetencernes vigtighed og niveau. Aftagerne har også vurderet vigtigheden af en række øvrige kompetencer og de nyuddannedes niveau inden for disse. De øvrige kompetencer er formuleret med afsæt i input til undersøgelsen fra uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter, jf. bilag 1. I tabel 2 ses sammenhængen mellem de øvrige kompetencers vigtighed og de nyuddannedes niveau. 9/21
10 Tabel 2: I hvilken grad vurderer du, at nedenstående øvrige kompetencer er vigtige for, at nyuddannede socialrådgivere kan løse deres arbejdsopgaver? / Hvordan vurderer du den/de nyuddannedes niveau i forhold til nedenstående øvrige kompetencer? a) I meget høj I høj grad I nogen I mindre Slet ikke grad grad grad b) Meget højt Højt Middel Lavt Meget lavt Ansvarlighed a) Vigtighed Samarbejdsevner a) Vigtighed Evne til at arbejde a) Vigtighed på tværs af fag og professioner Selvstændighed a) Vigtighed Faglig nysgerrighed a) Vigtighed Udviklings- og omstillingsparathed a) Vigtighed Kritisk refleksion a) Vigtighed Evne til at anvende a) Vigtighed erhvervede teorier i praksis (n=24) It-kompetencer a) Vigtighed Formidlingskompetencer a) Vigtighed 59% 37% 4% 19% 44% 37% 67% 30% 4% 15% 48% 30% 7% 52% 37% 11% 4% 33% 48% 15% 33% 52% 15% 4% 22% 59% 15% 41% 44% 15% 15% 30% 56% 48% 44% 7% 15% 41% 30% 15% 37% 48% 15% 37% 52% 11% 33% 48% 15% 4% 33% 50% 17% 30% 44% 22% 4% 15% 48% 30% 7% 48% 44% 7% 37% 56% 7% Det fremgår af tabellen, at flertallet af aftagerne vurderer samtlige 10 øvrige kompetencer som enten i meget høj grad eller i høj grad er vigtige for, at nyuddannede socialrådgivere kan løse deres arbejdsopgaver. Derudover fremgår det, at størstedelen af aftagerne vurderer, at de nyuddannedes niveau enten er højt eller middel inden for de samme 10 kompetencer. Det er på den baggrund vurderingen, at der er en forholdsvis god sammenhæng mellem vigtigheden af kompetencerne og de nyuddannedes niveau, selvom aftagerne gennemgående vurderer vigtigheden af kompetencerne lidt højere end niveauet. Når der ses nærmere på vurderingen af de enkelte kompetencer i tabellen fremgår det, at de vigtigste kompetencer for nyuddannede socialrådgivere, ifølge aftagerne, er samarbejdsevner og ansvarlighed. Her vurderer % af aftagerne, at disse kompetencer i meget høj grad eller i høj grad er vigtige. Samtidig vurderer aftagerne, at de nyuddannede har det højeste kompetenceniveau med hensyn til ansvarlighed, samarbejdsevner og it-kompetencer, idet i alt 63 % af aftagerne 10/21
11 vurderer niveauet er meget højt eller højt inden for disse kompetencer. Der er således tale om et godt sammenfald mellem kompetencernes vigtighed og niveau. Endelig er den kompetence, der vægtes lavest med hensyn til vigtighed, at de nyuddannede har it-kompetencer, hvor i alt 74 % af aftagerne vurderer vigtigheden til i meget høj grad eller i høj grad. Samtidig vurderer aftagerne, at niveauet hos de nyuddannede er lavest med hensyn til selvstændighed, hvor i alt 74 % vurderer niveauet til middel eller derunder. I den lave ende af spektret er der således ingen sammenhæng mellem vurdering af kompetencernes vigtighed og niveau. 11/21
12 6. De vigtigste kompetencer i dag og om 5 år Et andet centralt tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af, hvilke grundlæggende kompetencer der er de vigtigste for socialrådgivere såvel i dag som om fem år. En belysning af dette tema bidrager med viden til sikring af, at uddannelsen afspejler arbejdsmarkedets behov både nu og i den nærmeste fremtid. Figur 5: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for socialrådgivere? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer (27) 44% 19% 30% 7% Teoretiske kompetencer (27) 11% 15% 19% 56% Relationelle kompetencer (27) 30% 26% 30% 15% Personlige kompetencer (27) 19% 44% 19% 19% Vigtigste 2. vigtigste 3. vigtigste 4. vigtigste Figuren ovenfor illustrerer, at størstedelen af aftagerne angiver, at praktiske handlekompetencer er de vigtigste for socialrådgivere (44 %) sammenlignet med teoretiske kompetencer, relationelle kompetencer og personlige kompetencer. Samtidig fremgår det af figur 5, at aftagerne vurderer, at teoretiske kompetencer er den mindst vigtige af disse grundlæggende kompetencer, idet henholdsvis 19 % og 56 % vurderer, at det er den 3. vigtigste og 4. vigtigste kompetence. Fem aftagere har til dette spørgsmål valgt at kommentere og uddybe deres besvarelse. Sammenfattende har de bemærket, at svaret på spørgsmålet afhænger af den konkrete situation, som socialrådgiveren er i, at der er for lidt fokus på personlige og relationelle kompetencer samt at socialrådgivere generelt har et højt fagligt niveau, men at det er en udfordring at kombinere det med praksis. Derudover har de kommenteret, at en sagsbehandler skal være skarp på det juridiske område og samtidig have evner til at danne klare og grænsesættende relationer til borgere. En nærmere analyse viser, at der i dette spørgsmål er statistisk signifikante forskelle mellem besvarelserne fra aftagerne fra de to største arbejdsområder, jf. figur 5a. 12/21
13 Figur 5a: Hvilke kompetencer vurderer du, er de vigtigste for socialrådgivere? Fordelt på de to største arbejdsområder 1 Praktiske Teoretiske Relationelle Personlige 1,56 2 2,00 2,00 1,85 3 3,31 2,85 3,11 3,33 4 Beskæftigelsesområdet (13) Børne- og familieområdet (9) Lodret akse: 1., 2., 3. og 4. prioritet I forhold til relationelle og personlige kompetencer er der statistisk signifikante forskelle på besvarelserne fra aftagerne afhængigt af ansættelsesområder (Mann-Whitney, p-værdi hhv. 0,048 og 0,002). De relationelle kompetencer prioriteres højest af aftagere inden for børne- og familieområde, mens de personlige kompetencer prioriteres højest af aftagere inden for beskæftigelsesområdet. I figur 6 ses aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke grundlæggende kompetencer der særligt er behov for, at socialrådgivere har om fem år. Der tegner sig et billede, der er forholdsvis ens i forhold til aftagernes vurderinger af, hvilke kompetencer der er de vigtigste i dag. Figur 6: Hvilke kompetencer vurderer du, at der særligt er behov for, at socialrådgivere har om 5 år? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Praktiske handlekompetencer (27) 89% 11% Teoretiske kompetencer (27) 52% 48% Relationelle kompetencer (27) 78% 22% Personlige kompetencer (27) 74% 26% Andet (27) 15% 85% Valgt Ikke valgt Ifølge aftagerne er det praktiske handlekompetencer (89 %), relationelle kompetencer (78 %) og personlige kompetencer (74 %) der i særlig grad bliver behov for, at socialrådgivere har om 5 år, mens teoretiske kompetencer (52 %) vægtes noget lavere. Aftagerne har i dette spørgsmål haft mulighed for at kommentere på deres besvarelser. Hertil har en af aftagerne i forhold til de praktiske handlekompetencer svaret, at socialrådgivere bør have samarbejdsevner. To af aftagerne har til de teoretiske kompetencer bemærket, at det er vigtigt, at socialrådgivere kan omsætte teori til praksis, samt at de har viden inden for socialjura og sundhedslovgivning om 5 år. Derudover har tre af aftagerne til de relationelle kompetencer bemærket, at socialrådgivere bør have evnen til at opbygge relationer, både over for borgere, samarbejdspartere og organisation, samt at de bør kunne samarbejde på tværs i forhold til en helhedsorienteret 13/21
14 tilgang. Endelig har to aftagere til de personlige kompetencer pointeret, at det er vigtigt, at man vurderer, om man er egnet til at have denne profession, inden man starter på uddannelsen samt at det er væsentligt, at socialrådgivere kan fremstå klare i talen, grænsesættende og samtidig arbejde empatisk i forhold til viden om og forståelse for forskellige målgrupper. Som det fremgår af figur 6 har aftagerne også haft mulighed for at svare Andet på spørgsmålet og derefter kommentere eller uddybe deres besvarelse. Det har 4 af aftagerne valgt at gøre (svarenden til 15 %). Her har aftagerne sammenfattende bemærket, at socialrådgiverarbejdet ikke bare er en til en relation, men at det foregår i relation til mange parter, at socialrådgivere får brug for bedre viden inden for økonomisk rådgivning, samt at de bør have professionelle tværfaglige kompetencer. 14/21
15 7. Aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede Et særligt tema i undersøgelsen er aftagernes praksis ved ansættelse af nyuddannede. Belysningen af dette tema giver viden til brug for socialrådgiveruddannelsen ved forberedelse og forventningsafstemning med de studerende ift. indtrædelse på arbejdsmarkedet. Figur 7 nedenfor viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvilke aktiviteter arbejdspladsen sætter i gang ved ansættelse af nyuddannede socialrådgivere. Figur 7: Hvilke af følgende aktiviteter iværksætter din arbejdsplads ved ansættelse af nyuddannede socialrådgivere? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% En introdag / et introforløb inden for de første par måneder, hvor den nyuddannede bliver introduceret til arbejdspladsen og nye kollegaer (27) En mentorordning hvor den nyuddannede bliver tilknyttet en kollega fra arbejdspladsen, som har ansvaret for, at den nyuddannede bliver godt integreret (27) 78% 78% 22% 22% Løbende feedback til den nyuddannede (27) 78% 22% En statussamtale med den nyuddannede inden for de første tre måneder (27) 85% 15% Ingen af de nævnte aktiviteter (27) 100% Andet (27) 11% 89% Valgt Ikke valgt Som det fremgår af figur 7, benytter flest aftagere (85 %) sig af en statussamtale ved ansættelse af nyuddannede socialrådgivere. Introdag/introforløb, mentorordning og løbende feedback er også udbredt, idet 78 % benytter sig af disse aktiviteter. Derudover har 3 aftagere (svarende til 11 %) svaret Andet på spørgsmålet og derefter uddybet deres besvarelser. Her har en af aftagerne bemærket, at de fremadrettet vil bruge mentorordning. En anden aftager har svaret, at de introducerer de nyuddannede til rammen for myndighedsarbejdet, mens den tredje aftager har svaret, at de bruger samtaler med nærmeste leder inden for de første par dage samt opfølgende samtaler efter den første uge, efter den første måned og efter 3 måneder. Aftagerne er også blevet bedt om at svare på, om de generelt vurderer, at der er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede socialrådgivere på deres arbejdsplads. Svarene fremgår af figur 8. 15/21
16 Figur 8: Vurderer du, at der generelt er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede socialrådgivere på din arbejdsplads? (n=24) 29% 71% Ja Nej 71 % af aftagerne vurderer, at der generelt er behov for at iværksætte aktiviteter for at integrere nyuddannede socialrådgivere på deres arbejdsplads, ifølge figur 8. Til dette spørgsmål fik aftagerne mulighed for at kommentere eller uddybe deres svar, hvilket fem af aftagerne har benyttet sig af. Sammenfattende har de bemærket, at det er vigtigt, at de nyuddannede hurtigt får lært teori, arbejdsgange, snitflader og begynder at tage fra. Derudover har de pointeret, at de ønsker, at de nyuddannede har mere forvaltningspraktik, da en nyuddannet kan have svært ved at få fodfæste i kommunerne grundet manglende erfaring. Endelig har de svaret, at de allerede bruger introforløb og mentorordninger, som fungerer rigtig godt for deres nyansatte. 16/21
17 8. Aftagernes behov for efter- og videreuddannelse Det sidste tema i undersøgelsen er aftagernes vurdering af behovet for efter- og videreuddannelse. Dette tema kan dels give en indikation af, på hvilke områder uddannelsen evt. bør styrke undervisningen og dels en indikation af, hvilke typer efter- og videreuddannelse UCSJ, som institution, bør prioritere at udbyde. Det skal bemærkes, at i spørgeskemaet blev aftagerne informeret om, at spørgsmålene under dette tema både vedrører nyuddannede og erfarne socialrådgivere. Figur 9 viser aftagernes besvarelse på spørgsmålet om, hvorvidt deres medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Figur 9: Vurderer du, at en eller flere af dine medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? (n=23) 13% Ja Nej 87% Som figur 9 viser, vurderer 87 % af aftagerne, at en eller flere af deres medarbejdere har behov for en form for efter- og videreuddannelse. Aftagerne er i den forlængelse blevet spurgt om, på hvilke områder de vurderer, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse. Besvarelserne fremgår af figur 10. Figur 10: På hvilke områder vurderer du, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse? Spørgsmålet stilles kun til de respondenter, der svarede ja i figur 9. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Beskæftigelsesområdet (20) 25% 75% Børne- og ungeområdet (20) 45% 55% Leder- og teamudviklingsområdet (20) 15% 85% Forvaltnings- og styringsområdet (20) 45% 55% Andet (20) 20% 80% Valgt Ikke valgt Som vist i figur 11, mener 45 % af aftagerne, at de pågældende medarbejdere har behov for efterog videreuddannelse inden for børne- og unge området samt forvaltnings- og styringsområdet. Samtidig ses det af figuren, at en lidt mindre andel af aftagerne (25 %) vurderer, at medarbejderne har behov for efter- og videreuddannelse inden for beskæftigelsesområdet, mens kun 15 % 17/21
18 vurderer, at de har behov for efter- og videreuddannelse inden for leder- og teamudviklingsområdet. I dette spørgsmål havde aftagerne også mulighed for at svare Andet og selv uddybe. Dette har fire af aftagerne (svarende til 20 %) valgt at gøre. Sammenfattende har de svaret, at de pågældende medarbejdere har behov for efter- og videreuddannelse inden for handicap-, sundhedsog psykiatriområdet. Endelig er aftagerne i relation til efter- og videreuddannelsestemaet blevet spurgt om, hvilke typer efter- og videreuddannelse de vurderer, kan være relevante for de pågældende medarbejdere. I figur 11 ses aftagernes besvarelse. Figur 11: Hvilke typer efter- og videreuddannelse vurderer du kan være relevante for de pågældende medarbejdere at tage? Spørgsmålet stilles kun til de respondenter, der svarede ja i figur 9. 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Fagspecifikke kurser (20) 80% 20% Moduler på en diplomuddannelse (20) 50% 50% Særligt tilrettelagt forløb til bestemte målgrupper (20) 60% 40% En hel diplomuddannelse (20) Valgt 35% Ikke valgt 65% Som det fremgår af figur 11, vurderer flest aftagere (80 %), at fagspecifikke kurser kan være relevante for de pågældende medarbejdere. Den type efter- og videreuddannelse som færrest af aftagene (35 %) har angivet som relevant for de pågældende medarbejdere, er en hel diplomuddannelse. 18/21
19 9. Øvrige kommentarer I undersøgelsen har aftagerne haft mulighed for at komme med øvrige kommentarer, hvilket to aftagere til de nyuddannede socialrådgivere har valgt at benytte sig af. Her har den ene aftager bemærket, at studerende fra socialrådgiveruddannelsen har brug for mere undervisning i, hvad det vil sige at være ansat i en offentlig forvaltning og hvad det kræver af den enkelte. Den anden aftager har pointeret, at nyuddannede socialrådgivere mangler færdigheder i at skrive afgørelsesbreve og håndtere klagesager i Ankestyrelsen. Derudover har aftageren bemærket, at de nyuddannede mangler viden om servicelovens paragraffer. 19/21
20 Bilag 1: Metode og datagrundlag Udarbejdelse af undersøgelsen Aftagerundersøgelsen for socialrådgiveruddannelsen er en del UCSJ s samlede aftagerundersøgelse for alle institutionens grunduddannelser. UCSJ s samlede aftagerundersøgelse er udarbejdet i samarbejde mellem UCSJ s kvalitetsafdeling og repræsentanter for UCSJ s grunduddannelser og aftagere. Kvalitetsafdelingen, der har det overordnede ansvar for aftagerundersøgelsen, inviterede tidligt i undersøgelsens udviklingsproces uddannelsesrepræsentanter og aftagerrepræsentanter til at deltage i et udviklingsmøde om undersøgelsen. Udviklingsmødet var meget konstruktivt og resulterede i en række ideer til temaer og spørgsmål i aftagerundersøgelsen. Med afsæt i drøftelserne på udviklingsmødet er der udarbejdet et fælles spørgeskema med en række obligatoriske spørgsmål til alle uddannelsernes aftagere. Desuden er der i spørgeskemaet mulighed for, at de enkelte uddannelser kan tilføje temaer og spørgsmål, såfremt de har behov for viden om forhold, som ikke berøres af de obligatoriske og tværgående spørgsmål. Socialrådgiveruddannelsen har tilføjet to ekstra baggrundsspørgsmål til spørgeskemaet. Udover uddannelsernes og aftagernes inddragelse i udviklingen af spørgeskemaet, er skemaet blevet kvalificeret gennem høring af UCSJ s direktion, centerchefer og EVU-områdechefer. Der til kommer en gennemførelse af en pilottest af spørgeskemaet blandt aftagere af nyuddannede fra UCSJ s uddannelser. Pilottesten er gennemført ved, at i alt 8 aftagere via personlige telefoninterview, har givet deres feedback på spørgeskemaet efter selv at have besvaret det. Pilottesten medførte mindre ændringer i spørgeskemaet. Målgruppe og indsamling af kontaktoplysninger Målgruppen for UCSJ s samlede aftagerunderundersøgelse er aftagere, hvor en aftager er defineret som en person, der er den nærmeste leder for en eller flere nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Årsagen til den forholdsvis snævre definition er et ønske om, at undersøgelsen skal afspejle vurderinger fra aftagere, som har et indgående kendskab til de nyuddannede og at aftagerne med stor sandsynlighed kan erindre, hvilke kompetencer de nyuddannede havde, da de startede på arbejdspladsen. Der er gjort brug af primært to forskellige tilgange til indsamling af kontaktoplysninger på aftagere med henblik på at få en så bred dækning af aftagerfeltet som muligt. Dels er der indsamlet kontaktoplysninger via en mindre dimittendundersøgelse (1474 ud af 3491 besvarede undersøgelsen), hvor oplysninger om dimittendernes ansættelsessted er anvendt til at identificere adresser på lederne de pågældende ansættelsessteder. Dels er uddannelsernes eksisterende kontaktoplysninger på aftagere fra eksempelvis praktiksamarbejder indsamlet. Derudover er aftagerne, der har besvaret spørgeskemaet til aftagerundersøgelsen, blevet bedt om at oplyse adresser på eventuelle kollegaer, der er nærmeste leder for én eller flere nyuddannede fra UCSJ. 2 2 Læs mere om bl.a. metode og gennemførelse af undersøgelsen i konceptet for aftagerundersøgelsen på UCSJ s hjemmeside under Kvalitet i UCSJ. 20/21
21 Datagrundlag Som det fremgår af tabel 1 blev 209 potentielle aftagere identificeret og inviteret til at deltage i aftagerundersøgelsen for socialrådgiveruddannelsen, og af dem svarede 35, at de var nærmeste ledere for minimum én nyuddannet, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. Derudover fremgår det af tabellen, at de 35 aftagere i undersøgelsen sammenlagt er nærmeste ledere for 98 nyuddannede socialrådgivere, der er dimitteret i perioden efterår/vinter 2014 efterår/vinter Dette ud af et samlet antal dimittender på 365 i perioden 1. januar december Tabel 1: Oversigt over datagrundlag Antal invitationer Antal besvarelser Antal nyuddannede som aftagerne er nærmeste leder for Antal dimittender udsendt (har ansat min. én nyuddannet) Vurdering af datagrundlag Kvalitet vurderer, at antallet af besvarelser i undersøgelsen med fordel kunne have været højere. Antallet af besvarelser skal dog bl.a. ses i lyset af, at det er potentielle aftagere, som er inviteret til at deltage i undersøgelsen samt den generelt udfordrende opgave det er at indkredse aftagere, der er afgrænset til nærmeste ledere for nyuddannede, der er dimitteret fra UCSJ inden for de seneste to år. På trods af at antallet af besvarelser kunne ønskes højere og det er en mindre andel (ca. 27 %) af af UCSJ s samledes antal nyuddannede socialrådgivere, som undersøgelsen omhandler, er det vurderingen, at datagrundlaget for undersøgelsen er acceptabelt. Der bør dog i forbindelse med læsningen af undersøgelsens resultater tages forbehold for den manglende repræsentativitet blandt aftagerne. 3 De to perioder for angivelse af henholdsvis nærmeste leder for nyuddannede og antal dimittender fra UCSJ er ikke identiske, men tilsvarende. 21/21
Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen
Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University
Læs mereAftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen
Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen 2016 Side 1 af 19 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University
Læs mereAftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen
Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Aftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College
Læs mereAftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen
Aftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College
Læs mereAftagerundersøgelse Læreruddannelsen
Aftagerundersøgelse Læreruddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland
Læs mereAftagerundersøgelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen
Aftagerundersøgelse Ernærings- og sundhedsuddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University
Læs mereAftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen
Aftagerundersøgelse Pædagoguddannelsen 2016 Kolofon Dato 31. marts 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent Tine Broed, studentermedhjælper University College Sjælland
Læs mereAftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016
Aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser 2016 Kolofon Dato 6. februar 2017 Udarbejdet af Ditte Schlüntz, specialkonsulent Tom Nauerby, specialkonsulent University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej
Læs mereKoncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser
Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.
Læs mereAftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 2014
Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato. juli Aftagerundersøgelse, UC Diakonissestiftelsen, Sygeplejerskeuddannelsen Inger Marie Jessen, Chefkonsulent, Metropol
Læs mereKoncept for Metropols aftagerundersøgelse
Koncept for Metropols aftagerundersøgelse 17. november 2015 Kolofon Dato 17. november 2015 Konsulent Pil Esbech, ledelsessekretariatet Indhold Indledning 4 Undersøgelsens formål 4 Kort om aftagerundersøgelsen
Læs mereAftagerundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen 1 Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 18. maj 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Professionshøjskolen
Læs mereAftagerundersøgelse procesteknologi
Aftagerundersøgelse 05 Professionsbacheloruddannelsen i laboratorie- eller procesteknologi Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 9. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie
Læs mereAftagerundersøgelse Professionsbachelor i offentlig administration
Aftagerundersøgelse 205 Professionsbachelor i offentlig administration 2 Kolofon Dato 4. august 205 Aftagerundersøgelsen 205 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid
Læs mereDimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0
Læs mereAftagerundersøgelse Katastrofe- og risikomanageruddannelsen
Aftagerundersøgelse 05 Katastrofe- og risikomanageruddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 6. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp
Læs mereSocialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereAftagerundersøgelse Fysioterapeutuddannelsen
Aftagerundersøgelse 05 Fysioterapeutuddannelsen Kolofon Dato 6. juli 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Astrid Finderup, Studentermedhjælp
Læs mereAftagerundersøgelse Administrationsøkonomuddannelsen
Aftagerundersøgelse 05 Administrationsøkonomuddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato. august 05 Aftagerundersøgelse 05 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid
Læs mereAftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012
Aftagerundersøgelse Jordemoderuddannelsen Metropol 2012 Indhold Baggrundsoplysninger om aftagerne/respondenterne til jordemoderuddannelsen 3 De nyuddannedes kompetencer overordnet set 4 Vigtighed af kompetencer
Læs mereProfessionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016
Professionshøjskolen Metropol Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. marts 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs merePædagoguddannelsen i Jellings relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Jellings relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereSammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL
Sammenfatning af Aftagerundersøgelse 2015 Socialrådgiveruddannelsen i Odense, UCL Undersøgelsen er gennemført i september/oktober 2015. Den er distribueret til i alt 37 respondenter. 24 % af de adspurgte
Læs mereErgoterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Ergoterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereGlobal Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016
Global Nutrition and Health Dimittendundersøgelse 2016 August 2017 Kolofon Dato 23. august 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereRadiografuddannelsens relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Radiografuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og aftagerne...
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 PB i Laboratorieteknologi
Dimittendundersøgelse 0 PB i Laboratorieteknologi Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5.0 Fastholdelse 6 6.0
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Sygeplejerskeuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereFælles dimittendundersøgelse
Fælles dimittendundersøgelse Grunduddannelserne undersøger dimittendernes vurdering af deres uddannelses relevans, jf. kvalitetskriterium 6.2. Enheden for Kvalitet & Evaluering koordinerer undersøgelsen
Læs merePædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Pædagoguddannelsen i Odense og i Svendborgs relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation
Læs mereDimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse 6 6.0 Hvad bør evt. have
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereFysioterapeutuddannelsens relevans
UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereAftagerundersøgelsen 2012 i Metropol
Ledelsessekretariatet\Bestyrelsen\Bestyrelsesmøder 2013\20130321\Bilag 5. 2.2 Orientering om Aftagerundersøgelsen 2012.docx Bilag 7.3.2 Dato 26. februar 2013 Initialer Aftagerundersøgelsen 2012 i Metropol
Læs mereAftagerundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Aftagerundersøgelse 2015 Sygeplejerskeuddannelsen Kolofon Dato 26. juni 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, Konsulent Marie Krogh Jessen, Studentermedhjælp Professionshøjskolen Metropol
Læs mereDimittendundersøgelse Laborantuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Laborantuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse
Læs mereLæreruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Læreruddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen Metropol
Læs mereDimittendundersøgelse 2014
Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes
Læs mereUndersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere
Undersøgelse af sagstal på børne-familieområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1.
Læs mereDimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed
Dimittendundersøgelse 0 PB i Ernæring og Sundhed Indhold.0 Indledning.0 Dimittendernes jobsituation.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 5 5.0 Fastholdelse 8
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne
Læs mereLæreruddannelsen på Fyns relevans
UDARBEJDET JANUAR 2018 Læreruddannelsen på Fyns relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne og
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Sygeplejerskeuddannelsen UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereKoncept for fælles aftagerundersøgelse
Koncept for fælles aftagerundersøgelse Konceptet hviler på erfaringerne med UCL s aftagerundersøgelser i 2013, 2015 og konceptet for dimittendundersøgelse. Aftager- og dimittendundersøgelserne skal korrespondere
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i produktion TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereAftagerundersøgelse Laborantuddannelsen
Aftagerundersøgelse 2015 Laborantuddannelsen Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 30. juli 2015 Aftagerundersøgelse 2015 Udarbejdet af Pil Esbech, konsulent Marie Krogh Jessen, studentermedhjælp Astrid Finderup,
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereProfessionsbachelor i Laboratorieteknologi. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Laboratorieteknologi Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 22. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereFysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Fysioterapeutuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 9. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereAftagerevaluering. Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer. Januar 2016 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Aftagerevaluering Aftagernes vurdering af relevansen af dimittendernes kompetencer Januar 2016 Tværgående Uddannelsesudvikling, Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Konklusion...
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 2015 [UDGAVE NOVEMBER 2015] Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution af
Læs mereUndersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere
Undersøgelse af sagstal på børnehandicapområdet blandt socialrådgivere og socialrådgiverledere December 2014 Indhold Introduktion...2 1. Indledende bemærkninger og opsummering af resultaterne...3 1.1 Hovedresultater
Læs mereProfessionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 10. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i lærings- og oplevelsesteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereBioanalytiker- uddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Bioanalytiker- uddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2016 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i fysik og teknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Resultater... 4
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Februar 2018 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2017 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereCenter for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb
Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen Evalueringskatalog Evaluering af kompetenceudviklingsforløb 1 Indhold Evaluering i Efter- og Videreuddannelsen, Center for Skole og Læring... 3 Samarbejde
Læs mereDimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013
Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013 Kvalitetsenheden August 2013 Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen
Læs mereJordemoderuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Jordemoderuddannelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 13. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016 Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Professionshøjskolen
Læs mereDette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.
Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC 2013 Enheden for kvalitetsudvikling 20. juni 2012 Dimittendundersøgelse på Tegnsprogstolkeuddannelsen UCC Forår 2013 (2) Introduktion Dette er en
Læs mereProfessionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016
Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen Dimittendundersøgelse 2016 Februar 2017 Kolofon Dato 27. februar 2017 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2016
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Integreret Design Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereLæringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017
Læringsmål og taksonomiske niveauer modul 7 CENSOR/KONTAKTMØDE UCSJ 15.MAJ 2017 Constructive alignment, taksonomiske niveauer jf. Biggs og Tang (2011) Constructive alignment En helhedstænkning, med fokus
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs mereBesvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik Kolofon Maj 2017 Besvarelser af elektronisk modulevaluering efteråret 2016 Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik
Læs mereNyuddannet sygeplejerske, et år efter
Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen
Læs mereEfter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.
Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Pædagogiske Diplomuddannelser som er en del af Pædagogik Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen og
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektronik TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens svarprocent...
Læs mereDimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016 Akademiuddannelse innovation, produkt & produktion som er en del af Teknologi Efterår 2015 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side
Læs mereDimittendundersøgelse 2017
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Dimittendundersøgelse 2017 Akademiuddannelsen i Odontologisk Praksis Jasmin Maria Christiansen
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 216 Akademiuddannelse i Sundhedspraksis som er en del af Sundhed Efterår 215 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater Side 4 Undersøgelsen
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Software Engineering (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i Software Engineering (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereRapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn
1 UCL, læreruddannelsen. Kvalitetsarbejde. Rapport aftagerundersøgelse 2013, LU Fyn Rapport aftagerundersøgelse 2013, Læreruddannelsen på Fyn Vedr. dimittender fra juni 2012 og 2013, årgang 2008 og 2009.
Læs mereStudenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse
Læs mereRAPPORT. Dimittendundersøgelse. Pædagogisk Assistentuddannelse UCC
RAPPORT Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC 22. september 2017 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Formål og fokus... 3 1.2 Design og indhold... 3 1.3 Distribution... 3 1.4 Population
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Diplomingeniøruddannelsen i elektrisk energiteknologi TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015
Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni 2014 Studenter Fokus August 2015 Beskæftigelsesundersøgelsen 2015 Metode... 3 Svarprocent... 4 Undersøgelsernes
Læs mereDimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 2016
Dimittendundersøgelse for UCN efter- og videreuddannelse 216 Akademiuddannelse i international handel og marked som er en del af Ledelse og Organisation Efterår 215 Indhold Indledning Side 3 Udvalgte resultater
Læs mereStress og tabu. 5. november 2018
5. november 2018 Stress og tabu 4 ud af 10 af FOAs stressramte medlemmer, oplever det som skamfuldt at være ramt af stress. Det viser en undersøgelse, som FOA gennemførte i juni 2018 blandt 4.444 medlemmer.
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser 2017 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet
Det Tekniske Fakultet Studenterevaluering af hele uddannelser, 2017 Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsteknik Det Tekniske Fakultet TEK Uddannelseskvalitet Apr. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereAftagerpanelundersøgelser på. Læreruddannelsen UCC BAGGRUNDSNOTAT
BAGGRUNDSNOTAT Aftagerpanelundersøgelser på Læreruddannelsen UCC AFTAGERPANELUNDERSØGELSERNES FORMÅL Aftagerpanelundersøgelserne giver på systematisk vis uddannelserne viden om aftageres vurderinger af
Læs mereProcedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.
Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender
Læs mereDet Tekniske Fakultet. Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA)
Det Tekniske Fakultet Studiestartsundersøgelsen 2017 Civilingeniøruddannelsen i kemi og bioteknologi (BA) TEK Uddannelseskvalitet Mar. 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metode... 2 Undersøgelsens
Læs mereDimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing
1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereDimittendundersøgelse Sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 Sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0 Fastholdelse
Læs mereAFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND
Udarbejdet for VIA University College Dokumenttype Rapport Dato Januar 2017 AFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND AFTAGERUNDERSØGELSE VIA PÆDAGOGIK OG SAMFUND INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUME 1 2.
Læs mereNyt udbud af den sociale diplomuddannelse Dokumentation af efterspørgsel på nyt udbud af uddannelsen i Nordjylland
Januar 2019 Nyt udbud af den sociale diplomuddannelse Dokumentation af efterspørgsel på nyt udbud af uddannelsen i Nordjylland Indhold 1. Indledning... 3 2. Afdækning af behov via dialog med samarbejdspartnere...
Læs mere