Borgmesteren: Så går vi videre til sag nummer 7, som er kvoteplan for almene boliger 2013 til 2016.

Transkript

1 Sag 7: Kvoteplan for almene boliger 2013 til 2016 Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Så går vi videre til sag nummer 7, som er kvoteplan for almene boliger 2013 til Ango Winther: Det er jo en årlig tilbagevendende begivenhed, at vi kigger på den her kvoteplan. Og det er vel også ved at være almindelig, at hele diskussionen og debatten omkring kvoteplanen har et islæt af mangel på ungdomsboliger i sig. Og det har jo også været tilfældet i år. Den her plan, som den ligger nu, der foreslås der, at nogle af de midler, der er sat af til ungdomsboliger i årene fremover, rykkes tilbage til i år, så man kan bygge endnu flere i år. Og det, man så kan tage en diskussion om, det er, om det så løser problemet. For hvordan vil det så være fremadrettet, når vi når frem til de år, hvor der jo også skal bygges ungdomsboliger, men hvor pengene så er brugt i år? Det er den model, som Magistraten har lagt frem, og som rådmanden ligger frem for os i dag. Vi synes, der er en god idé i at sige, det måske ikke er ambitiøst nok, og at vi gerne skulle bruge nogle flere ungdomsboliger. Det er i hvert fald det, der er kravet og ønsket. Og det er jo tydeligt for enhver, der ventelisten på ungdomsboliger, at der er mangel på ungdomsboliger. Derfor er der jo sund fornuft i den aftale, der er lavet, mellem kommunen og boligforeningerne, at de tilbagekøbsklausuler, der er, på en hel del af boligerne, at det sker noget før. Det sker tidligere. Det sker nu. Sådan at de midler, der bliver frigivet der, at det er nogle af dem, der kan være med til, at vi højner antallet af ungdomsboliger. Det kan vi bakke op om. Det, synes vi, er en god ide. Og det bærer i retning af, at vi på en mere enkel måde kan tage hånd om den mangel på ungdomsboliger, der er. Vi har også behov for at sige, at ungdomsboliger er en del af problematikken. En anden del af problematikken er alment nyttige boliger. Og den kvote er jo, fordi vi har sat ungdomsboligkvoten op, sænket. Og det er jo et spørgsmål om, hvor længe vi kan leve med det. Har vi en idé om, at Aarhus skal være større, og vi skal være flere inden år 2030, så skal der alt andet lige bygges flere alment nyttige boliger. Og så skal der også findes økonomi til det. Og der får vi en opgave, når vi når frem til budgetforhandlingerne. Men i det store hele ønsker vi at medvirke til, at der på en mere håndgribelig måde bliver taget hånd om manglen på ungdomsboliger. Thomas Medom: Boligsituationen i Aarhus og ungdomsboligsituationen i Aarhus har i mange år været under kraftigt pres. Det helt åbenlyst uretfærdige kan vi alle sammen følge med i lige nu. Der er lange ventelister. Der er rigtig mange, der ikke kan finde et sted at bo. Og der er slaraffenland for bolighajer. Det er desværre virkeligheden i vores by lige nu. Det er især nye aarhusianere, der bliver tabere i boligrouletten. Aarhusianere der burde have fuld frihed til deres studiestart. Til at lærer en ny by at ken- 1

2 de. De møder en by, hvor det er mere end almindeligt svært at finde et sted at by. Studerende bor i sofaer, i campingvogne, og de pendler i timevis for at nå frem. Det giver både en masse bøvl og en masse usikkerhed, og det udfordrer også vores ambition om at være en endnu bedre studieby. Samtidig er det også en hel åbenlys problemstilling med prisen på ungdomsboliger. Når huslejen bliver så høj, at det kræver, at man har et sted mellem et halvtidsarbejde eller et fuldtidsarbejde for at få det hele til at hænge sammen, så bliver det et enormt stort problem. Det går ganske enkelt ud over kvaliteten af studierne. Og i sidste ende må boligmarkedet selvfølgelig aldrig nogensinde være skyld i, at vi i Danmark og Aarhus bliver dummere. Derfor er det en bunden opgave at bygge flere billige ungdomsboliger. Og det her er et udmærket bud til at komme et stykke af vejen. Det bakker vi op omkring. Men det er også vigtigt at få sagt, at det kun er en indstilling, der bytter rundt rækkefølgen. Så det er ikke en langtidsholdbar eller permanent løsning. Så er det rigtigt nok, at det her indskud, vi skal betale, er sat ned. Det har altså tidligere været endnu billiger, inden vi synes, vi bliver alt for gode købmænd, men det er fornuftigt at gøre det her nu. For det er nu, problemet er der. Og det er stort. Vi vil gerne spørge en smule ind til bilag 2, hvor vi kan se et af de steder, hvor der er store udfordringer med at leje ud. Det er på Skjoldhøjkollegiet. Det kunne være rigtig interessant at høre, om rådmanden gør sig nogle tanker om kollegiet. Det er jo rigtig, rigtig mange boliger, der ligger på Skjoldhøj. Og hvis man bare lader det forfalde, så opfører vi os ganske enkelt ikke rimelig over for de kommende beboere, der flytter til Skjoldhøj. Det skal ikke være tidens tand og de frie markedskræfter, der afgør, om en masse kommende aarhusianere får en rigtig dårlig start i vores by. Behovet for flere ungdomsboliger er helt enormt. Vi er rigtig glade for den aftale, der er indgået, med boligorganisationerne omkring tilbagefaldsklausuler. Der kan vi løse rigtig meget, både med familieboligerne og ungdomsboligerne. Men vi er også nødt til at finde en finansiering, der kommer endnu længere. Derfor peger vi også på nogle af de penge, der i øjeblikket er sat af til Marselistunnelen i stedet for skal gå til almene boliger. Det vil både betyde langt flere jobs, fordi vi jo kun skal betale 10 procent i indskud. Og så tror jeg, de fleste kan nikke genkendende til, at trafikbelastningen på Marselis Boulevard er et væsentligt mindre problem end boligkøerne. Så ligger der rent faktisk også en mulighed i at lave en finkæmning af ældreboligerne i vores by. Hele den her rehabiliteringsindsats har jo bare vist sig at være en kæmpe stor succes. Så jeg er overbevist om, at en finkæmning af ældreboligområdet også vil kunne frigive boliger og bygge oven på den succes, vi tidligere har haft, med at lade generationer bo side om side. Der er et åbenlyst potentiale for, at der er en gruppe unge mennesker, der gerne vil bo tæt på ældre mennesker. Man skal selvfølgelig være bevidst om, at man flytter ind på nogle bestemte vilkår. Men det har jo været en succes før. Og adgang til en god og en sund bolig er altså helt grundlæggende i vores alles tilværelse, så derfor skal vi også gøre alt, hvad vi kan, for at løse de alt for store boligproblemer, der er i vores by. 2

3 Niels Christian Selchau-Mark: Det er jo fint at høre, at vi alle sammen kan blive enige om, at der ligger en økonomisk udfordring på det her område. Det er da en ting, vi i hvert fald ikke kan diskutere. Det, der så burde være en ting, vi diskuterede, er, hvorfor det er så stor en udfordring lige præcis på det her område. Kunne det være fordi, vi har skabt et meget begrænset, lukket marked, hvor det er nogle meget få aktører, der skal give bud ind, og hvor det ikke er nogen speciel konkurrencesituation. Det kunne i hvert fald godt være med til at presse priserne op. Men det kan godt være, det bare er en borgerlig logik, som desværre har været svær at komme igennem med over for andet end borgerlige partier. Vi kunne godt tænke os et notat udarbejdet. Og vi vil for øvrigt også gerne have sagen i udvalg. I notatet vil vi gerne have en redegørelse over, hvem det er, der helt præcist byder ind på de her kvoter, vi har, i Aarhus Kommune. Er der en eller anden rød tråd i det? For eksempel at det er kreds fem. Det kunne men jo i hvert fald godt forestille sig. Vi vil gerne have et skema, der sammenligner, hvad prisudviklingen har været i de sidste 10 år på området inden for de almene boliger med kvoter og inden for det private, så man kan se, om der er en eller anden forskel. Og vi kunne også godt tænke os at se i en tredje kolonne, hvad prisudviklingen har været på mere generelt landsplan i forhold til de her almene boliger. Så kunne jeg se, at der var flere, der var inde og påpege nogle udfordringer, vi har, med visse kollegier i Aarhus, blandt andet Skjoldhøjkollegiet og andre. Jeg var så privilegeret tilbage, da jeg var aktiv i studenterpolitik, og arbejdede i en overgang med noget anvisning til kollegieboliger. Og der kunne men se, at den helt klare røde tråd var, at lige så snart en kollegiebolig ikke lå i Aarhus C, og lige så snart det tog mere end omkring minutter at komme ind til universitetet, så ville de unge mennesker ikke have dem. Og vi kan også se, at det er spidsbelastningsudfordringer, vi i høj grad har, i forhold til sådan noget som Skjoldhøj og lignende. Og der går meget kort tid, før vi får en stor overkapacitet. Og det her går jo altså en del år tilbage. Det er ikke et nyere problem. Det er et problem, der i hvert fald har været der for seks år siden. For det var i hvert fald seks år siden, jeg sad og havde med anvisninger at gøre. Så det er i hvert fald en ting, vi skal have for øje. Men for Konservatives side, så er det helt stensikkert, at hvis vi ikke får en reel konkurrencesituation på det her marked, så kommer vi til at have det her problem igen og igen. Og for at det ikke skal lyde som om, at vi bare prøver på at optimere indtægter, og jeg ved ikke hvad, og at vi kun tænker i penge og ikke boliger eller lignende, så kunne man jo rent faktisk gøre det sådan, at hvis vi tjener mere på at sælge de her kvoter, så kunne de være øremærket til at forøge kvoterne efterfølgende år. Der er ikke nogen, der siger, det hele bare skal gå i kommunekassen eller lignende. Vi kan jo bruge det til at sørge for at få det her problem afviklet gradvist. Det gør man i mange andre kommuner. Så hvis man rent faktisk har haft et godt år med nogle gode bud, så kan det være, hvor man før har haft en kvote på 100, så er det 120 det efterfølgende år. Og det samme kunne vi gøre i Aarhus. Men det kræver, at vi holder op med at blive ved med at gøre det på samme måde, som vi har gjort i rigtig mange år. Og den tradition, der er på området, er desværre blevet stiftet af en konservativ. Så det er kun passende, det er en konservativ, der så også nu foreslår, at vi må gøre op med det. Så lad os nu bruge vores sunde fornuft. Vi kan jo se, der er et økonomisk problem, så lad os åbne markedet. 3

4 Jette Skive: Jeg vil nøjes med at kommentere det omkring ungdomsboliger. Og jeg vil gerne kvittere for den idé, der er kommet med, at vi har gjort en ekstra indsats i år for at imødekomme de studerende, vi har fået her til byen. I alle de år, jeg har været med, har vi haft det her problem omkring ungdomsboliger. Og vi har bygget, og vi har bygget, og vi har bygget. Og vi kan ikke følge med. Det er jo sådan set et positivt problem, vi har her. Folk vil meget gerne studere i vores by. Men derfor skal vi jo alligevel kunne tilbyde dem en passende bolig. Men jeg synes, det er fint, den er kommet i udvalg, så vi får set på, om det er en myte, at folk ikke vil bo uden for Ringgaden, og hvor meget har vi, der ligger derude, så vi skal til at tænke anderledes, om vi skal af med de boliger derude, og hvad vi skal gøre. Men at kado til, at man har forsøgt sig på ny vis i denne her årgang på en anden måde for at afhjælpe problemet. Jette Jensen: Det, vi drøfter nu, er jo kvoteplanen for almene boliger fra 2013 til Og det er jo så det kommende års udmøntning. Og vi ved jo alle sammen, i hvert fald hvis vi læser de lokale medier og hører på de lokale unge, at unge, der kommer til Aarhus for at studere, eller unge der bor i Aarhus, og gerne vil flytte hjemmefra, har mere end svært ved at finde en bolig. Og ikke bare ved at finde en bolig. Men ved at finde en bolig, de kan betale for. Så derfor er det klart, at der er et behov for ungdomsboliger. Det er et behov for flere boliger. Også fordi, vi jo har den meget ambitiøse plan, som Enhedslisten nu har stillet spørgsmål ved, om er nødvendig at have, at vi øger antallet af studerende i Aarhus år for år. Er det omkring 1000? Ellers er vi oven i købet så ambitiøse, at vi vil have 2000 flere studerende. Det kræver jo nogle boliger. Og så er det jo lidt svært at følge med, når vi ikke bygger tilsvarende antal ungdomsboliger. Men det, vi altså også har behov for, er ungdomsboliger, der er til at betale for. Det hjælper ikke, at vi får bygget nogle boliger, hvor man ikke kan bo, hvis man lever af en SU. Det er jo det, de unge forventes at gøre, når de studerer. Og nu kan den konservative ordfører ønske sig mange andre aktører ind på markedet. Men min fornemmelse er lidt, at de andre aktører, der måske gerne vil ind på markedet, gør det ud fra et profithensyn om at kunne komme til at tjene nogle penge. Og hvis man ser på priserne for nogle af de boliger, der udlejes som ungdomsboliger i dag, så er de altså ikke til at betale for studerende. Nok om det, for der er faktisk et andet problem i den her indstilling omkring kvoteplanen. Og det er antallet af familieboliger. Jeg har rejst det før. Vi kan godt bygge mange ungdomsboliger, og der er ved gud behov for det. Men hvis vi bare tager det på bekostning af familieboligerne, så vil vi jo altså opleve, at alle de tilflyttere, blandt andet de studerende, der altså også engang bliver færdige med uddannelserne, der måske finder kærester, og der måske for børn, de vil gerne have noget andet at bo i end en ungdomsbolig. Og så skal de ud og købe hus. For en lejebolig er heller ikke nem at opdrive. I hvert fald ikke en familiebolig der er til at betale for. Så hvis vi ikke får alment nyttige familieboliger, så er vi altså med til at sende mange af de, der for øjeblikket bor i Aarhus, ud af byen og over til andre kommuner, hvor de så kan lægge deres skattekroner, og så er vi lige vidt. Vi er altså nødt til også at se på, hvordan vi får bygget flere familieboliger som almene boliger, hvor folk har råd til at komme ind, og hvor folk har råd til at betale huslejen. 4

5 Derfor er jeg også glad for aftalen mellem boligforeningerne og Aarhus Kommune om tilbagefaldsklausulerne. De kan være med til at give både flere ungdomsboliger og flere familieboliger. Rådmand Bünyamin Simsek: Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af en årlig tilbagevende begivenhed, som Ango Winther udtrykte. Og det er fuldstændig rigtigt. Det er en årligt tilbagevendende begivenhed på det her tidspunkt, at byrådet behandler en indstilling alla den her. Det har jeg benyttet lejligheden til at kigge på som rådmand med det redskab, der er her. Hvad kan vi gøre for at efterleve den store efterspørgsel, der er, på ungdomsboliger i Aarhus. Det er jeg kommet med et forslag på. Men løser det problemet? Nej, det gør det ikke. Er det Venstres og min forventning, at vi skal løse ungdomsboligudfordringen og manglen på det samme af boliger her i byen gennem alene kvoter, så er svaret klokkeklart nej. Det forventer vi ikke. Derfor er det her redskab et af redskaberne til at imødekomme den store efterspørgsel, der er, på ungdomsboliger. Det er igennem alment nyttige boligforeninger, der får tildelt kvoter af kommunen. Og de kvoter er afhængige af økonomi. Det vil sige, at det grundlæggende problem i Aarhus i forhold til at imødekomme den store efterspørgsel af ungdomsboliger, det er dels udviklingen af antal studerende, men det er også den dårlige økonomi, Aarhus Kommune har haft, for eksempel de sidste tre år, der har medført, at man ikke har kunnet afsætte nye midler til for eksempel kvoter. Det kan man jo vælge at gøre politisk. Men der skal jo være nogle penge at dele ud af. Og det har der ikke været. Når man så efterlyser ambition fra Socialdemokraternes side, så er det selvfølgelig klart, at vi anskuer ambitionsniveauet vidt forskelligt i forhold til de redskaber, der skal til. Socialdemokraterne er meget optaget af, at det er boligforeningerne alene, der skal levere opgaven, og derfor skal ambitionsniveauet tilfredsstilles gennem kvoteplanen, hvor vi fra Venstres side og min side kigger på, at det private ejendomsmarked naturligvis også skal bidrage og skabe et løft. Jeg synes, den konservative ordfører har fat i en rigtig god pointe. Er der reel konkurrence inden for det alment nyttige boligforeningsområde, der går ind i den her opgave. Og Jette Jensen har jo en rigtig vigtig argumentation. Det er dyrt at leje sig ind på en ungdomsbolig i Aarhus. Det er det jo fordi, udbud og efterspørgsel bestemmer prisen. Det vil sige, at priserne stiger. Derfor er det endnu mere vigtigt, at vi fra byrådets side dels kan fremrykke de her kvoter, jeg fornemmer, der er opbakning til, således at vi fra årene 14 og frem kan bruge nogle af de kvoter, der vil væres stillet fra 17. Men også at vi igennem det private boligmarked kan stille arealer til rådighed til udvikling, der kan bygges ungdomsboliger på, således at kapaciteten bliver større, og dermed vil prissætningen jo naturligvis være anderledes. Jeg synes, det giver rigtig god mening at fremrykke kvoter. Netop fordi, som nogle af ordførerne også har været inde på, at det giver, at grundkapitalindskuddet er nedsat fra 14 til 10 procent. Det betyder, at vi alene kan hente 30 millioner kroner på den konto. Og det kan alene udløse 350 nye ungdomsboliger. 5

6 Opgaven er naturligvis ikke kun at levere ungdomsboliger. Der er også et behov for familieboliger. Igen er det afhængigt af kommunens økonomi, at kommunen kan prioritere at afsætte de nødvendige midler til området, således at der både er kvoter til familieboliger og ungdomsboliger. Derfor er vi afhængige af hinanden, både her i byrådet, de alment nytte boligforeninger og det private ejendomsmarked i forhold til at skabe kapacitet. Jeg har også noteret mig, at flere ordførere har glædet sig over hjemfaldsklausulerne. Og der er selvfølgelig 220 millioner nye penge, der kommer i spil. Men jeg må også sige, at havde vi fået et andet resultat, en rabat på 72 procent til boligforeningerne, så ville vi jo kunne afsætte endnu flere penge til endnu flere ungdomsbolig, endnu flere familieboliger. Hvis vi alene bruger de 220 millioner kroner, borgmesteren har fundet frem på det her område, til ungdomsboligkvoter, så svarer det til cirka 3000 ungdomsboligkvoter. Og lad os sige det er selvfølgelig urealistisk at borgmesteren havde hentet 100 procent hjem på beløbet, så er det 9400 ungdomsboliger, der havde været på spil, vi kunne have leveret i den her kommune. Så det er bare et eksempel på, at økonomien er en væsentlig faktor. At vi har penge i kassen, således at vi kan tildele til de investeringer, den her by skal have for, at vi kan skabe det behov, vi har i byen, i forhold til den udvikling vi ønsker. Og uanset, om vi ønsker den eller ej, så er den der, og den kommer til os, så vi skal forholde os til den. Så grundforudsætningen for at skabe løsninger i Aarhus er, at der er styr på økonomien. At der er styr på butikken Aarhus. Ikke kun før et valg, men også efter et valg. Niels Christian Selchau-Mark: Jeg vil gerne starte med at sige, at det Konservative Folkeparti stadigvæk anser tilbagefaldsklausulerne for at være generationstyveri. Og så kan man kalde det for en god forretning, indtil månen bliver blå, og solen falder ned. Det ændrer ikke på, at det her er en rigtig, rigtig ærgerlig handel, der er blevet indgået af et byrådsflertal. I forhold til de her spørgsmål, der var, om husleje og udvikling og så videre og en bekymring om, hvad der kunne ske, hvis man lader private aktører komme til fadet, så er vi jo selv med til at sætte nogle rammer op, inden for hvilket man skal agere. Vi skal bare sørge for, at hvis vi laver et udbud, så skal det være på lige vilkår for alle. Så hvis vi ønsker nogle særlige krav omkring energieffektivitet og makshusleje og så videre, så skal det bare være noget, som alle kan byde ind på. Så kan man jo prøve at se, om man kan lave en forretningsmodel, der kan bære eller ej. Det er bare meget uambitiøst kun at byde det ud til kreds fem. Det er ikke med til at give, hvad der overhovedet kan gå for at være en konkurrencesituation i hvert fald. Og i forhold til en bekymring for, om man kunne lave profit på det eller ej, så kan jeg i hvert fald sige fra Konservatives side, at hvis resultatet af, at man har kunnet byde ind på et projekt på samme vilkår som alle mulig andre, og man er bedre til at lave penge på det, end eksempelvis kreds fem er, men at man lever op til alle krav om kvalitet, om husleje og alt, hvad vi nu nærmest havde fantasi til at forestille os, så er vi fløjtende ligeglade. Der er ikke et problem i sig selv, hvis et privat firma kan tjene penge på at lave de her alment nyttige boliger. Det er sådan set en god ting. Og hvis vi kan skabe et incitament, det gør, at de i højere grad begynder at byde ind, og vi så netop siger, at det merprofit, vi har, det bruger vi på at investere i flere kvoter, så kunne vi måske også komme ud af den evige flytten rundt på kvoter og sige, at vi kan have en gradvist forøgende kvote, 6

7 som er selvfinansieret, fordi vi har nogle indtægter, som vi ikke plejede at have. Men det er også tæt på at være generationstyveri at blive ved med at insistere på, at det alene skal være kreds fem, der kommer til fadet. Og det, synes vi, er tæt på at være skamfuldt, så vi vil gerne kraftigt appellere til, at vi tager en drøftelse af det i udvalget. Rabih Azad-Ahmad: I det Radikale Venstre anerkender vi også, at der selvfølgelig er et stort behov for at få nogle ungdomsboliger. Der er ingen tvivl om, at det her er en tilbagevendende begivenhed på det her tidspunkt af året, og det bliver endnu mere aktuelt, fordi der er rigtig mange studerende, der kommer til byen. Og bare min egen erfaring fra dengang, jeg selv studerede, og det er jo ikke så mange år siden, der ved jeg også godt, at der er nogle studerende, når de flyttede til byen, så overnattede de i deres egne biler, fordi de ikke lige kunne finde en bolig. Det kunne gå lidt tid, inden de begynder at skaffe sig noget rundt omkring. Så der er ingen tvivl om, at det også er vigtigt for os i Radikale Venstre, at man har det tilstrækkelige antal boliger og kollegier, der kan dække de behov, der er, især i en by som Aarhus, som vokser og er en ungdomsby med mange studerende både fra indland og udland. Når det er sagt, så er det selvfølgelig også vigtigt for os, at de boliger, vi også får i byen, som Jette Jensen også har været inde på, er nogle boliger, der er for unge, der også har råd til at betale dem. For der er ingen tvivl om, at man godt kan have nogle boliger, der er så dyre, at det ikke giver mening at have dem, for rigtig mange unge er jo studerende og har ikke råd til at betale nogle af de helt dyre huslejer. Så det er også noget af det, som, vi også mener, er vigtigt, at man også er opmærksomme på. Men vores ønske om, at der skal være flere ungdomsboliger, må jo ikke gå på bekostning af, at vi faktisk også har et problem i forhold til at finde det tilstrækkelige antal familieboliger. For det er også et af de områder, der også er presset. Der er rigtig mange familier, der ikke kan finde tag over hovedet, fordi der er så lang ventetider på familieboliger. Et af de områder, som vi også i det Radikale Venstre har påpeget også i forbindelse med sidste budgetforhandlinger, det er også omkring de akutboliger, som er i et andet område. Men jeg synes lige, de skal adresseres her. Det er, at der faktisk er rigtig lang kø på de her akutte boliger, som henvises af en anden sektor her i kommunen. Der kan gå op til 6 til 7 måneder, før en familie, som står til en akut bolig, og det, synes jeg egentlig, er rigtig dårligt, eftersom det hedder en akutboligliste. Det betyder jo sådan set, at en enlig mor, som egentlig lige er blevet skilt, kan stå på gaden i op til 6 til 7 syv måneder og må finde sig i at bo alle mulige steder i familie, eller hvis man ikke har familie, hvor man nu kan blive udnyttet i forhold til husleje og sort adresse og så videre, indtil der kan findes en bolig. Det er også et af de områder, jeg mener, man helt bestemt sammen med de boligforeninger skal prøve at finde en løsning på, for det er et reelt problem for rigtig mange af de mennesker, som står på den her akutboligliste. 7

8 Ango Winther: Når jeg beder om ordet igen, så er det ikke mindst på baggrund af Niels Christian Selchau-Marks bemærkning om, at det her område burede komme i udbud, og så kan alle byde ind på det. Nu kan jeg så høre, at Niels Christian Selchau-Mark er i stand til at klippe alle bånd fra en tidligere herværende meget berømt byrådspolitiker, Olaf P. Christensen, som er garant for den model, som vi har arbejdet efter i mange år. Og vi vil endda sige, at vi har været meget tilfredse med den model og synes, at der er mange positive ting i den model. Ikke mindst den aftale, der ligger om, at Aarhus Kommune råder over hver femte lejlighed, der bliver ledig. Det er en af de ting, som gør, at vi også kan gøre brug af boligerne i forhold til de sociale, hvis vi står og mangler lejligheder til boligløse. Så om det her skal væltes, og om det skal laves helt om? Ja, det er jo ikke alt nyt, der er godt, og det er jo heller ikke alt gammelt, der er godt. Men som udgangspunkt er vi meget tilfredse med den løsning, der ligger om, at den samlede boligbevægelse i Aarhus finder løsninger på det her og laver aftaler indbyrdes om de her områder. Og så kan man jo sige, om der er en privat bygherre, der vil bygge ungdomsboliger, så står det ham frit for. Og det er der jo reelt allerede nogle, der gør. Så med hensyn til, om de der 200 millioner er et stort beløb eller ej, og det kunne have været endnu større, og der kunne have været bygget 9000 ungdomsboliger i stedet for, hvis vi havde kvote 100. Ja. Vi kunne også have fået nul. Det er sådan med de her tilbagekøbsklausuler, som jeg husker dem, så begynder de jo først at falde tilbage til Aarhus Kommune i 2040 og fremad. Og det er ensbetydende med, at hvis man ikke går ind og laver en aftale om at få rykket pengene frem og får dem noget før, så forfalder de i 2040, og så hjælper de ikke en dyt i forhold til manglen på boligsituationen lige her og ny. Så de 200 millioner er jo set ud fra den krise, vi har, med hensyn til mangel på ungdomsboliger. Så er det jo et beløb, vi alt andet lige kan være tilfredse med trods alt foreligger, frem for at sidde og vente til Gert Bjerregaard: Man fristes næsten til at sige sådan noget forbandet sludder. Men det gjorde jeg så ikke. Det lyder noget hult, når Socialdemokraterne og SF trumler frem siger, at det her ikke er ambitiøst nok. Hvis det ikke var fordi, borgmesteren, Jacob Bundsgaard, ikke havde valgt at give den her mega discount, 72 procent på tilbagekøbsklausulerne, så havde vi stået et helt andet sted. Vi havde kunnet løfte vores unge mennesker ind i fremtiden. Ind i en sikker og god ungdomsbolig. Over 6000 nye ungdomsboliger går vi glip af på det her grundlag. Jo, så er vi oppe i kurs 100. Men det kunne vel være bedre end at give 72 procent i discount. Udfordringen er jo netop det, Ango Winther er inde på. Hvornår er det rettidig omhu? Er det dét på det her givne tidspunkt. Vi har i øvrigt sendt den her sag i tilsynet for at få undersøgt, om det er en rigtig måde at handle på. Borgmesteren går i enerum med nogle udvalgte og tilbyder dem en discount på 72 procent. Vi tror det ikke. Nu møder sagen snart byrådets bord. Og så må vi have diskussionen endnu engang. For så skal vi som byråd jo så sende vores uddybende forklaring til tilsynet om, hvor galt det står til, og hvorfor man valgte den her fremgangsmåde. 8

9 Venstre er ikke i tvivl. Det er begået en kæmpe fejl. En fejl man ikke kan rette op ved fortælle, at man har lavet en bedre aftale end et par andre kommuner i det her land. Hvad er årsagen til, at man handler så uansvarligt? Hvad er det, der kan drive en ind i det? Det er jo fordi, Aarhus Kommunes kasse er tom. Man har ikke bare solgt sølvtøjet. Man har simpelthen solgt hele boligen. Borgmesteren: Godt. Jeg vil knytte et par enkelte bemærkninger til sagen. Det her er jo faktisk en fantastisk historie. Det er historien om en succes. Uddannelsesbyen Aarhus er enormt attraktiv. Hvert eneste år flytter der nette tusindvis af studerende flere til byen end året før. Sidste år i december måned passerede Aarhus studerende nummer på en videregående uddannelse. I en by med indbyggere fylder de utrolig meget. Og det er med til at give byen liv. Det er med til at give byen et drive. Og det er med til at give byen en hel uvurderlig ressource. Nemlig nogle af de allerbedste hjerner, man overhovedet kan forestille sig i kongeriget, som vælger at dygtiggøre sig her i vores by. Og det er rigtigt, at nogle af dem så flytter videre til andre byer og gør gavn der, når de er færdige med deres uddannelse. Men heldigvis bliver rigtig mange af dem også boende her efterfølgende. Det udfordrer os selvfølgelig. For når der kommer så mange nye borgere til Aarhus hvert eneste år, hvoraf en stor den af dem er studerende, så har vi også brug for at kunne understøtte den udvikling med fornuftige boliger. En af måderne, vi gør det på, er ved at bygge almene boliger. Det er sådan, at cirka en fjerdedel af de studerende bor alment i ungdomsboliger. Og tre fjerdedele bor på andre måder rundt omkring i vores dejlige by. Og derfor betyder det selvfølgelig noget, at vi kan følge med på den efterspørgsel, der er, på ungdomsboliger. Og derfor er det også fornuftigt at bygge ungdomsboliger. Og det har vi fået muligheden for nu. Jeg vil gerne kvittere for, at rådmanden har fremsendt en indstilling, hvor man rykker nogle af de boliger, vi ellers ville have bygget om nogle år, frem til at bygge dem nu. Vi har en udfordring her og nu. Men det har vi også på sigt. Og særlig hvis vi kan indløse de ambitioner, vi har, i forhold til antallet af studerende, så skal vi til stadighed bygge flere ungdomsboliger, end der er afsat midler til i dag. Og blandt andet derfor er det godt, at vi har lavet det, der er Danmarks bedste aftale med boligforeningerne. I hvert fald når man ser på det fra en kommuneside. Så har vi lavet den bedste aftale, der er indgået i Danmark, nogensinde på det her område. Og det betyder, vi kan fordoble antallet af ungdomsboliger. Og så kan man godt tale om rettidig omhu. Men hvis rettidig omhu er, og det må det jo være, når Venstre bringer det frem, at vi først skal gøre noget i 2040, når de her tilbagefaldsklausuler træder i kraft, så vil jeg sige, at jeg ikke tror, de studerende kan vente på. Og derfor er det rigtig godt, at vi kan gøre det nu, og at vi rent faktisk har tilvejebragt midlerne til at gøre det nu. Det betyder en hel konkret forskel for de studerende i Aarhus. Det betyder faktisk, at vi kan tilbyde dem rigtig attraktive boligforhold og dermed fastholde en udvikling, hvor vi til stadighed gør uddannelsesbyen Aarhus endnu mere attraktiv for de bedste hjerner i Danmark, der gerne vil komme og dygtiggøre sig her hos os. Så det er ikke nok at fremrykke nogle boliger. Det er ikke nok. Vi er også nødt til at bygge flere boliger, end vi ellers ville have gjort, hvis vi skal følge med den efterspørgsel, der er. 9

10 Første skridt tager vi her i dag. Vi rykker nogle boliger frem. Men vi er også nødt til at bygge endnu flere boliger, end vi ellers ville have gjort. Det får vi lejlighed til at diskutere, når vi rammer vores budgetdrøftelse i første omgang her den 26. august. Og i næste omgang får vi lejlighed til at drøfte det, når vi skal have det endelige budget på plads i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger. Jeg glæder mig til drøftelserne, og jeg synes, at med de tilkendegivelser, der er kommet her, så må der være et bredt flertal for at bygge flere ungdomsboliger men også med de midler, der er til rådighed. En erkendelse af, at der også er brug for at bygge flere familieboliger. For det er den anden del af det. Og det har man ikke forholdt sig til her i den indstilling, der er kommet fra rådmanden. Men det har vi også lejlighed til at forholde os til, når vi skal fordele de anlægsmidler, vi har, i de kommende år. Så jeg glæder mig til debatten. Og jeg glæder mig over, at der er bred opbakning til at gøre noget på det her område. Det er klart, at der er nogle partier, der mangler at anvise finansieringen, hvis man vil mere end det, der ligger her i kvoteplanen, som er de eksisterende boliger. Og det får man så mulighed for enten at gøre her i aften eller også henvise finansiering, når vi når til de kommende drøftelser. Niels Christian Selchau-Mark: Ja, og helt afsluttet bliver det jo ikke i dag, siden vi har anmodet om at få sagen i udvalg. Så der går nok lige en lille smule tid med det. Men ellers må jeg rose borgmesteren for en inspirerende tale, som desværre bestod af en vis mængde sludder og nogle ting, som også var fine nok. Endnu engang ser jeg mig selv i situationer, hvor jeg må sige, at vores veltalende borgmester, som jeg har stor agtelse for, bare står lidt nøgen oppe på podiet. Og det ville være skamfuldt af mig ikke at gøre opmærksom på det. Men en må så være den barnlige sjæl i selskabet, der gør det. Lige meget hvor meget vi siger, at de 200 millioner kroner er en god handel, så er det kun fordi, vi ikke tænker længere end til egen næse. Vi har haft diskussionen før. Vi kan godt tage den igen. Og vi kan også gøre det i udvalget. Med den nuværende økonomiske situation er det måske fint. Men definitionen på rettidig omhu må da netop være ikke at sælge billigt i dag, hvad du kan tjene gode penge på i morgen eller om 50 år. Og hvis ikke vi tænker i det lange perspektiv, så kommer vi til at have en meget tarveligt drevet by. Vi har tit manglet det lange perspektiv. Og det er netop det, den her sag er et godt eksempel på. Vi kan sagtens anvise store mængder af finansiering. En del af det ville være at lave en konkurrenceudsættelse af noget af det her område. Så kunne vi lige pludselig nå nogle helt andre steder i stedet for kun at holde os til kreds fem. Det, mener vi ganske enkelt, er problematisk, at vi gør det. Og i forhold til det, som Ango Winther påpegede, så er vi udmærkede godt klar over, at det var en Konservativ rådmand Olaf Christensen, der desværre ikke er med os længere, som havde det forslag. Det har uden tvivl været det rigtig at gøre i den tid. Men tiderne har skiftet. Der er kommet nye teknologier. Det er kommet nye udfordringer. Og vi prøver på at fremføre Aarhus som en by, hvor vi kan gentænke ting. Det her er nok et område, hvor der er rimelig meget brug for at gentænke det i stedet for at blive ved med at gøre det på en måde, der beviseligt, og det vil vi finde ud af, 10

11 når vi får notatet, gør, at vi ligger markant lavere i indtægter på det område, end man kunne have gjort. Så det bliver spændende at se det i udvalget. Jeg glæder mig til at læse notatet. Gert Bjerregaard: Rigtig mange ting er blevet sagt af den konservative ordfører. Jeg kan blot supplere ved at sige, at borgmesterens salgstale ikke virkede. Alle her i byrådet er optaget af at skaffe ungdomsboliger. Jeg tror, hvert parti spekulerer over, hvordan vi kan gøre det bedst muligt. Vi har haft en rådmand, der har lagt en rigtig god plan frem i aften. Og det er jeg også glad for, der er blevet kvitteret godt for. Det, der selvfølgelig altid er interessant, er, hvordan vi kunne have gjort tingene lidt bedre, hvis vi havde gjort dem anderledes. Og det har vi så været omkring i aften. Det får vi en tur i udvalget omkring. Den eneste i aften, der har talt om, at man skulle vente til 2040, det er Ango Winther. Det er ikke det, Venstre har talt om. Venstre har talt om, at vi skulle finde det rigtige tidspunkt. Men borgmesteren er naturligvis drevet af, at kassen er tom. Vi vil gerne hjælpe borgmesteren med at finde noget finansiering. Og det rum går vi gerne ind i her og frem mod budget. Det er et tilsagn. Men det skal ikke gøres ved, borgmester, at vi udlodder nogen af vores store værdier til spotpris. Borgmesteren: Godt. Vi får lejlighed for at drøfte den her sag videre i udvalg. Det kan blive en ganske interessant diskussion. Jeg vil bare sige, at jeg håber, Venstre i den forbindelse så vil komme med den finansiering, man påtænker at bruge. Der ligger jo ikke en eneste ekstra ungdomsbolig i det, der er lagt frem fra rådmanden her i aften. Ikke en. Og derfor, hvis der skal bygges flere ungdomsboliger, så skal man jo lægge noget finansiering på borget. Og det vil jeg se frem til en drøftelse med Venstre om både nu og i det, der kommer. Vi har en udfordring her og nu med at få bygget flere ungdomsboliger. Og det kræver altså finansiering. Ikke fugle på taget, som de Konservative er kommet med. Venstre er ikke kommet med noget endnu, men det har man jo mulighed for. Men konkret finansiering her og nu, som kan bruges ude i virkeligheden til at bygge ungdomsboliger til de studerende, der har et behov. Det er den opgave, vi har. Og det håber jeg, vi kan løse i fællesskab. Vi har lagt en finansiering på bordet konkret her og nu, som kan bruges. Den bedste aftale, der er indgået i Danmark. Den der sikrer, at vi kan bygge rigtig, rigtig mange ungdomsboliger. Og det glæder jeg mig over. Og det synes jeg da ikke mindst også, de studerende skal have mulighed for at glæde sig over. Rådmand Bünyamin Simsek: Jeg er glad for, at borgmesteren ikke referer fra de møder, Venstre og borgmesteren har haft i processen i forbindelse med budget, hvor vi jo netop har anvist finansiering. Der er ikke nogen hemmelig i det, for vi har også fortalt det ude i offentligheden i medierne. Vi har ikke markeret over for borgmesteren, hvordan vi vil binde de finansieringsforslag, vi har, i form af øget konkurrenceudsættelse, som DE jo anbefalede, at Aarhus kan hente 210 millioner kroner på, på driftssiden hvert eneste år. Altså, ikke engangspenge som de 220 millioner, borgmesteren har fundet med en aftale 11

12 på en rabat på 72 procent. Men årlige penge såfremt Aarhus kommer i top 10 i form af en effektivt drevet kommune på niveau med top 10 kommunerne i Danmark. Vi har peget på, at vi gerne ser flere flygtninge og indvandrere kommer i arbejde i Aarhus Kommune. Vi tror ikke på, vi når på niveau med den øvrige befolkning lige nu og her. Men vi tror på, at vi som minimum skal komme op til landsgennemsnittet. Der kan vi hente 70 millioner kroner hvert eneste år på driftsbudgettet. Igen ikke engangsbeløb. Og sådan kunne jeg blive ved. Så der er gode finansieringsforslag, kære borgmester. Vi går ind i det. Og som jeg har sagt det tidligere, når vi engang er færdige med budgetforhandlingerne, hvis borgmesteren accepterer 72 procent af Venstres forslag og bare siger jo til 28 procent af Socialdemokraternes forslag, så lover jeg, køre borgmester, at det er en fantastisk aftale bagefter. Borgmesteren: Godt. Lad os komme videre i teksten. Jeg tror, der er gået valgkamp nok i den her. 12