Læreplaner Munkebjergskolens SFO

Transkript

1 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Munkebjergskolens sfo. d

2 Indholdsfortegnelse Munkebjergskolens værdier Side 2 Kriterier for god pædagogisk praksis Side 3 Beskrivelse af læringsbegrebet... Side 4 Personlighedsudvikling og sociale kompetence... Side 5 Barnets alsidige personlige udvikling... Side 5 Barnets sociale kompetencer...side 5 Selvværd og selvtillid hos det enkelte barn. Side 6 Venskaber og interne relationer.. Side 7 Det forpligtende fællesskab.. Side 7, 8 At rumme forskelligheder Side 9 Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer. Side 10 Æstetiske udtryksformer... Side 10 Kommunikative kompetencer.....side 11,12 Krop og bevægelse.. Side 13, 14 Mødet med natur...side 15, 16 Mødet med kultur..side 17, 18 Børn med særlige behov...side 19, 20, 21 Skema til praksisfortælling (bilag1).....side 22 Vurderingsskema (bilag 2) Side 23 Vurdering af børns lærerprocesser (bilag 3)..Side 24 Proces evaluering (bilag 4)... Side 25 Relationsskema (bilag 5)... Side 26 1

3 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Munkebjergskolens SFO maj 2013 Munkebjergskolens værdier Munkebjergskolen er skolen, hvor vi understøtter glæden ved at blive klogere, glæden ved at beherske et fag, glæden ved aha - oplevelser, glæden ved at realisere kropslige, intellektuelle og kreative oplevelser, glæden ved at tage del i og afslutte en arbejdsproces og glæden ved at være sammen. Dette søges opnået af børn og voksne i fællesskab gennem: Engagement - hvorved forstås, at vi udviser lyst og interesse i hverdagen, oplever glæde og opnår anerkendelse. God omgangstone - hvorved forstås, at vi taler pænt til hinanden og drager omsorg for hinanden, skolen og dens omgivelser. Samarbejde - hvorved forstås, at vi ser hinanden som medspillere, lægger vægt på åbenhed, ærlighed og ansvarlighed, påtager os et fælles ansvar for undervisningen og accepterer hinanden. Respekt for forskellighed - hvorved forstås, at vi ser forskellighed som en styrke og giver plads til hinanden i fællesskabet. Tillid - hvorved forstås, at vi kan stole på hinanden og har respekt for hinanden 2

4 Kriterier for god pædagogisk praksis: Vi er voksne, der er engagerede, anerkendende, lyttende og tydelige i samværet med børn og hinanden. Vi vægter strukturer, der skaber nysgerrighed, kreativitet og derigennem innovation. Vi voksne er bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene. Voksne og børn påtager sig ansvar overfor huset og hinanden. Vi udvikler rammer, der øger barnets muligheder for medleven og selvbestemmelse og derved får mulighed for at præge udviklingen. Vi opstiller strukturer og rammer, der skaber en tryg og afslappet atmosfære med plads til fællesskab og leg. I vores pædagogiske praksis er inklusion vigtig, herigennem understøttes og respekteres det enkelte barns behov. 3

5 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Beskrivelse af læringsbegrebet I Munkebjergskolens Skolefritidsordning Munkebjerget tager vi afsæt i et meget bredt formuleret læringsbegreb, nemlig at der kan være læring i alt, hvad barnet foretager sig. Det vil sige, at det er i hverdagens mange gøremål og hændelser at den væsentlige læring foregår. Der er altså læring i stort set alt, hvad vi foretager os. De ansatte skal være til stede og med lyst og engagement tage del i hverdagslivet, for herigennem at kvalificere læreprocesserne. Læringsmiljø er her i fritidsordningen/skolen, defineret ved det der sker mellem børnene i legen og mellem børnene og de ansatte i aktiviteter, som de ansatte tilbyder og i hverdagslivets mangfoldige hændelser. Vi følger - støtter - og udfordrer børnenes initiativ. Der skal være tid til at øve sig, og der skal være tid til fordybelse. Der skal være plads til, at hvert barn bruger sig selv så meget som muligt. 4

6 Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling "At blive sig selv i verden" En forudsætning for al læring er, at barnet udvikler en grundlæggende tro på sig selv og på egne evner. En tro på at jeg - bare fordi jeg er mig - er noget værd, er forudsætningen for udvikling af sociale kompetencer, og for barnets personlige udvikling. At udvikle selvværd, bygger i høj grad på at blive hørt og at blive taget alvorligt. Børn skal møde voksne, der respekterer deres valg af aktiviteter og valg af, hvem de vil være sammen med, og de voksne skal være parate til ligeværdig dialog om disse forhold. Børn skal føle sig værdsatte og værdifulde i dialogen med de voksne. Der skal være plads til udfoldelse af alle slags følelser, så vrede og glæde kan gå hånd i hånd. Vi skal også støtte børnene i troen på at kunne noget. Vi skal have fokus på styrkesiderne, for at give oplevelser af, at der er noget man er god til. Ligeledes ved AKT -børn vil vi tilstræbe en fokusering på det sunde i barnet frem for en stigmatiserende patogenetisk tilgangsvinkel til barnets karakteristika/personlighed. Vi vil hjælpe børnene til at kaste sig i lag med nye udfordringer og vi vil afpasse tilbud om aktiviteter på en måde som giver børnene flest mulige succesoplevelser. Barnets sociale kompetencer "At være sig selv i relationer" At kunne begå sig i samfundet, altså at kunne begå sig med hinanden, handler i høj grad om, at kunne indgå i sociale relationer. Det gælder såvel børnene i institutionen som de ansatte i personalegruppen. Det meste af det vi foretager os, foretager vi sammen med andre mennesker. Derfor er evnen til at kunne interagere med andre afgørende for, hvordan livet forløber. Denne evne er ikke "bare" noget, der kommer af sig selv, det skal læres. Det læres ved at være til stede, at være ægte i samværet, at spejle sig i den anden, for derigennem at blive klogere på sig selv, de andre og omverdenen. At kunne interagere med andre vil samtidig betyde at "verden åbner sig", at nysgerrigheden bliver pirret, og at forståelse for fænomener i omverdenen bliver styrket. Vi er jo sammen om noget, børnene i fritidsordningen er sammen med andre i legen og gennem legen får børnene en oplevelse af, hvordan verden er skruet sammen. Så udover at børnene lærer noget om andre og sig selv gennem legen / samværet med de andre, tilegner barnet sig omverdenen gennem legen. Social evne (kompetence) kan kun læres i samværet. Det skal mærkes på kroppen, det skal inderliggøres og blive til en del af barnets væren i verden - sammen med andre. Børnene har brug for at blive vejledt af synlige og autentiske voksne, som deltagere på lige fod i samværet, men med et særligt blik for at kvalificere de sociale relationer mellem børnene. 5

7 Mål Vi vil styrke selvværdet og selvtilliden hos det enkelte barn. Sammenhæng Selvværd er kort sagt at føle sig god nok. At have at godt selvværd er en stor del af at have et godt børneliv. At føle sig kompetent er forudsætningen for at turde involvere sig i sin omverden. Følelsen af højt selvværd gør, at barnet i højere grad tør risikere sig selv og udfordre sig selv, hvilket er grundlæggende for at barnet udvikler sig. Barnet skal vide, det er betydningsfuldt i sig selv og i samværet med andre. Selvtillid er barnets egne færdigheder og præstationer i relation til oplevede krav og forventninger. Tiltag I det daglige arbejde med børnene vil vi være tydelige voksne, der møder børnene anerkendende. Vi vil give plads til og lytte til barnet, samt guide barnet, hvor der er behov for dette. Vi vil hjælpe børnene til i højere grad, selv at løse deres konflikter. Generelt vil vi tage udgangspunkt i det børnene er gode til og arbejde ud fra deres styrkesider (bl.a. via tændstikmetoden). Tegn Vi vil bl.a. lægge mærke til, om det enkelte barn tør udfordre sig selv. Hviler barnet i højere grad i sig selv? Føler barnet at han/hun er vigtig for fællesskabet? Evaluering/ dokumentation Minimum én gang årligt have en samtale med barnet. Minimum én gang om måneden have børnemøder, hvor man samler op på hvad der sker i hverdagen. Bruge kontaktbarometer (vedlægges som bilag) Den gode stol Praksisfortælling Relationsskema Mappe der følger barnet / klassen 6

8 Mål Vi vil styrke venskaber og interne relationer Sammenhæng Det er vigtigt, at det enkelte barn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i - og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning. Her er der adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som medskabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente. Børn skal i en atmosfære af omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra. Det er i samspil med andre at børn bliver sociale. Tiltag Være behjælpelige med legeaftaler. Gi` rum og plads til leg i hverdagen. Arrangere fælles ture. Lave fælles arrangementer, hvor man mødes børnene imellem og skal forholde sig til hinanden. Kulturuge én gang om året. Tegn Flere aftalte legeaftaler. Venskaber på tværs af klasse og / eller årgang. Evaluering/ dokumentation Minimum én gang årligt have en samtale med barnet. Minimum én gang om måneden have børnemøder, hvor man samler op på, hvad der sker i hverdagen. Den gode stol Praksisfortælling Relationsskema Mål Vi vil styrke det forpligtende fællesskab Sammenhæng Pædagogikken skal ikke kun tage hensyn til den enkelte, men også til et forpligtende fællesskab. Der opbygges en fælles kultur både i de enkelte grupper/klasser og i SFO som helhed. Det er i samværet med andre, at barnet udvikler sine sociale evner og færdigheder og lærer sig selv at kende. Som modvægt til kulturen: se mig hør mig er det vigtigt at føle tilhørsforhold og vide, at man er en nødvendig del af fællesskabet. Alle skal føle glæden ved at være sammen og samarbejde. Alle har et ansvar for, at ingen føler sig ene og forladt. Man kan meget alene, men meget mere sammen. 7

9 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Tiltag Arrangere fælles lege og aktiviteter (f.eks.: spil, sport, ture, teater, kreative forløb o.m.a) Ved at holde samlinger, fødselsdage og dyrke vores traditioner. Ved at lære fælles regler også omkring oprydning. Øve sig i at lytte, give plads til andre, vente på tur osv. Tegn At der bliver sagt mere ja end nej ( ja, du må også godt være med ). At man kan lytte til og spørge hinanden. Evaluering/ dokumentation Minimum én gang årligt have en samtale med barnet. Minimum én gang om måneden have børnemøder, hvor man samler op på hvad der sker i hverdagen. Den gode stol Praksisfortælling Relationsskema 8

10 Mål Vi vil rumme forskelligheder. Sammenhæng Børn skal lære at anerkende og acceptere, at ikke alle er som dem selv. At kunne rumme forskelligheder handler i høj grad om at kunne håndtere de følelser, der vækkes i barnet, i mødet med forskelligheden. Det være sig mennesker med anden etnisk baggrund, anden kulturel baggrund, anderledes udseende, forskellige handicaps og anderledes livsvilkår generelt. Forskelligheden i sig selv kan nødvendigvis ikke rummes, men skal kunne anerkendes og respekteres af omverdenen. Tiltag Ud fra devisen uvidenhed skaber afstand, indsigt skaber nærhed vil vi arbejde med at bevidstgøre børnene om, at man kan lære af hinandens forskelligheder. Bl.a. igennem dialog og aktiviteter. Give børnene indblik i forskellige kulturer og levemåder. Grundlæggende arbejde med at børnene lærer at respektere og acceptere forskelligheder. Tegn At børnene i højere grad respekterer de forskelligheder de dagligt møder i SFO en. At børnene får en forståelse for, at alle mennesker er ligeværdige, uanset livsvilkår. Evaluering/ dokumentation Minimum én gang årligt have en samtale med barnet. Ugentlige børnemøder, hvor man samler op på hvad der sker i hverdagen. Den gode stol. Praksisfortælling Relationsskema 9

11 Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Æstetiske udtryksformer. Sammenhæng Æstetik behøver ikke at blive opfattet snævert, som et begreb omhandlende kunst og kreative aktiviteter. Vi vil foretrække den oprindelige (græske) betydning af ordet æstetik: sansning, fornemmelse, følelse. Dermed bliver det straks meget mere dagligdags og vedkommende. En æstetisk indstilling til livet og hverdagen handler om at forholde sig sansemæssigt og bevidstgjort til sin omverden have øje for lytte til føle, mærke, smage på. Det bliver gjort til noget subjektivt. Mål Ofte vægtes pædagogiske, psykologiske og sociale mål som overordnede, og de æstetiske fag bruges som metode for at nå disse mål. Sjældent ses de æstetiske fag som mål i sig selv; som det at udvikle indsigt i og forståelse for den sansbare verden og ens egne tanker og følelser. Vi vil derfor i respekt for det enkelte barn, og dets forudsætninger for håndtering af æstetiske oplevelser, søge at udvikle disse former for indsigt og forståelse. Forventningerne til dette er også, at barnet hermed bliver bedre til at samarbejde, opnår empati og får større selvtillid. Tiltag Give børnene bedst mulige rammer for legen, som er den vigtigste form for æstetisk udfoldelse. Det er i legen, der kommer de fleste og største følelser frem. Lære børnene at fortælle om sig selv, ved at spørge ind til dem og deres følelser. Tydeliggøre deres kropssprog ( Vi må gerne kunne se, om du er sur eller glad ) Mimik. Give børnene valgmuligheder for at udtrykke sig gennem drama, bevægelse formning og musik. Præsentere dem for forskellige materialer. Tegn Der er god udvikling: Når vi ser, at legene bliver længere og mere fantasifulde. Når motorikken bliver bedre. Når barnet tør prøve nye/fremmede kreative aktiviteter. Når vi oplever, at barnet er blevet bedre til at sige til eller fra og udtrykke sine følelser Evalueringer / dokumentation Afdelingsmøder Forældresamtaler Forestillinger, udstillinger Praksisfortælling Relationsskema 10

12 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Mål Vi vil skabe rammer der styrker børnenes kommunikative kompetencer Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af. Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere rigtigt er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået. Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter. Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker. Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen. 11

13 Sammenhæng Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskabet afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne. Kommunikationen er børnenes vej til at udtrykke følelser, behov og tanker. Via kommunikationen kan børnene skabe sociale relationer eller nedbryde dem. Det er centralt for den gode atmosfære i børnegruppen (og dermed børnenes velbefindende), at der fortrinsvis er en konstruktiv anerkendende kommunikationsform. Konflikter skal ses som modstridende interesser, hvor kommunikationen kan hjælpe til at opnå bedre løsninger, end det enkelte barn har selv, eller til at finde kompromiser der tilgodeser flere børns interesser. Tiltag Børnene lærer at skelne mellem forskellige kommunikationsformer f.eks. via kommunikationskort i forskellige farver, trin for trin, girafsprog m.m.. Børnene lærer, hvordan nogle former for kommunikation kan optrappe en konflikt og hvordan nogen former kan nedtrappe en konflikt via konflikttrappen. Evaluering/ dokumentation Der afholdes børnemøder, hvor man taler om kommunikation. Vi snakker om forskellige situationer, hvor kommunikationen er gået godt eller skidt i børnegruppen. Vi udarbejder principper for konstruktiv kommunikation på hver afdeling. Personalet vurderer, om børnene benytter sig af dialog, og om de formår at bruge kommunikationen, som en konstruktiv tilgang til de andre børn. Praksisfortælling Relationsskema 12

14 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Krop og bevægelse Sammenhæng Børn skal igennem fysiske aktiviteter opnå øget trivsel og velvære, samt inspireres til et sundt liv. Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I sfo - tilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig. Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet. Ved at få erfaring med forskellige former for acceptabel kropslig nærhed bliver børnene bedre i stand til at sætte deres egne kropslige såvel som mentale grænser. Børn har behov for at føle værdi og tryghed også ved deres egen krop og dens reaktioner. Ved at få viden og indsigt i, hvordan kroppen fungerer, dens styrke, muligheder, og hvad den betyder for sundhed og velvære, får børnene også mulighed for at få indsigt i sig selv og andre mennesker. 13

15 Mål Barnet skal have muligheder for at opleve glæde ved at være fysisk aktiv. Gennem fysiske aktiviteter skal barnet have mulighed for at bruge- og udfordre sig selv kropsligt/motorisk og sanseligt. Barnet skal støttes i at respektere sig selv og andre på det kropslige og motoriske plan, samt opnå forståelse og respekt for andres kropslige udtryk. Barnet skal støttes i at udvikle kropsbevidsthed som led i barnets identitetsdannelse, samt opmuntres til gode kost- og bevægelsesvaner. Tiltag Deltagende og nærværende voksne, der inspirerer og introducerer børnene for forskellige former for fysiske aktiviteter. Bl.a. aktiviteter tilpasset alder og udviklingstrin. Udnyttelse af skolens idrætsfaciliteter. Bl.a. hal, gymnastiksal, ude områder og faciliteter i nærmiljøet. Vi vil forsøge at give børnene mulighed for at prøve sig selv af i forskellige miljøer udendørs-skov, strand legeplads indendørs lytte til musik synge danse og bevæge sig - kreative udfordringer. Vi vil gerne bevidstgøre og give børnene en begyndende viden om fysisk og psykisk velvære. Vi vil lade børnene eksperimentere med kropslige udtryk, mimik og kropssprog. Vi vil bl.a. lære børnene gode kostvaner ved at forberede, tilberede mad sammen med børnene. Vi vil købe økologiske basisvarer. Tegn Vi vil være opmærksomme på om børnene i højere grad selv sætter aktiviteter i gang. Om de i hverdagen er mere deltagende i de fysiske aktiviteter og søger mere udendørs og leger. Bliver børnene interesseret i kroppen, bliver de bedre til at aflæse andres kropssprog, udvikles de motorisk, bliver de opmærksomme på god og dårlig kost. Evaluering/dokumentation Minimum én gang årligt have en samtale med barnet. Minimum én gang om måneden have børnemøder, hvor man samler op på, hvilke aktiviteter der igangsættes i hverdagen. Praksisfortælling Relationsskema 14

16 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Mødet med natur Sammenhæng Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar. Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både krop og sind. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt. Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge. 15

17 Naturen giver børnene mulighed for at systematisere deres omverden og ved selvsyn fatte sammenhænge, der ellers kan være svære at forstå, hvis de bliver formidlet på det teoretiske plan. Det gælder f.eks. modsætninger, relativitet, tal, mængder og rækkefølger. At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Mål Vi ønsker at børnene får forståelse for årets gang og oplever hvilke fænomener, der hører til forår, sommer, efterår og vinter. F.eks. dagenes længde, vindens styrke, solen, regnen etc. Vi ønsker at børnene bliver bevidste om, at alle har ansvar for naturen og miljøet og er med til at passe på begge. At børnene inspireres til senere i livet at fordybe sig i og opleve naturen, da naturen er et ideelt udviklingsmiljø for mennesker, såvel motorisk og sansemotorisk som intellektuelt. Tiltag Vi vil bl.a. gøre brug af naturen i nærmiljøet. (skov, sø og å) Benytte skolens N/T lokaler. Evt. ekskursioner til naturskoler. Efter endt undervisning vil vi sende alle børn på legepladsen for at få brugt kroppen og få noget frisk luft. Vi vil lære/vise børnene en ansvarlig adfærd i mødet med naturen. Tegn At børnene i højere grad respekterer naturen, med alt hvad dette indebærer.. At børnene i højere grad stiller sig undrende overfor de fænomener de møder i naturen. At børnene i højere grad får lyst til at udforske naturen. Vi vil opleve børn der er mere motiveret / friske i mødet / legen med andre. Vi vil opleve børn der udviser større respekt overfor naturen eks. lært at medtage affald forståelse for naturens gang. Evaluering / dokumentation Vi vil bl.a. bruge børnemøderne til at snakke om oplevelser i naturen. Vi vil tage billeder af de forskellige oplevelser på legeplads og på ture. Udstilling af f.eks. collager lavet af materialer fundet i naturen. Praksisfortælling Relationsskema 16

18 Mødet med kultur Sammenhæng Det er bl.a. i mødet med andre mennesker og det anderledes vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores kulturelle rødder. Kultur er således menneskets forståelse af og tilgang til verden. Kultur handler ligeledes om at skabe. Trangen til at skabe møder barnet igennem andre menneskers udtryk og i mødet med andre børn eller voksne, der kan formidle kunst og kultur. Børnene får herigennem lyst til at udvikle og eksperimentere med deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af bl.a. kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimentere med de udtryk de møder, altså at skabe. Forudsætningen for denne skabelsesproces er, at børnene har mulighed for at udtrykke sig på egne betingelser. Væsentlige faktorer er i den forbindelse er rum, tid og adgang til materialer. Dette gælder både pladskrævende og larmende aktiviteter, samt rolige aktiviteter, der kræver fordybelse. Mål Vi ønsker at inspirere børnene til at udtrykke sig mangeartet ved f.eks. at tage på museer, i teatret, koncerter etc. Vi ønsker, at børnene i mødet med andre menneskers udtryksformer og andre kulturer respekterer disse udtryk og udvikler sig til nysgerrige og tolerante individer. At børnene udvikler forståelse for, at verden er mangfoldig og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige. 17

19 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Tiltag Vi vil have forskellige former for materialer, som børnene har adgang til dagen igennem. Ligeledes vil vi skabe rum og tid til fordybelse, hvor børnene kan eksperimentere mangeartet med deres kulturelle udtryksformer. Generelt vil vi bruge hinandens forskellige kulturelle baggrunde til at skabe forståelse og tolerance. Vi vil fortsat dyrke vore traditioner som kulturuge årligt, høstfest, påskefrokost, julearrangement, turneringer på tværs af klassetrin mv. Tegn Når børnene i højere grad respekterer andres udtryk, kulturelle såvel som kunstneriske. Når børnene i højere grad har lyst til at eksperimentere med forskellige former for materialer og bruger disse i skabelsen af kunstneriske udtryk. Evaluering/dokumentation Samlinger, hvor børnene kan give udtryk for om de mangler tid, rum eller materialer til fordybelse. Dokumentationen kan være i form af billeder, koncert, fernisering, optræden og andre former for udstilling. Praksisfortælling Relationsskema 18

20 Børn med særlige behov Børn med særlige behov dækker som udgangspunkt et særdeles bredt spekter. Man kan spørge sig selv, hvem børn med særlige behov egentlig er? Er det børn med AKT (adfærd, kontakt og trivsel) problematikker (og hvem er det lige)? Er det overvægtige børn? Hvad med undervægtige? Er det børn i sorg? Er det børn med alkoholiske forældre? Børn med stofmisbrugende forældre? Børn med karriereforældre der ikke lige har tid? Er det utilpassede børn med anden etnisk baggrund? Alle børn med anden etnisk baggrund? Ordblinde børn? Svagtseende børn? Hvis det er alle disse, hvad så med den lille marginaliserede gruppe børn, der ikke har særlige behov? Så må de vel have særlige behov netop fordi, de ikke har særlige behov. Vi har behov for en konkretisering af og definering af børn med særlige behov for rigtigt at kunne forholde os til dette emne. I dette afsnit tager vi udgangspunkt i AKT - børn. Med uddannelsen af AKT - vejledere er der kommet mere fokus på netop disse børn. Vi mener dog, at der bør være lige fokus på alle børn i udsatte situationer. Med det mener vi børn, der af en eller anden årsag, kan være i fare for at ryge ud af fællesskabet eller gøre skade på sig selv eller andre. På Munkebjergskolens SFO er vi opmærksomme på, at have en ressourceorienteret tilgang til børn akt - problematikker. Vi bestræber os på at fokusere på det, der fungerer for barnet frem for det modsatte. Når det er sagt, tager vi selvfølgelig også hånd om det, der ikke fungerer (det der ikke er normalt ). Det pudsige er dog, at normalitet er lokal. Det der kan virke skævt og uhensigtsmæssig et sted, kan være et plus et andet sted. Arbejdet med AKT børn må derfor være et arbejde mellem barnet selv og gruppen, som barnet befinder sig i. Begge dele må udvikle sig for at arbejdet skal være frugtbart. Vi bestræber os ligeledes på at finde- og inddrage de ressourcepersoner som er i barnets sociale miljø. Vi går aktivt ind i at forebygge AKT- problematikker frem for at behandle dem. 19

21 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Sammenhæng I det daglige arbejde med børnene er vi opmærksomme på at have en ressourceorienteret tilgang. Dvs. vi er opmærksomme på at finde det enkelte barns styrkesider og arbejde ud fra disse. Vi tager afsæt i det der fungerer. Vi er ligeledes opmærksomme på at inddrage de personer i barnets liv og nærmiljø, der kan være med til at dække de særlige behov. (forældre og andet netværk) Mål Målet er, at alle børn trives og har det godt. At de føler sig som en del af fællesskabet og bidrager til dette. Uanset hvilket særligt behov det enkelte barn har, forpligter vi hinanden på at tage hånd om dette og afkode hvilken specifik indsats barnet har behov for. Tiltag Vi vil tage udgangspunkt i et konstruktivt forældresamarbejde Vi vil udarbejde interne arbejdsdokumenter på det enkelte barn med særlige behov. F.eks. individuel handleplan. Vi vil gøre brug af samarbejdspartnere som f.eks. sundhedsplejerske, psykolog, talepædagog og andre fag personer. Vi vil gøre brug af de kompetencer der findes i eget hus. F.eks. AKT vejledere, marte meo terapeuter osv. Tegn Vi ønsker at se, at børnene udvikler sig og deres behov ikke længere er særlige, men blot normale. Vi ønsker at se børn der inkluderes i fællesskabet og trives i dette. 20

22 Læreplaner Munkebjergskolens SFO Evaluering/dokumentation Vi evaluerer på den individuelle handleplan Skole hjem samtaler Ugentlige, månedlige samtaler med forældrene om, hvordan det går. Praksisfortælling Relationsskema 21

23 Evaluering af de medbragte fortællinger eller et tværsnit af de samlede vurderinger af praksisfortællinger i sfoèn Fokuspunktet er : 1. Hvordan gik det? 2. Hvad var godt? 3. Hvad fungerede ikke? 4. Hvad oplevede børnene? 5. Hvad overraskede? Kilde: Undervisningsmateriale omkring pædagogiske læreplaner. Kan downloades på: 22

24 Vurderingsskema: Kilde: Lars Helle (200): elevvurdering, kontrol eller læring Tano Aschhoug Fokuspunktet er: Hvad sker der? (beskrivelse) Tolkning af situationen Refleksion over, hvorfor skete det. Hvad kan vi arbejde videre med På kort sigt? På langt sigt? 23

25 24

26 25

27 26