Læreplan 2009 Udvikling af barnets personlige kompetencer Projekt: Hvem er jeg? Hvem er du? Evaluering

Transkript

1 Læreplan 2009 Udvikling af barnets personlige kompetencer Projekt: Hvem er jeg? Hvem er du? Evaluering Læreplan 2010 Udvikling af barnets personlige kompetencer Projekt: Dig, mig og vi to /venskaber Nye mål

2 Indholdsfortegnelse Kort om læreplaner.3 Evaluering af fokuspunkt 2009: Udvikling af barnets personlige kompetencer: Hvem er jeg, hvem er du? Bjørnehulen.. 4 Snefnug..6 Hvalros....8 Pingvin..10 Nordstjernen 12 Børnehaven.14 Iglo..15 Storebjørn.18 Præsentation af fokuspunkt 2010: Udvikling af barnets personlige kompetencer: Dig og mig og vi to /venskaber Børnevenskaber..20 Vuggestuens orientering til forældre...22 Børnehavens orientering til forældre 23 2

3 Kort om Læreplaner Lov om læreplaner blev vedtaget i 2004 Vi skal som pædagoger sikre at alle børn i daginstitutionerne hjælpes og stimuleres til at udvikle sig. Følgende udviklingsområder skal tilgodeses: Sproglige kompetencer Krop og bevægelse Kendskab til kultur (måden vi gør tingene på) Kendskab til natur og naturfænomener Sociale kompetencer Personlige kompetencer Hvert år kan der vælges et område som et særligt fokuspunkt. I Isbjørnen har vi arbejdet med læreplaner i flere år og indenfor flere af de ovennævnte indsatsområder. Vi arbejder på den måde, som giver mening for os. Læreplan 2009 Udvikling af barnets personlige kompetencer Projekt: Hvem er jeg? Hvem er du? Vores fælles indgangsvinkel til det at udvikle børnenes personlige kompetencer blev i 2009 temaet Hvem er jeg?, Hvem er du? På et personalemøde fandt vi frem til at koncentrere det pædagogiske arbejde, som vi ville evaluere på, til følgende to indsatsområder: At barnet får kendskab til sig selv : Hvem er jeg? - hvordan ser jeg ud, hvordan ser min familie ud? Hvad kan jeg lide? Hvad er jeg god til? osv. At barnet hjælpes til at se og forstå andre, udvikler evnen til at føle omsorg, interesse og empati for andre mennesker: Hvem er du? Vi ønskede gennem denne indgangsvinkel at give alle børn en følelse af at være noget værd og på den måde styrke selvværdsfølelsen og samtidig give børnene en følelse af at være med i et fællesskab, at se og opleve de andre børn i gruppen. På de næste sider kan du læse om, hvordan pædagogerne arbejdede målrettet med de tendenser/problemer, de så i børnegruppen, hvilke aktiviteter de satte i gang for at udvikle de ønskede personlige kompetencer hos børnene samt se et udsnit af det billedmateriale, der dokumenterede forløbene. Beskrivelserne er foretaget ud fra gruppernes SMTTEmodeller. En SMTTE model er et arbejdsredskab for det pædagogiske personale. Det anvendes, når et projekt skal beskrives og aftales. Her kan vi nedskrive den Sammenhæng vi ser (det vi vil gøre noget ved), de Mål, vi ønsker at nå og de Tiltag, vi vil sætte i værk for at nå vores mål. På skemaet kan vi derudover beskrive, hvordan vi vil dokumentere, det vi ser og gør samt beskrive, hvad og hvordan vi vil evaluere (Tegn). Når projektet er slut bliver Evalueringen nedskrevet: Fik vi nået de mål vi satte os? Hvad lærte børnene? Hvad lærte vi som pædagoger? Er der noget der skal laves om i indretningen eller i de daglige rutiner m.m.? Vi får således mulighed for at reflektere over vores pædagogiske arbejde, børnegruppen m.m. Denne reflektering er med til at udvikle os som fagpersoner. Flere ting skinner igennem for alle gruppers vedkommende ved læsningen: En stor interesse, en optagethed og en glæde ved aktiviteterne hos børnene - det må jo siges at være et godt resultat i sig selv! 3

4 VUGGESTUEN Bjørnehulen Børnene viste altid interesse ved vores morgensamling, når vi snakkede om Hvem er i vuggestue i dag?. Denne interesse ville vi bygge vores projekt op på. Vi hørte tit i det daglige: Mig, mit, min og vi så nogle børn, der havde det svært med at dele eller vente på deres tur. Børnene var ikke altid opmærksomme på de andre i gruppen. Vi ønskede/ vores mål: At børnene skulle blive mere opmærksom på hinanden og at det enkelte barn blev set. Et godt tegn vil være, at vi efter projektet ville se færre konflikter mellem børnene, og at de ville blive bedre til at trøste hinanden, at nogle af de store børn kunne vise forståelse overfor andres følelser og respektere andres børns grænser. Vi håbede at se flere børn, der kunne hjælpe hinanden, f. eks at de store børn hjælper de små med at tage tøj af og på eller henter et stykke legetøj til dem. Selv om vi ved at mig, mig, mig er en normal fase i små børns udvikling, ville vi gerne tage fat i den interesse, børnene ind imellem viser de andre børn. Vi ville hjælpe de større børn videre til mig og dig - fasen, således at børnehavestarten bliver nemmere for dem. Vi ville lære børnene at respektere andres ejendele, i dette tilfælde andres bøger. Vi ville således anerkende hvert enkelt barn og hjælpe børnene ved at styrke deres selvværdfølelse, deres selvstændighed og deres respekt for andre. Stor interesse for min familie Pædagogisk forløb/tiltag To børn var i fokus i en uge ad gangen. Hvert barn fik en Min familie billedplanche og en Hvem er jeg? skabelon, som vi tog frem i vores samling og snakkede ud fra. Hvert barn blev tegnet i hel figur. Vi snakkede om øjenfarve, hårfarve, hvor mange 4

5 fingre, øjne osv Billederne blev hængt op på væggen. Vi fortsatte derudover med vores allerede existerende rutiner ved bordet: barnet giver frugttallerken videre til sin nabo, venter med at spise til at alle har fået mad osv. Hvert barn skulle derudover tage en bog med hjemmefra, som vi læste sammen den dag, barnet var i fokus. Alle bøger blev sat på en bestemt hylde og kun taget ned af en voksen i løbet af dagen, hvis børnene spurgte til dem. Så skal kroppen tegnes Hvilken farve har hendes øjne? Læring/observationer Børnene blev mere aktive og deltagende jo længere, vi kom hen i forløbet, det kunne vi se ved at specielt de store børn begyndte at stille spørgsmål eller huske os på, hvad vi skulle lave. F.eks hvis vi glemte at snakke om Viggas øjenfarve eller glemte at tegne næsen osv Børnene blev mere opmærksomme på hinanden og kiggede på hinanden, især når vi tegnede dem i hel figur. Da skulle vi kigge efter øjenfarve, hårfarve osv Nogle børn kunne også huske dagen efter, hvad f.eks Alexanders yndlingsmad eller yndlingsbamse var. Vores morgensamling med familieplanche og hel figur-tegning var en stor succes. Hver morgen blev til en hyggelig stund, hvor vi alle sammen sad på gulvet. Bogprojektet medvirkede til større respekt om bøgerne og respekt om et andet barns ejendel. Børnene er blevet mere opmærksomme på hinanden og hjælper hinanden mere nu. Ture til hvert barns hoveddør Vi ville besøge hvert barns hjem og tage billede af hoveddøren for dels at sætte barnet i centrum og dels lære de andres hjem at kende. Dette projekt gik ikke som forventet. Vi nåede kun at besøge fire huse, før vi stoppede projektet på grund af tidsnød. 5

6 Snefnuggene Vi så børn på stuen, der var meget nysgerrige og interesseret i hinanden og samtidig så vi, at børnene ikke var så gode til at vente på tur og dele legetøjet med hinanden. Vores ønsker/mål Vi ønskede, at børnene bl.a. skulle opleve og føle sig særlige, værdsatte, anerkendte, en del af fællesskabet, betydningsfulde og respekteret i børnegruppen. Vi ville være med til at øge det enkelte barns selvværd: jeg er noget værd. Vi ønskede, at børnene skulle se hinanden og få et bedre kendskab til hinanden. Vi håbede at se, at børnene ville blive opmærksomme og interesseret i hinanden, og at de ville vise hinanden mere omsorg. Pædagogisk forløb/tiltag Vi satte fokus på hvert enkelt barn i tre dage. Vi brugte vores morgensamling til at: - Snakke og se på barnets udseende. - Snakke og se på barnets familieplanche. - Lave hånd- og fodaftryk med barnet. - Barnet valgte dagens sange. - Snakke og se på en ting, som barnet havde med hjemmefra. - Barnet delte hagesmækker ud. Vi lavede en A4 planche til hvert barn med billeder fra de tre fokusdage. Planchen blev hængt op på stuen. Vi holdt løbende forældrene underrettet om forløbet, dels på Ugens gang og dels gennem opslag på stuen. Vi iagttog børnene under forløbet for at se, hvor stor interesse og glæde børnene udviste, for på den måde at måle om de synes projektet var godt. Jubii! skønt at få sin hagesmæk! Det gælder om at huske alle. 6

7 Læring/observationer Vi oplevede, at projektet var både sjovt og lærerigt for os alle. Børnene var meget optaget af projektet, og de er nu blevet mere opmærksomme på hinanden. Børnene viste stor interesse for hinanden, både når vi snakkede om det enkelte barns udseende, og når vi kiggede på barnets familieplancher. Børnene havde stor glæde af de plancher, vi lavede med det enkelte barn, især når de så på dem sammen med deres forældre. Vi oplevede, at det var grænseoverskridende for nogle børn at stå oppe på bordet, når vi snakkede om deres udseende samt når de skulle have lavet hånd- og fodaftryk, imens de andre børn kiggede på. I sådanne situationer fik de f.eks. lov til at vælge sange fra sangbogen i stedet for. Dette var et godt alternativ. Vi oplever nu, at børnene er blevet bedre til at vente på tur og løse indbyrdes konflikter. Voksenperspektiv (evaluering) De voksne på stuen synes at det var et godt og vellykket forløb. Forløbet gik som planlagt og det var godt at vi havde to dage i reserve ved sygdom/ferie (hos både børn og voksne). Det var godt, at vi havde lavet en fast plan for de tre dage. Det var nemt og ligetil for alle de voksne på stuen at gennemføre de planlagte aktiviteter. Det var godt at bruge morgensamlingen, da alle børn var samlet. Samarbejdet mellem de voksne på stuen gik rigtig godt. 7

8 Hvalrosserne Under temaet Hvem er jeg, Hvem er du? har vi på Hvalrosstuen arbejdet med at gøre børnene selvhjulpne (tage tøj af og på). Det enkelte barn har været i centrum ved at skulle dele hagesmækker ud og hente madvogn og ved at stuen har besøgt barnets hoveddør og taget billeder. Billederne af barnet ved hoveddøren og af det enkelte barns familie har vi hængt op i børnehøjde, således at børnene kunne se de andre og snakke om hinanden. Her vil vi beskrive vores Bogprojekt. Vi så, at vores børn gerne ville fordybe sig i bøger, men vi så også, at de ikke behandlede bøgerne godt. Vi ønskede/vores mål Dette projekt tog udgangspunkt i at lære børnene respekt for andres ting - i dette tilfælde andres bøger og bøger i det hele taget og samtidig føle de andre børns respekt. Vi ønskede at skabe rum for læseoplevelser, der skulle tage udgangspunkt i barnets egen bog og lære børnene at tage vare på bøgerne. Vi ønskede, at børnene kom til at vise interesse for bøgerne ved at spørge efter dem, sidde og kigge i dem fordybet, og at de efterhånden kendte dele af handlingen ved at snakke om bogen med os. Personlige bøger med billede på. I dag er det min bog, som vi får læst 8

9 Pædagogisk forløb/tiltag Vi bad forældrene om, at hvert barn medbragte en bog hjemmefra. Vi skabte gode og rolige læsestunder, hvor vi enten talte om en af bøgerne, eller vi uddelte bøger til børnene, når de sad i sofaen eller ved bordet. Læring/observation Vi synes at børnene passer bedre på bøgerne nu. Bøgerne har en længere holdbarhedstid end andre bøger fordi: Bøgerne skal op på en fast plads (de bliver ikke bare smidt til siden) og børnene er bevidste om, at det er et andet barns bog. Børnene har fået kendskab til bøgerne (genkendelighed). De ved præcist hvilke bøger, der er og hvem de tilhører. Succesen handler om at bøgerne er blevet gjort personlige, og der er let tilgang til bøgerne via en voksen. Den oprindelige hensigt var, at vi skulle bruge birummet og sidde at læse med nogle børn derinde, men vi fandt hurtigt ud af at de andre ting virkede bedre. Dejligt at låne en bog og læse i ro og fred Vi har opnået at Bøgerne bruges til at skabe genkendelse og tryghed i afleverings- og trøstesituationer. Sproglig udvikling og fordybelse i bogen ved morgensamlingen, hvor vi læser en bog (god koncentration, da børnene sidder et fast sted) Hyggestund om morgenen, børnene vælger selv bogen. De bruger forholdsvis lang tid på bøgerne (de er ikke tilfældige ). Mens der vaskes fingre, sidder dem der har fået vasket fingre og læser. God ro, og optagethed af bøgerne. 9

10 Pingvinerne Vi oplevede, at nogle af børnene på stuen var meget opmærksomme på hvor deres venner var, om de var syge, på ferie e.lign, mens andre børn var meget lidt opmærksomme på de andre børn på stuen. Vi ønskede/ vores mål Vi ønskede at børnene udviklede sig fra Mig, mig til Dig og mig, dvs at de lærte sig selv at kende og samtidig så de andre børn. Vi ønskede at alle børn oplevede en fællesskabsfølelse og en gruppefølelse. Hvert barn skulle føle sig set både af de voksne og af de andre børn: Jeg er noget værd, men samtidig føle sig som en del af gruppen. Pædagogisk forløb/tiltag Hvert barn skulle en uge af gangen dele hagesmækker ud eller være med til at hente madvognen. Morgensamlingen blev brugt til at snakke om hvert barn ud fra de billeder, vi hængte op : hvem er her i dag, hvem er her ikke? Vi hængte billeder op af børnene i børnehøjde på gangen, så de kunne snakke med hinanden om hinanden, og vi satte billeder af børnene på hver deres tøjkurv, hvilket gav dem mulighed for at hjælpe hinanden, når tøjet skulle af og på. Ved håndvask opdelte vi børnene i grupper, her tog vi et barn af gangen og alle skulle vente på deres tur og vente til alle var færdige. Se, det er. Vi lærer om hinanden og samtidig udvikles sproget. 10

11 Værsgo! Så er der mad! Stoltheden lyser ud af den Madvogns-ansvarlige. Læring/observation Vi oplevede at opmærksomheden flyttede sig fra mig,mig til mig og dig. Børnene ser ikke kun sig selv mere, men tilgodeser nu ofte også de andre børn. Børnene accepterer at vente på tur og at skiftes til de sjove opgaver. Børnene har været meget optaget af at kigge på børnebillederne på gangen og på kasserne - dels deres eget billede og dels hvem de andre i gruppen er. Det har skabt ro at lære børnene at respektere, når det var de andres tur. En fast struktur, faste rutiner og en synliggørelse af opgaverne har gjort det overskueligt og forudsigeligt for børnene. De ved at de også får lov, at det bliver deres tur. De føler sig som en del af gruppen, samtidig med at der er blevet taget hensyn til dem individuelt. Vi lavede en collagevæg med billeder og tekst omkring projekter angående dette fokuspunkt, som gjorde det overskueligt og synligt overfor forældrene, hvad vi lavede og tankerne bag, således at de kunne støtte op omkring vores pædagogiske arbejde og føre ideerne videre derhjemme. Derudover kunne forældrene løbende følge med gennem aktuelle fotoplancher. 11

12 Nordstjernen Vi så nogle kompetente børn, der var meget opmærksomme på sig selv og hinanden. Vi ønskede/vores mål Vi ønskede at børnene fandt ud af Hvem er mine venner, hvad kan mine venner lidehvad gør dem glade? Vi ville sætte fokus på det enkelte barn. Vi ønskede samtidig, at børnene fik en viden om hinanden og dermed en større forståelse for hinanden. Vi ønskede et sjovt forløb, som kunne måles på om børnene viste glæde og interesse. Vi håbede at børnene ville vise mere omsorg, opmærksomhed og interesse for hinanden og at der således ville være færre konflikter i takt med at børnene fik større kendskab til hinanden og til alle på stuen. Pædagogisk forløb/ tiltag Vi havde to fokusbørn om ugen, dvs. to børn som vi hele ugen satte fokus på og fremhævede - dette skete primært ved morgensamlingen. På den måde fik det enkelte barn en følelse af, at jeg er noget værd (selvværdsfølelse), og samtidig lærte barnet de andre børn mere indgående at kende, når disse var fokusbørn. Vi snakkede om barnet ud fra familiebillederne og ud fra deres mapper. De to fokusbørn fik tildelt opgaver ugen igennem - uddelte hagesmækker og hentede madvogn. Så er vi på vej ud at finde gadedøre. Hvem bor her? Vi besøgte hvert barns hus og tog billeder af hoveddøren. Hver dag tog vi billeder af barnet samt af forældre og søskende. Disse fotos blev samlet i en fotoplanche, som blev hængt op på døren i børnehøjde, således at alle børn kunne få glæde af plancherne. Disse kunne hjælpe børnene med fortsat at have interesse for hinanden. 12

13 Læring/observation Det blev et fint, sjovt og veltilrettelagt forløb, som børnene nød. Der var stor koncentration omkring morgensamlingen, alle kunne lide at være fokusbørn og alle viste stor interesse for hinanden. Børnene var meget optaget af at kigge på dels sin egen, men også på de andres plancher, som i lang tid hang og pyntede på stuen. De viste stor interesse for hinandens mapper. Det er sjovt for mig og de andre at se min mappe Projektet-forløbet var meget koncentreret og krævede grundig planlægning og overblik fra vores side samt en stram struktur på morgensamlingen. Vi fik gennemført vores ideer, fordi alle stuens medarbejdere samarbejdede godt og var indstillet på at få projektet til at forløbe på bedste vis. Børnene har fået større kendskab til sig selv og hinanden, og vi håber hele forløbet vil lagre sig hos børnene. Projektet startede 11. maj og varede ca. 8 uger. 13

14 BØRNEHAVEN Vi oplevede nogle børn, som havde svært ved at spørge om lov til at være med i lege, fordi de var usikre på sig selv eller havde for få sociale kompetencer. Vi så en del negativ kontakt og en dårlig omgangstone børnene imellem. Vi oplevede endvidere børn, som ikke kendte navnene på alle børn i deres gruppe og som ikke var klar over, hvad den enkelte kunne lide, deres yndlingslegetøj osv. Vi ønskede/vores mål Vi ville gerne hjælpe børnene med at lære hinanden bedre at kende. Vi ville hjælpe børnene til at stå mere frem og hvile i/mærke sig selv, således at de kunne blive i stand til at være med i flere sociale sammenhænge med andre børn og voksne, uanset om disse sammenhænge var sjove, underlige, spændende eller udfordrende. Vi ville styrke børnenes selvværd, få alle til at føle og mærke, at de har betydning i gruppen, føle sig ansvarligt passet på, holdt af og opfattet som værdsat og som en del af fællesskabet og medskabere til en fælles kultur i gruppen. Vi ønskede således en udvikling af børnenes sociale og personlige kompetencer og vi håbede, at vi gennem planlagte aktiviteter ville kunne hjælpe børnene på dette område. Når læreplansprojektet var afsluttet, ville vi se om: - der var dannet nye venskaber - omgangstonen var bedre - flere børn turde sige til og fra, sætte sig selv i centrum, spørge om de må være med i lege og - flere børn henvendte sig til børn, de ikke plejer at henvende sig til. Pædagogisk forløb/ tiltag Vi valgte i børnehaven at samarbejde og gøre nogle af tingene ens. Dette betød, at vi i en del af forløbet gennemgik de samme aktiviteter for børnene på samme tid, således at børnene kunne erfaringsudveksle det tillærte med hinanden. Alle børn skulle prøve at være i fokus, ex Den Gode Stol, hvor vi ville fremhæve det positive og styrkerne hos det enkelte barn. Der var dog plads til individuelle aktiviteter i familiegrupperne, dette med hensyntagen til den pågældende børnegruppe, da børn er forskellige steder henne i deres liv og udvikling og ikke altid mestrer de samme aktiviteter eller udfordringer. På de følgene sider kan man læse, hvilke pædagogiske tiltag /aktiviteter, de valgte i afdelingerne. 14

15 Iglo Projekt Svend Sutsko Maj og juni Vi oplevede, at de mindste børn i gruppen holdt sig tilbage, når vi holdt samling. De virkede tilbageholdende, rakte ikke så tit hånden i vejret for at fortælle og blev usikre, når de skulle fortælle noget for hele gruppen. Vi så også, at de mindste havde det svært med at holde koncentrationen til samling, især når de ikke selv var på. Dette skabte uro og det barn, der fortalte noget i gruppen kunne føle sig overhørt og ignoreret. Vi havde lagt mærke til, at når vi lavede aktiviteter kun for de 3årige var de mere selvsikre og ville gerne deltage i snakken, legen eller spillet. Vi ønskede/ mål Vi ønskede, at de 3årige skulle tilegne sig selvsikkerhed, således at de fik mod til at fortælle om egne oplevelser, når de store børn var med til samling. De skulle opleve det som en succes at være i centrum og føle sig lyttet til. De skulle hjælpes til at udvikle sproget, lære at sætte ord og måske nye begreber på det, de sansede. En anden læring, vi ønskede for børnene var, at de blev bedre til at lytte til hinanden og at de kunne holde koncentrationen i de ca.20 min. samlingen varer. Hvad mon der er på kortet? Pædagogisk forløb/tiltag Vi samlede de 3-4årige fra hele Igloen to gange om ugen til en separat samling inden frokost. Som aktivitet brugte vi Svend Sutsko vores dukke til at lege Kims leg. Et barn af gangen var i centrum, mens de andre børn sad i en rundkreds. Barnet i midten trak et kort med en figur på og fortalte, hvad han/hun så og viste kortet til resten af gruppen. Barnet følte sig derefter frem til den pågældende ting i Svend Sutskos pose og fortalte om den - var den blød eller hård, hvilken farve havde den osv. 15

16 Læring/observation Børnene lærte at tale i en større gruppe og lærte at sætte ord på begreber og på ting, der var nye eller som de måske kendte i forvejen. Børnene fik prøvet egne grænser af. Nogle ville meget gerne deltage, mens andre var usikre og måtte have lidt hjælp fra en voksen eller en kammerat fra gruppen. Enkelte fandt det for grænseoverskridende og ville ikke være i centrum trods støtte fra en voksen, men ville gerne sidde med i rundkredsen og se på. Kan jeg mon finde det rigtige inde i Svend Sutsko? Kan alle se, at det er en tunge på mit kort? Det var vigtigt for os at vælge en spændende og populær aktivitet for at få børnenes opmærksomhed, således at de fandt det interessant nok til at holde koncentrationen. Vi erfarede, at det var vigtigt, at vi var forberedte inden samlingen, da det kunne skabe uro, hvis vi først skulle finde det hele frem og tælle efter om alle kort og figurer var der. Svend Sutsko var ikke før blevet brugt som en aktivitet for denne aldersgruppe, hvilket gjorde det mere attraktivt. Vi lærte, at den voksne som stod for samlingen skulle være opmærksom på, hvilke færdigheder barnet allerede mestrede og hvor det havde brug for støtte. Dette var vigtigt for at det blev en succesoplevelse for det enkelte barn. Vi lærte at selvom vi til daglig arbejder i familiegrupper, hvor alle aldersgrupper er repræsenteret, er det en god idé at aldersopdele ved nogle aktiviteter. Dette gør det lettere at målrette aktiviteten til aldersgruppens færdigheder, kompetencer og udviklingsstadie og børnene føler sig mere sikre. 16

17 Iglo fortsat Som del af vores læreplansarbejde holdt vi onsdage og torsdage, aldersopdelt samlinger. I gruppen med de ældste (+5 år) arbejde vi med kropsbevidsthed. Vores mål var at barnet mærkede sin egen krop og skiftedes til at give og modtage massage, stående eller liggende. Desuden prøvede de at stryge hinanden over kinden med en fjer. Dejligt at få massage! Til samlingerne talte vi også om, hvordan kroppen er bygget og hvordan den fungerer (luftveje, fordøjelse mv.) Vi har brugt Falcks Sofus - bog og talt om førstehjælp. Vi ville give børnene en større viden om bl.a. fordøjelsessystemet og musklernes funktion. Derudover har børnene på skift prøvet at være i fokus, hvor vi har gennemgået deres første side i mappen, den om deres venner, deres familie, ynglingsmad mv. Vi har arbejdet med børnenes opfattelse af sig selv - og andre - ved at lave farlige masker og lave aftryk af hænder og fødder, som vi hang op på stuen. Vi har taget billeder, som er hængt op på den opslagstavle, hvor vi hænger vores læreplansarbejde. Vi brugte SMTTEmodellen og Kompetenceblomsten. Matrix bruges som afkrydsningssystem over de børn, der havde været i centrum. Meget farlig - med blod ud af munden! 17

18 Storebjørn Vi oplevede børn, som kunne være usikre i deres måde at kontakte andre børn på. Nogle børn kendte ikke alle børnenes og de voksnes navne og personlighed i deres egen gruppe. Andre børn var usikre på deres eget værd og stolede ikke nok på egne evner og kunnen samt på de andres evner og kunnen. Endelig oplevede vi børn, som manglede kendskab til, hvad de var i stand til at gøre med f.eks. deres krop i forskellige aktiviteter. Vi ønskede/mål Vi ville gerne opnå, at børnene tilegnede sig et godt kendskab til hinanden, navne, alder, interesser osv., således at de lærte hinanden at kende. Vi ville gerne styrke børnenes selvværd, så de oplevede sig holdt af, for den de er og står for, hvad de har af interesser osv. Vi ønskede, at børnene fik nemmere tilgang til de sociale sammenhænge, ved at få en større viden om de andre børn. Vi ville støtte op omkring, at børnene lærte sig selv at kende både igennem fysiske aktiviteter samt følelsesmæssige oplevelser. Vi ville gerne lære børnene at kunne have tillid til andre mennesker. Pædagogiske aktiviteter/tiltag Vi anvendte den tid, vi havde til samling til aktiviteter, der bl.a. handlede om at røre ved hinanden og slappe af sammen: bilvask, rulle pandekager, lytte til stille musik. Børnene kom i tæt kontakt med hinanden, skulle nusse, kilde hinanden med fjer o.lign. Dette medvirkede, at der blev skabt tillid og tryghed børnene og de voksne imellem i gruppen. En anden form for aktivitet til samling handlede om at barnet var i centrum. Alle børn skulle på skift ved hjælp af nogle spørgsmål, som barnet havde udfyldt hjemme med sine forældre, fortælle om sig selv og sine interesser. Den gode stol var også en aktivitet, hvor det enkelte barn kom i centrum. Her skulle de andre i gruppen udelukkende fortælle positive ting om barnet. Det er ikke helt let at stille børnene på rækker efter højde. 18

19 Andre måder at lære sig selv og hinanden at kende på handlede om at se på hinandens ligheder og forskelligheder f.eks. hvor høj børnene var i forhold til hinanden, hvordan øjenfarve og hænder så ud og m.m. Igennem kreative aktiviteter som at se og male egne hænder, portrætter osv. udviklede vi børnenes fornemmelse for egen krop og forskelligheder. Vi foretog et par børneinterviews.. Dejligt at høre om alt det gode ved mig Læring/observation Vi oplever nu flere selvsikre børn, der tør spørge om de må være med i legen og flere børn, som tør finde sammen med børn fra andre grupper. Børnene har fået et større kendskab til hinanden, de kender hinandens navne. Børne-interviewene viste os at børnene efterfølgende har fået flere venner og at de kender til de andre børn hvad de kan lide osv. Vi oplever at børnene er blevet bedre til at hjælpe hinanden. Vi ser flere børn, der stoler nok på sig selv til at træde i karakter og som kan være medvirkende til at løse konflikter og sige fra. Dans efter mig Vi lærte at forberelse er vigtigt. Vi vælger fremover, hvor børnene skal sidde til samling: Stor, lille, stor lille etc., da dette giver forøget kendskab til hinanden og dermed tryghed. Den enkelte voksne kan nu bedre fordybe sig i en aktivitet med en gruppe, da børnene tør henvende sig til voksne fra hele huset f.eks om hjælp til toiletbesøg, hjælp til at tegne, klippe osv. 19

20 Læreplan 2010 Udvikling af barnets personlige kompetencer Projekt: Dig, mig og vi to /venskaber Vi arbejder igen i år 2010 i Isbjørnen med fokuspunktet Udvikling af barnets personlige kompetencer. Sidste år handlede det om at se og opleve de andre børn i gruppen og selv blive set. Temaet/sloganet var Hvem er jeg, hvem er du? I år ligger vores fokus på venskaber med temaet/sloganet Dig, mig og vi to. Vi havde på en temadag angående Børne-Miljø-Vurdering i efteråret 2009 fundet frem til, at det allervigtigste for et barns liv i Isbjørnen er mulighed for at lege og danne venskaber. Fordi: At have venner skaber glæde, energi og mening med tilværelsen. At have venner giver tryghed: en ven er et værn mod andre, der vil drille. At have venner opøver sociale kompetencer, man lærer at forhandle, at finde sine grænser, at stå på sin ret, at indgå forlig, at blive uvenner og gode venner igen. Gode venskaber giver selvtillid. Gode venskaber gør, at man føler sig ønsket, ventet og værdsat. Gode venskaber giver mulighed for udvikling, giver erfaring. Gode venskaber giver mulighed for at lære at tackle både glæde og sorg, vrede, savn. Gode venskaber mindsker mobning og udelukkelse. Venskaber er således en vigtig en del af børns hverdag både i Isbjørnen og derhjemme. Forældreinddragelse I år ønskede vi at inddrage forældrene for at høre deres bud på, hvordan vi og forældrene kan stimulere børnenes evne til at danne venskaber. På forældremødet d. 18. marts 2010 var temaet for dialogerne i grupperne og på stuerne derfor Venskaber. Vi bad forældrene om at diskutere ud fra følgende fire spørgsmål 1. Hvilken betydning har venskaber for mit barn? 2. Hvordan kan vi som forældre understøtte børnenes venskaber i Isbjørnen? 3. Hvad betyder det for vores børn, at vi som forældre kender hinanden? 4. Hvordan kan vi som forældre tænke os, at Isbjørnen arbejder med venskaber /projekt Dig, mig og vi to? Det blev en meget spændende aften. På alle stuer og i alle grupper var der interessante dialoger og forældrene bidrog med mange gode ideer. Ex: Forældrene ønskede mere information om hvilke børn, deres eget barn legede med, således at de kunne udvikle venskabet ved at børnene mødes i egne hjem. Der var et stort ønske om at lære de andre børn på stuen/i gruppen at kende, der var forslag om at sætte navne under de børnefotos, der hænger på stuerne. Forældrene havde derudover et stort ønske om at lære hinanden bedre at kende ved cafemøder på stuerne og i grupperne. 20

21 Evnen til at etablere venskaber Et venskab er en proces, som kræver en indsats. Først skal kontakten etableres, venskabet finder sin form og siden skal venskabet holdes ved lige. Det kræver tid, ro og rum. Det er en varig proces for det enkelte barn at holde liv i sine venskaber, opdyrke nye og pleje sine gamle. De fleste børn har evnen til at etablere venskaber og andre skal hjælpes lidt på vej. Vi kan støtte op omkring venskaber ved at: Lave kroge, hvor der kan leges uforstyrret. Lade børn lege over lang tid uden at gribe ind i deres leg. Støtte op omkring børnenes ønske om at være sammen med deres venner og evt. frede gruppen for andre. Lade børnene fjolle og tumle og fnise og pjatte i deres indbyrdes leg. Give plads til sjove gruppelege både inde og ude: Lave store pudetårne, togbaner, huler, legolandsbyer, ridderlandskaber, bygge høje tårne af klodser m.m. Forældrenes interesse er af stor betydning, børn, der leger sammen i Isbjørnen kan inviteres på besøg hos hinanden. Er der forskel på vuggestuebørn og børnehavebørn? Børn i alle aldre knytter bånd, men på forskellig måde. Vuggestuebørn knytter vigtige bånd ved at Holde øje med hinanden Kopiere hinanden Efterligne kropssprog Lave sjov: Prut o.lign. Udvise omsorg for hinanden Begynde på rollelege før børnehavealderen Børnehavebarnets liv er forbundet med legen og vennerne Rollelege Glæde ved at være sammen/ fællesskabsfølelse Oplevelse af at skabe mening sammen Fælles humor Venskabsbånd er at sammenligne med de voksnes Kræver hårdt arbejde: sprog, tænkning, empati, kropslige færdigheder, fantasi For begge aldersgrupper gælder det, at børn kan indgå i venskaber af forskellig karakter ligesom voksne, der kan have flere typer venner: bedste-veninde, cafèveninde, fodboldven, barndomsven etc. Mange voksne har venskaber, der startede allerede tilbage i vuggestuealderen. At kunne indgå i venskaber ruster til livet. 21

22 Vuggestuens fællesbrev til forældrene 2010 Kære forældre i Isbjørnens vuggestue Her i Isbjørnen arbejder vi med læreplaner, som er udgangspuntet for en stor del af vores faglige projektforløb. Sidste år var vores fokuspunkt "Udvikling af barnets alsidige personlige kompetencer" med temaet "Hvem er jeg - hvem er du?". I år arbejder vi videre med sidste års fokuspunkt men med særlig fokus på venskaber, og temaet lyder i år: "Dig, mig - og vi to". Med baggrund i dette tema igangsættes fra vores side af, både i vuggestuen og i børnehaven - daglige aktiviteter og pædagogiske forløb. I år har vi jo endvidere inddraget jer, forældre. Vi nød alle godt af at høre jeres holdning til netop dette års fokus på forældremødet d. 18.marts. Vi så mødet som en slags brainstorm, med gode ideer til vores videre arbejde. Overordnet tanker og anskuelser - diskussioner ud fra dette, samt konkrete bud på pædagogiske tiltag i forhold til vores arbejde med små børn og venskaber er endvidere fundet sted på aftenmøder, personaledage og ugentlige pædagogiske møder. Den enkelte stue har derefter, med udgangspunkt i deres børnegruppe besluttet sig for forskellige relevante aktiviteter og tiltag. Vi er bevidste om, at små vuggestuebørn ikke danner venskaber på helt samme vis som et stort barn, men vi mener bestemt at begrebet "Venskaber" skal have sin berettigelse i en vuggestuegruppe. Vi ser i det daglige børn, store som små - der er glade for hinanden, børn der opsøger og efterligner hinanden, børn som udviser omsorg og hjælper hinanden. Men mange børn har brug for støtte og hjælp i forhold til at kontakte og lege med andre børn på positiv vis. Det har stor betydning for vuggestuebarnet at have venner og gode legeoplevelser; Det opøver sociale kompetencer, giver mulighed for udvikling og erfaring og så skaber det glæde. Dette håber vi at kunne skabe bedre rum for. Vores primære mål med dette års fokuspunkt er: At skabe gode rammer og muligheder for sunde venskabs- og legerelationer. Vi håber at se: Børn som viser glæde, når de ser hinanden Omsorgsfulde børn, der viser interesse for hinanden. Før-børnehavebørn" der kan indgå i lege med andre børn, og som ved, hvad en ven er. Følgende tiltag gælder generelt for vuggestuen: Vi vil opdele børnene i små grupper, hvor der er ro til at udvikle en leg sammen. Aldersopdelte aktiviteter med fokus på leg og samvær. Ture på tværs af stuerne, så evt. kommende børnehavebørn kender hinanden inden børnehavestart. Fotoplancher med fokus på leg og gode venner. Aktuelle billeder af børnegruppen med navne på. Læse bøger om venskab og venner. Lade to børn, frem for en - hente mad, dele hagesmækker ud, passe planter el. lign. - hvor fokus er, at vi gør noget sammen. Vi forventer at evaluere dette års fokuspunkt sidst på året. Skulle I have spørgsmål til ovenstående, er I meget velkommen til at snakke med personalet på jeres barns stue. Med venlig hilsen personalet i Isbjørnens vuggestue 22

23 Børnehavnes fællesbrev til forældrene 2010 Kære forældre i Isbjørnens børnehave I Isbjørnen arbejder vi med læreplaner som omfatter seks temaer, der skal udvikles hos børnene (Se evt. vores årsplan på hjemmesiden, Samtidig vælger Isbjørnen hvert år, ud fra de seks temaer, nye fokuspunkter som vi skal arbejde med i vores dagligdag med børnene. Vi har valgt at fortsætte med sidste års fokuspunkt barnets alsidige personlige kompetencer. Sidste år hed det Hvem er jeg hvem er du, i år hedder det Dig og mig og vi to med særligt fokus på venskaber. I børnehaven har vi til et personalemøde lavet brainstorm over, hvilke projekter og aktiviteter, der kan være med til at udvikle barnets alsidige personlige kompetencer og er kommet frem til et idékatalog. Vi har i børnehaven valgt at samarbejde med hinanden og gøre nogle af tingene ens, frem for at køre hele projektet gruppevis. Projektet vil også foregå på tværs af grupperne, i større eller mindre grupper og ligeledes aldersopdelte. Dette betyder, at vi i en del af forløbet gennemgår de samme aktiviteter for børnene på samme tid, og at de derigennem blandt andet kan erfaringsudveksle det tillærte med hinanden. Vi har derudover valgt individuelle aktiviteter i familiegrupperne af hensynstagen til den pågældende børnegruppe, da børnene i børnehaven er forskellige steder henne i deres liv og udvikling, og mestrer derfor ikke alle de samme aktiviteter eller udfordringer. I personalegruppen har vi diskuteret hvilke mønstre der går igen hos børnene, hvor de mangler styrke i forhold til de personlige kompetencer, samt hvad vi forventer og håber, at se udviklet hos børnene og os selv igennem projektet. Grunden til at vi har valgt at have fokus på venskaber hænger blandt andet sammen med vores og jeres observationer og oplevelser af børnenes indbyrdes relationer. Vi ser nogle børn som har en meget fasttømret venskabsgruppe og som altid vælger de samme børn at lege med. Endvidere ser vi også, at nogle børn kun har en / få tætte venner, og har det svært når bedstevennen har fri. Derudover ser vi også nogle børn som har svært ved at danne venskaber, og nogle børn går fra den ene leg til den anden. Vi ser også at nogle børn kan have svært ved at sige til og fra i forhold til andre børn på en hensigtsmæssig måde. Nogle børn har venskaber som vi ser, er uhensigtsmæssige i forhold til adfærd og lege. Vi observerer desuden, at der er mange forskellige relationer med forskellige positioner, og at nogle børn kan have behov for at søge andre venner end deres bedste venner. Derudover ser vi at mange venskaber er kønsopdelte. På forældremødet talte vi med jer forældre om definitionen af venskaber og det arbejdede vi videre med på vores personaledag. Vi kom blandt andet frem til følgende: Der er forskellige nuancer i venskaber, herunder blandt andet alder, interesser og værdier. Venskaber består af positive relationer, hvor man har lyst til at være sammen og lave noget sammen. Samspilsrelationer, hvor man får noget ud af at være sammen. Venskaber handler om nogle der holder sammen fællesskab og tilhørsforhold. Venskaber handler om kemi, tryghed, tillid, følelser og grænser. Venskaber handler om at man behandler hinanden ordentligt. 23

24 Vores mål med dette års fokuspunkt: At børnene bliver bedre rustet til at turde gå til hinanden i nye grupper og danne nye relationer. At styrke børnene i at lege på tværs af køn og alder. At det bliver lettere for forældrene at støtte op om børnenes relationer. At børnene tilegner sig erfaring om, hvad venskaber er. At give børnene nogle kompetencer i at afvise hinanden på en god måde. At børnene bliver bedre til at se hinandens ressourcer. Følgende fælles aktiviteter for hele børnehaven er planlagt for at være med til at udvikle børnenes venskaber: Børneinterview både i starten og i slutningen af forløbet. Venskabslommer. Synliggørelse af børnene foto til ophængning i begge huse både alene og i forhold til familiegrupperne. Opdatering af foto ved gaderober (synliggørelse af børn og forældre). Relationsoversigt / spindelvæv for at synliggøre børnenes indbyrdes relationer. Forældrekaffe, hvor vi forventer at I er aktive i planlægning og afholdelse af denne. Venskabslister (forældrene i mellem) Delelementer fra Trin for trin. Derudover vil der være en masse andre aktiviteter og hen af vejen vil vi finde på nye aktiviteter, som I kan se på hjemmesiden. Aktiviteterne foregår primært til samling, som dog enkelte dage vil starte noget tidligere nemlig kl Dog vil der hænge opslag om enkelte dage, hvor der skal ske noget ekstraordinært på stuen / i gruppen. Vi vil minde jer forældre om, at I skal medbringe billeder til jeres barns gaderobe, således at jeres barns familie bliver synliggjort. På Isbjørnens hjemmeside vil der blive lavet nogle venskabslister med forældre kode, dette er frivilligt. I den forbindelse skal I gå ind på hjemmesiden og gå ind under forældrenes område / forældreside med kode / venskabsliste. Koden er følgende: 4321 Hvis nogle har spørgsmål eller har lyst til at vide mere vedrørende forløbet Udvikling af de personlige kompetencer og de forskellige aktiviteter, er I velkomne til at gå til jeres barns familiegruppe. Vi vil også meget gerne have tilbagemeldinger om projektet og dets indvirkning på jeres barn. Projektet med fokuspunktet: Dig og mig og vi to forventes at gå i gang i maj og afsluttes i slut november. Venlige hilsner fra personalet i Isbjørnens børnehave 24

25 25