Titel: Forebyggende sygefraværsindsats med socialt fokus d. 6/3-2013

Transkript

1 Titel: Forebyggende sygefraværsindsats med socialt fokus d. 6/ Afdeling: HR - Arbejdsmiljø Denne indstilling er (sæt x) TIL MEDINDFLYDELSE TIL MEDBESTEMMELSE Beskriv mødeformen kort: Oplæg/drøftelse Indstillingen vedrører (sæt x) Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Slip medarbejderne fri Vi er sammen med borgerne Ledelse med vilje 1. Introduktion (max ½ side) 1.1 Hvordan skal HMU berige sagen? Hvad er den ønskede effekt af drøftelsen? Som et led i at forebygge det sygefravær, der relaterer sig til sociale faktorer, fremlægges et forslag om en målrettet indsats med et socialt fokus. Inspiration til denne indsats hentes i Randers Kommune, der har erfaringer med at ansætte trivselsmedarbejdere også kaldet sociale tillidsmænd. I den forbindelse ønskes: en sparring med HMU ang. det sociale fokus på sygefraværsindsatsen og trivselsmedarbejderen HMU s forslag til det videre arbejde med indsatsen hvordan skal en Aarhusmodel se ud? 2. Sagsfremstilling Undersøgelser viser, at en del sygefravær skyldes sociale faktorer. Disse faktorer kan fx være en medarbejders økonomiske problemer, skilsmisse, sygdom i familien, et barn med problemer i skolen mv. I Randers Kommune har de på forskellige virksomheder gode erfaringer med at nedbringe denne type sygefravær gennem indsatsen Den Sociale Tillidsmand. Indsatsen indebærer, at en medarbejder frikøbes 5-20 timer om ugen til at tage sig af de øvrige medarbejderes personlige problemer. Medarbejderen arbejder med: Fastholdelse: Støtte fastholdelse og modvirke marginalisering af kolleger, fx i forbindelse med sygefravær. Forebyggelse: Forebyggelse af sygefravær, fx ved at støtte og hjælpe medarbejdere med personlige problemer. Modtagelse: Støtte modtagelse, integration og opfølgning på nye kolleger, der har behov for støtte. Titel: Forebyggende sygefraværsindsats med socialt fokus d. 6/3-2013

2 Kontaktperson: Varetage kontakten til eksterne samarbejdspartnere, når en kollega har brug for fx en advokat, psykolog eller sagsbehandler. Den sociale tillidsmand kan fx tage samtaler med medarbejdere vedr. skilsmisse, gæld, sygdom i familien eller kommende pension. Tillidsmanden kan deltage i møder med kommunen, når medarbejdere er langtidssygemeldte. Derudover kan tillidsmanden iværksætte forebyggelsesprojekter, fx rygestopkurser, ernæringskurser og fælles motion. Alle sociale tillidsmænd indgår i et netværk med andre sociale tillidsmænd, og hver har en kontaktperson ved kommunen, hvor de kan henvende sig med spørgsmål. Randers Kommune arrangerer netværksmøder for de sociale tillidsmænd hvert kvartal. Ifølge en evalueringsrapport fra Randers Kommune har indsatsen resulteret i: Reducering af sygefravær Forebyggelse af langtidssygemeldinger Økonomisk besparelse på sygefravær Bedre trivsel Øget fokus på socialt ansvar Bedre opstart for nye medarbejdere Indsats med socialt fokus i Sundhed og Omsorg Vi ønsker en drøftelse af, hvordan initiativerne fra Randers Kommune kan overføres til Sundhed og Omsorg: Hvordan kan ordningen se ud i Sundhed og Omsorg? Hvordan skal vi arbejde videre med indsatsen? 3. Deltager i punktet Maj Morgenstjerne Bek HR Arbejdsmiljø Marie Schaarup Andersen HR - Arbejdsmiljø Kjeld Thystrup Jobkonsulent og projektkoordinator, Jobcenter Randers Helle Ladefoged Social tillidsmand for otte plejecentre sammen med en kollega Randers Kommune Winnie Sønderholm Social tillidsmand for fem plejecentre, udekørende dag-, aften og nattevagter Randers Kommune Side 2 af 2 Afdeling: HR - Arbejdsmiljø<<>>

3 Projekt Vestervang Plejeboligerne Vestervang Område Midtbyen Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

4 Fokusområder ØKONOMI FRIVILLIGE & PÅRØRENDE PROJEKT VESTERVANG effektivitet det gode hverdagsliv kvalitet arbejdsglæde TEKNOLOGI & DOKUMENTATION HVERDAGS- REHABILITERING Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

5 Succeskriterier God økonomi Bevarelse af et højt sundheds- og funktionsniveau Høj borger- og pårørendetilfredshed Høj arbejdsglæde Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

6 Evaluering Opsamling af teamleders og terapeuters erfaringer Analyse af Barthel målinger. Beskrivelse af metoder, nye arbejdsgange mm. Fokusgruppeinterview med borgere, pårørende, frivillige og medarbejdere, september Kommunalt tilsyn oktober Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

7 Resultater Fast budget Forenkling Øget fokus på faglighed Incitament til at rehabilitere borgerne Tryghed i ansættelse Kontinuitet for borgerne Modellen udbredes til hele Område Midtbyen i 2013 Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

8 Resultater Teknologi De fleste borgerne benytter skylle- og tørretoiletter. Flere borgere oplever det positivt, at de kan klare sig selv, helt eller delvist. Robotstøvsugerne er en hjælp, når de virker. Der er fortsat en opgave med implementering. Erfaringer fra afprøvning af trykfølsomme skærme til dokumentation kan benyttes ved fremtidige løsninger. Virtuelle træningsprogrammer kan være motiverende for træning. Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

9 Resultater: Hverdagsrehabilitering Kursus i rehabilitering har givet et fælles grundlag for alle medarbejdere og opstart på en kultur, hvor alle arbejder rehabiliterende. Tværfaglige konferencer sætter borgeren i centrum og øger fagligheden og arbejdsglæden. Den ekstra træningsindsats har bidraget til rehabilitering af flere borgere. 65 % af borgerne har bevaret eller forbedret funktionsevne. Tilsyn: flot fokus på borgers mål. Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

10 Resultater - Dokumentation Ny dokumentationspraksis med forenkling som udgangspunkt. Der oprettes ikke ydelser og der laves ikke afgørelser. På de tværfaglige konferencer vurderes det, hvilken hjælp borgeren har behov; dette fremgår herefter af borgers hverdagsplan. Dynamisk hverdagsplan. Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

11 Resultater Frivillige og pårørende 20 frivillige, mange unge studerende. Pårørendegruppe Samarbejde med Røde Kors Plejehjemsbesøgstjeneste. Lions Club. Fortsat arbejde med at selv organisere de frivillige. Fortsat fokus på koordinering af aktiviteter og kommunikation mellem frivillige og personale. Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

12 Hvad så nu? Vi fortsætter med Vestervangsmodellen i 2013 og bidrager til udvikling af en evt. model som har det bedste fra både VIP og fast rammetildeling. Vi bidrager til at opsamle erfaringer med hverdagsrehabilitering og evt. udvikling af model til implementering af Grib hverdagen i plejeboliger. Vi planlægger en opfølgende temadag for alle medarbejdere med fokus på hverdagsrehabilitering. De tværfaglige konferencer udvikles forsat og borger inviteres med på sigt. Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

13 Hvad så nu? Vi afprøver flere løsninger til dokumentation hos og sammen med borgeren. Vi arbejder fortsat på udvikling og forenkling af dokumentationspraksis, og foretager den fornødne tilpasning. Vi arbejder videre med koordinering af aktiviteter og selvorganisering af frivillige. Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

14 December 2012 Projekt Vestervang evaluering Område Midtbyen Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune

15 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Formål... 4 Succeskriterier... 4 Metode... 6 Fokusgruppeinterviews... 6 Effektmåling... 6 Økonomi... 7 Opsamling fra fokusgruppeinterview... 8 Konklusion... 8 Velfærdsteknologi... 9 Implementering af toiletter og robotstøvsugere mm Opsamling fra fokusgruppeinterview Dokumentation via trykfølsomme skærme Træningsprogrammer Konklusion Hverdagsrehabilitering og ekstra træning Træning Tilgang til hverdagsrehabilitering Tværfaglige konferencer Borgers hverdagsplan Opsamling fra fokusgruppeinterview Måling af funktionsevne Konklusion Dokumentationspraksis Konklusion Samarbejde med frivillige og pårørende Rekruttering af frivillige Pårørendegruppe Selvorganisering af frivillige Fastholdelse Opsamling fra fokusgruppeinterview Konklusion Opfølgning på mål og succeskriterier Bilag

16 Forord I sommeren 2011 åbnede Plejeboligerne Vestervang 42 og 44. Samtidig opstartede projekt Vestervang, som skulle afprøve en model med en fast økonomisk tildeling i stedet for aktivitetsbaseret afregning. Samtidig skulle der tænkes nyt på flere områder. Projektet tog afsæt i to halve temadage, hvor fagpersoner inden for velfærdsteknologi, træning og rehabilitering, pleje og omsorg m.fl. drøftede, hvordan nye tanker inden for velfærdsteknologi, rehabilitering og samarbejde med frivillige og pårørende kunne være med til at skabe et godt hverdagsliv for beboere i Plejeboligerne Vestervang. Sammen med den økonomiske model blev disse områder omdrejningspunkt for projektet. Med fokus på innovation af kerneydelsen er projektet i høj grad også et projekt i tråd med Sundhed og Omsorgs strategi og det bidrager til opfyldelse af mål under alle fem ledetråde 1. Det var et ambitiøst projekt med mange indsatser i støbeskeen, der blev søsat og ledere og medarbejdere i Plejeboligerne Vestervang har lagt et kæmpe arbejde i at skabe resultater på alle områder. Denne indsats kan de være stolte af. Det har været en udfordring at køre et så omfattende projekt, hvor stort set alt har været under lup, i de første halvandet år af plejeboligernes levetid, hvor alt skulle bygges op fra bunden. Skibet er bygget, mens det sejlede og udfordringerne blev ikke mindre af, at plejeboligerne åbnede i sommerperioden med ferieafholdelse og vikardækning, at der i begyndelsen var stor udskiftning af beboere samt ledelsesskift i det ene hus. Efter et langt, spændende og udfordrende forløb, er vi nu kommet i mål med Projekt Vestervang og der er mange flotte resultater: Vellykket implementering af økonomimodellen med fast budget. Godt på vej er en rehabiliterende arbejdskultur og et godt tværfagligt samarbejde, som hjælper beboerne med at klare sig selv og styrker fællesskabet. Udvikling og implementering af en dokumentationspraksis, hvor der arbejdes systematisk og dynamisk ud fra beboernes mål for rehabilitering. Vellykket implementering af højteknologiske skylle- og tørretoiletter. Et godt samarbejde med frivillige og pårørende, som giver beboerne gode oplevelser og glæde i hverdagen. Vi glæder os til at præsentere projektets indsatser og resultater. Rigtig god læselyst. Anette Poulsen, Områdechef 1 Sundhed og Omsorgs strategi består af fem ledetråde; Vi holder borgerne væk, Al magt til borgerne, Slip medarbejderne fri, Ledelse med vilje og Vi er sammen med borgerne (se mere på Der henvises til ledetrådene løbende gennem evalueringen. 3

17 Indledning Udgangspunktet for Projekt Vestervang er afprøvning af en økonomisk model med et fast budget i modsætning til de øvrige plejeboligenheder i Aarhus Kommune, hvor budgettet tildeles på baggrund af en funktionsvurdering af hver enkelt borger (VIP-model). Det faste budget, der blev tildelt Plejeboligerne Vestervang, var en økonomisk stramning i sammenligning med et gennemsnitligt VIP-budget, på daværende tidspunkt. Incitamentet for at arbejde med det faste budget er, at økonomien forbliver den samme, også når borgeren bliver bedre. Indsatser inden for velfærdsteknologi, hverdagsrehabilitering, dokumentation, samarbejde med frivillige og pårørende skulle understøtte, at budgettet kunne overholdes. Implementering af velfærdsteknologi skal understøtte beboernes mulighed for bedre at kunne klare sig selv og således i højere grad at kunne bestemme over eget liv. Den øgede selvhjulpenhed skal endvidere give arbejdskraftsbesparelser. Hverdagsrehabilitering skal understøtte, at beboerne bibeholder eller genopretter funktioner og en meningsfuld hverdag. Rehabilitering som arbejdsmetode skal også understøtte medarbejdernes arbejdsglæde og faglighed. Udvikling af dokumentationspraksis skal understøtte beboernes hverdagsrehabilitering og det tværfaglige samarbejde. Samarbejde med frivillige og pårørende skal understøtte beboernes behov for fysisk aktivitet og socialt samvær med andre mennesker med henblik på at opretholde en meningsfuld hverdag til trods for sygdomme og funktionsnedsættelser. I Projekt Vestervang er der således blevet afprøvet og udviklet nyt inden for fokusområderne: Økonomi Velfærdsteknologi Hverdagsrehabilitering Dokumentation Frivillige og pårørende Formål Projektets formål var at skabe højere effektivitet og forenkling i plejeboligerne samtidig med, at der sikres kontinuitet og tryghed for borgeren, høj faglig kvalitet samt trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne inden for en strammere økonomisk ramme. Succeskriterier Projektets succeskriterier er: God økonomi Indikatorer på god økonomi er at budgettet overholdes. 4

18 Højt sundheds- og funktionsniveau Indikatorer herpå er, at beboerne bevarer eller forbedrer deres funktionsniveau og at beboernes ernæringstilstand bevares eller forbedres. Høj beboer- og pårørendetilfredshed Indikatorer på høj beboer- og pårørendetilfredshed er, at beboere og pårørende oplever en høj kvalitet i arbejdet med rehabilitering, herunder retten til selvbestemmelse, meningsfulde fysiske og sociale aktiviteter i hverdagen og et godt samarbejde med medarbejdere og frivillige. Høj arbejdsglæde Indikatorer på høj arbejdsglæde er, at medarbejderne oplever, at de kan yde en høj kvalitet i arbejdet og bringe faglighed og kreativitet i spil samt at de oplever, at deres indsats gør en forskel for beboerne. Evalueringen af projektet skal således vise, om der kan bevares et højt sundheds- og funktionsniveau, høj borger- og pårørendetilfredshed, høj arbejdsglæde og god økonomi med den beskrevne økonomimodel. Samtidig skal evalueringen vise kvaliteten af de enkelte indsatser og hvordan de hver især bidrager til projektets succes. 5

19 Metode Projekt Vestervang består af flere indsatser under de fire fokusområder. Evalueringen af de enkelte indsatser udarbejdes på baggrund af erfaringer og resultater fra de ansvarlige tovholdere: fuldmægtig i Mål- og Økonomistyring, fysio- og ergoterapeuter i Plejeboligerne Vestervang, frivilligkoordinator i Område Midtbyen, teamleder i Plejeboligerne Vestervang samt Område Midtbyens repræsentanter i Projekt Grib Hverdagen. Desuden benyttes resultater fra tilsyn i evalueringen af de enkelte indsatser. Fokusgruppeinterviews Som en del af evalueringen af Projekt Vestervang er der afholdt fokusgruppeinterview 2 med beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige, i alt 4 interview. Alle fire interviewgrupper er blevet præsenteret for de samme emner og spørgsmål. Formålet med interviewene var at belyse, hvordan indsatser inden for projektets fokusområder opleves ud fra forskellige vinkler og hvad indsatserne betyder for beboernes hverdagsliv og funktionsniveau samt medarbejdernes arbejdsglæde og arbejdsmiljø. Formålet med interviewene var også at få konkrete ideer og input til den fremadrettede indsats. Interviewene er blevet optaget på diktafon og efterfølgende sammenskrevet, således at der samles op på hvert tema på tværs af de fire interview. Opsamlinger fra hvert tema benyttes som en del af evalueringen af de projektets fokusområder. Effektmåling Til slut i evalueringen forholdes konklusioner fra hvert fokusområde til projektets succeskriterier med henblik på at vurdere den samlede effekt af projektet. Resultater fra fokusgruppeinterviewene benyttes til at følge op på succeskriterierne høj borger- og pårørendetilfredshed og høj arbejdsglæde. Resultater fra uanmeldt kommunalt tilsyn den 28. og 29. oktober 2012 benyttes også som en del af effektmålingen. 2 Fokusgruppeinterview er interview med flere deltagere. Det adskiller sig fra traditionelle interviewmetoder ved at have en højere grad af interaktion mellem deltagerne og en af grundtankerne er netop, at den sociale interaktion deltagerne imellem og dynamikken i samtalen medvirker til at nuancere synspunkter og holdninger. 6

20 Økonomi Principperne i økonomistyringen for projektet er et fast budget til pleje og praktisk hjælp. Der er fradrag i budgettet hvis boligbelægningen er lavere en 94 %. Tilsvarende tildeles der flere midler, hvis den overstiger 94 %. Incitamentet for at arbejde med det faste budget er, at økonomien forbliver den samme, også når borgerne bliver mere selvhjulpne. Der bliver tildelt en stilling i grundnormeringen samt yderligere 0,04 stilling pr. bolig til fysio- og ergoterapi. Indsatser med rehabilitering, velfærdsteknologi mv. skal understøtte, at budgettet kan overholdes. En udredning af økonomien (se bilaget Udredning af økonomien i Projekt Vestervang) viser, at budgettildelingen til pleje og praktisk hjælp i 2011 var ca kr. mindre end en gennemsnitlig VIP-afregning (se tabel 1 og 2). Til gengæld var budgettet til træning ca kr. højere i plejeboligerne Vestervang pga. af de ekstra afsatte ressourcer. I alt var Vestervangsmodellen i 2011 ca kr. billigere end en gennemsnitlig VIP-afregning. Alligevel konkluderes det i udredningen af økonomien, at Projekt Vestervang ikke er et forsøg med en billigere drift, som forventet. Dette skyldes, at Plejeboligerne Vestervang ikke blev pålagt en besparelse tilsvarende de øvrige plejeboliger i 2012, da VIP-taksterne blev reduceret med ca. 8 %. Sammenligningsgrundlaget blev derved ændret. Tabel 4 herunder viser, at Plejeboligerne Vestervang fik tildelt knap kr. mere i 2012 end de øvrige plejeboliger til træning samt pleje og praktisk hjælp. Dog er der en besparelse på ca kr. ved Vestervangsmodellen i 2012, hvis man alene sammenligner budgettet til pleje og praktisk hjælp. Tabel 4: 2012 beregning af Vestervangsmodellen og VIP i 2012 Vestervangsmodellen VIP Forskel Pleje og praktisk hjælp Træning Årlig budget, belægning 94,1 % Årlig budget, belægning 100 % Erfaringer fra plejeboligerne Vestervang viser, at der er flere kvaliteter og fordele ved at køre med en fast økonomi. Teamlederen og medarbejderne har i projektperioden oplevet følgende fordele ved at arbejde med en fast økonomi: 7

21 Det giver forenkling i forhold til administration; der spares en arbejdsgang, nemlig tildeling af ydelser. Det giver teamlederen mulighed for at øge fokus på faglighed. Der er større incitament til at rehabilitere beboerne, fordi økonomien forbliver den samme også når beboerne bliver mere selvhjulpne. Endvidere giver det faste budget medarbejderne tryghed i ansættelsen, da medarbejderstaben er konstant og ikke afhængig af borgernes funktionsniveau. Som en sidegevinst giver det også kontinuitet for borgerne. Opsamling fra fokusgruppeinterview Flere af medarbejderne ser det som en stor fordel, at der en fast normering. De oplever, at det har gjort det muligt at arbejde meget målrettet med beboerne og de ønsker, at de får lov til at beholde modellen. Terapeuterne oplever, at det sparer dem for dokumentationsarbejde og giver dem dermed tid, som kan bruges med beboerne. Medarbejderen vurderer, at de kan sætte hurtigere ind; der er meget kort fra tanke til handling, som en af medarbejderne udtrykker det. Nogle af medarbejderne mærker ikke forskellen, fordi de arbejder om aftenen. En medarbejder synes, i sammenligning med hvor hun var før, at der er alt for få på arbejde i Plejeboligerne Vestervang. De pårørende synes godt om tanken i modellen, som kun en af dem har hørt om før. De synes godt om, at midlerne kommer tættere på beboerne og de oplever, at det er gået hurtigt med at få bevilliget de nødvendige ting (træning, hjælpemidler osv.) til beboerne. Det er således et ønske både fra teamlederen og medarbejderne og de pårørende at kunne fortsætte med en fast normering og ekstra træningsindsats. Konklusion Det er vanskeligt at vurdere modellens værdi på baggrund af en økonomisk sammenligning med de nuværende VIP-takster. Konklusionen fokuserer der for på modellens generelle kvalitet og der fremsættes mange argumenter for at beholde den; bl.a. forenkling, øget fokus på faglighed og kontinuitet for beboerne. En succes har det således været, at arbejde med en fast økonomi både for teamlederen, beboerne og medarbejderne. 8

22 Velfærdsteknologi I projektet er der blevet arbejdet med implementering af højteknologiske skylle- og tørretoiletter og robotstøvsugere med henblik på at gøre beboerne mere selvhjulpne. Desuden ibrugtagning af loftslifte, fjernbetjente gardiner og markiser samt dørpumper, der kan indstilles forskelligt. I samtlige boliger i Plejeboligerne Vestervang er der monteret højteknologiske skylle- og tørretoiletter. Med toiletternes skylle- og tørrefunktioner kan flere beboere få mulighed for enten at fortsætte længere med at klare sig selv helt eller delvist ved toiletbesøg. At være selvhjulpen lige præcis på dette område er basalt, fordi det er med til at opretholde deres værdighed og selvbestemmelse. Derfor har det haft stort fokus i projektperioden at implementere toiletterne; at lære beboerne og medarbejderne toilettets funktioner at kende. Desuden at arbejde med holdningen og motivation for at benytte de højteknologiske funktioner. Der blev indkøbt 72 robotstøvsugere til Plejeboligerne Vestervang, én til hver bolig og de resterende til fællesarealerne. Det oprindelige formål med robotstøvsugerne var at spare tid for personalet, som kunne benyttes til andre formål, fx at arbejde rehabiliterende med beboeren. Undervejs i projektperioden blev servicestandarderne i Aarhus Kommune ændret, således at støvsugning ikke længere kunne tilbydes beboerne. Støvsugning tilbydes som hovedregel hver tredje uge. Dermed blev robotstøvsugerne pludselig afgørende for, at beboerne fortsat kunne få støvsuget i deres boliger; altså et tilbud, som kunne erstatte den tidligere service. Der er blevet arbejdet målrettet på, at få støvsugerne til at køre i alle boliger. Der er blevet afprøvet træningsprogrammer med henblik på at skabe nye måder at motivere beboerne til at træne. Det var også planlagt at der skulle afprøves vendemadrasser som en det af projektet, men de påtænkte madrasser havde ikke de rette funktioner. Der er en ny idé under udvikling, men ideen er ikke brugbar lige nu. Afprøvning af vendemadrasser blev derfor ikke gennemført i projektperioden, men plejeboligerne står til rådighed for afprøvning, når et nyt koncept er klar. Med disse indsatser er projektet med til at understøtte ledetråden; Vi holder borgerne væk, fordi projektet gennem afprøvning og implementering af velfærdsteknologiske løsninger, understøtter, at borgerne kan klare hverdagen selv. De overordnende mål for indsatserne under fokusområdet teknologi og dokumentation var fra begyndelsen; beboertilfredshed, selvhjulpenhed og arbejdskraftbesparelser. I evalueringen af fokusområdet velfærdsteknologi benyttes teamlederens og terapeuters erfaringer fra og beskrivelser af implementering. Desuden anvendes opsamling fra fokusgruppeinterviewene med beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige. 9

23 Implementering af toiletter og robotstøvsugere mm. Til implementering af velfærdsteknologi i Plejeboligerne Vestervang har der løbende været tilknyttet ergoterapeuter, ansat med offentligt løntilskud, som udelukkende har haft til opgave at arbejde med at implementere støvsugere, toiletter og anden velfærdsteknologi i plejeboligerne. Alle medarbejdere og beboere er blevet introduceret til skylle- og tørretoiletter, robotstøvsugerne og gardiner og der er løbende blevet tilbudt undervisning/opfølgning til medarbejderne. Der er udarbejdet skriftlige vejledninger, som er tilgængelig for personale, beboere og pårørende. Der er blevet afholdt pårørende-eftermiddage; et arrangement, hvor de pårørende sammen med beboerne har fået instruktion i støvsugerens og toilettets funktioner. For at kunne se, hvem der benytter robotstøvsuger og toiletter og i hvilken grad, de er selvhjulpne, er der udarbejdet et skema for hver bolig med 8 kolonner, som omhandler den enkelte beboers brug af henholdsvis støvsuger og toilet. Skemaerne giver et godt overblik særligt hvad angår toiletterne, da man hurtigt kan se, at et ønske om ikke at benytte toilettets funktioner, ofte er fordi beboer er selvhjulpen. Så vidt det har været muligt, er det løbende i projektperioden blevet afklaret, hvem der er ansvarlig for driftsmæssige opgaver vedrørende de enkelte teknologiske hjælpemidler; eksempelvis er pedellen ansvarlig for at opsætte ledninger til plejeseng, så støvsugeren ikke køre fast i dem, og husassistenten i plejeboligerne er ansvarlig for tømning af støvsugere. Desuden er der ved projektets midtvejsevaluering i februar 2012 udpeget to medarbejdere, der er superbrugere på toiletter og støvsugere. Implementering med medarbejderne Om implementering med personalet viser erfaringerne, at det har stor betydning for implementering af skylletoiletterne, at personalet er trygt ved brug af toilettets funktioner og indstillingsmuligheder, samt at det tekniske ved toiletterne fungerer. Hvis ikke toiletterne og fjernbetjeningerne virker, er det vigtigt, at personalet ved, hvem de skal kontakte. Det er vigtigt, at simplificere brugsvejledningen og gøre oplysninger og materialer let tilgængelige. Personalet oplever, at de ikke har tid til at sætte sig ind i hjælpemidlernes funktioner samt at deres handlemuligheder her er begrænsede. Jo mere personalet kender til toilettets indstillingsmuligheder, jo mere villige er de til at tage toilettet i brug og udnytte de forskellige indstillingsmuligheder. Indstillingerne kan have betydning for, hvor ren beboer bliver efter toiletbesøg. Implementering med beboerne Erfaringer fra implementering med beboerne viser, at det er vigtigt, at vende tilbage til hver beboer efter instruktion med henblik på opfølgning. Dette øger trygheden og villigheden til at 10

24 afprøve hjælpemidlerne. Det er også vigtigt at muliggøre brugen af hjælpemidlerne og det at være selvhjulpen, på trods af eventuelt nedsat syn eller svækket hukommelse. Det er vigtigt, at instruere og tilpasse til den enkelte beboer. På denne måde øges nysgerrighed og tryghed. For de beboere, der ikke kan overskue at se en demonstration, ikke kan træffe valg angående indstillingsmuligheder eller som er svagtseende kan der med fordel indstilles et program svarende til beboers behov. Således kan beboer kan motiveres ved kun at skulle trykke på en knap ved afprøvning af funktionerne. Erfaringer fra pårørende-eftermiddage, hvor støvsugere og toiletter blev demonstreret for de pårørende er, at flere beboere blev mere trygge ved hjælpemidlerne, da de både hørte andre beboeres og pårørendes rosende ord om teknologien. De pårørende, der var skeptiske blev mere positivt indstillede ved at få demonstreret teknologien, som igen kan påvirke beboerne i positiv retning. Pårørende-eftermiddage har således haft en gavnlig effekt i forhold til implementering af velfærdsteknologi. Til trods for den store indsats med implementering af velfærdsteknologi, vil der fortsat være udfordringer hos nogle beboere, som gør det svært eller umuligt at benytte velfærdsteknologi, eksempelvis: Stærkt demente beboere husker ikke, hvordan de teknologiske løsninger virker, og de husker ej heller, at de har fået instruktion. Demente beboere kan også opleve angst i forbindelse med velfærdsteknologi, især er det oplevet med robotstøvsugerne. Loftslifte er ikke gennemgående i boligen og kan ikke nå ud i badeværelset. Derfor har liftbrugere ikke har mulighed for at benytte toiletterne. Bækkenstole kan ikke gå ind over toiletterne, da de ikke har hæve- og sænkefunktion, hvilket betyder, at beboere der benytter bækkenstole ikke kan benytte toiletterne og således ikke få glæde af de særlige funktioner og mulighed for at være selvhjulpen. Der findes flere løsninger på at forhøje toiletterne, som er forholdsvis billige i forhold til prisen på toiletterne og drift. Hvor mange bruger robotstøvsugerne? En opgørelse over brugen af støvsugere i samtlige boliger fra august 2012 viser, at støvsugeren er indstillet til at køre på et bestemt tidspunkt, på en bestemt ugedag, i 33 boliger. Det er oftest i forbindelse med, at beboeren er ude af boligen, fx til frokost, træning mm. I yderligere tre boliger, sætter beboeren selv støvsugeren i gang efter behov. I de boliger, hvor støvsugerne ikke benyttes er årsagerne fx at: Beboer selv støvsuger. Beboer er dement og ængstelig for støvsugeren eller flytter rundt på tårne. Beboer er utryg ved støvsugeren, bange for fald. Beboer slukker for støvsugeren, når den kører pga. larm og/eller strømforbrug. Beboer forlader sjældent lejlighed og ønsker ikke, at den kører pga. medicinsk ilt. Tæpper på gulvet med frynser, som støvsugeren kører fast i. 11

25 Ved midtvejsstatus på projekt Vestervang i februar 2012 var det husassistentens vurdering, at der kan spares cirka 35 minutter dagligt på rengøring i dagligstuen i stedet for at feje. Dertil kommer, at der generelt er renere, da der ikke er så meget støv, som kan hvirvle rundt og lægge sig på andre overflader. Ved hyppig kørsel tager de støvet, før det lægger sig ud i hjørnerne. I beboernes bolig kan de dog ikke erstatte almindelig støvsugning, da de ikke kommer godt nok ind i hjørnerne, ikke tager paneler og ikke mindst fordi mange beboere ønsker at få støvsuget møblerne. Hvor mange beboere benytter skylle- og tørretoiletterne? En lignende opgørelse over brugen af skylle- og tørrefunktioner på toiletterne viser, at 27 beboere benytter dem. Heraf er 16 selvhjulpne. 10 af de beboere, der ikke ønsker at bruge skylle- og tørrefunktionen på toiletterne er selvhjulpne. Dvs. at ca. halvdelen af beboerne i de to huse tilsammen benytter toiletternes funktioner, heraf kan ca. halvdelen benytte funktionerne uden hjælp, hvor den resterende halvdel får hjælp til at udnytte funktioner. Opsamling fra fokusgruppeinterview Beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige som har deltaget i fokusgruppeinterview har sammenfaldende, men også forskellige, oplevelser med de velfærdsteknologiske løsninger. Robotstøvsugere Hvad angår robotstøvsugere er oplevelserne blandede. Indtrykket er, at når støvsugerne kører som de skal, er de en god hjælp. Det viser sig dog, at der er en del praktiske udfordringer forbundet med robotstøvsugerne: Sensortårnene, som afgrænser området, hvor støvsugere skal køre, vælter, står i vejen, eller bliver flyttet, hvorpå støvsugerne ikke kører optimalt i området og måske endda kører uden for området. Som en beboer udtrykker det: støvsugeren kører rimeligt, men så løber den væk og kører rundt ude på gangene, og støvsugerne fra fællesarealerne kommer på besøg i hjemmene; sensortårne virker ikke. Både medarbejdere og beboere oplever, at støvsugerne løber tør for strøm og standser midt på gulvet, hvilket udgør en risiko både for beboere og medarbejder. I alle interviewgrupper er der en oplevelse af, at robotstøvsugerne kræver mere rengøring og vedligehold end almindelige støvsugere. Det er desuden ikke klart, hvem der har ansvaret for drift og vedligehold. Det opleves også af alle interviewgrupper, som en vedvarende udfordring, at robotstøvsugerne larmer. Nogle beboere har støvsugeren til at køre, når de ikke befinder sig i boligen. Men det er det fortsat en udfordring i forhold til de beboere, der primært opholder sig i boligen og støvsugerne i fællesarealerne. Den generelle oplevelse af støvsugerne er også, at de ikke kan erstatte almindelig støvsugning i boligerne, dels fordi de ikke kommer ud i hjørnerne og dels fordi de selvsagt ikke støvsuger møblerne. Desuden oplever medarbejdere, at kører på fodlister og laver mærker. 12

26 Skylle- og tørretoiletter Beboerne oplever, at toiletterne fungerer og de udtrykker, at de er glade for at bruge dem, de siger blandt andet, at de virker som de skal og de er nemme at bruge, når man først lige får det lært. Medarbejderne oplever, at mange beboere benytter toiletterne og er glade for dem, fordi de føler sig mere selvhjulpne. Medarbejderne oplever, at meget demete beboere ikke kan lære at benytte toiletterne. Desuden er det et problem for beboere, der benytter bækkenstol, som ikke kan gå ind over toiletterne. Det samme er et problem for særligt høje og særligt lave beboere, som ikke passer til toilettet i højden. Drøjden på beboerne er også problematisk; hvis de er for små eller tynde, så sprøjter der vand op bag dem siger en medarbejder. Heller ikke liftbrugere kan benytte toilettet, fordi liften ikke er gennemgående i boligen. Medarbejderne tror, at toiletterne ville blive brugt mere, hvis de kunne hæves og sænkes, hvis de var mere simple og ikke behøvede så mange funktioner, hvis fjernbetjeningen var tættere på og fastmonteret. Derudover understreger de, at det er vigtigt at få præciseret, hvem der har ansvaret for vedligehold af toilettet, samt skift af batterier og væsker. De pårørende oplever, at toiletterne benyttes som almindelige toiletter. De oplever også, at toiletterne kan fremstå uhygiejniske, fordi de ikke kan rengøres som almindelige toiletter. De foreslår også at uddanne superbrugere, til at fastholde fokus og sikre, at velfærdsteknologi virker, som det skal og bliver brugt optimalt. I interviewet med beboere og medarbejdere foreslås det, at installere et skylle- og tørretoilet på personaletoilettet, så medarbejderne selv kunne lære funktionerne og øve sig. De frivillige har ikke meget kendskab til toiletterne, men giver udtryk for, at de gerne vil have instruktion for således bedre at kunne hjælpe. Gardiner, døre, lifte mm. Beboerne og medarbejderne har oplevet lidt indkøringsvanskeligheder med gardiner og markiser med at få fjernbetjeninger til at virke. Medarbejderne er glade for loftsliften, den virker optimalt, men den burde være gennemgående ud i badeværelset. Den burde også være lavet så motoren ikke følger med ned med risiko for, at beboeren får den i hovedet. De giver udtryk for at døråbneren ved siden af beboernes hoveddør er rigtig smart, hvis beboerne vidste at den var der, så døren åbner automatisk. Der er dog en del problemer med at bruge dørpumper optimalt, hvorfor de er slået fra flere steder. Medarbejderne oplever problemer med at lyset på badeværelset ikke virker, så lyset slukker mens en beboer sidder derude. 13

27 De foreslår, at der skulle komme en opfinder ud og bruge tingene og se, hvordan de virker i praksis og hvor der kan justeres. Dokumentation via trykfølsomme skærme Til fire plejeboliger er der indkøbt skærme, der er blevet afprøvet som arbejdsredskab til dokumentation. Formålet med at dokumentere i beboerens bolig er, at medarbejderne kan spare tid, de kan være mere sammen med beboerne og beboerne kan få bedre indblik i deres egen sag. Det var tanken, at skærmene på sigt evt. kunne benyttes til andre formål, eksempelvis kommunikation mellem beboer og pårørende, træningsprogrammer, stemningsskabende lyd og billeder, bestilling af medicin osv. Dokumentation via trykfølsomme skærme blev afprøvet hos to beboere. Formålet med at dokumentere via trykfølsomme skærme i beboernes bolig var at: Forenkle og effektivisere arbejdsgangen ved dokumentation og orientering i beboers plejeplan. Øge tiden sammen med beboerne. Minimere risikoen for at lave fejl. Kontoret for Beboerjournal i Sundhed og Omsorg var ansvarlige for indkøb og installation samt sikkerheden ved at tilgå journalen via skærmene (anskaffelse af de nødvendige licenser). Der blev til en begyndelse indkøbt fire skærme med henblik på afprøvning forud for opsætning af skærme i samtlige boliger. Fra skærmene blev indkøbt til de blev installeret og opsat gik der næsten et år. Derudover viste det sig hurtigt, at de trykfølsomme skærme ikke er egnet til dokumentation af følgende årsager: Trykfunktionen på skærmen er ikke præcis nok inde i journalen. Derfor var det nødvendigt at tilkoble et tastatur, hvorved den primære ide med at benytte en trykfølsom skærm går tabt. Der er ikke et oplagt sted i boligerne, hvor skærmene kan placeres og uanset hvor fleksibelt skærmen installeres, fx montering på væg med udtræk, kan skærmen ikke nå med beboeren rundt i boligen, alt efter hvor de befinder sig. Forudsætningerne for de to beboere, der var valgt til afprøvning af de trykfølsomme skærme ændrede sig i den tid der gik fra indkøb af skærme til installering og montering af skærmene. Den ene beboer blev væsentlig dårligere og sengeliggende en stor del af tiden. Derfor gik ideen med at dokumentere hos og sammen med beboerne tabt, da skærmen ikke er flytbar. Den anden beboer blev hurtigt ked af skærmen, da den stod på hendes spisebord, hvor hun ofte hyggede sig med gæster. Dette kunne have været løst ved at montere skærmen på væggen, men pga. af skærmenes begrænsninger ved dokumentation, blev det ikke aktuelt. Det er dog fortsat et ønske at kunne dokumentere hos og sammen med beboeren i Plejeboligerne Vestervang, da det det hurtigt viste sig, at det faktisk herved er muligt at 14

28 forenkle procedure vedr. dokumentation. I de to boliger hvor skærmene blev afprøvet blev printmapperne afskaffet, hvilket sparer tid. Medicinskemaet og plejeplanen på skærmen var altid aktuel. Vi har således erfaret, at opsætning af trykfølsomme skærme hos beboerne bør have et bredere formål. Når de udelukkende skal anvendes til dokumentation, findes der i dag bedre løsninger. Det er blevet muligt, at installere trådløst netværk i plejeboligerne, hvorfor det vil give bedre mening at indkøbe bærbare computere til beboernes bolig, som personalet på skift kan benytte til dokumentation hos og sammen med beboeren. Og det er uanset om denne befinder sig i sin seng eller andre steder i boligen. Der er nu bedre og mere enkle løsninger til at indfri det formål, vi havde med at opsætte trykfølsomme skærme i beboernes boliger. I enighed med Kontoret for Beboerjournal blev projektet med de trykfølsomme skærme afsluttet i august 2012 og de to skærme blev taget ned. Der arbejdes på kort sigt på at få undersøgt muligheden for bærbare computere samt installation af trådløst netværk i plejeboligerne. Træningsprogrammer For at styrke beboernes motivation for at træne og at give beboerne et alternativ til ordinær træning, er der blevet afprøvet Personics træningsprogrammer 3 med 26 beboere, som kan spille. Programmet sammenlignes med Wii 4 og programmernes træningsværdi holdes op mod økonomien. Terapeuten, der har testet Personics sammen med beboerne vurderer, at det er rigtig godt, at man kan styre spillene med forskellige bevægelser til samme spil, det gør at flere med forskellige kompetencer og begrænsninger alligevel kan spille samme spil. Systemet er rimeligt hurtigt til at starte op og spillene er på et lavt niveau, som er nemme at forstå. Det er motiverende og sjovt for flere beboere. Det er dog en mangel, vurderer terapeuten, at spillene ikke kan indstilles individuelt til beboerne mht. hastighed, spilletid og justering af sværhedsgrad fra side til side. Det kunne desuden ønskes, at programmet kan give direkte feedback vedr. beboers vægtbæring eller bevægelighed. Desuden mangler der forfinelse af selve systemet, eksempelvis sensorer og spilforklaringer. Nogle af beboerne, der afprøvede programmet, kræver konstant eller meget guidning, men da systemet skal bruges i træningssammenhæng, vil der også være en terapeut til stede til dette. Guidning ville ligeledes foregå i almindelig træning. Størstedelen af de beboere der prøvede, synes det var både sjovt og motiverende, dette gælder også for de beboere, der behøvede meget guidning. På baggrund af terapeutens vurdering er det dog kun 4 ud af 8 spil, der er egnet til målgruppen. De andre er enten for svære eller for lette. Det er nogle helt enkle spil, som også demente kan guides til at spille. 3 Personics A/S er en dansk virksomhed, der udvikler avancerede træningssystemer til sanse- og bevægelsestræning. 4 Wii er en spilkonsol, der er udviklet af det Japanske firma Nitendo med mulighed for at spille mange interaktive sportsspil. 15

29 Hvorvidt beboerne vil blive ved med at være motiverede og synes det er sjovt, når det kun er få spil de kan benytte, er svært at vurdere. For de beboere, der er gode og kan spille flere af spillene, vil det også være muligt, vurderer terapeuten, at finde 4 spil på Wii, som de vil få træning ud af og som på samme måde er sjove og motiverende. Wii er et noget nemmere system at bruge, da man bl.a. ikke skal indstille sensorer eller kalibrere. Dog kan Wii heller ikke indstilles mht. parametre og hastighed og mange af spillene for hurtigt. Det betyder, at Wii altså heller ikke et optimalt spil til træning. På denne baggrund vurderer terapeuten, at det man får ud af Personics, som er et meget dyrere system end Wii, ikke er merprisen værd. Konklusion Det kan konkluderes, at de højteknologiske skylle- og tørretoiletterne i Plejeboligerne Vestervang bliver benyttet af over halvdelen af beboerne. De fleste af disse beboere benytter toiletterne uden hjælp. Beboere som benytter toiletterne føler sig bedre i stand til at klare sig selv, hvilket var et af målene med implementering af Velfærdsteknologi i plejeboligerne. Beboere giver også udtryk for, at de synes, at toiletterne virker fint, når de først har fået det lært. I over halvdelen af boligerne kører støvsugerne og de er nyttige i fællesområder, hvor de sparer tid til rengøring. Det er medarbejdernes opfattelse, at beboerne accepterer støvsugerne uden decideret at være glade for dem. Enkelte beboere giver udtryk for, at de ville være glade for støvsugeren, hvis den fungerede bedre. De øvrige velfærdsteknologiske løsninger benyttes også både af beboere og medarbejdere med undtagelse af dørpumper, som er slået fra mange steder. Evalueringen viser, at beboerne benytter de velfærdsteknologiske løsninger i plejeboligerne med eller uden hjælp fra personalet. De sætter pris på hjælpemidlerne, selv om de også kan være besværlige. Især viser det sig, at toiletterne er en succes blandt beboerne, som sætter pris på at kunne klare sig selv ved toiletbesøg. Robotstøvsugerne giver endnu udfordringer, som besværliggør brugen og IT-afdelingen hjælper nu med implementeringen. Udfordringerne er af praktiske og driftsmæssige årsager. Andre udfordringer handler om holdningen og oplevelsen af velfærdsteknologi hos beboere og medarbejdere, dette arbejdes der med løbende. Vi er stadig ved at afklare, hvem der har driftsmæssigt ansvar for støvsugere og toiletter, hvilket forventes at løse en del af udfordringerne. Understøttelse af beboers sundhed Det viser sig også, at de velfærdsteknologiske løsninger i plejeboligerne har flere begrænsninger i forhold til bredt at kunne understøtte beboeres sundhed og gøre dem selvhjulpne. Hvad angår toiletterne er de svære at gøre ordentligt rene pga. teknologi. Dertil kommer, at de ikke kan indstilles til beboere der er høje, lave eller benytter bækkenstol og 16

30 svære at indstille til beboere der benytter bækkenstol. Derfor er det værd at overveje ved om individuelle velfærdsteknologiske løsninger med udgangspunkt i den enkelte beboers behov er en bedre investering ved fremtidige byggerier eller udviklingstiltag. Kommunikation, instruktion og vedholdenhed Der er stadig et stort arbejde forude både hvad angår de praktiske og driftsmæssige udfordringer og holdningen hos medarbejdere og beboere. Dette gælder alle de teknologiske løsninger. Det er derfor vigtigt, at der fastholdes fokus på brugen af de velfærdsteknologiske løsninger fremover og at de tilbagevendende og nye praktiske problemstillinger løses hurtigt og effektivt. For at holde fokus på velfærdsteknologi, er der brug for superbrugere eller en fast implementeringsperson, som kan sikre instruktion til nye medarbejdere og frivillige samt løbende opfølgning. Vi har også erfaret, at det er vigtigt med kontinuerligt ledelsesmæssigt fokus på at benytte de velfærdsteknologiske løsninger; at ledelsen er vedholdende med at begrunde for medarbejderne, hvorfor de skal benytte de velfærdsteknologiske løsninger, hvilke positive effekter de kan give både for beboere og medarbejdere og opfordre til, at medarbejderne løbende deltager i undervisning. Der er blevet udarbejdet gode vejledninger til brug af støvsugere og toiletter og der skal fortsat undervises i brugen af velfærdsteknologi. Det anbefales både af medarbejdere og beboere at installere et skylle- tørretoilet evt. på personaletoilettet kunne være med til at øge medarbejdernes kendskab til funktionerne. Det ville give større mulighed for at medarbejderne kan få instruktion og selv eksperimentere og lære funktionerne at kende. Og det kunne give mulighed for at undervisning kunne foregå i grupper, hvilket er svært, når det skal foregå i en beboers bolig, som er tilfældet i dag. Arbejdskraftsbesparende teknologi? En af de vigtigste konklusioner fra indsatserne med at implementere velfærdsteknologi i Plejeboligerne Vestervang er, at besparelserne kommer først efter vellykket implementering. Implementering er en vedvarende proces, som kræver konstant fokus også fremadrettet. Det er nok i højere grad beboers mulighed for selvhjulpenhed og selvbestemmelse der er de helt store gevinster ved de velfærdsteknologiske løsninger i hvert fald indtil videre. Samarbejde mellem praksis og forvaltning Implementering af velfærdsteknologi er et langt sejt træk, som ikke sker over natten. Der har været mange udfordringer undervejs og i projektperioden har vi gjort os mange erfaringer. Vi har her nogle bud på, hvordan samarbejdet mellem praksis (der hvor velfærdsteknologi afprøves og implementeres) og afdelinger i forvaltningen, som er specialiserede i udvikling af velfærdsteknologisk løsninger, kan føre til bedre implementering af velfærdsteknologi: Det er vigtigt, at så mange barrierer, problemstillinger og spørgsmål mellem forskellige afdelinger i Sundhed og Omsorg som muligt, er overvundet og afklaret inden der 17

31 trykkes på startknappen til implementering. Og at arbejdspladsen er med på råd i forhold til daglig praksis. Det er vigtigt, at driftsaftaler er på plads inden implementering. Det er vigtigt fra begyndelsen, at afklare hvordan, og af hvem, evaluering af velfærdsteknologi skal udføres. Det er også vigtigt, at der søges forklaringer på modstand og åbenhed over for velfærdsteknologiske løsninger, når der evalueres både hos beboere og medarbejdere. Sidst men absolut ikke mindst, ville det være en god investering, at der følger en processtyrer/praksisprojektleder med fra velfærdsteknologisk enhed i implementeringsfasen. En der er til stede i praksis, fx to faste ugedage hver uge, og som både medarbejder og teamleder kan komme til med overraskende problemstillinger; når noget ikke virker rent teknisk eller praktisk. 18

32 Hverdagsrehabilitering og ekstra træning I projektet har der været fokus på at udvikle en kultur, hvor alle medarbejdere i plejeboligerne arbejder rehabiliterende. I projektet har vi været inspireret af Grib Hverdagen 5, hvad angår tilgangen til hverdagsrehabilitering. Det betyder, at der i projektet arbejdes med hverdagsrehabilitering, som en målrettet tværfaglig indsats, der tilrettelægges efter beboernes behov 6. Målet er, at beboerne bliver ved med at kunne klare sig selv længst muligt. Det betyder at deltagelse i aktiviteter som påklædning, borddækning, spisning, tage trapper, gåture og andre dagligdags-aktiviteter skal bidrage til, at beboerne bedre kan bevare eller genoprette funktioner. Det er beboernes behov og mål, som afgør, hvordan, der skal arbejdes med hverdagsrehabilitering; hvilke hverdagsaktiviteter, de ønsker at bruge kræfterne på. Med hverdagsrehabilitering går medarbejderne væk fra at gøre tingene for beboeren og i stedet gør de det sammen med beboeren. Således understøtter indsatsen også Sundhed og Omsorgs strategis ledetråde Vi holder borgerne væk og Al magt til borgerne, hvor målene er, at borgerne skal uddannes i at klare sig selv og at borgerne selv bestemmer, altid og i alle situationer. Mål for dette fokusområde er, at beboerne (for)bliver selvhjulpne og oplever en høj grad af tilfredshed, medbestemmelse og forståelse af det rehabiliterende. Målet er også at udvikle en kultur, hvor alle arbejder rehabiliterende. Til at evaluere den ekstra træningsindsats og arbejdet med hverdagsrehabilitering i projektperioden og effekten heraf benyttes erfaringer fra teamlederen i plejeboligerne og Område Midtbyens repræsentanter i Grib Hverdagen, som er opsamlet gennem projektperioden. Desuden benyttes erfaringer fra en opsamling på træningsindsatsen med terapeuter juni 2012 og opsamling fra fokusgruppeinterview med beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige. Beboernes fysiske funktion måles ved indflytning og det er målet, at 75 % af beboerne har samme eller højere score ved de næste målinger. Til målingen anvendes Bartel Indeks 7. Træning Hver ny beboer i plejeboligerne udredes ved en systematisk gennemgang, hvor de bl.a. får testet deres funktionsnivau. Terapeuterne har fokus på gangtræning lige fra begyndelsen, når 5 Grib Hverdagen er Aarhus Kommunes tilbud om hverdagsrehabilitering for borgere, der har svært ved at klare almindelige hverdagsaktiviteter. Ved en tidlig og tværfaglig indsats indsats for den enkelte borger, er det formålet at begrænse, udskyde eller helt fjerne borgerens behov for hjælp (læs evt. mere på Aarhus Kommunes hjemmeside). 6 Definitionen på hverdagsrehabilitering er hentet fra Grib Hverdagen. 7 Barthel Indeks er et redskab til at evaluere behandlingseffekt og/eller forudsige et rehabiliteringsforløb. Indekset anvendes til mange diagnoser og generelt til at vurdere funktionsnedsættelse (kilde: 19

33 beboeren flytter ind. Ved fald i funktion fx pga. brud, sættes ind med en intensiv træningsindsats, således at beboeren hurtigst muligt kan genvinde tabte funktioner. Terapeuterne har fokus på, at alle skal have rehabilitering fra begyndelsen, så der fra begyndelsen indarbejdes gode vaner. Beboernes funktionsevne testes hyppigt i projektperioden og de ekstra ressourcer til træning giver god mulighed for at handle på evt. funktionsskred. Der arbejdes også med, hvordan terapeuternes fokus på træning også kan foregå i dagligdags situationer. Tilgang til hverdagsrehabilitering Det centrale i forhold til det rehabiliterende arbejde har været at skabe en fælles forståelse og kultur samt vedholdenhed om, at medarbejderne gør tingene sammen med beboeren og ikke for beboeren. For at få et fælles udgangspunkt, har alle medarbejderne deltaget i det samme kursus om hverdagsrehabilitering på social- og sundhedsskolen. En af de medarbejdere fra Midtbyen, der er tilknyttet projekt Grib Hverdagen, har fulgt undervisningen og vurderer, at kurset er god undervisning; hun oplevede, at der var begejstring blandt deltagerne og et godt indhold. Hun synes, det er positivt, at de på kurset anser det, at være selvhjulpen, både som at kunne træne selv og deltage i hverdagsaktiviteter, men også at kunne tage beslutninger i eget liv, som også handler om at bibeholde livskvalitet. Der var også fokus på, at alle har ansvar for, at hverdagsrehabilitering kommer til at virke. Derfor er det også vigtigt, at socialog sundhedspersonalet og terapeuterne har en løbende dialog. Der planlægges en temadag i begyndelsen af 2013 som opfølgning på kurset med fokus på, hvordan der skal arbejdes videre med hverdagsrehabilitering på Vestervang, herunder også hvordan tankegangen bliver mere nærværende for beboerne og de pårørende. 20

34 Effekten af den fælles indsats med hverdagsrehabilitering viser sig i dagligdagen, hvor beboerne selv lægger selv tøj sammen, de er selv med til at vaske og vande blomster, hjælper i køkkenet og dækker bord. Nogle beboere går selv til træning over p-pladsen også i vinterperioden med regn og snevejr. Alle der selv kan, går på trapper. Beboerne kommer meget ud. De følges ud i par, træner ruter med en ergoterapeut, så de kender vejen og har mulighed for ud og handle, når de har lyst. Der har været meget opmærksomhed på, hvordan beboerne kan supplere hinanden og de har fået hjælp til at finde sammen fx to og to. De hjælper hinanden og går ture sammen. Der er mange gode historier, som er blevet nedfældet i en bog, som er tilgængelig for alle der kommer i huset. Desuden har en af medarbejderne lavet en film som viser, hvordan medarbejderne gør tingene sammen med beboerne i stedet for at gøre det for dem. I forbindelse med flere dødsfald kort tid efter åbning af plejeboligerne, er der blevet sat fokus på, at det rehabiliterende arbejde også handler om at hjælpe beboeren med selv at tage beslutninger for deres eget liv i disse tilfælde at tage beslutning om, hvordan de vil have det deres sidste tid. I forbindelse med dødsfaldene har der været meget ros fra de pårørende, som har lagt vægt på, at personalet har været meget nærværende og professionelle i forløbet. Der har været fokus på at videreføre beboernes vante roller, aktiviteter og interesser, når de flytter ind i plejeboligerne og der er blevet lagt stor vægt på afholdelse af indflytningssamtalerne. Der er også fokus på at gøre den rehabiliterende tankegang nærværende for beboerne og de pårørende. Indflytningssamtalen benyttes derfor bl.a. til at forklare, hvordan og hvorfor, der arbejdes rehabiliterende på Vestervang: At det er med til at holde beboeren i gang fysisk og give dem indhold i hverdagen. Tværfaglige konferencer Inspireret af projekt Grib Hverdagen er der indført tværfaglige konferencer i Plejeboligerne Vestervang. Det er tværfaglige møder, hvor den enkelte beboers mål og rehabilitering drøftes. Der holdes tværfaglig konference senest 4 uger efter beboeren er flyttet ind sidenhen efter beboers behov. På konferencerne drøfter sygeplejersker, terapeuter, hjælpere og assistenter hvilken hjælp, den enkelte beboer har behov for. Denne drøftelse sker på baggrund af de faglige overvejelser, vurderinger og tests. På sigt er det også planen, at ernæringsassistenter og husassistenter skal deltage i de tværfaglige konferencer, når det er relevant. De tværfaglige konferencer skal sikre, at vi kommer hele vejen rundt om beboeren, så ydelserne er tilpasset beboerens ressourcer og behov. Desuden styrkes tværfagligheden, da de enkelte faggrupper får indsigt i hinandens fagområder og tilgange. Etableringen af de tværfaglige konferencer er en proces, der stadig er i gang og målet er, at beboeren kommer til at deltage så vidt det er muligt. Det er teamlederens opfattelse, at medarbejdernes faglighed kommer mere i spil, når de selv tildeler ydelser og at de oplever en større respekt for deres faglighed. 21

35 Terapeuterne oplever, at de og plejepersonalet taler samme sprog, fordi de ses mere og har de fælles mål at gå ud fra på de tværfaglige konferencer. De ønsker dog en større bevidsthed om, hvad der arbejdes med hos den enkelte beboer og det gælder alle faggrupper. Midtbyens repræsentanter i projekt Grib Hverdagen oplever, at den rehabiliterende tankegang lever i huset og har gjort det fra begyndelsen; terapeuter og plejepersonale arbejder godt sammen, der er reelt tale om tværfagligt samarbejde; alle dokumenterer på samme måde og tager del i hinandens opgaver. Terapeuternes og plejepersonalets rolle i hverdagsrehabilitering I hverdagsrehabilitering er det vigtigt, at der er et velfungerende tværfagligt samarbejde. Alle faggrupper er lige vigtige i det rehabiliterende arbejde. Rehabilitering handler ikke kun om den konkrete tidsafgrænsede træning, som terapeuterne tilrettelægger og udfører sammen med beboeren. Lige så vigtig er den daglige indsats og fokus fra plejepersonalet, som er sammen med beboerne i de daglige aktiviteter og ved pleje og praktisk hjælp. Terapeuterne oplever, at de har en vigtig rolle i forhold til at være der for plejepersonalet og vise, hvordan man gør, så rehabiliteringen bedre kan foregå i hverdagen. Dette gælder også beskrivelser af handlinger i beboers hverdagsplan. Borgers hverdagsplan Et vigtigt redskab for rehabilitering er beboers hverdagsplan. Terapeuterne erfarer, at det er vigtigt, at de drøftes på de tværfaglige konferencer og hele tiden udvikles, således at de bliver endnu mere specifikke i forhold til, hvad beboerne kan og hvad de skal have hjælp til. Der skal beskrives helt konkrete handlinger i hverdagsplanen, så alle kan understøtte beboerne i hverdagens gøremål. Opsamling fra fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterviewene viser samlet set, at der er meget fokus på hverdagsrehabilitering i Plejeboligerne Vestervang og at det opfattes positivt af både beboere, medarbejdere, pårørende og frivillige. Især er det oplevelsen, at der er en rehabiliterende tilgang ved de 22

36 fælles hverdagsaktiviteter, hvor beboerne er med til at dække bord, tage af og sætte i opvask. Hverdagsrehabilitering har stor betydning for beboerne, som giver udtryk for, at de gerne vil bidrage til fællesskabet og oplever, at de er glade, når de kan klare sig selv. Medarbejderne oplever også, at det betyder meget for beboerne at kunne klare sig selv og at de nærmest bliver høje, når de pludselig kan noget mere. For medarbejderne giver det en faglig tilfredshed og arbejdsglæde at arbejde rehabiliterende, da de kan se at små indsatser gør en forskel. Interviewene viser også, at nogle har en oplevelse af, at der ikke altid er tid til at arbejde rehabiliterende ved pleje og praktisk hjælp, som foregår i beboernes bolig. Det er desuden ikke alle medarbejdere, der er opmærksomme på at benytte beboers hverdagsplan konsekvent. Desuden efterspørges mere information til de frivillige om rehabilitering og hvordan de frivillige kan være med til at understøtte beboernes mål. De efterspørger også introduktion til velfærdsteknologi, så de har mulighed for at hjælpe beboerne. Måling af funktionsevne Bartel Indeks er i projektet blevet afprøvet som arbejdsredskab til måling af beboernes funktionsevne dels med henblik på at kunne følge beboernes udvikling i funktionsevne og dels med henblik på, at fastsætte mål for rehabilitering. Der er foretaget måling ved indflytning og herefter hver 4. måned i hele projektperioden. Målingerne benyttes endvidere til at følge op på projektets mål om, at 75 % af beboerne bevarer eller forbedrer funktionsevnen. Resultater af Barthel målinger Resultaterne fra Barthel målinger bygger på målinger af 60 beboere, hvoraf langt de fleste er blevet målt 4 gange i projektperioden. En samlet opgørelse over beboernes Barthel-score viser, at 39 ud af 60 beboere enten har forbedret eller bevaret funktionsniveauet, når der regnes med et maks. udsving på 5 point. Dette svarer til at 65 % af beboerne enten har bevaret eller forbedret deres funktionsevne. Det er terapeuternes erfaring, at Barthel som måleredskab er meget upræcist, da det er følsomt over for små ting. Alligevel mener terapeuterne at kunne se i alle målinger og test, og ikke mindst ud fra deres oplevelser, at beboerne generelt profiterer af at komme fra eget hjem til plejebolig, hvor der er struktur og rammer (kontinuerlig indtagelse af måltider, væske, medicin), oplevelsen af socialt samvær og tryghed ved et fast personale døgnet rundt. Ligeledes er træningsindsatsen, med udredning (og tests) og aktiverende pleje, meget intens i starten, hvor ressourcer og begrænsninger afdækkes i forhold til den rehabiliterende indsats. Ved løbende opfølgning og konstant tværfaglig sparring, er det lykkedes at holde rigtig mange på et stabilt niveau. Her spiller den rehabiliterende tilgang, det tværfaglige samarbejde, de kontinuerlige tværfaglige konferencer og ikke mindst beboernes egen vilje og gejst en hovedrolle. På samme grundlag er mange steget i funktionsniveau. 23

37 Der er også beboere, der er faldet i niveau her spiller beboernes diagnoser ind. I analysen af Barthel-scorene inddeles beboerne i forskellige grupper og undergrupper (se bilaget Analyse af samlet Bartel-score). Når analysen af Barthel-scoren tages med i betragtning, er der umiddelbart flere end de 39 beboere, der har forbedret eller bevaret funktionsniveauet. Det drejer sig om tre ud af fem beboere med svingende score, som faktisk forbedres på nogle områder. Det gælder også nogle af de demente beboere, der er faldet i score, da de, til trods for funktionstab pga. udvikling i demens, alligevel opnår forbedring på nogle områder: Ved træning lærer de en gårute, så de selv kan gå tur og finde hjem igen. Derfor konkluderes det, at mindst 65 % har bevaret eller forbedret funktionsevnen i projektperioden. Barthel Indeks, kvaliteter som arbejdsredskab? Ved en hyppig måling af beboernes funktionsevne erfarer terapeuterne, at funktionsdyk hos beboerne opfanges tidligere. Terapeuterne spotter, når noget er på vej og sætter ind med træning, så beboerne ikke når at få et nævneværdigt fald i funktionsevne. Således har de hyppige målinger haft en forebyggede effekt. Men selve måleredskabet Barthel har haft begrænsninger, eksempelvis mangler der eksempler og der tages ikke nok højde for beboers kognitive vanskeligheder, hvilke er svære at score. Terapeuterne har kompenseret herfor ved at tilføje et bemærkningsfelt til intern brug, hvor der fx beskrives, hvorfor beboer ikke stiger i scoren mv. Fx at beboer er meget dement, og ikke profiterer af træning, som er blevet benyttet i ovenstående analyse. Desuden er det deres vurdering, at Barthel ikke understøtter det tværfaglige samarbejde godt nok, da den ikke viser grunden til en funktionsændring. De anbefaler i stedet udelukkende at benytte funktionsvurderingen fremover. Den bliver løbende opdateret og den giver et mere tværfagligt ejerskab, fordi alle kender den. Den er mere specifik end Barthel, fordi den indeholder både ressourcer og begrænsninger og er mere forklarende. Funktionsvurderingen anbefales også, fordi det er den plejepersonalet bruger i hverdagen; De skriver selv i den, når der er ændringer. Barthel-målingen laver terapeuterne, plejepersonalet giver kun input, og det er derfor svært at skabe ejerskab hos alle faggrupper. Funktionsvurderingen er mere detaljeret end Barthel, man skal selv huske at tænke flere ting ind i Barthel. Funktionsvurdering giver en mere handlingsanvisende hjælp og kan derfor bedre bruges som arbejdsredskab. Desuden skal funktionsvurderingen laves under alle omstændigheder. Barthel er en ekstra opgave, der tager ekstra tid. Konklusion Det kan konkluderes, at hverdagsrehabilitering og den ekstra træningsindsats, der er blevet tilført plejeboligerne i projektperioden, er en succes og at mindst 65 % af beboerne har bevaret eller forbedret deres funktionsevne i løbet af projektperioden. Det konkluderes også, at Barthel Indeks ikke egner sig som måleredskab, primært fordi det ikke tager nok højde for det kognitive. Når vi alligevel kommer frem til et ret sikkert tal på baggrund af Barthel-målinger, skyldes det den megen ekstra dokumentation om årsager til udviklingen i beboers funktionsevne, terapeuterne har udarbejdet. 24

38 På baggrund af erfaringerne skal det nu vurderes, om funktionsvurderingen fremover helt skal erstatte målinger med Barthel Indeks. Resultaterne af den ekstra træningsindsats og hverdagsrehabilitering hænger også sammen med det faste budget: Der er kortere vej fra tanke til handling og dermed en tidligere indsats, når personalet selv kan fordele ressourcer mellem beboerne. Også det tværfaglige samarbejde har stor betydning for, at beboerne i så høj grad forbedrer deres funktionsevne: På de tværfaglige konferencer sættes alle fagligheder og perspektiver på beboeren i spil, hvormed indsatsen for den enkelte beboer iværksættes på et yderst kvalificeret grundlag. Rehabilitering af beboeren er en sammenhængende proces hvor træning og hverdagsrehabilitering er to sider af samme sag. Det er ikke to adskilte processer, hvor terapeuter træner og derefter overdrager beboer til plejepersonalet. Det tværfaglige samarbejde styrker også den enkelte medarbejders faglighed. Det kan også konkluderes, at der fortsat skal arbejdes videre på at skabe en kultur, hvor alle arbejder rehabiliterende. Der er flere barrierer: Nogle medarbejdere har en opfattelse af, at hverdagsrehabilitering er noget, der kræver ekstra tid. Nogle medarbejdere mangler der viden om dokumentationspraksis og anvendelse af beboers hverdagsplan. De frivillige har ikke kendskab til den rehabiliterende tankegang og kan derfor ikke bevidst understøtte rehabilitering af beboerne. 25

39 Dokumentationspraksis En af forudsætningerne for projektet var at udvikle en ny model for plejeplan, da plejeboligerne ikke ville få tildelt ydelser som sædvanligt ved VIP-afregning. Denne nye model for plejeplan blev en del af en ny dokumentationspraksis, hvor forenkling har været omdrejningspunktet. Ændring og udeladelse af ark og arbejdsgange I den ny dokumentationspraksis er der ændret på og udeladt nogle ark og arbejdsgange, fx oprettes der ikke ydelser og afgørelser, da der arbejdes med et fast tildelt budget. Af samme årsag blev det også i første omgang udeladt at anvende funktionsvurderinger. Funktionsvurderinger vandt dog senere indtog efter anmodning fra Kontoret for Beboerjournal. Der er endvidere journalark, der anvendes anderledes i den ny dokumentationspraksis; dels for at kompensere for de ikke anvendte ark, dels for at gøre dokumentationen mere dynamisk og beboerrelateret. Der udarbejdes ikke afgørelser til beboerne, men den enkelte beboer kan orientere sig om sine ydelser ved at kigge i sin hverdagsplan, der ligger opdateret i beboerens printmappe. Denne praksis er beskrevet i indflytningspjecen (med henvisning til Servicelovens paragraffer og Aarhus Kommunes kvalitetsstandarder) og der orienteres om det ved indflytningsbesøget. Hverdagsplan Beboers hverdagsplan er blevet et dynamisk rehabiliterende og tværfagligt arbejdsredskab. Desuden fremgår det tydeligt i alle felter, hvad beboeren skal have hjælp til og hvordan. Det fremgår også, hvad beboeren selv kan og hvilke handlinger, der skal til fra personalet for at understøtte, udvikle det, og arbejde frem mod beboerens mål. Systematik og undervisning Der er arbejdet målrettet med at ensarte, systematisere og udvikle dokumentationspraksis, med henblik på overskuelighed og forenklet dokumentation. Der er løbende udarbejdet vejledninger og arbejdsbeskrivelser på området. Dog er vejledningerne så vidt muligt konsistente med vejledningerne fra Kontoret for Beboerjournal. Der undervises løbende. Konklusion Der er endnu ikke sparet tid på dokumentation men der er brugt meget. Det tager tid at udarbejde, ensarte og undervise i nye og anderledes arbejdsgange det tager tid at udvikle praksis, undervise osv. Resultaterne vil komme på sigt. Beboers hverdagsplan bruges mere dynamisk end andre steder, fordi der er tilføjet overskrifter og udpensling af, hvad beboer selv kan. For mange medarbejdere var den grundlæggende dokumentationspraksis noget, der skulle læres og stadig arbejder på at lære det. Embedslægen skriver også i sin tilsynsrapport, at der arbejdes systematisk dokumentation. 26

40 Samarbejde med frivillige og pårørende Plejeboligerne får ikke længere tildelt ressourcer til at gøre noget ekstra for og sammen med beboerne, hvilket betyder, at beboerne i fremtiden er mere afhængige af frivillige og pårørende, mht. at få opfyldt behov for fysiske og sociale aktiviteter, som har stor betydning for deres sundhed og trivsel. Derfor er der i projektet fokus på samarbejdet med frivillige og pårørende. Samarbejde med frivillige og pårørende er også et mål i Sundhed og Omsorgs strategi. Målet for fokusområdet samarbejde med frivillige og pårørende var at få tilknyttet mindst 10 frivillige til hvert hus samt at skabe et højt aktivitetsniveau, som imødekommer beboernes forskellige ønsker, behov og mål med henblik på at bidrage til et godt hverdagsliv for beboerne i plejeboligerne. Det var desuden målet, at samarbejdet med de frivillige (og pårørende) organiseres således, at de frivillige er selvstyrende i samarbejde med ambassadører for personalet. De frivillige planlægger selv aktiviteter og tager ansvar for at sætte aktiviteter i gang. De booker selv ind i en vagtplan og tager ansvar for at alle vagter er bemandede. Samarbejdet og organiseringen af frivillige (og pårørende) skal endvidere supplere personalet i opgaveløsningen. Med disse mål og tilhørende indsatser er projekt Vestervang med til at understøtte følgende mål i Sundhed og Omsorgs ledetråd; Vi er sammen med borgerne ved at have fokus på det gode samarbejde mellem frivillige og personalet og støtte op omkring, at de frivillige har mulighed for at få samvær med andre frivillige, så bl.a. tilhørsforhold fremmes. at bestræbe os på at inddrage nærtstående pårørende i hverdagslivet. at fremme en kultur for samarbejde og fælles opgavevaretagelse blandt personalet, frivillige og beboere. I projektperioden har der løbende været ansat projektmedarbejdere med offentligt løntilskud, som har haft til opgave at arbejde målrettet med rekruttering samt udvikling af samarbejdet med frivillige og pårørende i relation til projektets mål. Erfaringer herfra danner udgangspunkt for evaluering af dette fokusområde. Endvidere benyttes også her opsamling fra fokusgruppeinterviewene. Rekruttering af frivillige I rekrutteringen af frivillige til Plejeboligerne Vestervang er internettet benyttet flittigt og det har virket rigtig godt. Af flere omgange, og med gode resultater, har der været opslag på studiers intranet-hjemmesider, ligesom frivilligjob.dk har været benyttet og givet mange henvendelser. Der er desuden blevet indrykket en annonce i Århus Onsdag, som har ført til rekruttering af tre meget engagerede og loyale frivillige, som bidrager med mange timer i plejeboligerne. Senest er Plejeboligerne Vestervang blevet tilmeldt Projekt Frivillig fritid med 27

41 mening, som henvender sig til unge på landets ungdomsuddannelser, som ønsker at gøre en frivillig indsats. Målet for rekrutteringsindsatsen blev nået i efteråret 2011, hvor der var tilknyttet 10 frivillige til hvert hus. Antallet har siden svinget lidt op og ned og er i oktober 2012 landet på i alt 19 frivillige. De frivillige er tilknyttet plejeboligerne på meget forskellig vis. Nogle kommer for at være sammen med beboerne i dagligdagen; hjælper med at lave kaffe og sidder og hyggesnakker med beboerne i dagligstuen. Andre kommer på faste dage og går ture med bestemte beboere i lokalområdet. Der er også frivillige, som arrangerer udflugter for beboerne; eksempelvis frokost på Hvidsten Kro, besøg på Aros, en tur i biografen og besøg i kolonihaven. Endnu andre kommer for at give en hånd, når personalet eksempelvis arrangerer hyggeaftener og filmaftener. Senest har fire frivillige fysioterapeut-studerende opstartet et træningshold for beboere i plejeboligerne, som foregår hver mandag. De kommer to og to hver anden mandag, således at holdet kan køre hver uge. Træningen ligger i forlængelse af den normerede træningsindsats og er koordineret at den faste fysioterapeut i huset. Hun giver desuden sparring til de fire studerende, hvorved både beboere og frivillige opnår en gevinst. Lions Club En af de frivillige, tidligere medlem af det lokale Brugerråd, har også har haft en rolle i forhold til Projekt Vestervang. I den forbindelse har hun skabt kontakt til Lions Club, som har adopteret Plejeboligerne Vestervang. Lions Club har bidraget med bl.a. julepynt til plejeboligerne og mad og drikke ved festlige lejligheder. Røde Kors plejehjemsbesøgstjeneste Foruden de 19 frivillige er der i oktober 2012 indgået samarbejde med Røde Kors besøgstjeneste. Derfra er der indtil videre er truffet aftale med to-tre frivillige, som kommer i plejeboligerne to timer en fast dag hver uge, hvor de deltager i sociale aktiviteter i fællesrum. Den ene af dem har en lille hund med, som forhåbentlig også bliver til glæde for beboerne. Samarbejdet med Røde Kors kan være med til at skabe kontinuitet for beboerne, da Røde Kors stiller krav til deres frivillige om, at de forpligter sig på den pågældende aftale; krav som plejeboligerne ikke kan stille til deres egne frivillige. Pårørendegruppe Til slut i projektperioden blev der etableret en pårørendegruppe, som kalder sig Mere liv i hverdagen, som i lighed med de frivillige arrangerer og afholder arrangementer og udflugter for beboerne, med henblik på at opfylde beboernes ønsker og behov for sociale aktiviteter i hverdagslivet. Ideerne med pårørendegruppen i Plejeboligerne Vestervang er blevet formidlet i dagspressen; teamleder Pernille Scherling er i den forbindelse blevet interviewet til en artikelserie om emnet i Kristeligt Dagblad (se bilaget Artikel om pårørendegruppe). Artiklen illustrerer de nødvendige skridt, der må tages nu og fremover for at være med til at sikre velfærdssamfundet fremover: 28

42 I Plejeboligerne Vestervang ved Aarhus har en gruppe pårørende taget et usædvanligt initiativ. Foreløbigt er de syv, men flere er på vej, og deres tilbud til Vestervangs personale er enkelt: Der sker ikke nok for de ældre. Men vi ved, at I gør alt, hvad I kan. Derfor vil vi gerne hjælpe med at arrangere alt fra sangaftener til busture og filmaftener. Indsatsen betegnes i artiklen som: en del af en bredere bevægelse i retning af mere involvering og inddragelse af pårørende i en lang række offentlige institutioner. En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser eksempelvis, at 28 procent af landets kommuner i stadig højere grad planlægger at inddrage de pårørende i løsningen af velfærdsopgaver på ældreområdet. Det første arrangement, med pårørende gruppen som initiativtager, løber af stablen søndag den 4. november Gruppen har arrangeret en udflugt til Fristedet Skæring, hvor der er fælles spisning. Der deltager ca. 30 beboere fra Plejeboligerne Vestervang, som bliver transporteret af pårørende i lokalområdets egne busser. Der deltager både personale og frivillige ved arrangementet. Selvorganisering af frivillige Ud over vellykket rekruttering og et højt aktivitetsniveau var det målet, at samarbejdet med de frivillige skulle organiseres, således, at de er selvstyrende i et samarbejde med ambassadører for personalet. Det var også målet, at de frivillige selv skulle igangsætte og koordinere frivillige aktiviteter, hvor koordinering skulle understøttes af IT. Ved projektopstart blev der udvalgt frivillig-ambassadører blandt personalet, men det er ikke lykkes i projektperioden at få udviklet og implementeret samarbejdsformen. Der arbejdes videre med ideen, da erfaringerne viser, at der er behov for en tættere kontakt mellem frivillige og personalet. I stedet er det afprøvet, at have en frivillig i rollen som frivilligambassadør. Den frivillige frivilligambassadør fungerer som kontaktperson for de frivillige og hjælper med at koordinere frivillige aktiviteter i samarbejde med frivilligkoordinatoren og de projektmedarbejdere, der har været ansat løbende med offentligt løntilskud. Frivilligambassadøren er med til at give tryghed for nye frivillige, regelmæssig kontakt og opfølgning med hver enkelt frivillige samt et godt overblik over frivilligstaben. I et forsøg på at skabe en form for organisering af de frivilliges indsats, er de frivillige blevet præsenteret for en ide om at være flere eller to og to sammen om aktiviteter på faste tidspunkter. Flere frivillige synes, det var en rigtig god ide. Der er to frivillige, der løser opgaver sammen og følges ad, når de kommer og en af de unge frivillige, som havde ønske om en makker til en bestemt aktivitet. Denne ide blev ikke rigtigt implementeret, da de fleste af de frivillige ønsker at frit stillet med hensyn til, hvornår de kommer. 29

43 Senest har en af de frivillige, som er under uddannelse til socialrådgiver, opstartet et mødeforum, som er en slags netværksmøder for de frivillige i Plejeboligerne Vestervang, hvor ideer, udfordringer og erfaringer med at være frivillig udveksles. Desuden er der i skrivende stund ved at blive oprettet en hjemmeside for de frivillige, hvor de kan kommunikere og koordinere aktiviteter. Hjemmesiden skal gøre det lettere for de frivillige at komme i kontakt med hinanden, orientere sig om kommende frivillige aktiviteter samt udveksle ideer til og indgå konkrete aftale om aktiviteter. Der købes et selvstændigt domæne til hjemmesiden, som kan tilgås hvor som helst. Fastholdelse Det har vist sig at være forholdsvist let at rekruttere (unge) frivillige til plejeboligerne. Sværere har det været at fastholde dem. Erfaringerne fra det første halvandet år viser, at især de unge studerende er svære at fastholde; mange er begyndt med stor entusiasme, men forsvundet igen, når det eksempelvis er blevet eksamenstid og de har fået travlt med opgaver og læsning. At de unge har været svære at fastholde, kan også handle om, at der ikke er blevet taget nok hånd om de frivillige fra begyndelsen pga. hverdagens travlhed. Erfaringerne med gruppen af unge frivillige er desuden, at det kan være svært at møde beboernes og til dels personalets ønsker om faste aktiviteter på faste dage, da oplevelsen har været, at de unge frivillige hellere ville komme forbi spontant. Fremover er der således en stor opgave i at arbejde på at fastholde de frivillige samtidig med, at der fortsat løbende skal rekrutteres. Erfaringer viser, at følgende kan bidrage til at fastholde de frivillige: Opmærksomhed på, at de frivillige får en god introduktion til huset og beboerne og deres rolle som frivillig samt mulighed for at få afklaret spørgsmål sammen med personalet. Vigtigt er det også, at de frivillige føler sig som en del af et fællesskab med andre frivillige og med personalet og at deres indsats anerkendes af ledelsen i plejeboligerne. Med den nye frivillige hjemmeside og de ekstra tiltag i form af netværksgruppe er det forventningen, at de frivilliges tilhørsforhold skærpes og at de får et bedre overblik over aktiviteter og hvordan de bedst kan bidrage, så de selv og beboerne får gode oplevelser. Opsamling fra fokusgruppeinterview I fokusgruppeinterviewene med beboere, medarbejdere, frivillige og pårørende fremhæves udflugterne ud af huset som noget meget positivt. Og der er enighed om, at beboerne får meget ud af de frivilliges indsats; aktiviteter og udflugter gør beboerne glade. Som en af de frivillige udtrykker det; det er ret basalt hvis man ikke følte, at de blev glade, så ville man ikke længere komme som frivillig. Det fremhæves også, at de frivilliges indsats både kommer beboerne og personalet til gode. På travle tidspunkter, kan det give beboerne meget, at de frivillige hjælper medarbejderne med opgaverne. Det skaber også en ro, fordi de frivillige ikke altid skal nå noget. De frivillige 30

44 oplever, at de er et roligt element, fordi de altid har tid til at lave kaffe og sætte kage frem. De oplever også, at det er en god vej ind i huset, at hjælpe personalet med kaffe og andre ting. Medarbejderne oplever, at de frivillige er en hjælp og at deres indsats kommer beboerne til gode på flere måder. Nogle frivillige kan endda også understøtte træning og rehabilitering, det gælder eksempelvis de fire fysioterapeutstuderende, der har et fast træningshold. Således er det med frivilliges hjælp muligt at komme endnu længere med beboerne. Også de frivillige, der kommer og går ture med beboerne, har stor betydning for beboerne og understøtter rehabilitering. Dog er det et ønske generelt fra beboerne, at de kan komme mere ud. Der er også stor enighed på tværs af alle interview om, at frivillige aktiviteter skal koordineres bedre og at der skal kommunikeres meget mere om de enkelte aktiviteter, så alle beboere, der måtte ønske det, får mulighed for at deltage. En medarbejder foreslår, at der skal arbejdes videre med ideen om, at nogle medarbejdere er frivillig-ambassadører og samarbejder med de frivillige om at igangsætte og koordinere frivillige aktiviteter. Konklusion Det kan konkluderes, at rekrutteringsindsatsen har været en succes; via annoncering på internetsider, Århus Onsdag mv. er det lykkes at rekruttere mange frivillige. Målet om at rekruttere 10 frivillige til hvert hus er til dels opfyldt; i nogle perioder har der været flere frivillige end andre. Ved projektet afslutning i oktober 2012 er der 19 frivillige i alt. Det er også lykkes, at rekruttere unge studerende, som var et særligt mål, med henblik på at tilføre huset og beboerne nogle nye aktiviteter, som fx musik og bevægelse. Senest er der rekrutteret fem fysioterapeutstuderende, som har opstartet et træningshold, som ligger i forlængelse af den tildelte træning. Derudover spænder aktiviteterne med de frivillige vidt; fra gå-ture i området og hyggesnak i fællesrummet til længere udflugter til eksempelvis Hvidsten kro, Aros og kolonihavehuset. Beboerne, der blev interviewet, giver udtryk for at de sociale aktiviteter, som de frivillige arrangerer eller hjælper medarbejderne med at gennemføre, har stor betydning for deres hverdag i plejeboligerne, det giver dem glæde og fornøjelse. Det er også medarbejdernes, de pårørende og de frivilliges egen oplevelse, at de bidrager til at skabe glæde i beboernes hverdagsliv. Således kan det også konkluderes, at frivillige aktiviteter bidrager til en meningsfuld hverdag beboerne i Plejeboligerne Vestervang vel vidende at der kunne gøres endnu mere med den frivillige indsats. Etablering af pårørendegruppen er en ekstra bonus, som fremover vil betyde endnu flere aktiviteter, som bidrager til et godt hverdagsliv for beboerne ikke mindst fordi, de er relateret til huset og beboerne og således har et naturligt engagement og interesse i at bidrage til et godt hverdagsliv for beboerne. Målet om selvorganisering af de frivillige i samarbejde frivillig-ambassadører blandt personalet lader mere tilbage at ønske. Et formaliseret samarbejde kan formodentlig være med til at løse mange af de udfordringer, der opleves mht. kommunikation, koordinering af aktiviteter osv. Desuden er det forventningen, at et tættere samarbejde mellem medarbejdere og frivillige vil kunne styrke fastholdelse af de frivillige. 31

45 Både fokusgruppeinterview og beskrivelsen af frivilligområdet i Plejeboligerne Vestervang peger på, at både medarbejdere og frivillige rigtig gerne vil et godt samarbejde og begge grupper er opmærksomme på værdien af de frivilliges indsats, som de er enige om både kommer beboere og medarbejdere til gode. Beboerne får rørt sig mere, får frisk luft, kommer på udflugter mm., hvilket giver beboerne glæde og bidrager til deres sundhed. 32

46 Opfølgning på mål og succeskriterier Evalueringen af projektets fokusområder økonomi, velfærdsteknologi, hverdagsrehabilitering, dokumentation og frivillige og pårørende viser overordnet, at projektet har været en succes og har haft positive effekter for både beboere og medarbejdere. Generelle observationer fra det uanmeldte kommunale tilsyn den 28. og 29. oktober understøtter de konklusioner, evalueringen når frem til. Samlet set vurderes plejeboligerne til en 2 er og der foretages ikke opfølgende tilsyn (se bilaget Tilsynsnotat). I det følgende samles der op på effekten af de enkelte fokusområder samt projektets succeskriterier; god økonomi, højt sundheds- og funktionsniveau, høj borger- og pårørendetilfredshed og høj arbejdsglæde. Økonomi Budgettet for Plejeboligerne Vestervang er overholdt og der er gode erfaringer med at køre med et fast budget. Det giver forenkling i forhold til administration; der spares helt konkret en arbejdsgang, nemlig afgørelser. Tilsynet vurderer, at fravalg af afgørelser, og specifik visitation ved visitatorer, ikke har negative konsekvenser for de besøgte borgere. Afprøvning af det faste budget blev dog ikke et forsøg med en billigere drift, som forventet, pga. besparelser i VIP-tildelingen i de øvrige plejeboligenheder. Velfærdsteknologi Der er gjort en stor indsats med at afprøve og implementere velfærdsteknologi: skylle- og tørretoiletter, robotstøvsugere, træningsprogrammer og trykfølsomme skærme. Toiletterne benyttes af de fleste beboere og de fungerer overvejende godt. Mange beboere er glade for dem og synes det er positivt, at de kan klare sig selv i den forbindelse. Robotstøvsugerne giver fortsat udfordringer, som forventes løst i forbindelse med den aktuelle implementeringsindsats med Sundhed og Omsorgs IT-afdeling. Ligeså er det forventningen, at erfaringerne med afprøvning af skærme, kan benyttes ved en fremtidig løsning vedr. dokumentation hos og sammen med beboeren. Desuden er det erfaret, at træningsprogrammer kan understøtte beboernes motivation for træning. Hverdagsrehabilitering og træningsindsats Der er blevet arbejdet hårdt og vedholdende for at skabe en kultur, hvor alle arbejder rehabiliterende, og langt hen ad vejen er det lykkes. Det tværfaglige samarbejde blomstrer og er formaliseret bl.a. ved de tværfaglige konferencer, som sikrer den rette indsats for den enkelte beboer i kraft af de mange faglige perspektiver og med udgangspunkt i beboernes mål. Tilsynet understreger dette med bemærkningerne: Der er generelt flot fokus på borgernes personlige mål (al magt til borgerne) og der arbejdes aktivt med dem. Her ses bl.a. flere steder træningsindsatser, der klart relaterer sig til personlige mestrings ønsker. Frivillige og pårørende Med de beskrevne indsatser har vi næsten nået målet om 20 frivillige tilknyttet Plejeboligerne Vestervang. Desuden er der etableret en pårørende gruppe samt et samarbejde med Røde 33

47 Kors Plejehjemsbesøgstjeneste og Lions Club. Mht. organisering og koordinering af de frivilliges indsats, er der stadig et arbejde forude. Det er allerede tydeligt, at de frivilliges indsats bidrager til en meningsfuld hverdag for beboerne og at de er en hjælp for personalet. Også her bekræftes resultaterne af bemærkninger fra tilsynet: Brugen af frivillige ses formålsrettet de individuelle behov. Dokumentationspraksis Den ny dokumentationspraksis fungerer efterhånden rigtig godt og der arbejdes dynamisk med hverdagsplanen. Bemærkninger fra tilsyn bekræfter, at vi er på rette vej: Hverdagsplanerne ses generelt at have et tværfagligt indhold, hvilket understøtter de tværfaglige indsatser i hverdagspraksis, at dokumentationen kunne kvalificeres, ved at fremkomme med en kort samlet vurdering af de samlede observationer (red: via tests), og hvorvidt disse frembyder, at den enkelte ville profitere af træningsindsats og at teamlederen har god føling med de enkelte borgere, praksis, dokumentation, og udviklingsinitiativer. Højt sundheds- og funktionsniveau Mindst 65 % af beboerne har bevaret eller forbedret deres funktionsniveau gennem projektperioden. Det er kun 10 % fra det fastsatte mål. For størstedelen af de beboere, der er faldet i funktionsevne, er der tale om en udvikling i demens, hvormed det er svært at bevare funktionsniveauet, til trods for en intensiv træning og en rehabiliterende tilgang. Evalueringen viser, at det i høj grad er den rehabiliterende tilgang, det tværfaglige samarbejde og fokus på beboers mål, som er årsag til at beboernes funktionsniveau bevares. Medarbejderne har desuden erfaret, at beboernes ernæringstilstand generelt stiger ved indflytning. Høj Borger- og pårørendetilfredshed Fokusgruppeinterview med beboere og pårørende viser, at de generelt er glade for at bo og være pårørende i Plejeboligerne Vestervang de fremhæver de nye, store og lyse rammer, dejlige omgivelser og godt personale. Og de pårørende udtaler sig positivt om det faste budget, som de anser som en fordel for beboerne. Hvad angår de enkelte indsatser, så bidrager den rehabiliterende tilgang til beboernes tilfredshed, idet de oplever et fællesskab med de øvrige beboere, når de er fælles om dagligdags gøremål. De oplever også glæde, når de genvinder funktioner og bedre kan klare sig selv i hverdagen. De pårørende oplever dog, at der ikke altid er tid til at arbejde rehabiliterende med beboeren ved den personlige pleje. Velfærdsteknologi er en blandet oplevelse for beboerne; toiletterne opleves reelt positivt og det fremhæves, at de virker godt og er nemme at bruge, når man først har fået det lært. Således konkluderes det, at de er medvirkende til beboernes tilfredshed. Med robotstøvsugerne er det anderledes, i bedste fald accepteres de. Samarbejdet med frivillige og pårørende bidrager i høj grad til borger- og pårørende 34

48 tilfredshed. Beboerne giver udtryk for stor begejstring for de forskellige udflugter og aktiviteter, der er arrangeret af frivillige og pårørende. Både beboere og pårørende kunne ønske, at frivillige aktiviteter koordineres bedre, så alle ved hvad der sker og hvornår. Bemærkninger fra det uanmeldte kommunale tilsyn bekræfter ovenstående: Borgerne er generelt er tilfredse og ved møde med to pårørende blev oplyst tilfredshed. Her blev det bl.a. vægtet at stedet lyttede til de pårørende. Høj arbejdsglæde I fokusgruppeinterviewet giver de fleste medarbejdere udtryk for, at de er glade for at arbejde i Plejeboligerne Vestervang og at det har været spændende at være med til at opstarte noget nyt. Fokusgruppeinterviewet med medarbejdere giver nogle klare indikationer på, at medarbejderne oplever arbejdsglæde pga. den faste normering og det tværfaglige samarbejde om hverdagsrehabilitering. De oplever, at det tværfaglige samarbejde giver faglig sparring og mere viden. Og det giver arbejdsglæde og en faglig stolthed, når der er tid til rehabilitering og når en intensiv træningsindsats med en beboer giver resultater. Samarbejdet med frivillige bidrager også til medarbejdernes arbejdsglæde; de oplever, at de frivillige er en hjælp og de giver beboerne nogle værdifulde oplevelser. Således kan det konkluderes, at Projekt Vestervangs har levet op til formålet: Med det faste budget har projektet skabt forenkling i plejeboligerne, både hvad angår administration og arbejdsgange ved dokumentation og tildeling af ydelser. Det faste budget giver medarbejderne en tryghed i ansættelsen, som også er med til at skabe kontinuitet for beboerne. Desuden viser evaluering, at der en høj faglig kvalitet samt trivsel og arbejdsglæde for medarbejderne. Hvorvidt projektet har skabt højere effektivitet er ikke entydigt, da Plejeboligerne Vestervang på den ene side har overholdt budgettet, men i sammenligning med den nuværende VIP-afregning, har de ikke haft en billigere drift. 35

49 Bilag 36

50 37

51 38

52 39

53 Analyse af samlet Bartel-score Analysen er baseret på målinger af 60 borgeres funktionsevne. De har fået målt deres funktionsevne 4 gange i perioden juni/august 2011 til oktober ) Fald i funktionsniveau: 16 beboere Heraf 13 beboere med Demens samt psykiatriske og kognitive problemstillinger. Barthel er som måleredskab ikke særligt anvendeligt til denne gruppe. Det kan f.eks. være vanskeligt at score en beboer på personlig hygiejne, hvis problemet mest handler om at vedkommende ikke kan/vil samarbejde. Barthel handler mest om, hvad beboerne kan fysisk. Mange demente eller beboere med kognitive problematikker, kan jo netop det fysiske men har behov for konstant verbal guidning for at udføre det. Terapeuter og teamleder vurderer også i samarbejde med social- og sundhedspersonale, at specielt beboere med demens bedst fastholdes i deres aktivitetsniveau med aktiverende pleje. Disse beboere er ofte ikke i stand til at samarbejde omkring en målrettet kognitiv eller fysisk træning på faste tidspunkter, de har vanskeligt ved at indlære nye ting, og har meget svingende dagsform og påvirkes let af faktorer i omgivelserne. Det vurderes i stedet, at plejen er de bedste til at opretholde forskellige funktioner hos disse beboere, ved at sikre de fornødne rammer og den påkrævede struktur, herunder det hverdagsrehabiliterende, der ligger i det sociale og psykiske aspekt, som beboer profiterer af, for at kunne fastholde sit aktivitetsniveau. Her kan det fokus være på at bevare værdighed eller at opretholde evnen til socialt samvær. Det er dog også eksempler på at træningsforløb ved indflytning, hvor flere demente har trænet specielle gå -ruter i nærmiljøet, i lang tid har kunnet undvære diverse demensalarmer, hvilket jo må siges at være rehabiliterende. Det er også nævneværdigt, at ingen af disse beboere er dørsøgende. Her kommer de frivillige og plejepersonalets indsats for at gå små ture med beboerne ind i billedet. Heller ikke når evnen til at huske ruten er ophørt bliver beboerne dørsøgende flere af dem går kun så langt at de finder tilbage. Desuden er 3 beboere ud af de 16 faldet i niveau uden at have nogle af de ovennævnte problematikker. En beboer er faldet fordi hun ikke længere går på trapper (hun kan måske godt, men gør det ikke). Derudover har hun pga. angst for at falde og slå sig, brug for mere hjælp til bad. En beboer er faldet fordi han har haft brækket sit lårben. En tredje er faldet pga. svækket almen tilstand grundet sygdomsudvikling. 40

54 2) 5 Beboere har haft et mere svingende funktionsniveau. En beboer har vist meget skiftende målingsresultater pga. måleredskabets meget firkantede opdeling. Desuden fordi forskellige personer har udført testen fra gang til gang. Samtidig kunne måleredskabet ikke vise, HVOR meget bedre beboeren reelt blev. Hun endte faktisk med at blive så god, at hun nu er flyttet i en ældrebolig. En beboer er der lavet en fejlscore på derfor et svingende niveau. Hvis scoringen var lavet korrekt, ville hun være steget. En beboer stiger først pga. træning i trappegang derefter et fald generelt pga. udvikling i demens. En beboer har fået amputeret begge ben fra knæet. Det gav faktisk en stigning i funktionsniveau, fordi hans smerter forsvandt og humøret steg. Han er så faldet lidt igen, fordi han ikke er motiveret for at deltage aktivt i hans rehabilitering. En beboer svinger pga., at han kan mange ting selv, men er ikke motiveret for at udføre det, vil ikke modtage hjælp til det fra personalet, og falder samtidigt pga. han er dialysepatient og ikke ønsker at modtage dialysen. 3) 20 Beboere med stabilt funktionsniveau har vi ligeledes delt op i undergrupper: 16 beboere med stabil score (max udsving på 5 point). 2 beboere med et enkelt fald på over 5 point. 2 beboere der har haft en enkel stigning på over 5 point. 4) 19 beboere er steget i funktionsniveau de er delt op i 2 undergrupper: 18 beboere er steget med (max udsving 5 point) 1 beboer er,trods et enkelt fald, steget. 41

55 Artikel om pårørendegruppe Ny social kontrakt binder unge og ældre tættere sammen Stadig flere pårørende til børn og ældre, som er afhængige af offentlig service, hjælper til at med løse velfærdsopgaver. Men er det udtryk for en svigtende velfærdsstat eller en genoplivning af gamle familiebånd? AF LARS HENRIKSEN I Plejeboligerne Vestervang ved Aarhus har en gruppe pårørende taget et usædvanligt initiativ. Foreløbigt er de syv, men flere er på vej, og deres tilbud til Vestervangs personale er enkelt: Der sker ikke nok for de ældre. Men vi ved, at I gør alt, hvad I kan. Derfor vil vi gerne hjælpe med at arrangere alt fra sangaftener til busture og filmaftener. Teamleder på Vestervang, Pernille Scherling, har arbejdet i forskellige plejeboliger gennem 30 år og har tidligere mødt enkelte ildsjæle, der kom med lignende tilbud. Men det er første gang, hun oplever, at pårørende organiserer deres hjælp på denne måde. Og hun fornemmer, at hjælpen er voksende ikke bare på Vestervang, men mange andre steder i landet. Man kan godt kalde det et begyndende kulturskifte, selv om der er lang vej igen. Jeg var til forældermøde på min datters skole forleden, hvor ingen løftede et øjenbryn, da læreren forklarede, hvilke forventninger der er til os forældre. Der er vi slet ikke endnu i plejesektoren. Vi appellerer stadig om hjælp, vi kræver ikke. Men det er stærkt opmuntrende, at pårørende nu selv er begyndt at tilbyde hjælpen, siger hun. Den nye tendens ser hun som udtryk for en direkte reaktion på den udvikling, forholdene for de ældre har gennemgået. For der er stor forskel på de tidligere alderdomshjem og plejehjem, hvor mange ældre stadig var velfungerende, og så nutidens plejeboliger, hvor de ældre ofte kommer direkte fra hospitalet med drop og et stærkt svækket helbred. Man kan efterhånden bedst sammeligne et plejecenter med en langtidsmedicinsk afdeling. Og det betyder, at personalet har nogle helt andre opgaver end tidligere med mere decideret sygepleje og håndtering af komplekse borgerforløb. De folk, der tidligere var ansat specifikt til at lave aktiviteter, findes ikke mere. Når hele plejesektoren samtidig bliver beskåret voldsomt i disse år, har vi simpelthen brug for mere hjælp fra de pårørende, hvis vi skal skabe livskvalitet for de ældre, så de føler, at de lever her og ikke bare bor her, siger Pernille Scherling. Vestervang er en del af en bredere bevægelse i retning af mere involvering og inddragelse af pårørende i en lang række offentlige institutioner. En ny undersøgelse fra Ældre Sagen viser eksempelvis, at 28 procent af landets kommuner i stadig højere grad planlægger at inddrage de pårørende i løsningen af velfærdsopgaver på ældreområdet. Lignende tendenser ses også andre steder, særligt på børneområdet. Og den rækker videre til frivillige generelt, ikke bare pårørende. Selv om frivilligsektoren har været stor i mange år, er der flere nye tendenser i udviklingen, påpeger Vibe Klarup Voetmann, formand for Frivilligrådet en statslig institution under Social- og Integrationsministeriet. Mest grundlæggende er, at kommunerne ikke længere opfatter borgeren udelukkende som en indkøber, der kan vælge bestemte offentlige ydelser, men som en del af et netværk, der skal få velfærdskabalen til at gå op. Det er primært sket af økonomisk nødvendighed, men også i en accept af den faglighed, som den frivillige sektor efterhånden har opbygget. Samtidig er der opstået den generelle opfattelse i den kommunale verden, at professionaliseringen af velfærden er nået så langt, som den kan komme. Nu er der brug for en større menneskeliggørelse af det, vi stiller til rådighed for hinanden. Og den omsorg er netop de frivilliges og især de pårørendes varemærke. Når kommunerne så samtidig har været økonomisk pressede til at trække sig meget langt tilbage, har det efterladt en helt ny og stor bane, som frivillige og pårørende føler, de både skal, bør og kan spille med på. For ellers kan vi simpelthen ikke opretholde det velfærdssamfund, vi gerne vil have, siger Vibe Klarup Voetmann. Om det så er en falliterklæring for samfundet eller et positivt udtryk for en stærkere følelse af medborgerskab og genskabelsen af tidligere tiders familiebånd er svært at gøre op. For det ene indvirker på det andet, forklarer seniorkonsulent i Ældre Sagen, Margrethe Kähler. Den økonomiske krise har for eksempel gjort det klart, at vores velfærd er truet, og så er mange begyndt at løsne op for den rettighedstankegang, der har præget samfundet de seneste 20 år. Tvunget eller ej, så kan vi bare konstatere, at der bliver skrevet en ny type social kontrakt mellem unge og gamle i disse år. En kontrakt, som egentlig minder om tidligere tiders naturlige familiebånd, og som bygge på logikken: Hvis jeg passer godt på mine forældre, passer mine børn måske også på mig nu hvor vi ikke længere kan være sikker på, at velfærdssystemet gør det, siger hun. Pernille Scherling fra Plejeboligerne Vestervang synes også, hun kan mærke, at følelsen af pligt igen vinder frem på bekostning af rettighedstænkningen. Når pårørende tager deres ældre med på tur, sker det således ofte, at de også tager andre ældre med, hvis der er flere, som gerne vil afsted. Det er som om, der er ved at opstå en ny ånd omkring det at sørge for, at de ældre har et ordentligt liv. Jeg er ikke sikker på, hvad der har drevet ånden frem, men jeg er glad for, at den er her, siger hun. 42

56 FAMILIEBÅND Der er store forskelle i de europæiske kulturer omkring forholdet mellem unge og gamle i familien. 42 procent af danskerne ser deres forældre hver dag, mens tallet i Middelhavslandene er næsten 86 procent i gennemsnit. 13 procent af de +50årige danskere bor sammen med deres børn, mens det eksempelvis i Spanien er 52 procent. I Sydeuropa er det overvejende den yngre generation, som hjælper den ældre rent økonomisk. I Nordeuropa er det omvendt. Kilde: Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet 43

57 44

58 Ekstraordinære stillinger i MSO Type Løntilskud Antal Målgruppe mulige stillinger 279 Målgruppen for løntilskudsjob er ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Kontanthjælpsmodtagere ansættes evt. i 4 ugers praktik forud for ansættelse i et løntilskudsjob. Formål Et løntilskudsjob er opkvalificering til ordinært arbejde. Straksaktivering 70 Målgruppen er unge, som 1. Borgere, der ifølge lovgivningen søger kontanthjælp i en kun skal have en aktiveringsindsats under 4 uger. overgangsperiode indtil de påbegynder en uddannelse 2. Borgere med konkrete job- og eller praktik i forbindelse uddannelsesplaner. med en erhvervsuddannelse. 3. Dimittender, dvs: o o o årige studenter /HH'ere/ Hf'ere/HTX'ere o.l., som alene søger om hjælp i en overgangsperiode indtil optagelse på videregående uddannelse ( under hensyntagen til reglen om ubrudt uddannelse) årige i lærlingeuddannelser, som alene søger om hjælp i perioden frem til start i en konkret aftalt og underskrevet praktik ( under hensyntagen til reglen om ubrudt uddannelse) Dimittender, d.v.s. personer der har afsluttet en uddannelse, der gør dem berettigede til arbejdsløshedsdagpenge (Bemærk dog, at aktivering for denne gruppe kun må ske i den én måneds karensperiode. Der må ikke aktiveres i optjeningsperioden frem til den første dagpengeudbetaling, da det vil kunne få konsekvenser for pgl.s dagpengeberettigelse)

59 Virksomhedscentre 10 Målgruppen er ledige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Ledige med udfordringer udover ledighed fx psykisk, sociale, fysiske eller kompetencerelaterede barriere Målet er at forstærke indsatsen over for ledige langt fra arbejdsmarkedet i form af opkvalificering og motivation til et arbejde eller uddannelse på ordinære vilkår EGU elever Øvrige målgrupper sygedagpenge, førtidspensionister i løntilskud, ekstraordinære lære- praktikpladser 6 Unge der ikke har ressourcer til at begå sig i det ordinære uddannelsessystem At give de svageste unge mulighed for at få en uddannelse 49 At give de svageste ledige mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet ( førtidspensionister) Afklare sygemeldte borgere til enten raskmelding eller videre sagsbehandling ( sygemeldte) Kommunale fritidsjobs Job med løntilskud til førtidspensionister med skånehensyn (ansættes efter mindst 13 ugers praktik). 40 i 2012 Målgruppen er unge i alderen år, som skoletrætte og langt fra målet om en ungdomsuddannelse. 50 i alt i 2012 / 2013 Personer med udviklingshandicap / udviklingshæmmede: Udviklingshæmmede er en bred samlebetegnelse for mennesker med væsentlige kognitive funktionsnedsættelser eller mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som har brug for hjælp og støtte fra omgivelserne i hverdagen. De ansættes med støtte fra pædagog fra MSB. Den pædagogiske medarbejder er en tilgængelig kontaktperson både for den ansatte med udviklingshandicap og arbejdspladsen. I de første uger af praktikperioden er pædagogen med til at hjælpe den enkelte i gang, dette trappes ned over tid. Fritidsjobs skal hjælpe unge til at udvikle de nødvendige sociale og personlige kompetencer, som kræves for at kunne gennemføre en uddannelse. Formålet er, at beskæftigede på beskyttede værksteder, der har et realistisk ønske om job på en almindelig virksomhed, skal have muligheden for at blive integreret på det ordinære arbejdsmarked. Seniorjob Forventet 70 Målgruppen er borgere, der: er mellem 55 og 60 år, som har ret til efterløn Formålet er, at sikre, at ledige seniorer kan blive ansat i et kommunalt job, hvis de

60 og hvis dagpengeperiode udløber. Folketinget har i december 2012 vedtaget et lovforslag om udvidelse af retten til seniorjob. Loven retter sig md a-kassemedlemmer, der er født i tiden fra den 1. juli 1955 til og med den 31. december Disse medlemmer bevarer retten til et sniorjob, selv om forhøjelsen af deres efterlønsalder gør, at de har mere end 5 år til efterlønsalderen, og at deres periode med seniorjob bliver længere end 5 år. ikke længere kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, fordi de har opbrugt dagpengeperioden.

61 Side 1 Arbejdsmiljøindsatser overblik Feb. Marts April Maj Juni Juli August Sept. Okt. Nov. Dec. Risikostyring -Undervisning og evaluering Risikostyring og APV Undervisning til sygeplejersker, terapeuter, borgerkonsulenter administration og stab Udvikling af RisiKort til køkken, rengøring og pedeller Evaluering af RisiKort til plejen Trivsel og social kapital Kompetenceudvikling/uddannelse Intern Audit Ekstern audit E-learning Forflytning og billedbank Se proces plan for trivsel og social kapital tilgængeligt på Portalen Se katalog for det samlede tilbud af kompetenceudvikling tilgængeligt på Portalen Ekstern audit Udvikling af e-learning på følgende områder: RisiKort og Social Kapital Intern audit Ekstern audit Arbejdsmiljøtræf oktober Arbejdsulykker og Nærved ulykker Udarbejdelse og kvalificering af ensartet statistik Indkøbsaftaler AT vejledninger Forebyggende sygefravær Udarbejdelse og drøftelse af indsatskatalog Løbende og efter behov Oversigten opdateres løbende og er tilgængelig på Portalen Sundt arbejdsliv i Ældreplejen 19. Feb. 2013

62 Opsamling på kick off arrangement: Hvordan styrker vi den Sociale Kapital i Sundhed og Omsorg? - Vi skal bare gøre det! Keep it simpel! Alle skal føle ejerskab og ansvar! Overordnet skal vi: Definere vores kerneydelser både i de enkelte teams og overordnet i hele Sundhed og Omsorg. Hvad er målet med vores arbejde? Definere kvalitet i vores arbejde Hvad er kvalitet for os? Hvornår er noget godt nok? Overordnet og på teamniveau Forbinde ledetrådene med Social Kapital enten gennem dialog eller ved at skrive Social Kapital ind i næste version af ledetrådene Vurdere om alle i hele organisationen skal introduceres til Social Kapital Er det nødvendigt, at alle bruger begrebet Social Kapital? Skal alle evt. kun forholde sig til begreberne tillid, retfærdighed og samarbejde? Definere rammerne for, hvordan vi vil Social Kapital inden for Sundhed og Omsorgs enkelte områder Fortsætte med det vi er godt til. Fejre succeserne! Vi skal styrke vores relationer ved at: Afskaffe Janteloven det er godt at fokusere på, at nogle er gode til noget Lytte til hinanden Bruge konkurrencen aktivt og konstruktivt Arbejde med forståelsen af begreberne tillid, retfærdighed og samarbejde Respektere hinanden og vores forskellige faglighed I forhold til rekruttering skal vi: Rekruttere de bedste Have redskaber til at belyse menneskelige kompetencer og relationskompetencer allerede ved en jobsamtale Have mulighed for at hive folk af holdet I forhold til borgene skal vi: Gå i dialog med dem om, hvad de gerne vil Inddrage deres pårørende Alle skal handle ud fra et borgerperspektiv Konkrete tiltag: Skrive om vores arbejde med Social Kapital i Vores

63 Undervise teamledere og ledetrådsagenter i Social Kapital Skabe idékatalog/værktøjskasse Social Kapital skal altid være på dagsordenen på personalemøder Tavler med emner, idéer og beslutninger (Vejle-model)

64 1) Sygefraværet i ) Opsigelsesstatistik ) Status på indsatser i handleplan for sygefraværsindsatsen

65 Sygefraværet i 2012

66 Faktisk fravær pr. ansat i 2012 fordelt på områder Område - Christiansbjerg 15,09 Område - Marselisborg 13,34 Område - Midtbyen 13,28 Område - Nord 12,15 Område - Syd 11,92 Område - Vest 9,82 Område Hasle - Åbyhøj 13,00 Område Vejlby - Risskov 15,11 Område Viby - Højbjerg 14,32

67 Opsigelser i MSO i 2012

68 Status på handleplan for sygefraværsindsatsen Fokusområdet: psykisk betinget fravær: Aftale med Sociallægeinstitutionen om individuelle psykologsamtaler Fokusområdet: Ledelsesmæssig forankring af sygefraværshåndteringen: Flytte opsigelseskompetencen i sygefraværssager ud til direktionerne: Pilotprojekt i Syd, Nord og Christiansbjerg Netværksgruppe for nøglepersoner i sygefravær Undervisning af ledere og TR i sygefraværshåndtering Belønning af teams med lavt sygefravær. Pilotprojekt i Nord

69 Fokusområdet: Samarbejdet med MSB: Hotline til MSB Team i Jobcentret der med ansvar for MSO sager Nedsættelse af styregruppe på tværs af MSB og MSO Fokusområdet: Reducere de unges sygefravær Introduktions forløb for sosu elever og assistenter på sosu skolen vedr. MSO s sygefraværspolitik herunder krav og forventninger i forhold til fravær og fremmøde

70 Uddannelse under sygdom: Vi gør os nogle erfaringer med form og indhold. En hård fødsel. Aktuelt: Borgerjournalen har lagt E-læringskurser på Portalen der kommer løbende flere til. IT arbejder på en løsning for, hvordan (sygemeldte) medarbejdere kan tilgå Portalen hjemmefra Diplomkurser for sygeplejersker og terapeuter (VIA) E-læring Diverse fag på folkeskole- og gymnasieniveau som E-læring Gruppeforløb for stress- og depressionsramte med psykolog fra Sociallægeinstitutionen Tilbud fra Folkesundhed Aarhus

71 Prioritering af trivselstemaer HMU Den 6. marts 2013