1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have projekter for genbrug?

Transkript

1 1 1. Workshop: Genbrug 1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have projekter for genbrug? - Det sociale - det samler beboerne. - Besparelser for afdelingerne. - Undgår ressource spild. 2. Hvad er de vigtigste ressourcer i afdelingens arbejde med genbrug? - Beboernes engagement - Fysiske rammer skal være tilstede - Der skal være ildsjæle 3. Hvilke genbrugsprojekter er der i afdelingen? - Genbrugsgård - Tøj og bogcafé - En hylde - To hylder - Ting på skraldespanden - 4 Række er på vej 4. Hvem er de vigtigste målgrupper for afdelingens genbrug? Beboerne i afdelingerne. 5. Hvilke genbrugsprojekter fungerer godt i afdelingen og hvorfor? Tøj, bøger, møbler, legetøj, DVD'er. Fordi der er et behov. Ildsjæle. 6. Hvilke genbrugsprojekter fungerer mindre godt og hvorfor? - De proff. klunsere kommer og tager det bedste. - De frivillige skal håndhæve retningslinjerne. 7. Hvilke nye genbrugsprojekter kunne afdelingen godt tænke sig at etablere? Møbler, DVD'er, genbrug af cykler (børn) og cykelreservedele. Genbrug af alt. 8. Hvad begrænser afdelingens opstart af nye genbrugsprojekter?

2 2 - Fysiske rammer - Afd. størrelse - Mangel på frivillige kræfter (Ildsjæle) - Økonomien 9. Har afdelingen brug for hjælp med genbrug - og hvem kunne tænkes at hjælpe? - Agendacenteret - Erfaringer fra andre afdelinger - Afdelingsbestyrelsen 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens genbrug? - At føre visionerne ud i livet - At få beboerne med - At informere på forskellige sprog - Afdelingens profil 2. Workshop: Genbrug 1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have projekter for genbrug? - At ting ikke bliver smidt ud - Sparer ressourcer - Sparer CO2 - Stor glæde for andre - Sparer penge - God social aktivitet - Hjælper privatøkonomien - Øger genbrugsbevidstheden 2. Hvad er de vigtigste ressourcer i afdelingens arbejde med genbrug? - Information - Fysiske rammer

3 3 - Tilgængelighed - Engagerede beboere - Andre mulige "rum" (bogreol på vaskeri) 3. Hvilke genbrugsprojekter er der i afdelingen? - Genbrugsgård med direkte genbrug - Tøjcafé - Bogcafé - Hylder i "garagen" - Bogreol på vaskeri - Loppemarked - Mund til mund - Notits i beboerblad - Opslag 4. Hvem er de vigtigste målgrupper for afdelingens genbrug? Beboerne 5. Hvilke genbrugsprojekter fungerer godt i afdelingen og hvorfor? Alle fungerer godt fordi der er engagerede beboere og fordi der er et behov - de bliver brugt. 6. Hvilke genbrugsprojekter fungerer mindre godt og hvorfor? - Passende åbningstider med bemanding, hvor det er nødvendigt. - Manglende engagement. 7. Hvilke nye genbrugsprojekter kunne afdelingen godt tænke sig at etablere? Bemandet genbrugsgård med direkte genbrug. 8. Hvad begrænser afdelingens opstart af nye genbrugsprojekter? - Mangel på frivillige - Mangel på overdækket plads - Mangel på ressourcer

4 4 9. Har afdelingen brug for hjælp med genbrug - og hvem kunne tænkes at hjælpe? - Kontakt Agendacenteret - Andre afdelinger, der har genbrugsprojekter - Årlig vidensdelingsworkshop mellem alle afdelinger i Albertslund 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens genbrug? - Spørgeskema til beboerne - undersøge behov og engagement - Information - Øge bevidstheden om miljø, f.eks. ved oplæg fra eksperter udefra, gerne flere afdelinger sammen - Ansætte en konsulent / kommunikationsmedarbejder til at engagere og informere alle beboere Konkrete aftaler og idéer: - Sociale - netværksskabende - sparer penge - lokalt - Frivillige - Genbrugsgård - 2 hylder - 1 hylde, bogcafé - Alle beboere - Ildsjæle - Prof. klunsere - retningslinjer for håndtering af disse - Møbler - cykler - reservedele - Afdelingens størrelse - økonomi - Agendacenteret - Bruge det grønne / genbrug for at tiltrække beboere 1. Workshop: Café/Fællesspisning 1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have Café/fællesspisning? - Det sociale liv / har øje for hinanden. - Samlingsled for mange / mødested.

5 5 - "Hjertet" i afdelingen. - Integrationsmulighed / kulturmøde. 2. Hvad er de vigtigste ressourcer for at afdelingen kan have Café/ fællesspisning? - Styregruppe. - Interesserede beboere / brugere. - Information. - Beboernes ansvarsfølelse. - Huslejekroner. 3. Hvilke Caféer/fællesspisningsprojekter er der i afdelingen? Påbeg. Café - Kanalens Kvarter 72. Madklub - Rigelvænget. Julefællesspisning - Hedemarken. Ved at bygge et beboerhus og snart en Café - 4 Række. 4. Hvem er de vigtigste målgrupper for Café/ fællesspisning? - Alle beboere. - Ikke definerede grupper med særlige behov. 5. Hvilke fordele er der ved fællesspisning vs. Café i afdelingen og hvorfor? Fællesspisning lidt mere intimt / tilmelding. Café er mere uforpligtende. 6. Hvilke muligheder genererer Café/ fællesspisning i afdelingen? - Lære hinanden at kende. - Giver tryghed. - Fællesskabsfølelse. - Lave andre aktiviteter. 7. Hvilke Caféer/fællesspisningsprojekter kunne afdelingen godt tænke sig at etablere? Se tidligere besvarelser.

6 6 8. Hvad begrænser afdelingens opstart af nye eller udvikling af eksisterende Café/ fællesspisningsprojekter? - Der mangler de beboere, som vil gå forrest (ildsjæle). - Økonomien. - Manglende opbakning. 9. Har afdelingen brug for hjælp med opstart af nye Café/fællesspisnings-projekter - og hvem kunne tænkes at hjælpe? Hyldespjældet og andre afdelinger, som har fællesspisning. 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens Café/ fællesspisningsprojekter? Put en beskrivelse af hvordan man laver en Café/fællesspisning i værktøjskassen med kontaktoplysninger. 2. Workshop: Café/Fællesspisning 1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have Café/fællesspisning? - Det sociale - Sunde kostvaner / sund mad - Aktivere nogle beboere, der ellers ikke kommer ud. - Gøre det nemmere for familien i hverdagen. Der er forskel på Café og fællesspisning, også i resten af spørgsmålene. 2. Hvad er de vigtigste ressourcer for at afdelingen kan have Café/ fællesspisning? - Frivillige - Lokale - køkken - Ildsjæle, der sørger for det hænger sammen - har ansvaret. - Beboeropbakning - Penge / økonomien 3. Hvilke Caféer/fællesspisningsprojekter er der i afdelingen?

7 7 Nord: Rigelvænget: Syd: Hyldespjældet: Fællesspisning 1 gang om måneden, med 7 frivillige, der laver mad. Madklub 1 gang om måneden, 2 frivillige laver mad. Fællesspisning 2 gange om måneden gennem ABC. Café med mad 2 gange om ugen. 1 ansat 32 timer om ugen + 5 frivillige hver gang + opvasker/rengøring (ansat) i aktivering. 4. Hvem er de vigtigste målgrupper for Café/ fællesspisning? Alle beboerne: Enlige, børnefamilier, pensionister, ensomme. Alkohol er nogle steder forbudt andre steder ok. Rygning er nu forbudt. 5. Hvilke fordele er der ved fællesspisning vs. Café i afdelingen og hvorfor? Café: Fællesspisning: Sidder med sin farve/dem man kender Uforpligtende Ta' mad med hjem. Du kan komme i åbningstiden. Kan være udsolgt. Møder nye mennesker Tilmelding Faste tider Sikker på, at der er mad 6. Hvilke muligheder genererer Café/ fællesspisning i afdelingen? - Sociale aktiviteter - Følge med i hinandens trivsel (hvis nogen har være væk, hører man til dem) - Finde frivillige til andre aktiviteter i afdelingen - Legeaftaler 7. Hvilke Caféer/fællesspisningsprojekter kunne afdelingen godt tænke sig at etablere? 4 Række: Fællesspisning Nord: Damgårdsarealet: Café Café mellem afdelingerne 8. Hvad begrænser afdelingens opstart af nye eller udvikling af eksisterende Café/ fællesspisningsprojekter?

8 8 - Enighed mellem afdelingerne - Økonomi - Lokaler - Frivillige 9. Har afdelingen brug for hjælp med opstart af nye Café/fællesspisnings-projekter - og hvem kunne tænkes at hjælpe? - Eksisterende Caféer / fællesspisning kan spørges - Godt med en dag som i dag, hvor man har fået kontakter - ABC - Frivillige organisationer: Røde Kors, Red Barnet 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens Café/ fællesspisningsprojekter? At få ført visionerne og drømmene ud i livet. 1. Workshop: Det velfungerende beboerdemokrati 1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have et velfungerende beboerdemokrati? - Økonomikontrol - Synlig indflydelse - Ansvarliggør beboerne - Udvikling - Ramme for dialog - Skabe stabilitet 2. Hvad er de vigtigste ressourcer i afdelingens arbejde med at udvikle beboerdemokratiet? - Ildsjæle - Økonomi - Kommunikationsplatforme - Synliggørelse /åbent demokrati

9 9 - Afd.best. lytter til beboerne / lydhørhed i afd.best. / synligt engagement / åbenhed 3. Hvilke metoder anvender afdelingen for at udvikle beboerdemokratiet? - Kommunikation - Opsamler viden - Nye initiativer - Klubber / arrangementer - Debat på hjemmesiden 4. Hvem er de vigtigste målgrupper for udvikling af afdelingens beboerdemokrati? Alle er lige vigtige. Adm. skal understøtte børnefamilier. Få unge med. Etniske nyindflyttere. Engagerede beboere i udvalg (legepladser, vaskeri) = rekruttere til afd.best. 5. Hvilke metoder fungerer godt i udviklingen af afdelingens beboerdemokrati - og hvorfor? - Information / kommunikation - Stimulere frivilligt arbejde + aktiviteter + interessegrupper - Urafstemning skaber debat - Personlig kontakt 6. Hvilke metoder fungerer mindre godt i udviklingen af afdelingens beboerdemokrati - og hvorfor? Dårlig tone på beboermøder. Prioriter det væsentligste. Dårlig dirigent. Beboer mistillid til demokratiet. Mangler information til beboerne om hvor de har indflydelse. 7. Hvilke nye metoder kunne afdelingen godt tænke sig at anvende for at udvikle beboerdemokratiet? - Facebook, SMS, børnepasning (møder lørdag/søndag). - Elektronisk urafstemning. - Sagsfremstilling i mødeindkaldelsen. - Oversæt til etniske sprog. - Visuel kommunikation / video. 8. Hvad begrænser afdelingens brug af nye metoder?

10 10 - Økonomien - Manglende viden (ny teknologi) - Juridiske forhold - Beboernes tilslutning 9. Har afdelingen brug for hjælp med at udvikle beboerdemokratiet - og hvem kunne tænkes at hjælpe? BO-VEST kurser. Kommunikationsforum, der udveksler erfaringer for hele Albertslund. 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens beboerdemokrati? Interessegrupper (miljø) med kompetence. Renovering - samspil med beboerdemokratiet. Elektronisk håndbog om forskellige temaer, f.eks. genbrug. Beboerblad i Blokland. Deltage i andre beboermøder. VA 2 deltager i aktiviteter i Solhusene. Fællesprojekt: Film om beboerdemokratiet i afdelingerne. Også kommunal distribution. 2. Workshop: Det velfungerende beboerdemokrati 1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have et velfungerende beboerdemokrati? - Fastholde beboere, især over 10 år gr. istandsættelse udg. - Aktivt liv. - Glade for at bo her. - Sammenhold. - Tryghed. 2. Hvad er de vigtigste ressourcer i afdelingens arbejde med at udvikle beboerdemokratiet? - Demokratisk indstilling

11 11 - Ildsjæle - menneskeligt overskud - Ansvarsfølelse - Muligheder - fysiske rammer - Kommunikationsmuligheder - Økonomi til det 3. Hvilke metoder anvender afdelingen for at udvikle beboerdemokratiet? - Det klassiske beboermøde - Aktiviteter: fællesspisning, velkomst af indflyttere, blad - Provokation i indkaldelsen (slet MTV = stigning 15%) 4. Hvem er de vigtigste målgrupper for udvikling af afdelingens beboerdemokrati? - De unge / børnefamilier - Nydanskere 5. Hvilke metoder fungerer godt i udviklingen af afdelingens beboerdemokrati - og hvorfor? - Sociale aktiviteter - Beboerklubber - Fællesspisning - Positive afd.møder (ny dirigent) - Børne Café 9-15 år - Fodbold Café - Nabofest ml. afdelinger - Kulturelle arrangementer - Professionel hjælp 6. Hvilke metoder fungerer mindre godt i udviklingen af afdelingens beboerdemokrati - og hvorfor? - Hvis fællesspisning ender som en grisefest med masser af øl. - Løftet pegefinger. - Manglende kommunikationskilder.

12 12 7. Hvilke nye metoder kunne afdelingen godt tænke sig at anvende for at udvikle beboerdemokratiet? - SMS-indkaldelse til beboermøder - Tiltrækning via helhedsplan for nye afdelingsbestyrelsesmedlemmer - "Bestikkelse" af ny-indflyttere med spisebillet. - Elektronisk afstemning. - Video-referat fra beboermøder. - Udvalg udenom afdelingsbestyrelsen. 8. Hvad begrænser afdelingens brug af nye metoder? - Økonomi - Begrænset tilslutning til internet / sms. - "Det har vi prøvet", men prøv igen. 9. Har afdelingen brug for hjælp med at udvikle beboerdemokratiet - og hvem kunne tænkes at hjælpe? Måske administrationen. 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens beboerdemokrati? - Fokusgrupper i helhedsplan. - Aktiviteter. - Genbrugsafdeling skaber kontakter. 1. Workshop: Afdelingernes kommunikationsplatform 1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have en fælles kommunikationsplatform? - Et sted at brokke sig. - Et sted til information. - Det samme budskab til alle. - Fælles identitet. - At der er noget andet end information.

13 13 - Kan være inkald/inv. til ang. 2. Hvad er de vigtigste ressourcer i afdelingens arbejde med kommunikation? - Beboerne - opsøgende - Lyst, tid - Viden om kanal - Penge - Loven - Frivillige til rådighed - Brande for - ildsjæle - Kreativitet - Nemt 3. Hvilke medier anvender afdelingen i kommunikation? Nord: Nordstjernen, Udhængsskabe, Hjemmeside, Husstandsomdeling, Verbalt Hedemarken: Nyhedsbreve, Udhængsskabe, Hjemmeside, Husstandsomdeling, Radio, Verbalt Blokland: Nyhedsbreve, Ophæng, Hjemmeside, Husstandsomdeling, Radio, IntraTV, Verbalt Kommunen: Hjemmeside, AP, Kommunalbestyrelsen, Verbalt Fælles: Bestyrelserne, Beboermøderne 4. Hvem er de vigtigste målgrupper for afdelingens kommunikation? - Beboerne - Naboerne - De andre afdelinger - Politikerne - Institutioner 5. Hvilke metoder fungerer godt i afdelingens kommunikation - og hvorfor? Nord: Blokland: Beboerblad Nordstjernen. Kontortid / Rikke. Husstandsomdeling. Fungerer dårligt. Tematisk kan noget fungere flot. Hedemarken: Aktiv hjemmeside - beboerblad. Kommunen: Daglig åbningstid. Ang. kom.politikere. 6. Hvilke medier fungerer mindre godt i afdelingens kommunikation - og hvorfor?

14 14 Nord: Hjemmeside: Vedligeholdelse - personafhængig. Hedemarken: Personafhængig. Blokland: Ophæng i opgange. 7. Hvilke medier kunne afdelingen godt tænke sig at anvende? Nord: Intranet, Lokal TV. Hedemarken: Beboerblad. Blokland: Beboerblad igen. Kommunen: Øget digitalisering før Hvad begrænser afdelingens brug af nye medier? - At gamle medier virker. - Mangel på frivillige ildsjæle. - Kendskab. - Tid. - Indhold. - Penge. - Kreativitet. - Viden. - Uddannelse til at Har afdelingen brug for hjælp med kommunikationen - og hvem kunne tænkes at hjælpe? Kursus i fasthold og rekruttering. Nord: Blokland: Flere hænder. Nye målgrupper. Ku' bruge Nord (beboerblad). Hedemarken: Sikring af at alle hører det samme. Hvordan vækker man folk? Ansætte medarbejdere. Kommunen: Koordinering på tværs af afsnit. Tænke ud i fremtiden. Mangler: Nye budskaber: Tid til at få det lært. Nyt udseende: Bisiddere.

15 Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens kommunikation? Nord: Blokland: Formøder til beboermøderne. Temaaftener for alle. Finde ildsjæle. Styrke bestyrelsen. Hedemarken: Lære at blive bedre til at være opsøgende ift. beboerne. Kommunen: 2014 udd. borgere. Skal kunne levere varen. 2. Workshop: Afdelingernes kommunikationsplatform 1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have en fælles kommunikationsplatform? 6 Vest: Alle har mulighed for samme info. Undgå myter. Skabe muligheder frem for begrænsninger. VA 8: Det er nemmest i et format. Nem komandovej. 4 Række: Fælles identitet. Visitkort. 2. Hvad er de vigtigste ressourcer i afdelingens arbejde med kommunikation? - At nogen gør det. - Frivillige - Let adgang til software. - Penge - Viden, erfa, kursus 3. Hvilke medier anvender afdelingen i kommunikation? - Infokanal - TV-net (6Vest) - Beboerblad - Hjemmesider (-4R) - Nyhedsbreve - Husstandsomdeling - Udhængsskabe (-6V) - Kontortid 4. Hvem er de vigtigste målgrupper for afdelingens kommunikation?

16 16 - Beboerne - Afdelingsbestyrelserne - Naboer (Nord) - Administrationen - Kommunen (Nord/styregrp.) - Drift 5. Hvilke metoder fungerer godt i afdelingens kommunikation - og hvorfor? - Beboerblade, vedkom. stof - referat - Lokalt boligafdelings stof - Omdeling af beboerbladet + Boligen (6V) - AP (Nord) - Mund til mund - Beboermøder 6. Hvilke medier fungerer mindre godt i afdelingens kommunikation - og hvorfor? Hjemmeside: For få læsere/brugere. Vedligeholdelse. Program + viden om. 7. Hvilke medier kunne afdelingen godt tænke sig at anvende? - Video fra afdelingsmøder - Lokalt TV - Hjemmeside der fungerer (4R) - SMS-info - Beboerblad (4R) - Lysavis - Håndholdt komm. 8. Hvad begrænser afdelingens brug af nye medier? - At alle skal til at være mere aktivt søgende. - Penge - Vedligeholdelse + rettelse af fejl - Tidskrævende

17 17 9. Har afdelingen brug for hjælp med kommunikationen - og hvem kunne tænkes at hjælpe? Tid/hænder beboerbeslut. = penge BO-VEST: Links 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens kommunikation? - Prioritering af hvad der bruges til hvad. 1 indgang. - Større volumen (digitalt). Flere afd. sammen. Masterplan??? - Tænker vi for småt? Er vi for ejekær? - 4 Række ansætter en person 10 timer pr. md. Workshop: Sociale mødesteder 1. Hvad er de vigtigste årsager til, at det er godt for en afdeling at have sociale mødesteder? - Det sociale netværk er vigtigt. - Kendskab = tryghed. - Forudsætning at have fysiske rammer. - Hygge, nærhed, samvær. - Sikre fællesskab på tværs af beboergrupper. - Fælles interesser. - Lære hinanden at kende, holder øje, netværk. - Skaber mulighed for nye aktiviteter, styrker fællesskabet. 2. Hvilke ressourcer eksisterer i afdelingen, som kan bidrage til sociale mødesteder? - Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken, legeplads, genbrugsbutik, tøj/bog-bytte, bestyrelsen, ungehuset, købmænd, fitness, svømmehal, hjemmeside, beboerhotel. - Beboerblad, nærbutikker, økonomi. - Frivillige, bestyrelsen, fælleshus. - Beboerlokaler, café, hjemmeside, beboer TV/blad, medarbejder. - Beboerhus, afdelingsbestyrelsen, frivillige klubber.

18 18 - Medarbejder, frivillige, beboerblad, fællesspisning. - Beboerblad, hjemmeside, infokanal. 3. Hvilke sociale mødesteder er der i afdelingen? Se punkt Hvem er de vigtigste målgrupper for de sociale mødesteder? Nydanskere: Børnefamilier: Enlige: Bredere kendskab og info. Internt kendskab med "mobning og tryghed". Medvirker isolation og ensomhed, tryghed, styrker deres fællesskab og netværk. 5. Hvilke fordele er der ved at have sociale mødesteder i afdelingen - og hvorfor? Se punkt Hvordan sikrer afdelingen, at det sociale mødested er åbent og tilgængeligt for målgruppen - og at indholdet er kendt for andre beboere? - Sikrer "korrekt" information og en kommunikation, som imødekommer beboergruppen - Skriftlig information - Velkomst til nye beboere 7. Hvilke sociale mødesteder kunne afdelingen godt tænke sig at etablere? - Mødesteder for etniske kvinder - Pigeklub - Mødested for unge mænd 8. Hvad begrænser afdelingens opstart af nye eller udvikling af eksisterende sociale mødesteder? Ingen besvarelse. 9. Har afdelingen brug for hjælp med opstart af nye sociale mødesteder - og hvem kunne tænkes at hjælpe? - Erfaringsudveksling - "Ressourcebank" for frivilligpleje på f.eks. BO-VESTs hjemmeside elle anden online 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens sociale mødesteder?

19 19 Rigelvænget: Reol på vaskeri, rundspørge blandt beboere, på dagsorden til næste fællesmøde med de andre vænger, buer, gårde. 6 Vest: Snak med pensionistklub om genbrugsstation. AB Vest: Sørge for fællesmøde afdelingerne imellem. Hedemarken: Start af aktivitetskoordinator i Workshop: Afdelingernes traditioner 1. Hvilke former for traditioner er der i afdelingen og i afdelingens beboerdemokrati? Miravænget: Beboermøde om lørdagen + gratis fest. Kanalen: Skt. Hans fest + loppemarked i gården. Fællesarrangementer med hoppeborge. 4 Række: Fastelavnsfest, sensommerfest, store legedag, beboerblad, udflugter, beboerhus under etablering - giver muligheder. Rigelvænget: Madklub Hyldespj.: Café med ansat, styregruppe der styrer afdelingens traditioner: Nytårskoncert, arrangement for alle frivillige, fastelavn, Skt. Hans, sommerfest, forskellige aktiviteter (musik mm), juletradition med bazar og banko. 2. Hvilke traditioner eksisterer i afdelingen? Se under spørgsmål Hvad betyder traditioner for afdelingen? Det betyder alt for det sociale liv. Gør at folk bliver boende og det tiltrækker unge familier. Tryghed, kendskab til hinanden, familier kommer sammen på tværs. Får beboerne ud af deres lejligheder/huse. 4. Hvilke ressourcer eksisterer i afdelingen, som kan bidrage til at skabe traditioner? Vigtigt at give frivillige penge og kompetencer. 5. Hvordan sikrer afdelingen, at traditionerne er åbne og tilgængelige for målgruppen - og at indholdet er kendt for andre beboere? Vigtigt opmærksomhedspunkt. Information. Frivillighedsværktøjskasse. Hyldespj.: Kanalen: Velkomstkomité, der byder velkommen, beboerblad/hjemmeside til info. Dele sedler ud + opslag, så alle er inviterede. 6. Er der målgrupper i afdelingen, som ikke er inkluderet i afdelingens traditioner?

20 20 Fester (de +75 årige kommer ikke) Madklubben (her kommer de +75 årige) To-sprogede deltager sjældent (Hyldespjældet) 7. Hvilke traditioner kunne afdelingen godt tænke sig at etablere? Damgårdsarealet: Kanalen: Motion på tværs, klubber/foreninger, der benytter beboerhuse. Madklub. 4 Række: Aktiviteter omkring kommende beboerhus Flere ting for børn. Sommerfest / Sankt Hans fest. 8. Hvad begrænser afdelingens opstart af nye eller udvikling af eksisterende traditioner? Hvis afdelingen er for lille (Damgårdsarealet). Manglende uddelegering fx. hvis afd.best. vil bestemme/styre alt og ikke give kompetencer fra sig. "Det har vi prøvet". Ikke pionerånd mere, mere blandede målgrupper. Vigtigt at skabe mødesteder. 9. Har afdelingen brug for hjælp med opstart af nye traditioner - og hvem kunne tænkes at hjælpe? Nogle steder behov for ansatte til opstart og drift. Fx. flexjobber - ABC. Flere kunne deles om en ansat. Hjælp til fondsansøgninger. 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens traditioner? Damgårdsarealet samarbejder på tværs. Bruge SMS/ facebook. Sætte det på dagsordenen. Hvad ønsker beboerne, inden alt muligt sættes i gang. Opsamling: - Et godt udgangspunkt for etablering af traditioner. Åbne for afdelingens udvikling, hvad er der interesse for.

21 21 - Samarbejde afdelingerne imellem eller en ansat, som sikrer traditioners eksistens. - Nære traditioner som sikrer små fællesskaber og samarbejde på tværs for involvering fra flere. - Mere fællesskab på tværs for større involvering. Ansætte en flexjobber. - Udnytte beboerhusene mere til fællesaktiviteter med en fast ansat/husbestyrer. - Har en ansat til at styre Caféen, livligt beboerhus, Facebook til at rekruttere de unge. 2. Workshop: Afdelingernes traditioner 1. Hvilke former for traditioner er der i afdelingen og i afdelingens beboerdemokrati? Rigelvænget: VA 8: Kanalen: Madklub 1 gang pr. mdr. 2 frivillige. 15/30 kr. Loppemarked 1 gang årligt Havedag, fællesarealer Fællesspisning 1 gang pr. mdr. Viseaften med spisning 2 gange pr. mdr. Beboerferie Fastelavn Banko Stavgang Velkomst til nye beboere Planlagt "kom og spis med bestyrelsen" Beboerferie Gårdudvalg 2. Hvilke traditioner eksisterer i afdelingen? Se under spørgsmål Hvad betyder traditioner for afdelingen? Rigelvænget: VA 8: Kanalen: Tryghed, sammenhold Tryghed, fællesskab Genkendelighed, nære fællesskab, kendskab 4. Hvilke ressourcer eksisterer i afdelingen, som kan bidrage til at skabe traditioner? Rigelvænget: 25 frivillige, beboerhus, fælles udearealer, bestyrelsen (6) VA 8: Beboerhus, bestyrelsen (7), udearealer, "Haverne", Pavillonen

22 22 Kanalen: Gårdudvalg, fælleslokaler 5. Hvordan sikrer afdelingen, at traditionerne er åbne og tilgængelige for målgruppen - og at indholdet er kendt for andre beboere? Rigelvænget: VA 8: Plan om: Webside, facebook, mail Kontakte bestyrelsen Beboerblad Hjemmeside ABC kalender Kanalen: Har hjemmeside, men bruges ikke Beboerblad skal op og køre igen Brochure til beboermødet 6. Er der målgrupper i afdelingen, som ikke er inkluderet i afdelingens traditioner? Ja, de to-sprogede med anden etnisk baggrund end dansk. 7. Hvilke traditioner kunne afdelingen godt tænke sig at etablere? Ingen besvarelse 8. Hvad begrænser afdelingens opstart af nye eller udvikling af eksisterende traditioner? Ingen besvarelse 9. Har afdelingen brug for hjælp med opstart af nye traditioner - og hvem kunne tænkes at hjælpe? Ingen besvarelse 10. Hvad er næste skridt til at udvikle afdelingens traditioner? Ingen besvarelse