Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013

Transkript

1 Mødereferat Dato 16. juni 2014 Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Dagtilbud: Læssøesgade Dagtilbud Mødedato/-tid: Tirsdag den 10. juni kl Mødested: Personalerummet, Læssøesgade Skole Deltagere: Kurt Kristensen (områdechef) Anne Nguyen-Quy (pædagogisk konsulent) Jørgen Clausen (dagtilbudsleder) Marianne Bisgård (pæd.leder, Vuggestuen Læssøesgade) Helle Andreasen (pæd.leder, Vuggestuen Ankersgade) Heidi Rosendahl (pæd.leder, Børnehaven Gerlachsgade og Børnehuset Kirkedammen) Hans Henrik Dall (pæd.leder, Vuggestuen Langenæs) Ib Nielsen (pæd.leder, Børnehuset 29) Karen Mygind-Klavsen (pædagog, Ankersgade) Birgitte Kirchheiner (køkkenleder Børnehuset 29) Mette Jensen (AMR, næstformand i MED, Vuggestuen Langenæs) Anja Simonsen (inklusions- og kreativitetsvejleder, Børnehuset 29), Henriette Billesø (formand i forældrebestyrelsen) Niels Bo Nielsen (skoleleder, Læssøesgade Skole) Referent: Susanne Balle (administration, Læssøesgade Dagtilbud) 1. Status siden sidste kvalitetssamtale Velkomst ved Kurt Kristensen (KK) Kvalitetshjulet blev gennemgået: Dagtilbuddene skriver to kvalitetsrapporter (en lokal- og en baggrundsrapport), og efter den ligger kvalitetssamtalen. Kvalitetsrapporterne er fyldt med tekst og tal fra dagtilbuddets hverdag, og her fremhæves det, man går efter og det, der er kvalitet. Kvalitetssamtalen er en mulighed for at drøfte det, der ligger bag rapporten. Derudover er samtalen også en tilsynssamtale. Til september drøfter politikkerne hovedpointerne fra de samlede rapporter, og de kan fremsætte nye mål og budgetmål, som dagtilbuddene skal arbejde med. I december skal der arbejdes med Den Lokale Udviklingsplan, som også knytter sig til kvalitetsrapporterne og samtalen. Hensigt med samtalen er at undersøge, hvordan det er gået siden sidste rapport. Derudover er det vigtigt, at alle kommer til orde, og derfor er både medarbejdere, ledere og forældre i samtalens deltagerkreds.

2 Dagtilbuddet præsenterede arbejdet med tilsyns- og udviklingspunkterne fra kvalitetsrapporterne Tilsynspunkt Evaluering af pædagogiske læreplaner Hans Henrik Dall (HD) gennemgik, hvordan SMTTE-modellen bliver brugt af afdelingerne til evaluering. Metoden er et internt arbejdsredskab, og det er valgt, fordi mange pædagoger kender metoden, da den er anvendt i Børn og Unge. Men på et fyraftensmøde er der undervist i brugen af metoden for at sikre, at alle medarbejderne kan anvende den. Til forældrene laves formidling af arbejdet med pædagogiske læreplaner på flere måder. Tilsynspunkt Den ledelsesmæssige evaluering Jørgen Clausen (JC) gennemgik, hvordan ledelsesteamet arbejder med evaluering. Der samles op på resultaterne fra alle afdelinger på ledelsesmøder. Tre gange om året behandler ledelsesteamet emnet, hvor der tages udgangspunkt i de enkelte afdelingernes arbejde og egne evalueringer og dette sættes i forhold til de fælles mål for de pædagogiske læreplaner, som dagtilbuddet udarbejdede i Den konkrete evaluering i ledelsesteamet udmøntes på samme måde som i kvalitetsrapporten. KK: Det er en fantastisk lokalrapport, I har lavet. En af de flotteste, vi har læst. Hvordan inddrages forældrebestyrelsen i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? JC: Den involveres, når teamet har samlet op på evalueringerne, og det tages derefter op på et møde. Ib Nielsen (IN): Medlemmerne af forældrebestyrelsen sidder også i forældrerådene. Vi har lavet den prioritering, at emnet skal tæt på forældrene. Derfor tages det op i forældrerådene, hvor dialogen primært foregår, og de er medspillere på, hvordan pædagogiske læreplaner udvikles. Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Marianne Biisgård (MB): Der er udarbejdes lokale pædagogiske læreplaner ud fra de fælles mål i dagtilbuddet. De pædagogiske læreplaner danner basis for al pædagogisk planlægning. Dertil kommer, at afdelingerne arbejder med projektperioder, hvor et tema er i centrum. Her er et eksempel fra Vuggestuen Læssøesgade. Vi arbejder i tre måneders perioder. Alle læreplanstemaer er tidligere beskrevet som matrixmodellen, og arbejdet tager sit afsæt heri. Det er et ønske fra pædagogerne, at der arbejdes på tværs af stuerne, og det er med til at skabe ejerskab. Der nedsættes en arbejdsgruppe med fire pædagoger. Den pædagogiske leder er med til det første møde om projektperioden, og her laves nøgleord, eksempler og ideer. Arbejdsgruppen laver 1-2 aktiviteter om ugen. Aktiviteterne skal være realistisk og være rettet mod både store og små børn. De andre medarbejdere får informationer, og det får forældre naturligvis også. Der laves skriftlig (f.eks. en praksisfortælling) og visuel (f.eks. billedplancher) information, som udgør dokumentation for arbejdet. Det er dog en udfordring at få forældrene til at læse om de pædagogiske læreplaner. Der laves en evaluering af hvert projekt og derudover også af det fulde forløb. Fremover skal arbejdet kobles med kvalitet, og der skal mere fokus på mellemrum. Vores mål også at udarbejde formidling, som forældrene gerne vil læse. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 2 af 10

3 Sprog Karen Mygind-Klavsen (KM): Status på sprogarbejdet i Læssøesgade Dagtilbud er, at der to uddannede vejledere, og rammen for deres virke er på plads. De har en månedlig dag sammen, og den bruges til f.eks. at drøfte teamdage og temabreve info fra pædagogik og integration. Der er et sprogteam med mange ressourcer, og medlemmerne støtter op om hinandens arbejde. Teamet deltager i fællesvejledning med pædagogik og integration. De pædagogiske ledere har ansvaret for, at det er muligt at udføre sprogarbejdet i afdelingerne. Sprogscreening foretages af den sprogansvarlige i hver afdeling. Alle tosprogede børn sprogscreenes, og dagtilbuddet overvejer, om alle børn skal sprogvurderes, da vi gerne vil fange de 15 % af børnene, som undersøgelser fortæller senere får problemer. Sprogteamet vil fremover registrere de børn, hvis forældre frasiger sprogvurderingen. Sprogvejlederne står for at vejlede de studerende i sprogstimulering af børn. Vejledningen er velfungerende og populær. Der er gennemført to møder for forældre til tosprogede børn, og der er fundet en god ramme for dette. TRAS bliver brug som værktøj til at belyse sprogudviklingen fra 2 års alderen. Der arbejdes på formen for vejledning af obligatoriske opgaver, som de er beskrevet af Aarhus Kommune. KK: Hvordan sikres overlevering fra vuggestue til børnehave internt og når børnene begynder i børnehave i andre dagtilbud? KM: TRAS bruges sammen med SUS. Selve sprogvurderingerne laves i børnehaverne. Sprogteamet sikrer, at der er åbne døre mellem medarbejdere fra vuggestue og børnehave. TRAS kan laves i vuggestuerne og kan tages med til alle børnehaver dermed også andre uden for vores dagtilbud. TRAS rækker langt, og derudover laves overleveringsmøder, hvis der er bekymringer. Udviklingspunkt Robuste børn Heidi Rosendahl (HR): Dagtilbuddet ønsker, at børnene er sunde og trives, og det hænger sammen med indsatsen om begrebet det robuste barn. Der har været brug for en fælles forståelse i dagtilbuddet, og en medarbejder, der er efteruddannet inden for emnet, har været ude i afdelinger og været med til at skabe en fælles faglighed. Begrebet overlapper til arbejdet med Fællesskaber for Alle og sprogarbejdet. Vi har lavet en pjece om vores arbejde, der blandt andet handler om, at børnene skal have mere end én ven, og at barnet kan tåle at få et nej. Vi kan guide forældrene i at sige nej, når de har behov for hjælp til dette. Til det bruges begrebet Pyt-kasse, der er kendt af både børn, forældre, medarbejdere og pædagogiske ledere. Vi arbejder med mentalisering ved at skabe mentaliserende miljø, når der f.eks. er konflikter, og vi hjælper med at sætte ord på følelserne. Også her inddrages forældrene, der får viden om, hvordan de kan arbejde på samme måde i hjemmet. Fagligheden gør det nemmere at tale med forældrene og at have et velfungerende samarbejde. KK: Det er en spændende indsats. Det skinner igennem, at det har en betydning, hvordan I har arbejdet med begrebet, og det smitter af på forældretilfredsheden. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 3 af 10

4 Udviklingspunkt Inklusion og kreativitet Anja Simonsen (AS): Kreativitet er mere end den snævre forståelse af ordet, som bruges i mange sammenhænge. Kreativitet er også at skabe nye rammer for nye fællesskaber, hvor der er plads til alle. Derfor har vi valgt at lave en kobling mellem de to begreber. Jeg er uddannet i januar som inklusionsvejleder, og dagtilbuddet har efterfølgende dannet et team, der har møder hver tredje måned. Her sætter vi ord på, hvad er koblingen mellem inklusion og kreativitet består af i vores dagtilbud, og hvordan skal det formidles til forældrene. Teamet sørger for, at viden kommer ud til alle afdelinger og holder gryden i kog fra Fællesskaber for Alle. Derudover besøger vejlederen hver afdeling to besøg om året, og jeg kan også tilkaldes til akutte besøg, hvilket er blevet brugt. JC: Der er en historisk kontinuitet fra dagtilbuddets tidligere arbejdet med kreativitet og læreplanstemaerne til indarbejdelsen af kreativitet i arbejdet med inklusion. Derudover krydser arbejdet med den lokale skoles fokus på innovation. KK: Det giver god mening at lave koblingen mellem kreativitet og inklusion. I skriver side 20, at Den pædagogiske praksis kan dog blive særligt udfordret af børn med ganske særlige vanskeligheder. Hvad gør I? AS: Der er altid et muligt fællesskab, og det kan jeg være med til at åbne for nye ideer. Her kommer kreativiteten. Helle Andreasen (HA): Når vejlederen har været på besøg, får forældre får et referat, og det betyder, at der kommer en effekt. HR: Der laves også særlige projekter, der er med til at danne nye fællesskaber. IN: Vi har for nylig dannet et team for børn med særlige behov, hvor medarbejdere fra alle afdelinger kan få sparring. KK: Jeres opgaver er løst til UG med kryds og slange. Der er anerkendelse for jeres arbejde. Forholdet mellem faglig udvikling og forældresamarbejde JC gennemgik udvalgte tal fra lokalrapporten, hvor dagtilbuddet mener, at der er en sammenhæng. Det er tallene på side 7 (kontakten til personalet), 11 (lyst til at lære), 14 (kreativitet og fantasi) og 19 (trivsel). Faglig udvikling er vigtig for medarbejdernes trivsel, men det er også vigtigt for forældresamarbejdet. Vi mener, at en stor indsats og koncentration har givet en effekt, som kan aflæses i forældretilfredshedsundersøgelsen. Der er sammenhæng mellem tankerne bag Den Lokale udviklingsplan og forældrenes udsagns om deres tilfredshed. KK: Der er et negativ resultat side 8, hvor forældrenes tilfredshed med samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem er faldet. Har I tænkt over sammenhængen? HR: Det hænger måske sammen med, at forældrene svarer negativt, når det drejer sig om dagtilbuddets forventninger. Når der er tvivl om forventningerne, kan de også blive i tvivl om samarbejdet. HA: Jeg oplever, at travle forældre ikke prioriterer f.eks. fællesarbejdsdage, fællesspisning og læse informationer om deres barns dag i vuggestuen. Deres holdning til samarbejdet og viden om forventninger kan være påvirket af deres travlhed. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 4 af 10

5 HR: I Kirkedammen er der modsat et stort ønske om fællesskab. Der er forskel på afdelingernes forældre. Forholdet mellem faglig udvikling og forældresamarbejde Eksempel fra Vuggestuen Ankersgade HA: Dagtilbuddet lavede kompetenceforløbet Professionel Pædagogisk Kommunikation for alle medarbejdere i Hver afdeling har arbejdet videre med, og i vuggestuen har vi lavet arbejdspapirer på en pædagogisk dag. Vi har fokus på, at den daglige kontakt med forældrene består mere i at kommunikere faglighed end barnet havde en god dag. Vi har lavet interne arbejdspapirer om f.eks. indkøring af børn. Her er alle procedurer gennemtænkt, og det giver ensartethed, sikkerhed og professionalitet. Vi har arbejdet med sprogkultur og laver løbende revideringer. Den pædagogiske dag 2014 for hele dagtilbuddet blev brugt til emnet Professionel Kollegial Kommunikation, hvor der var fokus på at give rum til faglig sparring, feedback og konflikthåndtering. Der har været mange forslag til, hvordan kollegial sparring kan foregå, men den kan også foregå på sandkassekanten. Det fik vi konkrete redskaber til på den pædagogiske dag, og hvordan vi har en professional sparring. Bestyrelsens kommentarer Dagtilbuddets forventninger Henriette Billesø (HB): Forældretilfredsheden ligger lav, når der svares på, om forældrene ved, hvilke forventninger dagtilbuddet har til dem. Den er steget siden sidste gang, og det er godt. Men vi undrer os over, at den er lav. Årsagen kan ligge i, at der er mange førstegangsforældre, Men måske er spørgsmålet formuleret forkert. Emnet har også drøftet i et af forældrerådene, og udmeldingen var, at de ikke vidst om der blev hentydet til forventninger til børnenes påklædning, forældrenes opdragelse af børnene eller noget helt andet. Konklusionen er, at formuleringen kan dække over for meget. I forældrerådet arbejdes videre med emnet, da vi gerne vil høre mere om medarbejdernes forventninger. KK: Der er samme resultat i hele byen. Derfor overvejer vi, hvordan formuleringen skal være. Det er dog afgørende at afstemme forventninger, og at forældrene ved, hvad dagtilbuddet forventer af dem og samarbejdet. Derfor skal der altid arbejdes med emnet. Mobning HH: Det er muligt, at forældrene svare på noget andet end det, som spørgsmålet retter sig imod. Mobning finder ikke sted i vuggestuer i den gængse forståelse af ordet mobning. Indsatsen mod mobning i vuggestuer er derfor også noget andet, end de typisk vil forvente. Nærvær, tæthed og tryghed er dagtilbuddets indsats på dette område. Det forstår forældrene måske ikke. KK: Det er værd at undersøge, hvor mange forældre svarer ved ikke. Det kan være med til at finde et svar. Derefter kan der overvejes, hvad og hvor meget der skal gøres. Ib: Der arbejdes med en indsats mod mobning blandt de ældste børnehavebørn. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 5 af 10

6 Overvægtige børn JC: Der har i de seneste to kvalitetsrapporter været for mange overvægtige børn. Dagtilbuddet har en kost politik om sund mad, og vi svært ved at udpege, hvem børnene er, og dermed også hvordan vi kan lave en indsats. Derfor har vi undersøgt, hvad der ligger bag tallene i rapporten. De overvægtige er 3 piger ud af 13 og 1 dreng ud af 8. Dagtilbuddet vil arbejde videre med et forslag om at lave samarbejde med sundhedsplejen og her tale mere om, hvordan kan vi bedre forbygge. IN: Vi undrer stadig over, hvem børnene er. KK: En tese kan være, at det måske er svært at finde dem, fordi de allerede er over normalvægten, den første dag de kommer i dagtilbuddet; at de er startet op på kurven og har et for højt BMI-tal. Mette Jensen (MJ): Emnet er også svært at tale med forældre om. Hvordan kommunikerer man til forældre, at deres børn at deres børn vejer for meget? KM: I vuggestuen tænker vi meget over at finde formuleringer, der kan skabe udvikling og ikke blokere og dermed stoppe forældrene i at komme i gang med aktive tiltag. Vi har også inddraget køkkenlederens faglighed om sund kost. HA: Vi har givet konkret vejledning og talt meget om f.eks. blodsukker og portionsstørrelse. Birgitte Kirchheiner (BK): Vi har også haft samarbejde med sundhedsplejersken, når der har været et overvægtigt barn. Vi har bl.a. fået vejledning om, hvordan forældrene undgår at bruge mad som trøst. KK: Overvægt hænger ofte hele familiemønstret og kan derfor være et svært emne. Anne Nguyen-Quy (AN): Det er vigtigt at have viden at læne sig op af, for det gør det nemmere for pædagogen at indgå i en dialog med forældrene. I kan med fordel trække på sundhedsplejerskernes Fit for Fight og bruge både deres viden om forældresamarbejde og deres faktuelle viden. De kommer også gerne ud og holder oplæg. Det kan være lettere, at budskabet om overvægt kommer gennem en sundhedsplejerske og ikke barnets pædagog. Langtidsfriskhed MJ: Dialogbesøg om arbejdsmiljøledelse sidste år førte til, at vi gerne vil arbejde med medarbejdernes trivsel ved at have fokus på langtidsfriskhed. En arbejdsgruppe med to pædagogiske ledere og to arbejdsmiljørepræsentanter blev nedsat. Mål er at skabe en dialog, skabe trivsel og tale mere om de raske medarbejdere. Sidegevinsten, som vi håber på, er et fald i sygefraværet. Vi ønsker at have en metode til at tale om langtidsfriskhed og indkaldte derfor til et fyraftensmøde for alle medarbejdere. Oplægsholderen Henrik Krogh kom med inspiration og en definition på, hvem der er langtidsfriske, men der blev også talt meget om at være langtidsholdbar. Hver afdeling skal herefter tale om, hvornår man tager på arbejde eller melder sig syg. Derudover skal de pædagogiske ledere skal tage en trivselssamtale med dem, der altid er på arbejde. Her skal det afklares, hvilke langtidsstrategier de langtidsfriske har, og hvordan de har arbejdsglæde, og resultatet skal formidles til alle medarbejderne. Der skal bruges tid på trivsel for, at de langtidsfriske også kan blive langtidsholdbar. En af oplægsholderens pointer var, at der bør være en trivselssamtale for hver gang, der er en sygefraværssamtale. Det er meget forskelligt, hvor afdelingerne er i processen. JC: Der er også fokus på emnet i MED. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 6 af 10

7 KK: Det er godt at arbejde på den lange bane og sørge for, at ildsjælene ikke brænder ud. Det er vigtigt, at der er ledelsesmæssig vinkel på, at de kan blive ved med at arbejde. Trods denne indsats er sygefraværet i dagtilbuddet steget. Hvorfor? JC: Der er medarbejdere med langtidssygefravær, og det har fået det samlede fravær til at stige. KK: Man kan læse på side 20 i baggrundsrapporten om et fald i medarbejdernes trivsel og et økonomisk underskud. Der er sammenhæng mellem trivsel, økonomi og sygefravær. Det skal være fokus på dette og at få vendt udviklingen. Økoløft BK: Der laves mad i alle dagtilbuddets afdelinger, og vi lægger meget vægt på kost og ernæring. Fire køkkenlederne har indtil videre været på kurset økoløft, der er rettet mod at lægge rammerne for hele kommunes brug af økologiske madvarer. De fleste afdelinger i dagtilbuddet er inden for rammerne, og vi havde derfor mere fokus på ernæringsdelen; om børnene får det, som de har brug for. Vi har fundet ud af, at børnene nogle steder får lidt eller for meget fedt i kosten, og det kan vi ændre. Sidegevinsten ved vores deltagelse i økoløft er, at vi har fået mange drøftelser i personalegruppen, om hvordan vi f.eks. spiser, og hvordan vi taler med børnene om maden. Vi vil fremadrettet gerne arbejde mere med, hvordan kosten bliver en større del af alle pædagogiske læreplaner. KK: Når der skal mere økologi ind i kostordningen, skal man ændre den måde, man laver mad på. Der kræver forandringer. BK: Det er ikke et problem i daginstitutioner, for mængden af kød og fisk er begrænset, og i vi har i mange år haft fokus på økologi. JC: Der er meget læring i måltidet. Guldguiden er stadig en god inspirationskilde. HR: Maden er mere end mad. Den er også et rum for mange pædagogiske aktiviteter. Forslag til udviklingspunkter KK: Sygefravær og medarbejdertilfredshed kunne man gøre til et udviklingspunkt, men fordi I har en igangværende indsats, behøver vi derfor ikke at blive et udviklingspunkt med afrapportering i næste kvalitetsrapport. AN: Derimod er dagtilbuddet på kanten af et tilsynspunkt 11 i sprogarbejdet. I år har I sprogvurderet 5 børn, hvilket er alt for få børn. 15 % af en generation kan forventes at få problemer, og det er meget vigtigt at finde dem og forhindre det. KK: Der skal derfor foretages mange flere sprogvurderinger, og antallet skal op inden næste rapport. Hvad er barrieren i sprogarbejdet? JC: Det har været den klassiske om ressourcerne, og hvor meget skal man gøre for at finde for dem. AN: Vi har brug for at lave en vurdering for at kunne give det bedste tilbud til barnet. Der er evidens for, hvordan børnene efter 9. Klasse ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de i en tidlig alder har haft sprogproblemer. AN: I kan med fordel have langt mere fokus på natur og naturfænomener. Naturvidenskab f.eks. de førmatematiske udtryk, de førbiologiske færdigheder, hvordan barnet sanser kan kobles Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 7 af 10

8 sammen med dagtilbuddets arbejde med kreativitet. HH: Der er fokus i afdelingerne på at tale om f.eks. tyngdekraft; at bolden falder ned, men det er ikke beskrevet. AN: Det bør I gøre. KK: I baggrundsrapporten side 24 skriver I, at I ofte anvender godkendt legetøj. Hvorfor ikke altid? MB: Der er næste intet legetøj til børn under 3 år i indkøbsaftalerne. KK: Er der en politik, for hvordan I indkøber legetøj? Og står der i den, at der er opsyn med børnene, når de leger med legetøj, der ikke er godkendt? JC: Der er ikke en nedskrevet politik, men afdelingerne har regler for brugen af legetøj. MJ: Vi f.eks. har en tester i indgangen, hvor forældrene skal undersøge om medbragt legetøj må tages med i afdelingen. Når børnene leger med brio tog, hvorpå der er magneter, skal der være en voksen sammen med dem. Nyt tilsynspunkt Der skal laves en politik om legetøj, som sendes til områdechefen inden 1. september. Forslag til udviklingspunkt KK: Bestyrelsen vil gerne arbejde med dagtilbuddets forventninger til forældrene. Kan forventningsafstemning være en del af arbejdet med pædagogisk kvalitet? JC: Ja, det kan vi gøre. Forslag til udviklingspunkt KK: I foreslår, at pædagogisk IT bliver et udviklingspunkt. JC: Vi har en beskrivelse af et projekt, der kan sættes i gang, men der er også konkrete tiltag ude i afdelingerne. Teamet vil afsætte penge til et mindre projekt end det tidligere foreslåede. Udviklingspunktet tager udgangspunkt i et ønske fra den tidligere bestyrelse, der ønskede mere fokus på inddragelsen af IT. Emnet har flere gange være drøftet i forældreråd, og lederne skal på kursus om brugen af pædagogisk IT. KK: IT er mere end computere og ipads, men kan være forskellige former for lego. Pædagogisk IT kan også være mere end sprog. HR og IN: Det er vigtigt, at det er en pædagogisk aktivitet. Ipads skal ikke bruges på passiv pasning, som nogle forældre kan frygte, fordi de måske selv bruger dem på den måde. KM: Der er en voksen, som skal gå forrest i brugen af pædagogisk IT. Forslag til udviklingspunkt Børn med særlige behov: IN: Der er stor viden rundt i dagtilbuddets afdelinger, og den vil vi gerne gøre til fælles viden. Den skal bredes ud og gøres aktiv til børnenes bedste. Vi bruger en bred forståelse af børn med særlige behov. Det er både børn med diagnoser og børn, som har en udfordring; f.eks. en der bider. Netværksgruppen er dannet, fordi det er vigtigt, at viden spredes mellem afdelingerne, og det er en vej til at fastholde medarbejdere, der kan få sparring med ligesindede. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 8 af 10

9 KK: Hvordan skaber vi et fleksibelt arbejdsredskab? Nogle fællesskaber kan have brug for midler mere end andre. Kan midlerne tilflyde særlige fællesskaber? IN: Modellen er under afprøvning. I år gør vi dette, og vi laver en evaluering og tager stilling til, om den kan bruges. AN: Er det for meget at have en netværksgruppe og et inklusions- og kreativitetsteam? IN: Inklusions- og kreativitetsvejlederen er også med i netværksgruppen. Vi vil med evalueringen forholde os til, om gruppen og teamet laver uhensigtsmæssige overlap. KK: Indsatser for børn med særlige behov er også gode indsatser for grønne børn. I kan med fordel bruge forebyggelsesstrategien og lave strategiske overvejelser om, hvordan jeres arbejde passer ind i den. 2. Dagtilbuddets bemærkninger til kvalitetsrapporten Generelle kommentarer til kvalitetsrapporten Evt. faktuelle korrektioner til rapporten 3. Drøftelse af hovedresultater Fremhævelse af særligt positive resultater/udviklinger Fremhævelse af bekymrende resultater/udviklinger 4. Drøftelse af udviklings- eller tilsynspunkter Udviklingspunkter Nye udviklingspunkter - Sprogvurderinger - Pædagogisk kvalitet herunder dagtilbuddets forventninger til forældre - Pædagogisk IT - Børn med særlige behov Tilsynspunkter Nyt tilsynspunkt - Politik for legetøj 5. Evt. øvrige drøftelser og aftaler 6. Evaluering af samtalen Deltagernes oplevelse af kvalitetsrapport og -samtale Evt. kommentarer eller forslag til næste samtale Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 9 af 10

10 Evaluering: Alle deltagere gav samtalen 8 eller 9 på en skala fra Kommentarer til mødet - Der er svært at lave en dynamisk samtale, når der er mange i lokalet. - Samtalen gav mulighed for at fortælle om det gode, der arbejdes med i dagtilbuddet, og alle fik mulighed for at tale. - Det var en god oplevelse at være med som førstegangsdeltager. - Der var mange emner på dagsordenen; måske for mange. Men det var godt at kunne præsentere sit eget emne. - Der var en god orden, og det var et godt møde, hvor det var nemt at komme med noget. - Samtalen sår mange frø, og bagefter kan vi vælge. - Det var godt møde med forskellig vinker. - Det var fornøjelse at læse kvalitetsrapporterne. Man kan mærke, at børnene er jeres kerne, og at det er kvalificeret arbejde. - Mødet var godt forberedt med gode oplæg. Man kunne være kommet lidt dybere ind i kvalitet med færre emner, men der blev talt om kvalitet. - Der var måske for mange ting på dagsordnen, men det er også udtryk for engagementet. I har været gode til at byde ind, og I har været disciplineret. Referat af kvalitetssamtale i forlængelse af kvalitetsrapport for 2013 Side 10 af 10