Videregående uddannelser 6
|
|
- Aage Kjær
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet at kunne sikre høj velstand og understøtte danske virksomheders konkurrenceevne. Højere uddannet arbejdskraft kan bidrage til mere vækst fx ved bedre at kunne udnytte avanceret teknologi, hvilket øger produktiviteten. De kan også øge kollegers produktivitet ved at lære fra sig. I Danmark har lidt under 4 pct. af de -34-årige en videregående uddannelse, hvilket svarer til det gennemsnitlige niveau i, se figur 6.1. Figur årige med en videregående uddannelse, CHL ISL 22 (21) MEX Anm.: Den internationale sammenligning er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Labour Force Survey. En større del af de danske data er dog på baseret på registerdata, hvilket kan påvirke sammenligneligheden mellem de danske og internationale tal. Da spørgeskemaundersøgelser har en tendens til at overvurdere uddannelsesniveauet, kan det danske uddannelsesniveau være undervurderet i en international sammenligning. For uddybende beskrivelse af de metodiske problemer med den internationale opgørelse, Kilde:. Uddannelsesniveauet har over en længere periode været stigende. Andelen af de -34-årige med en videregående uddannelse er steget fra 3 pct. i 23 til 4 pct. i 213, se figur 6.2. Det er hovedsageligt andelen med en professionsbachelor og kandidatuddannelse, der er øget, mens andelen med en erhvervsakademiuddannelse har ligget på et konstant niveau Figur årige med en videregående uddannelse, Videregående uddannelse i alt Kandidatuddannelse Anm.: Registerdata ekskl. indvandrere, da det ikke er muligt fuldt ud at belyse denne gruppes uddannelsesniveau. er inkl. universitetsbachelorer, som ikke har fuldført en kandidatuddannelse, hvilket udgør pct.-point i 23 og 6 pct.-point i 213. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Forventet fremtidig udvikling Optaget på de videregående uddannelser er steget med 3 pct. siden 29. Stigningen er sket på såvel professionsbachelorer, erhvervsakademi og bacheloruddannelser, Generelt ses en tendens til, at flere får en videregående uddannelse, men også den økonomiske krise bidrager formentlig til det store optag siden 29. Det skyldes, at det er mere attraktivt at påbegynde en uddannelse, når det er sværere for at finde beskæftigelse. I Danmark er sandsynligheden for at gå i gang med en videregående uddannelse, hvis ens forældre har lavt uddannelsesniveau, blandt de ti højeste i, Øget optag på de videregående uddannelser vil formentlig bidrage til at øge den sociale mobilitet yderligere. På baggrund af det hidtidige uddannelsesmønster kan man fremskrive, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der efter færdiggørelsen af 9. klasse, forventes at fuldføre en videregående uddannelse. Godt 6 pct. af dem, der færdiggjorde 9. klasse i 212, forventes at tage en videregående uddannelse inden for de efterfølgende år. Særligt forventes andelen med en kandidatuddannelse at stige til knap 3 pct., se figur 6.3. Der er sket en betydelig stigning i forhold til 199, hvor ca. 1 pct. af dem, der færdiggjorde 9. klasse, forventes at have en kandidatuddannelse i
2 6 Videregående uddannelser Figur 6.3 Forventet gennemførelse år efter 9. klasse, andel af beskæftigelsen i særligt de private serviceerhverv. 1 af årgang Det er regeringens mål, at Danmark skal være blandt de fem europæiske -lande med den højeste andel af højtuddannede i den private sektor i Anm.: Baseret på profilmodellen 212. er inkl. de universitetsbachelorer, som ikke har fuldført en kandidatuddannelse. Kilde: UNI C Statistik og Analyse. Det er regeringens målsætning, at 6 pct. af en årgang skal have en videregående uddannelse, heraf pct. en kandidatuddannelse. Med det nuværende uddannelsesmønster overopfyldes regeringens mål. Arbejdsmarkedstilknytning Gevinsten ved uddannelse øges, når dimittendernes kompetencer matcher virksomhedernes behov. I Danmark har 24 pct. af de beskæftigede i den private sektor en videregående uddannelse. Det er lidt under -gennemsnittet, se figur 6.4. Figur 6.4 Beskæftigede med en videregående uddannelse i den private sektor, Videregående udd. i alt Kandidatuddannelse ISL 14 (13) Anm.: Tallene dækker kun europæiske -lande. Kilde: Eurostat, specialkørsel. Produktivitetskommissionen har vist, at sammenlignet med andre lande udgør højtuddannede en mindre Blandt dimittender fra universiteterne er det hovedsageligt dimittenderne fra det tekniske, naturvidenskabelige eller samfundsvidenskabelige fagområde, der finder beskæftigelse i den private sektor, se figur 6.. Derudover finder dimittender fra erhvervsakademiuddannelser i høj grad beskæftigelse i den private sektor, Når sundhedsvidenskabelige kandidater i mindre grad finder beskæftigelse i den private sektor, skal det ses i sammenhæng med, at det danske sundhedsvæsen overvejende er offentligt. Figur 6. Andel privatansatte universitetsuddannede efter fagområder, Teknik Samfund Natur Sundhed Humaniora Anm.: Kandidatuddannede fra universiteterne. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik. 9 pct. af dimittenderne med en videregående uddannelse er uddannet inden for teknik, natur eller samfund. Det er lige over gennemsnittet i, se Factbook. Ledigheden blandt dimittenderne er blandt andet et udtryk for, om dimittendernes kompetencer efterspørges på arbejdsmarkedet, men afhænger også af fx konjunkturudviklingen. Ved at sammenligne ledigheden blandt dimittenderne fra de enkelte uddannelser med den gennemsnitlige ledighed, renses til dels for effekten af konjunkturerne. Sammenligningen kan således give en indikation på uddannelsens relevans 1 Produktivitetskommissionen, Danmarks produktivitet hvor er problemerne?,
3 for arbejdsmarkedet. Herved fremgår det, at der er visse uddannelser, hvor dimittenderne over flere år har betydelig merledighed end den gennemsnitlige dimittend. For de lange videregående uddannelser er dimittender fra fx medie og kommunikation, kunstneriske og æstetiske uddannelser samt arkitekter mere ledige end den gennemsnitlige dimittend fra lange videregående uddannelser. Derimod er blandt andet dimittender fra økonomi og merkantile uddannelser samt jurister mindre ledige, se figur 6.6. Figur 6.6 Relativ ledighed, dimittender fra udvalgte lange videregående uddannelser, Relativt til gennemsnitlig LVU 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, Arkitekter Kunstneriske og æstetiske fag Medie og kommunikation Økonomi/merkantil Jura , 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,, Anm: Værdien 1 svarer til den gennemsnitlige ledighed for personer med en lang videregående uddannelse. Opgørelsen inkluderer personer, som primo året har været dimittender i - år med den pågældende uddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. Se Factbook for samtlige videregående uddannelser. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Fra de mellemlange videregående uddannelser har blandt andet dimittender fra ernæringsuddannelser og kunstneriske og æstetiske fag en forholdsvis høj ledighed. Det samme er tilfældet for dimittender fra blandt andet biologi på de korte videregående uddannelser, For flere uddannelser ses en negativ sammenhæng mellem dimittendernes ledighed og deres indkomst, når de er i beskæftigelse. Fx har dimittender fra arkitektur henholdsvis medie og kommunikation en relativ høj ledighed og en relativ lav indkomst sammenlignet med gennemsnittet af dimittender med lange videregående uddannelser. Det omvendte er tilfældet for dimittender fra økonomi og merkantile uddannelser samt jurister, se figur 6.7. Figur 6.7 Relativ indkomst, dimittender fra udvalgte lange videregående uddannelser, Relativt til gennemsnitlig LVU 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4,2 Jura Arkitekter Medie og kommunikation 1,2 Økonomi/merkantil Kunstneriske og æstetiske fag ,6 1,4 1,,8,6,4,2 Anm: Værdien 1 svarer til den gennemsnitlige lønindkomst for personer med en lang videregående uddannelse, som har været dimittender i - år. Lønindkomsten er en opgørelse over månedsfortjeneste for fastlønnede i årene Fra er anvendt standardberegnet månedsfortjeneste. Se Factbook for samtlige videregående uddannelser. Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Der er generelt mindre spredning i dimittendernes relative indkomst end deres relative ledighed. Det gælder både inden for korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, Økonomisk incitament til uddannelse Tilskyndelsen til at tage en videregående uddannelse afhænger blandt andet af den enkeltes omkostning herved. Støtte til studerende under uddannelse gør det mere attraktivt at tage en uddannelse og sikrer, at flere har muligheden. Derudover påvirkes den enkeltes incitament til at tage en videregående uddannelse af den forventede efterfølgende løn og mulighed for beskæftigelse. I mange -lande har de studerende omkostninger ved at tage en videregående uddannelse. Det omvendte er gældende for danske studerende, se figur 6.8. Det skyldes, at i Danmark betales udgifterne til uddannelse af staten samtidig med, at studerende modtager uddannelsesstøtte, SU. 47
4 6 Videregående uddannelser Figur 6.8 Studerendes samlede nettoomkostninger til videregående uddannelse, 29 1 (1) GBR Købekraftskorrigerede USD pr. studerende Anm.: Studerendes nettoomkostninger er summen af omkostningerne til brugerbetaling og andre studierelaterede udgifter fratrukket studiestøtte. Nettoomkostningerne er angivet i nutidsværdier og justeret for de forskellige landes prisniveauer ved hjælp af købekraftspariteter. Kilde: og egne beregninger. Incitamentet til at tage en uddannelse afhænger også af gevinsten herved. Den gennemsnitlige disponible indkomststigning ved at tage en videregående uddannelse sammenlignet med en ungdomsuddannelse er i Danmark blandt de laveste i, se figur 6.9. Figur 6.9 Relative løngevinst ved videregående uddannelse ift. ungdomsuddannelse, CHL 29 (29) Anm.: Forskel i disponibel indkomst ved en videregående uddannelse relativt til en ungdomsuddannelse for -64-årige. For en del af landene er data opgjort i perioder forud for 211, Kilde: Danmarks forholdsvis lille forskel i disponibel indkomst skyldes blandt andet en relativt lille spredning i lønindkomsten og den progressive indkomstbeskatning. Alder ved fuldførelse Gennemfører studerende uddannelsen tidligere, står de til rådighed for arbejdsmarkedet med deres erhvervede kompetencer i længere tid. Derved øges gevinsten ved uddannelse for den enkelte og for samfundet. Andelen af studerende, der gennemfører deres videregående uddannelse, inden de fylder 26 år, er i Danmark i den nederste tredjedel af -landene, se figur 6.1. Figur 6.1 Andel af dimittender der er år eller yngre, 212 af de studerende () Anm.: Tallene dækker kun europæiske -lande. Vedrører første gennemførte videregående uddannelse, herunder universitetsbacheloruddannelser. For er data fra 211. Kilde: Eurostat og egne beregninger. En forholdsvis høj alder blandt danske studerende skyldes til dels forsinkelser før og under uddannelse. Den største del af det ekstra tidsforbrug fra afslutning af folkeskolen til færdiggørelse af en videregående uddannelse skyldes uddannelsespause. Det udgør mellem og 6 pct. af mertidsforbruget, For kandidatuddannelserne er studieforlængelse også en stor årsag til forsinkelse og udgør 26 pct. af mertidsforbruget. Det ekstra tidsforbrug blandt danske studerende er dog faldet siden 24. I gennemsnit bruger danske studerende 3,7 år ekstra i forløbet fra folkeskolen til afslutning af en kandidatuddannelse. Studerende på erhvervsakademi og professionsbachelor bruger henholdsvis 3,2 år og 2,9 år ekstra, se figur
5 Figur 6.11 Forventet ekstra tidsforbrug, År,,, Universitetskandidat, 4, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 3, 2, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1,,,,, Anm.: Baseret på profilmodellen 21. Mertidsforbrug består af 1. klasse, dobbelt ungdomsuddannelse, uddannelsespause, studieskift og studieforlængelse (rest tid). Kilde: UNI C Statistik og Analyse. Gennemførte og større planlagte initiativer Gennemførte initiativer: Aftaler om Vækstpakke 214. Uddannelsesinitiativer i vækstpakken, herunder øget brug af dimensionering af de videregående uddannelser, et enklere uddannelsesudbud og bedre faglige miljøer, større gennemsigtighed ved valget af videregående uddannelse samt flere uddannelsespladser til Det Blå Danmark. Handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser del 2. Regeringen har præsenteret Danmark et attraktivt uddannelsesland - 2. del af regeringens internationaliseringshandlingsplan, som fokuserer på at tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende. Styrket talentindsats på de videregående uddannelser. Folketinget vedtog i juni 214 lov om en styrket talentindsats på de videregående uddannelser, herunder mulighed for udmærkelse på eksamensbeviset og mulighed for at tage ekstra ECTS-point på en uddannelse. Reform af pædagoguddannelsen. Folketinget vedtog i december 213 lov om reform af pædagoguddannelsen. Reformen indebærer blandt andet tre specialiseringer, som har til formål at løfte fagligheden, styrke sammenhængen med praksis samt gøre pædagoguddannelsen mere relevant for arbejdsmarkedet. Større planlagte initiativer: Kvalitet og relevans i de videregående uddannelser. Regeringen har nedsat Udvalget for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser. Der er allerede fulgt op på en række af anbefalingerne fra udvalgets første rapport fra april 214 med vækstpakkens uddannelsesinitiativer. Udvalget vil komme med yderligere anbefalinger i løbet af 214. Analyse af taxameterordning. Regeringen har igangsat en analyse af uddannelsesinstitutionernes omkostningsstruktur i forbindelse med udbud af uddannelse. Baggrunden er, at regeringen, som det fremgår af regeringsgrundlaget, ønsker et mere hensigtsmæssigt tilskudssystem, der i højere grad understøtter høj kvalitet i uddannelserne. Udviklingskontrakter med videregående uddannelsesinstitutioner. Der skal for første gang indgås udviklingskontrakter for alle 37 videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet i samme forhandlingsforløb og med identiske pligtige mål for alle institutionstyper. Kontrakterne skal gælde for 2 til og med 217, og de fem pligtige mål er: 1) Bedre kvalitet i uddannelserne, 2) større relevans og øget gennemsigtighed, 3) bedre sammenhæng og samarbejde, 4) styrket internationalisering og ) øget social mobilitet. Institutionerne vælger herudover 3- selvvalgte mål som en del af udviklingskontrakten. 49
Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mere20 Regional vækst. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Den generelle udvikling i vækstvilkårene i Danmark dækker over en række regionale forskelle. Overordnet følger regionerne den samme udvikling hen over konjunkturerne, og mange af vækstudfordringerne er
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereVideregående uddannelser til fremtiden
Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereHvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser?
Bilag 2 Hvordan kan vi få mere for pengene på de videregående uddannelser? Disruptionrådets sekretariat November 217 Spørgsmål til drøftelse Ruster de videregående uddannelser godt nok til fremtidens konkurrence,
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereProfilmodel 2012 Videregående uddannelser
Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereINTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT
Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark
Læs mereEducation at a Glance 2017 Opsummering af OECD s Education at a Glance 2017 i et dansk perspektiv. September 2017
Education at a Glance 217 Opsummering af OECD s Education at a Glance 217 i et dansk perspektiv September 217 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Gruppering af uddannelser og anvendte begreber 3
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereFigur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder :
AC - Sekretariatet Den 25. august 2010 MO Dataark om studieadfærd 1. Universitetsbacheloruddannelser Figur 1.1: Fordeling af optagne på universitetsbacheloruddannelser fordelt på alder 2005-2010: 2005
Læs mereFleksibelt arbejdsmarked 15
Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne
Læs mereFOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten
Læs mereHvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA
Hvordan får 60pct. en videregående uddannelse? Af Martin Junge, DEA Fremskrivning af uddannelsesniveau med før økonomisk krise antagelser 05.12.2012 Tænketanken DEA 3 scenarier: 1. 60 %-målsætningen opnås
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereRegional vækst 20. Figur 20.2 Befolkningsudvikling i Østdanmark,
Regional vækst Mange af de nationale udfordringer og styrker i forhold til at skabe vækst og velstand går igen i alle dele af landet. Der er dog også en række regionale forskelle. For at sikre vækst og
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereSAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE
SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,
Læs mereDagpenge til nyuddannede
Dagpenge til nyuddannede Mange nyuddannede har allerede fundet et job, når de afslutter deres uddannelse. Måske har de haft kontakt til en eller flere arbejdspladser i løbet af deres uddannelse eller har
Læs mereFaktaark: Ungdomsuddannelser
Faktaark: Ungdomsuddannelser Disruptionrådets sekretariat Ungdomsuddannelserne i Danmark hviler på en stærk tradition med faglig stolthed. Langt størstedelen af alle unge fortsætter efter 9. eller 10.
Læs mereBilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereAkademikeres værdi for samfundet
Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.
Læs mereOmfang og konsekvenser af studiejobs
Omfang og konsekvenser af studiejobs ns hovedresultater Andelen af de studerende med et studiejob har været forholdsvis konstant over perioden 8-5. Der er således ikke umiddelbart tegn på, at Fremdriftsreformen
Læs mereHvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?
Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA
Læs mereDe engelsksprogede studerende
De engelsksprogede studerende Registeranalyse August 2018 Udgivet af Bredgade 40 1260 København K Tel.: 3544 6200 sfu@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer ISBN (elektronisk
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereAnalyse 8. marts 2015
8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereOverligger: Udda elser til fre tide
Analysepapiret har tidligere været fremsendt i juni 2017 Bilag C Overligger: Uddaelser til fretide I analysepapiret fremgår det, at regeringen har præsenteret et udspil til en reform af det forberedende
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereBESKÆFTIGELSESBAROMETER
BESKÆFTIGELSESBAROMETER 1 Udgivelse: Maj 2014 Udarbejdelse: Data udarbejdet af CEBR for DEA Redaktion: Forskningschef Martin Junge, DEA Design: Jacob Birch og Finn Wergel Dahlgren ISBN: 978-87-90772-77-2
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereLønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti
Lønforskel mellem faglærte og kandidatuddannede er blevet lidt mindre det seneste årti 15. oktober 218 1. Indledning Det danske arbejdsmarked har overordnet set været i stand til at håndtere den øgede
Læs merehar ikke SU-turister Analyse: Erhvervsakademierne
Analyse: Erhvervsakademierne har ikke SU-turister Danske Erhvervsakademier Nansensgade 19, 1366 København K, www.dkea.dk Kontakt Michael Rugaard, Sekretariatschef, Telefon: 23281548, E-post: mr@dkea.dk
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereUddannelser til fremtiden
Uddannelser til fremtiden Disruptionrådets sekretariat Juni 17 Executive summary Den internationale åbning af markeder, globaliseringen og den stadigt hastigere teknologiske og digitale udvikling giver
Læs mereUddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser. Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 13 Offentligt Uddannelsernes kvalitet og match Ambitioner for de videregående uddannelser Altingets Uddannelsespolitiske Netværk 11. oktober
Læs mereUddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser
Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at
Læs mere3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.
3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er
Læs mereHvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA
pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereFigur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK
3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt
Læs mereReduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere
09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret
Læs mereufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen
3 ud af 4 unge uden uddannelse har stået stille i uddannelsessystemet i mindst tre år 10.000 ufaglærte unge er hægtet af uddannelsesvognen Mere end 200.000 unge har i dag ikke en uddannelse ud over folkeskolens
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereKnap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder
Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereInaktive unge og uddannelse Nyt kapitel
Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereStor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne
Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereBørns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden
Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereHver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse
Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mereFLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE. 13. september Resumé:
13. september 2008 FLERE DANSKERE UNDER 25 PÅ ARBEJDSMARKEDET Resumé: - FÆRRE TAGER EN UDDANNELSE Arbejdsstyrken blandt unge i alderen 16-25 år, der ikke er under uddannelse, er steget med næsten 11.000
Læs mereVÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for
Læs mereUdbud og efterspørgsel i Danmark og Norden. Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Udbud og efterspørgsel i Danmark og Norden Tirsdag d. 29/11-16 Horsens V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) md@ae.dk Temperaturen på arbejdsmarkedet i Norden Unges uddannelsesniveau
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereBilag om korte videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette
Læs mereEN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV
EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV JULI 2009 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Problemstillinger...3
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereDerfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen
Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereFremtidens arbejdskraftsbehov. Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Twitter)
Fremtidens arbejdskraftsbehov Fredag 29. april 2016 Horsens v. MEAmidt V. Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl @MiePihl(på Twitter) Udvikling i arbejdsstyrken frem til 2025 Færre faglærte og flere med længere
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs mere