Subjektivitet i periferien
|
|
- Bent Villadsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Subjektivitet i periferien Både fremmed- og andetsprogslærere har i årtier anvendt en kommunikativ pædagogisk tilgang med det formål at give deres elever, studerende eller kursister sproglige kompetencer til at kunne udføre sproghandlinger på en situationstilpasset måde i forskellige sprogbrugssituationer (Lund 1996). De senere års forskning har imidlertid ført til en forståelse af at sproglæring ikke alene handler om at tilegne sig kommunikative kompetencer, men at læringsprocessen er en social praksis hvorigennem de lærende er i interaktion med hinanden, eller med dem der taler målsproget, forhandler sproglig betydning, social position og identitet (Norton 2000). Spørgsmålet er derfor hvilke subjektive læreprocesser de lærende gennemgår i forbindelse med arbejdet med kommunikative problemløsningsopgaver, tasks, i det kommunikative læringsrum (Pedersen 2009): Hvordan kan den kommunikative undervisning inddrage de lærendes personlige erfaringer med at være sproglærende? Det har været et centralt spørgsmål i et sprogpædagogisk udviklingsprojekt jeg deltager i sammen med en gruppe lærere der underviser voksne i dansk som andetsprog på et sprogcenter, og i denne artikel vil jeg præsentere nogle erfaringer fra projektet og pege på nogle perspektiver de kan have for en sprogpædagogisk udvikling der har de lærendes empowerment på dagsordenen. En kommunikativ lektion I et undervisningsforløb med et hold kursister på danskuddannelse 2 modul 2 og 3 blev der undervist i emnet»naboer«. I en af lektionerne observerede jeg undervisningen sammen med en af projektdeltagerne, som også deltog i nogle af undervisningsaktiviteterne. michael svendsen pedersen Lektor, Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet misvpearuc.dk 38 s progforum Indhold 11_SprogForum_57(4k).indd 38 07/02/
2 Det empiriske materiale der blev produceret under observationen, bestod i videooptagelse med et fast kamera der indfangede det meste af holdet under ét, lydoptagelser af nogle af grupperne under gruppearbejde samt observationsnoter. Lektionen starter med at læreren uddeler små kort til kursisterne med beskrivelse af forskellige»nabosituationer«, f.eks.»du vil invitere din nabo på kaffe, hvad siger du?«,»din nabo spiller høj musik, hvad siger du?«kursisterne (K) skal derefter to og to gennemspille en dialog ud fra de beskrevne situationer, hvor de skiftes til at spille»nabo«. En af grupperne går i gang med den første nabosituation: k1: (Læser op af seddel)»din nabo kommer med en kage. Hvad siger du?«k2: Min nabo, hvad? k1: Din nabo kommer og med en kage. Hvad siger du? k2: Ah, jeg siger. Ja, han inviterer mig i si... k1: Ja, han kommer til dig. k2: Ja, jeg kommer siger... Hvad siger jeg? Nej, det ved jeg ikke fordi min nabo har... k1: (drilsk) xxx? (latter) k2: Fordi min nabo har inviteret to gange sidst. De kommer ikke. k1: Det er et eksempel... de kommer til dig med kage. k2: Nej, nej, nej, jeg siger jeg kommer, ja. k1: Nej, din nabo kommer til dig med en kage. Hvad siger du? k2: [Aah, ja. Jeg siger: Vil du gerne komme med ind, vi snakker sammen, vi drikker kaffe, vi spiser kager. Ja. k1: Det er rigtigt. k2: Okay. Til at begynde med har k2 ikke forstået spørgsmålet og må have det gentaget. Men der er stadigvæk problemer som synes at bestå i at hun ikke helt har forstået hvad situationen går ud på. Tilsyneladende opfatter hun det sådan at naboen inviterer indenfor, og her ved hun ikke hvad hun skal svare fordi hun har erfaringer med at naboinvitationer ikke fører til noget. k2 gør hende så opmærksom på at der er tale om»et eksempel«, altså en nabosituation der er designet til brug for undervisning og ikke en personligt oplevet situation. k1 kan se at k2 stadig tror at der er tale om en invitation fra naboen til at komme på besøg, og præciserer endnu engang at situationen er den at naboen kommer med en kage. Så forstår k2, og hun svarer på en måde der passer til situationen:»vil du gerne komme med ind, vi snakker sammen, vi drikker kaffe, vi spiser kager. Ja.«s prog forum
3 Der er på mange måder tale om et»klassisk«kommunikativt forløb: Kursisterne få en kommunikativ opgave de skal løse: Udarbejde en situationstilpasset dialog til en bestemt nabosituation. Processen med at løse denne opgave fører til kommunikation på to forskellige niveauer: Kommunikation om opgaven og kommunikation i nabosituationen, og på begge niveauer løses opgaven gennem forhandlingsprocesser. I kommunikationen om opgaven forhandler k1 og k2 om den umiddelbare sproglige forståelse:»min nabo, hvad?«desuden forhandler de om hvad nabosituationen helt præcis går ud på:»nej, din nabo kommer til dig med en kage. Hvad siger du?«men der er også en forhandling der går ud på at afklare den kommunikative opgaves status som pædagogisk opgave i forhold til nabosituationer»i virkeligheden«. At kunne gennemføre dialoger i nabosituationer er for så vidt en kommunikativ kompetence kursisterne har brug for i deres hverdagsliv, hvilket også er grunden til at underviserne har taget emnet»naboer«op. I den lektionsplan lærerne har udarbejdet til lektionen til brug for diskussionen mellem projektdeltagerne skriver de:»emnet om naboer er udsprunget af at vi flere gange har oplevet kursister, som gerne vil i kontakt med deres naboer, men ofte har svært ved dette, og de har sommetider følt sig misforstået. Nogle af kursisterne har desuden givet udtryk for en sprogbarriere i forbindelse med mindre konflikter med naboer«. I kursisternes opgaveløsningsproces forhandler de sig imidlertid frem til at resultatet ikke skal være baseret på deres umiddelbare hverdagserfaringer, men skal holde sig inden for de rammer der er opstillet for den pædagogisk-kommunikative opgave. En sådan forhandling finder sted når k2 begynder at fortælle om sine erfaringer med at invitere naboer:»fordi min nabo har inviteret to gange sidst. De kommer ikke«, og k1 derefter gør opmærksom på at der er tale om»et eksempel«. Det bliver yderligere bekræftet når k1 efter at k2 har sagt:»vil du gerne komme med ind, vi snakker sammen, vi drikker kaffe, vi spiser kager«, evaluerer svaret ved at sige»det er rigtigt«. Den kommunikative opgave er rigtigt løst. Da først k1 og k2 har forhandlet sig frem til hvordan opgaven skal løses, svarer k2 på en måde der viser at hun er med på hvordan et situationstilpasset svar skal udformes. Undervejs i processen bidrager læreren (L) også til den sproglige forhandling ved at gå fra par til par og hjælpe med betydningsafklaring af ord, f.eks. forskellen mellem»spille«og»lege«, og ikke mindst med afklaring af den pragmatisk mest hensigtsmæssige måde at formulere sig i situationen på: 40 s prog forum
4 l: Hvis du kommer ned i kælderen, og din nabo hun vasker tøj, så kan du sige det på en pæn måde:»undskyld, hvornår er du færdig? Jeg vil gerne vaske tøj efter dig«. Så bliver det positivt. Så du siger ikke:»jeg tager dit tøj ud for jeg skal vaske tøj, eller jeg ringer til politiet«. Så bliver det negativt; så bliver problemet større. Dette svarer helt til det formål lærerne har beskrevet i lektionsplanen:»at kursisterne får redskaber/idéer og sproghandlinger til at komme i kontakt med deres naboer og håndtere evt. konflikter«gennem aktiviteter hvor»kursisterne skal producere sproghandlinger som er hensigtsmæssige ud fra den givne situation«. Efter at have arbejdet sig igennem et par dialoger begynder k1 og k2 at udfolde sig mere kreativt: k1: (læser op af seddel)»din nabo skal på ferie, og hun spørger om du vil passe hendes kat. Hvad siger du?«k2: Jeg siger:»undskyld, jeg skal ikke hjælpe dig fordi jeg har en stor hund hjemme (k1 griner). Jeg tror jeg skal hjælpe dig med stor problem bagefter«. k1: Og hvis du har ikke hund, hvad siger du? k2: (latter) Jeg siger:»jeg har ikke én hund, jeg skal hjælpe dig«. xxx jeg siger:»skal du på ferie? Hvor lang tid er du ikke hjemme?«jeg siger»okay«. k1: Hvad kan din kat spise? Hvor mange gange per dag spise? k2: Ja.»Hvad spiser din kat, og hvad laver du med din kat? Går du en tur med din kat? Hvad jeg skal lave?«der er nu ikke bare tale om at reproducere en bestemt skabelon, men om at opdigte nye scenarier ud fra skiftende præmisser:»jeg har en hund og kan derfor ikke passe din kat; jeg har selv en kat og kan derfor også passe din«, hvorefter k1 og k2 i fællesskab finder på ting som kan indgå i en fortsat dialog: Hvor lang tid naboen er væk, hvad katten skal have at spise osv. Udgrænsning af personlige erfaringer I denne analyse af undervisningslektionen har jeg betragtet den som et eksempel på kommunikativ sprogundervisning, og fundet en række træk som hører til i en sådan form for undervisning: Der er en problemløsningsopgave der skal løses gennem kommunikation, og som giver deltagerne lejlighed til at udvikle de kommunikative kompetencer de kan få brug for i tilsvarende situationer i deres hvers prog forum
5 dagsliv. Undervejs er der igennem forhandlingsprocesser og lærernes input mulighed for sproglig opmærksomhed, således at de lærende ud over et flydende sprog også kan udvikle et korrekt sprog. Endelig kan den kreativitet der også udvises i opgaveløsningen, bidrage til at de lærende udvikler et nuanceret sprog. Men selvom lektionen var tilrettelagt og blev gennemført som en kommunikativ undervisningslektion, blev den det først som resultatet af en forhandlingsproces. Som vi så, havde k2 lidt svært ved at komme i gang med løsningen af opgaven fordi hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle sige. Det der tilsyneladende bremsede for hendes sproglige produktion, var at hun troede hun skulle tage udgangspunkt i en selvoplevet situation. Da k1 har forklaret hende at det er et»eksempel«, kan hun begynde at udfolde sig kommunikativt kreativt. k2 s personlige hverdagserfaringer med nabosituationer der har lært hende at en invitation kan føre til en afvisning blev således udgrænset i den kommunikative opgaveløsning og erstattet med kreativ opfindsomhed. Ved nærmere eftersyn viser det sig at flere af kursisterne inddrog deres egne oplevelser med naboer i Danmark, men det skete uden for eller i udkanten af den kommunikative pædagogiske dagsorden. Vi kan nu prøve at vende tilbage til lektionen og se på andre situationer hvor de lærende inddrager deres egne erfaringer med at kommunikere med deres naboer. Gensyn med den kommunikative lektion Her er to kursister der er færdige med at løse deres opgaver, og mens de venter på at de andre skal blive færdige, benytter de ventetiden til at snakke om naboer, nu ikke som»eksempler«, men ud fra oplevelser fra hverdagslivet: k3: Okay vi snakker sammen hvem er din nabo? k4: Jeg har, normal jeg har en nabo lever tæt på min hus, og jeg har en nabo over min hus. Den nabo tæt på huset, den nabo tæt på huset er gammel mand, jeg tror 66, 65, 66 år. Jeg tror han er pensionist nu ikke arbejder. Han vil ikke snakke med han fordi vi ikke snakker dansk så godt, så han ikke forstår engelsk, men den anden nabo over min hus... k3: Snakker du små snak din nabo, hej? k4: Den anden nabo har xxx, og han også hjælpe mig nogen gange jeg har et stort tag (?) xxx jeg ønsker han vil gerne hjælpe mig lidt. 42 s prog forum
6 k3: Hvad synes du, du har en god nabo. k4: Jeg tror det er ok, jeg forstår han fordi vi er ikke dansker, så jeg ved ikke hvad tænker. k3: Jeg har samme system med min nabo fordi han kommer fra Danmark. Jeg kommer fra Brasilien (...) Nu vi ikke snakker fordi jeg har ikke kontakt altid. Måske jeg går i haven, jeg leger med min hund, han udenfor, jeg siger hej. Men min mand snakker sammen altid med ham. Jeg er lidt svær at snakke alting fordi xxxx fordi udtalen. Derefter fortæller K3 mere uddybende om hvordan man omgås naboer i Brasilien. Denne dialog er ikke en nabosituation, men en dialog om hvordan kursisterne oplever sig selv som andetsprogstalende i forhold til deres naboer, og her kommer nogle andre dimensioner ind. De positionerer sig selv som andetsprogstalende der har et mangelfuldt sprog:»vi ikke snakker dansk så godt«,»lidt svær at snakke alting fordi xxx fordi udtalen«, og de mener at det har en betydning for hvordan de bliver opfattet af naboen:»han vil ikke snakke med han fordi vi ikke snakker dansk så godt«. Derudover positionerer de sig som ikke-danskere:»vi er ikke dansker«, eller de føler sig måske snarere positioneret som ikke-danskere af deres naboer, og tager en identitet som ikke-dansker på sig. Kursisterne ser altså sig selv ikke bare som andetsprogslærende eller -brugere, men som personer der er sprogligt underlegne og nationalt udenfor, og de oplever at det har betydning for deres mulighed for at bruge sproget og blive en del af et lokalt fællesskab. Her i udkanten af den kommunikative lektion handler det altså ikke alene om at have de rette kommunikative kompetencer, men også om at kunne bruge sproget til at blive anerkendt som legitim sprogbruger (Norton 2000), som etnisk anderledes, som ligeværdigt medlem af sociale fællesskaber. Sådanne identitetsprocesser er igen forbundet med den kulturelle erfaringsbaggrund kursisterne har med sig, f.eks. erfaringer og oplevelser med naboskab i deres oprindelsesland. Hverdagserfaringer og læringskultur De lærere der havde planlagt lektionen, fortæller at de i en tidligere lektion havde bedt kursisterne om at interviewe hinanden om deres naboer og tage noter fra interviewene. På grundlag af disse noter udformede lærerne så små tekster som denne: s prog forum
7 Mahmouds uvenlige nabo. Mahmoud har en meget uvenlig nabo. Det er en gammel dame som bor med sin hund. Hunden er også sur. Den gør hele tiden når folk går forbi. Mahmoud flyttede ind i sin lejlighed for kort tid siden og han bagte en kage til sin nye nabo, men naboen blev ikke glad for kagen. Hun sagde nej tak og lukkede hurtigt døren igen. Mahmoud tror det er fordi hun ikke kan lide udlændinge. Det er interessant at kursisterne allerede i interviewopgaven sådan som det afspejles i denne tekst fortalte hinanden om deres personlige erfaringer med nabosituationer: Deres egne forsøg på at komme i kontakt med danskere og deres oplevelse af at se sig selv som afvist udlænding; men da teksterne blev inddraget i undervisningen, blev de anvendt til kommunikative lytteøvelser hvor den ene kursist læser op og den anden lytter med henblik på at forstå hvad der bliver sagt. Personlig erfaring gled således i baggrunden til fordel for fokus på kommunikative kompetencer. Både i processen fra interviews til lytteøvelser og i det lektionsforløb jeg har beskrevet, handler kursister og elever således på en måde som fører til reproduktion af en kommunikativ undervisning hvor der arbejdes med lingvistisk og pragmatisk kompetence i relation til eksempler på nabosituationer. Denne reproduktion sker bl.a. ved at omforme fortællinger om personlige erfaringer med at forhandle identiteter, selvforståelser og adgang til sociale fællesskaber og gøre dem til kommunikative aktiviteter, hvorved erfaringerne med at være andetsprogsbruger og -lærende udgrænses. I undervisningen indgår kursisterne dermed i en bestemt institutionaliseret læringskultur (Pedersen 2013). Denne læringskultur giver dem adgang til at deltage på bestemte måder ved at anvende de kulturelle ressourcer i form af kommunikative aktiviteter som læringskulturen stiller til rådighed; men læringskulturen udgrænser også bestemte handlemåder, læringsformer og personlige erfaringer. Pædagogiske perspektiver Den institutionaliserede læringskultur indeholder dermed nogle begrænsninger for kursisternes muligheder for som van Lier udtrykker det at tænke selv (»think for yourself«) og tale på egne vegne (»speak for yourself«), og det åbner for kritiske sprogstudier hvilket han uddyber på denne måde: 44 s prog forum
8 »The students should develop their own ways of thinking, based on their own developing positions, going in their own chosen direction. At the same time they should do so with full participation in the sociocultural groups of which they are members. They should furthermore learn to speak in ways that connect their words to their thoughts, and that connect both to their self, their identities, and their social affiliates. This means, they should develop their own socially situated authoritative voice in the target language«(van Lier 2004: 189). For sprogpædagogikken indebærer det ændringer af læringskulturen, således at den kommunikative undervisning indgår i en pædagogisk tilrettelæggelse der tager udgangspunkt i kursisternes modsætningsfyldte erfaringer med at være andetsprogsbrugere og -lærende, giver dem mulighed for at reflektere over og analysere disse erfaringer og til at problematisere og udfordre den måde de positioneres på i sociale sammenhænge. Kursisterne skal have situationstilpasset kommunikativ kompetence, men også være i stand til at tale det nye sprog med deres egen stemme. I forbindelse med udviklingsprojektet blev der åbnet for en sådan pædagogisk udvikling ved f.eks. at eksperimentere med kommunikative problemløsningsopgaver der tog udgangspunkt i kursisternes personlige og kollektive overvejelser over om de skulle gå til modultest eller ej, og ved at arbejde med æstetiske læreprocesser i relation til litterære tekster. Litteratur Lund, Karen (1996). Kommunikativ kompetence hvor står vi? Sprogforum nr. 4, årg. 2. Norton, Bonny (2000). Identity and Language Learning. Gender, ethnicity and educational change. Harlow: Longman. Pedersen, Michael Svendsen (2009). Kommunikative problemløsningsopgaver hvad kan en task (ikke)? I: Henriksen, Carol & Julia de Molade & Marianne Hjorth Nielsen (red.). Sproglærer lær at lære fra dig! Roskilde: Institut for Kultur og Identitet, RUC. Pedersen, Michael Svendsen (2013). Billeder i hovedet etniske minoritetsdrenge i erhvervsuddannelse. I: Jørgensen, Christian Helms (red.). Drenges veje. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Van Lier, Leo (2004). The Ecology and Semiotics of Language Learning. A sociocultural perspective. Massachusetts: Kluwer Academic Publishers. s prog forum
Kritiske potentialer i sprogpædagogisk
Kritiske potentialer i sprogpædagogisk praksis Siden 1970 erne har den pædagogiske dagsorden inden for sprogundervisning i stort omfang været kommunikativ, således at målet med undervisningen har været
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereHvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?
Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning? Anna-Vera Meidell Sigsgaard & Anne Holmen Flersprogede elever udgør en stor ressource, når klassen skal i gang med at
Læs mereELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden.
ELEV PROFIL II De kompetencer der er brug for i fremtiden. Selvledelse Det betyder, at: Indskoling (0. 3. kl. ) Mellemtrin (4. 6- klasse) Udskoling (7. 9. klasse) gå i gang med nye Undervisningsparathed,
Læs mereKulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG
Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier
Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6
Læs mereEtniske minoritetsdrenge valg og frafald
Etniske minoritetsdrenge valg og frafald Et udviklings - og aktionsforskningsarbejde igangsat af Fastholdelseskaravanen, Ministeriet for Børn og Undervisning økonomisk støttet af Den Europæiske Socialfond
Læs mereHvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?
Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,
Læs mereArtikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC
Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereFoto: Museum Vestsjælland
Målgruppe: Modtagelsesklasser (mellemtrinnet) Din historie - min historie - vores historie Fagområder: Dansk som andet sprog, historie Kort beskrivelse: Din historie - min historie - vores historie er
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereKlassekabalen: Lejrskole Bror, min bror
Du skal se to film om traditioner o o Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal lære o o o o o At tale på dansk om forskellige traditioner i Danmark. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereSubjektivitet og flersprogethed
tidsskrift for sprogog kulturpædagogik nummer 57. oktober 2013 Subjektivitet og flersprogethed»lad være med at undervise i noget som du ikke føler stærkt for om du nu elsker eller hader det. Alt for ofte
Læs mereBørnehave i Changzhou, Kina
Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen
Læs mereUnderstøttende sprogstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereHØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE
HØJSKOLEN SOM GENVEJ TIL UDDANNELSE FOR UDSATTE UNGE LENE INGEMANN BRANDT, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE, AALBORG UNIVERSITET. FOLKEOPLYSNING I FORANDRING. SEPTEMBER 2018 HØJSKOLEN SOM GENVEJ
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mere7. Håndtering af flerkulturelle besætninger
7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs mereHvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø
i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs meresker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?
Tanker og følelser Kapitel 3: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 Vi tænker hele tiden, og tankerne kommer i forskellige størrelser. Vi kan have store tanker, små tanker og dem midtimellem. Følelser findes også i
Læs mereSprogskolekursister. Skoletjenesten 7. juni lørdag den 4. juni 16
Sprogskolekursister Skoletjenesten 7. juni 2016 Ditte Dræby Sproglærer på Københavns Sprogcenter siden 2009 Underviser på DU2 og DU3 Specialiseret i dansk for udlændinge Udlændingestyrelsens dansklærerteam
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 2. Kommunikation
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 2 MODUL 2 Aktiviteter Forberedende aktivitet: Inddeling i hold. Film: Animeret introduktion til emnet kommunikation. Samtale på klassen: Opfølgning på animeret
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereInterkulturel Kommunikation
Interkulturel Kommunikation Af Solveig Hvidtfeldt Sygeplejerske, Ma i Køn og Kultur, Cand. comm er og etnisk ligestillingskonsulent i Københavns Kommune Dagsorden Præsentation af min undersøgelse Præsentation
Læs mereOpsamling på det afsluttende møde i børnepanelet
Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereResume af 3 evalueringsrapporter
!1 Resume af 3 evalueringsrapporter - En forskningsbaseret evaluering af programaktiviteter i det landsdækkende projekt Ta fat om dansen, der er projektstyret af Dansehallerne og støttet af Nordea-fonden.
Læs mereEn kur mod sygefravær
En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek
Læs mereØje for børnefællesskaber
Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning
Læs mereHvordan har du det i børnehaven?
Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej 40. DK -
Læs mereDet er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...
Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................
Læs mereProjekt livshistorie. Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression.
+ Projekt livshistorie Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression. + Indhold: Udgangspunktet og spørgsmålene Projektets opbygning Teorier om motivation Dynamik
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereDen næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereBilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1
Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1 I har været i Børnenes Madhus i et par dage, og I har været ude ved de marietime nyttehaver i går på muslingefarmen... Først kunne jeg godt tænke mig
Læs mereBILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland
BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første
Læs mereOpdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne:
Opdeling af elevernes besvarelser fra spørgeskemaerne: Fokuspunkter Elevcentrering Informanternes svar -Føler du dig aktiv eller passiv i opgaverne - hvorfor? -Føler du mere eller mindre ejerskab over
Læs mereBegynderdidaktik og flersprogethed. Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet
Begynderdidaktik og flersprogethed Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet petra.dhansen@hum.ku.dk I dag: Ø Om projektet Tidligere sprogstart ny begynderdidaktik med
Læs mereLæreplaner 2015. Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder
Læreplaner 2015 Overskriften for indsatsområdet: Sproglig udvikling Status/sammenhæng eller årsag for valg af indsatsområder Sprog er en vigtig forudsætning for at kunne udtrykke sig og kommunikere med
Læs mereInterviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?
Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereLærervejledning: Bolig og naboskab. Indhold. 1. Overordnede mål for undervisningen
Lærervejledning: Bolig og naboskab Indhold 1. Overordnede mål for undervisningen 2. Målgruppe 3. Forløbets faser 4. Tilrettelæggelse 4.1 Forberedelsesfasen 4.2 Gennemførelsesfasen 4.3 Efterbehandlingsfasen
Læs mereMy monster has four eyes
Ord og chunks læres i meningsfulde sprogbrugssituationer Birgit Henriksen & Jette von Holst-Pedersen Denne artikel beskæftiger sig med sprogs og dermed sprogfagenes grundsubstans: nemlig ord og chunks
Læs mereAt fortælle sig selv igen Projektarbejde og kulturmøders betydning i sprogtilegnelsesperspektiv
At fortælle sig selv igen Projektarbejde og kulturmøders betydning i sprogtilegnelsesperspektiv DPU Sommer 2013 Marie Meier & Knud Øllgaard Vejleder Karen Lund Rysensteen-projektet Disposition for præsentationen
Læs mereBilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van
Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren
Læs mereKultur & Læring? Kulturregion Storstrøm. Beth Juncker Professor
Kultur & Læring? Kulturregion Storstrøm Beth Juncker Professor 23/12/2016 2 23/12/2016 3 Faxe kommune vil være et godt sted at leve og opleve - og være kendt for et godt, mangfoldigt og aktivt kultur og
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereKonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder
Lektion 5 Spørgeteknik Dias 1/11 Spørgeteknik Formålet med denne lektion er at forstå værdien af at stille gode og nyttige spørgsmål at kende forskel på nyttige og unyttige spørgsmål at øve at stille nyttige
Læs mereKreativitet i leg og bevægelse. Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund
Kreativitet i leg og bevægelse Praksisnært udviklingsprojekt i Albertslund Pædagogisk konsulentopgave Case Børnehuset Troldehøj i Albertslund Kommune anvendte Trine Munkøe som pædagogisk konsulent på udviklingsprojektet
Læs mereOM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE
1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 0. 3. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Hvad er børns rettigheder? Modulet indledes med en snak om ordet rettigheder. Her arbejdes med elevernes forforståelse i forhold
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!
Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereFravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF
Fravær, motivation og deltagelse på Frederiksberg HF Anne Görlich ANALYSER AF DELTAGELSE OG MOTIVATION EMPIRISK MATERIALE KLASSERUMSOBSERVATIONER To centrale observationer: 1. Tavleundervisningen er den
Læs mereKonference Hjerteforeningen Den 17. november 2011
Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereLærings- & trivselsbarometer
Lærings- & trivselsbarometer - hvordan du styrker din formidling og undervisning ved hjælp af elevernes feedback En vejledning til underviseren. Indhold Materialer Barometret Som man spørger, får man svar
Læs mereSpor af sproglig identitet i samtaler
Spor af sproglig identitet i samtaler AF CATHERINE E. BROUWER Der findes efterhånden mange udlændinge, som har boet i Danmark i mange år og som taler det danske sprog flydende. Som dansktalende hollænder
Læs mereInterkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj
Interkulturel kompetence på danske efterskoler Iben Jensen 9. maj Plan Begrebet interkulturel kompetence En model og teorien bag Hvad er det eleverne skal mestre? Work in progress (vil gerne have jeres
Læs mereUndervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen
Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereSamarbejdsbaseret problemløsning
Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive
Læs mereDer er nogle gode ting at vende tilbage til!
Der er nogle gode ting at vende tilbage til! Artikel af Janick og Gitte Janick og jeg sidder over frokosten og taler, han fortæller lidt om, hvad hans tid på Parkvænget går med og hvordan han selv har
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereLeg, læring og spil. - brikker til en ny læringskultur. Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet
Leg, læring og spil - brikker til en ny læringskultur Carsten Jessen Center for Undervisningsudvikling og digitale medier Aarhus Universitet It-pædagogik - findes en særlig it-pædagogik? - har børn særlige
Læs mereElevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
Læs mereFritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013
Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen
Læs mereMichael Svendsen Pedersen Lektor på Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet
ER LÆREBOGEN DØD? Michael Svendsen Pedersen Lektor på Institut for Pædagogik og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet Man skal være forsigtig med hvad man siger man kan pludselig blive stillet over
Læs mereKlubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog
Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til
Læs merePraksisanbefalinger for den tidligere sprogstart
Praksisanbefalinger for den tidligere sprogstart Petra Daryai-Hansen, Københavns Universitet/Københavns Professionshøjskole Hanne Thomsen, Københavns Professionshøjskole 25. maj 2018 L æ r i n g s m å
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereObservation af undervisning - et casestudie af praksis
FRA Observation af undervisning - et casestudie af praksis Lavet af: Helle Bjerg, Ane Kirstine Brandt, Anita Monnerup Pedersen, Tina Thilo Ledelse og Organisatorisk læring, Forsknings- & Udviklingsafdelingen
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereMåler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles?
Måler vi det, der læres, eller lærer vi det, der kan måles? Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges rationaler i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgs-diskurs Identitetsdannelse
Læs mereForbered dit barn til udredning på Hejmdal
Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer
Læs mere