IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer"

Transkript

1 AC IMPEDANSBEGREBET - SPOLEN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer

2 Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del (X L ) Side 1 Impedansbegrebet - Spolen

3 Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del (X L ) Side 2 Impedansbegrebet - Spolen

4 Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del (X L ) Umiddelbart efter vi slutter kontakten i DC kredsløbet her til højre, vil hele klemspændingen ligger sig over spolens reaktive del, fordi spolen selvinducere en stor elektromotorisk kraft: e s = dφ dt N eller e s = di dt L (se evt. videoer om spolen påtrykt DC spænding) Side 3 Impedansbegrebet - Spolen

5 Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del (X L ) Umiddelbart efter vi slutter kontakten i DC kredsløbet her til højre, vil hele klemspændingen ligger sig over spolens reaktive del, fordi spolen selvinducere en stor elektromotorisk kraft: e s = dφ dt N eller e s = di dt L Strømmen i en spole må derfor være 0 A, når spændingen over den er maksimal Side 4 Impedansbegrebet - Spolen

6 Spolens faseforskydning: En spole består egentlig af en resistiv del (R) og en ideel reaktiv del (X L ) Umiddelbart efter vi slutter kontakten i DC kredsløbet her til højre, vil hele klemspændingen ligger sig over spolens reaktive del, fordi spolen selvinducere en stor elektromotorisk kraft: e s = dφ dt N eller e s = di dt L Strømmen i en spole må derfor være 0 A, når spændingen over den er maksimal Strømmen vil herefter vokse og være maksimal når spændingen over den er 0 V Side 5 Impedansbegrebet - Spolen

7 Spolens faseforskydning: Hvis vi nu overfører dette princip til en spole påtrykt en AC spænding, Side 6 Impedansbegrebet - Spolen

8 Spolens faseforskydning: Hvis vi nu overfører dette princip til en spole påtrykt en AC spænding, og samtidig forestiller os at spolen ingen resistans har, så må spolens ideelle del (reaktive del) altså hele tiden gennemløbes af en strøm som er 90 grader bagud ift. påtrykte spænding. Side 7 Impedansbegrebet - Spolen

9 Spolens faseforskydning: Hvis vi nu overfører dette princip til en spole påtrykt en AC spænding, og samtidig forestiller os at spolen ingen resistans har, så må spolens ideelle del (reaktive del) altså hele tiden gennemløbes af en strøm som er 90 grader bagud ift. påtrykte spænding. Strømmen i en spole må derfor være 0 A, når spændingen over den er maksimal Strømmen vil herefter vokse og være maksimal når spændingen over den er 0 V Side 8 Impedansbegrebet - Spolen

10 Spolens faseforskydning: Hvis vi nu overfører dette princip til en spole påtrykt en AC spænding, og samtidig forestiller os at spolen ingen resistans har, så må spolens ideelle del (reaktive del) altså hele tiden gennemløbes af en strøm som er 90 grader bagud ift. påtrykte spænding. Strømmen i en spole må derfor være 0 A, når spændingen over den er maksimal Strømmen vil herefter vokse og være maksimal når spændingen over den er 0 V Strøm og spænding i et kredsløb illustreres ofte med et vektordiagram, hvori strømvektorens placering altid er ift. spændingsvektoren. En strøm der er 90 grader bagud (som her), skal altså vises som her til højre: Side 9 Impedansbegrebet - Spolen

11 Spolens faseforskydning: Hvis vi nu overfører dette princip til en spole påtrykt en AC spænding, og samtidig forestiller os at spolen ingen resistans har, så må spolens ideelle del (reaktive del) altså hele tiden gennemløbes af en strøm som er 90 grader bagud ift. påtrykte spænding. Strømmen i en spole må derfor være 0 A, når spændingen over den er maksimal Strømmen vil herefter vokse og være maksimal når spændingen over den er 0 V Strøm og spænding i et kredsløb illustreres ofte med et vektordiagram, hvori strømvektorens placering altid er ift. spændingsvektoren. En strøm der er 90 grader bagud (som her), skal altså vises som her til højre: Side 10 Impedansbegrebet - Spolen

12 Spolens reaktans (X L ): Denne modstand mod at feltet ændrer sig i en spole kaldes for spolens reaktans (X L ), og er årsagen til faseforskydningen. Reaktansen bestemmes af to ting: Spolen selvinduktionskoefficient / induktans (L) Spændingens frekvens (f) Side 11 Impedansbegrebet - Spolen

13 Spolens reaktans (X L ): Denne modstand mod at feltet ændrer sig i en spole kaldes for spolens reaktans (X L ), og er årsagen til faseforskydningen. Reaktansen bestemmes af to ting: Spolen selvinduktionskoefficient / induktans (L) Spændingens frekvens (f) På formel kan en spoles reaktans (induktiv reaktans) beskrives ved følgende sammenhæng: X L = 2π f L Ω Side 12 Impedansbegrebet - Spolen

14 Spolens reaktans (X L ): Denne modstand mod at feltet ændrer sig i en spole kaldes for spolens reaktans (X L ), og er årsagen til faseforskydningen. Reaktansen bestemmes af to ting: Spolen selvinduktionskoefficient / induktans (L) Spændingens frekvens (f) På formel kan en spoles reaktans (induktiv reaktans) beskrives ved følgende sammenhæng: X L = 2π f L Ω Jo bedre spolen er til at selvinducere en spænding over sig (L), og jo oftere man tænder og slukker (f), jo mindre vil strømmens effektiv værdi være fordi denne strøm derfor ikke kan nå at vokse så meget Side 13 Impedansbegrebet - Spolen

15 Den ideelle spoles optagne strøm: Denne modstand mod at feltet ændrer sig i en spole kaldes for spolens reaktans (X L ), og er årsagen til faseforskydningen. Reaktansen bestemmes af to ting: Spolen selvinduktionskoefficient / induktans (L) Spændingens frekvens (f) På formel kan en spoles reaktans (induktiv reaktans) beskrives ved følgende sammenhæng: X L = 2π f L Ω Størrelsen af strømmens effektive værdi (I) i kredsen her til højre kan beregnes med Ohms lov: I = U XL X L A (gælder kun når kreds er tabsfri) Side 14 Impedansbegrebet - Spolen

16 Den reelle Spole eksemplificeret: Men nu har en spole jo en resistiv del, så lad mig illustrere hvordan dette håndteres med et eksempel. U AC = 230 V f = 50 Hz R = 30 Ω L = 70 mh Side 15

17 Den reelle Spole eksemplificeret: Men nu har en spole jo en resistiv del, så lad mig illustrere hvordan dette håndteres med et eksempel. U AC = 230 V f = 50 Hz R = 30 Ω L = 70 mh Spolens reaktans beregnes: X L = 2π f L Side 16

18 Den reelle Spole eksemplificeret: Men nu har en spole jo en resistiv del, så lad mig illustrere hvordan dette håndteres med et eksempel. U AC = 230 V f = 50 Hz R = 30 Ω L = 70 mh Spolens reaktans beregnes: X L = 2π f L X L = 2π 50 0,07 X L = 22 Ω Side 17

19 X L = 22 Ω, R = 30 Ω Spolens impedans kan nu beregnes på flere måder: Side 18

20 X L = 22 Ω, R = 30 Ω Spolens impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X L 90 Side 19

21 X L = 22 Ω, R = 30 Ω Spolens impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X L 90 Z φ = Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 kompleks polær form Side 20

22 X L = 22 Ω, R = 30 Ω Spolens impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X L 90 Z φ = Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 kompleks polær form Kompleks rektangulær form: Z φ = R + ix L Side 21

23 X L = 22 Ω, R = 30 Ω Spolens impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X L 90 Z φ = Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 kompleks polær form Kompleks rektangulær form: Z φ = R + ix L Z φ = 30 + i22 Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 Side 22

24 X L = 22 Ω, R = 30 Ω Spolens impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X L 90 Z φ = Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 kompleks polær form Kompleks rektangulær form:z φ = R + ix L Z φ = 30 + i22 Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 Trigonometrisk (Pythagoras): Z = R 2 + X L 2 Z = Z = 37, 2 Ω Side 23

25 X L = 22 Ω, R = 30 Ω Spolens impedans kan nu beregnes på flere måder: Som vektorer: Z φ = R 0 + X L 90 Z φ = Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 kompleks polær form Kompleks rektangulær form: Z φ = R + ix L Z φ = 30 + i22 Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 Trigonometrisk (Pythagoras): Z = R 2 + X L 2 Z = Z = 37, 2 Ω φ = tan 1 Side 24 X L R φ = tan φ = 36, 3

26 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 Hvis kredsen sluttes vil der løbe en strøm i kredsen, som er faseforskudt med netop samme vinkel φ ift. den på kredsen påtrykte spænding. Side 25

27 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 Hvis kredsen sluttes vil der løbe en strøm i kredsen, som er faseforskudt med netop samme vinkel φ ift. den på kredsen påtrykte spænding. Side 26

28 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 Hvis kredsen sluttes vil der løbe en strøm i kredsen, som er faseforskudt med netop samme vinkel φ ift. den på kredsen påtrykte spænding. Strømmens størrelse: I = U AC Z I = ,2 I = 6, 18 A Side 27

29 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 Hvis kredsen sluttes vil der løbe en strøm i kredsen, som er faseforskudt med netop samme vinkel φ ift. den på kredsen påtrykte spænding. Strømmens størrelse: I = U AC Z I = ,2 I = 6, 18 A Strømmen kunne man også have beregnet komplekst: I φ = U AC 0 Z φ Side 28

30 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 Hvis kredsen sluttes vil der løbe en strøm i kredsen, som er faseforskudt med netop samme vinkel φ ift. den på kredsen påtrykte spænding. Strømmens størrelse: I = U AC Z I = ,2 I = 6, 18 A Strømmen kunne man også have beregnet komplekst: I φ = U AC 0 Z φ I φ = ,2 36,2 I φ = 6, 18 A 36, 3 Side 29

31 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 Denne strøm (I) kan opdeles i to komposanter, idet spolens resistive del siges at optage en wattstrøm (I W ), mens spolens reaktive del siges at optage en wattløs strøm (I WL ) I = IW + IWL Side 30

32 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 Spændingerne over hhv. spolens resistans (R) og spolens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: Side 31

33 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 Spændingerne over hhv. spolens resistans (R) og spolens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: U R = I R Side 32

34 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 Spændingerne over hhv. spolens resistans (R) og spolens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: U R = I R U R = 6,18 30 U R = 185 V Side 33

35 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 Spændingerne over hhv. spolens resistans (R) og spolens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: U R = I R U R = 6,18 30 U R = 185 V U XL = I X L Side 34

36 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 Spændingerne over hhv. spolens resistans (R) og spolens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: U R = I R U R = 6,18 30 U R = 185 V U XL = I X L U XL = 6,18 22 U XL = 136 V Side 35

37 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 Spændingerne over hhv. spolens resistans (R) og spolens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: U R = I R U R = 6,18 30 U R = 185 V U XL = I X L U XL = 6,18 22 U XL = 136 V U Z = U R + U XL = 230 V Side 36

38 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 Spændingerne over hhv. spolens resistans (R) og spolens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: U R = I R U R = 6,18 30 U R = 185 V U XL = I X L U XL = 6,18 22 U XL = 136 V U Z = U R + U XL U Z = , ,3 U Z = 230 V 0 Side 37

39 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 Spændingerne over hhv. spolens resistans (R) og spolens reaktans (X L ) kan beregnes med Ohms lov: U R = I R U R = 6,18 30 U R = 185 V U XL = I X L U XL = 6,18 22 U XL = 136 V U Z = U R + U XL = 230 V Side 38

40 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 De i kredsen afsatte effekter: Side 39

41 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 De i kredsen afsatte effekter: I impedansen Z afsættes: Den tilsyneladende effekt S S = U I VA Side 40

42 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 De i kredsen afsatte effekter: I impedansen Z afsættes: Den tilsyneladende effekt S S = U I VA I resistansen R afsættes: Virkeeffekten P P = U I cos φ W Side 41

43 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 De i kredsen afsatte effekter: I impedansen Z afsættes: Den tilsyneladende effekt S S = U I VA I resistansen R afsættes: Virkeeffekten P P = U I cos φ W I reaktansen X afsættes: Den reaktive effekt Q Q = U I sin φ var Side 42

44 X L = 22 Ω, R = 30 Ω, Z φ = 37, 2 Ω 36, 3 I φ = 6, 18 A 36, 3 I eksemplet giver disse: S = U I S = 230 6,18 = 1420 VA P = U I cos φ P = 230 6,18 cos 36,3 = 1145 W Q = U I sin φ Q = 230 6,18 sin 36,3 = 841 var Side 43

IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer

IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN. Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S. Diagrammer AC IMPEDANSBEGREBET - KONDENSATOREN Faseforskydning mellem I og U Eksempel: R, X og Z I og U P, Q og S Diagrammer Kondensatorens faseforskydning: En kondensator består alene af ideel reaktiv del (X C ),

Læs mere

Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg

Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Kompendie Slukkespoler og STAT COM anlæg Indhold Slukkespoler... 3 Diagram over 60-10 kv station... 3 Grundlæggene vekselspændingsteori... 4 Jordingsformer...12 Direkte jordet nulpunkt...12 Slukkespolejordet

Læs mere

SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient)

SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient) SPOLER (DC) Princippet (magnetiske felter) Induktion og selvinduktion Induktans (selvinduktionskoefficient) Princippet Hvis vi betragter kredsskemaet her til højre, og fokuserer på delen med sort stregfarve,

Læs mere

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A

Facit 12. Opgave 1. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω. a) Beregn U1 U2 U3 U4 U 300 I = = = 6A Facit 12 Opgave 1 R1 = 5 Ω R2 = 10 Ω R4 = 20 Ω ΣR = 50 Ω a) Beregn U1 U2 U3 U4 I = = = 6A R 50 U 1 = I x R 1 = 5 x 6 = 30V U 2 = I x R 2 = 6 x 10 = 60V U 4 = I x R 4 = 6 x 20 = 120V U 3 = U - U 1 + U 2

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk Frembringelse af vekselstrøm Når en ledersløjfe drejes i et homogent (ensartet) magnetfelt, opstår der i ledersløjfen en sinusformet vekselspænding. Denne ændrer under drejningen ikke kun sin størrelse,

Læs mere

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011

Lektionsantal: Uddannelsesmål: Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11. Underviser: EST/JBS. Efterår 2011 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 11 Lektionsantal: Modulet tilrettelægges med i alt 136 lektioner Uddannelsesmål: Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne

Læs mere

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/ Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding

Læs mere

Komplekse tal i elektronik

Komplekse tal i elektronik Januar 5 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase-forskyder strømme og spændinger,

Læs mere

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er

Læs mere

MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel

MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel Ved beregning af kredsløb med flere masker og flere elektromotoriske kræfter (E), er det ofte ret besværligt at løse for ubekendte uden hjælpeværktøjer. Side

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober - 12. oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5

Fredericia Maskinmesterskole Afleverings opgave nr 5 Afleverings opgave nr 5 Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) opgave 1: Serieforbindelse af impedanser:

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb

Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni 2015 Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der ønskes behandlet ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb 1+2+3 (på nær afsnit 3.3) i

Læs mere

Komplekse tal i elektronik

Komplekse tal i elektronik 3/-8 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase -forskyder strømme og spændinger,

Læs mere

Måleteknik Effektmåling

Måleteknik Effektmåling Måleteknik Effektmåling Formål: Formålet med øvelsen er at indøve brugen af wattmetre til enfasede og trefasede målinger. Der omtales såvel analog som digitale wattmeter, men der foretages kun målinger

Læs mere

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave

Læs mere

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers

Læs mere

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Side 1/1 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 6 mandag 02.02.09 1 2 Gennemgang af opgaver fra sidst: Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende): bog

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)

Læs mere

Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A

Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A Abstract This paper describes waves in electrical AC-circuits, and how the voltage drop over reactive components varies with the frequency of the waves. The voltage drops over capacitors, inductors and

Læs mere

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

ELT2 ØVELSESVEJLEDNING. Fasekompensering af lysstofarmatur

ELT2 ØVELSESVEJLEDNING. Fasekompensering af lysstofarmatur ELT2 Fasekompensering af lysstofarmatur ELT2 ØVELSESVEJLEDNING Fasekompensering af lysstofarmatur Advarsel! Vi skal udtrykkelig gøre opmærksom på, at en vekselspænding på 230 V eller derover er forbundet

Læs mere

EL 1 formelsamling 2015 version 20 Side 1 af 19

EL 1 formelsamling 2015 version 20 Side 1 af 19 EL 1 formelsamling 015 version 0 Side 1 af 19 Ohm DC lov U = I Ohm AC lov U = I, hvor Z = + X Joule lov P = U I Effekttab P = I Indhold SI systemet, de syv grundenheder ( Système International d Uniés

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Beregning af kortslutningsstrømme Forudsætninger for beregninger af kortslutningsstrømme. Størrelsen af den kortslutningsstrøm, der i tilfælde af en kortslutning i en lavspændingsinstallation vil gennemløbe

Læs mere

Grundlæggende elektroteknik

Grundlæggende elektroteknik indføring i den fysik og matematik, der udgør den teoretiske basis for arbejdet med elektriske energiinstallationer. Målgruppen er primært studerende ved erhvervsakademierne og maskinmesterskolerne. Bogen

Læs mere

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt

ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt ELLÆRENS KERNE- BEGREBER (DC) Hvad er elektrisk: Ladning Strømstyrke Spændingsforskel Resistans Energi og effekt Atomets partikler: Elektrisk ladning Lad os se på et fysisk stof som kobber: Side 1 Atomets

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Flerfaset belastning 3-faset vekselstrøm Mindre belastninger tilsluttes normalt 230 V, hvorimod større belastninger, for at begrænse strømmen mest muligt, tilsluttes 2 eller 3 faser med eller uden nul.

Læs mere

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan Matematik 1 Semesteruge 4 5 (25. september - 6. oktober 2006 side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 4 og 5 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer af selvstudium med

Læs mere

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram

- Henføring af impedanser fra sekundærside til primærside og omvendt - Vektordiagram 1. Enfasede transformeres virkemåde a) Virkemåde, herunder bestemmelse af: - Induceret elektromotorisk kraft - Amperevindingstal - Omsætningsforhold b) Vektordiagram ved: - Tomgang - Induktiv og kapacitiv

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole

Fredericia Maskinmesterskole Tilladte hjælpemidler: Formelsamling,lærebøger(med evt. egne notater), regnemaskine og PC som opslagsværk (dvs. opgaven afleveres håndskrevet) Opgave 1: Spoler med jernkerne I en spole med jernkerne er

Læs mere

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn

til undervisning eller kommercielt brug er Kopiering samt anvendelse af prøvetryk El-Fagets Uddannelsesnævn Lysrørs faktorer For at et lysstofrør kan tænde, er der to faktorer, som skal opfyldes: 1. Varme glødetråde 2. Høj tændspænding Disse to faktorer opnås på forskellig vis, alt efter hvilken lysstofrørs-koblingsmetode,

Læs mere

Grundlæggende. Elektriske målinger

Grundlæggende. Elektriske målinger Grundlæggende Elektriske målinger Hvad er jeres forventninger til kurset? Hvad er vores forventninger til jer 2 Målbeskrivelse - Deltageren kan: - kan foretage simple kontrolmålinger på svagstrømstekniske

Læs mere

MULIGHEDER FOR ETABLERING AF EN FYSISK MODEL AF ET ELNET

MULIGHEDER FOR ETABLERING AF EN FYSISK MODEL AF ET ELNET Kursus 31765 Energifagpakkeprojekt MULIGHEDER FOR ETABLERING AF EN FYSISK MODEL AF ET ELNET Thorbjørn Vest Andersen Rikke Helbirk Jensen János Hethey Morten Stryg s031842 s031925 s031793 s031916 Vejledere

Læs mere

Teori om lysberegning

Teori om lysberegning Indhold Teori om lysberegning... 1 Afstandsreglen (lysudbredelse)... 2 Lysfordelingskurve... 4 Lyspunktberegning... 5 Forskellige typer belysningsstyrke... 10 Beregning af belysningsstyrken fra flere lyskilder...

Læs mere

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse

FORMELSAMLING. Indholdsfortegnelse FOMELSAMLNG ndholdsfortegnelse ndholdsfortegnelse... EL-LÆE...3 Ohm s lov:...3 Effekt lov:...3 egler ved måling:...3 egler ved serieforbindelser:...3 egler ved prllelforbindelser:...4 egler ved blndede

Læs mere

Kenneth Wosylus opg 1.xmcd 1/3

Kenneth Wosylus opg 1.xmcd 1/3 1. I en spole med jernkerne er viklingens resistans 45 Ω. Spolen serieforbindes med en resistans R. Serieforbindelsen tilsluttes en vekselspænding på 230 V, 50 Hz. Herved bliver spændingen over resistansen

Læs mere

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB EE Basis, foråret 2010 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT4 1 Emner for idag Kondensatorer Spoler TidsaGængige kredsløb Universalformlen

Læs mere

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter

Læs mere

1 Løsningsforslag til årsprøve 2009

1 Løsningsforslag til årsprøve 2009 1 Løsningsforslag til årsprøve 009 Opgave 1 Figur 1 viser en tegning af en person der står på en skrænt og smider en sten ud over vandet. Vandet har overflade i t-aksen. Stenen følger grafen for funktionen

Læs mere

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport.

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007

Kjaranstadir Vandkraftværk E-AFP 1, forår 2007 1. Kabler 1.1 Indledning I projektet er to ledere som der skal blive redegjort for valg af deres tværsnits areal. Det er trefase 400 V line fra turbine huset til sommer huset som flutter de 22 kw der blev

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Opgave 1 Opskriv følgende vinkler i radianer 180, 90, 135, 270, 60, 30.

Opgave 1 Opskriv følgende vinkler i radianer 180, 90, 135, 270, 60, 30. Opgaver Polære koordinater Opgave 1 Opskriv følgende vinkler i radianer 180, 90, 15, 70, 60, 0. Opgave Bestem sin π Opgave. Et punkt p i xy-planen er givet ved de kartesiske koordinater,. Bestem p s polære

Læs mere

M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni-juli 2016

M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni-juli 2016 M4EAU1. Eksamensspørgsmål juni-juli 2016 Spørgsmål Emne Afsnit (vejledende) Øvelse Emner, der skal behandles ved eksaminationen 1 Elektriske grundbegreber og jævnstrømskredsløb 1+2+3 (på nær afsnit 3.3)

Læs mere

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Parallel kobling af kondensatorer: Side 1 DC Kondensatoren - parallelkobling Parallel kobling af kondensatorer: Hvis

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling

Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling Nulstrømme i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling 29. august 2011 TKS/TKS 1. Indledning... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Problemstilling... 1 1.3 Metode... 2 1.4 Tidshorisont... 2 2. Den inducerende

Læs mere

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag

Torben Laubst. Grundlæggende. Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag Torben Laubst Grundlæggende Polyteknisk Forlag DIA- EP 1990 3. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. Indledning Transformeres principielle

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Vektorfunktioner vha. CAS

Vektorfunktioner vha. CAS Vektorfunktioner vha. CAS 1 Forord Vi skal i de kommende uger arbejde med emnet Vektorfunktioner ved: 1) at I selv arbejder med siderne 3 10 som en opstart. Siderne baserer sig på CAS-programmet TI-Nspire.

Læs mere

BRUGSANVISNING MODEL

BRUGSANVISNING MODEL BRUGSANVISNING MODEL Tillykke med Deres nye multimeter, før De går igang med at bruge produktet, bedes De læse denne brugsanvisning grundigt. I. ANVENDELSE Dette kategori III multimeter kan anvendes til

Læs mere

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk

Læs mere

Elektroteknik 3 semester foråret 2009

Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Side 1/2 Elektroteknik 3 semester foråret 2009 Uge nr. Ugedag Dato Lektions nr 10 mandag 02.03.09 33 34 Gennemgang af opgaver fra sidst: Se side 3 Gennemgang af afleveringsopgaver fra sidst Nyt stof(vejledende):

Læs mere

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen Kredsløbsfunktioner Lad os i det følgende betragte kredsløb, der er i hvile til t = 0. Det vil sige, at alle selvinduktionsstrømme og alle kondensatorspændinger er nul til t = 0. I de Laplace-transformerede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Jan.-jun. 2010 Institution Grenaa Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik A Michael

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Htx Fysik

Læs mere

Grundlæggende El-varmeteknik

Grundlæggende El-varmeteknik AB&CO Gruppens Grundlæggende El-varmeteknik Verdens hurtigste introduktion til elektrisk opvarmning er Dansk. Side 1 af 18 1. Elektricitet og Haveslangen Der er skrevet meget om grundlæggende el-teknik.

Læs mere

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel Juni 2000 MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel Opgave 1. (a) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen y 8y + 16y = 0. (b) Find den fuldstændige løsning til differentialligningen

Læs mere

Udbygning og forstærkning af Energinet.dk's 400 kv linje Idomlund - Tjele.

Udbygning og forstærkning af Energinet.dk's 400 kv linje Idomlund - Tjele. Udbygning og forstærkning af Energinet.dk's 400 kv linje Idomlund - Tjele. Diplomingeniørprojekt Institut for energiteknik Aalborg Universitet Den. 14. september 2016 7 semester v/ Det Teknisk- Naturvidenskabelige

Læs mere

Technote. Aktuator Frese OPTIMA. Anvendelse. Funktioner aktuator DN15-DN32. Funktioner aktuator DN40-DN50. Normer og Standarder.

Technote. Aktuator Frese OPTIMA. Anvendelse. Funktioner aktuator DN15-DN32. Funktioner aktuator DN40-DN50. Normer og Standarder. Side 1 af 7 Anvendelse Proportional eller 3-punkt modulerende kontrol af Frese OPTIMA ventiler i varme-, køle-, ventilations- og aircondition Funktioner aktuator D-DN32 Nominel slaglængde 2.0... mm. 3-punkt

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008 KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 27. juni 2008 Tilladte hjælpemidler: Medbragt litteratur, noter og lommeregner. Der må besvares

Læs mere

3.3 overspringes. Kapitel 3

3.3 overspringes. Kapitel 3 M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim

FYSIK RAPPORT. Fysiske Kræfter. Tim, Emil, Lasse & Kim FYSIK RAPPORT Fysiske Kræfter Tim, Emil, Lasse & Kim Indhold Indledning... 2 Newtons love... 3 1. Lov: Inertiloven... 3 2. Lov: Kraftloven... 3 3. Lov: Loven om aktion/reaktion... 3 Kræfter... 4 Formler:...

Læs mere

Mit kabel lyder bedre end dit!

Mit kabel lyder bedre end dit! Mit kabel lyder bedre end dit! Af Kaj Reinholdt Mogensen www.kajmogensen.dk Virkeligheden er at det ikke er kablet som lyder af noget, men derimod kombinationen af apparaternes elektriske egenskaber, deres

Læs mere

FYSISK MODEL AF ET ELNET

FYSISK MODEL AF ET ELNET Specialkursus 3 ugers kursus FYSISK MODEL AF ET ELNET Thorbjørn Vest Andersen Rikke Helbirk Jensen János Hethey Morten Stryg s031842 s031925 s031793 s031916 Vejledere Esben Larsen Mogens Henriksen 2005-06-24

Læs mere

Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen i Loldrup

Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen i Loldrup Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen i Loldrup Diplom Afgangsprojekt Nicolaj Nielsen Institut For Energiteknik Aalborg Universitet Den. 14. november 2013 Titel: Relæbeskyttelse af 150/60 kv stationen

Læs mere

Operationsforstærkere

Operationsforstærkere OPamps 1/12215 Kompendium / noter til: Operationsforstærkere Links til afsnit: Generelt, Splitsupply, Impedanskonverter, Delta_Ui_Fejl, Noninverting_Amp, Inverting_Amp, Summationsforstærker, Single_Supply,

Læs mere

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

MM501 forelæsningsslides

MM501 forelæsningsslides MM501 forelæsningsslides uge 37, 2010 Produceret af Hans J. Munkholm 2009 bearbejdet af Jessica Carter 2010 1 Hvad er et komplekst tal? Hvordan regner man med komplekse tal? Man kan betragte udvidelsen

Læs mere

Tillæg til CMOS Integrated Circuit Simulation with LTspice IV vedrørende kursus 31001,

Tillæg til CMOS Integrated Circuit Simulation with LTspice IV vedrørende kursus 31001, Tillæg til CMOS Integrated Circuit Simulation with LTspice IV vedrørende kursus 31001, Elektriske Kredsløb 1 1. Oversigt over komponentudvalg i kursus 31001, Elektriske Kredsløb 1. På de følgende sider

Læs mere

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4 El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.

Læs mere

Betjeningsvejledning Dansk/Norsk Elma 2600

Betjeningsvejledning Dansk/Norsk Elma 2600 Betjeningsvejledning Dansk/Norsk Elma 2600 DK: 63 98 562 128 NO: 80 223 38 INDHOLDFORTEGELSE SIDE SIKKERHEDS INFORMATION....... SYMBOLFORKLARINGER SIKKERHEDSFORANSTALTNNGER.. VEDLIGEHOLDELSE. GENEREL BESKRIVELSE...

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

Teknisk-økonomisk model og analyse for kabellægning af 60 kv luftledninger

Teknisk-økonomisk model og analyse for kabellægning af 60 kv luftledninger Teknisk-økonomisk model og analyse for kabellægning af 60 kv luftledninger P2 Projekt Gruppe B223 INS Basis, Energiteknik Aalborg Universitet 25. maj 2009 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Basisår Energiteknik

Læs mere

24 DC til DC omformer

24 DC til DC omformer 24 DC til DC omformer Der er forskellige principper, der kan anvendes, når ønsket er at konvertere mellem to DC spændinger. Skal der reduceres en spænding, kan en lineær spændingsdeler med to modstande

Læs mere

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8. Efterår 2011

Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8. Efterår 2011 Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 8 Lektionsantal: ca. 162 Uddannelsesmål: 1. Formål. Den studerende skal, efter uddannelsens gennemførelse, have en elektroteknisk viden vedrørende

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 3.

Eksamen i Calculus. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. 3. Eksamen i Calculus Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet. januar 7 Dette eksamenssæt består af 9 nummererede sider med afkrydsningsopgaver.

Læs mere

Den ideelle operationsforstærker.

Den ideelle operationsforstærker. ELA Den ideelle operationsforstærker. Symbol e - e + v o Differensforstærker v o A OL (e + - e - ) - A OL e ε e ε e - - e + (se nedenstående figur) e - e ε e + v o AOL e - Z in (i in 0) e + i in i in v

Læs mere

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m)

Kapitel 10. B-felt fra en enkelt leder. B (t) = hvor: B(t) = Magnetfeltet (µt) I(t) = Strømmen i lederen (A) d = Afstanden mellem leder og punkt (m) Kapitel 10 Beregning af magnetiske felter For at beregne det magnetiske felt fra højspændingsledninger/kabler, skal strømmene i alle ledere (fase-, jord- og eventuelle skærmledere) kendes. Den inducerede

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Svingninger & analogier

Svingninger & analogier Fysik B, 2.år, TGK, forår 2006 Svingninger & analogier Dette forsøg løber som tre sammenhængende forløb, der afvikles som teoretisk modellering og praktiske forsøg i fysiklaboratorium: Lokale 43. Der er

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Preben Holm - Copyright 2002

Preben Holm - Copyright 2002 9 > : > > Preben Holm - Copyright 2002! " $# %& Katode: minuspol Anode: pluspol ')(*+(,.-0/1*32546-728,,/1* Pilen over tegnet for spændingskilden på nedenstående tegning angiver at spændingen kan varieres.

Læs mere

Noter til elektromagnetisme

Noter til elektromagnetisme Noter til elektromagnetisme Martin Sparre www.logx.dk 20-06-2007 1 Elektrostatik Coloumbs lov F Q = 1 qq r r 4πε 0 r r 2 r r Det elektriske felt: F Q (r) = QE(r), E(r) = 1 q i r r i 4πε 0 r r i i 2 r r

Læs mere

Facit 16. Opgave 1 U = 2000 V R1 = R2 = R3 = R4 = 10Ω. Afbryder. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse

Facit 16. Opgave 1 U = 2000 V R1 = R2 = R3 = R4 = 10Ω. Afbryder. Dansk El-Forbund sikre din uddannelse Facit 6 Opgave R R U 000 V R R R R 0Ω Afbryder R R a) Find den samlede modstand i kredsen, når afbryderen er åben (afbrudt) R + R 0 + 0 0Ω R + R 0 + 0 0Ω R + + 0Ω R + R R + R 0 0 b) Find den samlede modstand

Læs mere

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB

KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB EE Basis, foråret 2010 KREDSLØBSTEORI 10 FORELÆSNINGER OM ELEKTRISKEKREDSLØB Jan H. Mikkelsen EE- Basis, Kredsløbsteori, F10, KRT1 1 Emner for idag IntrodukEon El kurset Kredsløbsteori Formål og indhold

Læs mere

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017

Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 2017 Besvarelser til Calculus Ordinær Eksamen - 3. Januar 17 Mikkel Findinge Bemærk, at der kan være sneget sig fejl ind. Kontakt mig endelig, hvis du skulle falde over en sådan. Dette dokument har udelukkende

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

LCR-opstilling

LCR-opstilling LCR-opstilling 4206.00 2013-09-18 AA4206.00 Beskrivelse Udstyret består af Resistorer (modstande): 24,9 kω / 3,3 kω / 1,0 kω / 1,0 kω (1 %) Induktorer (spoler): 4,7 mh / 1,8 mh (5 %) Kapacitorer (kondensatorer):

Læs mere