7. juni by Nøgletal 2017 NØGLETAL 2017

Transkript

1 1 6-by Nøgletal BY NØGLETAL 2017

2 2 6-by Nøgletal 2017 Indholdsfortegnelse Sammendrag 4 Socioøkonomiske nøgletal 5 De kommunale regnskaber og budgetter 9 Vejområdet 14 Kollektiv trafik 15 Skoleområdet 19 Fritidsområdet 25 Biblioteksområdet 27 Kulturområdet 30 Sundhedsområdet 32 Dagpasning for børn 34 Tandplejen 42 Familieforanstaltninger 45 Ældreområdet 50 Beskæftigelsesområdet 55 Det specialiserede socialområde 57 Administrationsudgifter 64 Ansvaret for rapportens hovedområder har været fordelt mellem kommunerne på følgende måde: Esbjerg: København: Randers: Odense: Aalborg: Aarhus: Skoleområdet, fritidsområdet, kulturområdet og biblioteker Tandpleje, sundhedsområdet og familieforanstaltninger Ældreområdet og de specialiserede socialområde De kommunale regnskaber og budgetter, dagtilbud og SFO Vejområdet, kollektiv trafik og beskæftigelsesområdet Sekretariatsfunktion, administration og socioøkonomiske nøgletal KOLOFON 6-by Nøgletal 2017 udgives af Esbjerg Kommune Københavns Kommune Aarhus Kommune Odense Kommune Randers Kommune Aalborg Kommune Indholdet af 6-by Nøgletal 2017 må gengives med kildeangivelse Forside Fabulab (genoptrykt fra 2015-udgaven)

3 3 6-by Nøgletal 2017 Forord 6-bynøgletalsrapporten udgives hvert andet år i et samarbejde mellem Randers, Esbjerg, Aalborg, Odense, København og Aarhus Kommuner. Årets rapport er den anden udgave, hvor der primært tages udgangspunkt i regnskabstal, mens der tidligere som udgangspunkt blev anvendt budgettal. Nøgletallenes hovedformål er at skabe grobund for sammenligning af udgifts- og serviceniveauer på tværs af landets største kommuner. Der er ikke tale om en facitliste, men nærmere et udgangspunkt for at dykke dybere ned i de forskelle, der kan observeres i de forskellige sektorer. I visse tilfælde kan en række faktorer - som eksempelvis forskellig konteringspraksis - vanskeliggøre direkte sammenligninger. Men tallene og tabellerne er et indspark til undring, debat og kritisk stillingtagen til kerneydelserne i de kommunale velfærdsinstitutioner. Kort sagt er udgivelsen et forsøg på at synliggøre, hvordan kommunerne forvalter midlerne og leverer service til borgerne. God læselyst! Signaturforklaring ( 0 / - ) Værdien 0 optræder i flere tabeller. Der kan være flere årsager hertil. For det første angiver 0 selve værdien 0, eller det kan være udtryk for, at værdien i den pågældende tabelcelle er mindre end halvdelen af enheden (afrunding). For det andet angiver værdien 0 ligeledes, at der ikke er nogen aktivitet/noget forbrug på netop dette område. Tegnet - angiver de tilfælde, hvor tallet ikke kan forekomme eller opgøres (eksempelvis områder den givne kommune ikke konterer på). For forklaring af konkrete værdier henvises til de enkelte kommuner.

4 4 6-by Nøgletal 2017 Sammendrag Tabel 01 - Hovednøgletal, nettodriftsudgift pr. indbygger - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Indtægter i alt (Tabel 14) Kasseforøgelse/kasseforbrug (Tabel 14) Nettolån (Tabel 14) Skattefinansieret område i alt (Tabel 14) Skattefinansieret nettodriftsudgift i alt (Tabel 14) Heraf: Vejområdet (Tabel 18) Skoleområdet ekskl. skolefritidsordning (Tabel 24) Fritidsområdet (Tabel 34) Biblioteksområdet (Tabel 37) Kulturområdet (Tabel 40) Dagpleje, daginstitutioner og skolefritidsordninger (Tabel 47) Kommunal tandpleje (Tabel 55) Familieforanstaltninger m.v Ældre Det specialiserede socialområde Udgifter til forsørgelse m.m Samlede udgifter på medfinansieringsområdet (Tabel 43) (-) betyder indtægt for kommunen. Tabellen viser udvalgte hovednøgletal, der er hentet fra efterfølgende tabeller i rapporten. Tallene kan derfor ikke summeres til at balancere. For forklaringer og noter henvises til de relevante tabeller. Tabel 02 - Delnøgletal, nettodriftsudgift pr. målgruppe - regnskab 2016 Kr. pr. målgruppe Folkeskoler, pr. elev (Tabel 23) Dagpleje, daginstitutioner og SFO, pr ½- 13 årige Tandpleje for 0-17 årige pr. bruger (Tabel 56) Familieforanstaltninger m.v. pr årige (Tabel 59) Ældreområdet pr. 65-årige og derover (Tabel 68) Udgifter til borgere med handicap, sindslidelse og udsatte grupper pr. 18- årige og derover (Tabel 83-85) ) Udgifter til forsørgelse m.m. pr. fuldtidsmodtager (Tabel 77) Målgruppen er den aldersklasse mv. ydelsen primært omfatter. Noter 1) Nettodriftsudgifterne for 67-årige og derover kan ikke opgøres særskilt på det specialiserede område i Aarhus, men indgår i nøgletallene på Ældreområdet.

5 5 6-by Nøgletal 2017 Socioøkonomiske nøgletal De socioøkonomiske nøgletal viser noget om individet, kommunen og det samfund vi er en del af. I tabel 3 vises de faktiske befolkningstal fordelt på aldersgrupper. (befolkningstæthed) ses i tabel 4. Befolkningens bevægelser fremgår af tabel 5, mens andelen af indvandrere og efterkommere vises i tabel 6. Endelig fortæller tabel 7-9 noget om uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst. Kommunernes areal og antallet af indbyggere pr. km 2 Figur 1: Aldersfordeling - 1. juli 2016 København 16,9 72,7 10,4 Randers 19,1 61,2 19,6 Esbjerg 18,9 61,9 19, årige årige Aalborg 17,4 65,1 17,6 65 år og derover Odense 18 65,1 16,8 Aarhus 17,9 67,8 14,3 0% 20% 40% 60% 80% 100%

6 6 6-by Nøgletal 2017 Figur 2: Befolkningsbevægelser 1. januar- 31. december 2016 pr indbyggere Aarhus Odense Fødselsoverskud Aalborg Tilflytningsoverskud Indvandringsoverskud -49 Esbjerg Frem-/tilbagegang, i alt -1 Randers København Figur 3: Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. juli 2016 København 15 Randers 5,6 Esbjerg 6,5 Aalborg 6,2 Odense 11,3 Aarhus 11, Procent

7 7 6-by Nøgletal 2017 Tabel 03 - Faktiske befolkningstal fordelt på aldersgrupper pr. 1. juli 2016 Absolutte tal: 0-6 årige årige årige årige årige år og derover I alt Procentfordeling: 0-6 årige 7,9 7,4 7,1 7,5 7,2 8, årige 10,0 10,6 10,3 11,4 11,9 8, årige 15,7 14,4 14,6 10,9 10,5 12, årige 52,1 50,7 50,5 51,0 50,7 59, årige 11,0 12,8 13,5 15,1 15,2 8,2 80 år og derover 3,3 4,0 4,1 4,2 4,4 2,2 I alt Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1A) Tabel 04 - Areal og befolkningstæthed pr. 1. juli 2016 Areal i km Folketal pr. km Kilde: Danmarks Statistik (ARE207 og FOLK1A) Tabel 05 - Befolkningsbevægelser december 2015 til 31. december 2016 Pr indbyggere Levendefødte Døde Fødselsoverskud Tilflyttere Fraflyttere Tilflytningsoverskud Indvandrede Udvandrede Indvandringsoverskud Korrektioner Frem-/tilbagegang, i alt Kilde: Danmarks Statistik (BEV22)

8 8 6-by Nøgletal 2017 Tabel 06 - Andel af indvandrere og efterkommere fordelt på aldersgruppe fra ikke-vestlige lande pr. 1. juli 2016 Procent 0-6 årige 12,6 13,4 8,0 9,4 7,5 13, årige 17,6 16,7 8,3 8,8 6,9 21, årige 11,1 12,8 7,2 8,5 7,2 14, årige 11,7 11,8 6,9 6,9 6,1 15, årige 3,3 3,3 1,1 1,2 1,1 8,4 75 år og derover 3,0 2,5 1,0 1,1 0,9 5,8 I alt 11,2 11,3 6,2 6,5 5,6 15 Kilde: Danmarks Statistik (FOLK1E) Tabel 07 - Befolkningens højeste fuldførte uddannelse pr. 1. oktober 2016 Procent af alle årige Grundskole 18,9 24,6 23,4 29,1 29,6 17,6 Gymnasiale uddannelser 16,8 13,7 13,1 7,7 7,9 15,5 Erhvervsfaglige uddannelser 20,4 26,0 27,9 33,9 36,1 15,9 Adgangsgivende uddannelsesforløb 0,3 0,2 0,2 0,2 0,1 0,1 Korte videregående uddannelser 4,4 4,2 4,2 4,1 5,1 3,6 Mellemlange videregående uddannelser 15,1 14,9 13,7 15,3 12,1 13,1 Bacheloruddannelser 5,2 3,6 3,3 1,0 1,0 6,8 Lange videregående uddannelser 12,3 7,2 8,4 3,7 3,8 16,3 Ph.d. og forskeruddannelser 1,1 0,7 0,6 0,1 0,2 1,1 Uoplyst 5,5 5,0 5,2 5,0 4,1 10,0 I alt Tabel 08 - Beskæftigelses- og erhvervsfrekvens pr. 30. november 2015 Procent af årige Beskæftigelsesfrekvens 68,4 65,8 68,5 71,4 71,3 70,8 Erhvervsfrekvens 71,1 69,5 72,2 74,2 74,1 74,1 Kilde: Danmarks Statistik (RAS200) Tabel 09 - Indkomst Kr. Indkomst pr. person i alt Indkomst pr. person disponibel Under indkomst medregnes al personlig indkomst før skat som løn, overførsler, pensioner og formueindkomst. Disponibel indkomst er det beløb, en person har tilbage af sin indkomst til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. Kilde: Danmarks Statistik (INDKP101)

9 9 6-by Nøgletal 2017 De kommunale regnskaber og budgetter Tallene på dette område indeholder nøgletal for de kommunale regnskaber og budgetter, herunder beskatningsforhold og finansiering. Tabel 10 viser udskrivningsprocenterne i 2017 for kommune-og kirkeskat, grundskyldspromille og dækningsafgift af forretningsejendomme. Tabel 11 viser de kommunale skatteindtægter i budget 2017 pr. 15- årige og derover. Den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2016 til 2017 er angivet i tabel 12. Tabel 13 viser den gennemsnitlige kassebeholdning pr. indbygger, opgjort som et gennemsnit over året for I tabel 14 findes en hovedoversigt over kommunernes budgetter for 2017, som vedtaget i oktober I tabel 15 ses den finansielle egenkapital pr. indbygger ultimo Tilskud og udligning pr. indbygger fordelt på de enkelte poster ses i tabel 16. Endelig vises i tabel 17 det kommunale nettoprovenu ved en forøgelse af udskrivningsgrundlaget med kr. pr. indbygger. Hovedoversigt over de kommunale budgetter Tabel 14 udtrykker i kr. pr. indbygger størrelsen af de skattefinansierede nettodrifts- og nettoanlægsudgifter - det vil sige de totale nettoudgifter fratrukket de forbrugerfinansierede områder (renovation, varmeforsyning og 90 % af anlægsudgiften til ældreboliger, samt nettodriften af ældreboliger.) Hertil lægges forskydninger i langfristede tilgodehavender i form af renter og finansielle tilskud, hvorved de samlede skattefinansierede nettoudgifter fremkommer. Over- eller underskud på det skattefinansierede område beregnes som forskellen mellem de skattefinansierede nettodrifts- og nettoanlægsudgifter fratrukket de samlede indtægter fra tilskud, udligning og skatter. Et positivt tal angiver et underskud på kommunens budget, hvormed det er nødvendigt at anvende de finansielle poster for at få årets budget til at hænge sammen. Renter og afdrag på indekslån vedrørende ældreboliger konteres under nettodriftsudgifterne vedr. ældreboliger, mens den kommunale indskudskapital på 10 % i såvel private som kommunale ældreboliger medtages under nettoanlægsudgifterne. Under posten anlægsudgifter til ældreboliger er derfor medtaget 90 % af anlægsudgiften til ældreboliger. Gennemsnitlig kassebeholdning Den gennemsnitlige kassebeholdning er op gjort pr. indbygger og angivet som et gennemsnit over året for I beløbet indgår deponeret overskudslikviditet. Den finansielle egenkapital Finansiel egenkapital defineres som kassebeholdning ultimo året, plus kortfristet nettoformue ultimo året, fratrukket skattefinansieret gæld ultimo året. Tallene udgør forventningen til ultimo Jævnfør Økonomiog Indenrigsministeriets konteringsregler skal værdien af fast ejendom og inventar ikke medregnes. Tilskud og udligning Landsudligningen er et nettoudligningssystem, der omfatter alle kommuner i landet. Udligningen baseres på en beregning af den enkelte kommunes strukturelle over-/underskud, som er lig forskellen mellem kommunens beregnede udgiftsbehov og kommunens beregnede skatteindtægter. Kommuner med strukturelt underskud modtager 61 % i udligningstilskud, mens kommuner med strukturelt overskud bidrager med 61 %. Hovedstadsudligningen er en tilsvarende mellemkommunal udligningsordning blot for kommunerne i hovedstadsområdet. Hovedstadskommuner med strukturelt underskud modtager her et udligningstilskud på 27 %, mens hovedstadskommuner med strukturelt overskud bidrager med 27 % heraf. Udligningstilskud til kommuner med højt strukturelt underskud gives til kommuner, hvor det strukturelle underskud pr. indbygger overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Der ydes et udligningstilskud på 32 % af den del af kommunens strukturelle underskud, der overstiger det landsgennemsnitlige underskud pr. indbygger. Det samlede tilskud findes ved at gange tilskudsbeløbet pr. indbygger med kommunens indbyggertal. Udligningstilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud finansieres fuldt ud af statens bloktilskud til kommunerne. Landsudligningen finansieres hovedsagligt af bloktilskuddet, mens en mindre del udgøres af bidrag fra kommuner med strukturelt overskud. Den resterende del af statens bloktilskud udgør statstilskuddet, som fordeles til kommunerne i forhold til deres indbyggertal. Det bemærkes, at en del af statstilskuddet er betinget af kommunernes overholdelse af den indgåede økonomiaftale med regeringen. Herudover findes en række mindre mellemkommunale udligningsordninger og særlige statstilskud.

10 10 6-by Nøgletal 2017 Figur 4: Tilskud og udligning - budget 2017 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus Kr. pr. indbygger Figur 5: Kommunalt nettoprovenu ved en forøgelse af udskrivningsgrundlaget i 2017 med 1000 kr. pr. indbygger København 9 Randers 24 Esbjerg 274 Aalborg 23 Odense 16 Aarhus Kr. pr. indbygger

11 11 6-by Nøgletal 2017 Tabel 10 - Beskatningsforhold - budget 2017 Udskrivningsprocent: Kommune 24,40 25,00 25,40 25,60 25,60 23,80 Kirke 0,74 0,68 0,98 0,81 0,89 0,80 I alt 25,14 25,68 26,38 26,41 26,49 24,60 Ejendomsbeskatning: Grundskyldspromille - kommune (min./max. 16/34) 24,58 21,71 26,95 25,29 27,93 34,00 Dækningsafgift af forretningsejendomme (max. 10 promille) 5,75 3,00 5,35 0,00 4,50 9,80 Tabel 11 - Kommunale skatteindtægter pr. 15-årige og derover - budget 2017 Kr. pr. 15-årige og derover Indkomstskatter Andre skatter Skatteindtægter i alt Tabel 12 - Vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2016 til 2017 Procent Vækst 2016/2017 3,3 2,8 2,5 2,0 2,8 3,1 Den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget fra 2016 til 2017 Tabel 13 - Gennemsnitlig kassebeholdning pr. indbygger Kr. pr. indbygger År Den gennemsnitlige kassebeholdning er opgjort på baggrund af den gennemsnitlige kassebeholdning over de seneste 365 kalenderdage. I beløbet indgår deponeret overskudslikviditet. Tabel 14 - Hovedoversigt over de kommunale budgetter 2017 Kr. pr. indbygger Nettoserviceudgifter ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder Øvrige nettodriftsudgifter ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder Renter Finansielle tilskud Skattefinansierede udgifter i alt Tilskud og udligning Skatter Indtægter i alt

12 12 6-by Nøgletal 2017 Tabel 14 (fortsat) - Hovedoversigt over de kommunale budgetter 2017 Kr. pr. indbygger Resultat - det skattefinansierede driftsområde Anlægsudgifter ekskl. "hvile i sig selv" virksomheder Skattefinansierede områder Drift- og anlægsudgifter "hvile i sig selv" virksomheder Nettodriftsudgifter til ældreboliger Anlægsudgifter til ældreboliger Balanceforskydninger Nettolån Kasseforøgelse / Kasseforbrug Finansielle poster i alt Tabel 15 - Finansiel egenkapital - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Kassebeholdning ultimo året Kortfristet netto formue/gæld Skattefinansieret gæld Finansiel egenkapital Et negativt fortegn (-) angiver en negativ kassebeholdning og gæld ved den kortfristede nettoformue/gæld og den skattefinansierede gæld. Opgørelsen af den finansielle egenkapital inkluderer ikke langfristede tilgodehavender. Tabel 16 - Tilskud og udligning - budget 2017 Kr. pr. indbygger Udligning: Landsudligning Hovedstadsudligning Udligning - Højt strukturelt underskud Udligning vedr. udlændinge (netto) Udligning vedr. selskabsskat Efterregulering af udligning Udligning i alt Tilskud: -Statstilskud Heraf betinget statstilskud - drift Heraf betinget statstilskud - anlæg Tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner Tilskud vedr. kvalitetsfonden Beskæftigelsestilskud

13 13 6-by Nøgletal 2017 Tabel 16 (fortsat) - Tilskud og udligning - budget 2017 Kr. pr. indbygger - Tilskud til kommuner med en høj andel af sociale problemer Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til ældreområdet i alt Tillskud til omstilling til folkeskolen Tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet Tilskud i alt Bidrag til regionerne: Kommunalt udviklingsbidrag Særlige tilskud Tilskud og udligning i alt Tilbagebetaling af refusion af købsmoms 1) Negative tal betyder indtægt for kommunen. Noter 1) Vedrører den kommunale momsudligningsordning. De momsbeløb, der refunderes gennem momsrefusionsordningen, omfatter afholdte momsudgifter på hovedkonto 0-6 (dog med enkelte undtagelse, jf. autoriseret kontoplan). Tabel 17 - Kommunalt nettoprovenu ved en forøgelse af udskrivningsgrundlaget med kr. pr. indbygger 2017 Kr. pr. indbygger Kommunalt nettoprovenu: Kommunal udligning ) Skatteprovenu ) Nettovirkning, i alt Tabellen viser, hvad den enkelte kommune vil få ud af isoleret at hæve udskrivningsgrundlaget i kommunen med kr. pr. indbygger, "alt andet lige". Noter 1) Esbjerg kommune kan ikke opgøre dette

14 14 6-by Nøgletal 2017 Vejområdet Området omfatter opgaver vedr. drift af kommunens vejnet, herunder bl.a. vedligeholdelse og renholdelse af kørebaner (herunder cykelstier), fortove, grøfter og rabatter, færdselstavler, signalanlæg, snerydning og gadebelysning. Vedligeholdelse af broer og tunneller gennemføres ofte som større projekter og udgifterne falder derfor ofte over årene. Sammenligninger på tværs af byerne et enkelt år kan derfor være problematiske. Figur 6: Nettodriftsudgifter til vejvæsnet - Regnskab 2016 København 457 Randers 564 Esbjerg 765 Aalborg 502 Odense 590 Aarhus Kr. pr. indbygger Tabel 18 - Nettodriftsudgifter til kommunale veje - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger I alt Vedligeholdelsesudgifter til tunneller og broer falder uregelmæssigt med større beløb, hvorfor sammenligning mellem kommunerne i enkelte år er problematisk.

15 15 6-by Nøgletal 2017 Kollektiv trafik Tabellerne vedr. kollektiv trafik omfatter busdriften i de 6 kommuner (Indenrigsministeriets Funktion ) kommunens andel af rutespecifikke omkostninger Kommunerne og regionerne bestiller kollektiv trafik hos trafikselskaberne, som sørger for udbud, takster, billetsystemer, koordinering og planlægning, individuel handicapkørsel og privatbaner. Det sker efter en model, hvor trafikselskaberne leverer en grundydelse samt en række tillægsydelser. Grundydelsen omfatter de daglige løbende opgaver, og tillægsydelser kan eksempelvis være planlægning i forbindelse med større ændringer i rutenettet. Kommunen står selv for drift og vedligeholdelse af stoppestedsudstyr og terminalområder og i nogle af de største kommuner også køreplanlægning. Som udgangspunkt bestiller og betaler regionen for den regionale trafik og kommunerne for den lokale trafik, inkl. bybusdrift og ruter med åben skolebuskørsel. Tabel 19 viser nettodriftsudgifter pr. indbygger til busdrift eksklusivt lovpligtig handicapkørsel. Taksterne for den kollektive trafik er angivet i tabel 20, indtægtsfordelingen ses i tabel 21, mens tabel 22 viser aktivitetstal, dvs. antal køreplantimer, rejser pr. køreplantime mv. Der er alene indberettet de seks kommuners udgifter til dækning af: trafikselskabets bruttoomkostninger (kontraktudgifter) til den af kommunen bestilte busdrift, kommunens andel af trafikselskabets indtægter ved busdrift kommunens andel af trafikselskabets fælles administrationsomkostninger På Sjælland dækkes udgifter til fælles administration af trafikselskabet af de to regioner. Evt. kommunale udgifter til lufthavne, færgedrift, togdrift, fysiske anlæg (terminaler og stoppesteder) samt omkostninger til kommunens egen administration og drift af området indgår ikke i nøgletallene. I København indgår Havnebussen som en integreret del af busdriften, både med hensyn til billetter og administration, hvorfor den indregnes i busdriften. Fra 2013 er medtaget Trafikselskabernes tilbud af forskellige former for bestillingskørsel, som er åben for alle borgere (dvs. uden visitering). Disse kørselstilbud fungerer som et supplement til eller en erstatning for ordinær kollektiv trafik og finansieres af kommunerne. Det drejer sig om flextur og teletaxa/telebuskørsel. Individuel handicapkørsel, kørsel til behandling og specialtilbud eller lignende udføres kun for særligt visiterede borgere og indgår ikke i denne opgørelse. Nedenstående 3 grafer vedrører Rutedrift (ikke bestillingskørsel)

16 16 6-by Nøgletal 2017 Figur 7: Nettodriftsudgifter til busdrift - regnskab 2016 København 574 Randers 676 Esbjerg 609 Aalborg 722 Odense 769 Aarhus kr. pr. indbygger Figur 8: Nettodriftsudgift i kr. pr. rejse - regnskab 2016 København 3,6 Randers 14,7 Esbjerg 21,9 Aalborg 9,1 Odense 16,8 Aarhus 5, kr. pr. indbygger

17 17 6-by Nøgletal 2017 Figur 9: Nettodriftsudgift i kr. pr. køreplantime (kommunal kørsel) - regnskab 2016 København 307 Randers 529 Esbjerg 514 Aalborg 431 Odense 722 Aarhus kr. pr. indbygger Tabel 19 - Nettodriftsudgifter til busdrift - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Bruttodriftsudgifter til busdriften Heraf kontraktudgifter ) Heraf rutespecifikke omkostninger Heraf fælles administrative omkostninger Indtægter i alt Nettodriftsudgifter til busdrift Tallene er eksklusiv lovpligtig handicapkørsel og er korrigeret for takst-/regionalsamarbejde. For Københavns Kommune er oplysningerne inklusive udgift/indtægter fra havnebus. Noter 1) Udgift til drift af busruter. Tabel 20 - Takster i den kollektive trafik - regnskab 2016 Beløb i kr. 30-dages voksenkort 1-2 zoner Pris pr. klip i klippekort, 1-2 zoner, voksen ) Kontantbillet 1-2 zoner, voksen Noter 1) Der sælges ikke klippekort i Sydtrafiks område.

18 18 6-by Nøgletal 2017 Tabel 21 - Indtægtsfordeling - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Indtægter i alt Heraf billetindtægter Heraf skolekort Heraf uddannelseskort Heraf øvrige indtægter Tabel 22 - Kollektiv trafik - aktiviteter - regnskab 2016 Antal køreplantimer pr. indbygger 1,8 1,5 1,7 1,3 1,3 2,1 - Heraf kommunale 1,8 1,1 1,7 1,2 1,3 1,9 - Heraf regionale 0 0,4 0 0,2 1) 0 0,2 Nettodriftsudgift i kr. pr. rejse 5,9 16,8 9,1 21,9 2) 14,7 3,6 Nettodriftsudgift i kr. pr. køreplantime (kommunal kørsel) Selvfinansieringsgrad i pct. 69,5 42,4 49,2 32,0 32,7 59,6 "Trafiktæthed": Antal køreplantimer pr km Heraf kommunale Heraf regionale En køreplantime defineres som én time i rute med passagerer. Antal rejser er lig antal påstigninger. Selvfinansieringsgraden defineres som passagerindtægterne i forhold til de samlede udgifter. Noter 1) Det er det samlede antal køreplanstimer regionen kører i Esbjerg kommune. 2) Dækker kun antallet af kommunale rejser.

19 19 6-by Nøgletal 2017 Skoleområdet Udgifterne til skoleområdet omfatter de samlede kommunale nettodriftsudgifter til skoleområdet eksklusive udgifter til skolefritidsordninger. Beregningerne af nøgletallene er foretaget med regnskabstal for 2016 sat i forhold til indbygger- og elevtal. Elevtallene er opgjort pr. september 2016, hvilket giver en mindre unøjagtighed, da udgifterne til disse elever afholdes i skoleåret 2016/17, mens regnskabstallene dækker kalenderåret Folkeskolereformen betød, at 2014 var et overgangsår, hvor det er svært at sammenligne med udgifter i 2016, da udgifterne til skoleområdet er højere end tidligere, alt andet lige, mens det modsatte forventes på SFOområdet. Regnskabstallene er som udgangspunkt kommunernes officielle regnskabstal, dvs. tallene på funktionsniveau er opgjort som de vil kunne findes i andre statistikker, eksempelvis Danmarks Statistik. Nettodriftsudgiften pr. indbygger i aldersgruppen 6-16 år er vist i tabel 25. Tabel 26 viser den gennemsnitlige skolestørrelse og elevernes fordeling på forskellige skolestørrelser, mens tabel 27 viser klassekvotienterne på forskellige klassetrin. Af tabel 28 fremgår antal og andel af tosprogede elever. Den procentvise fordeling af det samlede antal elever på henholdsvis folkeskoler, privatskoler, efterskoler og ungdomskostskoler fremgår af tabel 29, mens andelen af folkeskoleelever i specialundervisning er vist i tabel 30. Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøve og andelen af elever med minimum karakteren 02 i dansk og matematik er vist i tabel 31. I tabel 23 er nettodriftsudgiften til folkeskoler opgjort pr. folkeskoleelev og fordelt på en række forskellige udgiftstyper. Tabel 24 viser nettodriftsudgiften til skoleområdet pr. indbygger fordelt på en række funktioner. Udgifter til STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) fremgår af tabel 32, mens udgifter vedr. specialpædagogisk bistand til voksne vises i tabel 33. Figur 10: Nettodriftsudgift pr. elev i alt København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus Kr.

20 20 6-by Nøgletal 2017 Figur 11: Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøver sommeren 2016 København 6,4 6,7 7,9 Randers 6,6 6,7 7,5 Esbjerg Aalborg 7,5 7,2 7,3 7,2 7,4 8 Engelsk mundtlig Matematiske færdigheder Dansk retskrivning Odense 6,7 6,9 7,7 Aarhus 7,6 7,4 8, Karakter

21 21 6-by Nøgletal 2017 Tabel 23 - Nettodriftsudgift til folkeskoler pr. elev - regnskab 2016 Kr. pr. elev Undervisningspersonale 1) Rengøring Tekniske servicemedarbejdere ) Ledelse ) Øvrigt administrativt personale Undervisningsmidler og inventar Kompetenceudvikling Betaling vedrørende anbragte børn Ejendomsudgifter 4) Resterende udgifter 5) ) Nettodriftsudgift pr. elev i alt Noter 1) Omfatter alt undervisningspersonale, inklusive pædagoger i undervisningen, men eksklusiv ledelsens undervisningsforpligtelse. 2) På nogle skoler er udgiften til teknisk serviceleder regnskabsført under ledelse. 3) Esbjerg har kun i alt 9 skoleledere, der konteres under ledelse. Skolens øvrige ledelse konteres under øvrigt administrativt personale. 4) Indeholder ikke udgifter til udvendig vedligeholdelse. 5) Indeholder bl.a. udgifter til konsulenter, feriekoloni og udvendigt vedligehold. 6) I resterende udgifter er der medtaget ca. 20 mio. kr. svarende til kr. pr. elev til ekstraordinære udvendige vedligeholdelsesarbejder (anlæg) til renovering af svømmehaller og til genopretning af facader og tekniske installationer. Tabel 24 - Nettodriftsudgift til skoleområdet pr. indbygger - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Folkeskoler ) Skolepsykolog Kommunale specialskoler Specialundervisning i regionale tilbud Ungdommens Uddannelsesvejledning Befordring af elever I alt Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler Nettodriftsudgifter i alt Kommunerne har forskellig registreringspraksis mht. udgifter til kommunale specialskoler og specialundervisning i regionale tilbud. Noter 1) Esbjergs udgifter til folkeskoler er relativt højere end de øvrige kommuner, da undervisning af børn, der andre steder går på kommunale specialskoler, sker på folkeskolerne.

22 22 6-by Nøgletal 2017 Tabel 25 - Nettodriftsudgift til skoleområdet pr årige - regnskab 2016 Kr. pr årige Folkeskoler ) Skolepsykolog Kommunale specialskoler Specialundervisning i regionale tilbud Ungdommens Uddannelsesvejledning Befordring af elever I alt Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler Nettodriftsudgifter i alt Kommunerne har forskellig registreringspraksis mht. udgifter til kommunale specialskoler og specialundervisning i regionale tilbud. Noter 1) Esbjergs udgifter til folkeskoler er relativt højere end de øvrige kommuner, da undervisning af børn, der andre steder går på kommunale specialskoler, sker på folkeskolerne. Tabel 26 - Andel elever fordelt efter skolestørrelse 2016/2017 Gennemsnitlig skolestørrelse (antal elever): ) Skolestørrelse (antal skoler): elever elever elever elever eller flere elever I alt ) Skolestørrelse (procentandel): elever elever elever elever eller flere elever I alt Specialskoler (antal skoler) Specialskoler (antal elever) Modtageklasser (antal elever) Elevtallet omfatter børnehaveklasser og klasser, både normal-, modtage- og specialklasser pr. september Noter 1) Esbjerg har i alt 8 skoler (og et 10. klassecenter), der hver består af op til 5 matrikler/afdelinger.

23 23 6-by Nøgletal 2017 Tabel 27 - Klassekvotient i folkeskoler 2016/ klasse 22,0 22,3 21,0 21,8 21,8 23, klasse 22,2 21,6 20,7 21,3 21,6 22, klasse 21,6 20,8 20,6 21,2 21,6 22,0 10. klasse 22,3 25,0 19,9 21,9 23,0 24,4 Samlet 22,0 21,7 20,8 21,4 21,7 22,9 Modtageklasser 9,8 11,5 10,1 11,2 0,0 9,7 Specialklasser 7,2 8,9 7,2 6,5 9,7 8,4 Tabel 28 - Tosprogede elever fra klasse pr. 1. september 2016 Antal elever Tosprogede Pct. af alle elever Tosprogede 19,8 17,2 11,0 15,3 3,7 27,8 Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Eleven registreres ved indskrivning efter hvilket sprog der tales i hjemmet. Tabel 29 - Dækningsgrad vedr. folkeskole-, privatskole- og efterskoleelever 2016/2017 Procentandel af underviste elever Elever i folkeskoler 80,6 77,3 84,8 84,5 75,0 72,4 Elever i privatskoler 15,4 19,1 11,9 10,9 21,6 25,4 Elever i efterskoler 4,0 3,6 3,2 4,6 3,5 2,3 I alt Tabel 30 - Andelen af elever i specialundervisning 2016/2017 Procentandel af folkeskoleelever Andel elever i specialklasser 2,8 3,2 4,3 3,6 3,8 4,8 Andel elever i modtageklasser 1,4 0,7 1,2 1,6 0,0 0,9 Andel elever i normalklasser 95,8 96,1 94,5 94,9 96,2 94,3 I alt

24 24 6-by Nøgletal 2017 Tabel 31 - Karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøver sommeren 2016 Dansk læsning 7,1 6,4 7,0 7,0 6,4 6,5 Dansk retskrivning 7,4 6,9 7,4 7,3 6,7 6,7 Dansk skriftlig fremstilling 6,6 6,4 6,7 6,3 6,2 6,4 Dansk mundtlig 8,3 7,8 8,1 7,6 7,2 8,1 Matematiske færdigheder 7,6 6,7 7,2 7,2 6,6 6,4 Matematiske problemløsning 7,3 6,6 6,9 6,7 6,3 6,1 Engelsk mundtlig 8,2 7,7 8,0 7,5 7,5 7,9 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 7,0 6,1 6,6 6,6 6,4 6,8 Karaktergennemsnittet dækker kun folkeskoler. Tabel 32 - STU/USB-funktion - nettodriftsudgift pr. bruger samt dækningsgrad - regnskab 2016 Antal helårsbrugere Udgift i kr. pr. helårsbruger Dækningsgrad i procent af årige 0,3 0,5 0,2 0,9 0,6 0,4 STU = Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse USB = Unge med særlige behov Tabel 33 - Specialpædagogisk bistand til voksne - nettodriftsudgifter pr. indbygger - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Udgift pr. indbygger Det skal bemærkes, at tallet for STU (fkt. 3.46) ligeledes indgår på beskæftigelsesområdet, da man har opgjort 3.46 og 5.98 (gr.18) samlet, for at kunne sammenligne på tværs af kommunerne.

25 25 6-by Nøgletal 2017 Fritidsområdet Under fritidsområdet er der nøgletal for folkeoplysning og fritidstilbud til børn og unge. Der er i tabel 34 nøgletal for nettodriftsudgifter til faciliteter til idræt og fritidsvirksomhed, tilskud til folkeoplysning herunder foreningsaktiviteter og voksenundervisning samt klubvirksomhed, daghøjskoler og ungdomsskoler. Tabel 35 viser antallet af foreninger pr. indbygger, mens tabel 36 beskriver ungdomsskoleområdet. Figur 12: Nettodriftsudgift til fritidsområdet - Regnskab 2016 København Randers Esbjerg Aalborg Øvrige fritidsaktiviteter Lokaletilskud Oplysningsforbund Odense Aarhus Kr. pr. indygger

26 26 6-by Nøgletal 2017 Tabel 34 - Nettodriftsudgift til fritidsområdet - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Lokaler til idræt og fritid (kommunal) 195 1) ) Lokaler til idræt og fritid (selvejende og private) 1) Oplysningsforbund Aktivitetstilskud m.v Daghøjskoler Ungdomsskoler 0 3) Ungdomsskoleklubber I alt Noter 1) Lokaleudgifter til klub- og ungdomsskole-området indgår ikke i beløbet. 2) Beløbet indeholder ikke udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse. 3) Aarhus Kommune kan ikke opgøre regnskabet særskilt for ungdomsskolerne, da det er en del af det samlede klubområde. Tabel 35 - Antal indbyggere pr. forening Idrætsforeninger Børne- og ungdomskorps Øvrige børne- og ungdomsforeninger I alt Omfatter alene folkeoplysende foreninger. Kravene til en folkeoplysende forening er bl.a., at den er demokratisk opbygget, har et forpligtende fællesskab og har en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig. Tabel 36 - Ungdomsskoler - elevtal sæson 2016/2017 Aarhus 1) Odense 3) Aalborg Esbjerg Randers København Procentandel Antal CPR-elever i procent af aldersgruppen ) Nettodriftsudgift pr. cpr-elev - beløb i kr CPR-elever er det faktiske antal årige elever (CPR.nr.), der er tilmeldt ungdomsskolen i et givet undervisningsår. Note 1) I Aarhus indgår ungdomsskolen som en integreret del af klubtilbudene og kan derfor ikke opgøres særskilt. 2) For Esbjergs vedkommende er oplyst CPR-elever for sæson 2015/ ) Hos Odense er registreringen af elever i ungdomsskolen er ændret og der registreres ikke længere elever i samme omfang som tidligere, hvorfor tallene ikke er sammenlignelige i forhold til tidligere års tal.

27 27 6-by Nøgletal 2017 Biblioteksområdet På folkebiblioteksområdet er målgruppen hele befolkningen og derfor er de relevante økonomiske delnøgletal primært pr. indbygger. Tabel 37 viser regnskab og -indtægter til bibliotekerne i For at gøre bibliotekerne mere sammenlignelige er udgifter og indtægter - eksklusive centralbiblioteksfunktion. De eneste to kommuner med centralbiblioteksfunktion er Odense og Aalborg. Driftsudgifter og -indtægter er ligeledes eksklusiv betjeningsoverenskomster og ejendomsudgifter. Tabel 38 viser procentvis fordeling af bruttodriftsudgifterne i regnskab 2016 på lønninger, materialer og baser, øvrige udgifter og indtægter. Dette vises også i figur 13. Tabel 39 viser aktiviteter og faciliteter i 2016 for udlån af materialer. Her kan ligeledes findes oplysninger om udlån fordelt på personaleenhed, besøg pr. indbygger, besøg på bibliotekernes hjemmeside og aktive lånere i procent af indbyggertallet samt selvbetjeningsaktiviteter. Figur 13: Driftsudgifter og driftsindtægter til biblioteker - regnskab 2016 København Randers Esbjerg Lønudgifter Materialer og baser Aalborg Øvrige udgifter Indtægter Odense Aarhus % 0% 20% 40% 60% 80% 100%

28 28 6-by Nøgletal 2017 Tabel 37 - Driftsudgifter og -indtægter til bibliotekerne - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Lønudgifter 1) Materialer og baser heraf Bøger m.v. 2) Andre materialer 3) Elektroniske ressourcer 4) Administration mm. 5) Øvrige udgifter 6) Bruttodriftsudgift i alt Bruttodriftsindtægt i alt Nettodriftsudgift i alt Nettodriftsudgift i alt pr. udlån Driftsudgifter og -indtægter er eksklusive betjeningsoverenskomster og ejendomsudgifter, centralbibliotekets andel og fast ejendom. Noter 1) Lønudgifter er inklusive udgifter på konto ) Bøger og seriepublikationer dvs. aviser, tidsskrifter og årbøger. 3) Andre materialer er musik, dvd, lydbøger mv. 4) Elektroniske ressourcer: Online ressourcer, e-bøger, brugerafgift for elektroniske databaser, øvrige digitale dokumenter mv. 5) Indeholder udgifter til administration, inventar, telefoni, øvrige personaleudgifter (ikke løn), katalogiseringsbidrag samt bidrag til Danbib, Bibnet og DDB. 6) Øvrige udgifter er: Kulturelle arrangementer, IT-udgifter og kørende materiel. Tabel 38 - Bruttodriftsudgifter til bibliotekerne - regnskab 2016 Procent Lønudgifter 1) Materialer og baser Øvrige udgifter 2) Bruttodriftsudgifter i alt Indtægter 3) Driftsudgifter og -indtægter er eksklusive betjeningsoverenskomster, centralbibliotekets andel og fast ejendom. Noter 1) Lønudgifter er inklusive udgifter på konto ) Øvrige udgifter: Administration, kulturelle arrangementer, IT-udgifter, kørende materiel, øvrige personaleudgifter og uddannelse. 3) Indtægter er opgjort i procent af den samlede bruttodriftsudgift.

29 29 6-by Nøgletal 2017 Tabel 39 - Biblioteker - aktiviteter og faciliteter i 2016 Antal udlån 1) I alt udlån pr. indbygger Antal udlån pr. personaleenhed 2) Antal elektroniske besøg på bibliotekernes hjemmeside pr indbyggere 3) Antal besøg Antal sidevisninger Aktive lånere: 4) Antal aktive lånere procentvis af indbyggere Antal fysiske betjeningssteder pr ) Heraf hel eller delvis selvbetjening pr Antal årsværk pr indbyggere Antal fysiske besøg pr. indbygger Selvbetjening i pct. af: Udlån Aflevering Tabellen er baseret på oplysninger indberettet til Kulturstyrelsen vedrørende Noter 1) Eksklusive fornyelser og CB-udlån. 2) Antal årsværk er eksklusiv rengøring, kantine, ejendomsfunktioner, betjeningsoverenskomst og lokalhistorisk arkiv. 3) Et elektronisk besøg er et besøg på bibliotekernes hjemmeside jf. definitionen i KPI-indeks. 4) En aktiv låner er i det pågældende år registreret for mindst 1 transaktion i udlånssystemet. 5) Inklusive antal bogbusser (ej bogbusstoppesteder).

30 30 6-by Nøgletal 2017 Kulturområdet Tabel 40 viser nettodriftsudgifterne pr. indbygger til kulturel virksomhed, der omfatter museer, teatre, landsdelsorkestre, musikskoler og andre kulturelle opgaver. Tabel 42 viser en aktivitetsbeskrivelse af kulturel virksomhed vedrørende teatre, musikskoler og landsdelsorkestre. Tabel 41 nettodriftsudgifter til musikskoler pr. elev Figur 14: Nettodriftsudgifter til kulturel virksomhed - regnskab 2016 København 599 Randers 574 Esbjerg 726 Aalborg 721 Odense 857 Aarhus Kr. pr. indbygger

31 31 6-by Nøgletal 2017 Tabel 40 - Nettodriftsudgift til kulturel virksomhed - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Museer Teatre Landsdelsorkestre Musikskoler Andre kulturelle opgaver Kommunal nettodriftsudgift i alt Bygningsvedligeholdelse og lejeudgifter er indeholdt i nettodriftsudgiften. Tabel 41 - Nettodriftsudgift til musikskoler pr. elev Musikskoler (kr. pr. elev) Musikskoleelever pr årige Tabel 42 - Kulturel virksomhed - aktiviteter Teatre: Antal egnsteatre/små storbyteatre Musikskoler: Antal aktivitetselever Landsdelsorkestre: Antal fastansatte musikere ) 14 0 Noter 1) Esbjerg har 10 fastansatte musikere i et ensemble (ikke landsdelsorkester).

32 32 6-by Nøgletal 2017 Sundhedsområdet Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsudgifter Siden januar 2012 har den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsudgifter alene været aktivitetsbestemt. Tidligere var medfinansieringen sammensat af et fast grundbidrag pr. borger, samt en mindre aktivitetsbestemt medfinansiering. Forhøjelsen af den aktivitetsbestemte medfinansiering medførte, at kommunerne betaler en større andel af udgifterne for visse af de regionale ydelsestyper, nemlig somatisk indlagte og ambulante, samt besøg hos praktiserende speciallæger. Modellen har til hensigt at give kommunerne yderligere tilskyndelse til at forebygge indlæggelser - bl.a. via sundhedsfremme samt en effektiv pleje og forebyggelsesindsats. Det gælder ikke mindst for gruppen af ældre medicinske patienter og kronikere. Det kommunale sundhedsområde er præget af usikkerhed som følge af finansieringsmodellen og kommunernes meget begrænsede muligheder for at påvirke aktiviteten på det regionale sundhedsområde (og dermed den kommunale medfinansiering). Samtidig er der store kommunale forskelle i udgiftsniveauerne til den kommunale medfinansiering. Tabel 43 - Udgifter pr. indbygger på medfinansieringsområdet - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Stationær somatisk behandling Ambulant somatisk behandling Stationær psykiatrisk behandling Ambulant psykiatrisk behandling Sygesikring Genoptræning under indlæggelse Samlede udgifter på medfinansieringsområdet

33 33 6-by Nøgletal 2017 Tabel 44 - Udgifter til ambulant træning / genoptræning og vederlagsfri fysioterapi pr. indbygger - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning 1) Specialiseret ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning Genoptræning og træning som ikke følger en sygehusudskrivning 2) Genoptræning / træning i alt Vederlagsfri fysioterapi efter sygehusudskrivning Træning i praksissektor i alt Noter 1) Genoptræning kan gives efter Sundhedslovens (SUL) 140 eller Servicelovens (SEL) 86. 2) Sundhedslovens genoptræningsbestemmelser omfatter borgere, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Genoptræning efter serviceloven gives til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom hos borgere, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. 3) Tallene er ikke sammenlignelige pga. konteringsforskelle, da genoptræningen foregår på aktivitetscentre og derfor skal ses i sammenhæng med udgifter på ældreområdet. Tabel 45 - Udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Sundhedsfremme og forebyggelse Tabel 46 - Udgifter til færdigbehandlede patienter - regnskab 2016 kr. pr. indbygger Færdigbehandlede somatiske patienter Færdigbehandlede psykiatriske patienter Udgifter til hospice

34 34 6-by Nøgletal 2017 Dagpasning for børn Afsnittet dagpasning for børn omfatter nøgletal, som er beregnet ud fra regnskabstal for 2016 sat i forhold til indbyggertal og antal indmeldte børn. Regnskabstallene er som udgangspunkt kommunernes officielle regnskabstal, dvs. at tallene på funktionsniveau er opgjort, som de vil kunne findes i andre statistikker, eksempelvis Danmarks Statistik. Tabeller på området Tabel giver et overblik over de strukturelle og økonomiske forskelle og ligheder på et generelt niveau hos de seks kommuner. Tabel 47 viser fordelingen af udgifter til dagpasning for børn, fordelt på de forskellige pasningsformer og opgjort i kroner pr. indbygger. Tabel 48 viser fordelingen af udgifter og indtægter vedr. dagpasning, fordelt på dagpleje, 0-2 års tilbud, 3-5 års tilbud, 6-9 års tilbud, års tilbud og års tilbud. Udgifterne er kategoriserede efter formål, således at prioriteringerne på området fremgår. Forældrebetalingen medregnes som en indtægt, hvorimod det medregnes som en udgift, at kommunerne yder ekstratilskud til forældrebetalingen i form af taksttilskud, søskendetilskud og fripladstilskud. På skolefritidsområdet er der ingen øvre grænse for forældrebetalingens andel af de afgrænsede udgifter. Tabel 49 viser dækningsprocenterne - dvs. antal indskrevne børn pr. 100 børn - for henholdsvis 0-2 års tilbud, 3-5 års tilbud, 6-9 års tilbud,10-13 års tilbud og års tilbud. Tabel 50 viser den årlige forældrebetaling for en heldagsplads i dagpleje, daginstitution, fritidshjem og skolefritidsordning. Tabel 51 indeholder informationer om den fleksible frokostordning, fordelt på 0-2 års tilbud og 3-5 års tilbud. Her fremgår taksten og andelen af børn, som har valgt ordningen. Tabel 52 viser den ugentlige åbningstid pr. normaluge. Tabel 53 viser udgifter til fripladstilskud og søskendetilskud i procent af forældrebetalingen. Til forældrebetalingen ydes der iflg. loven henholdsvis økonomiske fripladstilskud (efter indtægtsgrænser), søskendetilskud og socialpædagogiske fripladstilskud (efter skøn). Tabel 54 viser tilskud til private pasningstilbud pr. fuldtidsplads for hhv. privatinstitutioner, privat pasning ( 80) og pasning af egne børn ( 86).

35 35 6-by Nøgletal 2017 Figur 15: Udgifter til dagpasning for børn - regnskab 2016 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus Kr. Pr. Indbygger Figur 16: Udgifter til dagpasning for børn - regnskab 2016 København Randers Esbjerg Aalborg års tilbud 6-9 års tilbud 3-5 års tilbud 0-2 års tilbud Odense Dagpleje Aarhus Kr. pr. barn

36 36 6-by Nøgletal 2017 Figur 17: Antal budgetterede pladser i dagpasning for børn 2016 København 61 96,3 91,5 1,4 Randers 68,7 111,5 77,2 0 Esbjerg ,5 76,6 14,4 Antal indskrevne pr. 100 børn I alt 0-2 års tilbud Aalborg 68,9 108,6 94,5 17,2 I alt 3-5 års tilbud I alt 6-9 års tilbud Odense 60 94,4 89,9 0 I alt års tilbud Aarhus 62,7 103,4 91,4 16,4 0% 20% 40% 60% 80% 100% Pr. 100 børn Tabel 47 - Udgift til dagpasning for børn - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Dagpleje års tilbud års tilbud års tilbud års tilbud I alt De anførte beløb er eksklusiv udgifter til tilskud til private pasningstilbud men inklusiv forældrebetaling års tilbud inkluderer kun pasningstilbud (integrerede institutioner, SFO og fritidshjem). Fritidstilbud er ikke medregnet.

37 37 6-by Nøgletal 2017 Tabel 48 - Udgifter og indtægter pr. indskrevet barn i en heltidsplads, dagtilbud og SFO - regnskab 2016 Kr. pr. barn Dagpleje Normaltildeling inkl. dec. ledelse, administration og tilsyn Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab I alt Forældrebetaling års tilbud Normaltildeling inkl. dec. ledelse og administration Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab I alt Forældrebetaling års tilbud Normaltildeling inkl. dec. ledelse og administration Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab I alt Forældrebetaling års tilbud Normaltildeling inkl. dec. ledelse, adm. og tilsyn Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud

38 38 6-by Nøgletal 2017 Tabel 48 (fortsat) - Udgifter og indtægter pr. indskrevet barn i en heltidsplads, dagtilbud og SFO - regnskab 2016 Kr. pr. barn Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab I alt Forældrebetaling års tilbud Normaltildeling inkl. dec. ledelse, adm. og tilsyn Særlige forhold Udsatte, tosprogede og børn med handicap Bygninger ekskl. interne husleje Fripladstilskud Søskendetilskud Øvrige udgifter herunder fra andre kontoområder Afstemning til regnskab I alt Forældrebetaling "Særlige forhold" omfatter specifikke tildelinger til lønudgifter som følge af særlige bygningsmæssige forhold, særlige åbningstider mv. "Afstemning til regnskab" viser det decentrale over-/underskud og sikrer afstemning til de officielle regnskabstal fra Danmarks Statistik. Anførte beløb er et udtryk for, at det decentrale resultat ikke kan fordeles på de forskellige kriterier som følge af decentraliseringsordningen års tilbud inkluderer kun pasningstilbud (integrerede institutioner, SFO og fritidshjem). Fritidstilbud er ikke medregnet. Børn indskrevet i deltidspladser er omregnet til heltidspladser ud fra antal timer tilbuddet udgør. Afstemningen til regnskab under Randers for de 6-9 samt års tilbud omfatter udgifter, der ikke kan fordeles på de enkelte områder, men indgår i de samlede nettodriftsudgifter på dagpasningsområdet.

39 39 6-by Nøgletal 2017 Tabel 49 - Antal indskrevne pr. 100 børn, fordelt på aldersgrupper og foranstaltning - regnskab 2016 Antal indskrevne pr. 100 børn 0-2 års tilbud: Kommunal dagpleje 7,3 20,8 35,0 24,8 24,8 3,3 Kommunale institutioner 52,9 30,0 13,7 31,8 38,8 52,9 Kommunale skolefritidsordninger 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Privat pasning 1,6 6,3 18,0 6,4 2,3 2,8 Privatinstitutioner 0,9 2,9 2,1 3,0 2,8 2,0 I alt 0-2 års tilbud 62,7 60,0 68,9 66,0 68,7 61,0 3-5 års tilbud: Kommunal dagpleje 0,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Kommunale institutioner 99,3 83,6 99,7 95,9 97,9 90,8 Kommunale skolefritidsordninger 0,0 0,0 4,6 10,6 8,7 0,0 Privat pasning 0,2 0,2 0,0 0,1 0,0 0,9 Privatinstitutioner 3,3 10,6 4,3 7,9 4,9 4,6 I alt 3-5 års tilbud 103,4 94,4 108,6 114,5 111,5 96,3 6-9 års tilbud: Kommunale institutioner ,3 54,9 Kommunale skolefritidsordninger 78,6 72,3 83,8 65,3 53,7 18,6 Privatinstitutioner 0, ,9 0 Private skolefritidsordninger 12,4 17,6 10,7 11,3 16,4 18 I alt 6-9 års tilbud 91,4 89,9 94,5 76,6 77,3 91, års tilbud: Kommunale institutioner ,0 0,7 1,8 52,5 Kommunale skolefritidsordninger 16,0 0 17,2 14,4 0 1,4 Privatinstitutioner 0, Private skolefritidsordninger I alt års tilbud 16,4 0 1) 27,2 15,1 1,8 53,9 Skolefritidsordninger er under folkeskoleloven, mens øvrige pasning/institutioner er under dagtilbudsloven. I flere kommuner starter nogle børn i børnehave før de er fyldt 3 år, ligesom der kan være flere 6-årige, der stadig går i børnehave. Børnene kan desuden være indskrevet i førskole-sfo. Derfor kan antal indskrevne pr. 100 børn være over 100. Noter 1) Odense har ikke et pasningstilbud for de årige men i stedet et klubtilbud. Tabel 50 - Forældrebetaling for en heldagsplads på området dagpasning for børn - budget 2016 Kr. pr. år Dagpleje års tilbud års tilbud Fritidshjem Skolefritidsordning Beløbet angiver forældrebetalingen inden fradrag for eventuelle fripladstilskud og/eller søskendetilskud. Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg har ikke fritidshjem.

40 40 6-by Nøgletal 2017 Tabel 51 - Fleksibel frokostordning med særskilt takst - helårstakst - budget 2016 Kr. pr. barn 0-2 års tilbud: Takster Kommunalt tilskud Samlede udgifter Tilvalg af frokostordning i % af antal indskrevne børn års tilbud: Takster Kommunalt tilskud Samlede udgifter Tilvalg af frokostordning i % af antal indskrevne børn Kommunalt tilskud indeholder ikke udgifter til fripladstilskud og søskendetilskud. Aarhus har anført den gennemsnitligt budgetterede udgift til kost pr. barn. Tabel 52 - Ugentlig åbningstid pr. normaluge Åbningstimer Dagpleje års tilbud års tilbud års tilbud års tilbud 24 1) 0 3) ) års tilbud inkluderer kun pasningstilbud (integrerede institutioner, SFO og fritidshjem). Fritidstilbud er ikke medregnet. Noter 1) I Aarhus udgøres års tilbud af 4.klasses SFO. 2) Det er forudsat, at fritidsklubområdet svarer til målgruppen årige. 3) Odense har ikke et pasningstilbud for de årige men i stedet et klubtilbud.

41 41 6-by Nøgletal 2017 Tabel 53 - Udgifter til fripladstilskud og søskendetilskud i procent af forældrebetalingen - regnskab 2016 Procent Dagpleje Fripladstilskud 14,8 27,4 19,8 19,0 17,5 29,1 Søskendetilskud 1,9 0,9 1,3 1,7 5,0 3,7 0-2 års tilbud Fripladstilskud 21,6 29,6 25,0 25,9 26,2 23,2 Søskendetilskud 1,9 5,0 0,9 3,0 10,2 1,3 3-5 års tilbud Fripladstilskud 23,5 30,0 25,1 23,1 23,4 26,4 Søskendetilskud 15,8 8,9 14,4 13,0 8,7 13,7 6-9 års tilbud Fripladstilskud 20,4 26,8 19,7 26,2 24,2 22,9 Søskendetilskud 21,0 18,3 19,2 20,7 19,3 18, års tilbud Fripladstilskud 20,3 0,0 34,5 29,1 32,4 23,4 Søskendetilskud 20,0 0,0 0,0 7,5 0,0 0, års tilbud inkluderer kun pasningstilbud (integrerede institutioner, SFO og fritidshjem). Fritidstilbud er ikke medregnet. Tabel 54 - Tilskud til private pasningstilbud Kr. pr. fuldtidsplads Tilskud til privatinstitutioner 0-2 års tilbud: Driftstilskud Administrationstilskud Bygningstilskud års tilbud: Driftstilskud Administrationstilskud Bygningstilskud Tilskud til privat pasning ( 80) 0-2 års tilbud års tilbud Tilskud til pasning af egne børn ( 86) 0-2 års tilbud års tilbud

42 42 6-by Nøgletal 2017 Tandplejen Kommunal tandpleje omfatter tre tilbud iht. Sundhedsloven: børne- og ungdomstandpleje, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Tilbuddene inkluderer tandreguleringsbehandling. Børne- og ungdomstandplejen omfatter opsøgende, forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen. Omsorgstandpleje omfatter forebyggende og behandlende tandpleje til voksne, der, pga. nedsat førlighed eller vidtgående fysiske eller psykiske handikap, kun vanskeligt kan benytte de almindelige tandplejetilbud. Specialtandpleje er et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børneog ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen. Tandplejens årige brugere har frit valg mellem at modtage det vederlagsfrie kommunale tandplejetilbud i privat regi eller på kommunale klinikker. Uanset valget er der fuld kommunal refusion af udgifterne til tandpleje for denne aldersgruppe, dog indenfor rammerne af det kommunalt fastsatte serviceniveau. På baggrund af valgmulighederne er der i nøgletallene fokuseret på valgmønsteret hos tandplejens brugere som supplement til tabellen over kommunernes udgifter til tandpleje. Tabel 55 viser en korrigeret nettodriftsudgift til tandpleje pr. indbygger. Tabel 56 viser den korrigerede nettoudgift til tandpleje pr. bruger. Tabel 57 viser dækningsgrad for forskellige tandplejetilbud pr Tabel 58 viser en sammenligning mellem kommunernes tandsundhed, som den er registreret på 5-årige og 15-årige ved den seneste tandsundhedsregistrering (2016). Figur 18: Nettodriftsudgifter til tandpleje (0-17 årige) - regnskab 2016 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus kr. pr. bruger

43 43 6-by Nøgletal 2017 Tabel 55 - Tandpleje pr. indbygger - regnskab 2016 Kr. pr. indbygger Tandpleje ) Tallene er korrigeret for udgifter til tandlægekonsulentfunktion, budtjeneste, husleje, forbrugsafgifter, ejendomsskatter, bygningsvedligehold og rengøring. Udgifter til centralt finansierede elever tillægges. Noter 1) Tandreguleringsopgaven løses gennem aftale med privatpraktiserende specialtandlæger, Esbjerg. Tabel 56 - Tandplejen, nettodriftsudgifter pr. bruger - regnskab 2016 Kr. pr. bruger Tandpleje for de 0-17 årige ) Omsorgstandpleje pr. bruger Specialtandpleje pr. bruger Tallene er korrigeret for udgifter til tandlægekonsulentfunktion, budtjeneste, husleje, forbrugsafgifter, ejendomsskatter, bygningsvedligehold og rengøring. Udgifter til centralt finansierede elever tillægges. Huslejeudgiften til specialtandpleje er i varierende grad inkluderet i nettoudgiften. Der er ikke korrigeret for betydelige variationer i udgift til transport af brugere. Noter 1) Tandreguleringsopgaven løses gennem aftale med privatpraktiserende specialtandlæge, Esbjerg. Tabel 57 - Dækningsgrad for tandplejetilbud Andel pr. målgruppe Andel af de årige, som har valgt en privat praktiserende tandlæge 6,1 6,4 7,1 10,7 7,8 5,1 Patienter i omsorgstandplejen i pct. af antal borgere i omsorgstandplejens primære målgruppe på 65 år og derover i kommunen 0,5 0,7 0,7 0,7 0,4 0,6 Specialtandpleje brugere i pct. af antal borgere i kommunen 0,4 0,3 0,4 0,4 0,4 0,4

44 44 6-by Nøgletal 2017 Tabel 58 - Tandsundhedstal for 5- og 15-årige Andel Gennemsnitligt antal af defs for de 5-årige 0,8 1,2 0,4 0,9 0,8 0,8 Gennemsnitligt antal af DMFS for de 15- årige 1,3 1,5 1,1 1,9 1,5 1,5 Andel af 15-årige med DMFS på 0 64,9 62,7 65,4 54,9 56,3 59,0 Andel af 15-årige med DMFS på mere end 6 tandflader 5,0 5,9 4,1 8,4 5,8 5,7 Indberetningsprocent til Sundhedsstyrelsen 5-årige 80,7 46,2 89,4 86,7 75,0 72,0 15-årige 92,3 45,5 90,6 77,6 77,2 65,5 DMFS og defs angiver skadede tandflader. Ovenfor opgjort som gennemsnitstal på en gruppe børn. Tallene er omvendt proportionale med tandsundheden i årgangen, dvs. at et højt DMFS og defs betyder en stor behandlingsbyrde. Der skal eksempelvis behandles dobbelt så meget i en tandpleje med defs på 2, i forhold til en tandpleje med defs på 1. Indberetningsprocenten beskriver andelen af udfyldte SCOR-blanketter ved året udgang, i forhold til det samlede antal børn for den enkelte årgang. F.eks. vil en indberetningsprocent på 80 betyde, at der er indberettet data for 80% af alle børn i årgangen som er bosiddende i Kommunen. SCOR er Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register.

45 45 6-by Nøgletal 2017 Familieforanstaltninger De foranstaltninger, der har familie som målgruppe, omfatter: Det er muligt for unge efter det fyldte 18. år at få bevilliget efterværn til de fylder 23. Døgnpleje og døgninstitutioner for børn og unge Forebyggende foranstaltninger Merudgifter til forsørgelse og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med børn med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne Tabel 62 går i dybden og fokuserer specifikt på døgninstitutioner. Døgninstitutioner er en af de dyreste anbringelser, og er derfor et fokusområde for mange kommuner. Tabellen viser gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge anbragt på døgninstitutioner fordelt på aldersgrupper regnskab Målingen deles ind på tre: Alder: 0-5 år, 6-13 år, år og 18+ år Anbringelsesårsag: Fysisk/psykisk handicap eller sociale årsager Anbringelsestype: - Plejefamilier - Netværkspleje/slægtsanbringelse - Socialpædagogiske opholdssteder - Øvrige - Døgninstitution - Sikret institution Alder indplaceres efter alderen 1/ Tabellerne der indgår i området for familieforanstaltninger beskrives nedenfor: Tabel 59 viser nettodriftsudgifterne pr årige i kommunen til forebyggende foranstaltninger, anbringelser og merudgiftsydelser i regnskab Tabel 60 Viser gennemsnitsudgifterne pr. helårsplads (de enkelte CPR numre omregnes til årsværk og lægges sammen) til børn og unge fordelt på typer af anbringelsessteder regnskab Tabel 61 viser gennemsnitsudgifterne pr. helårsplads til børn og unge fordelt på 5 aldersgrupper regnskab Tabel 63 viser antal anbragte fordelt på anbringelsessteder helårspladser 2016 fordelt pr årige indbyggere i de respektive kommuner. Tabel 64 viser antal anbragte fordelt på aldersgrupper helårspladser 2016 fordelt på aldersintervaller i de respektive kommuner. Tabel 65 fokuserer specifikt på de to anbringelsesformer familiepleje og netværkspleje. Disse anbringelsesformer har særlig interesse for en række kommuner. Tabellen viser således andelen af børn og unge (i procent), der modtager familiepleje eller netværkspleje i 2016, fordelt på aldersgrupper. Tabel 66 viser gennemsnitsudgifter til aflastningsordninger, merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjenester pr. barn eller ung i kommunerne. I tabellen sondres der mellem aflastningsordninger i hjemmet og aflastningsordninger uden for hjemmet. For sikrede institutioner indeholder opgørelsen alene de afregnede udgifter til anbragte på sikrede institutioner og den tilhørende aktivitet. Udgifter til objektiv finansiering og drift af sikrede institutioner er således ikke indregnet. For døgninstitutioner inkluderer opgørelsen af udgifter og aktivitet udslusningsordninger, samt aflastning som ydes under et døgninstitutionsophold.

46 46 6-by Nøgletal 2017 Tabel 59 - Nettodriftsudgifter pr årige til forebyggende foranstaltninger, anbringelser og merudgiftsydelser - regnskab 2016 Kr. pr årige Forebyg. foranst. og rådgivning Støtte i hjemmet Familiebehandling Døgnophold for barn/ung og forældre m.fl Aflastningsordninger Fast kontaktperson for barn/ung Fast kontaktperson for hele familien Formidling af praktikophold Anden hjælp Økonomisk støtte til forældre Støtteperson til forældre Børnehuse Ledelse og administration Rådgivning og afledte ydelser 1) Forebyg. foranst. og rådgivning i alt Merudgiftsydelser Forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Tabt arbejdsfortjeneste Merudgiftsydelser i alt Anbringelser Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Øvrige Anbringelser i alt Nettodriftsudgifter i alt Statsrefusion er udeladt af opgørelsen. Noter 1) Rådgivning og afledte ydelser omfatter udgifterne vedr. SEL 11 under fkt Hvis enkelte kommuner også har bogført udgifter på fkt vedr. SEL 11, skal disse indgå i de samlede udgifter under Rådgivning og afledte ydelser.

47 47 6-by Nøgletal 2017 Tabel 60 - Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på type anbringelsessteder - regnskab kr. pr. helårsplads Anbragt af sociale årsager Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Alle andre døgnanbringelser I alt (vægtet gennemsnit) Anbragt med handicap som årsag Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Alle andre døgnanbringelser I alt (vægtet gennemsnit) For en nærmere definition af de enkelte anbringelsestyper henvises til Servicelovens 52, 66 og 67. Tabel 61 - Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge fordelt på alder - regnskab kr. pr. helårsplads Anbragt af sociale årsager 0-5 årige årige årige årige årige Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige årige årige årige årige

48 48 6-by Nøgletal 2017 Tabel 62 - Gennemsnitsudgifter pr. helårsplads til børn og unge anbragt på døgninstitutioner fordelt på alder - regnskab kr. pr. helårsplads Anbragt af sociale årsager 0-5 årige årige årige årige årige Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige årige årige årige årige Tabel 63 - Antal anbragte - helårspladser pr årige Antal helårspladser Anbragt af sociale årsager Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Alle andre døgnanbringelser I alt Anbragt med handicap som årsag Plejefamilier Netværkspleje Socialpædagogiske opholdssteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Alle andre døgnanbringelser I alt Tabel 64 - Antal anbragte - helårspladser pr årige fordelt på aldersgrupper Antal helårspladser Anbragt af sociale årsager 0-5 årige årige årige årige årige Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige årige årige årige årige

49 49 6-by Nøgletal 2017 Tabel 65 - Andel af børn og unge i døgnophold, der modtager familiepleje eller netværkspleje Andel Anbragt af sociale årsager 0-5 årige 93,8 83,6 95,7 92,4 100,0 88, årige 80,3 75,1 77,9 67,2 90,2 79, årige 30,8 44,7 48,3 27,1 58,7 49, årige 50,1 20,6 42,7 27,8 58,8 33, årige 58,8 58,2 68,6 47,7 77,4 56,0 Anbragt med handicap som årsag 0-5 årige 0,0 40,0 100,0 0,0 0,0 90, årige 36,0 57,8 27,8 19,4 73,7 27, årige 23,0 11,2 11,0 13,6 33,8 19, årige 14,5 46,0 14,3 77,3 42,0 17, årige 25,0 35,3 19,1 20,7 44,9 24,1 Tabellen viser, hvor stor en andel af børn og unge i døgnophold, som er i familiepleje eller netværkspleje. Andelen er set i forhold til pågældende aldersgruppe samt anbringelsesårsag. For en nærmere definition af anbringelsestyper henvises til Servicelovens 52, 66 og 67. Tabel 66 - Gennemsnitsudgifter til aflastningsordninger, merudgiftsydelser og tabt arbejdsfortjeneste regnskab 2016 Gennemsnitsudgift i kr. pr. barn/ung Aflastningsordninger Forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Tabt arbejdsfortjeneste

50 50 6-by Nøgletal 2017 Ældreområdet Nøgletallene for ældreområdet kan overordnet deles op i økonomiske og aktivitetsbaserede nøgletal. Økonomiske nøgletal De overordnede nettodriftsudgifter i regnskab 2016 opgøres i tabeller fordelt på ældre og sikringsydelser. Da ikke alle udgifter fordeles direkte på alder, er der foretaget en række fordelinger af udgifter på baggrund af aktivitetstal for de enkelte aldersgrupper. Udgifter i relation til værdighedspolitikken ("værdighedsmilliarden": øremærkede midler fra Finansloven i 2016) indgår ikke i tallene, da der er tale om udgifter, der refunderes 100% fra staten. Hvis der sammenlignes med nøgletallene for 2014 vil udgifterne være øget i 2016, da midlerne fra "ældremilliarden" er overført til kommunernes bloktilskud, og de dermed fra 2016 påvirker nettoudgifterne. Aktivitetsbaserede nøgletal De aktivitetsbaserede nøgletal er opdelt i boliger og fritvalg. Alle kommuner skal tilbyde plads på et plejehjem eller i en ældrebolig med tilknyttede plejefaciliteter til borgere, der ikke kan klare sig i eget hjem. Nøgletalstabellerne på dette område viser henholdsvis boliger og beboere på forskellige boligkategorier, samt hvor mange borgere kommunerne køber og sælger pladser til (kaution/refusion). Fritvalg på pleje, praktisk hjælp og madservice er indenfor de senere år blevet et fokusområde, blandt andet som følge af de private leverandørers indtog. Nøgletalstabellerne indenfor dette område giver et overblik over omfanget af brugen af fritvalgsordningerne og priserne på disse, samt de private aktørers markedsandele indenfor henholdsvis pleje, praktisk hjælp og madservice. Figur 19: Nettodriftsudgifter til 65 årige og derover på ældreområdet - regnskab 2016 København Randers Esbjerg Aalborg Odense Aarhus Kr. pr. 65 årige og derover

51 51 6-by Nøgletal 2017 Tabel 67 - Nettodriftsudgifter til ældreområdet pr årige - regnskab 2016 Kr. pr årige Pleje og generelle tilbud i alt Praktisk hjælp og pleje indenfor frit valg Praktisk hjælp og pleje udenfor frit valg Forebyggende indsats / generelle tilbud i alt Hjemmesygepleje i alt Udgifter til vedligeholdende træning Udgifter til administration og ledelse Pleje og omsorg i alt Hjælpemidler Støtte til køb af bil Optiske synshjælpemidler Arm- og benproteser, høreapp. ortopæd. hjælpemidler Inkontinens - og stomihjælpemidler (bleer m.m.) Andet Hjælp til boligindretning Hjælpemiddeldepoter (grp. 12) Udgifter til administration og ledelse Hjælpemidler i alt Andre udgifter indenfor ældreområdet I alt

52 52 6-by Nøgletal 2017 Tabel 68 - Nettodriftsudgifter til ældreområdet pr. 65-årige og derover - regnskab 2016 Kr. pr. 65-årige og derover Pleje og generelle tilbud i alt Praktisk hjælp og pleje indenfor frit valg Praktisk hjælp og pleje udenfor frit valg Forebyggende indsats / generelle tilbud i alt Hjemmesygepleje i alt Udgifter til vedligeholdende træning og genoptræning efter Serviceloven Udgifter til administration og ledelse Pleje og omsorg i alt Hjælpemidler Støtte til køb af bil Optiske synshjælpemidler Arm- og benproteser, høreapp., ortopæd. hjælpemidler Inkontinens- og stomihjælpemidler (bleer m.m.) Hjælp til boligindretning Hjælpemiddeldepoter (grp. 12) Udgifter til administration og ledelse Andet Hjælpemidler i alt Andre udgifter og indtægter indenfor ældreområdet I alt Tabel 69 - Nettodriftsudgifter til sikringsydelser - regnskab 2016 Kr. pr. 65-årige og derover Personlige tillæg Helbredstillæg Boligydelse til pensionister I alt Tabel 70 - Antal boliger i forskellige boligkategorier - regnskab 2016 Pr årige og derover Plejehjemsboliger/plejeboliger Boliger for demente, fx. skærmet enhed Midlertidige pladser Støttede ældreboliger I alt

53 53 6-by Nøgletal 2017 Tabel 71 - Andel af beboere i forskellige boligkategorier - regnskab 2016 Procent pr. aldersgruppe Plejehjemsboliger/plejeboliger: 0-64 årige årige årige og derover I alt Ældreboliger og beskyttede boliger 0-64 årige årige årige og derover I alt Total procentvisfordeling på aldersklasser: 0-64 årige årige årige og derover I alt Tabel 72 - Antal modtagere af pleje og praktisk hjælp - regnskab 2016 Modtagere pr i aldersgruppen Antal modtagere af pleje og praktisk hjælp på fritvalgsområdet 0-64 årige årige årige og derover I alt for samtlige aldersgrupper Tabel 73 - Antal visiterede timer pr. modtager af pleje og praktisk hjælp på fritvalgsområdet - regnskab 2016 Timer pr. uge Praktisk hjælp 0-64 årige 0,55 0,51 0,66 0,61 0,71 0, årige 0,5 0,55 0,61 0,56 0,63 0,65 80-årige og derover 0,49 0,58 0,63 0,57 0,65 0,61 I alt for samtlige aldersgrupper 0,51 0,56 0,63 0,57 0,65 0,71 Personlig pleje 0-64 årige 5,6 7,92 6,38 6,57 5,08 8, årige 5,36 3,75 5,29 6,66 5,59 5,76 80-årige og derover 5,49 3,62 5,19 7,2 5,36 5,98 I alt for samtlige aldersgrupper 5,47 4,45 5,39 6,95 5,4 6,59 I alt Praktisk hjælp og personlig pleje 0-64 årige 2,91 4,18 2,94 3,17 2,81 5, årige 3,28 2,5 2,85 3,76 3,5 3,15 80-årige og derover 3,58 2,81 3,05 4,48 3,49 3,49 I alt for samtlige aldersgrupper 3,36 3,02 2,97 4,04 3,4 3,82

54 54 6-by Nøgletal 2017 Tabel 74 - Private leverandørers markedsandele på fritvalgsområdet - antal modtagere og antal visiterede timer Andel af den samlede mængde Pleje: Andel af samlet antal modtagere, i pct. 12,8 12,9 18,7 7,3 4,7 12,1 Andel af samlet antal visiterede timer, i pct. 12,1 20,1 20,9 6,6 7,3 14,0 Antal godkendte leverandører Praktisk hjælp: Andel af samlet antal modtagere, i pct. 31,4 48,7 38,4 24,8 14,7 51,5 Andel af samlet antal visiterede timer, i pct. 37,6 45,5 34,9 22,9 22,0 20,1 Antal godkendte leverandører Madservice (udbragt mad til hjemmeboende): Andel af samlet antal modtagere, i pct. 100,0 9,0 28,8 15,2 2,8 38,2 Antal godkendte leverandører Tabel 75 - Antal borgere i boliger med refusion og kaution Antal borgere Betaling til kommuner/refusion: Antal borgere i egen kommune hvortil kommunen modtager betaling (refusion) Betaling fra kommuner/kaution: Antal borgere uden for kommunen hvortil kommunen betaler (kaution) Forskel (antal m. refusion - antal m. kaution) Tabel 76 - Priser på fritvalgsområdet Offentliggjorte priser for 2016 i kr. Pleje og praktisk hjælp: Praktisk hjælp pr. time - 1) Pleje hverdag pr. time - 1) Madservice: Pris, hovedret, inklusiv udbringning 48,09 50,05 63,71 57,18 45,72 71,60 Pris, hovedret, uden udbringning 48,09 0,00 41,64 49,38 39,46 49,75 Brugerbetaling, hovedret, inklusiv udbringning ) Aarhus har en udbudsmodel og opererer ikke med fælles priser for private leverandører.

55 55 6-by Nøgletal 2017 Beskæftigelsesområdet Tabellerne viser kommunale indkomstoverførsler til borgere, som for størstedelens vedkommende er i alderen og de udgifter kommunerne har til den arbejdsmarkedsrelaterede indsats for disse borgere. Indkomstoverførsler er dels midlertidig forsørgelse som kontanthjælp, a-dagpenge, revalidering, introduktionsydelse og sygedagpenge og dels permanent forsørgelse som førtidspension, ledighedsydelse og løntilskud til fleksjob. Herudover er der administrative udgifter og udgifter til indsatser. Indsatsudgifterne opdeles i direkte indsats og følgeudgifter. De administrative udgifter dækker udgifter og indtægter til administration af jobcentre og administration af ydelsesudbetaling af midlertidig - og permanent forsørgelse jf. ovenstående definition. Indsatsudgifterne vedrører tilbud til personer som er omfattet af aktiveringsbestemmelserne, det være sig borgere på midlertidig forsørgelse samt borger på ledighedsydelse. Tabel 77 - Nettodriftsudgifter til forsørgelse inkl. følgeudgifter m.m. pr. fuldtidsmodtager - regnskab 2016 Kr. pr. fuldtidsmodtager Uddannelseshjælp Kontanthjælp Revalidering Fleksjob og skånejob Ledighedsydelse A-dagpenge Sygedagpenge Løntilskud til offentlige arbejdspladser Løntilskud til private arbejdspladser Førtidspension Integrationsydelse Særlig støtte Ressourceforløb Jobafklaring Nettodriftsudgift i alt Tabel 78 - Nettodriftsudgifter til forsørgelse inkl. følgeudgifter pr årige - regnskab 2016 Kr. pr årige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Revalidering Fleksjob og skånejob Ledighedsydelse A-dagpenge Sygedagpenge Løntilskud til offentlige arbejdspladser Løntilskud til private arbejdspladser Førtidspension Integrationsydelse Særlig støtte Ressourceforløb Jobafklaring Nettodriftsudgift i alt

56 56 6-by Nøgletal 2017 Tabel 79 - Bruttoudgifter til indsats pr. fuldtidsmodtager - regnskab 2016 Kr. pr. fuldtidsmodtager Kontanthjælp Uddannelseshjælp Revalidering STU Ledighedsydelse Mentor A-dagpenge Sygedagpenge Jobafklaring Ressourceforløb Indsats i alt Tabel 80 - Bruttoudgifter til indsats pr årige - regnskab 2016 Kr. pr årige Kontanthjælpsmodtagere Uddannelseshjælp Revalidering STU Ledighedsydelse Mentor A-dagpenge Sygedagpenge Jobafklaring Ressourceforløb Indsats i alt Tabel 81 - Nettodriftsudgifter til administration pr. modtager - regnskab 2016 Kr. pr. modtager Ydelsesadministration Jobcenteradministration Tabel 82 - Nettoudgifter til administration pr årige - regnskab 2016 Kr. pr årige Ydelsesadministration Jobcenteradministration

57 57 6-by Nøgletal 2017 Det specialiserede socialområde Nøgletallene på det specialiserede socialområde indeholder nettodriftsudgifter, antal helårspersoner og enhedspriser for borgere over 18 år indenfor følgende målgrupper: Nøgletallene er grupperet efter følgende ydelser: * Socialpædagogisk støtte, jf. Serviceloven (SEL 85 ( 83)) * udsatte borgere * borgere med handicap * borgere med sindslidelse Opgørelserne er udarbejdet for de sager, hvor den enkelte kommune er betalingskommune. Kommunerne har i fællesskab arbejdet på at gøre tallene så retvisende og sammenlignelige som muligt, hvilket indebærer, at udgifter på områder hvor der er anvendt afvigende kontering, alligevel er medtaget på de enkelte områder. Tallene i denne rapport kan derfor afvige fra kommunernes regnskabstal. Nøgletallene for udsatte borgere er opgjort for alle over 18 år. Handicapområdet samt borgere med sindslidelse er opdelt i aldersgrupperne år samt 67+ år, idet det giver mulighed for at se tyngden af ældre borgere. * Botilbud, midlertidige og længerevarende (SEL 107 ( 84) og 108) * Dagtilbud: Aktivitets- og samværstilbud og beskyttet beskæftigelse (SEL 103 og 104) visiterede og ikke-visiterede * Ledsageordning og støttekontaktperson (SEL 97 og 99) * Dag- og døgnbehandlingstilbud til alkoholmisbrugere og stofmisbrugere * Kvindekrisecentre og herberger * Boligrådgivere

58 58 6-by Nøgletal 2017 Tabel 83 - Nettodriftsudgifter til det specialiserede socialområde (udsatte borgere) pr. 18-årige og derover - regnskab 2016 kr. pr. 18-årige og derover Udsatte borgere Boligrådgivere Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Støtte- og kontaktpersonordning Ambulant- og dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Kvindekrisecentre Herberger Dagbehandlingstilbud - alkoholbehandling Døgnbehandlingstilbud - alkoholbehandling Dagtilbud ikke visiterede Samlede udgifter til udsatte borgere Tabel 84 - Nettodriftsudgifter til det specialiserede socialområde (Handicap og Sind) pr årige - regnskab 2016 kr. pr årige Borgere med handicap Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskab/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Samlede udgifter til borgere med handicap Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskab/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Dagtilbud - ikke visiterede Samlede udgifter til borgere med sindslidelse

59 59 6-by Nøgletal 2017 Tabel 85 - Nettodriftsudgifter til det specialiserede socialområde (Handicap og Sind) pr. 67-årige og derover - regnskab 2016 kr. pr. 67-årige og derover Borgere med handicap Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskab/botilbud)) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Samlede udgifter til borgere med handicap Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskab/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Samlede udgifter til borgere med sindslidelse 1) Noter 1) Nettodriftsudgifterne for 67-årige og derover kan ikke opgøres særskilt på det specialiserede område i Aarhus, men indgår i nøgletallene på Ældreområdet.

60 60 6-by Nøgletal 2017 Tabel 86 - Antal ydelser på det specialiserede område (udsatte borgere) for 18-årige og derover - regnskab 2016 Antal ydelser Udsatte borgere Boligrådgivere Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Støtte- og kontaktpersonordning Ambulant- og dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Kvindekrisecentre Herberger Dagbehandlingstilbud - alkoholbehandling Døgnbehandlingstilbud - alkoholbehandling Dagtilbud ikke visiterede Antal ydelser til udsatte borgere Tabel 87 - Antal ydelser på det specialiserede område (Handicap og Sind) for årige - regnskab 2016 Antal ydelser Borgere med handicap Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskab/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Antal ydelser til borgere med handicap Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskab/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Dagtilbud - ikke visiterede Antal ydelser til borgere med sindslidelse

61 61 6-by Nøgletal 2017 Tabel 88 - Antal ydelser på det specialiserede område (Handicap og Sind) for 67-årige og derover - regnskab 2016 Antal ydelser Borgere med handicap Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Antal ydelser til borgere med handicap Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskab/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Dagtilbud - ikke visiterede Antal ydelser til borgere med sindslidelse 1) Noter 1) Nettodriftsudgifterne for 67-årige og derover kan ikke opgøres særskilt på det specialiserede område i Aarhus, men indgår i nøgletallene på Ældreområdet.

62 62 6-by Nøgletal 2017 Tabel 89 - Enhedspris på det specialiserede område (udsatte borgere) pr. 18-årige og derover - regnskab kr. Udsatte borgere Boligrådgivere Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Støtte- og kontaktpersonordning Ambulant- og dagbehandlingstilbud til stofmisbrugere Døgnbehandlingstilbud til stofmisbrugere Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Kvindekrisecentre Herberger Dagbehandlingstilbud - alkoholbehandling Døgnbehandlingstilbud - alkoholbehandling Dagtilbud ikke visiterede Tabel 90 - Enhedspris på det specialiserede område (Handicap og Sind) pr årige - regnskab kr. Borgere med handicap Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud

63 63 6-by Nøgletal 2017 Tabel 91 - Enhedspris på det specialiserede område (Handicap og Sind) pr. 67-årige og derover - regnskab kr. Borgere med handicap Hjemmehjælp BPA Ledsageordning Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud Borgere med sindslidelse Hjemmehjælp Socialpædagogisk bistand (bor i eget hjem) Socialpædagogisk bistand (bofællesskaber/botilbud) Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt botilbud Længerevarende botilbud 1) Noter 1) Nettodriftsudgifterne for 67-årige og derover kan ikke opgøres særskilt på det specialiserede område i Aarhus, men indgår i nøgletallene på Ældreområdet.

64 64 6-by Nøgletal 2017 Administrationsudgifter Tallene på dette område indeholder nøgletal om udgifter til den kommunale administration i de seks kommuner. Nøgletallene tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets kontoplan. Tabel 92 viser udgifterne til administration absolut i kr. samt kr. pr. indbygger - nærmere bestemt udgifter til de kommunale forvaltninger. administration absolut i kr. samt kr. pr. indbygger pr. indbygger i bred forstand, det vil sige inklusive udgifter til det politiske niveau samt kommissioner, råd og nævn. Derudover er administrationsudgifternes andel af de samlede driftsudgifter opgjort. I begge tabeller opgøres en administrationsandel der viser, hvor stor en del af de samlede driftsudgifter, som anvendes til administration. Dernæst følger tabel 93 med udgifterne til Tabel 92 - Administrative udgifter til sekretariat og forvaltninger - regnskab 2016 Sekretariat og forvaltninger i kr. 1) Administrationsudgifter pr. indbygger - kr Noter 1) Udgiften på funktion Tabel 93 - Administrative udgifter - regnskab 2016 i kr. Fælles formål Kommunalbestyrelsen Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger 1) Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni 2) Jobcentre Natur- og miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Udgifter i alt Administrative udgifter pr. indbygger - kr Funktion Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark er ikke medtaget. Noter 1) Udgifterne til administrationsbygninger er ikke sammenlignelige, da eksempelvis nogle kommuner har huslejemodeller, hvortil udgifterne konteres på forskellig vis. 2) Det er forskelligt, hvad der i de forskellige kommuner opfattes og konteres som fælles IT-udgifter

65 65 6-by Nøgletal 2017 Nøgletalstabel Bilagstabel Nøgletalstabel Bilagstabel 1 1, 61, 73, 75, , 42, 43, 44, 45, 47, 48, 49, 51, 52, 54, 55, , 49, 50, 51, 56, , , , , 42, 43, 44, 45, 46, 47, , , , , , , , , 63, 64, , , 63, 64, , , 63, 64, , , 64, , , 64, , , , 65a 21 1, , , 5, 17, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , 31, , , 83A 39 1, , 83B

66 66 6-by Nøgletal 2017 Nøgletalstabel Bilagstabel Nøgletalstabel Bilagstabel 40 1, , A B 43 1, , A 45 1, B 46 1, , 41, 42, 43, 44, 45, 47,

67 67 6-by Nøgletal juni 2017