Sprogpolitik som problemknuser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogpolitik som problemknuser"

Transkript

1 Sprogpolitik som problemknuser - En politik for virksomhedens skriftlige kommunikation med kunder og borgere Af direktør og sprogchef Yngve Søndergaard, Yngve Søndergaard Kommunikation, Alt for mange virksomheder, private som offentlige, har ondt i den skriftlige kommunikation. Kunder og borgere har ofte vanskeligt ved at forstå, hvad der står i de breve, de modtager. Og hvis de forstår indholdet og budskabet, er det ofte skrevet i et selvhøjtideligt, upersonligt og orgacentrisk sprog en organisatorisk parallel til egocentrisk. Det skaber negative billeder af virksomheden. Dårligt sprog, dårligt image. Det kan en sprogpolitik råde bod på. Det kan godt lade sig gøre at skrive sig til et bedre image hvis produktet ellers er i orden. Hvis det ikke er det, kan det være lige meget. 1. Hvad er en sprogpolitik? Ligesom enhver anden politik i en organisation alkoholpolitik, seniorpolitik eller rygepolitik fx - er en sprogpolitik et sæt adfærdsregler. Den skal afspejle organisationens selvforståelse, sørge for effektiv administration og sagsbehandling, og den skal skabe gode relationer til omverdenen: godt sprog og god kommunikation i forhold til borgere, kunder og øvrige interessenter. Den skal ikke forveksles med en kommunikationspolitik, som først og fremmest retter sig mod pressen, medierne og offentligheden i bred forstand, eller med valget af fx engelsk som koncernsprog i dele af virksomhedens kommunikation. En sprogpolitik er en politik for den direkte skriftlige kommunikation med først og fremmest kunder og borgere, i form af bl.a. breve og mails, afgørelser, vejledninger og forskellige typer af informationsmateriale. Tekster, der på en forpligtende måde forbinder virksomheden med dens modtagere, og som bliver opfattet som en del af virksomhedens kerneydelse. Tekster, der har betydning for virksomhedens omdømme og image hvad 1

2 enten det drejer sig om et pensionsselskab, en domstol, en statslig styrelse eller fx en televirksomhed. En sprogpolitik består typisk af to dele. På den ene side en sprogpolitisk/strategisk del, hvor virksomhedens visioner og værdier forbindes med den skriftlige kommunikation en programerklæring eller et manifest, der fortæller, hvorfor det er vigtigt at fokusere på kommunikationen, og hvordan den indgår som en integreret del af opfyldelsen af visioner og værdier. På den anden side en pragmatisk del, en skrivevejledning, der med konkrete eksempler illustrerer, hvordan sprogpolitikken føres ud i livet i medarbejdernes daglige kommunikation med borgere, kunder og øvrige interessenter. Men hvordan gennemføres en sprogpolitik med succes? Hvad kan den indeholde? Og hvordan følges den op? 3. Hvordan gennemføres en sprogpolitik? En del virksomheder har opfattet det som en forholdsvis enkel og overkommelig opgave at gennemføre en sprogpolitik. Man formulerer typisk i samarbejde med kommunikationsafdelingen - nogle bevingede ord om, hvordan virksomheden gerne vil opfattes, og udarbejder en skrivevejledning med gode råd og eksempler på, hvad godt sprog og god kommunikation er. De gode råd hersker der almindelig konsensus om blandt fagfolk, de er nærmest universelle; så man kan i princippet blot kopiere, hvad andre har skrevet med større eller mindre tilpasning til den konkrete virksomhed. Derefter sendes sprogpolitikken og vejledningen ud til medarbejderne med besked om, at sådan skriver vi nu. Resultatet er forudsigeligt: Der sker absolut ingen ting. Sprogpolitikken samler støv på hylden, og alle skriver, som de plejer. Det er nemmest og hurtigst at gøre, som man altid har gjort. At direktøren med begejstring sætter det sprogpolitiske skib i vandet ved et fællesmøde, hjælper ikke meget, hvis projektet derefter overlades til sin egen skæbne. En sprogpolitisk succes forudsætter som minimum fem faser: 1)Udarbejdelse af et forpligtende projektgrundlag 2) En grundig analyse/diagnose af virksomhedens skriftlige kommunikation 2

3 3) En forpligtende ledelsesbeslutning 4)Udarbejdelse af en skrivevejledning 5) Aktiv og engageret inddragelse af ledere og medarbejdere. Hertil kan afhængig af ambitionsniveau tilføjes andre faser, fx forundersøgelser blandt virksomhedens målgrupper, forskellige former for opfølgning og løbende intern og ekstern evaluering. Men i første omgang de fem nødvendige faser: 1) Udarbejdelse af et forpligtende projektgrundlag Udgangspunktet for et sprogpolitikprojekt er naturligvis, at ledelsen på et tidspunkt har fundet det relevant. Enten fordi der er kommet negative reaktioner fra virksomhedens kunder/borgere, fordi der kommer uforholdsmæssigt mange kundehenvendelser om uforståelige breve og andre tekster, fordi medarbejderne oplever ubehag ved den måde, de bliver bedt om at skrive på, eller måske fordi man blot vil være forudseende og fremtidsorienteret. Projektgrundlaget kan afhængig af ambitionsniveauet - formuleres mere eller mindre omfattende. Ofte udarbejdes det i form af et kommissorium (eller hvad man nu vælger at kalde det), vedtaget af ledelse og medarbejderrepræsentanter. Det kan fx have følgende ordlyd, hentet fra en statslig styrelse, der ønskede at få den skriftlige kommunikation med brugere og interessenter til aktivt at understøtte styrelsens visioner: Styrelsen har i forlængelse af sin vision om at være en effektiv serviceorganisation og en dagsordenssættende arbejdsgiverorganisation sat fokus på styrelsens skriftlige kommunikation med brugere og andre interessenter. Det er derfor besluttet at udarbejde en sprogpolitik. Arbejdet med sprogpolitikken sker i en til formålet nedsat sproggruppe og med en ekstern konsulent, der forestår skrivearbejdet. For at være sikker på, at alle husets publikationsformer og faglige vinkler er dækket ind, sammensættes gruppen med repræsentanter for en række forskellige arbejdsområder. Sprogpolitikken vil indeholde retningslinjer for såvel den interne som 3

4 eksterne kommunikation; breve, mails, vejledninger, cirkulærer, vejledning til hjemmesiden og evt. en tjekliste med ord og eksempler. Herudover indeholder kommissoriet en konkretisering af: - sproggruppens sammensætning - sproggruppens og den eksterne sprogkonsulents opgaver - ledelsens rolle - en tids- og aktivitetsplan for projektet. Etableringen af en sproggruppe er en væsentlig forudsætning for et vellykket sprogpolitikprojekt, ligesom det er væsentligt at inddrage en ekstern sprogkonsulent, som med uvildige øjne kan vurdere virksomhedens kommunikation, og som kan bruge gruppen som sparringspartner. En intern kommunikationsafdeling har som oftest den samme kompetence, men har typisk vanskeligt ved at distancere sig fra den hævdvundne måde at skrive på, og hvis ikke: manglende gennemslagskraft og besvær med at overbevise kollegerne/medarbejderne. Eksempel på sprogpolitisk manifest Organisatorisk forankres projektet typisk i kommunikations- og i HRafdelingen, og blandt gruppens og sprogkonsulentens første opgaver er at få formuleret et forslag til en overordnet sprogpolitik og en bruttoliste for, hvad en skrivevejledning skal indeholde. En sprogpolitik, som fra starten får koblet værdier, sprog og kommunikation sammen, er et ideelt udgangspunkt for den efterfølgende analyse, sådan som det fx var tilfældet i COPY-DANs sprogpolitikprojekt: Det er en del af COPY-DANs værdigrundlag at kommunikere klart, tidssvarende og forståeligt. Det er på den baggrund, vi har udarbejdet en politik for god sprogbrug. Den måde, vi skriver på, har stor betydning for den måde, vi opfattes på af rettighedshaverne, brugerne og vores andre interessenter. Vi ønsker at være kendt for troværdighed, høj faglig kvalitet og for en åben og gennemskuelig administration. Det stiller krav til vores skriftlige kommunikation. Breve, vejledninger og andre tekster fra COPY-DAN skal derfor ikke blot være fagligt korrekte. De skal også være skrevet, så de nemt og ubesværet kan læses og forstås af dem, vi henvender os til. 4

5 Det er vigtigt, at vi kan kommunikere i et klart og forståeligt sprog - på et ubureaukratisk og nutidigt dansk. Sproget skal afspejle, at vi er en moderne, åben og kompetent organisation. Det handler sprogpolitikken om. Opgaven går så ud på gennem en analyse og diagnose af den aktuelle kommunikation at få udmøntet det sprogpolitiske manifest i konkrete anvisninger, i sidste ende en skrivevejledning. 2) Analyse og diagnose af den skriftlige kommunikation Sprogkonsulenten går derefter i gang med at analysere et repræsentativt udvalg af virksomhedens skriftlige kommunikation, dels i forhold til forskellige genrer (breve, afgørelser, vejledninger og fx web-tekster men også fx indstillinger, notater og rapporter), dels i forhold til forskellige målgrupper (kunder, borgere, leverandører og fx direktion og bestyrelse). Analysen tager udgangspunkt i virksomhedens værdisæt og den første formulering af en sprogpolitik og munder ud i en diagnose: Hvad skal der til, og hvor og hvordan skal der sættes ind, for at kommunikationen kan leve op til værdierne? Den sprog- og kommunikationsfaglige del af analysen benytter sig af de redskaber, der gennem årene er udviklet inden for faget sproglig rådgivning og faglig formidling overbygningsfag, som i dag er veletablerede på både Københavns Universitet og Roskilde Universitet, og som er en del af de fleste kommunikationsuddannedes kompetencer. Hvad er godt sprog og god kommunikation? Analyseparametrene bruges til at gennemgå det repræsentative tekstudvalg fra a-z: - Budskabet/konklusionen tidligt i teksten - Korte, overskuelige sætninger - Aktivt og konkret sprog - Tidssvarende ord og vendinger - Vanskelige ord og begreber er forklaret eller erstattet - Kun informationer, der er relevante for modtageren - Modtagerindrettet disposition af teksten - Læsevenlig opsætning (fx overskrifter og korte afsnit) - Venlig og personlig stil og tone i breve - Sproglig korrekthed (kommaer, retstavning og sætningsopbygning). 5

6 Der kan alt efter virksomhedens særlige behov - tilføjes flere parametre, men de nævnte er erfaringsmæssigt tilstrækkelige. Hvordan de kan konkretiseres i en efterfølgende skrivevejledning, illustreres i kapitlet Hvad kan en sprogpolitik indeholde? I den afsluttende rapport, som skal fungere som grundlag for det efterfølgende møde med ledelsen, er det vigtigt også at medtænke den virkelighed, virksomheden eksisterer i: Hvilke ydre forhold er den underlagt (fx juridisk og lovmæssigt)? Hvilke forpligtelser er den bundet af? Hvor tæt et forhold kan eller ønsker den at have til sine kunder/borgere? Hvordan undgår den at gå på kompromis med den faglige holdbarhed og billedet af en kompetent virksomhed? Hvorfor skriver virksomheden, som den gør? Her arbejder sprogkonsulenten med fire faktorer, som kan forklare, hvorfor virksomheden aktuelt skriver, som den gør, og som kan pege på, hvor virksomheden, dvs. ledelsen, skal ændre, hvis kommunikationen skal leve op til værdierne og sprogpolitikken. Det hører til sjældenhederne at ledere eller medarbejdere kan skrive efter eget forgodtbefindende, når de kommunikerer på virksomhedens vegne. Blandt undtagelserne er de danske dommere. Ingen kan bestemme, hvordan en dommer skal formulere sin dom. Det har dog ikke hindret domstolene i at vedtage en Sprogpolitik for Danmarks Domstole (www.domstolsstyrelsen.dk) med anbefalinger til godt sprog og god kommunikation ved retterne. Anbefalinger, vel at mærke. Der er ingen sanktionsmuligheder, hvis dommeren skriver Det ved salg af rekvisiti ejendom indvundne provenu i stedet for det forståelige Overskuddet ved salget af Jens Hansens gård eller in solidum i stedet for solidarisk. Men i de fleste private og offentlige virksomheder må de skrivende medarbejdere hver dag - bevidst eller ubevidst - forholde sig til de fire faktorer, som påvirker deres måde at skrive og kommunikere på: 1) Afhængighed af systemet/organisationen Det kan være ydre krav fra lovgivningen, fx at offentlige myndigheder har pligt til at give konkrete begrundelser, henvise til anvendte paragraffer, informere om klagemuligheder og - ifølge forvaltningsloven skrive venligt og hensynsfuldt. Det kan være en banks, et pensions- eller et forsikringsselskabs fokus på juraen og mere eller mindre lovbestemte håndfæstninger. Det kan være virksomhedens rodfæstede 6

7 skrivetradition, chefens (eller direktionens) kæpheste eller kollegernes kritiske øjne. Alt sammen noget, som de færreste medarbejdere ønsker at komme på kant med. 2) Den sociale relation til kunderne Hvor tæt ønsker virksomheden (og den skrivende) at være på modtageren? Er det Kære Lise Hansen eller blot en overskrift som fx Vedrørende din forespørgsel, Tak for dit brev eller I henhold til dit brev af 3. marts 2011? De fleste større virksomheder har en tradition for at indlægge upersonlighed og distance, der også giver sig udtryk i passive formuleringer som Spørgsmål til ovennævnte kan rettes til undertegnede i stedet for Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Her handler det både om virksomhedens og om medarbejderens opfattelse af henvendelsesformen - og de behøver ikke altid stemme overens. Virksomheden kan have en, og medarbejderen en anden. Men opfattelsen af relationen til modtageren er afgørende for den måde, der skrives på. 3) Kompetence og faglighed Alle virksomheder og deres fagfolk ønsker at fremtræde som kompetente inden for det område, de arbejder med. Det giver sig typisk udslag i, at man fastholder specielle fagord og særligt udviklede begreber, som udenforstående sjældent har forudsætninger for at forstå. Pensionsselskaber mener, at det rettelig hedder tilbagekøb i stedet for udbetaling. Hospitalet mener, at det hedder somatisk lidelse i stedet for fysisk, og arkitekter insisterer på, at det hedder approbere i stedet for godkende. Politiet eftersætter, a-kassen belægger dagpengekort og advokaten forfatter en provokation (opfordring til et svar fra modparten) - for slet ikke at tale om jobcentrene, der visiterer de arbejdsløse. Fagfolkenes nervøsitet for at fremstå uprofessionelle er forståelig, men ender ofte med at blive en barriere for vellykket kommunikation. 4) Fag- og administrationssprog eller kundesprog Hvor tæt skal man nærme sig det sprog, som kunderne/borgerne benytter sig af, og som de kan genkende og opfatte som normalsprog? De skrivende medarbejdere er ofte tilbøjelige til at vælge den traditionelle administrationsstil: Lange sætninger, upersonlige og passive formuleringer, omstændighederne først og konklusionen til sidst. Det giver normalt ikke problemer indadtil. Til gengæld kan de blive anklaget for at skrive i Anders 7

8 And-stil, hvis de forsøger at skrive i øjenhøjde med deres modtagere. Hvem skal man tilgodese? Det er et spørgsmål, som ledelsen må tage stilling til. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at sprogkonsulenten kun ser på sprog og kommunikation isoleret, ligesom det heller ikke er tilstrækkeligt, at ledelsen kun forholder sig til det sprogpolitiske i snæver forstand. Det er nødvendigt at inddrage virksomhedens institutionelle betingelser, den herskende kultur og de holdninger, der åbenlyst eller uudtalt trives i organisationen, når det drejer sig om dens forhold til kommunikationen med kunderne. 3) Ledelsesmøde og en forpligtende ledelsesbeslutning Når analysen og den tilhørende diagnose er afsluttet, fremlægges den af sprogkonsulenten og en repræsentant fra sproggruppen for ledelsen. Det kan ske ved et almindeligt ledelsesmøde eller ved fx et ledelsesseminar med sprogpolitikken på dagsordenen. Ud fra et katalog af typiske eksempler fra virksomhedens aktuelle kommunikation: ord, vendinger, sætninger og hele tekster diskuterer ledelsen, hvor der skal sættes ind med en modernisering. Det rent sprogtekniske volder sjældent de store problemer. De fleste kan blive enige om, hvad godt, klart og tidssvarende sprog er og hvor virksomhedens breve og tekster åbenlyst ikke lever op til det, i øvrigt ofte til overraskelse for ledelsen. Ikke fordi den ikke har kendt til eksistensen af teksterne og de særlige vendinger, men fordi den i hverdagen ikke har bemærket det indimellem noget ejendommelige ved dem. Det vanskeligste at tage stilling til er 1) graden af personlig henvendelsesform (den sociale relation), 2) en journalistisk inspireret disposition af teksterne frem for en klassisk logiskargumenterende og endelig 3) fagord og -begreber(kompetence og faglighed). Her ligger i virkeligheden den største udfordring, specielt for offentlige og halvoffentlige organisationer, men også for en række private og fagtunge virksomheder og interesseorganisationer, som ikke har salg og markedsføring som en del af deres selvforståelse. Det skal de nødvendigvis heller ikke have, men det ændrer ikke på, at borgere, kunder og medlemmer forventer personlig kommunikation, klar besked uden omsvøb og tekster, der er umiddelbart forståelige uden brug af fremmedordbøger. 8

9 En ledelsesbeslutning Det er ledelsen, der skal beslutte, hvor langt man ønsker at gå. At lægge beslutningen ud i organisationen er halsløs gerning, for der er lige så mange forskellige meninger, som der er medarbejdere. Det er ledelsens beslutning, om man i en offentlig forvaltning eller fx en a-kasse eller et pensionsselskab kan (eller skal) skrive Kære Lise Jensen og Tak for dit brev - hvad enten det drejer sig om et svar på fx en klage eller et spørgsmål. Blot for at nævne et enkelt eksempel. Det samme gælder for disposition og opbygning af tekster (breve, vejledninger, notater mv.) og anvendelse af fagord og -begreber. Her vil det ofte være relevant at præsentere ledelsen for en ordliste med forslag til oversættelse. I et pensionsselskab besluttede ledelsen, at en række fagord kunne udskiftes: Sumudbetaling blev til engangsbeløb Afgiftsberigtige til betale afgift Indberette til indbetale Advis til opkræve Reserve til værdi. Når ledelsesmødet eller -seminaret slutter, er der taget forpligtende beslutninger, som sprogkonsulenten og -gruppen kan arbejde videre med: 1) Den overordnede sprogpolitik 2) Anbefalinger til skrivevejledningen om sprog og kommunikation 3)Henvendelsesform 4) Opbygning og disposition af tekster 5) Modtagerorienteret formidling af fagord og -begreber. Næste fase består i at udarbejde en skrivevejledning, som skal være fundamentet for den efterfølgende sprogkampagnes kurser for ledere og medarbejdere. 4) Udarbejdelse af en skrivevejledning Grundlæggende indeholder sprogpolitikkens pragmatiske del, skrivevejledningen, de samme elementer, som kendes fra de fleste 9

10 virksomheder. Det gælder fx COPY-DANs overskrifter fra deres skrivevejledning: 1. Tænk på din modtager - før du skriver 2. Gå direkte til sagen Overskrifter og indledning Start med dit budskab 3. Brug normalt du, I og vi 4. Sæt punktummer 5. Skriv aktivt og konkret 6. Brug nutidige ord 7. Sprog og stil i mails 8. Forklar de vanskelige ord - eller erstat dem Fagord og fremmedord Sammensatte ord Lumske ord Forkortelser 9. Afslut venligt og imødekommende 10. Tjek teksten - før du sender den Korrekturlæsning Læsevenlig opstilling af teksten Lix-kontrol og lix-niveau 11. Tjekliste 12. Kommaer og andre tegn 13. Nyttige bøger og links. Den kan - alt efter ledelsens og medarbejdernes ønsker udvides med en række andre emner: regler for formalia (datoer, beløb, forkortelser, henvisninger og noter mv.), et udvalg af breveksempler og som fx i Domstolsstyrelsen - med en ordbog. Der kan også tilføjes bestemte genrer, som er relevante for en del af medarbejderne: ministerbreve, notater og indstillinger, vejledninger og fx tekster til hjemmesiden. Konkret forankring i virksomhedens kommunikation Det vigtigste - og det, som adskiller skrivevejledninger fra hinanden - er imidlertid, at vejledningen skal være konkret og omhyggeligt forankret i den kommunikation, medarbejderne arbejder med til daglig. Alle eksempler og illustrationer skal hentes fra den enkelte virksomhed selv, og de skal være 10

11 repræsentative nok til, at de kan være handlingsanvisende og umiddelbart anvendelige for de skrivende medarbejdere. Hos COPY-DAN er punkt 3: Brug normalt du, I og vi fx i forhold til jeg -formen konkretiseret med: Ofte er det også muligt at benytte jeg -formen, fx i den almindelige korrespondance med rettighedshaverne. Det gør kommunikationen vedkommende og menneskelig. Modtageren har ikke blot kontakt med et system, men med en konkret person. Jeg -formen kan uden problemer kombineres med brug af vi (dvs. COPY- DAN): Da vi skal indhente tilladelse fra de enkelte kunstnere, vil jeg bede jer sende en liste over de værker, I ønsker indlæst. Og med hensyn til fagord står der bl.a. i vejledningen: COPY-DANs univers indeholder mange fagord og specialudtryk, som du ikke kan forvente at modtagere uden for COPY-DAN kender til. Det er fx ikke indlysende, hvad der menes med begreber som licensere, klarere, digital klarering, cleare eller beskyttelsesprocent. Ofte kan du erstatte begrebet med et mere forståeligt ord eller udtryk. Ellers må du forklare det i teksten, og så anføre specialordet i en parentes. Det samme gælder ord som fx autorer og blankmedier. Her kan du give eksempler på, hvad begrebet omfatter. Hvis du er i tvivl, så overvej, om du selv kendte ordet, før du blev ansat i COPY-DAN. Det sidste er en glimrende tommelfingerregel. Som nyansat i en virksomhed møder man en række ord og vendinger, som man skal lære at kende og forstå betydningen af. Efter få år er de blev så indarbejdede, at man ikke længere studser over dem eller opfatter dem som fremmede. Men det er de meget ofte for virksomhedens umiddelbare målgrupper. Den færdige sprogpolitik og vejledning Når sproggruppen og sprogkonsulenten har et forslag til den endelige skrivevejledning, forelægges den til godkendelse hos ledelsen. Har processen 11

12 været gennemført omhyggeligt, vil det normalt blot være en ekspeditionssag. Samtidig vedtages gennemførelse af første del af kampagneplanen: optakt og kursusforløb. Sprogpolitikken og den vedtagne skrivepolitik trykkes i en papirudgave (typisk som hefte eller mappe) og anvendes som grundbog i det efterfølgende kursusforløb. Den kan også med fordel lægges elektronisk på virksomhedens intranet, evt. også på den officielle hjemmeside. Det sidste har Landsskatteretten, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet og en række andre organisationer gjort. Det giver selvsagt en stærk forpligtelse til at følge sprogpolitikken. 5) Aktiv og engageret inddragelse af ledere og medarbejdere Det er helt afgørende for en vellykket gennemførelse af en sprogpolitik, dvs. en sprogpolitik, som sætter sig synlige spor i virksomhedens kommunikation, at medarbejderne føler sig engagerede og motiverede og får mulighed for at arbejde med sprogpolitikken på interne kurser eller workshopforløb. Når forskellige medarbejdergrupper har været repræsenteret i sproggruppen (eller processen fx har været diskuteret i samarbejdsudvalget), kommer sprogpolitikken heller ikke som et pludseligt ledelsespåhit. Motiveringen er allerede blevet skabt. 1) Fællesmøde Typisk vil kampagnen starte med et fællesmøde, hvor alle ledere og medarbejdere samles. Her indleder direktøren med at beskrive sprogpolitikprojektet og fortælle om, hvorfor det er vigtigt at arbejde med den skriftlige kommunikation. Herefter tager den eksterne sprogkonsulent over og giver - med illustrerende eksempler - en introduktion til skrivevejledningen og til de kommende kurser. Fællesmødet skal fungere som en kickstart, der skaber engagement hos medarbejderne. 2) Interne kurser Hvis sprogpolitikken skal opnå gennemslagskraft, er det vigtigt, at medarbejderne på interne sprog- og kommunikationskurser får mulighed for at arbejde med deres egne tekster. Grundlaget er skrivevejledningen, og materialet er de tekster, som medarbejderne arbejder med til hverdag. Det skal være skræddersyede kurser, som passer til de problemstillinger, medarbejderne møder i dagligdagen, og som giver rum for at diskutere 12

13 problemerne fordomsfrit i forhold til sprogpolitikken. For det hører til undtagelsen, at der ikke dukker problemer op, som sprogpolitikken og skrivevejledningen ikke har taget højde for. Derfor kan det også være relevant, at lederne (inkl. direktøren) finder tid til at deltage på et kursus. Ledelsens deltagelse skaber engagement og motivation, og medarbejdertilbagemeldingerne kan være ganske nyttige, både for ledelsen og for en senere revidering af skrivevejledningen. Hvis der skal skabes en fælles kommunikationskultur i organisationen og et aktivt medejerskab til sprogpolitikken, er det en forudsætning, at alle medarbejdere også medarbejdere, som måske ikke skriver særlig meget får mulighed for at deltage på et kursus. Kurserne kan gennemføres over kortere eller længere tid, fra et par måneder til et år - afhængig af organisationens størrelse. Sædvanligvis er endagskurser tilstrækkelige til at opnå den ønskede effekt. Deltagerne kan være blandede, eller de kan være fra samme afdeling eller udvalgt efter, hvilken type tekster de især arbejder med. Blandede hold kan have den fordel, at der kommer mange forskellige synspunkter på de tekster, som en bestemt afdeling skriver, synspunkter, som afdelingen måske selv er blind for. Samtidig opnår man den kulturgevinst, at de forskellige afdelinger opdager, hvad de andre arbejder med. Kurserne kan også differentieres, så de fokuserer på forskellige genrer som fx breve, nettekster, publikationer, vejledninger, pressemeddelelser, mailtekster og talepapirer. Det vigtigste er, at alle medarbejdere inddrages, og at ledelsen bevarer engagementet gennem hele processen. Slipper ledelsen det, vil medarbejdernes motivation uundgåeligt dale - og så kan man, som det er sket i en del virksomheder, starte forfra igen et par år efter. 4. Hvordan følges sprogpolitikken op? Det koster mange ressourcer at gennemføre et sprogpolitikprojekt som det, der er beskrevet i det foregående, ledelses- og medarbejdertimer og kontante omkostninger til konsulentbistand og kursusarrangementer. Hvis villigheden til at investere de nødvendige ressourcer i projektet ellers har været til stede og uden det er der ingen grund til at sætte det i gang må der også nødvendigvis investeres i opfølgning og vedligeholdelse. Ellers ender man med, at projektet langsomt dør hen. Muligvis er man kommet et skridt videre, men kommunikationskulturen sander til, udviklingen går i stå, 13

14 og det hele ender igen i et standardiseret automatsprog, som har vanskeligt ved at leve op til sprogpolitikken. At arbejde med virksomhedens skriftlige kommunikation er en vedvarende proces. Sproget udvikler sig hele tiden, og det samme gør kundernes (og medarbejdernes) forventninger til godt sprog og god kommunikation. Sprogpolitikken bør derfor følges op og med jævne mellemrum evalueres. Det kan bl.a. ske ved: 1) Etablering og uddannelse af et korps af interne sprogkonsulenter 2) Revidering af standardtekster 3) Kurser for nye medarbejdere 4) Intern og ekstern evaluering af kommunikationen 5) Systematisk erfaringsindsamling og årlig evaluering Man kan prioritere, vælge nogle frem for andre eller tilføje nye aktiviteter. Kun kreativiteten (og økonomien) sætter grænser. Det vigtigste er, at sprogpolitikken ikke glemmes som et overstået projekt. Det gælder om at holde projektet i gang og holde fokus på, at virksomheden hele tiden skal kunne kommunikere tidssvarende, kundevenligt og effektivt i forhold til omverdenen. 1) Etablering og uddannelse af et korps af interne sprogkonsulenter Idéen er at samle en gruppe af medarbejdere, som med højt engagement vil være villige til at fungere som sprogambassadører for sprogpolitikken. De skal stå til rådighed som sproglige rådgivere for deres kolleger, kunne coache dem og levere løsninger på de problemer, der opstår i hverdagens kommunikation, og komme med idéer til aktiviteter, der kan holde sprogpolitikprojektet i gang. De skal gennem opkvalificeringskurser uddannes til at kunne bruge relevante redskaber i sproglig rådgivning og samtidig fungere som sprogudvalg for ledelsen. 2) Revidering af standardtekster De fleste virksomheder har - af gode og fornuftige grunde et stort antal standardtekster, hvor medarbejderne blot skal tilføje nogle få informationer eller enkelte, selvskrevne afsnit. Det kan for visse virksomheder (fx for pensions- og forsikringsselskaber, a-kasser og andre private og offentlige organisationer med en mangfoldighed af problemstillinger) være en ganske 14

15 omfattende opgave at skulle gennemgå dem alle og revidere dem, så de lever op til sprogpolitikken. Men der er ingen vej uden om. Rent praktisk overlader man det ofte til den etablerede gruppe af interne sprogkonsulenter at styre et sådant projekt og at være ansvarlige for, at standardteksterne bliver revideret. 3) Kurser for nye medarbejdere Virksomhedens interne uddannelsesprogram bør omfatte et obligatorisk endagskursus i sprogpolitikken for nyansatte. Det har ikke blot den effekt, at nye medarbejdere får forståelse for den måde, virksomheden kommunikerer på. Det kan enten afmontere deres forudfattede meninger om, hvordan man skriver i den type virksomhed, de er blevet ansat i, eller give dem mulighed for at se med kritiske øjne på virksomhedens og kollegernes aktuelle kommunikation og de steder, hvor den ikke lever op til sprogpolitikken. 4) Intern og ekstern evaluering af kommunikationen For at undersøge om sprogpolitikken har fået den forventede gennemslagskraft, er det som minimum nødvendigt ca. et halvt år efter kampagnen - at gennemføre en intern evaluering af et repræsentativt udvalg af nyformulerede tekster. Med udgangspunkt i sprogpolitikken og skrivevejledningens anvisninger vurderes graden af målopfyldelse. Evalueringsrapporten afleveres til ledelsen, som derefter beslutter, hvor der eventuelt skal sættes ind, og om det fx er relevant at tilbyde opfølgningskurser til medarbejderne. En ekstern måling blandt virksomhedens målgrupper er et effektivt instrument til at vurdere, om kommunikationen lever op til sprogpolitikken. Det er en omfattende og omkostningstung måling, bl.a. fordi den bør gennemføres i samarbejde med et eksternt bureau, der har specialiseret sig i den slags målinger. Men ofte kan en undersøgelse af målgruppernes opfattelse af kommunikationen kombineres med andre målinger, som virksomheden alligevel har besluttet sig for at gennemføre. Det gjorde man fx i Plantedirektoratet, hvor man efter et omfattende sprogpolitikprojekt (inkl. kurser for over 300 medarbejdere og ledere) konstaterede en markant forbedring af brugernes opfattelse af direktoratets kommunikation. 5) Systematisk erfaringsindsamling og evaluering 15

16 Så langt tilbage som i 1997 blev det i betænkningen Information til tiden - forfattet af det daværende Statens Information anbefalet, at Henvendelser fra borgerne til myndighederne bør altid betragtes som en kilde til viden. De bør systematisk opsamles og anvendes i den videre udvikling af myndighedens information og service (Betænkning 1342, Forskningsministeriet). Det centrale er systematisk opsamling og konkret anvendelse - og den anbefaling er lige så gyldig for offentlige som for private virksomheder. I forlængelse af en gennemført sprogpolitik er det ledelsen opgave at sørge for, at de reaktioner fra brugerne, som medarbejderne får om den skriftlige kommunikation, systematisk indsamles og bearbejdes. Og alle virksomheder får reaktioner fra brugerne. Det gælder først og fremmest frontmedarbejderne, som tager sig af telefon- og mailhenvendelser, og (måske i lidt mindre udstrækning) sagsbehandlerne. En eller to gange om året bør de systematisk indsamlede reaktioner sammenfattes i en rapport, som kan danne baggrund for ledelsens evaluering af den skriftlige kommunikation med brugerne og en vurdering af, hvor der skal sættes ind med forbedringer. Virksomhedens ydelser og produkter kan være aldrig så gode, hvis kommunikationen modarbejder brugernes oplevelse. Der er ingen grund til at levere kvalitetsprodukter i dårlig indpakning. Og i sidste ende handler det om kvalitet og god service. Selv den bedste kommunikation kan ikke redde et dårligt produkt. 5. Om forfatteren Yngve Søndergaard er cand.phil. i dansk fra Aarhus Universitet. Fra ansat på Nordisk Institut og Danmarks Journalisthøjskole i Århus i dansk sprog og faglig formidling. Fra sprog- og kommunikationschef i Statens Information. Oprettede i 1998 eget kommunikationsfirma med speciale i sprogpolitik, virksomhedstilpassede kurser i faglig formidling, kommunikationsrådgivning og foredrag om godt sprog og god kommunikation. Har i de seneste 12 år gennemført sprogpolitiske projekter for en række offentlige og private organisationer, bl.a. Domstolsstyrelsen, Justitsministeriet, Landsskatteretten, Plantedirektoratet, TDC, Sampension, A-kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), COPY-DAN og Albertslund Kommune (se listen over øvrige sprogpolitiske projekter på Er desuden ekstern lektor ved Københavns Universitet (Dansk) i overbygningsmodulet sprog- og kommunikationsrådgivning og ekstern lektor 16

17 ved Roskilde Universitet (CBIT/Kommunikation) med workshopforløb i faglig formidling og tilrettelæggelse af informationskampagner. Her uddannes fremtidens cand.comm.ere. 17

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER

TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER TIL KURSUS- OG HR-ANSVARLIGE I OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER SKRIVEKURSET TIL OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER KURSET Ny tilgang med dokumenteret effekt Skriveguiden til offentlige virksomheder og kurset er et mindre

Læs mere

Kommunikationspolitik 2014

Kommunikationspolitik 2014 Kommunikationspolitik 2014 Vedtaget af Greve Byråd 25. august 2014 Indholdsfortegnelse Forord Afgrænsning Proces Værdier i kommunikation Intern kommunikation Kommunikation med borgere, virksomheder og

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik

Slagelse Kommune. Kommunikationspolitik Slagelse Kommune Kommunikationspolitik 1 Indledning Kommunikation har altid været central for kommunernes arbejde og bliver det ikke mindre i en stor kommune. Men vi skal i højere grad, end vi har været

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Skriv let. - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk

Skriv let. - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig. Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk Skriv let - gode råd til at skrive, så din modtager forstår dig Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 7975 5000 www.hedensted.dk 1. Indledning og tjekliste... 3 2. Tænk på, hvem der skal læse din tekst...

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik God kommunikation i Region Syddanmark Kommunikationspolitik Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Introduktion Kommunikationspolitikken er delt i to Indhold 01 02 Den første del beskriver de overordnede

Læs mere

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING

STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING VUC Århus Bestyrelsen BS 25 24.1 2012 STRATEGIPLAN 2016: FORANDRING GENNEM FORANKRING I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008

Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008 Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Indhold. Indledning 10

Indhold. Indledning 10 Indhold Indledning 10 KAPITEL 1 Kend dit medie 18 Forskellige typer hjemmesider 19 Hvad er nettet for noget? 19 Velkommen til vores hjemmeside 21 Hvad gjorde du, sidst du var på nettet? 22 Din bruger læser

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu

Strategi for nyhedsformidling. Din kommune lige nu Strategi for nyhedsformidling Din kommune lige nu Initiativ til flere historier og nyheder Din kommune lige nu strategi for nyhedsformidling konkretiserer, hvordan vi tager initiativ til at bringe historier

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten. ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.

Læs mere

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte

Samarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Indstilling. Ny fælles kommunikationspolitik for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Ny fælles kommunikationspolitik for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 22. september 2009 Ny fælles kommunikationspolitik for Århus Kommune 1. Resume Århus Kommunes gældende kommunikationspolitik er vedtaget

Læs mere

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark

Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Kommissorium for Klinisk Etisk Komite for Psykiatrien i Region Syddanmark Oprettelsen af en klinisk etisk komite i psykiatrien i Region Syddanmark bygger på den antagelse, at der er behov for at kunne

Læs mere

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion

Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Kodeks for den gode kommunale kommun i- kationsfunktion Netværket af kommunale kommunikationschefer har udviklet et kodeks - ni principper for organisering og ledelse af den kommunale kommunikationsfunktion.

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat

Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

Revideret november Kommunikationspolitik

Revideret november Kommunikationspolitik Revideret november 2014 Kommunikationspolitik Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune

Partnerskabsguide. Favrskov Kommune Partnerskabsguide Favrskov Kommune 2 3 Forord I Favrskov Kommune ønsker vi, at vores elever får motiverende og lærerig undervisning. Ved at etablere partnerskaber mellem folkeskolerne og forenings-, erhvervs-

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED

RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED RAMMERNE FOR BORGERBETJENING OG RETSSIKKERHED Det er vigtigt, at vi som medarbejdere i Holbæk Kommune kender til de rammer for borgerbetjening og retssikkerhed, som vi arbejder indenfor. Hvis vi kender

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk marketing og kommunikation Copyright Image Plus 2003 image plus Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk Image Plus Profil Image Plus ejes og profileres

Læs mere

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark

Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark Rekrutteringsstrategi for Udbetaling Danmark ATP ønsker at informere eksterne interessenter om vores strategi for rekruttering af nyansatte medarbejdere, som tilknyttes den nye myndighed Udbetaling Danmark.

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN UDVIKLINGSPLAN Denne udviklingsplan løber fra oktober 2015 til oktober 2017. Udviklingsplanen er udtryk for de vigtigste

Læs mere

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen.

Lolland Forsynings pressepolitik sætter rammen for, hvordan vi ønsker at samarbejde med medierne, og hvem, der må udtale sig på vegne af forsyningen. NOTAT Lolland Forsyning A/S Kontaktperson: Mette Obel Jepsen Direkte tlf.: +4541781005 E-mail: meoj@lollandforsyning.dk Sagsnr.: S14-0605 Dok.nr.: D14-036473 13. november 2014 Pressepolitik for Lolland

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009

Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt

Læs mere

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER

SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS. Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER SOCIALFORVALTNINGEN AARHUS Sagen om forældrebetaling EVALUERING OG ANBEFALINGER Formålet med en evaluering er: Formål og fokus Refleksion over forløbet, styrkelse af forvaltningens kommunikation, samt

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere