Sprogpolitik som problemknuser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogpolitik som problemknuser"

Transkript

1 Sprogpolitik som problemknuser - En politik for virksomhedens skriftlige kommunikation med kunder og borgere Af direktør og sprogchef Yngve Søndergaard, Yngve Søndergaard Kommunikation, Alt for mange virksomheder, private som offentlige, har ondt i den skriftlige kommunikation. Kunder og borgere har ofte vanskeligt ved at forstå, hvad der står i de breve, de modtager. Og hvis de forstår indholdet og budskabet, er det ofte skrevet i et selvhøjtideligt, upersonligt og orgacentrisk sprog en organisatorisk parallel til egocentrisk. Det skaber negative billeder af virksomheden. Dårligt sprog, dårligt image. Det kan en sprogpolitik råde bod på. Det kan godt lade sig gøre at skrive sig til et bedre image hvis produktet ellers er i orden. Hvis det ikke er det, kan det være lige meget. 1. Hvad er en sprogpolitik? Ligesom enhver anden politik i en organisation alkoholpolitik, seniorpolitik eller rygepolitik fx - er en sprogpolitik et sæt adfærdsregler. Den skal afspejle organisationens selvforståelse, sørge for effektiv administration og sagsbehandling, og den skal skabe gode relationer til omverdenen: godt sprog og god kommunikation i forhold til borgere, kunder og øvrige interessenter. Den skal ikke forveksles med en kommunikationspolitik, som først og fremmest retter sig mod pressen, medierne og offentligheden i bred forstand, eller med valget af fx engelsk som koncernsprog i dele af virksomhedens kommunikation. En sprogpolitik er en politik for den direkte skriftlige kommunikation med først og fremmest kunder og borgere, i form af bl.a. breve og mails, afgørelser, vejledninger og forskellige typer af informationsmateriale. Tekster, der på en forpligtende måde forbinder virksomheden med dens modtagere, og som bliver opfattet som en del af virksomhedens kerneydelse. Tekster, der har betydning for virksomhedens omdømme og image hvad 1

2 enten det drejer sig om et pensionsselskab, en domstol, en statslig styrelse eller fx en televirksomhed. En sprogpolitik består typisk af to dele. På den ene side en sprogpolitisk/strategisk del, hvor virksomhedens visioner og værdier forbindes med den skriftlige kommunikation en programerklæring eller et manifest, der fortæller, hvorfor det er vigtigt at fokusere på kommunikationen, og hvordan den indgår som en integreret del af opfyldelsen af visioner og værdier. På den anden side en pragmatisk del, en skrivevejledning, der med konkrete eksempler illustrerer, hvordan sprogpolitikken føres ud i livet i medarbejdernes daglige kommunikation med borgere, kunder og øvrige interessenter. Men hvordan gennemføres en sprogpolitik med succes? Hvad kan den indeholde? Og hvordan følges den op? 3. Hvordan gennemføres en sprogpolitik? En del virksomheder har opfattet det som en forholdsvis enkel og overkommelig opgave at gennemføre en sprogpolitik. Man formulerer typisk i samarbejde med kommunikationsafdelingen - nogle bevingede ord om, hvordan virksomheden gerne vil opfattes, og udarbejder en skrivevejledning med gode råd og eksempler på, hvad godt sprog og god kommunikation er. De gode råd hersker der almindelig konsensus om blandt fagfolk, de er nærmest universelle; så man kan i princippet blot kopiere, hvad andre har skrevet med større eller mindre tilpasning til den konkrete virksomhed. Derefter sendes sprogpolitikken og vejledningen ud til medarbejderne med besked om, at sådan skriver vi nu. Resultatet er forudsigeligt: Der sker absolut ingen ting. Sprogpolitikken samler støv på hylden, og alle skriver, som de plejer. Det er nemmest og hurtigst at gøre, som man altid har gjort. At direktøren med begejstring sætter det sprogpolitiske skib i vandet ved et fællesmøde, hjælper ikke meget, hvis projektet derefter overlades til sin egen skæbne. En sprogpolitisk succes forudsætter som minimum fem faser: 1)Udarbejdelse af et forpligtende projektgrundlag 2) En grundig analyse/diagnose af virksomhedens skriftlige kommunikation 2

3 3) En forpligtende ledelsesbeslutning 4)Udarbejdelse af en skrivevejledning 5) Aktiv og engageret inddragelse af ledere og medarbejdere. Hertil kan afhængig af ambitionsniveau tilføjes andre faser, fx forundersøgelser blandt virksomhedens målgrupper, forskellige former for opfølgning og løbende intern og ekstern evaluering. Men i første omgang de fem nødvendige faser: 1) Udarbejdelse af et forpligtende projektgrundlag Udgangspunktet for et sprogpolitikprojekt er naturligvis, at ledelsen på et tidspunkt har fundet det relevant. Enten fordi der er kommet negative reaktioner fra virksomhedens kunder/borgere, fordi der kommer uforholdsmæssigt mange kundehenvendelser om uforståelige breve og andre tekster, fordi medarbejderne oplever ubehag ved den måde, de bliver bedt om at skrive på, eller måske fordi man blot vil være forudseende og fremtidsorienteret. Projektgrundlaget kan afhængig af ambitionsniveauet - formuleres mere eller mindre omfattende. Ofte udarbejdes det i form af et kommissorium (eller hvad man nu vælger at kalde det), vedtaget af ledelse og medarbejderrepræsentanter. Det kan fx have følgende ordlyd, hentet fra en statslig styrelse, der ønskede at få den skriftlige kommunikation med brugere og interessenter til aktivt at understøtte styrelsens visioner: Styrelsen har i forlængelse af sin vision om at være en effektiv serviceorganisation og en dagsordenssættende arbejdsgiverorganisation sat fokus på styrelsens skriftlige kommunikation med brugere og andre interessenter. Det er derfor besluttet at udarbejde en sprogpolitik. Arbejdet med sprogpolitikken sker i en til formålet nedsat sproggruppe og med en ekstern konsulent, der forestår skrivearbejdet. For at være sikker på, at alle husets publikationsformer og faglige vinkler er dækket ind, sammensættes gruppen med repræsentanter for en række forskellige arbejdsområder. Sprogpolitikken vil indeholde retningslinjer for såvel den interne som 3

4 eksterne kommunikation; breve, mails, vejledninger, cirkulærer, vejledning til hjemmesiden og evt. en tjekliste med ord og eksempler. Herudover indeholder kommissoriet en konkretisering af: - sproggruppens sammensætning - sproggruppens og den eksterne sprogkonsulents opgaver - ledelsens rolle - en tids- og aktivitetsplan for projektet. Etableringen af en sproggruppe er en væsentlig forudsætning for et vellykket sprogpolitikprojekt, ligesom det er væsentligt at inddrage en ekstern sprogkonsulent, som med uvildige øjne kan vurdere virksomhedens kommunikation, og som kan bruge gruppen som sparringspartner. En intern kommunikationsafdeling har som oftest den samme kompetence, men har typisk vanskeligt ved at distancere sig fra den hævdvundne måde at skrive på, og hvis ikke: manglende gennemslagskraft og besvær med at overbevise kollegerne/medarbejderne. Eksempel på sprogpolitisk manifest Organisatorisk forankres projektet typisk i kommunikations- og i HRafdelingen, og blandt gruppens og sprogkonsulentens første opgaver er at få formuleret et forslag til en overordnet sprogpolitik og en bruttoliste for, hvad en skrivevejledning skal indeholde. En sprogpolitik, som fra starten får koblet værdier, sprog og kommunikation sammen, er et ideelt udgangspunkt for den efterfølgende analyse, sådan som det fx var tilfældet i COPY-DANs sprogpolitikprojekt: Det er en del af COPY-DANs værdigrundlag at kommunikere klart, tidssvarende og forståeligt. Det er på den baggrund, vi har udarbejdet en politik for god sprogbrug. Den måde, vi skriver på, har stor betydning for den måde, vi opfattes på af rettighedshaverne, brugerne og vores andre interessenter. Vi ønsker at være kendt for troværdighed, høj faglig kvalitet og for en åben og gennemskuelig administration. Det stiller krav til vores skriftlige kommunikation. Breve, vejledninger og andre tekster fra COPY-DAN skal derfor ikke blot være fagligt korrekte. De skal også være skrevet, så de nemt og ubesværet kan læses og forstås af dem, vi henvender os til. 4

5 Det er vigtigt, at vi kan kommunikere i et klart og forståeligt sprog - på et ubureaukratisk og nutidigt dansk. Sproget skal afspejle, at vi er en moderne, åben og kompetent organisation. Det handler sprogpolitikken om. Opgaven går så ud på gennem en analyse og diagnose af den aktuelle kommunikation at få udmøntet det sprogpolitiske manifest i konkrete anvisninger, i sidste ende en skrivevejledning. 2) Analyse og diagnose af den skriftlige kommunikation Sprogkonsulenten går derefter i gang med at analysere et repræsentativt udvalg af virksomhedens skriftlige kommunikation, dels i forhold til forskellige genrer (breve, afgørelser, vejledninger og fx web-tekster men også fx indstillinger, notater og rapporter), dels i forhold til forskellige målgrupper (kunder, borgere, leverandører og fx direktion og bestyrelse). Analysen tager udgangspunkt i virksomhedens værdisæt og den første formulering af en sprogpolitik og munder ud i en diagnose: Hvad skal der til, og hvor og hvordan skal der sættes ind, for at kommunikationen kan leve op til værdierne? Den sprog- og kommunikationsfaglige del af analysen benytter sig af de redskaber, der gennem årene er udviklet inden for faget sproglig rådgivning og faglig formidling overbygningsfag, som i dag er veletablerede på både Københavns Universitet og Roskilde Universitet, og som er en del af de fleste kommunikationsuddannedes kompetencer. Hvad er godt sprog og god kommunikation? Analyseparametrene bruges til at gennemgå det repræsentative tekstudvalg fra a-z: - Budskabet/konklusionen tidligt i teksten - Korte, overskuelige sætninger - Aktivt og konkret sprog - Tidssvarende ord og vendinger - Vanskelige ord og begreber er forklaret eller erstattet - Kun informationer, der er relevante for modtageren - Modtagerindrettet disposition af teksten - Læsevenlig opsætning (fx overskrifter og korte afsnit) - Venlig og personlig stil og tone i breve - Sproglig korrekthed (kommaer, retstavning og sætningsopbygning). 5

6 Der kan alt efter virksomhedens særlige behov - tilføjes flere parametre, men de nævnte er erfaringsmæssigt tilstrækkelige. Hvordan de kan konkretiseres i en efterfølgende skrivevejledning, illustreres i kapitlet Hvad kan en sprogpolitik indeholde? I den afsluttende rapport, som skal fungere som grundlag for det efterfølgende møde med ledelsen, er det vigtigt også at medtænke den virkelighed, virksomheden eksisterer i: Hvilke ydre forhold er den underlagt (fx juridisk og lovmæssigt)? Hvilke forpligtelser er den bundet af? Hvor tæt et forhold kan eller ønsker den at have til sine kunder/borgere? Hvordan undgår den at gå på kompromis med den faglige holdbarhed og billedet af en kompetent virksomhed? Hvorfor skriver virksomheden, som den gør? Her arbejder sprogkonsulenten med fire faktorer, som kan forklare, hvorfor virksomheden aktuelt skriver, som den gør, og som kan pege på, hvor virksomheden, dvs. ledelsen, skal ændre, hvis kommunikationen skal leve op til værdierne og sprogpolitikken. Det hører til sjældenhederne at ledere eller medarbejdere kan skrive efter eget forgodtbefindende, når de kommunikerer på virksomhedens vegne. Blandt undtagelserne er de danske dommere. Ingen kan bestemme, hvordan en dommer skal formulere sin dom. Det har dog ikke hindret domstolene i at vedtage en Sprogpolitik for Danmarks Domstole (www.domstolsstyrelsen.dk) med anbefalinger til godt sprog og god kommunikation ved retterne. Anbefalinger, vel at mærke. Der er ingen sanktionsmuligheder, hvis dommeren skriver Det ved salg af rekvisiti ejendom indvundne provenu i stedet for det forståelige Overskuddet ved salget af Jens Hansens gård eller in solidum i stedet for solidarisk. Men i de fleste private og offentlige virksomheder må de skrivende medarbejdere hver dag - bevidst eller ubevidst - forholde sig til de fire faktorer, som påvirker deres måde at skrive og kommunikere på: 1) Afhængighed af systemet/organisationen Det kan være ydre krav fra lovgivningen, fx at offentlige myndigheder har pligt til at give konkrete begrundelser, henvise til anvendte paragraffer, informere om klagemuligheder og - ifølge forvaltningsloven skrive venligt og hensynsfuldt. Det kan være en banks, et pensions- eller et forsikringsselskabs fokus på juraen og mere eller mindre lovbestemte håndfæstninger. Det kan være virksomhedens rodfæstede 6

7 skrivetradition, chefens (eller direktionens) kæpheste eller kollegernes kritiske øjne. Alt sammen noget, som de færreste medarbejdere ønsker at komme på kant med. 2) Den sociale relation til kunderne Hvor tæt ønsker virksomheden (og den skrivende) at være på modtageren? Er det Kære Lise Hansen eller blot en overskrift som fx Vedrørende din forespørgsel, Tak for dit brev eller I henhold til dit brev af 3. marts 2011? De fleste større virksomheder har en tradition for at indlægge upersonlighed og distance, der også giver sig udtryk i passive formuleringer som Spørgsmål til ovennævnte kan rettes til undertegnede i stedet for Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål. Her handler det både om virksomhedens og om medarbejderens opfattelse af henvendelsesformen - og de behøver ikke altid stemme overens. Virksomheden kan have en, og medarbejderen en anden. Men opfattelsen af relationen til modtageren er afgørende for den måde, der skrives på. 3) Kompetence og faglighed Alle virksomheder og deres fagfolk ønsker at fremtræde som kompetente inden for det område, de arbejder med. Det giver sig typisk udslag i, at man fastholder specielle fagord og særligt udviklede begreber, som udenforstående sjældent har forudsætninger for at forstå. Pensionsselskaber mener, at det rettelig hedder tilbagekøb i stedet for udbetaling. Hospitalet mener, at det hedder somatisk lidelse i stedet for fysisk, og arkitekter insisterer på, at det hedder approbere i stedet for godkende. Politiet eftersætter, a-kassen belægger dagpengekort og advokaten forfatter en provokation (opfordring til et svar fra modparten) - for slet ikke at tale om jobcentrene, der visiterer de arbejdsløse. Fagfolkenes nervøsitet for at fremstå uprofessionelle er forståelig, men ender ofte med at blive en barriere for vellykket kommunikation. 4) Fag- og administrationssprog eller kundesprog Hvor tæt skal man nærme sig det sprog, som kunderne/borgerne benytter sig af, og som de kan genkende og opfatte som normalsprog? De skrivende medarbejdere er ofte tilbøjelige til at vælge den traditionelle administrationsstil: Lange sætninger, upersonlige og passive formuleringer, omstændighederne først og konklusionen til sidst. Det giver normalt ikke problemer indadtil. Til gengæld kan de blive anklaget for at skrive i Anders 7

8 And-stil, hvis de forsøger at skrive i øjenhøjde med deres modtagere. Hvem skal man tilgodese? Det er et spørgsmål, som ledelsen må tage stilling til. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt, at sprogkonsulenten kun ser på sprog og kommunikation isoleret, ligesom det heller ikke er tilstrækkeligt, at ledelsen kun forholder sig til det sprogpolitiske i snæver forstand. Det er nødvendigt at inddrage virksomhedens institutionelle betingelser, den herskende kultur og de holdninger, der åbenlyst eller uudtalt trives i organisationen, når det drejer sig om dens forhold til kommunikationen med kunderne. 3) Ledelsesmøde og en forpligtende ledelsesbeslutning Når analysen og den tilhørende diagnose er afsluttet, fremlægges den af sprogkonsulenten og en repræsentant fra sproggruppen for ledelsen. Det kan ske ved et almindeligt ledelsesmøde eller ved fx et ledelsesseminar med sprogpolitikken på dagsordenen. Ud fra et katalog af typiske eksempler fra virksomhedens aktuelle kommunikation: ord, vendinger, sætninger og hele tekster diskuterer ledelsen, hvor der skal sættes ind med en modernisering. Det rent sprogtekniske volder sjældent de store problemer. De fleste kan blive enige om, hvad godt, klart og tidssvarende sprog er og hvor virksomhedens breve og tekster åbenlyst ikke lever op til det, i øvrigt ofte til overraskelse for ledelsen. Ikke fordi den ikke har kendt til eksistensen af teksterne og de særlige vendinger, men fordi den i hverdagen ikke har bemærket det indimellem noget ejendommelige ved dem. Det vanskeligste at tage stilling til er 1) graden af personlig henvendelsesform (den sociale relation), 2) en journalistisk inspireret disposition af teksterne frem for en klassisk logiskargumenterende og endelig 3) fagord og -begreber(kompetence og faglighed). Her ligger i virkeligheden den største udfordring, specielt for offentlige og halvoffentlige organisationer, men også for en række private og fagtunge virksomheder og interesseorganisationer, som ikke har salg og markedsføring som en del af deres selvforståelse. Det skal de nødvendigvis heller ikke have, men det ændrer ikke på, at borgere, kunder og medlemmer forventer personlig kommunikation, klar besked uden omsvøb og tekster, der er umiddelbart forståelige uden brug af fremmedordbøger. 8

9 En ledelsesbeslutning Det er ledelsen, der skal beslutte, hvor langt man ønsker at gå. At lægge beslutningen ud i organisationen er halsløs gerning, for der er lige så mange forskellige meninger, som der er medarbejdere. Det er ledelsens beslutning, om man i en offentlig forvaltning eller fx en a-kasse eller et pensionsselskab kan (eller skal) skrive Kære Lise Jensen og Tak for dit brev - hvad enten det drejer sig om et svar på fx en klage eller et spørgsmål. Blot for at nævne et enkelt eksempel. Det samme gælder for disposition og opbygning af tekster (breve, vejledninger, notater mv.) og anvendelse af fagord og -begreber. Her vil det ofte være relevant at præsentere ledelsen for en ordliste med forslag til oversættelse. I et pensionsselskab besluttede ledelsen, at en række fagord kunne udskiftes: Sumudbetaling blev til engangsbeløb Afgiftsberigtige til betale afgift Indberette til indbetale Advis til opkræve Reserve til værdi. Når ledelsesmødet eller -seminaret slutter, er der taget forpligtende beslutninger, som sprogkonsulenten og -gruppen kan arbejde videre med: 1) Den overordnede sprogpolitik 2) Anbefalinger til skrivevejledningen om sprog og kommunikation 3)Henvendelsesform 4) Opbygning og disposition af tekster 5) Modtagerorienteret formidling af fagord og -begreber. Næste fase består i at udarbejde en skrivevejledning, som skal være fundamentet for den efterfølgende sprogkampagnes kurser for ledere og medarbejdere. 4) Udarbejdelse af en skrivevejledning Grundlæggende indeholder sprogpolitikkens pragmatiske del, skrivevejledningen, de samme elementer, som kendes fra de fleste 9

10 virksomheder. Det gælder fx COPY-DANs overskrifter fra deres skrivevejledning: 1. Tænk på din modtager - før du skriver 2. Gå direkte til sagen Overskrifter og indledning Start med dit budskab 3. Brug normalt du, I og vi 4. Sæt punktummer 5. Skriv aktivt og konkret 6. Brug nutidige ord 7. Sprog og stil i mails 8. Forklar de vanskelige ord - eller erstat dem Fagord og fremmedord Sammensatte ord Lumske ord Forkortelser 9. Afslut venligt og imødekommende 10. Tjek teksten - før du sender den Korrekturlæsning Læsevenlig opstilling af teksten Lix-kontrol og lix-niveau 11. Tjekliste 12. Kommaer og andre tegn 13. Nyttige bøger og links. Den kan - alt efter ledelsens og medarbejdernes ønsker udvides med en række andre emner: regler for formalia (datoer, beløb, forkortelser, henvisninger og noter mv.), et udvalg af breveksempler og som fx i Domstolsstyrelsen - med en ordbog. Der kan også tilføjes bestemte genrer, som er relevante for en del af medarbejderne: ministerbreve, notater og indstillinger, vejledninger og fx tekster til hjemmesiden. Konkret forankring i virksomhedens kommunikation Det vigtigste - og det, som adskiller skrivevejledninger fra hinanden - er imidlertid, at vejledningen skal være konkret og omhyggeligt forankret i den kommunikation, medarbejderne arbejder med til daglig. Alle eksempler og illustrationer skal hentes fra den enkelte virksomhed selv, og de skal være 10

11 repræsentative nok til, at de kan være handlingsanvisende og umiddelbart anvendelige for de skrivende medarbejdere. Hos COPY-DAN er punkt 3: Brug normalt du, I og vi fx i forhold til jeg -formen konkretiseret med: Ofte er det også muligt at benytte jeg -formen, fx i den almindelige korrespondance med rettighedshaverne. Det gør kommunikationen vedkommende og menneskelig. Modtageren har ikke blot kontakt med et system, men med en konkret person. Jeg -formen kan uden problemer kombineres med brug af vi (dvs. COPY- DAN): Da vi skal indhente tilladelse fra de enkelte kunstnere, vil jeg bede jer sende en liste over de værker, I ønsker indlæst. Og med hensyn til fagord står der bl.a. i vejledningen: COPY-DANs univers indeholder mange fagord og specialudtryk, som du ikke kan forvente at modtagere uden for COPY-DAN kender til. Det er fx ikke indlysende, hvad der menes med begreber som licensere, klarere, digital klarering, cleare eller beskyttelsesprocent. Ofte kan du erstatte begrebet med et mere forståeligt ord eller udtryk. Ellers må du forklare det i teksten, og så anføre specialordet i en parentes. Det samme gælder ord som fx autorer og blankmedier. Her kan du give eksempler på, hvad begrebet omfatter. Hvis du er i tvivl, så overvej, om du selv kendte ordet, før du blev ansat i COPY-DAN. Det sidste er en glimrende tommelfingerregel. Som nyansat i en virksomhed møder man en række ord og vendinger, som man skal lære at kende og forstå betydningen af. Efter få år er de blev så indarbejdede, at man ikke længere studser over dem eller opfatter dem som fremmede. Men det er de meget ofte for virksomhedens umiddelbare målgrupper. Den færdige sprogpolitik og vejledning Når sproggruppen og sprogkonsulenten har et forslag til den endelige skrivevejledning, forelægges den til godkendelse hos ledelsen. Har processen 11

12 været gennemført omhyggeligt, vil det normalt blot være en ekspeditionssag. Samtidig vedtages gennemførelse af første del af kampagneplanen: optakt og kursusforløb. Sprogpolitikken og den vedtagne skrivepolitik trykkes i en papirudgave (typisk som hefte eller mappe) og anvendes som grundbog i det efterfølgende kursusforløb. Den kan også med fordel lægges elektronisk på virksomhedens intranet, evt. også på den officielle hjemmeside. Det sidste har Landsskatteretten, Domstolsstyrelsen, Advokatsamfundet og en række andre organisationer gjort. Det giver selvsagt en stærk forpligtelse til at følge sprogpolitikken. 5) Aktiv og engageret inddragelse af ledere og medarbejdere Det er helt afgørende for en vellykket gennemførelse af en sprogpolitik, dvs. en sprogpolitik, som sætter sig synlige spor i virksomhedens kommunikation, at medarbejderne føler sig engagerede og motiverede og får mulighed for at arbejde med sprogpolitikken på interne kurser eller workshopforløb. Når forskellige medarbejdergrupper har været repræsenteret i sproggruppen (eller processen fx har været diskuteret i samarbejdsudvalget), kommer sprogpolitikken heller ikke som et pludseligt ledelsespåhit. Motiveringen er allerede blevet skabt. 1) Fællesmøde Typisk vil kampagnen starte med et fællesmøde, hvor alle ledere og medarbejdere samles. Her indleder direktøren med at beskrive sprogpolitikprojektet og fortælle om, hvorfor det er vigtigt at arbejde med den skriftlige kommunikation. Herefter tager den eksterne sprogkonsulent over og giver - med illustrerende eksempler - en introduktion til skrivevejledningen og til de kommende kurser. Fællesmødet skal fungere som en kickstart, der skaber engagement hos medarbejderne. 2) Interne kurser Hvis sprogpolitikken skal opnå gennemslagskraft, er det vigtigt, at medarbejderne på interne sprog- og kommunikationskurser får mulighed for at arbejde med deres egne tekster. Grundlaget er skrivevejledningen, og materialet er de tekster, som medarbejderne arbejder med til hverdag. Det skal være skræddersyede kurser, som passer til de problemstillinger, medarbejderne møder i dagligdagen, og som giver rum for at diskutere 12

13 problemerne fordomsfrit i forhold til sprogpolitikken. For det hører til undtagelsen, at der ikke dukker problemer op, som sprogpolitikken og skrivevejledningen ikke har taget højde for. Derfor kan det også være relevant, at lederne (inkl. direktøren) finder tid til at deltage på et kursus. Ledelsens deltagelse skaber engagement og motivation, og medarbejdertilbagemeldingerne kan være ganske nyttige, både for ledelsen og for en senere revidering af skrivevejledningen. Hvis der skal skabes en fælles kommunikationskultur i organisationen og et aktivt medejerskab til sprogpolitikken, er det en forudsætning, at alle medarbejdere også medarbejdere, som måske ikke skriver særlig meget får mulighed for at deltage på et kursus. Kurserne kan gennemføres over kortere eller længere tid, fra et par måneder til et år - afhængig af organisationens størrelse. Sædvanligvis er endagskurser tilstrækkelige til at opnå den ønskede effekt. Deltagerne kan være blandede, eller de kan være fra samme afdeling eller udvalgt efter, hvilken type tekster de især arbejder med. Blandede hold kan have den fordel, at der kommer mange forskellige synspunkter på de tekster, som en bestemt afdeling skriver, synspunkter, som afdelingen måske selv er blind for. Samtidig opnår man den kulturgevinst, at de forskellige afdelinger opdager, hvad de andre arbejder med. Kurserne kan også differentieres, så de fokuserer på forskellige genrer som fx breve, nettekster, publikationer, vejledninger, pressemeddelelser, mailtekster og talepapirer. Det vigtigste er, at alle medarbejdere inddrages, og at ledelsen bevarer engagementet gennem hele processen. Slipper ledelsen det, vil medarbejdernes motivation uundgåeligt dale - og så kan man, som det er sket i en del virksomheder, starte forfra igen et par år efter. 4. Hvordan følges sprogpolitikken op? Det koster mange ressourcer at gennemføre et sprogpolitikprojekt som det, der er beskrevet i det foregående, ledelses- og medarbejdertimer og kontante omkostninger til konsulentbistand og kursusarrangementer. Hvis villigheden til at investere de nødvendige ressourcer i projektet ellers har været til stede og uden det er der ingen grund til at sætte det i gang må der også nødvendigvis investeres i opfølgning og vedligeholdelse. Ellers ender man med, at projektet langsomt dør hen. Muligvis er man kommet et skridt videre, men kommunikationskulturen sander til, udviklingen går i stå, 13

14 og det hele ender igen i et standardiseret automatsprog, som har vanskeligt ved at leve op til sprogpolitikken. At arbejde med virksomhedens skriftlige kommunikation er en vedvarende proces. Sproget udvikler sig hele tiden, og det samme gør kundernes (og medarbejdernes) forventninger til godt sprog og god kommunikation. Sprogpolitikken bør derfor følges op og med jævne mellemrum evalueres. Det kan bl.a. ske ved: 1) Etablering og uddannelse af et korps af interne sprogkonsulenter 2) Revidering af standardtekster 3) Kurser for nye medarbejdere 4) Intern og ekstern evaluering af kommunikationen 5) Systematisk erfaringsindsamling og årlig evaluering Man kan prioritere, vælge nogle frem for andre eller tilføje nye aktiviteter. Kun kreativiteten (og økonomien) sætter grænser. Det vigtigste er, at sprogpolitikken ikke glemmes som et overstået projekt. Det gælder om at holde projektet i gang og holde fokus på, at virksomheden hele tiden skal kunne kommunikere tidssvarende, kundevenligt og effektivt i forhold til omverdenen. 1) Etablering og uddannelse af et korps af interne sprogkonsulenter Idéen er at samle en gruppe af medarbejdere, som med højt engagement vil være villige til at fungere som sprogambassadører for sprogpolitikken. De skal stå til rådighed som sproglige rådgivere for deres kolleger, kunne coache dem og levere løsninger på de problemer, der opstår i hverdagens kommunikation, og komme med idéer til aktiviteter, der kan holde sprogpolitikprojektet i gang. De skal gennem opkvalificeringskurser uddannes til at kunne bruge relevante redskaber i sproglig rådgivning og samtidig fungere som sprogudvalg for ledelsen. 2) Revidering af standardtekster De fleste virksomheder har - af gode og fornuftige grunde et stort antal standardtekster, hvor medarbejderne blot skal tilføje nogle få informationer eller enkelte, selvskrevne afsnit. Det kan for visse virksomheder (fx for pensions- og forsikringsselskaber, a-kasser og andre private og offentlige organisationer med en mangfoldighed af problemstillinger) være en ganske 14

15 omfattende opgave at skulle gennemgå dem alle og revidere dem, så de lever op til sprogpolitikken. Men der er ingen vej uden om. Rent praktisk overlader man det ofte til den etablerede gruppe af interne sprogkonsulenter at styre et sådant projekt og at være ansvarlige for, at standardteksterne bliver revideret. 3) Kurser for nye medarbejdere Virksomhedens interne uddannelsesprogram bør omfatte et obligatorisk endagskursus i sprogpolitikken for nyansatte. Det har ikke blot den effekt, at nye medarbejdere får forståelse for den måde, virksomheden kommunikerer på. Det kan enten afmontere deres forudfattede meninger om, hvordan man skriver i den type virksomhed, de er blevet ansat i, eller give dem mulighed for at se med kritiske øjne på virksomhedens og kollegernes aktuelle kommunikation og de steder, hvor den ikke lever op til sprogpolitikken. 4) Intern og ekstern evaluering af kommunikationen For at undersøge om sprogpolitikken har fået den forventede gennemslagskraft, er det som minimum nødvendigt ca. et halvt år efter kampagnen - at gennemføre en intern evaluering af et repræsentativt udvalg af nyformulerede tekster. Med udgangspunkt i sprogpolitikken og skrivevejledningens anvisninger vurderes graden af målopfyldelse. Evalueringsrapporten afleveres til ledelsen, som derefter beslutter, hvor der eventuelt skal sættes ind, og om det fx er relevant at tilbyde opfølgningskurser til medarbejderne. En ekstern måling blandt virksomhedens målgrupper er et effektivt instrument til at vurdere, om kommunikationen lever op til sprogpolitikken. Det er en omfattende og omkostningstung måling, bl.a. fordi den bør gennemføres i samarbejde med et eksternt bureau, der har specialiseret sig i den slags målinger. Men ofte kan en undersøgelse af målgruppernes opfattelse af kommunikationen kombineres med andre målinger, som virksomheden alligevel har besluttet sig for at gennemføre. Det gjorde man fx i Plantedirektoratet, hvor man efter et omfattende sprogpolitikprojekt (inkl. kurser for over 300 medarbejdere og ledere) konstaterede en markant forbedring af brugernes opfattelse af direktoratets kommunikation. 5) Systematisk erfaringsindsamling og evaluering 15

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011

Kommunikationspolitik. Revideret august 2011 Kommunikationspolitik Revideret august 2011 Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både når

Læs mere

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik?

Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Hvad skal vi med en kommunikationspolitik? Danmarks Domstoles medarbejdere kommunikerer allerede med hinanden, med borgerne, pressen og vores øvrige samarbejdspartnere. Så hvad skal vi bruge en kommunikationspolitik

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden.

Denne sproghåndbog er tænkt som et redskab, der er godt at have ved hånden, når vi henvender os til vores omverden. Det er ikke det du skriver......det er måden du gør det på!! SPROGHÅNDBOG November 2008 Forord Hver dag skriver vi til mange forskellige målgrupper: Borgere, foreninger, organisationer, kommuner, styrelser,

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune

kommunikationspolitik Skanderborg Kommune kommunikationspolitik Skanderborg Kommune FORORD Denne kommunikationspolitik skal være det fælles udgangspunkt for, hvordan ledere og medarbejdere kommunikerer både med hinanden og med borgere og samarbejdspartnere.

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

Best practice for kommunale landingssider for affald

Best practice for kommunale landingssider for affald Best practice for kommunale landingssider for affald København den 1. april 2015 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund og formål... 3 1.1 Formål og proces... 3 2 Generelle anbefalinger... 4 2.1 Navigation og

Læs mere

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren

God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren God forvaltningskultur og Retssikkerhed for borgeren Lov Vejledninger Principafgørelser Fra Ankestyrelsen Kommunens skøn og vurdering i den Enkelte borgers sag Afgørelse i borgerens sag, Som kan ankes

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK KLF S KOMMUNIKATIONSPOLITIK Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverdenen. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet

Læs mere

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole

Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Hjemmesidepolitik for Danmarks Domstole Indhold 1. Hjemmesidens indhold og opbygning 2. Lokal informationsarkitektur 3. Funktionalitet 4. Teknik 5. Tilgængelighed 6. Design 7. Billeder 8. De lokale forsider

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1

Åbenhedspolitik Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Åbenhedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq 2015 1 Indhold Indledning... 3 Kommunikationsværdierne... 4 1 Intern kommunikation... 4 1.2 Linjekommunikation... 4 1.3 Sermeeraq... 4 1.4 E-mail... 5 2. Ekstern

Læs mere

Sæt fokus på din kommunikation!

Sæt fokus på din kommunikation! Sæt fokus på din kommunikation! 2 Kommunikationskurser & retorisk træning Kursus i præsentationsteknik side 3 Kursus i argumentation og samtale side 4 Kursus om PowerPoint side 5 Kursus i skriveteknik

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forandringskommunikation

Forandringskommunikation Forandringskommunikation Sådan påvirker du holdninger og adfærd med din kommunikation Fagligt selskab for Sygeplejersker der arbejder med udvikling og forskning den 20. marts 2013 Kort om mig Erhvervsforsker,

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6

Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Indholdsfortegnelse Godt sprog er vigtigt 5 Relevans for modtageren 6 Tag udgangspunkt i din modtager 6 Venlighed er obligatorisk 6 Overskrift 6 Begynd altid med det vigtigste først 6 Gør teksten overskuelig

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk

plus image marketing og kommunikation Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk marketing og kommunikation Copyright Image Plus 2003 image plus Image Plus Agernvej 65 DK-8330 Beder T: 2016 9010 E: cp@imageplus.dk W: www.imageplus.dk Image Plus Profil Image Plus ejes og profileres

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune Kommunikationspolitik for Hørsholm Kommune December 2012 1 Indhold Forord... 3 Vi gør det bedre med god kommunikation... 3 Introduktion... 4 En fælles politik for alle arbejdssteder i Hørsholm Kommune...

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten.

ESDH. Specialisten. Produkter og priser 2010 2011. www.esdh specialisten.dk. esdh specialisten.dk tel. 2818 4940 info esdh specialiaten. ESDH Specialisten Produkter og priser 2010 2011 www.esdh specialisten.dk Grundkurser Målgruppe: Slutbrugere Varighed: 1 dag Et typisk grundkursus varer en dag. Alle kurser tilpasses kundens organisation.

Læs mere

God behandling i det offentlige

God behandling i det offentlige Indledning Større kvalitet i den offentlige forvaltning God behandling i det offentlige - om god forvaltningsskik i stat og kommune I disse år er de offentlige ydelser og den offentlige sagsbehandling

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING

FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING FRA IDE TIL FÆRDIG BOG FORFATTERVEJLEDNING Disse sider er ment som en hjælp til at overskue processen, fra du kommer med en ide til en udgivelse, til den færdige bog ligger i boghandlen. Har du en god

Læs mere

INDSATSOMRÅDER, MÅL OG HANDLINGER 2015 og 2016 DVL KØBENHAVNS AFDELINGS BESTYRELSE

INDSATSOMRÅDER, MÅL OG HANDLINGER 2015 og 2016 DVL KØBENHAVNS AFDELINGS BESTYRELSE INDSATSOMRÅDER, MÅL OG HANDLINGER 2015 og 2016 DVL KØBENHAVNS AFDELINGS BESTYRELSE Københavns Afdelings Bestyrelse Vedtægt og formål Vedtægt: Vedtægterne gældende for DVL Københavns Afdelings bestyrelse

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport

Håndbog for Skolesports tovholdere. Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Gode råd og inspiration for kommunale tovholdere i Skolesport Håndbog for Skolesports tovholdere Denne håndbog er udarbejdet af Skolesports projektledere: Rikke Lindskov

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen.

Klagen har efter anmodning fra klageren og med Finanstilsynets samtykke været tillagt opsættende virkning under ankenævnets behandling af sagen. Kendelse af 3. maj 2001. 00-189.505. Klagerens virksomhed var omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. 1 i lov om forsikringsmæglervirksomhed. (Suzanne Helsteen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg

UDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008

Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 Strategi for implementering af kommunikationspolitik i Assens Kommune 2007-2008 1.0 Kommunikation God intern kommunikation er en forudsætning for god ekstern kommunikation. Målrettet information og videndeling

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Webstrategi 2013-2015

Webstrategi 2013-2015 Webstrategi 2013-2015 Strategi for udvikling af DKFs website udarbejdet med bidrag fra DKFs webudvalg og webredaktion December 2012 1 www.kommunikationsforening.dk Udgangspunkt Webstrategien sætter retning

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud November 2012 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri

Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne

Læs mere

Ishøj Kommunes personalepolitik

Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommunes personalepolitik Ishøj Kommune 1 Vi skal spille hinanden gode Der er mange forskellige arbejdspladser og medarbejdere i Ishøj Kommune. Derfor er det vigtigt med en fælles opfattelse af,

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner.

God selskabsledelse. Anbefalingerne i Rapport om god og effektiv selskabsledelse for arbejdsmarkedspensioner. God selskabsledelse Industriens Pensions har arbejdet systematisk med anbefalingerne og har redegjort herfor i årsrapporterne. Vi har neden for i skematisk form oplyst, om vi følger anbefalingen, om vi

Læs mere

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18.

DET NYE HILLERØD. Hillerød Skævinge. Kommunikationsstrategi for fase 2. Beslutningsfasen. Fusionssekretariatet den 18. DET NYE HILLERØD Hillerød Skævinge Fusionssekretariatet den 18. januar 2006/ ae Kommunikationsstrategi for fase 2 Beslutningsfasen 1 Formål Formålet med dette notat er at beskrive den fælles kommunikationsstrategi

Læs mere

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven

Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten. Beskrivelse af opgaven Stormgade 2-6 1470 København K Tlf. 22 68 85 65 lige@lige.dk www.lige.dk Udvikling af kommunikationsstrategi og website for kønsmainstreamingsindsatsen i staten Ligestillingsafdelingen Dato: 28. december

Læs mere

Tjeklisten for bedre indtjening

Tjeklisten for bedre indtjening Tak fordi du har downloadet Den ultimative tjekliste for bedre indtjening. Manglende indtjening hænger ofte sammen med, at der er ting i dit workflow, du kan forbedre. En tjekliste er uvurderlig, for den

Læs mere

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne:

Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Bilagsmateriale til ØSP-arbejdsgrupperne: Indhold Kommissorium for Styregruppen... 2 Kommunikationspolitik for ØSP-projektet:... 2 Mission og visioner... 3 Kerneværdier... 4 Pædagogisk statusgruppe...

Læs mere

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk

Mariann Bach Nielsen og Niels Jørgensen. Skriv bedre tekster. - klart, konkret og korrekt. Forlaget 2vejs.dk Forlaget 2vejs.dk Indhold Indhold Forord... 6 Kapitel 1 Før du skriver om målgrupper og analyser... 9 En tekstmodel sætter rammen. Vi sætter konkrete mål for de fem elementer i teksten: Du skal formulere

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet

Klarsprog. - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Klarsprog - kommunikationsteknik eller holdningsændring? v/ Leif Becker Jensen Lektor i kommunikation og journalistik Roskilde Universitet Administrationssprog Vedr. forespørgsel ang. A. Hansen Pårørende

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere