Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter"

Transkript

1 Hvor finder jeg Mælkeproduktionsopgørelsen i DMS Dyreregistrering? Fast bestilling Der dannes og gemmes automatisk en MPO efter hver ydelseskontrol i en besætning, helt som det har været hidtil. Den er RYK s kvittering til besætningsejeren for udført arbejde og viser besætningens mælkeproduktion, celletal og BHBværdier. Dvs. afhængigt af bestillingen, kommer den fast bestilte MPO som hidtil med posten, eller der kommer besked via sms om, at den ligger klar til udskrift i DMS Dyreregistrering. Udskrift efter behov MPO en kan altid udskrives pr. besætning eller driftsenhed inden for bedriften. Det gøres under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter. Vælg standardudskriften Mælkeproduktionsopgørelse Udskriften vil altid indeholde data fra den nyeste ydelseskontrol. Figur 1. Udskrift efter behov: MPO findes under Analyser og lister i modulet Analyseudskrifter Udskrift fra arkiv Udskrivning af en MPO fra en ældre ydelseskontrol. Vælg standardudskriften Tidligere Mælkeproduktionsopgørelse. Her er det muligt at vælge dato for hvilken y-kontrol der ønskes som ligger før eller på valgte dato. Her kan MPO en kun udskrives pr. besætningsnummer og ikke på driftsenheder. Figur 2. Udskrift fra arkiv: MPO findes under Tidligere Mælkeproduktionsopgørelse

2 Vejledning til Bedriftsbegrebet og Mælkeproduktionsopgørelsen Det er vigtigt at bruge den rigtige driftsenhed, når der trækkes udskrifter. Bedriftsbegrebet består af de tre niveauer: Besætning, Bedrift og Driftsenhed. BESÆTNING Dyr, der er opstaldet på en bestemt geografisk beliggenhed, og som har én ejer. Besætningen er registreret med et unikt nummer inden for hver dyreart i CHR = et besætningsnummer. Figur 3. Besætning BEDRIFT En enhed, som samler de besætninger, som en landmand har adgang til via sit ejerskab eller engagement. Bedriften vil altid bestå af de besætninger, der er i et CVR-nummer, og det er muligt at tilføje besætninger med en anden ejer til en bedrift, når ejeren af besætningen har givet brugeren af bedriften rettigheder til besætningen. Er relevant f.eks. ved udlicitering af kvier. Figur 4. Bedrift DRIFTSENHED En enhed, som anvendes i DMS. En driftsenhed består som minimum af én besætning. Besætningerne inden for bedriften kan grupperes, som man ønsker i driftsenheder. Den samme besætning kan godt indgå i flere driftsenheder. Figur 5. Driftsenhed Ved bestilling af en MPO er det vigtigt at vide, hvordan valg af driftsenhed påvirker udskriften. Ved udskrift pr. besætning er alle blokke altid udfyldt. Ved udskrift for driftsenheder med mere end én mælkeleverende besætning er blokkene Celletalsmålinger og BHB-målinger ikke udfyldt. Det fremgår altid af sidehovedet på MPO en hvilke besætninger, der indgår i den driftsenhed, MPO en er valgt for. Eksempel 1. Malkende køer og goldkøer i en besætning og kvier i en anden besætning Her er det lige meget, om det er driftsenheden for kun køer eller driftsenheden for køer og kvier, der vælges. Det påvirker ikke MPO en. I kolonnen Køer i alt indgår både malkende køer og goldkøer. Eksempel 2. Malkende køer i en besætning og goldkøer i en anden besætning Her er det vigtigt at vælge driftsenheden med både malkende køer og goldkøer, når MPO en trækkes. På den både sikres, at tallene i MPO en dækker hele bedriften. Selvom goldkobesætningen er med i driftsenheden, vil dens nummer ikke blive kvitteret under Mælkeproduktionsstatus, blok 3, men både malkende og goldkøer indgår i tabellens beregninger.

3 Figur 6. Malkende køer i en besætning og goldkøer i en anden besætning Eksempel 3. Malkende køer i to besætninger med ydelseskontrol på samme dato Her er det muligt at vælge driftsenheden for hver besætning for at følge udviklingen på hver bedrift. For det samlede overblik vælges driftsenheden med begge malkende besætninger og evt. goldkobesætning, når MPO en trækkes. På den måde sikres, at tallene i MPO en dækker hele bedriften. Under Mælkeproduktionsstatus, blok 3, vil numrene på besætninger med malkende køer blive kvitteret, men ikke nummeret på en evt. goldkobesætning, men både malkende køer og goldkøer indgår i tabellens beregninger. Figur 7. Malkende køer i to besætninger med ydelseskontrol på samme dato Bemærk, at celletals- og BHB-målingerne ikke kan vises, når der er to mælkeleverende besætninger. Celletals- og BHBmålinger skal ses på MPO for den enkelte besætning. Eksempel 4. Malkende køer i to besætninger med ydelseskontrol på forskellige datoer Her er det kun muligt at trække en MPO for hver besætning. Hvis MPO en trækkes på driftsenheden for begge besætninger, vises, i blokken for kontroldagen, data for besætningen med den nyeste ydelseskontrol, og under Mælkeproduktionsstatus, blok 3, kvitteres hvilken besætning, data kommer fra. Under Mælkeproduktionsstatus, blok 3, vil numrene på besætninger med malkende køer blive kvitteret, men ikke nummeret på en evt. goldkobesætning, men både malkende køer og goldkøer indgår i tabellens beregninger.

4 Mælkeproduktionsudvikling - BLOK 1 Øverst på side 1 vises ydelsen i energikorrigeret mælk (EKM). Der er kurver over gennemsnitlig dagsydelse gennem de seneste to år og, som noget nyt, en beregning af udviklingen i ydelsesniveauet i forhold til foregående år. Figur 8. Gennemsnitlig dagsydelse gennem de seneste to år og beregning af udviklingen i ydelsesniveauet i forhold til foregående år I venstre side vises udviklingen udtrykt i tal som årsydelse og gennemsnitlig dagsydelse i året. Seneste 12 mdr. i det viste eksempel er 1/ /1 2016, og forrige 12 mdr. er således 1/ / Gns. dagsydelse er beregnet ved at dividere årsydelsen med 365. Kurverne viser den beregnede gennemsnitsydelse pr. ko pr. dag på månedsbasis. Disse værdier er vist i punktform og derefter forbundet med lige linjer. Punkterne viser således ikke de enkelte ydelseskontroller. Nyeste måned er altid sidste afsluttede måned i forhold til seneste kontroldato. Dvs. ved ydelseskontrol 19/2 vil nyeste måned være januar. Ved træk af udskriften 1/3 vil nyeste måned stadig være januar. Kurverne giver et mere detaljeret billede af ydelsesudviklingen end de beregnede værdier på årsplan. Man kan komme ud for, at tallene på årsplan viser en negativ tendens, selv om tendensen på den yderste ende af kurven er positiv. Det kan ske, hvis man i årets start i længere tid har ligget lavere end forrige år, men nu er i gang med en stigning. Den omvendte situation kan også forekomme. Månedstal - BLOK 2 De fleste tal vil være velkendte fra den gamle MPO. Vi har splittet afgåede køer ud, så de aktuelle antal afgået til slagtning, levebrug eller død/aflivning kan ses. Køer i alt viser det gns. antal køer pr. måned. Mælkeproduktionsstatus - BLOK 3 Øverste linje viser besætningens samlede beregnede ydelse på kontroldagen for alle køer (malkende + golde). Det er nyt, at de følgende linjer viser resultater for alle malkende hhv. grupper af malkende køer i besætningen. Grupperne er

5 fast definerede. I linjerne med malkende medregnes kun køer med målt kg mælk > 0 og som er minimum 4 dage fra kælvning. Grænsen på de 4 dage er valgt, da kontrolleringer før dag 4 er noget usikre, jf. i øvrigt også gældende kontrolregler "En ko må tidligst kontrolleres 3. døgn (4. dag) efter kælvning". Eksempler på køer som ikke medregnes i gns. af malkende (men som indgår i gns. af alle køer): - Nykælver, som er 2 dage fra kælvning, og som er kontrolleret med kg mælk > 0 - Ko, der er 50 dage fra kælvning, men målt kg mælk = 0 pga. sygdom Hvis MPO en er dannet automatisk ved ydelseskontrollen, eller kun for én specifik besætning, er koantallet præcist det antal køer med ydelseskontrol, som findes i pågældende besætning. Hvis MPO en er dannet på en driftsenhed med flere besætninger, er antallet af køer altid summen af alle nuværende og tidligere ydelseskontrollerede køer (malkende + golde), der findes i besætninger indeholdt i den valgte driftsenhed. Det betyder, at vi medregner alle køer, der er udgået af en ydelseskontrolleret besætning, men som stadig findes levende i en anden af driftsenhedens besætninger. På den måde er det sikret, at vi får alle de køer med, som ejeren selv har sat ind i ydelseskontrollen, selv om han måske har goldkøer i besætninger uden for kontrol. Numre på besætninger i driftsenheden, der bidrager med malkende køer, vises i tilknytning til blokken, men numre på eventuelle besætninger med goldkøer vises ikke, selv om køerne er regnet med. De viste mål for EKM er det, som køerne i de forskellige grupper helt aktuelt skal yde, for at besætningen kan opnå den ønskede årsydelse, som er vist både øverst til højre over blokken og i linjen Ydelseskontrol. Måltallene er beregnet på baggrund af standardlaktationskurver og data fra hver enkelt ko i gruppen. Måltallene kan kun bruges til sammenligning med resultater på samme linje. De kan ikke sammenlignes med resultater eller måltal på andre linjer. Tallene er nemlig beregnet for præcist de køer, som indgår i gruppen, og der kan være forskel mellem grupperne på f.eks. gennemsnitlig afstand fra kælvning mv. Du kan læse mere om standardlaktationskurver her. Målsætningen for besætningens årsydelse kan ændres under Grundopl. og mål (se figur 9). Nederste linje viser den registrerede dagsleverance til mejeriet med oplysning om fedt- og proteinprocent. Gennemsnit seneste 12 mdr. - BLOK 4 Tallene gælder for den besætning eller den driftsenhed, der er valgt. Celletalsmålinger ydelseskontrol og mejeri - BLOK 5 Blokken viser oplysninger om nyinficerede og inficerede køer ud fra ydelseskontrollens analyser. Grænsen for infektion ligger som standard ved celletal , men kan ændres i Grundopl. og mål i DMS Dyreregistrering. Alarmgrænsen

6 for nyinfektion ligger som standard ved 10 pct., men kan ændres samme sted. Kolonnen Status viser med symboler, om status er ok eller ikke. Desuden vises de seneste tankcelletal fra mejeriets analyser. I figur 9 vises, hvordan målsætningen for ydelse og grænsen for infektion og grænseværdien for nyinfektion ændres. Åbn modulet Bedrift og gå ind under Grundopl. og mål. Under fanen Målsætninger kan værdiernes rettes. Figur 9. Ændring af målsætningen for ydelse(1) og grænsen for infektion (2) og grænseværdien for nyinfektion (3). Åbn modulet Bedrift og gå ind under Grundopl. og mål. Under fanen målsætninger kan værdiernes rettes

7 BHB-målinger ydelseskontrol - BLOK 6 BHB er et stof, der i større koncentration indikerer risiko for ketose. Kolonnen Status viser med symboler, om status er ok eller ikke. Figur 10. BHB-målinger t højt indhold af BHB i mælken tyder på, at køerne mobiliserer så stærkt, at leveren ikke kan nå at omsætte alt det fedt, som kommer fra fedtvævene. Det betyder, at ketonstoffer, som er et biprodukt fra en ufuldstændig omsætning af fedt, hober sig op i blodet. Samtidig er der spor af ketonstofferne i mælk og urin. Køer med forhøjet BHB vil ofte være de samme, som har høj fedtprocent og forhøjet protein-/fedt-forhold i mælken. Alle kontrollerede køer får målt BHB i kontrolmælken, men resultatet er primært interessant hos nykælvere, og fokus bør især være på resultatet hos køer, som er kontrolleret 5-35 dage efter kælvning. Med BHB-målinger kan man se, om andelen af nykælvere over grænseværdien er så høj, at man bør have stor opmærksomhed på det. For at afgøre om der er et besætningsproblem, opdeles besætningen i førstegangskælvere og køer i 2. eller senere laktation. Med de usikkerheder, der er på målingerne, kræver det et stort antal køer, før opgørelsen med sikkerhed viser det rigtige resultat. Der er valgt, at 10 køer kan give et resultat, der er rimeligt sikkert. Hvis der ikke er 10 køer i en kontrol summeres med forrige kontrol, så flere besætninger når over de 10 køer. Det vises med markeringer, hvis der er medtaget dyr fra foregående kontrollering, eller hvis der ikke har kunnet samles 10 dyr i gruppen. Det er selvfølgelig nødvendigt at være opmærksom på antal køer i vurderingen, når resultaterne fra BHB-opgørelserne anvendes. Et relevant nøgletal til bedømmelse af besætningens sundhedsstatus er Andel af nykælvere med forhøjet BHB. Vores vejledning til tolkning af besætningens sundhedsstatus i relation til ketose er følgende: Under 15 procent af nykælverne har BHB over 0,15: Ret få, ikke tegn på et generelt problem (Grøn markering) procent af nykælverne har BHB over 0,15: Følg udviklingen i besætningen tæt (Rød markering) Over 25 procent af nykælverne har BHB over 0,15: Mange køer er i en kritisk zone. Overvej tiltag (Rød markering) Læs mere om BHB i Kvæginfo 2455 og Kvæginfo 2456 Alarmgrænsen er som standard sat ved 15 % med forhøjet BHB. Grænsen kan ændres i Grundopl. og mål. Det bør ske i samråd med din dyrlæge og rådgiver. Nøgletal vedr. ydelse og holdbarhed - BLOK 7 Her kan du se egne resultater sammenlignet med andre besætninger med samme kvægrace og konventionel/økologi. De valgte nøgletal er mere afhængige af management end af dyrenes race. Derfor kan tallene også anvendes af blandede besætninger.

8 For sammenligningsgrupperne vises gennemsnit og fraktilerne for laveste og højeste 25 procent på hver egenskab. Fraktilen viser grænseværdien til næste gruppe. Hvis fraktilen for laveste 25 % for køernes levealder er 4,6 år er det således den højeste levealder inden for de 25 % besætninger med lavest levealder. Hvis fraktilen for højeste 25 % for køernes levealder er 5,1 år er det den laveste levealder inden for de 25 % besætninger med højest levealder. I første tabel er oplysninger om gennemsnit på alle køer, der har været i driftsenheden i nævnte periode. Hvis man har flere besætninger, og flytter køer imellem dem (f.eks. hvor nykælvere befinder sig i en besætning for sig og derefter flyttes til en anden besætning), kan værdierne for de enkelte besætninger være stærkt påvirkede. F.eks. kan udsætterprocenten i en besætning blive ekstrem høj. Kigger man på den driftsenhed med alle besætninger (alle besætninger sammen), vil disse voldsomme udslag være neutraliserede. Anden tabel viser gns. for køer, som er afgået til slagtning eller er døde i nævnte periode. Det anses som den gruppe af køer, man gerne ville beholde så længe som muligt. Køer solgt til levebrug er ikke regnet med, da de anses som overskudsdyr, man ønskede at sælge. Livsydelse pr. levedag, som er vist i nederste linje, er koens samlede livsydelse divideret med koens samlede levetid. På den måde får vi et produktivitetsmål, som også indbefatter koens alder ved første kælvning.

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering

Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Vejledning til LaktationsAnalyse i DMS Dyreregistrering Med værktøjet LaktationsAnalyse får du overblik over dagsydelsen pr. ko de seneste 14 mdr. for 1. kalvs, 2. kalvs og Øvrige køer. Desuden vises laktationskurvens

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Introduktion til Bedriftsbegrebet

Introduktion til Bedriftsbegrebet Introduktion til Bedriftsbegrebet Det er vigtigt at du læser dette dokument grundigt inden du anvender DMS! Udgivet September 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver

Læs mere

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24

Notat. Gælder kun modul II (mangler afklaring om det kan laves) 0-4 0-12. MODUL III Øvrige køer > 12 > 24 Notat SEGES P/S Kvæg Funktionalitetsbeskrivelse, deskriptive del af værktøjet Laktationsanalyse Ansvarlig SANC Opdateret 10-12-15 Projekt: 2277, Nye værktøjer til analyse af komplekse data i besætningen

Læs mere

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring

Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Overvågning af Mælk Reproduktion Sundhed Fodring Kom godt i gang med Kritiske Målepunkter (KMP) Dette hæfte er en introduktion til programmet Kritiske Målepunkter

Læs mere

Vejledning til Celletalslisten

Vejledning til Celletalslisten Vejledning til Celletalslisten Godt at vide Beregningen af infektionsgrupper Beregningen sker ud fra tærskelværdier og ændring i celletal fra kontrol til kontrol. Alle dyr med aktuelle celletal på listen

Læs mere

Brugervejledning til Dyreregistrering

Brugervejledning til Dyreregistrering Brugervejledning til Dyreregistrering Dansk Kvæg 25. februar 2005 Brugervejledning til Dyreregistrering 1/13 Indledning Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Indhold... 1 Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 9 Mælk leveret (Kg/dag)... 11 Dagsydelse pr. malkende ko (kg

Læs mere

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Vejledning til Kritiske Målepunkter (KMP) i DMS Dyreregistrering Indhold Oversigtsbillede... 2 Mælk... 7 EKM leveret (Kg/dag)... 8 Mælk leveret (Kg/dag)... 10 Dagsydelse pr. malkende ko (kg EKM)... 12

Læs mere

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen

Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen 1 Nye laktationkurver og ny ydelsesregulering i prognosen Prognosen er pr. 24/9-2015 ændret og anvender nye laktationskurver; samtidig er det gamle kosats-begreb erstattet af en ny redigerbar funktion

Læs mere

Kom godt i gang med Dyreregistrering

Kom godt i gang med Dyreregistrering Kom godt i gang med Dyreregistrering Denne vejledning er tænkt som en hjælp til, at landmandsbrugere hurtigt kan komme i gang med Dyreregistrering. Derfor er kun de mest nødvendige funktioner beskrevet.

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal

Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Bilag 2. Forklaringer til nøgletal i Puls og Tema, samt alternative nøgletal Tabellen nedenfor indeholder en kortfattet beskrivelse af de nøgletal som indgår i Pulsen og Tema i VERSION 2 "Temperaturmåleren".

Læs mere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere 1 af 6 21-12-2016 11:36 Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere KvægInfo - 2453 Oprettet: 08-01-2015 Nye måleparametre har

Læs mere

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier

Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Projekt 2307 Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Arbejdspakke 4 Udvikling af udskrifter og værktøjer i DMS Lars A. H. Nielsen, Redigeret d. 9. dec. 2015 Notat på områder som bør dækkes af DMS Dyreregistrering

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Prognose

Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Kom godt i gang med DLBR Prognose Dette hæfte er en introduktion til prognoseværktøjet. Prognoseværktøjet er beregnet til, på grundlag af registreringer på Kvægdatabasen,

Læs mere

DMS- Team 26. august 2015 VELKOMMEN

DMS- Team 26. august 2015 VELKOMMEN DMS- Team 26. august 2015 VELKOMMEN FORMIDDAGENS PROGRAM Tidsplan lukning Faglige nyheder Status på udviklingen Siden sidst MPO, celletallisten og kokort Medicinafstemning Nye nøgletal På trapperne Prognoseændringer,

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 6 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 10 Reproduktion Brunst... 11 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse:

Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: Ydelse: Tjek at driftsenheden er korrekt opsat i Dyreregistrering: - Er alle besætninger med i driftsenheden? o Hvis en besætning har været lukket og er åbnet igen, skal den tilføjes i driftsenheden på ny - Tjek

Læs mere

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen En ung ko producerer oftest mindre mælk end køer i senere laktationer. Der er derfor penge i at have køer, som er længelevende, hvis

Læs mere

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek

Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Beskrivelse af nøgletal fra Nøgletalstjek Indhold: Basisoplysninger... 2 Mælk YKTR... 3 Mælk Mejeri... 7 Reproduktion Cyklisk aktivitet... 11 Reproduktion Brunst... 12 Reproduktion Befrugtningschancen...

Læs mere

Sæt mål for indsatsområder

Sæt mål for indsatsområder Kapitel 4 Sæt mål for indsatsområder Baggrund Den gode målsætning, er den målsætning, hvor man sætter sig et mål, der er interessant, realistisk og overkommeligt. Hvor tidsrammen er klar, og hvor man ved,

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9

Klovbeskæringslister. Se side 2. Se side 3. Se side 4. Se side 5. Se side 6. Se side 7. Se side 8. Se side 9 Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter

Kom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter Kom godt i gang med DLBR Analyseudskrifter DLBR KvægIT - DMS Kort beskrivelse Udgivet Februar 2014 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT,

Læs mere

DMS INTRODUKTION RYK v/ Ole Klejs, RYK Lone Waldemar, SEGES, kvæg

DMS INTRODUKTION RYK v/ Ole Klejs, RYK Lone Waldemar, SEGES, kvæg 15. September 2015 DMS INTRODUKTION RYK v/ Ole Klejs, RYK Lone Waldemar, SEGES, kvæg AGENDA Plan for lukning af gl. dyreregistrering Listeudskrifter Ko-oversigt Kvie-oversigt Celletalsliste Mælkeproduktionsopgørelsen

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan - Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med DLBR NorFor får

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Opstart af Grundoplysninger og Mål

Opstart af Grundoplysninger og Mål Opstart af Grundoplysninger og Mål Grundoplysninger og mål findes under menupunktet Bedrift i menuen i venstre skærmbillede. Under menupunktet Grundopl. Og mål findes to faneblade hhv. Grundoplysninger

Læs mere

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger

Regler for indberetning til CHR. Frivillige oplysninger Staldregistreringsskema Denne blok kan anvendes både til lovpligtig registrering af kvæg i det offentlige Centralt Husdyrbrugsregister (CHR) og til frivillig registrering af øvrige oplysninger (f. eks.

Læs mere

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden

Nye værktøjer til sundhedsstyring. Tema 11 Styr på sundheden Nye værktøjer til sundhedsstyring Tema 11 Styr på sundheden Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Nye værktøjer til sundhedsstyring Nøgletalstjek Yversundhed CTV opgørelse Klovsundhed Blokken klovsundhedsrapport

Læs mere

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Vejledning til Prognose i DMS Dyreregistrering Indhold Funktionsbåndet i Prognose... 2 Opret prognose... 5 Arbejdsgang i udarbejdelse af prognose... 7 Fanen Generelt... 8 Fanen Prognosegrundlag, køer...

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek

Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek Kom godt i gang med DLBR Nøgletalstjek DLBR KvægIT - DMS Kort beskrivelse Udgivet Februar 2014 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT,

Læs mere

Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol

Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol Vejledning til Foderregistrering og Foderkontrol Indhold Foderregistrering og Foderkontrol sker i forskellige moduler 2 Foderregistrering 3 Fanebilledet Foderforbrug... 7 Fanebilledet Gyldighedsperioder...

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudget Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for budgettering

Læs mere

Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget

Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget Tjek grundlag: - Sikre at rigtig driftsenhed anvendes - Sikre at samme driftsenhed anvendes til hhv. prognose og foderbudget og produktionsbudget - Sikre at rigtigt datagrundlag anvendes hhv. prognose,

Læs mere

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik

DMS Dyreregistrering. Vejledning i brug af Dagligt overblik DMS Dyreregistrering Vejledning i brug af Dagligt overblik Vejledning i brug af Dagligt overblik Dette hæfte er en vejledning i brug af Dagligt overblik i DMS Dyreregistrering. Med Dagligt overblik kan

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget

Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med DLBR Produktionsbudget Kom godt i gang med Produktionsbudgettet Dette hæfte er en introduktion til produktionsbudgettet. Produktionsbudgettet er det faglige og tekniske grundlag for

Læs mere

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret

Kg Energi Korrigeret Mælk (EKM): Ydelsesniveau, kg EKM, som foderplanen er baseret 1. Besætningsoplysninger Dato: Sidste kontroldato. Køer ialt: Antal levende køer ved sidste kontrollering. Årskøer: 1 årsko = 365 foderdage. Antal årskøer sidste 12 mdr. beregnet ud fra sidst afsluttede

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Foderbudget

Kom godt i gang med DLBR Foderbudget Kom godt i gang med DLBR Foderbudget Kom godt i gang med Foderbudget Dette hæfte er en introduktion til brugen af foderbudget. Foderbudgettet har til formål - med udgangspunkt i køernes og kviernes daglige

Læs mere

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG

ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG ELLETAL OG YVERSUNDHED LANDBRUGETS RÅDGIVNINGSCENTER CLANDSKONTORET FOR KVÆG 1 »CELLETAL OG YVERSUNDHED«Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Kvæg Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus N Juli 1995

Læs mere

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER

GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER GOD LEDELSE OG GODE PRODUKTIONSRESULTATER BRUG AF DMS VÆRKTØJER PÅ TAVLEMØDER TAVLEMØDE Tavlemøder kan bestå af enten weekplanner og/eller forbedringstavle. WEEKPLANNER FORBEDRINGSTAVLE Struktur ved det

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013

KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 KVÆGNØGLE RESULTATER 2013 Resultaterne er gennemgået ved økonomimøde for mælkeproducenter d. 20. marts 2014 Indhold Indhold... 1 Store stigninger i dækningsbidraget i 2013... 2 Gennemsnitsresultater...

Læs mere

1 Regler for Ydelseskontrollen (Version 2015)

1 Regler for Ydelseskontrollen (Version 2015) 1 Regler for Ydelseskontrollen (Version 2015) Følgende regler, der er i overensstemmelse med de generelle retningslinjer vedtaget af den internationale ydelseskontrolorganisation (ICAR), skal overholdes:

Læs mere

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne.

Resultaterne er helt eventyrlig læsning. Den rekordhøje mælkepris i starten af 2014, slår kraftigt igennem på resultaterne. KVÆGRÅDGIVNING Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 CVR 31 12 39 92 www.gefion.dk Kvægnøgle resultat pr. 30. juni 2014 Kvægnøgle resultater opgjort pr. 30. juni på alle deltagende besætninger på

Læs mere

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Malkekvægsbesætningens kvælstofudnyttelse af Niels Martin Nielsen og Troels Kristensen Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer Indledning og baggrund En stigende interesse for landbrugets

Læs mere

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014

Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 2014 Sundhedsøkonomisk Analyse CHR: xxx45 24th April 214 I søjlediagrammerne vises ændringen i DB pr. år for de forskellige indsatsområder. Blå søjler: DB ændring ved en halvering af niveauet for den pgl. parameter;

Læs mere

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark

Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Anvendelse af kønssorteret sæd i Danmark Dansk produceret kønssorteret sæd (KSS) blev frigivet kommercielt d. 1. maj 2007. Siden er anvendelsen øget løbende. For at følge anvendelsen af KSS er nedenstående

Læs mere

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur

Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur Ø90 Råbalance - sådan - den økonomiske temperatur DLBR Ø90 Råbalance den økonomiske temperatur Råbalancen er et værktøj til at tage den aktuelle driftsøkonomiske temperatur på en ejendom når som helst.

Læs mere

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening

Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til

Læs mere

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede.

Det er i dag ikke muligt som landmandsbruger at registrere højde på dyret. Krydshøjde skal tilføjes som en mulighed f.eks. i dette billede. Notat SEGES P/S Kvæg Kravspecifikation, registrering og enkeltdyrslister Ansvarlig SANC/LAN Redigeret 18-08-16 Projekt: Økonomisk optimal produktion af kælvekvier Side 1 af 7 Kravspecifikation vedr. registreringsfelter

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Malkekøer i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Rediger foderplan...

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning

Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning December 2013 Handel med kreaturer tvistigheder og erstatning Vejledning vedrørende typiske mangler og fejl ved handlet kvæg Videncentret for Landbrug og SamMark foreslår i dette dokument konkret håndtering

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering

Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering Indhold Vejledning til Foderplan for Kødkvæg i DMS Dyreregistrering... 1 Opstart af Foderplan... 2 Opret en Foderplan... 3 Fanen Dyre og Grundoplysninger...

Læs mere

Klovbeskæringslister

Klovbeskæringslister Klovbeskæringslister Klovbeskæringslisterne virker kun hvis du eller din klovbeskærer registrerer klovbeskæringer. Når der er registreret, kan listerne bruges til at finde dyr til beskæring, fordi dyrene

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderregistrering og Foderkontrol 1 Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderstyring Dette hæfte er en introduktion til Foderkontrol og Foderregistrering i DLBR NorFor Foderstyring.

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Øvelser vedrørende nøgletal

Øvelser vedrørende nøgletal Øvelser vedrørende nøgletal Tema: Husdyrproduktion 1. Ydelsesresultater. Et af de nøgletal, der optræder på nøgletalsudskriften fra Landskontoret for Kvæg, er "kg. EKM" pr. dag for de køer, der har afsluttet

Læs mere

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen. UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN

Læs mere

Huldændring i goldperioden og fedttræning

Huldændring i goldperioden og fedttræning Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld

Læs mere

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen

Sundhedsindekset og sundhedsrapporten. VikingDanmark 18. november Ann Louise Christensen Sundhedsindekset og sundhedsrapporten VikingDanmark 18. november 2013 Ann Louise Christensen 1 Sundhedsindekset Sundhedsindekset er beregnet ved at sammenligne individuelle, historiske data samlet over

Læs mere

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation

Udpeg indsatsområder. Kapitel 2. Baggrund. Værktøjer. Kommunikation Kapitel Udpeg indsatsområder Baggrund Når man googler ordet indsatsområde, dukker der.000 dokumenter frem, som dækker alt mellem himmel og jord! Tænk hvis alle målene for disse indsatsområder er nået?

Læs mere

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau Nye muligheder i insemineringsplan Anders Glasius, Dansk Kvæg Sumberegning på avlsstrateginiveau Ideen til ændring af sumberegningen i insemineringsplanprogrammet kom af de begrænsninger der er i den nuværende

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer

1. Skotsk højlandskvæg og Dyreenhedsberegning for ammekøer Side 1 af 6 Bilag 1 - Kvæg Landbrug Afklarende spørgsmål : 1. Skotsk højlandskvæg og beregning for ammekøer 2. Hvornår kan begrebet jersey anvendes? 3. Beregning af DE for opdræt 4. Korrektion i forbindelse

Læs mere

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse

Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Liste over forklarende variable, der indgår i den multifaktorielle analyse, som grundlag for ReproAnalyse Forklarende variable Knækpunkt (hændelse = ) Kommentarer For hver responsvariabel markeres de forklarende

Læs mere

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal..

VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Linjeafstand. side 3. 2. Margener.. side 3. 3. Sidehoved og sidefod... side 4. 4. Sidetal.. VEJLEDNING TIL WORD VEJLEDNING TIL WORD INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Linjeafstand. side 3 2. Margener.. side 3 3. Sidehoved og sidefod... side 4 4. Sidetal.. side 5 5. Spalter.... side 5 6. Skifte ordbog.. side

Læs mere

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer

Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Reduceret kraftfoder i AMS Besætningsforsøg 2011 Resultater og erfaringer Hvad betyder kraftfodermængden for koen? Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL-Kvæg Mindre kraftfoder i robotten i praksis Kvægbruger

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning

Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning Fem AMS-nøgletal der styrer din besætning V/ Kvægrådgiver Kristina Krogh Jensen, LandboNord Disposition Nøgletal generelt De fem nøgletal: 1. Antal malkninger pr. boks 2. Kg mælk pr. boks 3. Mælkeflow

Læs mere

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen

Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Mulige sammenhænge mellem fedt-protein forholdet ved første ydelseskontrol og andre registreringer i Kvægdatabasen Af Karen Helle Sloth og Marlene Trinderup, AgroTech INDHOLD 1. Sammendrag... 3 2. Baggrund...

Læs mere

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser

Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Økonomisk analyse af forskellige strategier for drægtighedsundersøgelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, 28-10-15 Indholdsfortegnelse Metoden... 2 Design af scenarierne... 2 Strategier for drægtighedsundersøgelser...

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22 STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation

Læs mere

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte Om projektet og om økonomiske værdier generelt Den valgte model principperne Kort om forudsætninger og resultater Økonomisk

Læs mere

FULLWOOD, Fusion Crystal

FULLWOOD, Fusion Crystal FULLWOOD, Fusion Crystal Produktnavn Sælges som Fusion Crystal version 1.40. Sælges p.t. kun sammen med FULLWOOD Merlin automatiske malkesystemet. Her sælges det som et komplet modul. Krav til hardware/internet

Læs mere

Betjeningsvejledning til CHR kontrol programmet 10-04-2013

Betjeningsvejledning til CHR kontrol programmet 10-04-2013 Betjeningsvejledning til CHR kontrol programmet 10-04-2013 Denne vejledning indeholder følgende: Sådan startes CHR kontrol programmet side 2 Opsætning af programmet side 3 Sådan valideres slagtedyr trin

Læs mere

Løsninger til opgaveruvm s Databank

Løsninger til opgaveruvm s Databank Løsninger til opgaveruvm s Databank Opgave 1 Overgang til uddannelse (EOU) 1a. Gå ind på databankens hjemmeside http://statweb.uni-c.dk/databanken/uvmdataweb/maincategories.aspx? og vælg Overgang til uddannelse

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer

Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Kom godt i gang med DLBR NorFor Foderplan, Malkekøer Dette hæfte er en introduktion til foderplanlægning i DLBR NorFor Foderplan. Med NorFor får du det optimale værktøj til fodervurdering og til en effektiv

Læs mere

Mættet fedt til malkekøer

Mættet fedt til malkekøer FORSØGSRAPPORT Mættet fedt til malkekøer Produktionseffekt af Lipitec Bovi LM sammenlignet med palmitinsyrerig mættet fedt Forsøg udført af NLM i samarbejde med Jens Sproegel, Nordjysk Andel Version 2

Læs mere

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog

Læs mere

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen

Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Effektivitet, effektivitet koens biologi viser vejen Konsulent Niels Bastian Kristensen Videncentret for Landbrug, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter

Læs mere

DDB Detail Kom i gang med programmet

DDB Detail Kom i gang med programmet Installation af program Der er sendt eller hentet en ZIP fil på www.ddb-detail.dk. Denne ZIP fil skal udpakkes på f.eks. drev C:\ i en mappe f.eks. DDB_Detail. Opret en genvej til filen DDB_Detail.exe

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX

SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere: CHR 4XXXX SimHerd A/S Blichers Alle 20 DK 8830 Tjele Tlf: 70 20 20 14 www.simherd.com Gård Att. P. Jehan Ettema, konsulent 23. september 2015 SimHerd analyse af investering i sand afsnit til golde køer og nykælvere:

Læs mere