I 2010 udgav Jordemoderforeningen i deres medlemsblad en artikel med overskriften Overgreb i barndommen. Denne artikel indledes med teksten:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I 2010 udgav Jordemoderforeningen i deres medlemsblad en artikel med overskriften Overgreb i barndommen. Denne artikel indledes med teksten:"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Problemafgrænsning Begrebsdefinition Metode Videnskabsteoretiske overvejelser Søgestrategi Begrundelse for valg af empiri Begrundelse for valg af teori Disposition Præsentation af empiri Primær empiri Validering af primær empiri Sekundær empiri Validering af sekundær empiri Præsentation af teori Empowerment Analyse Fænomenologisk analyse Analyse af hvordan empowerment kan bidrage med støtte til kvinderne Diskussion Diskussion af fund Kritisk refleksion Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 43

2 1 Indledning I 2010 udgav Jordemoderforeningen i deres medlemsblad en artikel med overskriften Overgreb i barndommen. Denne artikel indledes med teksten: Både følelsesmæssige, fysiske og seksuelle overgreb i barndommen kan have konsekvenser for den voksne kvinde, når hun bliver gravid og skal føde. Det er i særlig grad førstegangsfødende, der oplever flere graviditetsgener, mere angst og større risiko for akut kejsersnit. (Jerris 2010). Der findes ikke noget endegyldigt tal på hvor mange børn, der udsættes for seksuelt misbrug. Dette begrundes med, at overgrebene foregår i det skjulte, og at det ofte ikke er noget, der bliver delt med andre. Derudover er tidligere undersøgelser foretaget på forskellige populationer, og definitionen på seksuelle overgreb varierer, hvorfor undersøgelserne ikke er sammenlignelige. I 2008 foretog Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse med børn i 9. klasse, der beskriver omfanget af uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende og seksuel kontakt med voksne. Der deltog i alt børn, hvoraf ca. halvdelen var piger. I undersøgelsen rapporterede 22 % af pigerne en eller flere uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende eller voksne (Helweg-Larsen et al. 2008:12). I førnævnte artikel fra Jordemoderforeningen refereres der til forskellige studier, der forklarer, at seksuelt misbrug i barndommen kan medføre diverse negative senfølger for ofrene. Herunder kan problemer med den reproduktive sundhed nævnes (Jerris 2010). Center for Voldtægtsofre beskriver ligeledes, at et seksuelt misbrug er en traumatisk hændelse, der kan føre til negative konsekvenser for en kvindes helbred og reproduktion (Kvisgaard 2014). Konsekvenser i forhold til graviditeten vil vi komme yderligere omkring senere. Det er veldokumenteret, at seksuelt misbrug kan føre til reaktioner som angst, depression, øget stress, frygt for at være sammen med andre mennesker og seksuelle problemstillinger (ibid.). På baggrund af dette finder vi det relevant, at jordemødre er opmærksomme på de problemer, som kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, kan opleve undervejs, da disse kan påvirke deres oplevelse af graviditeten. 1

3 Ifølge Anbefalinger for Svangreomsorgen fra 2013 af Sundhedsstyrelsen kan seksuelt misbrugte kvinder risikere at reaktivere tidligere traumatiske oplevelser, når de bliver gravide. Dette skyldes de fysiologiske samt psykologiske forandringer, der følger med en graviditet. Derudover beskrives kort, at der både under graviditeten såvel som fødslen skal tages særlige hensyn til kvindernes ubehag ved de fysiske undersøgelser. Men det beskrives ikke, hvordan jordemoderen kan medvirke til at støtte kvinderne i deres graviditet. Ydermere anbefales, at sundhedsprofessionelle skal være opmærksomme på de symptomer, der kan komme til udtryk pga. kvindernes traumatiske oplevelser (Sundhedsstyrelsen 2013:73). I den forbindelse ser vi et problem i, at jordemoderstuderende ikke undervises i senfølgerne for kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug. Dette medvirker til, at uddannede jordemødre selv skal tilegne sig viden og redskaber for at kunne yde den bedste omsorg og støtte for denne gruppe kvinder. Den manglende viden begrænser derfor jordemødres mulighed for at yde den differentierede omsorg, der anbefales. Selvom der er jordemødre, som har specialiseret sig i sårbare gravide, vil den almene jordemoder også kunne møde kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. På baggrund af førnævnte rapport fra Statens Institut for Folkesundhed formoder vi, at vi i klinikken sandsynligvis har mødt flere kvinder i konsultationerne og på fødegangen, som har været udsat for seksuelt misbrug, uden vi har haft kendskab til det. I artiklen fra Tidsskrift for Jordemødre står der til sidst skrevet, at jordemødre skal gøre en ekstra indsats for, at kvinder, som har oplevet seksuelt misbrug i barndommen, får en god oplevelse af deres graviditet og fødsel. Derudover lægges der vægt på, at jordemødre skal være særligt opmærksomme på de kvinder, der udviser usædvanlig frygt for fødslen eller har ualmindeligt mange gener i graviditeten. Dette begrundes med, at ikke alle seksuelt misbrugte kvinder vil informere en sundhedsprofessionel om overgrebene. Hertil tillægges, at de sundhedsprofessionelle er nødt til at være klar over, at overgrebene har fundet sted for at kunne støtte kvinderne og forbedre situationen (Jerris 2010). 2

4 Formålet med dette projekt er på den baggrund at belyse de problemer, som seksuelt misbrugte kvinder kan erfare i forbindelse med deres graviditet. Med udgangspunkt i de problemer som kvinderne beskriver, er hensigten at opnå viden om, hvordan jordemødre kan støtte kvinderne i forbindelse med deres graviditet, så de ser denne som en overvejende positiv oplevelse. Derudover er formålet at blive opmærksom på de tiltag, der kan iværksættes for at afhjælpe de potentielle problemer, som de kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, kan komme til at opleve i relation til deres graviditet. Dette leder os hen til følgende problemformulering: 1.1 Problemformulering Hvordan kan jordemoderen støtte en kvinde, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, under graviditeten? 1.2 Problemafgrænsning I projektet har vi valgt at fokusere på kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Dette velvidende at der også forekommer overgreb mod voksne. Men på baggrund af læste artikler ved vi, at gruppen af kvinder, der er blevet udsat for seksuelle overgreb som voksne, oplever andre problemstillinger end dem, der er blevet seksuelt misbrugt i barndommen. Samtidig ved vi også, at disse forskelligheder ofte først indfinder sig i selve fødselsøjeblikket og ikke under graviditeten. Da vi finder svangreomsorgen særlig vigtig i forhold til en sundhedsfremmende og forebyggende indsats, har vi valgt at afgrænse os fra fødslen og barselsperioden, og vi vil derfor kun have fokus på jordemoderens rolle under graviditeten. Slutteligt har vi valgt kun at inddrage førstegangsfødende, da kvinder, der venter deres første barn, ikke har erfaringer fra tidligere graviditeter, der kan påvirke deres oplevelse af denne graviditet. 1.3 Begrebsdefinition Seksuelt misbrug: Begrebet seksuelt misbrug vil i det følgende blive brugt til at beskrive de overgreb, som kvinderne er blevet udsat for. Definitionen dækker over en tvungen, 3

5 ufrivillig seksuel aktivitet, herunder ubehagelig seksuel beføling, forsøg på tvunget samleje eller gennemført tvunget samleje (Socialstyrelsen 2015). Barndommen: I herværende projekt vil barndommen være defineret ud fra Straffelovens paragraf 222 og 223; Seksuelt forhold eller samleje med et barn under den seksuelle lavalder på 15 år straffes med fængsel indtil 8 år. Dog gælder andre regler, hvis overgrebet finder sted inden for familien, eller den skyldige er offerets underviser, hvor straffeloven gælder for unge op til 18 år (Straffeloven 2016:kap ). Ud fra dette vil definitionen på barndommen i projektet være perioden, hvor kvinderne var mellem 0-18 år. Sundhedsprofessionelle: Jævnfør vores valgte teori og empiri refereres der bredt til sundhedsprofessionelle som en fælles betegnelse for alle faggrupper ansat i sundhedssektoren. Vi tolker på den baggrund i diskussionen, at definitionen sundhedsprofessionelle kan overføres til jordemødre. 2 Metode I dette afsnit vil der fremgå en redegørelse for vores videnskabsteoretiske overvejelser efterfulgt af vores søgestrategi. Derefter vil vi redegøre for begrundelsen for valg af empiri og teori. Vi vil løbende inddrage lovgivning og dele af Anbefalinger for svangreomsorgen, hvor vi finder det relevant. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Projektet har en humanvidenskabelig tilgang, da vi har til formål at undersøge kvindernes tanker og følelser relateret til deres oplevelser af at være gravide. Humanvidenskabens fokus ligger nemlig på mennesket som et individ med egne opfattelser af den verden, det indgår som en del af (Birkler 2013:93). I herværende tilfælde er det netop den individuelle kvindes følelser, tanker og oplevelser, vi vil opnå viden om, hvilket lægger sig op ad humanvidenskaben. Inden for humanvidenskaben findes den filosofiske, videnskabsteoretiske position fænomenologi, der beskæftiger sig med, hvordan det enkelte menneske oplever verden ud fra dets egne perspektiver. Derudover handler fænomenologien om at have 4

6 til formål at skabe viden gennem forståelse af et andet menneske (ibid:103). Fænomenologien er derfor oplagt som forskningsmetode for dette projekt. I vores tilfælde ønsker vi at få en større forståelse for, hvordan kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, oplever det at være gravid gennem en bevidsthedsforståelse af kvindernes levede verden. Fænomenologien beskæftiger sig med denne levede verden kaldet livsverden, som alle udlever og erfarer, men som er speciel for hvert enkelt menneske. Inden for den fænomenologiske metode er subjektivitet og objektivitet to vigtige faktorer, og det centrale er forholdet mellem subjekt og objekt. Det vigtige ligger nemlig i, at man ikke undersøger menneskets bevidsthed, men i stedet måden hvorpå bevidstheden kommer til syne i erkendelsen i relation til noget andet (ibid:105). Denne livsverden vi vil undersøge handler altså ikke om selve kvindernes graviditet, men derimod er det interessant, hvordan kvinderne oplever graviditeten, og hvordan graviditeten er med til at påvirke deres livsverden. Vi har til formål at sammenligne de fænomener, der opleves af kvinderne og forsøge at finde fælles meningsindhold, der bliver afspejlet heraf. Et vigtigt element, når man benytter fænomenologien er ifølge Husserl, der regnes for fænomenologiens grundlægger, at der skal ses bort fra alle meninger og holdninger, der er forudfattet for undersøgelsen. Hensigten med dette er at være åben for en ny præcis beskrivelse af et fænomen, sådan som det bliver præsenteret. Her handler det som udgangspunkt om at lægge sin egen forforståelse væk, når man undersøger udsagnene. Dette betyder altså, at vi ikke på forhånd kan vælge en teori, som vi vil benytte til at analysere den valgte empiri med, men i stedet skal vi kigge på, hvilken tilgang empirien lægger op til. 2.2 Søgestrategi Vi startede vores litteratursøgning med at finde danske søgeord, som vi fandt relevante i forhold til vores daværende problemformulering, der omhandlede seksuelt misbrugte kvinders oplevelser af et fødselsforløb. Derefter fandt vi synonymer hertil og oversatte dem til engelsk. Da vi ønsker en fænomenologisk tilgang i vores projekt, fandt vi det mest relevant med kvalitative studier, da de beskriver og analyserer 5

7 egenskaber, kvaliteter eller fænomener (Malterud 2013:26). Vi ønskede ligeledes den nyeste viden på området og tilstræbte derfor artikler, der var udgivet inden for en tidsramme af 10 år. Empiriens sprog skulle være dansk, norsk eller engelsk, for at mindske chancen for misforståelser af det fundne materiale. Derfor blev dette et inklusionskriterie for vores søgning. Vores målsætning var at finde empiri med høj overførbarhed til Danmark. Vi søgte derfor primært efter empiri fra vestlige lande. Databasen Cinahl er en af de sundhedsfaglige databaser, der har vægt på kvalitative studier. Vi fandt det derfor relevant at starte vores søgning her. Vi benyttede os af de søgeord, vi først havde fundet. Her fandt vi artiklen Giving birth with Rape in One s Past: A Qualitative Study, som vi i første omgang fandt relevant i forhold til vores daværende problemformulering. Denne blev på et senere tidspunkt erstattet af en anden artikel, der var mere brugbar. Undervejs i vores søgning præciserede vi vores fokus, og vores problemformulering blev nu rettet mod seksuelt misbrugte kvinders oplevelse af graviditeten. I den forbindelse gentog vi vores søgning i Cinahl med nye søgeord og etablerede efterfølgende kontakt til jordemoder og Ph.d Anne-Mette Schroll, som har forsket i kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug. Hun gjorde os bekendt med rapporten At blive mor fra Servicestyrelsen. Efter en gennemlæsning og sammenholdelse med de fundne artikler fra vores søgninger i den nævnte database, besluttede vi os for at benytte denne. For at afsøge litteraturen på området yderligere valgte vi også at benytte os af databasen PsycINFO. Flere af de resultater vi fik ved vores søgning i denne database, var de samme, som vi fik i Cinahl. Sidst i vores søgning benyttede vi os af databasen Pubmed, som både indeholder kvalitative og kvantitative studier. Her fandt vi artiklen Feeling Safe: A Metasynthesis of the Maternity Care Needs of Women Who Were Sexually Abused in Childhood, som vi efter en gennemlæsning valgte at bruge som vores primære empiri, da artiklens fokus, modsat de andre vi havde fundet, ligger på kvindernes oplevelser i graviditeten. Nærmere detaljer om vores søgninger er der redegjort for i vores søgeprotokol, der er vedhæftet som bilag 1 under punkt

8 2.3 Begrundelse for valg af empiri I følgende afsnit vil vi begrunde vores valg af empiri. Empirien bliver præsenteret i et senere afsnit, hvor den valideres ud fra en metodekritisk gennemgang Primær empiri Til at besvare vores problemformulering vil vi undersøge, hvordan seksuelt misbrugte kvinder oplever at være gravid. Til at kunne belyse disse kvinders oplevelser, har vi som vores primære empiri valgt at bruge følgende metaanalyse: Feeling Safe: A Metasynthesis of the Maternity Care Needs of Women Who Were Sexually Abused in Childhood fra 2013 af den engelske lektor i jordemoderkundskab Elsa Montgomery. Denne videnskabelige artikel er valgt, da den er en kvalitativ metaanalyse, som er lavet ud fra 8 kvalitative primærstudier. Primærstudierne er fra forskellige lande, men alle omhandler seksuelt misbrugte kvinders oplevelser med at være gravide. De inkluderede kvinder har alle været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Artiklen kan dermed bidrage til besvarelse af vores problemformulering ud fra en fænomenologisk tilgang, da der ifølge fænomenologien kan skabes viden ud fra forståelsen af andre mennesker, hvilket ud fra denne artikel omhandler forståelsen af de inddragede kvinders tanker og følelser under deres graviditet Sekundær empiri Som sekundær empiri til at belyse kvindernes oplevelser har vi valgt at bruge rapporten At Blive Mor af Luise Moustgaard Frandsen fra 2008, der er udgivet af Servicestyrelsen. Da rapporten ikke er en videnskabelig artikel, har vi udelukkende valgt at inddrage den som sekundær empiri på trods af, at overførbarheden er høj, da der er tale om en dansk rapport. Rapporten er valgt, da omdrejningspunktet er at belyse de problemer, seksuelt misbrugte kvinder kan opleve i forbindelse med deres graviditet, fødsel og barselsperiode. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse, som omfatter 11 kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Derudover forsøger rapporten at afdække kvindernes behov for hjælp til at gøre deres oplevelser til overvejende positive oplevelser (Frandsen 2008). Rapporten kan bruges med en fænomenologisk tilgang, hvor den vil bidrage med udsagn, der kan føre til viden til besvarelse af vores problemformulering. 7

9 2.4 Begrundelse for valg af teori For at være tro mod fænomenologien som en videnskabelig metode kræver det, at man lægger sin forforståelse væk, når man i første omgang behandler sin empiri. Derudover lægger fænomenologien op til, at man lader empirien vælge måden hvorpå, den skal analyseres (Birkler 2013:109). Vi havde derfor på forhånd ikke lagt os fast på en teori, som vi kunne bruge til besvarelse af vores problemformulering. Efter at have læst den valgte empiri gentagne gange, oplevede vi følgende fællestræk; kvinderne oplevede tab af kontrol og et ønske om at genfinde kontrollen. Som nævnt i ovenstående er det vigtigt, at man lægger sin forforståelse til side, når man bearbejder sin empiri. Dog mener vi, at idet vi vælger en teori til at analysere empirien ud fra, vil vores forforståelse også have en betydning for valget. Derfor erkender vi, at vi er nødt til at være vores forforståelse bevidst, og vi vil nu forsøge at redegøre for den. Vores overordnede forforståelse forud for projektet var, at kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, vil komme til at opleve forskellige problemstillinger, når de senere i livet venter deres første barn. Heriblandt tab af kontrol, og at de vil have særlige behov. Derudover består vores forforståelse af en forventning om, at hvis jordemoderen er bekendt med overgrebene, vil hun kunne imødekomme kvindernes specielle behov og kunne støtte dem til en bedre oplevelse. Vi forsøgte så vidt muligt at lægge alle vores forud forståede antagelser væk, da vi første gang gennemlæste den valgte empiri. Vores valg af teori er derfor så vidt muligt afspejlet af, hvad vi har læst os frem til i empirien, men vi er også bevidste om, at vores forforståelse kan afspejles heri. Som led i hvordan jordemoderen kan hjælpe kvinderne igennem deres graviditet, kræver det, at jordemoderen har en forståelse for, hvad kvinderne oplever og hvad deres behov består af. Til dette har vi valgt at benytte teorien omkring empowerment, hvilket vi begrunder med, at empowerment kan defineres som at opnå kontrol over eget liv. Herunder at opnå styrke og forbedre livskvaliteten for mennesker, der oplever manglende kontrol (Andersen et al. 2012:14). 8

10 For at belyse denne teori vil vi arbejde med bogen Empowerment på dansk fra Den er skrevet af tre socialrådgivere: Maja Lundemark Andersen, Pernille Nørlund Brok og Henrik Mathiasen. Formålet med denne bog er at give bl.a. sundhedsprofessionelle en teoretisk referenceramme og nogle anvisninger til, hvordan begrebet kan bruges i arbejdet med patienter (ibid:9). I bogen tager forfatterne udgangspunkt i tre niveauer: Individ, gruppe og samfund. Da vi i vores projekt har valgt at tage udgangspunkt i jordemoderens støtte til den enkelte kvinde gennem empowerment, ser vi det optimalt at beskæftige os med niveauet omhandlende individet. 2.5 Disposition I følgende afsnit vil vi skabe overblik over projektets opbygning. I præsentationsafsnittet vil vi redegøre for seksuelt misbrugte kvinders oplevelser af deres graviditet. Dette har til formål at give en forståelse for kvinderne og vil danne ramme for en videre analyse. Først præsenteres vores primære og sekundære empiri, hvorefter vi laver en validering af disse, der bygger på en metodekritisk gennemgang. Efter præsentation af empirien præsenterer vi den valgte teori. Denne rækkefølge har vi valgt, da vi for at være tro mod fænomenologien først kan finde en teori, når vi er bekendt med empiriens skildringer. Vi har valgt at undersøge, hvordan jordemoderen kan støtte seksuelt misbrugte kvinder under graviditeten, og har på den baggrund valgt at rette fokus mod empowerment. Analysen tager udgangspunkt i førnævnte empiri og teori, og i første afsnit analyseres vores valgte empiri op imod den fænomenologiske tilgang. Dette afsnit kaldes Fænomenologisk analyse. Efterfølgende inddrager vi fundene fra første analysedel og analyserer dem op imod empowerment. Dette afsnit har vi valgt at kalde Analyse af hvordan empowerment kan bidrage med støtte til kvinderne. I diskussionsafsnittet vil vi reflektere over analysens resultater og diskutere, hvordan de er overførbare til praksis i forhold til seksuelt misbrugte kvinders behov. Ydermere vil vi diskutere resultaternes begrænsninger og deres anvendelighed i jordemoderens arbejde. 9

11 Ovenstående afsnit leder til en konklusion og besvarelse af vores problemformulering. Slutteligt følger en perspektivering, hvor vi kommer med forslag til, hvordan vores fund kan bruges gennem konkrete tiltag og som instruktioner i praksis. Derudover hvordan seksuelt misbrug er et overset område i praksis. 3 Præsentation af empiri I dette afsnit vil vi præsentere vores primære og sekundære empiri efterfulgt af en validering af den interne og eksterne validitet. 3.1 Primær empiri Artiklen Feeling safe: A Metasynthesis of the Marternity Care Needs of Women Who Were Sexually Abused in Childhood af lektor i jordemoderkundskab Elsa Montgomery er en metaanalyse, som er foretaget på baggrund af 8 kvalitative studier. Analysens formål er at belyse, hvad seksuelt misbrugte kvinder har behov for under graviditeten, og hvordan sundhedsprofessionelle kan hjælpe dem (Montgomery 2013:89). Metaanalysen er foretaget på baggrund af studier fra fra England, USA, Canada og Australien. Studierne har tilsammen bidraget til besvarelsen af forskerens problemformulering: What do women need during their childbearing experiences and what can health care practitioners do about it? (ibid:88). Resultaterne i metaanalysen er inddelt i 6 undertemaer; control, remembering, vulnerability, dissociation, disclosure and healing (ibid.). Disse temaer vil i det følgende blive præsenteret Control Alle primærstudierne i metaanalysen har omtalt tab kontrol i forhold til gravide kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen (ibid:92). De følte, at deres krop blev invaderet af deres ufødte barn (ibid:91). Kvinderne, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, har lært, at det er farligt at miste kontrollen. En graviditet og fødsel hvor kvinderne ikke følte, at de havde kontrol, medvirkede til, at de oplevede angst og magtesløshed. I studiet påpeges, at de sundhedsprofessionelles rolle og deres opgaver var at give disse kvinder en følelse af, at de havde kontrol (ibid:92). 10

12 3.1.2 Remembering Dette tema blev ligesom ovenstående omtalt i alle primærstudierne (ibid.). I studiet nævnes to måder hvorpå, at kvinderne blev mindet om overgrebene i forbindelse med graviditet og fødsel. Trigger var den ene måde. Her var det følelser, sanseindtryk eller oplevelser, som kvinderne associerede med overgrebet, der udløste følelsen af at være tilbage i det. Dette forekom ved intime undersøgelser fx vaginale eksplorationer. Den anden måde, som nævnes i dette tema, er flashbacks. Her oplevede kvinderne visuelt at genopleve overgrebet. Ved en genoplevelse reagerede kvinderne ved at udtrykke sig, som hvis de talte med overgrebsmanden eller ved at lægge sig i stillinger, hvor de kunne beskytte deres krop (ibid.) Vulnerability Flere af kvinderne i undersøgelserne fortalte, at de følte sig ekstra sårbare gennem graviditeten, og mente selv, det skyldtes, at de ikke følte sig trygge i de situationer, de blev udsat for. Kvinderne syntes specielt denne sårbarhed kom til udtryk i fysiske situationer, hvor de var nødt til at ligge ned for, at sundhedsprofessionelle kunne undersøge dem. En måde hvorpå nogle af kvinderne undgik dette, var ved ikke at møde op til de anbefalede graviditetsundersøgelser. Hertil forklarede nogle af kvinderne, at de afhjalp dette problem ved selv at vælge deres jordemoder og dermed fik muligheden for at udvikle et tillidsforhold til hende (ibid:93) Dissociation Det fjerde tema Montgomery har udledt, er afstandstagen. Her forklarer hun, at der i alle studier var kvinder, der fortalte, at når de oplevede tab af kontrol, prøvede de på at tage afstand til det, der foregik, hvis det mindede dem for meget om overgrebene. For nogle af kvinderne skete det automatisk, hvor de lukkede ned eller kiggede væk for at undgå øjenkontakt: It s pretty spooky because the first thing that happens is, I lose eye contact, I can t communicate verbally, I just completely shut down [ ] (ibid:93). For andre var det en selvvalgt måde at håndtere situationen på (ibid.). 11

13 3.1.5 Disclosure Under dette tema beskriver metaanalysen, at nogle kvinder ikke havde nogen erindring om deres overgreb, da de blev gravide og kunne derfor ikke videregive oplysninger om dette. Metaanalysen beskriver også, at nogle af kvinderne heller ikke ønskede at videregive oplysninger om deres overgreb trods en anmodning om dette. When she gave me the initial, you know, the history form... when I saw Were you abused? I said no. There was no way I was going to tell her (ibid.). Ydermere fortalte nogle af kvinderne, at de værdsatte at blive stillet spørgsmål angående deres overgreb af en sundhedsprofessionel, selvom de nødvendigvis ikke ville uddybe spørgsmålene. Et af de brugte studier i Montgomerys undersøgelse beskriver, at kvinderne frygtede at blive dømt, hvis de gjorde opmærksom på, at de var blevet seksuelt misbrugt. Kvinderne havde brug for at vide, at deres oplysninger var fortrolige og blev behandlet med omhu (ibid:93-94) Healing Det sjette og sidste tema i Montgomerys metaanalyse beskriver, hvordan nogle kvinder så fødslen og graviditeten som en chance for en ny begyndelse samt en ny måde at identificere sig selv på. En kvinde udtalte, at hun blev opmærksom på sin egen uskyld som barn ved selv at få et barn, og en anden følte sig renset gennem nærkontakten med sin nyfødte. Under dette tema påpeger metaanalysen, at processen ved at være gravid samt det at skulle føde, var for kvinderne med til at realisere, at deres krop også kunne forbindes med at være i stand til at gøre noget rigtigt. Også selvom disse kvinder havde en dårlig kropsopfattelse pga. deres oplevelser med at have været seksuelt misbrugt (ibid:94). 3.2 Validering af primær empiri I det følgende vil vi lave en metodekritisk gennemgang af vores valgte empiri ved hjælp af Kvalitative metoder i medisinsk forskning af Kristi Malterud (Malterud 2013:165). Derudover vil vi benytte os af Critical Appraisal Skills Programme (CASP) af Public Health Resource Unit, som er et redskab, der kan benyttes til bedømmelse af 12

14 kvalitative studier. Denne er udformet som en tjekliste, hvorfor validiteten højnes, hvis de enkelte elementer indgår i artiklen (Public Health Resource Unit 2002). Vi vil derfor i det følgende kigge på disse punkter og beskrive hvorvidt, der er taget højde for dem eller ej. Formålet med metaanalysen er velbeskrevet og tager udgangspunkt i 8 primærstudier, som alle har til formål at belyse denne problemstilling. Disse studier er alle kvalitative studier, hvilket er velvalgt, da forskeren ønsker at belyse kvindernes nævnte behov. Ifølge Malterud skal selektionen af litteratur afgrænses efter relevans, derudover skal kriterierne for studierne noteres (Malterud 2003:166). I metaanalysen redegør forskeren for sin søgestrategi. Derudover nævnes inklusions- og eksklusionskriterierne. Derefter har hun lavet en sammenfatning af de inkluderede studier i en systematisk tabel, hvor de vigtigste kendetegn for hvert af studierne er præsenteret, herunder hovedfund, styrker og svagheder. Herefter har forskeren identificeret fællestræk på tværs af primærstudierne og set efter sammenhænge mellem resultaterne. Dette illustreres i en overskuelig tabel (Montgomery 2013), hvilket er et kvalitetskrav (Malterud 2003:166). Som baggrund for en metaanalyse skal alle primærstudier valideres grundigt (ibid.). Selvom forskeren ikke direkte har skrevet, hvordan hun har valideret de forskellige studier, må der tages forbehold for, at hun har gjort dette for endeligt at kunne lave sin metaanalyse. Forskeren viser dog i førnævnte tabel, at hun har gennemgået de forskellige studiedesigns og deres metode. Derudover giver hun udtryk for at have læst studierne grundigt gentagende gange (Montgomery 2013). Med udgangspunkt i ovenstående kan vi vurdere den eksterne validitet for metaanalysen. Overordnet kan metaanalysen kritiseres for at bruge primærstudier med så brede geografiske aspekter. Som hovedregel ville et inklusionskriterie for overførbarhed til Danmark være studier fra vestlige lande. I denne metaanalyse bruges primærstudier fra både Australien, Canada, USA og England, der udviklingsmæssigt som udgangspunkt matcher danske sociologiske forhold, og da forskeren ud fra en tabel argumenterer for udsagnenes ligheder i omtalte temaer, må de siges at være 13

15 uafhængige af geografi. Derudover er det positivt, at metaanalysen er udformet af en engelsk lektor og udgivet i England i Metaanalysen bygger på primærstudier publiceret mellem 1994 og 2011, hvorfor enkelte af studierne ligger uden for den optimale tidsramme på 10 år, som havde været tidsmæssigt aktuelt i forhold til vores litteratursøgning. Men som nævnt går udsagnene igen, hvad enten det drejer sig om ældre eller nyere litteratur, hvorfor metaanalysen må ses at kunne bidrage med relevante perspektiver for kvinderne i dag. Derfor mener vi overordnet, at metaanalysen er valid i forhold til brug i herværende projekt. 3.3 Sekundær empiri I følgende afsnit præsenteres vores sekundære empiri At blive mor af Luise Moustgaard Frandsen fra Rapporten omhandler de problemstillinger, som kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, kan gennemgå i løbet af deres graviditet, fødsel og barsel. Rapporten belyser derudover, hvordan det med kendskab til kvindernes behov er muligt for sundhedsprofessionelle at bidrage til, at kvinderne får positive oplevelser (Frandsen 2008:5). Rapporten tager afsæt i kvalitative interviews med 11 kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen (ibid:5). Rapporten er opdelt i to dele. I første del præsenteres de følelsesmæssige reaktioner og problemer, som kvinderne fortalte om. I anden del belyses de behov, som de interviewede kvinder identificerede i forbindelse med omsorgen i graviditeten, fødslen og forældreskabet (ibid:52). Vi vil i vores projekt udelukkende bruge rapportens resultater gældende graviditeten, da vi har valgt at afgrænse os fra fødslen og barselsperioden Graviditet Kvinderne i rapporten beskrev at have oplevet deres graviditet, fødsel og barsel meget forskelligt. Forskeren har opstillet udsagnene i systematiske temaer. I det følgende vil der forelægge en præsentation af de dele omhandlende graviditeten. Forskeren indleder afsnittet med at forklare, at en graviditet medfører både indre og ydre 14

16 forandringer. Ud fra det indsamlede data har tre problemstillinger vist sig; Afsky over for kroppens forandringer, Tab af kropskontrol og Undersøgelse, som vil blive præsenteret i det følgende (ibid:17) Afsky over for kroppens forandringer Kvinderne gav udtryk for, hvor svært det var at forholde sig til de fysiske ændringer, der skete med deres krop under graviditeten. Her var en stor faktor, at de hormonelle påvirkninger gav mere kvindelige træk såsom større bryster. De øgede kvindelige træk forbandt mange af kvinderne med at være ekstra tiltrækkende for mænd, hvilket gjorde dem bange. Derudover forklarede en kvinde, at hun forbandt det at være kvindelig med sårbarhed, fordi en mand blev tiltrukket af hende og gjorde hende sårbar under overgrebene, der foregik i hendes barndom. En anden kvinde fortalte, hvordan følelsen af at være gravid tog hende tilbage til noget genkendeligt fra overgrebene. Hun oplevede en afsky overfor graviditetens kropsforandringer, fordi de mindede hende om dengang, hendes far gjorde hende gravid i forbindelse med de seksuelle overgreb. Flere af kvinderne gav desuden udtryk for, at de faktisk havde fortrængt overgrebene, fordi det var lang tid siden, de havde foregået. Men alle disse traumatiske begivenheder kom tilbage, når de mærkede noget ved deres krop, som kunne forbindes med overgrebene (ibid:18) Tab af kropskontrol Dette tema indledes med en forklaring af, hvordan kvinderne følte, at de mistede kontrollen over deres krop under graviditeten, da der forekom en masse automatiske forandringer for at optimere forholdene for fosteret. En kvinde forklarede kontroltabet som at være invaderet af noget, hun ikke kunne flygte fra. Derudover forklarede kvinderne, hvordan det bragte dem tilbage til overgrebet, da der nu igen var en anden, der havde kontrol over deres krop, og de dermed måtte stå til rådighed for et andet menneske. Slutteligt beskrev kvinderne i dette tema, at de ikke kunne finde glæde ved at mærke deres barn sparke, da dette også blev forbundet med kontroltab. 15

17 Undersøgelse Det sidste tema over kvindernes problemer i graviditeten er undersøgelse. Her bliver der lagt vægt på, hvor svært kvinderne havde det med at blive undersøgt fx af en gynækolog. En kvinde forklarede, at hver gang hun skulle undersøges i nærheden af genitalierne, fremkaldte det erindringer om de seksuelle overgreb både med fysiske reaktioner og visuelle flashbacks. Jeg fik en masse flashbacks, som jeg ikke vidste, var flashbacks, men som jeg troede, var fantasi på det pågældende tidspunkt. Jeg fik en masse fysiske reaktioner. Min krop huskede, så jeg begyndte at få sammentrækninger forneden. Dengang anede jeg ikke, hvad der skete med min krop. Jeg følte, at noget styrede den igen (ibid:21). Flere af kvinderne beskrev graviditetsundersøgelserne som overgreb. Specielt de gange hvor de ikke var forberedt på, at de skulle undersøges vaginalt og forbandt det med en oplevelse af at blive krænket på ny. Her blev det forklaret at være værst, når de befandt sig i en situation, hvor de lå i en fastlåst stilling og blev passiviserede (ibid:22) Hjælp i graviditeten I dette afsnit beskrives de hjælpetiltag, som de interviewede kvinder gav udtryk for, de mente, kunne være gavnlige i forbindelse med graviditeten ud fra ovennævnte problemstillinger. Kvinderne gav udtryk for et ønske om hjælp til at håndtere disse problemer. En af kvinderne fortalte bl.a., hvordan samtaler med sundhedsprofessionelle kunne have hjulpet hende til netop at være i stand til at håndtere de kropslige forandringer, som gik hende på i graviditeten. Hvis man er klar over, at man har været udsat for nogle overgreb, er der ingen tvivl om, at man har brug for nogle samtaler med nogen i sundhedsvæsenet, fordi det at kroppen reagerer, det er meget svært. [ ] (ibid:53). I forbindelse med samtaler med sundhedsprofessionelle kom kvinderne ind på, at det skal klarlægges, at det er almindeligt at opleve en form for ambivalens i graviditeten, da gravide gennemgår en periode med store fysiske, psykiske og sociale forandringer (ibid.). 16

18 Under dette afsnit beskrives desuden, at når de sundhedsprofessionelle åbnede for en dialog om problemstillingen, dannede det grundlag for, at den gravide selv kunne tage emnet op, hvis eller når hun havde behov for dette. Flere kvinder i rapporten sagde, at tiltag såsom et spørgeskema eller en folder angående seksuelle overgreb også kunne have hjulpet dem til at åbne for samtalen. Nogle af kvinderne mente dog, at seksuelt misbrugte kvinder kan være svære at hjælpe, fordi de ikke nødvendigvis vil fortælle om deres oplevelser. Noget kvinderne mente kunne hjælpe, ville være at skabe tryghed i relationen til den sundhedsprofessionelle. Kvinderne foreslog her, at det kunne dreje sig om en fast jordemoder, der følger dem gennem hele graviditeten. Ydermere forklarede kvinderne, at en hjælp også kunne være at modtage løbende informationer om, hvad de sundhedsprofessionelle vil foretage sig i forbindelse med undersøgelserne i graviditeten (ibid:55). 3.4 Validering af sekundær empiri I dette afsnit vil vi gennemgå vores sekundære empiri ud fra en metodekritisk gennemgang. Vi er bevidste om, at At blive mor er en rapport og ikke en videnskabelig artikel, men vi ønsker stadig at undersøge den interne og eksterne validitet. Til dette vil vi anvende CASP som ved den primære empiri. Formålet med rapporten er at undersøge og illustrere de oplevelser, seksuelt misbrugte kvinder har under deres graviditet, fødsel og barselsperiode. Dette fremstilles på en klar måde i undersøgelsen, og forskeren lægger vægt på, at det er en vigtig undersøgelse at lave, da litteraturen på dette område er mangelfuld. En kvalitativ undersøgelse er derfor velvalgt, da forskeren ønsker at belyse subjektive oplevelser hos de kvinder, der indgår i undersøgelsen. Til at undersøge kvindernes oplevelser er der brugt semistrukturerede interviews. Dette forskningsdesign bliver begrundet med, at det er særlig egnet til følsomme emner og giver mulighed for at uddybe emner gennem en dialog med intervieweren. Derudover har forskeren valgt at bruge en interviewguide, så der delvist er mulighed 17

19 for at følge de emner, der nævnes i interviewet men samtidig også for at sikre, at emnerne er relevante for rapporten. Hertil forklares hvilke fordele og ulemper, det indebærer (Frandsen 2008). Forskerens forforståelse er ikke tydeligt beskrevet, hvilket sænker validiteten (Public Health Resource Unit 2002). For at optimere besvarelserne mest muligt i forhold til rapportens formål er det nødvendigt med en hensigtsmæssig udvælgelsesstrategi. Forskerens bevidsthed herom redegøres der for i inklusions- og eksklusionskriterierne. Udvælgelsen af deltagerne og deres karakteristikas beskrives grundigt (Frandsen 2008). Alt dette er ifølge CASP med til at højne validiteten af rapporten (Public Health Resource Unit 2002). Samtalerne blev optaget, men først efter kvinderne havde givet tilladelse til dette. Derudover står der, at kvinderne selv måtte vælge, hvor interviewene skulle foregå. Der redegøres for, hvordan optagelserne er transskriberet. Ydermere fremgår det, at transskriberingen så vidt muligt er foregået i talesprog. Det højner validiteten, at dataindsamlingen er velbeskrevet (ibid.). I rapporten fremgår det desuden, hvordan databearbejdningen er foregået. Transskriberingerne er blevet genlæst og sammenlignet med det optagede. Derudover er der sket en meningskondensering, da forskeren har sorteret i materialet. Gennem flere gennemlæsninger blev materialet kodet og tematiseret (Frandsen 2008). Førnævnte er med til at højne validiteten, da der fremgår en dybdegående beskrivelse af analysearbejdet (Public Health Resource Unit 2002). Resultaterne i rapporten præsenteres overskueligt i temaer. Hvert tema er indledt med en beskrivelse, hvor der udelukkende henvises til det, som informanterne har sagt, hvormed der ikke generaliseres til alle kvinder. Der er anvendt anonyme citater til at få enkelte pointer til at stå frem, og de bruges til at understøtte resultaterne. Alle resultaterne er fremstillet neutralt, hvilket er med til at holde forskeren skjult. Forskeren har desuden sat sig ind i ligheder og forskelle i de forskellige temaer og gennemgående begreber, hvormed der fremgår kohærens (Frandsen 2008). 18

20 Rapporten har to store faldgrupper herunder den manglende beskrivelse af forskerens forforståelse, der har stor betydning inden for kvalitative undersøgelser. Derudover kan det være et problem for den eksterne validitet, at de udvalgte kvinder er fundet gennem et annonceringsopslag på landets frivillige centre, der arbejder med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen eller gennem en annonce i Søndagsavisen, hvor de selv har taget kontakt til Servicestyrelsen (ibid.). Dette må ses som en sænkning af validiteten, da disse kvinder sandsynligvis er ressourcestærke, siden de selv har meldt sig. Oplysningerne er derfor muligvis ikke overførbare til alle seksuelt misbrugte kvinder. Dog mener vi, at følgende to elementer er med til at styrke undersøgelsen og højne den eksterne validitet. Rapporten bygger på undersøgelser af danske kvinder, hvorfor den må siges at være overførbar. Derudover er rapporten fra 2008, hvorfor den må ses som værende tidsmæssigt aktuel og kan bidrage med relevante perspektiver. På baggrund af vores metodekritiske gennemgang er vi kommet frem til, at rapporten overordnet er valid dog med nævnte svagheder. Vi finder den derfor anvendelig til besvarelse af vores problemformulering. 4 Præsentation af teori Vi vil i følgende afsnit præsentere vores valgte teori omkring empowerment. Til dette vil vi benytte bogen Empowerment på dansk og primært fokusere på empowerment på individniveau. 4.1 Empowerment Empowerment på dansk tager udgangspunkt i, at empowerment er en definition på at opnå kontrol over eget liv. Det centrale er at opnå magt over de faktorer, der holder mennesker fast i afmagt. Derudover sigter empowerment mod en tilstand af kontrol og bliver defineret som både følelser og handlinger til at opnå sundhedsmæssige forandringer (Andersen et al. 2012:14). Forfatterne forklarer, at empowerment er en anvendelig strategi i arbejdet med en bred vifte af forskellige mennesker, som alle i større eller mindre grad har brug for 19

21 hjælp til et afgrænset problem. Ydermere nævnes begrebet som en tilgang, der bygger på involvering og selvbestemmelse. Målet med empowerment beskrives som, at sundhedsprofessionelle gennem samarbejdsrelationer med patienter giver støtte og hjælp til, at patienterne kan få kontrol over eget liv og gennemføre nødvendige forandringer (ibid:19). Et andet vigtigt begreb som forfatterne beskriver inden for empowerment er sundhedsfremme. Dette begrundes med, at sundhedsfremmearbejde tager udgangspunkt i de vilkår, forhold og holdninger, som patienterne har til livet i forhold til sundhed frem for at fokusere på forebyggelse og behandling af sygdomme. Dette uddybes med, at sundhedsfremme er en mere positiv måde at se sundhed på frem for det mere negative forebyggelsesbegreb. I den forbindelse refereres der til en paragraf fra Serviceloven: Servicelovens 1, stk. 2, hvori der står, at formålet med loven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. (ibid:28). De sundhedsprofessionelles indsats har det mål, at patienterne selv tager ansvar for eget liv, definerer sine problemer og ønskede forandringer. Målet er for den individuelle patient at gøre noget ønsket med sit eget liv, og forfatterne beskriver, at det drejer sig om at skabe magt. Med magt menes de færdigheder og kompetencer der skal til, for at kunne gennemføre forandringer og få kontrol over eget liv (ibid:70) Magt og magtesløshed Ifølge forfatterne er begrebet magt en væsentlig del af empowerment. Som udgangspunkt har den sundhedsprofessionelle magten gennem sin autorisation, hvilket lægger sig modstridende med empowermentbegrebet. Patienterne skal udvikle deres egen magt samtidig med, at de sundhedsprofessionelle skal opgive noget af sin magt (ibid:14). I forbindelse med magt nævnes også magtesløshed. Empowerment beskrives som et redskab til at gøre de magtesløse i stand til at tage magten. Gennem empowerment nævner forfatterne, at magtrelationen bevæger sig fra magt over patienterne til magt til patienterne (ibid:43). 20

22 Ifølge forfatterne udledes magtesløshed for patienterne eller følelsen heraf på baggrund af en række faktorer, som både enkeltvist og i kombination vil kunne skabe denne følelse (ibid:44). Disse faktorer kan både være fysiske og psykiske. Udover at følelsen af magtesløshed udledes heraf, fører faktorerne også til manglende kontrol over egen tilværelse og egen skæbne for patienterne (ibid.). Ydermere definerer forfatterne magtesløshed for patienterne som en følelse af ikke at kunne ændre på en situation, hvor der opleves tab af magt. Dette kan ifølge forfatterne skyldes manglende viden om situationen eller en usikkerhed om brugen af denne viden (ibid:45) Professionelles værdier i empowerment I forhold til de sundhedsprofessionelles arbejde forklarer forfatterne, at deres arbejde bygger på de værdier, som de tilegner sig gennem egne værdier og menneskesyn. Ifølge forfatterne adskiller empowerment sig her fra det traditionelle sundhedsprofessionelle arbejde. Forfatterne forklarer at ved at benytte sig af empowermentbegrebet, skal der tages udgangspunkt i patienternes egne ressourcer, heriblandt udvise respekt og give patienterne troen på, at de har kompetencer til selv at kunne forandre deres virkelighed (ibid:96). Forfatterne kommer ligeledes ind på det vigtige i, at empowerment skal ses som en brugerindflydelse, der bygger på samarbejde og partnerskab, hvor de sundhedsprofessionelle arbejder sammen med patienterne og ikke for patienterne. Empowerment skal ses som en proces, hvor der arbejdes med forandringer (ibid:22-23). De sundhedsprofessionelle deler deres viden med patienterne, og sammen skal de gennemgå mulige valg og konsekvenser, men det er patienterne, som i sidste ende bestemmer (ibid:134). I den forbindelse kommer forfatterne ind på nogle forskellige praksisprincipper, der kan blive aktuelle for de sundhedsprofessionelle i deres samtaler med patienterne. Såsom at de sundhedsprofessionelle skal opbygge en samarbejdsrelation med de individuelle patienter baseret på tillid og samarbejde. Derudover skal de sundhedsprofessionelle kunne interagere med patienterne gennem en gensidig respekt som følge af åben kommunikation. Ydermere skal de sundhedsprofessionelle hjælpe patienterne med at se en sammenhæng mellem de personlige problemer og følelsen af kontroltab, de har. 21

23 Dette ligger forud for, at de sundhedsprofessionelle skal involvere patienterne i en forandringsproces, der kan give dem magten. Dette skal foregå ved at hjælpe patienterne til at få forstærket selvtillid og troen på at kunne løse sine problemer. Slutteligt skal de sundhedsprofessionelle støtte patienterne til handlekompetencer samt tilbyde eventuelle materielle ressourcer for, at patienterne kan opnå personlig fremgang (ibid: ). Forfatterne kommer ligeledes ind på, at de sundhedsprofessionelle skal forlade ekspertrollen gennem brugen af empowerment (ibid:60-61). Slutteligt kommer forfatterne ind på empowermentteknikker, der igen har patienternes egne ønsker i fokus. Der lægges vægt på, at de sundhedsprofessionelle gennem samtaler skal respektere patienternes ønsker, være opmærksom på detaljer og selv lade patienterne definere det næste skridt. Derudover kræver det, at de sundhedsprofessionelle holder sig selv ude af definitionen og undlader at antage eller formode noget og slutteligt lade være med at holde oplysninger tilbage (ibid:165). 5 Analyse I følgende afsnit vil vi analysere dataene fra vores empiri. Analysen kommer til at bestå af to dele, hvor første del tager udgangspunkt i en forståelse af kvindernes oplevelser. Afsnittet har vi valgt at kalde Fænomenologisk analyse. Denne del af analysen vil med en fænomenologisk synsvinkel belyse kvindernes beretninger omkring deres graviditet for at give en bedre viden om, hvad kvinderne oplevede af problemer. Dette vil vi gøre for at tydeliggøre betingelserne for, at jordemoderen og kvinderne kan opnå en fælles forståelse. I anden del af analysen vil vi analysere vores empiri sammen med empowerment. Derudover vil vi tage udgangspunkt i den forståelse, vi har tilegnet os i første analysedel. Dette afsnit kalder vi Analyse af hvordan empowerment kan bidrage med støtte til kvinderne. Begge analysedele vil tage udgangspunkt i tre underemner; Tab af kontrol, Sårbarhed og Afstandstagen. Denne inddeling er lavet på baggrund af en gruppering af 22

24 meningsenhederne fra vores empiri, der relaterer sig til hinanden. I disse grupperinger viste der sig nogle mønstre, som netop beskriver, hvad der særligt er i fokus for seksuelt misbrugte kvinder. 5.1 Fænomenologisk analyse Tab af kontrol For at kunne opnå viden om de oplevelser, som kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, har i relation til deres graviditet, er det vigtigt ifølge den fænomenologiske tilgang at forstå, hvilken indflydelse overgrebene har på deres livsverden. Denne gruppe kvinder vil kunne opleve sansepåvirkninger under deres graviditet, som en trigger, der minder dem om overgrebene, og som kan medføre kropsreaktioner, de ikke umiddelbart forstår (Montgomery 2013:92). De seksuelt misbrugte kvinder udtalte, at de havde en forventning om, at for kvinder der ikke har været udsat for seksuelt misbrug, vil oplevelsen af de fysiologiske forandringer ses som en basal del af at være gravid. Derudover at seksuelt misbrugte kvinder oplever større udfordringer under graviditeten (ibid.). Ifølge fænomenologien kan en faktor såsom sygdom være med til at ændre et menneskes livsverden. Oplevelsen af verden er anderledes, når den faktor kommer i spil (Birkler 2013:106). I dette tilfælde er denne faktor det seksuelle misbrug, som kvinderne blev udsat for i barndommen. Sammenlignes dette med ovenstående ses en sammenhæng mellem, at verden i dette tilfælde ser anderledes ud for seksuelt misbrugte kvinder sammenlignet med kvinder, der ikke har været seksuelt misbrugte i barndommen. Den kropslige forandring og påmindelse om seksuelle overgreb medfører, ud fra empirien, at seksuelt misbrugte kvinder oplever graviditeten overvejende dårligt, da det giver dem en følelse af afsky overfor egen krop. Ydermere medvirker de kropslige forandringer til tab af kontrol for kvinderne. Flere af kvinderne, som har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen, oplevede en følelse af, at deres krop blev invaderet af deres ufødte barn under graviditeten (Montgomery 2013:91). Kvinderne oplevede at miste kontrollen over deres krop under graviditeten, da det ufødte barn voksede og bevægede sig, uden den gravide havde kontrol over det. Her er der tale om 23

25 noget, der påvirker deres krop, uden de selv har indflydelse på det. Denne følelse kan give en oplevelse af at være fastlåst og ikke have nogen indflydelse. En kvinde udtalte: Jeg havde noget med kontrol, og det her var ude af kontrol for mig. Det, at noget voksede inden i mig, noget jeg ikke kunne løbe fra, noget jeg ikke kunne slippe ud af igen (Frandsen 2008:19). Følelsen af kontroltab og at kroppen ubetinget var til rådighed for en anden, forekom angstprovokerende for denne gruppe gravide, da det for dem ikke blot var en kropslig forandring som en del af graviditeten, men mere en situation som de forbandt med de seksuelle overgreb, de havde oplevet i barndommen (ibid.) Sårbarhed Kvinderne berettede om flere oplevelser, hvor de følte sig ekstra sårbare under deres graviditet. Her var der oftest tale om situationer, der mindede dem om de seksuelle overgreb. Flere af kvinderne oplyste, at når de i forbindelse med forskellige undersøgelser på sygehuset skulle ligge ned, og de sundhedsprofessionelle havde fysisk kontakt med dem, følte de sig sårbare og invaderede (Montgomery 2013:93). På baggrund af kvindernes fortællinger af deres livsverden har deres oplevelser af disse undersøgelser formentlig været værre end for ikke-seksuelt misbrugte kvinder. De fleste af kvinderne forklarede hvordan de dele af deres krop, der blev berørt under de seksuelle overgreb, var blevet tildelt en negativ betydning, og dermed havde de svært ved at håndtere kontakt til disse områder. Nogle af kvinderne berettede om deciderede flashbacks, hvor deres kroppe reagerede uden de kunne forstå, hvad der skete (ibid:92). På den måde blev kvinderne igen bragt i en sårbar situation. Kvinderne oplevede også, at de havde svært ved at adskille de gynækologiske undersøgelser, som de skulle igennem i graviditeten, fra de seksuelle overgreb. En kvinde fortalte, hvordan hun gruede for at skulle indlægges på sygehuset, for så befandt hun sig i en sårbar position og kunne bare se passivt til, mens de sundhedsprofessionelle foretog en række undersøgelser. Kvinden var ikke særlig langt henne i graviditeten, så for at scanne barnet, var de nødt til at gøre det vaginalt. Her fortalte hun, hvordan hun oplevede undersøgelsen som en ny krænkelse: 24

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet

Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet Seksuelt misbrugt som barn om senfølger og graviditet v/ Lise Barlach, konsulent i Servicestyrelsen Nationalt seminar VOLD MOD KVINDER med fokus på graviditet og fødsel, 21. marts 2011 Seksuelt misbrugt

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Voldtægt i bagagen Et bachelorprojekt om fødende, der har været udsat for voldtægt

Voldtægt i bagagen Et bachelorprojekt om fødende, der har været udsat for voldtægt Voldtægt i bagagen Et bachelorprojekt om fødende, der har været udsat for voldtægt http://www.newyorker.com/news/news-desk/the-legitimate-children-of-rape Skrevet af: Karina Skovby Villadsen (jm11s109),

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Med noget i bagagen. - Relationen mellem jordemoderen og den fødende, der har været udsat for seksuelt overgreb

Med noget i bagagen. - Relationen mellem jordemoderen og den fødende, der har været udsat for seksuelt overgreb Med noget i bagagen - Relationen mellem jordemoderen og den fødende, der har været udsat for seksuelt overgreb Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter-

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

Flemming Jensen. Angst

Flemming Jensen. Angst Flemming Jensen Angst Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V. Lindhardt

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Lykkelige omstændigheder? - En jordemoderfaglig indsats for depressionsramte gravide i specialkonsultationen

Lykkelige omstændigheder? - En jordemoderfaglig indsats for depressionsramte gravide i specialkonsultationen 1. Indledning Danskerne er verdens lykkeligste folk! Dette konkluderes endnu engang i en ny rapport, der har taget temperaturen på lykkefølelsen verden over (FN 2012). Omverdenen kender altså Danmark som

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

19 Fødsels og forældreforberedelse

19 Fødsels og forældreforberedelse Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Kommunesamarbejde Journal nr.: 08/17804 Dato: 22. marts 2010 Udarbejdet af: Grethe Hylleberg E-mail: Grethe.Hylleberg@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631313

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Projekt Nyfødt Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Agenda Evidens for

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Et indblik i,hvad det vil sige at have

Et indblik i,hvad det vil sige at have Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP

klik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?

Læs mere

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet.

Projekt B. Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering. Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Projekt B Efterfødselssamtaler med kvinder niveau 3 og 4. Afsluttende evaluering Center for Sårbare Gravide, obstetrisk klinik, Rigshospitalet. Januar 2015 Afsluttende statusrapport Region Hovedstaden

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom

sam- værspolitik Red Barnet Ungdom sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Svangrepraksis i Danmark En rundringning

Svangrepraksis i Danmark En rundringning Svangrepraksis i Danmark En rundringning Sarah Fredsted Villadsen, Hodan Jama Ims og Anne-Marie Nybo-Andersen Afdeling for Social Medicin Dias 1 Baggrund i europæisk sammenhæng - Etnisk ulighed i reproduktiv

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Signe Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse

Signe Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse 11 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Oversigt over litteratursøgningsproces (side 52-55) Bilag 2: Oversigt over inkluderet litteratur (side 56-57) Bilag 3 Information samtykkeerklæring (side 58 ) Bilag 4 Interviewguide

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Udrulning af kendt jordemoderordning

Udrulning af kendt jordemoderordning Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Udrulning af kendt jordemoderordning 1. Resume Kendt jordemoderordning er indført ved fire ud af regionens

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg

Kvindens oplevelse af presseperioden. Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dansk resumé Titel: Kvindens oplevelse af presseperioden Forfattere: Nina Angeline Nielo & Janni Beyer Pedersen Udgivelsesinstitution: Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Dato:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital? Graviditet og fødsel 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende til omkring 21.000 fødsler om året. Uanset hvor du føder i regionen, ønsker vi at give dig de samme tilbud under din graviditet,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi

Senfølger hos og behandling af incestofre. v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Senfølger hos og behandling af incestofre v/ Karen-Inge Karstoft Ph.d.-studerende Videnscenter for Psykotraumatologi Disposition Hvad ved vi? Om senfølger Om behandling Hvordan ved vi det? Litteratur Undersøgelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet

Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Patienters oplevede barrierer i mødet med sundhedsvæsenet Afrapportering af fokusgruppeinterview med patienter, pårørende og sundhedspersonale Ved Kamille Samson Rapin BAGGRUND UNDERSØGELSENS FORMÅL Hvad

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere