Fast husdyrgødning opbevares i stald, i gyllebeholder, på mødding eller i markstak efter gældende regler.

Transkript

1 Tekstdele_samlet: Ikke teknisk resumé, Prosa skema ogbat redegørelse Vemmingbundvej 19, 6310 Broager Ikke teknisk resumé Dyr og dyreenheder: Der er pt. tilladelse til 70 køer (tung race), 80 kvier (0-28 mdr.), 30 tyre ( kg) og 4 heste kg, svarende til i alt 140 DE (ifølge data fra miljøtilsyn 2008). Dyreholdet ønskes udvidet til 170 køer (tung race, ydelse = norm), 170 kvier (0-24 mdr.), 85 tyre pr år (40-60 kg), 4 heste ( kg) og 4 heste ( kg) svarende til i alt 303 DE. Anlægget: Udvidelsen sker primært i eksisterende bygninger. Dog bygges følgende: kalvestalden forlænges med ca. 20 m, der ønskes etableret kælvningsbokse i foderlade, der opføres ny plansilo og ny vaskeplads. Samtidig skal to eksisterende plansiloer lovliggøres. For beskrivelse af staldsystemer og BAT henvises til bilag med BAT redegørelse, situationsplan samt tabel til situationsplan og tabel med fordeling af dyr. Håndtering af husdyrgødning: Flydende husdyrgødning opbevares i gyllekanaler, fortanke og gyllebeholdere. Der er to gyllebeholdere på ejendommen på hhv og 4800 m3, og der lejes en beholder på 980 m3 hos Erik Heisel i Kliplev. På ejendommens gyllebeholdere er der intet pumpeudstyr. Beholderne tømmes med selvlæssende gyllevogn. I marken nedfældes gyllen. Fast husdyrgødning opbevares i stald, i gyllebeholder, på mødding eller i markstak efter gældende regler. Maskinstation står for udbringning flydende og fast husdyrgødning. Arealer: Der er 84 ha ejet jord heraf 76 ha til udbringning. Der er 12 ha forpagtet jord heraf 4,5 ha til udbringning. Det forpagtede jord ejes af Jens Peter Juhler (mark 31, 32 og 33), Asger Jensen (mark 34 og 35) og Kirkegårdskontoret (mark 38, der ikke modtager gylle). Der er en gylleaftale med Erik Heisel, Bjerndrupvej 24 på 49,5 ha. Heraf er en mark udpeget som 3 eng (mark på 4,1 ha). Der afsættes 69 DE til gylleaftale med Erik Heisel. Der afsættes 49 DE til biogas. Følgende marker reduceret eller slettet pga. 3 udpegninger: Mark 4-0, 5-0, 6-0, 7-0, 31-0, 34-0 og For at opnå fuldt dyretryk i nudrift tilføres 45 DE kvæggylle (fiktiv) i nudrift. 1/18

2 Der køres med 2,3 DE/ha. Enkelte arealer ligger i nitratklasser eller nitratførsomt indvindingsområde, men ifølge beregningerne i ansøgningsskemaet overholdes alle krav uden brug af ekstra efterafgrøder. Ammoniak (hvordan overholdes krav): Skraber på spalterne i kostalden samt reduceret råprotein i foderet til køerne (max 170 g råprotein pr FE). 0-alternativet og ophør af driften: Den ansøgte ændring af dyrehold sker primært i eksisterende bygninger og handler derfor om at udnytte de eksisterende rammer bedst muligt, og dermed fremtidssikre bedriften. Såfremt der ikke kan gives tilladelse til den ønskede produktion ønskes en dialog med kommunen om, hvad der skal til, for at der kan meddeles godkendelse. Hvad angår ophør af driften af husdyrbruget vil der blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Her tænkes der på bortskaffelse af oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel. Såfremt der på ophørstidspunktet måtte være gyllebeholdere, der er opført uden tilknytning til det hidtidige bebyggelsesareal, vil gyllebeholderen blive fjernet, når den ikke længere er i drift. Mangler ved forudsætningerne Mulige mangler i vurderingen beror dels på, at visse faktorer som fx støj- og støvgener ikke er beregnet eller målt. Der gøres endvidere opmærksom på, at en del af materialet er udarbejdet på baggrund af kortmateriale på Danmarks Arealinformation. 2/18

3 Vemmingbundvej 19, 6310 Broager Prosa skema Beskrivelse af datoer Der ønskes opført en ny plansilo samt forlængelse af kalvestald. Herudover ønskes der indrettet kælvningsbokse i den nuværende foderlade, og to plansiloer lovliggøres. Starttidspunkt for byggeri: Byggeriet forventes gennemført i etaper, hvor der startes med forlængelse af kalvestald og indretning af kælvningsbokse i foderladen. Herefter opføres plansilo. Tidsplanen for byggeriet vil afhænge af landbrugets økonomiske situation på godkendelsestidspunktet og muligheden for at låne penge. Håbet er dog, at byggeri af kalvestald kan startes op inden for 2 år fra godkendelsestidspunktet. Opstart af den nye plansilo vil måske først ske 4 år efter godkendelsestidspunktet. Der ønskes derfor så lang tidsfrist i godkendelsen som muligt. Biaktiviteter: Der er ingen biaktiviteter på ejendommen. Generelle afstandskrav: Ikke-almene vandforsyningsanlæg (25 m): Der er ingen boringer på ejendommen, hverken markvandsboring eller drikkevandsboring. Almene vandforsyningsanlæg (50 m): 80 m syd for ejendommen ligger en vandværksboring, der forsyner Broager med drikkevand. Vandløb (herunder dræn) og søer (15 m): Der er et beskyttet vandløb ca. 480 m nordøst for ejendommen, og der ligger en sø 470 øst for ejendommen. Vemmingbund ligger ca. 760 m øst for ejendommen. Offentlig vej og privat fællesvej (15 m): Staldbygningerne ligger ca. 80 m fra offentlig vej. Levnedsvirksomhed (25 m): Ingen inden for 25 m. Beboelse på samme ejendom (15 m): Der er ca. 20 m fra beboelsen til malkestalden. Naboskel (30 m): Den nye plansilo samt de plansiloer, der skal lovliggøres, ligger ca. 17 m fra markskel, og der søges derfor om dispensation for kravet om 30 m til skel. Forlængelse af kalvestald sker ca. 100 m naboskel (markskel). Etablering af kælvningsbokse ønskes i foderlade, der ligger 17 m fra naboskel (markskel). Der søges derfor om dispensation fra kravet om 30 m til naboskel. Alternativt kan kælvningsbokse etableres i udvidelsen af kalvestalden, men det er et stort ønske fra ansøgers side at få lov til at udnytte foderladen. Dette vil være billigere, og af 3/18

4 hensyn til smittefare er det ikke hensigtsmæssigt at have kælvningsbokse i kalvestalden. Der er tale om en eksisterende bygning, så rent visuelt vil der ikke være nogen forskel. Nabobeboelse (50 m): Afstanden fra kalvestalden er ca. 220 m mod øst til Vemmingbundvej 21. Ifølge Arealinfo har den ikke landbrugspligt. Angivelse af afstand fra staldanlæg til: Eksisterende eller, ifølge kommuneplanens rammedel, fremtidigt byzone- eller sommerhusområde: Eksisterende byzone: 260 m (Broager) Planlagte arealer til byformål: 270 m (ved Broager) Eksisterende sommerhusområder: 470 m mod øst ved Vemmingbund. Nye Sommerhusområder: Ingen inden for en afstand af 2000 m. Områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv: Lokalplan vedtaget: Der er ca. 270 m til lokalplan (boligområde). Offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende: Fritidsområder: Ingen inden for en afstand af 1000 m. Cykelruter: ca. 780 m nord for ejendommen. Turistområde: Ejendommen ligger inden for turistområde. Vandreområder: ca. 730 m øst for ejendommen er en vandrerute. Planlagte cykelstier: Ingen inden for 1000 m fra ejendommen. Angivelse af placering i forhold til følgende områder: Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser m.v. (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Der findes områder med internationale naturbeskyttelsesinteresser ca m nordvest og sydvest for ejendommen. Områder med landskabelig værdi/ Værdifulde landskaber (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Ejendommen ligger inden for værdifulde landskaber og værdigfulde kystlandskaber. Uforstyrrede landskaber (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Der findes områder med uforstyrrede landskaber ca m sydøst for ejendommen. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Der findes områder med værdifulde kulturmiljøer ca m mod nordvest. Lavbundsarealer inkl. evt. okkerklassificering (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Der findes områder med okkerklasse I 250 m nord for ejendommen. 4/18

5 Fortidsmindelinje / Kulturhistoriske arealer (Tema Regionplandata 2005: Natur, landskab og kulturhistorie) Ingen inden for 2000 m fra ejendommen. Områder med særlig geologisk værdi / Skovplantning uønsket pga geologi (Tema Regionplandata 2005: Landbrug, skovrejsning og råstoffer) Der ligger et område 650 m syd for ejendommen, hvor skovplantning er uønsket af hensyn til geologi. Skovrejsningsområder (Tema Regionplandata 2005: Landbrug, skovrejsning og råstoffer) Ingen inden for 1000 m. Rekreative interesseområder / Arealudlæg til ferie-fritidsformål (Tema Regionplandata 2005: Byudvikling og tekniske anlæg) Der er ingen inden for 1000 m. Kirkeomgivelser (Tema Regionplandata 2005: Byudvikling og tekniske anlæg) Nærmeste kirkelandskab ligger ca. 170 m vest for ejendommen. Kystnærhedszonen (Tema Planlægning) Ejendommen ligger inden for kystnærhedszonen. Fredede områder (Tema Fredninger) Ejendommen ligger inden for fredet område. Beskyttede naturarealer ( 3) (Tema Naturbeskyttelse) Nærmeste beskyttede naturarealer ligger ca. 300 m nordøst for ejendommen (eng og overdrev). Strandbeskyttelseslinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er strandbeskyttelseslinje 600 m mod sydøst. Klitfredningslinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ingen klitfredningslinje indenfor 2000 meter af ejendommen. Skovbyggelinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Ejendommen ligger 800 m fra skovbyggelinje mod vest. Sø- og åbeskyttelseslinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Nærmeste sø- og åbeskyttelseslinje ligger ca m vest for ejendommen. Kirkebyggelinje (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ca. 550 meter til nærmeste kirkebyggelinje mod vest. Beskyttede sten- og jorddiger (Tema Bygge- og beskyttelseslinjer) Der er ca. 15 m til nærmeste beskyttede dige nord for laden. De nye plansiloer grænser således op til digerne. Der er også beskyttede diger 50 m nord for kostalden og 70 m syd for kalvestalden. Forbrug af gas: Før: Ingen Forbrug af energi: 5/18

6 Efter (anslået): Ingen Forbrug af dieselolie: Før: ca L (regnskab 2009) Efter (anslået): L Forbrug af el: Før: kwh (regnskab 2009) Efter (anslået): kwh Energibesparende foranstaltninger: Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er etableret dagslysstyring på belysning i staldene. Om natten er kun 4 ud af 28 lysstofrør tændt. Udendørs belysning er med bevægelsessensorer Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til at opvarme kontor samt til isbank, der køler mælken. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Forbrug af vand: Ejendommen er tilsluttet offentligt vand. Forbrug af drikkevand: Før: anslået 2550 m3 Efter (anslået): 5700 m3 Forbrug af vaskevand til maskiner: Før: anslået 15 m3 Efter (anslået): 15 m3 Forbrug af vaskevand til malkeanlæg og stald: Før: ca. 310 m3 Efter (anslået): 510 m3 Vandbesparende foranstaltninger: Kølevand fra køling af mælketank genindvindes og bruges til isbank Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Vandforbrug registreres (vandur) Døde dyr: Døde dyr er placeret hævet fra jorden og overdækket syd for foderladen Afhentning sker efter behov og med dags varsel af DAKA. 6/18

7 Fast affald: Erhvervsaffald afhentes af vognmand ingen fast aftale pt. Der sker afhentning efter behov ca. en gang pr måned. Andet affald kommer til dagrenovation, der afhentes af Alssund Affald. Afhentning sker hver uge. Fast affald vil typisk inkludere elementer som tom emballage fra vaskemidler, skyllemidler, fodermineraler, pattesalve, mælkefiltre, gummihandsker, plasthandsker, vat, papir, pap og plast fra emballage, overdækningsplast, lysstofrør, elpærer, medicinrester, emballage fra medicin og andre medikamenter (ormekur, fluestrips osv.). Affaldet vil typisk kunne opdeles i nedenstående: Forbrændingsegnet Ikke forbrændings egnet Papir og pap Glas Plast (EA-kode ) (afdækningsplast og indpakningsplast) PVC Jern og metal Det er dog ikke muligt at opgøre mængderne, da det over den 8-årige godkendelsesperiode vil afhænge af mange variable lige fra klima, udbytter i marken, sygdom i besætning, modernisering af produktionen eller leverandørskift af produkter anvendt i produktionen. Affald opbevares og bortskaffes efter kommunens regulativer. Der foretages ikke afbrænding af affald på ejendommen. Det gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt i medfør af kommunernes affaldsregulativ (haveaffald og skovaffald). Olie og kemikalieaffald: Olieaffald: Bortskaffes af værkstedet. Der er ikke olieaffald på ejendommen. Kemikalieaffald (05.12 Pesticid affald): Tomme dunke rengøres og bortskaffes til genbrugsplads eller som erhvervsaffald. Rester af pesticider kommer på losseplads. Ca. 20 dunke af hver 1-5 L. Veterinært affald (05.13 affald af lægemidler): Kanyler kommer i særskilt beholder, der endnu aldrig har været tømt. Øvrigt kommer til losseplads. Virksomhedens medicinaffald, veterinært affald mv. opbevares utilgængeligt for uvedkommende. Management: 7/18

8 Ejer står for daglig drift I bedriftens Årsrapport registreres forbrug af energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskaber på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning kan dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Egenkontrol: Der er dyrlægesundhedsrådgivning månedligt Gyllepumpning overvåges Gylletank kontrolleres for flydelag og der føres logbog. Gylletanke kontrolleres i 10 års-beholderkontrol af autoriseret kontrollør Arlagårdens egenkontrol anvendes. Autoriseret el-installatør laver årligt gennemsyn af ejendommens el-installationer. Der er mælkeydelseskontrol en gang månedligt. Ensilage prøver udtages til brug ved foderoptimering. Der udarbejdes løbende foderplaner således blandingen altid er optimeret. Der udarbejdes sprøjtejournal. Spildevandsmængde: Mængden og arten af rengøringsvand, malkerumsvand, vand fra vaskepladser og sanitært spildevand fra driftsbygninger, med oplysninger om bortskaffelse og eventuelle rensningsforanstaltninger: Der anslås i før-situationen et forbrug på 310 m3 rengøringsvand til vask af malkeanlæg og stald. Der anslås et forbrug på 15 m3 vaskevand til maskiner. Alt vandet ledes til gyllebeholder. Der anslås i efter-situationen et forbrug på 510 m3 rengøringsvand til vask af malkeanlæg og stald. Der anslås et forbrug på 15 m3 vaskevand til maskiner. Alt vandet ledes til gyllebeholder. Befæstede arealer, der afvander til gyllebeholder: Plansiloer 2034 m2 * 0,7 = 1424 m3 Vaskeplads 450 m2 * 0,7 = 315 m3 Der er ingen toiletter i driftsbygning. Spildevand tilledt gyllebeholder: Tilledning af andet spildevand end husdyrgødning til beholdere med flydende husdyrgødning: Al processpildevand som opstår ved vask af stalde, malkestald, maskiner m.m. ledes til gyllebeholder. Afløb fra befæstede arealer ledes til gyllebeholder. 8/18

9 Type og mængde, der kræver myndighedernes tilladelse til afledning, herunder afledning af vand der indeholder fx bekæmpelsesmidler, medicin m.v.: Ingen Spildevand afledning: Der forekommer spildevand fra tagvand og vand fra befæstede arealer. Tagvand ledes via dræn til bæk og videre til Vemmingbund. Vand fra befæstede arealer ledes til gyllebeholder. Der forekommer ikke husspildevand fra driftsbygninger. Transport: Beskrivelse af til- og frakørselsforhold vedrørende arbejdskørsel: Der er én driftsmæssige tilkørsler fra Vemmingbundvej. Den er syd for bygningerne og deles med privaten. Flydende husdyrgødning: Før: 160 læs Efter: 335 læs Fast husdyrgødning: Før: 9 læs Efter: 31 læs Grovfoder: Før: ca. 50 læs Efter: ca. 150 læs Kraftfoder: Før: 6 transporter årligt Efter: 6 transporter årligt Brændstof: Før: 8 Efter: 8 Mælk: Før: 182 hver 2. dag Efter: 182 Indlevering af dyr: Før: 0 Efter: 0 Udlevering af dyr til slagt: Før: 12 Efter: 12 9/18

10 Udlevering af dyr til levebrug: Før: 0 Efter: 24 Døde dyr: Før: 12 Øvrige transporter: Før: 12 transporter årligt (mineraler, kalveblanding, desinfektionsmidler m.m.) Efter: 12 transporter årligt Vurdering af støjbelastningen for transporterne: Den vurderes at overholde gældende retningslinjer Tidsrum for transport: Mælk hentes pt. ca. kl Øvrige transporter i dagtimer og på hverdage. Det bedes oplyst, om der er tæt beboede områder på ruten: Det er vurderet, at det ikke er tæt beboede områder på ruten, Redegørelse for mulige uheld: Beskrivelse af mulige driftsforstyrrelser eller uheld ved opførelse, indretning og drift af husdyrbruget, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift: Uheld ved pumpning af gylle. Overløb ved påfyldning af dieseltank. Overløb ved påfyldning af traktor fra dieseltank. Uheld ved håndtering af pesticider. Minimering af risiko for uheld: Hvilke tiltag, der iværksættes for at minimere risikoen for driftsforstyrrelser eller uheld: Pumpning af gylle fra gyllebeholder sker under opsyn med selvlæssende vogn. Påfyldning af diesel sker under opsyn. Påfyldningspistol er forsynet med automatisk lukkemekanisme. Påfyldning af marksprøjte sker under opsyn Der er sikring mod tilbageløb ved påfyldning af sprøjte med kontraventil. Evt. spild opsamles med opsugende materiale. Minimering af gene og forurening ved uheld: Hvilke tiltag, der iværksættes for at minimere de gene- og forureningsmæssige konsekvenser ved driftsforstyrrelser eller uheld: 10/18

11 Opsyn minimerer konsekvenserne ved håndtering af gylle, dieselolie og pesticider. I tilfælde af uheld ved gyllepumpning, afhængig af mængde, etableres jordvold som sikrer mod afstrømning samt slamsluger rekvireres. Evt. spild af diesel opsamles med kattegrus. Beskrivelse af støjkilder: Angivelse og placering af støjkilder, der kan give væsentlige støjgener for omgivelserne (ventilationsanlæg, kompressorer, korntørringsanlæg, malkestald m.v.): Der forefindes en kompressor i værkstedet, der bruges efter behov. Der er en vakuumpumpe til malkeanlægget. Den kører kl. 5-7 og Der anvendes isbank til køling af mælketank ingen støj herfra. I laden er en kornvalse, der anvendes ca. 15 min hver formiddag. Tiltag mod støjkilder: Beskrivelse af eventuelle støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger: Det forventes ikke at driften vil medføre støjgener. Derfor er der ikke foretaget særlige foranstaltninger. I Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 (Måling af ekstern støj fra virksomheder), angives følgende grænser for tilladelig støjbelastning. Hverdage: Lørdage: Hverdage: Lørdage: Søndage: Alle dage: db (A) db (A) db (A) db (A) db (A) db (A) Disse niveauer gælder målt i skel ved nærmeste nabobeboelse. Da støjen aftager eksponentielt med afstanden til lydkilder, forventes der ikke at være problemer med at overholde Miljøstyrelsens vejledning. Støj foranlediget af markdriften er ikke medtaget i redegørelsen, idet denne ikke er påvirket af den ansøgte udvidelse. Virksomhedens bidrag til trafikstøjen i området vurderes at være begrænset i forhold til den samlede trafikbelastning og ændres ikke væsentlig som følge af ansøgningen. Generel bekæmpelse af skadedyr: Beskrivelse af generel skadedyrsbekæmpelse med henblik på at sikre hensynet til omkringliggende nabobeboelser: Der vil på ejendommen blive foretaget en effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlaboratorium. 11/18

12 Opbevaring af foder sker på sådan en måde, at risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.) minimeres. Fluegener: Beskrivelse af foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af fluegener: Generelt har der ikke været problemer med fluer på ejendommen. Der anvendes Stalosan i kalveboksene og sengebåsene. God gødningshåndtering og en generel god staldhygiejne med fjernelse af gødnings- og foderrester sikrer, at der kun er minimalt med fluer. Rottebekæmpelse: Beskrivelse af foranstaltninger til forebyggelse af rotter: Der forefindes en kommunal foranstaltning til rotter (kasser med gift). Pesticider og sprøjteudstyr: Oplysninger om påfyldning og rengøring af sprøjteudstyr: Bedriftens ejer står selv for sprøjtning. Påfyldning af sprøjte sker manuelt og overvåges. Der er rentvandstank på sprøjten og rengøring af sprøjte sker på marken. Mængder og placering af pesticider: Pesticider opbevares i aflåst skab i kemikalierum. Der står max 40 L. Påfyldning af vand i forbindelse med brug af sprøjtemidler sker ikke ved direkte opsugning fra søer, vandløb eller brønde/boringer. Der er ikke risiko for afløb til dræn eller vandløb. Oplag af olie og kemikalier: Opbevaring af olie og kemikalier: Kemikalier (desinfektions- og rengøringsmidler) opbevares i tankrum. Øvrige kemikalier opbevares i værksted. Dieselolie opbevares i 2500 L tank (årgang 2003, tanknummer g.nr ) i foderlade. Der er betongulv uden afløb. Olie opbevares på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for forurening. Der opbevares ikke spildolie. Ensilageopbevaring: Oplysninger om mængde, opbevaringsform, placering af ensilage og foderoplag. 12/18

13 Ensilage opbevares pt. i foderlade og i plansiloer nord for foderlade. Fremadrettet er det ikke meningen, at der skal opbevares ensilage i foderladen alt ensialge skal opbevares i udendørs plansiloer. Der er pt. 2 plansiloer, og der søges om etablering af endnu en plansilo. De to eksisterende plansiloer skal lovliggøres. Der forventes ikke at være nogen markstakke med ensilage fremadrettet. Håndtering af ensilage vil ske således at eventuelle lugt- og fluegener for nabobeboelser minimeres. Endvidere vil håndteringen sikre, at risiko for tab af næringsstoffer til omgivelserne minimeres. Såfremt der er ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, vil de højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der vil derefter gå 5 år, før ensilagen igen placeres på samme sted. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer vil blive fjernet løbende og opbevaret overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Foruden ensilage opbevares der kraftfoder, soya og raps som løsvare i foderladen (max 12 tons). Desuden opbevares der mineraler og kridt som sækkevare (max 5 tons). Støv: Angivelse og placering af støv-kilder der kan give væsentlige støvgener for omgivelserne (håndtering af foder, halm mm.). Driften forventes ikke at medføre væsentlige støvgener uden for ejendommens eget areal. Lys: Beskrivelse af belysning af anlægget, herunder tidsrum for belysning. Der er lys i staldene døgnet rundt, dog med reduceret mængde om natten (natsænkning). FarmTest viser, at selv med fuld elektrisk belysning er lysstyrken i de fleste stalde for svag til at nå det anbefalede niveau på mindst 100 lux. Desuden dæmper de fleste lyset i stalden til natbelysning allerede ved 18-tiden. Det betyder, at der i kun omkring 12 timer i døgnet er fuld belysning i stalden. Det er vigtigt, at lysstyrken er tilstrækkelig for, at køerne har gavn af lyset. For optimal mælkeproduktion og reproduktion har flere forsøg vist, at malkende køer skal have timers lys og 6-8 timers mørke i døgnet. Der findes udendørs lyskilder ejendommen (for placering henvises til kortbilag med Opbevaring mv.). Udendørs lys er med bevægelsessensor. Foranstaltninger ved ophør af produktion: Hvad angår ophør af driften af husdyrbruget vil der blive sikret, at de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare foretages, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand. Her tænkes der på bortskaffelse af oplagret husdyrgødning, affald, maskiner og andet materiel. Såfremt der på ophørstidspunktet måtte være gyllebeholdere, der 13/18

14 er opført uden tilknytning til det hidtidige bebyggelsesareal, vil gyllebeholderen blive fjernet, når den ikke længere er i drift. Desinficeringsmidler: Det er vurderet, at de desinficeringsmidler, der anvendes på nuværende tidspunkt, på bedst tænkelige måde kombinerer krav til bedre miljø og tilstrækkelig rengøring. Daglig rengøring og automatisk vaskeprogram på mælketank. Hver månes anvendes Stalosan i kalveboksene. Hver dag anvendes Stalosan eller andet produkt i sengebåsene. 14/18

15 Vemmingbundvej 19, 6310 Broager BAT-redegørelse Med begrebet "bedst tilgængelig teknologi" (BAT) menes den teknik, som mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau for miljøet som helhed og som samtidig er afvejet i forhold til fordele og økonomiske udgifter. Vurderingerne i relation til BAT skal som minimum følge kravene i EUkommissionens referencedokument om BAT for intensivt hold af svin og fjerkræ (det såkaldte BREF-dokument). Principperne i referencedokumentet tager udgangspunkt i svine- og fjerkræsbrug men kan videreføres til kvægbrug med undtagelse af staldenes indretning. Vurderingerne for anvendelsen af BAT på husdyrbruget skal således ske i forhold til følgende aspekter: 1) Godt landmandskab/ Management 2) Fodringsstrategier 3) Staldsystemer 4) Forbrug af vand og energi 5) Opbevaring og behandling af husdyrgødning 6) Udbringning af husdyrgødning Ad 1: Godt landmandskab / Management I henhold til BREF dokumentet er det BAT, at træne og uddanne medarbejdere; registrere vand- og energiforbrug, foderforbrug, affaldsdannelse, samt anvendelsen af husdyrgødning og handelsgødning; udarbejde gødningsplaner; samt have en nødfremgangsmåde ved uheld. Aktiviteterne på ejendommen vurderes at leve op til BAT, da: Da der ikke er nogen ansatte, er der ikke udarbejdet uddannelses- og træningsprogrammer for ansatte. I bedriftens årsrapport registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet. Bedriftens bortskaffelse af affald registreres på affaldsstamkort. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Vakuumpumpen er oliefri, og der forekommer derfor ikke spildolie fra pumpen. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Der udarbejdes en Beredskabsplan for nødfremgangsmåde til at håndtere ikke planlagte hændelser (uheld, brand m.m.) Ad 2: Fodringsstrategier I henhold til BREF dokumentet er det BAT at sikre effektiv fodring gennem sammensætning af foderet, og løbende kontrol, således at det stemmer overens med dyrenes behov, samt at reducere indholdet af råprotein i foderet. Aktiviteterne på ejendommen vurderes at leve op til BAT, da: Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor kvægfodring. Herved optimeres fodringen så unødigt forbrug af råvarer undgås. 15/18

16 Der tages analyser af grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderproduktion og indkøb af foder sker på grundlag af foderplanlægning. Den aktuelle mælkeydelse anvendes til foderoptimering. Foderrationen til køerne har et lavere indhold af råprotein end den gældende landsnorm. Ved at sænke foderets proteinindhold reduceres både indholdet af ammonium i urinen og gyllens ph. Derved sænkes ammoniakfordampningen. Ad 3: Staldsystemer og -teknologier Ansøgningen og produktionsanlægget bygger på principper, der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er at der ud fra et proportionalitetssynspunkt konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en fremtidssikret virksomhed. Naturlig ventilation Med naturlig ventilation i alle staldafsnit er der sikret et stort luftskifte, hvilket betyder, at staldgulvene er forholdsvis tørre. Det store luftskifte betyder en lavere koncentration af ammoniak og lugt samt et lavere smittepres. Sengestald med spalter Kostalden er en eksisterende sengestald med spalter. Der foretages ikke bygningsmæssige godkendelsespligtige ændringer i stalden. Tiltag: Skraber på spalterne i sengestald Der etableres skraber ovenpå spaltegulvet i gangarealerne for at holde spaltegulvet tørt og fri for gødning og urin. Skraberen har en ammoniakreduktion på ca. 25 % i forhold til sengestald med spalter (ringkanal) uden skraber. Fravalg: Præfabrikeret drænet gulv er fravalgt i kostalden, idet væsentlige ændringer af eksisterende gulv og kanalsystem vil være en uforholdsmæssig stor omkostning. Herudover har mange mælkeproducenter dårlige erfaringer med denne gulvtype. Der er særligt problemer med at holder køerne rene samt klovproblemer i form af svampeinfektion med digital dermatitis. Dybstrøelse Kalvene går i dybstrøelse, hvilket tilgodeser dyrevelfærd og -adfærd. Desuden er der i kostalden aflastningsbokse til skadede køer, der stadig skal kunne malkes, og i foderladen etableres kælvningsbokse til højdrægtige og kælvende køer. Fravalg: Der installeres ikke forsuringsanlæg, idet der er tale om en eksisterende stald, hvor der er risiko for syrepåvirkning af gyllekanalernes beton. Samtidig er energiforbruget ved drift af et forsuringsanlæg opgjort til min kwh, hvilket vurderes ikke at være proportionalt i forhold til miljøgevinsten. Gylleforsuring er også fravalgt på grund af risiko for lugtgener i forhold til omkringliggende naboer/samlet bebyggelse/byzone/ sommer-husområde. Det er valgt at anvende andre tiltag til at opfylde kravene til det beregnede BAT-niveau samt det generelle ammoniakkrav. Fravalg af gyllekøling: I svinestalde er det muligt at opnå en ammoniakreducerende effekt ved installering af gyllekøling. Tilsvarende dokumentation findes ikke for kvægstalde, og der er på nuværende tidspunkt ikke udført forsøg i Danmark, der viser en effekt af gyllekøling i kvægstalde. 16/18

17 Ad 4: Forbrug af vand og energi I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at registrere vandforbruget gennem måling og ved detektering og reparation af lækager. Aktiviteterne på ejendommen vurderes at leve op til BAT, da: Vandforbrug: Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. Vandforbruget registreres. Der anvendes isbank til forkøling af mælken. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Det er forsøgt at finde en balance mellem rengøring pga. hygiejne og smitte og begrænsning af vandforbrug. Energiforbrug: Staldene er med naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er etableret dagslysstyring på belysning i staldene, og om natten er kun 4 ud af 28 lysstofrør tændt. Lysstofrør i kostalden vil løbende blive udskiftet til lavenergi. I henhold til BREF dokumentet er det BAT at installere energibesparende belysning. Udendørs belysning er dagslysstyret eller med bevægelsessensorer Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Varmen anvendes til at opvarme kontoret og til isbanken. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. Ad 5: Opbevaring af husdyrgødning For så vidt angår BAT ved opbevaring af svinegylle omfatter dette en stabil beholder, der kan modstå påvirkning og som er tæt og beskyttet mod tæring; at gylle kun omrøres lige før tømning i forbindelse med udbringning; samt at tanken overdækkes med fast låg eller flydelag. Som nævnt i indledningen kan disse principper overføres til kvæggylle. Der er indenfor kvæggylle én BAT-kandidat nemlig svovlsyrebehandling (BAT-Byggeblad nr : Kostalde med svovlsyrebehandling af kvæggylle). Aktiviteterne på ejendommen vurderes at efterleve principperne for BAT, da: Opbevaring af flydende husdyrgødning: Flydende husdyrgødning opbevares i gyllebeholdere, kanaler under stald samt fortank. Tanken tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Tanken er tilmeldt de lovpligtige regelmæssige eftersyn, hvilket betyder at tanken hvert 10 år bliver kontrolleret for, om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Flydelaget kontrolleres jævnligt, hvilket sikrer, at der altid er minimal emission af ammoniak. Der er normalvist ikke problemer med etablering af flydelag på kvæggylle. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle senest 14 dage efter omrøring/udkørsel kontrolleres det, at der er etableret flydelag. Der føres logbog over flydelaget på gyllen, så der er fokus på at flydelaget lever op til gældende krav. 17/18

18 Der er ingen elektriske pumper monteret på gyllebeholdere. Der anvendes en gyllevogn påmonteret en sugekran ved påfyldning af gyllevogn fra gyllebeholder. Fravalg: Der er ikke etableret fast overdækning på gylletanke. Med kvæggylle er det almindeligvis ikke problematisk at etablere et godt flydelag, og der er derfor begrænset effekt ved at etablere fast overdækning. Opbevaring af fast gødning: Dybstrøelse opbevares i stald, i gyllebeholder, i plansilo med afløb til gyllebeholder eller i markstak jf. Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. Opbevaring af dybstrøelse i marken sker i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledning september 2004 eller senere udgave. Ad 6: Udbringning af husdyrgødning I henhold til BREF-dokumentet er det BAT at tilpasse den gødningsmængde, der skal spredes på marken med arealet og afgrødernes behov; undgå at sprede gødningen når marken er mættet med vand, er oversvømmet eller dækket af sne; samt udsprede gødningen umiddelbart før afgrødernes maksimale vækst og næringsstofoptag forekommer. Aktiviteterne på ejendommen vurderes at anvende BAT da: Udbringning af husdyrgødningen afpasses afgrødernes behov samt eventuel tilførsel af handelsgødning. Husdyrgødningen udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal udnyttelse af næringsstoffer. Der køres ikke ud på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal, og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløb. Der udarbejdes hvert år mark- og gødningsplan, hvorved det sikres, at mængden af gødning tilpasses afgrødernes forventede behov. I mark- og gødningsplanen skal der tages hensyn til bl.a. jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte, samt kvælstofudnyttelsen. Husdyrgødning udbringes under hensyn til de generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter godt landmandsskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv. således udbringning ikke giver anledning til unødige gener. Gyllen nedfældes, hvilket begrænser ammoniakfordampningen. Fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt. 18/18