Region Syd Kultur- og sygdomsforståelse i praksis

Transkript

1 Region Syd Kultur- og sygdomsforståelse i praksis Udarbejdet af Institut for Integration/ved Esma Birdi 1

2 Hvad er kultur?

3 Kultur er ikke noget man har, kultur er noget man gør. Kultur er noget, som skabes mellem mennesker

4 Kultur 1. Mønstre 2. Umiddelbar usynlig 3. Den virker stationær, men er i virkeligheden i evig forandring

5 Et kig på kulturen Adfærd Attitude Kompetencer Gruppenormer Holdninger Følelser Overbevisninger Magt og politik Personlighed Værdier

6 Kulturel selvforståelse Kulturel selvforståelse er Man ved, at det, man gør og siger, er præget af ens egen kulturelle baggrund og ikke er den eneste rigtige ting at gøre. Man er klar over, at man selv har en andel af det, der sker i kulturmødet, fordi det er et samspil mellem parter, der tænker og handler forskelligt. af Elisabeth Plum

7 Dine værdier Værdier er kulturelt bestemte opfattelser af, hvad der er værdifuldt og ønskværdigt, og hvad der ikke er det. Vores værdier udvikler sig i takt med den udvikling, vi gennemgår i livet. Værdier har indflydelse på vores tilgang til mødet med andre mennesker. F.eks. kønsligestilling, personlig frihed og demokrati

8 Kulturbegreber Spørgsmål Hvad er kultur? Hvor findes kultur? Har alle i en kultur samme værdier? Kan kulturs betydning forudsiges? Det beskrivende kulturbegreb Ideer, værdier, regler og normer, som mennesker overtager fra den foregående generation, og som man forsøger at bringe videre oftest noget forandret til næste generation Alle har de samme værdier Kulturs betydning kan forudsiges Kultur findes i mennesket Alle har de samme værdier Kuluturs betydning kan forudsiges Det komplekse kulturbegreb Viden, betydning og værdier som mennesker deler og forhandler med andre inden for forskellige sociale fællesskaber. Man kan tilhøre flere forskellige fællesskaber på samme tid Kultur findes mellem mennesker Folk har forskellige værdier Kultuturs betydning kan undersøges (Iben Jensen Grundbog i kulturforståelse)

9 Kilde: Geert Hofstede Kulturteorier Det individualistiske samfund Mig Søger svaret hos mig selv Hvad har jeg lyst til?

10 Det kollektive samfund Forældre Onkler og tanter Bedsteforældre Religion Søskende Naboer Børn Venner

11 Demokrati set udefra Demokrati Personlig frihed Troløst samfund Opløste familier Ingen styring Internt kaos Løse normer Selvbestemmelse Kvindemagt Fri seksualitet Frisind Frihed under ansvar

12 Opdragelsesmodeller Respekt for barnets mening Børn og forældre aftaler Moderne De voksne spørger om barnets mening De voksne leger med børn De voksne bestemmer Børn adlyder de voksne Traditionel Børn har ikke ret til at protestere

13 Kønsrollefordeling Mand Statsminister Sundhedsminister Udenrigsminister Kvinde Socialminister

14 Kilde: Edward T. Halls teorier om kultur Lav- og højkontekst kultur Lavkontekst kultur Kræver udtrykkelig kommunikation, da den ekstra kontekst mangler Kommunikationen er mere direkte og konfronterende Er mere individualistisk Identiteten ligger hos den enkelte Sætter individuelle behov højt Har brug for at alt information ligger i beskeden Forandring sker hurtigt Højkontekst kultur Nonverbal kommunikation, såsom stemmeleje, mimik, kropsprog osv. Er ikke-konfronterende og mere indirekte Er mere kollektivistisk Identiteten ligger i gruppen Harmonien i gruppen værdsættes Mange omskrivninger, helst indirekte tale Forandring sker langsomt Højkontekst kulturer Japan Arabiske lande Grækenland Spanien Italien England Frankrig Nordamerika Skandinavien Tysktalende lande Lavkontekst kulturer

15 Høj- og lavkontest orienterede samfund Højkontekst kommunikation Højkontekst kommunikation indebærer, at konteksten eller sammenhængen spiller en stor rolle. En del af budskabet findes med andre ord i den fysiske kontekst fx i kommunikatørernes kropssprog eller i deres sociale roller. Lavkontekst kommunikation Lavkontekst kommunikation er det modsatte, hvor størstedelen af budskabet findes i ordene; det vil sige i det, der rent faktisk bliver sagt med ord. Det betyder, at kun en mindre del af budskabet findes i de ord, der rent faktisk bliver sagt.

16 Forskelle på kommunikationen i høj- og lavkontest orienterede samfund. Opfattelse af en lavkontekst kontra højkontekst uvidende uhøflig inkompetent (stiller mange spørgsmål fordi han ikke forstår meningen uden at spørge) opføre sig på en konfronterende måde ikke vide hvordan man passer ind i gruppe dynamikken, osv. Opfattelse af en højkontekst kontra lavkontekst vag hemmelighedsfuld upræcis ude af stand til at kunne overholde planerne inkompetent på grund af manglende evne til at arbejde alene.

17 Almindelige samtaler Kollektivistisk Velkommen Indledning Individualistisk Indledning Interkulturel samtale Goddag Indledning Social kommunikation Dagsorden Samtalen - Din dagsorden Afslutning Opsummering Din dagsorden Den etniske borgeres dagsorden Afslutning Fælles konklusion Kilde: Flerkulturel håndbog af Lone A. Sperschneider mfl.

18 Samtalens forløb

19 Samtalerelationer Symmetrisk Asymmetrisk

20 I den moderne kultur, opfattes individet som medspiller i forbindelse med sygdom og sundhed Den moderne kultur er individuelt orienteret, og sygdom afhænger af en selv Derimod den traditionelle kultur er familie- og gruppeorienteret, og opfattelsen er, at Gud bestemmer over sundhed og sygdom

21 Medicin i Islam Ikke stort skel mellem videnskab og religion Sygdom og helbredelse kommer fra Gud Amuletter, særlige madvarer, forskellige slags pulver m.v. Onde øjne

22 Ekstra slides

23 Tolk: Kommunikation er nøglen! Tolkning er helt grundlæggende og vitalt, når patienten ikke taler (tilstrækkeligt) dansk. Pårørende skal ikke bruges som tolke medmindre det er af praktisk karakter, samt få informationer som fx, hvornår I skal mødes igen. Brug gerne fagudtryk, men forklar på nemt dansk, hvad det betyder. Nogle udtryk findes ikke på alle sprog og tolken må derfor bruge flere ord for at forklare betydningen. Hvis tolken gør det er det vigtigt at informere dig om at der er brugt flere gloser, så du hele tiden er lige med i samtalen. Det er dig som fagperson, der har ansvaret for samtalen. Fortæl derfor tolken, hvilken samtalestil du foretrækker. Bed tolken om at oversætte kun det du siger og hvis der er noget tolken har svært ved at oversætte, så bed tolken om at sige til, så du kan forklare ordet på din egen måde. Bede patienten genfortælle de væsentligste pointer, for at være sikker på at borgerne har forstået budskabet.

24 Forventninger til autoriteter Være tydelig i din kommunikation Giv anvisninger jeg anbefaler at.. Det er dig, der udstikker rammerne for kommunikation - på en venlig og bestemt måde Vær opmærksom på din kropsholdning imødekommende, men bestemt Vær konsekvent, men retfærdig Fortæl borgeren sit ansvar og sin rolle (dvs. din forventning) Udstråler autoritet en slags far/mor (der er venlig, men bestemt) Klinikuniform eller et skilt med dit navn og profession giver tryghed og understreger autoritet Du er i stand til at tage styring i mødet Lad borgeren gentage de vigtige aftaler og konsekvenser ved ikke at følge dem både de positive og de negative Dit tøj må gerne signalere autoritet. Nedringet bluse eller shorts kan trække ned.

25 Tips og tricks Vær imødekommende og åben Hav tålmodighed Giv ikke op, selvom det er svært Vær tydelig i din kommunikation Fortæl, hvilke konsekvenser en beslutning har båden den positive og den negative Hvis man undlader at kigge dig i øjnene, så er det oftest pga. respekt for dig som autoritet og ikke disrespekt (ellers signalerer det at I er ligeværdige i kommunikationen) Hvis du er i tvivl, så spørg gerne Tal ikke i jeg form, fx i forbindelse med et afslag eller noget, der ikke kan lade sig gøre, da det kan tolkes som, at det er dig personligt, der ikke vil det Undlad at sige, at I Danmark... Henvis hellere til en myndighedsregel eller andet som gælder for alle i afdelingen, skolen,... Fx kommunen har besluttet at..eller vores chef har besluttet at.. Hvis borgeren stiller spørgsmål til sine personlige sager, henvis da til relevant fagperson, involver dig ikke Vær meget opmærksom på den enkeltes kontekst og position i det kollektivistiske samfund Forståelig og anerkendende kommunikation Mød individet: Det hele menneske

26 Esma er fra Tyrkiet og vokset op i Danmark, hvor hun som tolk fik indsigt i mødet mellem systemet og etniske minoriteter. Hun lærte at en sag kan ses fra flere sider og drømmen om bedre integrationsprocesser tog form. Siden har Esma viet sit liv til at gøre integration til en succes, og har på sin helt egen måde gjort en forskel. Hun er nået længere end de fleste, og har været medlem af: Regeringens Demokratikanonudvalg Familie- og Arbejdslivskommissionen Det Nationale Dialogforum Esma underviser også i kultursociologi på Politiskolen og er konsulent for Dansk Kvindesamfund, ligesom hun optræder i rollen som rådgiver for ministerier, offentlige institutioner og private virksomheder. Hun forbedrer løbende sin store viden om integration, og i 2009 tilbragte hun på den amerikanske ambassades regning tid i USA, hvor hun lærte om uddannelse af etniske minoriteter, politiets håndtering af raceforskelle og forebyggelse af ekstremisme. Esma er et spændende menneske, der brænder for alt hvad hun beskæftiger sig med. Hun er vild med at lære fra sig og kan fortælle utallige lærerige historier om forskelle giver styrke, og i 2003 gjorde hun sig fortjent til Venstres Frihedspris. Esma Birdi Tlf.: esma@inin.dk