Ny skriftlighed - fra sms til SRP

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny skriftlighed - fra sms til SRP"

Transkript

1 Ny skriftlighed - fra sms til SRP Progressionsplan for det skriftlige arbejde Projektnummer: Vi skal lære eleverne at skrive - i stedet for gentagne gange at konstatere og meddele dem, at det kan de ikke. Eva Heltberg Egå Gymnasium Mejlbyvej Egå

2 Indhold Intro... 2 Spørgeskemaundersøgelsen... 3 Forslag til progressionsplan... 4 Fase 1: Hvad er målene?... 4 Fase 2: Hvilke kompetencer skal vi udvikle?... 5 Fase 3: Hvordan kan vi udvikle kompetencerne?... 6 Fase 4: Hvilke tiltag kan støtte planen? Fase 5: Hvordan evaluerer vi? Bilag 1. Spørgeskemaundersøgelsen Bilag 2. Oversigt over skrivekompetencerne Bilag 3. Eksempler på fagenes arbejde med progression i skrivekompetencerne Bilag 4. Eksempler på stilladserende opgavetyper ENGELSK SAMFUNDSFAG DANSK DANSK Bilag 5. Eksempel på en opgaveformulering til en metarefleksionsopgave

3 Intro Projektet om Ny skriftlighed varetages på Egå Gymnasium af en arbejdsgruppe bestående af tre lærere, der tilsammen dækker en bred vifte af fag (astronomi, biologi, bioteknologi, dansk, engelsk, filosofi, fysik, matematik og samfundsfag), således at alle tre fakulteter er repræsenterede. Arbejdsgruppens opgaver har været at: afholde et møde med elevrådet, hvor aspekter i forhold til det skriftlige arbejde diskuteres lave en undersøgelse af elevernes problemer med det skriftlige arbejde udarbejde en progressionsplan for det skriftlige arbejde på Egå Gymnasium udarbejde et idékatalog over alternative, skriftlige arbejdsformer udarbejde handleplaner for implementering af ny skriftlighed Udviklingsarbejdet med Ny skriftlighed er foregået i et netværkssamarbejde med Langkær Gymnasium og Skive Gymnasium. Skrivecenteret på Københavns Universitet har været tovholder på dette samarbejde for at sikre bl.a. erfaringsudveksling. Spørgeskemaundersøgelsen I samarbejde med elevrådet har vi udarbejdet et spørgeskema om elevernes oplevelse af og erfaringer med det skriftlige arbejde i gymnasiet. Spørgeskemaet er struktureret ud fra følgende fire kategorier: Om at komme i gang, Opgaveskrivningen, Efter aflevering og Fordelingen af det skriftlige arbejde. Eleverne besvarede spørgeskemaet elektronisk via Lectio, og svarprocenten var 65. Det samlede spørgeskema og elevernes svar er vedlagt som bilag 1. Her følger en kort opsummering af spørgeskemaundersøgelsens resultater: Sammenfatning af resultaterne Problemet med at aflevere opgave 54 % af de adspurgte svarer, at de nogle gange, ofte eller altid har problemer med at til tiden omfang og årsag aflevere opgaver til tiden. 71 % angiver manglende motivation som årsag, kun 14 % angiver faglige vanskeligheder som årsag. Om at komme i gang med opgaven Kun 15 % benytter sig af teknikker fra basisskrivekurset i 1.g eller studiecaféen, når de skal i gang med en opgave. Hovedparten taler med klassekammerater, hvis de har problemer med at komme i gang med en opgave. 60 % svarer, at de ønsker, at læreren sparker opgaven i gang, 56 % svarer, at læreren skal vise et godt eksempel, 49 % svarer, at de mangler kom-i-gang -teknikker. Opgaveskrivningen 65 % svarer, at de snakker med deres klassekammerater, hvis de går i stå midt i en opgave. 50 % svarer, at de snakker med andre personer eller bruger nettet. 4 % svarer, at de anvender skrivekurset i 1.g. Når de er færdige med at besvare opgaven, printer 25 % af de adspurgte ud og afleverer, 45 % retter fejl med det samme, 16 % retter fejl efter en dag eller to og 7 % får hjælp fra andre. Efter aflevering Når læreren leverer opgaver tilbage, læser 63 % af de adspurgte både lærerens kommentar og karakteren, 30 % angiver, at de hurtigt læser kommentaren, men at karakteren er det vigtigste. 49 % tilkendegiver, at de læser lærerens kommentarer inden de laver næste aflevering, 29 % angiver, at de kun retter fejl og læser kommentarer på lærerens opfordring, 12 % tilkendegiver, at de retter fejlene på eget initiativ og 7 % har svært ved at se, hvad de skal bruge lærerens kommentarer til. Fordeling af det skriftlige arbejde 39 % svarer, at lærerne ikke overholder kravet om max. ca. 10 timers elevtid pr. uge, 43 % mener at kravet bliver overholdt. 66 % af eleverne mener, at det ville være en hjælp at sprede afleveringerne inden for den enkelte uge. 77 % tilkendegiver, at de nogle gange, ofte eller altid bruger mere tid end den afsatte

4 elevtid, hvorimod 22 % svarer aldrig eller sjældent. Årsagerne til dette er bl.a., at opgaverne opleves som for omfattende (48 %), at elevernes ambitionsniveau er for højt (18 %), at opgaven opleves som for svær (13 %) eller manglende koncentration. Forslag til progressionsplan Som grundlag for vores arbejde med at udvikle en progressionsplan for det skriftlige arbejde på Egå Gymnasium har vi taget udgangspunkt i nedenstående model 1, der viser en kompetenceudviklingsstrategi opdelt i fem forskellige faser. 1. Hvad er målene? 5. Hvordan evaluerer vi? 2. Hvilke kompetencer skal vi udvikle? 4. Hvilke tiltag kan understøtte planen? 3. Hvordan skal vi udvikle kompetencerne? Fase 1: Hvad er målene? I stx-bekendtgørelsens bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer står der, at eleverne under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation [skal] kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling ( ) I et oplæg om studieforberedende skriftlighed formulerer Claus Jensen 2, rektor på Faaborg Gymnasium, målene på følgende vis: (se næste side) 1 Strategien er udviklet af Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling. Kilde: Kompetencestrategi hvordan? Et inspirationshæfte til statens arbejdspladser. 2 Oplægget blev holdt 2.marts 2010 på Aarhus Statsgymnasium.

5 Fase 2: Hvilke kompetencer skal vi udvikle? Med inspiration fra Illum 3 har vi søgt at operationalisere ovenstående mål ved hjælp af følgende seks overfaglige skrivekompetencer: følgende seks overfaglige skrivekompetencer: Genrekompetence: Evnen til at skrive ud fra en bevidsthed om den aktuelle genres normer og de forventninger, modtageren har til genren. Herunder hører evnen til at beherske den givne genres fremstillingsformer, sprog og stil. Metodisk kompetence: Viden om en række faglige metoder og evnen til at bruge den rette metode i rette sammenhæng. Argumentationskompetence: Viden om og evne til at udvikle gode og overbevisende argumenter. Strukturel kompetence: Evnen til at skrive en velstruktureret og modtagervenlig besvarelse. Grammatisk kompetence: Evnen til at anvende sin viden om syntaks og grammatik, herunder tegnsætning. Proceskompetence: Viden om og evne til at håndtere selve skriveprocessen. Se bilag 2 for uddybning af de enkelte kompetencer I praksis giver det ikke mening at opfatte de seks skrivekompetencer som klart adskilte fra hinanden. Eksempelvis vil genrekompetencen lappe ind over alle de øvrige kompetencer. 3 Barbara Illum: Strategisk skriveundervisning (Gymnasieskolen nr. 3, 2010)

6 De studieforberedende skrivekompetencer, som nævnes i stx-bekendtgørelsens bilag 4, kan alle placeres under de overfaglige skrivekompetencer. Genrebevidsthed hører under genrekompetencen, mens sproglig korrekthed tilhører den grammatiske kompetence. Argumentation placeres under argumentationskompetence, mens disposition, anvendelse af citater, figurer, illustrationer samt relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste alle tilhører den strukturelle kompetence. Fase 3: Hvordan kan vi udvikle kompetencerne? Arbejdsgruppens anbefalinger er opsummeret i skemaet herunder. For hvert semester er angivet både obligatoriske opgaver som fx SRO og nye forslag til opgaver og tiltag. For hver opgave eller aktivitet er angivet hvilke kompetencer og delkompetencer der trænes. I bilag 3 er desuden givet konkrete eksempler på nogle små opgaver fra forskellige fag, som i de enkelte semestre kan støtte elevernes arbejde med tilegnelsen af skrivekompetencerne. Semester Forslag til konkrete tiltag/opgaver 1. Obligatorisk forløb i dansk om semester skriftlighed NV eller naturvid.fag: Den ideele rapport /modeltekst Kompetence Proceskompetence Viden om og kendskab til skriveprocessens enkelte faser Tilegnelse af basale skrivefærdigheder og praktiske skriveteknikker Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren Bevidsthed om fremstillingsformer inden for genren NV-artikel (den informerende tekst) Proceskompetence Arbejde med skriveprocessens enkelte faser Indøvning af basale skrivefærdigheder og praktiske skriveteknikker Grammatisk kompetence At kunne formulere sig grammatisk korrekt og med bevidsthed om syntaks og sætningsvariation Strukturel kompetence Evne til at kunne fastholde den røde tråd i en opgave og skabe sammenhæng mellem indledning og konklusion Overgang mellem de forskellige afsnit i en opgave Evne til at inddrage illustrationer, figurer og citater Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren Bevidsthed om fremstillingsformer inden for genren AP Grammatisk kompetence At kunne formulere sig grammatisk korrekt og med bevidsthed om syntaks og sætningsvariation

7 2. semester Maj/ juni: Tværfagligt skriveprojekt Proceskompetence Arbejde med skriveprocessens enkelte faser Indøvning af basale skrivefærdigheder og praktiske skriveteknikker Strukturel kompetence Evne til at integrere forskellige fag i en opgave 3. semester AT-projektrapport Stilladsering: Dogmeskrivning op til dansk/historie-opgaven Metodisk kompetence Kende fagenes identitet og metoder Kende særegen argumentation inden for forskellige fag Strukturel kompetence Evne til at integrere forskellige fag i en opgave Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren Bevidsthed om fremstillingsformer: redegørelse, analyse, diskussion Strukturel kompetence Evne til at kunne fastholde den røde tråd i en opgave og sammenhæng mellem indledning og konklusion Overgang mellem de forskellige afsnit i en opgave Opgaveteknik - Citatteknik - Henvisninger - Litteraturliste Argumentationsforløb (forslag til fag: Dansk, matematik eller i klasser, der ikke har matematik længere, naturvidenskabeligt fag/samfundsfag) Argumentationskompetence Viden om og anvendelse af klassisk og praktisk argumentation Da-Hi-opgave Genrekompetence Bevidsthed om fremstillingsformer: redegørelse, analyse, diskussion Strukturel kompetence Evne til at kunne fastholde den røde tråd i en opgave og sammenhæng mellem indledning og konklusion Overgang mellem de forskellige afsnit i en opgave Opgaveteknik - Citatteknik - Henvisninger - Litteraturliste Abstract (forslag til fag: Engelsk og et studieretningsfag) Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren

8 4. semester Januar: Meta-refleksionsopgave Erfaringsopsamling på dansk/historieopgaven (som medbringes til SRO-vejledning) Strukturel kompetence Evne til at kunne fastholde den røde tråd i en opgave og sammenhæng mellem indledning og konklusion Overgang mellem de forskellige afsnit i en opgave Opgaveteknik - Citatteknik - Henvisninger - Litteraturliste Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren SRO Inkl. SRO-procesevaluering Naturvidenskabelig artikel med dansk AT-årsprøve synopsis Proceskompetence Arbejde med skriveprocessens enkelte faser Indøvning af basale skrivefærdigheder og praktiske skriveteknikker Strukturel kompetence Evne til at kunne fastholde den røde tråd i en opgave og sammenhæng mellem indledning og konklusion Overgang mellem de forskellige afsnit i en opgave Opgaveteknik - Citatteknik - Henvisninger - Litteraturliste Evne til at integrere forskellige fag i en opgave Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren Bevidsthed om fremstillingsformer: redegørelse, analyse, diskussion Grammatisk kompetence At kunne formulere sig grammatisk korrekt og med bevidsthed om syntaks og sætningsvariation Strukturel kompetence Evne til at kunne fastholde den røde tråd i en opgave og sammenhæng mellem indledning og konklusion Overgang mellem de forskellige afsnit i en opgave Evne til at inddrage illustrationer, figurer og citater Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren Grammatisk kompetence At kunne formulere sig grammatisk korrekt og med bevidsthed om syntaks og sætningsvariation At kunne mestre tegnsætning Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren Bevidsthed om fremstillingsformer: redegørelse, analyse, diskussion Metodisk kompetence Kende fagenes identitet og metoder Kende særegen argumentation inden for forskellige fag

9 5. semester Meta-refleksionsopgave Erfaringsopsamling på SRO (som medbringes til første SRP-vejledning) Proceskompetence Arbejde med skriveprocessens enkelte faser Indøvning af basale skrivefærdigheder og praktiske skriveteknikker Strukturel kompetence Evne til at kunne fastholde den røde tråd i en opgave og sammenhæng mellem indledning og konklusion Overgang mellem de forskellige afsnit i en opgave Opgaveteknik - Citatteknik - Henvisninger - Litteraturliste Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren Skriveblokeringskursus Proceskompetence Arbejde med skriveprocessens enkelte faser Indøvning af basale skrivefærdigheder og praktiske skriveteknikker 6. semester SRP AT-synopsis Proceskompetence Arbejde med skriveprocessens enkelte faser Indøvning af basale skrivefærdigheder og praktiske skriveteknikker Strukturel kompetence Evne til at kunne fastholde den røde tråd i en opgave og sammenhæng mellem indledning og konklusion Overgang mellem de forskellige afsnit i en opgave Opgaveteknik - Citatteknik - Henvisninger - Litteraturliste Evne til at integrere forskellige fag i en opgave Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren Bevidsthed om fremstillingsformer: redegørelse, analyse, diskussion Grammatisk kompetence At kunne formulere sig grammatisk korrekt og med bevidsthed om syntaks og sætningsvariation At kunne mestre tegnsætning Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger Bevidsthed om sprog og stil inden for genren Bevidsthed om fremstillingsformer: redegørelse, analyse, diskussion Metodisk kompetence Kende fagenes identitet og metoder Kende særegen argumentation inden for forskellige fag

10 Fase 4: Hvilke tiltag kan støtte planen? Tiltag For at understøtte progressionsplanen anbefaler arbejdsgruppen følgende tiltag: Alle lærere introduceres til den terminologi og de teknikker, som eleverne lærer i det obligatoriske kursus i skriftlighed i 1. semesters danskundervisning. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at kun en meget lille andel af eleverne anvender teknikker fra det skriftlige basiskursus, og de efterspørger derfor overvindelsesstrategier. Vi anbefaler, at alle fag arbejder med værktøjerne til skriveprocessens forskellige faser i forbindelse med skriftlige afleveringer. En forudsætning for at dette kan ske er efteruddannelse af gymnasiets lærere. Stilladsering anvendes som grundprincip ved introduktion af opgavegenrer, som er ukendte for eleverne. Ved stilladsering skal man forstå de støttestrukturer, der etableres omkring elevernes skrivearbejde. Eksempler på stilladseringsgreb er at: - lade eleverne arbejde med genretypiske modeltekster. På denne måde får eleverne øjnene op for centrale og karakteristiske træk ved den specifikke genre. - formulere ledesætninger, dvs. sætninger som typisk optræder inden for den aktuelle genre. På denne måde ledes eleverne ind i diskursen. - træne opgavegenrens delelementer enkeltvis, så delelementerne mestres inden de skrives sammen til en helhed. - formulere en opgaveinstruktion, der meget tydeligt og detaljeret forklarer eleven, hvad opgaven går ud på. Vi har vedlagt eksempler på opgaveformuleringer, der benytter sig af stilladseringsprincippet. Se bilag 4. Trin for trin-procesvejledning, så der i højere grad også bliver tale om fremtidsrettelser i stedet for udelukkende fortidsrettelser. Respons fra enten læreren eller andre elever undervejs med forslag til forbedringer. Prioritere kollektiv skrivning før elevernes individuelle skrivning. Dette kan gøres ved at læreren sætter opgaven i gang i en lektion. Etablering af et skriveværksted, hvor eleverne kan hente hjælp, mens de skriver større skriftlige opgaver dvs. da-hiopgave, SRO og SRP. Metarefleksionsopgaver hvor eleverne overvejer styrker og svagheder ved egen skrivning. Vi har vedlagt et eksempel på en opgaveformulering til en metarefleksionsopgave. Se bilag 5. Genaflevering af opgaver, hvor der er taget hensyn til lærerens forslag til forbedringer af opgaven. Indførelse af et tværfagligt skriveprojekt, der består af en række mindre skriveopgaver, og som placeres i slutningen af 1.g. I projektet er der fokus på vejledning undervejs i skriveprocessen. Alle fag har mulighed for at byde ind på at deltage i projektet..

11 Handleplan Det er vigtigt, at de anbefalede tiltag bliver præsenteret for og diskuteret af alle Egå Gymnasiums lærere med henblik på at beslutte en fælles strategi, som alle lærere føler ejerskab til. Den fælles strategi kan betyde ændringer i tilrettelæggelsen af den enkelte lærers arbejde fx hvis dele af lærerens rettearbejde omlægges til vejledning af elever på skolen. Det er derfor vigtigt, at der er bred tilslutning til den strategi, skolen vælger at arbejde videre med. I foråret 2011 afholdes en pædagogisk dag med Ny skriftlighed som overskrift. Indholdet i den pædagogiske dag er dels oplæg fra Claus Jensen, rektor på Fåborg Gymnasium, om Ny skriftlighed og et oplæg om alternative retteformer og dels fremlæggelse og diskussion af arbejdsgruppens resultater og anbefalinger. Egå Gymnasium har fået godkendt og bevilget penge til en videreførelse af udviklingsprojektet, som udmøntes i, at der efter den pædagogiske dag nedsættes otte arbejdsgrupper á tre lærere. Arbejdsgrupperne skal ud fra fagspecifikke vinkler arbejde videre med: Hvordan kan faget/fagområdet konkret bidrage til opfyldelsen af progressionsplanen? at lære at skrive. Hvilke andre konsekvenser har Ny skriftlighed for faget/fagområdet? at skrive for at lære. I december 2011 præsenterer arbejdsgrupperne deres foreløbige resultater på et PR-møde, og i foråret 2012 inddrages resten af faggruppen (evt. på et faggruppemøde) i arbejdet hen i mod en løbende udvikling af progressionsplanen for det skriftlige arbejde. Fase 5: Hvordan evaluerer vi? Vi anbefaler, at PU en gang om året ved skoleårets afslutning evaluerer arbejdet med Ny skriftlighed. Her skal det afdækkes, om vi når målene i progressionsplanen, om vi har levet op til handleplanen - og der skal tages stilling til, om progressionsplanen og/eller handleplanen skal justeres.

12 Bilag 1. Spørgeskemaundersøgelsen.

13

14

15

16 Bilag 2. Oversigt over skrivekompetencerne. Genrekompetence Delkompetencer Idéer til opgaver Semester/evt. fag Bevidsthed om genrenormer Den ideelle rapport 1. rapport i NV og forventninger Redegørelse inden for 3. DA-HI-opgave Bevidsthed om sprog og stil bestemt genre 3. Abstract i engelsk inden for genren Problemformulering 3. SRO Bevidsthed om inden for bestemt genre 4. Naturvidenskabelig artikel fremstillingsformer: Analyse med DA redegørelse, analyse, Diskussion 5. SRP diskussion Abstract Stiladsering via eksempler på besvarelser Formulere ledesætninger Naturvidenskabelig artikel (med dansk) AT-synopsis Metodisk kompetence Delkompetencer Idéer til opgaver Semester/evt. fag Kende fagenes identitet og metoder Flerfaglig dogmeskrivning Kende særegen argumentation inden for forskellige fag Meta-opgave (hvordan man bruger fagene) 4. AT-årsprøve synopsis 6. AT-synopsis

17 Argumentationskompetence Viden om og evne til at udvikle gode og overbevisende argumenter Delkompetencer Idéer til opgaver Semester/evt. fag Viden om + anvendelse af klassisk og praktisk argumentation Opstilling af hypoteser og forsøg (hypotese som påstand, det eksperimentelle som belæg, den nat. metode som hjemmel) Små skriveøvelser hvor elever trænes i argumentation (fx ideologierne) Matematiske beviser 3./tværfagligt (dansk, samf., mat. og nat.) Strukturel kompetence Delkompetencer Idéer til opgaver Semester/evt. fag Evne til at kunne fastholde Dogmeskrivning 1. semester den røde tråd i en NV opgave og sammenhæng Delafleveringer mellem indledning og 3. semester konklusion Dansk/histo Overgang mellem de forskellige afsnit i en opgave Opgaveteknik - Citatteknik - Henvisninger - Litteraturliste rie-opgaven SRO 4. semester Dogmeskriv ning 5. semester SRP Evne til at integrere forskellige fag i en opgave

18 Grammatisk kompetence Delkompetencer Idéer til opgaver Semester/evt. fag At kunne formulere sig grammatisk korrekt og med bevidsthed om syntaks og sætningsvariation Rettekoder Genaflevering 1. semester AP syntaks og grammatik At kunne mestre tegnsætning - 1. runde med fokus kun på det sproglige - Delaflevering, evt. med metarefleksion over egne styrker og svagheder Dansklærer retter naturvidenskabelig artikel, evt. NVartikel Proceskompetence Viden om og evne til at håndtere selve skriveprocessen Delkompetencer Idéer til opgaver Semester/evt. fag Idégenererende skrivning Evne til at lave en disposition Værktøjer til skriveprocessens forskellige faser Tekstrevision Tilrettelæggelse af skriveprocessen Tænkeskrivning, brainstorm, mindmap Responsgivning Del-og-stjæl-runder Skrivning af naturvidenskabelig artikel med fokus med fokus på skriveprocessens faser 1./Skriftligt basiskursus i dansk 1. NV Notatteknik Strategier i forhold til at undgå skriveblokering i ugerne med SRP 5.

19 Bilag 3. Eksempler på fagenes arbejde med progression i skrivekompetencerne. Tal angiver hvilket semester der arbejdes med en given opgave/aktivitet. Markeret tekst angiver nye tiltag (indsat fra Progressionsplan) Proceskompetence Håndtering af selve skriveprocessen 1. NV og naturvidenskabelige fag: Udfyldningsøvelse: manglende afsnit i eksemplarisk rapport/journal. Genafleveringer aflevering af enkelte afsnit af gangen, som til sidst samles til én rapport. 1. Billedkunst og drama (og dansk): Portfolio, i 2. semester udvikling fra proces- til produktportfolio. 2. Tværfagligt skriveprojekt i maj. 2. Dansk: Det obligatoriske forløb opstart af stilskrivning. 2. Engelsk: Små skriveøvelser for at træne, hvordan man skriver f.eks. en indledning ved at anvende en bestemt model. 2. til 6. Fransk: Find nøgleord i en tekst, brug nøgleordene i længere sætninger, sæt sætningerne sammen til et resumé. 3. Dansk og historie: Dogmeprojektet før dansk-historieopgaven. 3. Dansk-historieopgaven. 4. SRO og SRO-procesretning. 5. Tilbud om kursus i SRP-skrivning. 5. SRP. Grammatisk kompetence Evnen til at bruge sin grammatiske og syntaktiske viden, herunder viden om tegnsætning 1. AP: viden om syntaktiske strukturer kvalificerer bla elevernes tegnsætning. 1. til 6. Fransk: Skriftlige afleveringer med fokus på bestemte grammatiske emner. 1. til 6. Matematik og naturvidenskabelige fag: Kemiske formlers og ligningers syntaks skal skrives korrekt 1. og frem Engelsk: Skriveøvelser med krav til f.eks. anvendelse af bestemte ordklasser eller forbud mod bestemte ordklasser + genaflevering af stil med rettelse af egne grammatiske fejl. (1. og frem) Argumentationskompetence Viden om og evne til at udvikle gode og overbevisende argumenter 1. AP: teori om talehandlinger. 1. til 4. NV og naturvidenskabelige fag: At konkludere ud fra måledata og resultater, finde og minimere fejlkilder i forsøg, argumentere for valg af relevante variable at undersøge i et forsøg. 1. og frem Musik: Musikalsk analyse, hvor der skal argumenteres ud fra konkrete iagttagelser. 2. AT: Forløb a Hvornår er det sandt? 2. til 6. Samfundsfag: Argumentere på baggrund af IP- teori, specifik ideologi eller lign. Sammenstilling af teorier, skabe overblik. Argumentation for hypoteser i synopsis. 3. Dansk, matematik og evt. nat/sam: Argumentationsforløb.?. Dansk: Kronik, Forløb om sagprosa.?. Fransk: Fransk terminologi til for og imod et bestemt kontroversielt emne.

20 Metodisk kompetence At kende fagenes identitet, metoder og særegen argumentation 1. AP: Metasprog og fagterminologi (forskel på talesprog og skriftsprog). 1. til 6. AT: AT-forløb. 1. og 2. Drama og billedkunst: Portfolio som metodisk refleksionsskrivning. 1. til 6. Fransk: Præsentation af faglige mål i de enkelte forløb. Bevidsthed om sprogindlæring: lytte-, skrive-, tale-, læse-øvelser 2. AT: AT-Projektrapport over sidste AT-forløb i 1.g. 2. til 6. Samfundsfag: Faglig argumentation, mundtlig synopsis. F.eks. anvendelse af statistisk materiale kvantitativ metode. 3. og frem Musik: Lære teori om metode i musikfaget: Intern og ekstern analyse, betydningsanalyse, auditiv og visuel tilgang. 4. AT: AT-årsprøve synopsis 4. og 5. Naturvidenskabelige fag: Opstille forsøg, udtænke egne forsøg, overvejelse omkring hvilke fælder man kan falde i, i forbindelse med opstillingen af forsøg. 6. AT: AT-synopsis. Genrekompetence Bevidsthed om genrenormer og forventninger 1. NV og dansk: NV-artikel. 1. og frem NV og naturvidenskabelige fag: Bevidsthed om et naturvidenskabeligt budskab i rapport/journal, PP, artikel, planche, hjemmeside, essay, pjece (fx om elsparepærer). Definition på fx redegørelse, diskussion i naturvidenskab. 1. til 4. (for beg. 3. til 6.) Fransk: Eventyrforløb: faste vendinger og træk ved eventyr. Billedbeskrivelse: terminologi omkring billeder. Terminologi til præsentation af noveller, avisartikler, skuespil osv. 2. og frem Engelsk: F.eks. essay med analyse og fortolkning eller "write your own Romantic poem" eller "fairytale". 3. Engelsk og et studieretningsfag: Aflevering af english abstract sammen med fx fysikrapport. 3. og frem Musik: Kunne udvælge og formulere musikalsk analyse i prosa ud fra de musikalske parametre. 4. Dansk og et naturvidenskabeligt fag: naturvidenskabelig artikel. Strukturel kompetence At kunne udarbejde en velstruktureret og modtagervenlig besvarelse. Fx fastholdelse af den røde tråd, skabe sammenhæng mellem indledning og konklusion 1. og frem NV og naturvidenskabelige fag: Rapportens struktur, som er bygget op om at få forklaret løsningen på et problem. 2. til 6. Samfundsfag: Projektopgaver og til dels skriftlige eksamensopgaver og synopsis (sammenhæng mellem problemformulering og hypoteser samt konklusion - eksempelsynopser). 3. Dansk?: Meta-refleksionsopgave efter dansk-historieopgaven (medbringes til SRO-vejledning). 4. Dansk og historie: Dogmeprojekt (før SRO?). 5. Dogmeskrivning før SRP.?. Dansk: Forløb om metasprog- fagterminologi og tekstopbygning. Kohæsion og kohærens

21 Bilag 4. Eksempler på stilladserende opgavetyper. ENGELSK Det engelske abstract til SRP ØVELSE 1: A) Gå ind på følgende adresse og læs abstractet: B) Identificer dernæst hovedafsnittene i abstractet: Formål/problemstilling (hvad der undersøges) Anvendte metoderog evt. materialer/empiri /data (hvordan det gøres) Resultater og konklusioner (hvad der kom ud af undersøgelsen) ØVELSE 2: Sprogbrug (syntaks, ordvalg, stilleje) 1. Find eksempler på at forfatteren udtrykker sig objektivt og akademisk. 2. Kommenter på brugen af verbets tider (find eksempler). 3. Kommenter på ordvalg (find eks. på akademisk, objektivt og nuanceret, præcist ordvalg). 4. Kommenter på stilleje og giv eksempler. 5. Giver abstractet et overskueligt, forståelig og sammenhængende indtryk af opgaven? (begrund).

22 SAMFUNDSFAG Opgave 3a Løs nedenstående opgave, men før du skriver selve besvarelsen, skal du udfylde det vedlagte skema Kilde: STX082-SAA1 Hvad er citatets hovedbudskab? Tænkeskrivningsark i forbindelse med argumentationsopgave Citatets påstande Modargumentation (påstand + belæg) Faglig viden, der kan styrke modargumentation Skriv din besvarelse og aflever den til læreren sammen med det udfyldte skema.

23 SAMFUNDSFAG Handout 1 Høj grad af stilladsering: Opgave: Herunder finder du en besvarelse af spørgsmålet Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration (bilag A1) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2. Dele af undersøgelsen er skrevet. Færdiggør de resterende dele af undersøgelsen. Skriv derefter en konklusion der opsummerer undersøgelsen. For undersøgelsesopgaver må du ikke behandle bilagene en ad gangen. Du skal i stedet tage udgangspunkt i opgavespørgsmålet. I nedenstående besvarelse er der taget udgangspunk i kriterierne i bilag A1, og de relevante tabeller inddrages. Indledning: For kriteriet Danskhed og uddannelse: For kriteriet Forsørgelse: (Beskriv hvad tabel 2 viser om Forsørgelse) Tabellerne i bilagene omhandler alle integration i Danmark og er fra tre forskellige statistiske undersøgelser. Bilag A1 er fire kriterier for vellykket integration opstillet af regeringens tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark fra For hvert af disse kriterier anvendes tabellerne fra A2 til at besvare i hvor høj grad kriterierne er opfyldt. Tabel 1 viser om kriteriet om Danskkundskaber og uddannelse en generel stigning i uddannelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere. Man kan i tabellen se en stigning især blandt kvinderne fra 5% til 23%, men viser også, at ikke-vestlige indvandrere ligger under danskere i uddannelsesfrekvensen. Tabel 2 viser for kriteriet om Forsørgelse at For kriteriet Kontakt mellem udlændige og danskere. (Her kan flere tabeller bruges) For kriteriet Værdier og normer. (Her kan flere tabeller bruges) Både tabel 4, 1 og 2 omhandler Kontakt mellem udlændinge og danskere. Tabel 4 viser, at der er et markant fald i at hente ægtefæller i udlandet for mænd fra 68 til 40% og for kvinder fra 52 til 23% fra 2001 til Desuden viser tabel 4 at der er en markant kønsforskel, hvor kvinderne i langt højere grad vælger at gifte sig med danskere. Dermed er der en stigende kontakt mellem udlændinge og danskere. Dette understøttes af tabel 1, der viser en stigende uddannelsesfrekvens og af tabel 2 viser en stigende erhvervsfrekvens, hvilket begge vidner om en stigende kontakt til danskere. For kriteriet om værdier og normer Konklusion: (Konkluder på opgavespørgsmålet I hvor høj grad er kriterierne for vellykket integration opfyldt? Det kan konkluderes at

24 SAMFUNDSFAG Undersøgelsesøvelse: (Ledesætninger) Formål: Denne øvelse søger at træne eleverne i at undersøge. Øvelsen sigter på fagets sprogbrug. Didaktiske overvejelser: I hvert fag findes et bestemt sprogbrug kaldet fagets diskurs. Dette sprogbrug er forskelligt fra elevernes hverdagssprog, og er dermed noget der skal læres. Ledesætninger er de sætninger der i høj grad definerer det enkelte fags diskurs, og er dermed sætninger, der leder elevens skrivning ind i de rette baner. Med Marianne Dideriksens ord: sætningerne lægger op til samfundsfaglig tænkning om emnerne - de smitter ligesom af på hele opgaven. Elever for hvem fagets diskurs er mest fremmed, er de elever der har bedst gavn af at arbejde med ledesætninger. Det handler om at gøre dem bekendt med fagets sprog, ved dels at sætte dem til at læse tekster skrevet i fagets diskurs, og ved at sætte dem til at skrive inden for rammerne af fagets diskurs. Eleven læser i denne øvelse en besvarelse, hvor ledesætningerne er markeret, og får efterfølgende udleveret en oversigt over ledesætninger for genren. Derefter sættes eleven til at skrive en besvarelse. Denne besvarelse behøves ikke være inden for samme faglige emne, men kan være inden for alle emner. I denne øvelse præsenteres eleven for ledesætninger for genren undersøgelse, og ser dem anvendt i et eksempel på en undersøgelse. Herefter skal eleven gøre disse sætninger til sine egne, og begynde at bruge disse ledesætninger i sine egne besvarelser. Det er meget vigtigt at eleven får ejerskab over disse ledesætninger. Selvom sætningerne kommer fra læren, må eleven ikke føle, at det er lærens sætninger, og at han/hun skal opfinde sine egne. Kun nogle ledesætninger er genrespecifikke, mens mange ledesætninger går på tværs af genrerne. Her er et handout med ledesætningerne for genren undersøgelse samt de ledesætninger, der ikke er genrespecifikke.

25 SAMFUNDSFAG Handout 1 Ledesætninger Opgave: Læs nedenstående Undersøgelse. I teksten er ledesætninger markeret. Ledesætninger er specielt vigtige sætninger, der leder besvarelsen videre. Læg mærke til hvordan disse ledesætninger bruges. Når du har læst nedenstående undersøgelse skal du kunne forklare dens indhold til læren/din sidemand. På handout 2 finder du en samling af ledesætninger. Du skal bruge disse, når du skriver en undersøgelse. Du kan vende tilbage til eksemplet, og se hvordan ledesætningerne bruges, hvis du er i tvivl. Eksempel: Undersøg, i hvor høj grad kriterierne for vellykket integration(bilag A1) er opfyldt ifølge materialet i bilag A2. Tabellerne i bilagene omhandler alle integration i Danmark og er fra tre forskellige statistiske undersøgelser. Bilag A1 er fire kriterier for vellykket integration opstillet af regeringens tænketank om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark fra For hvert af disse kriterier anvendes tabellerne fra A2 til at besvare i hvor høj grad kriterierne er opfyldt. Tabel 1 viser om kriteriet om Danskkundskaber og uddannelse en generel stigning i uddannelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere. Man kan i tabellen se en stigning især blandt kvinderne fra 5% til 23%, men viser også, at ikke-vestlige indvandrere ligger under danskere i uddannelsesfrekvensen. Tabel 2 viser for kriteriet om Forsørgelse at ikke-vestlige indvandrere ikke i samme grad som danskere er selvforsøgende, men efterkommere nærmer sig danskernes selvforsørgelsesgrad. Desuden viser tabellen at jo yngre indvandrere og efterkommerne er jo større grad af selvforsørgelse. Både tabel 4, 1 og 2 omhandler kontakt mellem udlændinge og danskere. Tabel 4 viser, at der er et markant fald i at hente ægtefæller i udlandet for mænd fra 68 til 40% og for kvinder fra 52 til 23% fra 2001 til Desuden viser tabel 4 at der er en markant kønsforskel, hvor kvinderne i langt højere grad vælger at gifte sig med danskere. Dermed er der en stigende kontakt mellem udlændinge og danskere. Dette understøttes af tabel 1, der viser en stigende uddannelsesfrekvens og af tabel 2 viser en stigende erhvervsfrekvens, hvilket begge vidner om en stigende kontakt til danskere. For kriteriet om værdier og normer viser tabel 3 en overrepræsentation af mandlige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i kriminalitetsindekset, hvilket kunne vidne om forskelle i værdier og normer. Inddrages tabel 5 nuanceres billedet, da tabellen viser ens holdning mellem indvandrere og danskere til 3 af 4 værdispørgsmål, mens indvandrerne i højere grad end danskerne mener, at det er ydmygende at modtage penge man ikke har arbejdet for. Det kan konkluderes at specielt kriterierne om selvforsørgelse og overholdelse af landets love ikke er opfyldt, at alle udviklingstendenser i tabelmaterialet går i retningen af større opfyldelse af kriterierne, og at for uddannelsesfrekvens og for værdispørgsmål er kriterierne meget tæt på at være opfyldt. Samlet ser viser tabellerne dermed, at integrationen går i den rigtige retning og er tæt på at være opfyldt for flere af regeringens kriterier for vellykket integration.

26 SAMFUNDSFAG Handout 2 Ledesætninger Samling af ledesætninger: Ledesætninger til starten/indledningen af besvarelsen: Ledesætninger til selve besvarelsen: Ledesætninger til afslutningen/konklusionen af besvarelsen: - Det centrale i opgaveformuleringen er - For at besvare denne opgave vil jeg - Teorien siger at - Undersøgelser viser at - Tager man udgangspunkt i teorien om, så siger denne teori at - Denne teori viser dermed om dette emne, at - Dermed kan man sige, at.. - Bilaget viser at - Som bilaget påpeger - I bilaget skriver forfatteren at - Denne forklaring er baseret på - Den centrale forklaring er - Tekstens fokus er udtrykt i dette citat - På denne baggrund kan jeg sammenfatte, at - Svaret på opgaveformuleringen er dermed - Der er ikke et entydigt svar på opgaveformuleringen, men sammenfattende kan det siges at Genrespecifikke ledesætninger: Ledesætninger til - Tabellerne i bilagene omhandler alle undersøgelser: - Tabellen viser at - Begge disse tabeller omhandler... - De vigtigste tal i tabellen er - Man kan i tabellen se - Udviklingen fra er - Desuden viser tabellen - Samlet set viser tabellerne altså - Tabel 1 viser at, dette understøttes af tabel 2, der viser at - Tabel 1 viser at, inddrages tabel 2 nuanceres billedet, da tabel 2 viser at

27 DANSK Den danske stil Ledesætninger og andre karakteristiske formuleringer Litterær artikel Kronik Essay forløbskomposition billedplan og realplan Digtets komposition understøttes af Herved kommer fortælleren til at fremstå som utroværdig Én fortolkningsmulighed er, at forekommer at udtrykke en universalromantisk forestilling om På baggrund af de sproglige iagttagelser og digtets komposition kan man konkludere Sætter man digtet ind i samtidens litterære og ideologiske debat hovedsynspunktet modstridende opfattelser NN hævder, at skriver NN, mener NN, fremhæver NN argumentationen halter For det første ( ) og for det andet På den ene side., på den anden side.. Det er rigtigt, at.,men Meget taler for., men Nogle fremhæver, mens andre mener Derfor må vi konkludere Det kan ved første øjekast forekomme paradoksalt, at Alligevel må man spørge sig selv En udenforstående kan spekulere på Ved nærmere eftersyn I et andet perspektiv Man kan forestille sig, at Vi kan ikke uden videre afgøre

28 DANSK Stilladseringsopgave 1. På vej mod kronikken Første delopgave: Som lektie skal du læse teksten.. og skrive noter til dens hovedsynspunkt og undersynspunkter. Giv hinanden respons parvis på jeres noter og bliv enige om, hvad der er hovedsynspunkt og undersynspunkter. Skriv herefter selv en redegørelse for tekstens synspunkter på ca. 1-1½ side. Anden delopgave: Formuler problemstillingen i teksten. Udfyld nedenstående skema med argumenter for og imod problemstillingen i teksten. Pro Contra Stilladseringsopgave 2. Om at disponere I det skriftlige basiskursus i begyndelsen af 1g lærte du, at du skal planlægge din skrivning, så du ved, hvad du vil med de enkelte afsnit. På den måde sikrer du dig en rød tråd gennem besvarelsen. Samtidig vil det gå meget hurtigere at skrive selve opgaven, fordi du ved, hvad der skal stå hvor, og hvilke pointer du skal skrive dig frem til i de enkelte afsnit. Denne afleveringsopgave skal træne din evne til at strukturere en litterær artikel. Teksten, som skal danne udgangspunkt for opgaven, er folkevisen Torbens datter Opgaven består af din disposition til en litterær artikel om Torbens datter. Start med at læse venstre del af skemaet på næste side og skriv stikord til følgende punkter: Hvilke funktioner har en indledning? Hvad kan en form- og indholdsanalyse kan indeholde? Hvad kan perspektiveringen forholde sig til? Udfyld derefter højresiden. Vær opmærksom på at der ligger et stort forarbejde med tekstlæsning samt idefase og indsamlingsfase, inden du kan skrive din disposition. Desuden skal du fokusere på det kvalificerede valg, dvs. at enhver tekstiagttagelse skal føre et sted hen, den skal bruges til noget.

29 Indledning: Noter stikord til din indledning Hoveddel: Skal indeholde selve analysen og have en logisk rækkefølge for læseren Analysen skal bestå af en formanalyse og en indholdsanalyse En formanalyse kan indeholde: Noter i stikord hvad din formanalyse skal indeholde og vise En indholdsanalyse kan bestå af: Noter overskrifter på de kasser du vil arbejde med og skriv stikord til de enkelte kasser : Hvad skal der stå i dem, og hvad skal de vise? Husk: Du finder selv en fornuftig rækkefølge af de form- og indholdselementer, som du på baggrund af kvalificerede valg tager med. Afslutning: Skal samle trådene i en konklusion, sætte teksten i perspektiv og gerne give læseren noget at tænke over. Noter stikord til din konklusion og din perspektivering: Hvad vil du vise med den? Hvad skal læseren tænke videre over? Perspektiveringen kan forholde sig til:

30 Bilag 5. Eksempel på en opgaveformulering til en metarefleksionsopgave. Gennemlæs alle de danskafleveringer du har liggende i din portfoliomappe inkl. rettelser og kommentarer. Skriv herefter en tekst, hvor du besvarer følgende to spørgsmål: Hvad er dine styrker og svagheder i skriftlig fremstilling? Hvordan har du udviklet dig, siden du skrev din første danskaflevering? Din aflevering skal fylde ca. 200 ord.

Argumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation

Argumentationskompetence Introduktion til argumentationsbegreber og praktisk argumentation Semester Forslag til konkrete tiltag/opgaver Kompetence Teamets noter 1. semester Introduktion til skriveprocessens enkelte faser Tilegnelse af basale skrivefærdigheder som fx afsnitsinddeling og praktiske

Læs mere

Skriftlighedsstrategi på Egaa Gymnasium

Skriftlighedsstrategi på Egaa Gymnasium Skriftlighedsstrategi på Egaa Workshop tirsdag d. 9. oktober 2012 ved Lise Hansen, Vicerektor på Egå Disposition Før 2009 2009-12 Fremover Før 2009 deltagelse i uvm-konference 2006? oplæg på PR fokus på

Læs mere

Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG

Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG Progressionsplan for skriftligheden på ÅSG Siden sommeren 2010 har alle 1. g'ere afviklet en del af deres elevtid på skolen. Fra 2011 gælder det også 2. g'erne, og fra skoleåret 2012-2013 har alle skolens

Læs mere

Progressionsplan Langkær Gymnasium Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen

Progressionsplan Langkær Gymnasium Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen Progressionsplan Langkær Gymnasium 20-01-2011 Lene Birk Larsen Anders Hedegaard Kristiansen Jørgen Winther Lassen Indledning Ny skriftlighed defineres i Evalueringsrapporten om Ny skriftlighed således:

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Indledning Det nye i Ny Skriftlighed er, at der i bekendtgørelsen anlægges et bredere og mere helheds- og procesorienteret syn på skriftlighed. Foruden læreplanernes fagvinkel,

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning

Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Progression i de større skriftlige opgaver: Skrivekompetencer Problem- og opgaveformulering Litteratursøgning Vejledning Principper og fokuspunkter: Stilladsering Studieforberedende kompetencer Balance

Læs mere

Progressionsplan for det skriftlige

Progressionsplan for det skriftlige Progressionsplan for det skriftlige Skolens progressionsplan for det skriftlige bygger på det obligatoriske forløb om skriftlighed i dansk i 1.g/1.t og det skriftlige basiskursus inden for rammerne af

Læs mere

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer.

5. Retorik; skrive taler, hvor man inddrager argumentation og de forskellige appelformer. Skrivekompetencer Genrebevidsthed 1. Reproduktion: a. Lad elever reproducere genrer, fx i forbindelse med processkrivning. Eleverne kan bruge en eksemplarisk tekst (fx en undersøgelse, artikel etc.) som

Læs mere

Progressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium

Progressionsplanen som skrivemetro. Henrik Toft Fredericia Gymnasium Progressionsplanen som skrivemetro Henrik Toft Fredericia Gymnasium Baggrund FGs proces Selve Skrivemetroen og hvad så? Problemer (og løsninger?) Spørgsmål & kommentarer Diskussion / erfaringsudveksling

Læs mere

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium

Tværfaglig akademisk skrivning. Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Gymnasium Tværfaglig akademisk skrivning Middelfart 27.januar 2011 Birgitte Darger, Helle Lyngbye, Jasper Holm Det frie Projekt med Ørestad og Det frie A. Fokus på hvordan vi hjælper eleverne med den akademiske

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks

Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Progressionsplan for fællesfagligt skriftligt arbejde i nv og ks Fag Naturvidenskabelig faggruppe Kultur-og samfundsfaggruppen Placering Overordnet målsætning Delmål Afsluttende evalueringsopgave udarbejdes

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter nytter det noget? Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde

Læs mere

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering SKRIV I DANSK 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering Stx-bekendtgørelsen fra 2010 Multimodalt blik på skriftligt arbejde 90 Stk. 2: Skriftligt arbejde kan have form af

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version)

De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) A A L B O R G K A T E D R A L S K O L E De flerfaglige forløb på vej mod SRP (Elev-version) Introduktion til flerfaglige forløb Verden er ikke skarpt opdelt i fag og ifølge læreplanen skal fagene i gymnasiet

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013

Skrivning i dansk. Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder. Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Skrivning i dansk Hvordan og hvorfor? - Autentiske genrer og skrivemåder Oplæg ved Dansklærerforeningens skolebaserede kurser 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter

Læs mere

Afrapportering af tværfagligt-skriveprojekt, OEG/DfG

Afrapportering af tværfagligt-skriveprojekt, OEG/DfG Afrapportering af tværfagligt-skriveprojekt, OEG/DfG Projektets overordnede mål: Projektet har haft til formål at tænke en stilladssering i arbejdet med større skriftlig opgaver i samarbejde med en aftager

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Ny skriftlighed - fra sms til SRP

Ny skriftlighed - fra sms til SRP Ny skriftlighed - fra sms til SRP Progressionsplan for det skriftlige arbejde Projektnummer: 125520 Vi skal lære eleverne at skrive - i stedet for gentagne gange at konstatere og meddele dem, at det kan

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Skriftlighed i græsk og latin

Skriftlighed i græsk og latin Skriftlighed i græsk og latin FIP i græsk og latin, 23. marts 2017 Workshop Disposition Reformens fokus på skriftlighed Skrivning i græsk og latin - Skrivning som faglig formidling - Skrivning som del

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2015 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan

Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan Støvring Gymnasium Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. studievejledning Planlægning, notatteknik læringsstrategi

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan

Censorvejledning engelsk B, HF 2017-læreplan Maj 2019 Line Flintholm, fagkonsulent line.flintholm@stukuvm.dk 33 92 53 83 Indholdsfortegnelse... 1 Det skriftlige opgavesæt HF B... 1 Bedømmelsen af opgaven... 1 Hvad prøves der i?...2 Prøver i opgavens

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Tilføj hjælpelinjer: Dansk-historieforløb

Tilføj hjælpelinjer: Dansk-historieforløb Dansk-historieforløb Dansk-historieforløb Introduktion og uddybning af nye rammer og regler herfor Ikke fokus på stilladsering af det skriftlige produkt() DHO i kontekst historie A: I slutningen af 1.g

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, måj-juni 2015 SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Skrivning i alle fag

Skrivning i alle fag Skrivning i alle fag Hvorfor og hvordan? - Oplæg ved Århus Statsgymnasium, 18. april 2013 Af Sophie Holm Strøm, afdelingsleder HF og VUC Fyn, Svendborg Forfatter til Skrivning i alle fag og Skrivning i

Læs mere

Studie- og kompetenceplan

Studie- og kompetenceplan Studie- og kompetenceplan 1. Selvstændig læring, studiemetodik Arbejdsvaner: Planlægning, notatteknik læringsstrategi 1 - planlægge sine aktiviteter og lektielæsning. - kende til basal notatteknik både

Læs mere

SKRIFTLIGHED. Konference for lærere i Afsætningsøkonomi. Nyborg, den 16. april 2015

SKRIFTLIGHED. Konference for lærere i Afsætningsøkonomi. Nyborg, den 16. april 2015 SKRIFTLIGHED Konference for lærere i Afsætningsøkonomi Nyborg, den 16. april 2015 Disposition: 1. Elevernes skrivekompetencer og den uddannelsespolitiske dagsorden 2. Styredokumenter og intentionen med

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2A Indholdsfortegnelse 1. Klassen......3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år........4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD LANGKAER GYMNASIUM / HF / IB WORLD SCHOOL Studieretningsprojekt 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning 2 Tidsplan Dato Aktivitet Du skal 8/10 Valg af fag og overskrift for SRPemnet

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium. Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet

Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium. Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet Skriftlighed på Munkensdam Gymnasium Hvad har vi gjort? Udvikling og implementering af projektet Projektets mål At udarbejde progressionsplaner for fagene og for de store skriftlige opgaver At skabe en

Læs mere

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning

Større Skriftlig Opgave 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning Større Skriftlig Opgave 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning Tidsplan Dato Aktivitet Du skal Tale med din lærer om emnet, inden 8/10 Valg af fag og overskrift for SSO du vælger

Læs mere

DHO-plan til lærerne

DHO-plan til lærerne DHO-plan til lærerne 2017-18 For langt de fleste elever er DHO første gang, de skal skrive en længere sammenhængende fremstilling. Fra grundskolen er de vant til at arbejde projektorienteret, skrive synopser

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

FIP-kursus i samfundsfag

FIP-kursus i samfundsfag FIP-kursus i samfundsfag Mål: Inspirere til faglig udvikling i praksis elever får et endnu bedre udbytte 5 bud på indsatsområder i oplæg og workshops Hvilke/hvilken faglig udvikling vil vi foreslå hjemme

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier 1 Projekt om gymnasiefremmede unge I danskgruppen på Langkær Gymnasium og HF har vi i forhold til projektet om gymnasiefremmede unge især fokuseret på ét initiativ: Stilladssering (model-læring) i forbindelse

Læs mere

Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011

Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011 Italesæt din tavse viden! En workshop om skriftlighed på Nørre Gymnasium 26. jan 2011 Vi er Sine Drimer Berg, Vordingborg Gym & HF, adjunkt i engelsk og historie Christine Boas Dabelsteen, Nørre G, adjunkt

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013

Skriftlighed i studieområdet. Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Skriftlighed i studieområdet Ellen Krogh Syddansk Universitet Randers og Odense 6. og 7. februar 2013 Forskningsfront og udgangspunkt Skrivning udvikles og læres som en del af de faglige læreprocesser

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium

Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium Grenaa Gymnasium Juni 2012 Kompetencemål for STX og HF på Grenaa Gymnasium I. Indledning Eleverne skal i løbet af HF eller STX uddannelsen på Grenaa Gymnasium tilegne sig faglige kompetencer, almene studiekompetencer

Læs mere

Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet

Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet Faglig udvikling i praksis Studieretningsprojektet FIP1819-68b d. 6. februar på Aarhus Akademi FIP 1819-68a d. 7. februar på Ørestad Gymnasium Faglig udvikling i praksis i studieretningsprojektet, 2019

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG

Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG Det er teamets opgave at sikre, at klassen møder både naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag i de flerfaglige forløb. Det er dog ikke

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Studieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger

Studieretningsopgave Regler og praktiske. oplysninger Studieretningsopgave 2019 Regler og praktiske oplysninger Fra d.28.1 1.3 skal du udarbejde en studieretningsopgave, SRO. Formål - Træning til studieretningsprojektet. - At arbejde med basal videnskabsteori

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du

Læs mere

Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng. Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium)

Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng. Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium) Fællesfaglig og faglig skrivning Ideer til sammenhæng Odense, oktober 2011 Birgitte Darger Det frie Gymnasium (i projekt med Ørestad Gymnasium) Hvad skal I høre om 1. Byggesten i arbejdet med skriftlighed:

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Skriftlighedsstrategi på Egaa Gymnasium

Skriftlighedsstrategi på Egaa Gymnasium Skriftlighedsstrategi på Egaa Oplæg 26. oktober 2011 på Konference om ny skriftlighed, Odense ved Lise Hansen, Vicerektor på Egå Disposition Før 2009 2009-11 Fremover Hvad er ny skriftlighed 2005 reformen

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Studieplan For H1B GHS 2010/11

Studieplan For H1B GHS 2010/11 Studieplan For H1B GHS 2010/11 1 2010/11 H1B Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i H1B. Den indeholder elementer, som rækker længere frem end til afslutningen af grundforløbet,

Læs mere

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag

Læs mere

VUC Nordjylland, Aalborg

VUC Nordjylland, Aalborg Eksamensprojektet er en tværfaglig eksamensopgave, og karakteren for den indgår som en selvstændig karakter på eksamensbeviset. Formålet med projektet er, at du skal have lejlighed til at arbejde tværfagligt

Læs mere

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E

Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Studieplan 2. år Skoleåret 2015/16 for HH2E Indholdsfortegnelse 1. Klassen... 3 2. Tilrettelæggelse og koordinering af undervisning på 2. år... 4 3. Pædagogiske fokuspunkter... 6 4. Klassens studiemiljø

Læs mere

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14

Elevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14 Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 3g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/ 2013 Elevhæfte for årgang 2011-2014 3g erne vises dette hæfte (august 2013) Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann

Skriftlige genrer i fagligt samspil. Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Fagligt samspil November 2007 Bjørn Grøn og René Bühlmann Skriftlige genrer i fagligt samspil Skrivning som redskab og kommunikation Afsenderen Modtageren Meddelelsen

Læs mere

AT for 3 årgange 2014-15.

AT for 3 årgange 2014-15. AT for 3 årgange 2014-15. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Introduktion til AT Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter Titel: Mad og mennesker uge 39 for Klassens lærergruppe introducerer AT med fokus på

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

Ny skriftlighed - Matematik

Ny skriftlighed - Matematik Ny skriftlighed - Matematik Indhold Andres tanker og ideer:... 2 Andre nyttige links:... 2 Kompetencer:... 2 Eksempler på opgaver der træner forskellige kompetencer... 3 Eksempel 1: Opgaveløsning med forskellige

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

AT for 3 årgange

AT for 3 årgange AT for 3 årgange 2013-14. AT forløb 1.g 2.g 3.g Introdag i Titel: Kulturmøder og kulturkonflikter med Titel: Kampen for det gode liv uge 39 fokus på integration. Placering: I uge 38 vælges fag og i uge

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere