Pizza Gate-sagen - når der handles på falsk vidensgrundlag

Transkript

1 Fake News Den amerikanske prænt Donald Trump udtalte ved sin første pressekonference som prænt til en journalist; You are Fake News. Begrebet bruges i dag i flæng. Det stigende fænomen dækker desuden over en helt ny økonomisk og politisk tendens, som ses i de sociale medier. Pizza Gate-sagen - når der handles på falsk vidensgrundlag Pizza Gate-sagen foregik under det amerikanske præntvalg og handler om en ung mand, der tog sagen i egen hånd men handlede på et falsk vidensgrundlag. Omdrejningspunktet for affæren var en falsk historie, som blev delt hyppigt på de sociale medier om en populær pizzarestaurant i Washington D.C.. Ifølge rygtet var restauranten involveret i et større børneporno-netværk med Hillary Clinton i spidsen. Historien var så populær, at»jeg en overgang talte fem nye tweets om Pizzagate i minuttet,«fortalte restaurantens ejer, James Alefantis, til New York Times. Men den grusomme pædofili historie, var purre opspind. Det var Edgar Welsch, en 28-årig mand fra North Carolina ikke i stand til at gennemskue. Han havde pakket bilen med skydevåben og satte kursen mod Washington D.C. for at selv-efterforske sagen. Da han ankom til restauranten, gik han bevæbnet ind ad døren. Her affyrede han skud og pegede et gevær mod en medarbejder. Heldigvis ramte han ikke nogen. Medarbejderen nåede at flygte og slå alarm. Politiet ankom og fik anholdt Edgar Welsch. Affæren var kulminationen på en lang og overophedet præntkamp i 2016, hvor Fake News florerede i et omfang, der ikke er set før. 1 af 7

2 Hvad er Fake News? Fake News er historier bygger på et falsk grundlag, dvs. der er historier opdigtet til en bestemt lejlighed med et bestemt formål. Det kan være som led i marketing og reklame; flere klik giver mere synlighed. Eller det kan være i politisk propaganda, dvs. historierne har til formål at ændre en folkestemning. Historiernes formål kan være Clickbate, altså en slags madding for at opnå høj trafik på nettet. Derudover findes der såkaldte Pranks, dvs. jokes, der bygges op om falske historier. Et godt eksempel er Rokokoposten, der bevidst laver sjove, men falske nyhedsindlæg. Særlig komplekst bliver det, når det bliver vanskeligt at skelne mellem en prank og alvor. I sager, der involverer flere tolkninger, er det vigtigt at undersøge og se sagen fra flere perspektiver. Et eksempel er en en opsigtsvækkende video, hvor YouTube-stjernen Adam Saleh smides af et fly, der ejes af flyselskabet Delta. Begrundelsen var ifølge YouTuberen, at han havde talt arabisk med sin medpassagerer og over telefon med sin mor. Det havde afstedkommet frygt og klager fra de andre passagerer og flypersonalet havde reageret ved at eskortere dem ud af flyet. Efterfølgende oplevede flyselskabet en Shitstorm bl.a. via hashtagget #BoycuttDelta. Fra et andet perspektiv lyder det, at flyselskabet ganske rigtigt fik ombooket to passagerer inklusiv Adam Saleh efter klager om højrøstet opførsel. Vidner fra flyet kan ikke genkende, at stjernen skulle have snakket arabisk i telefonen med sin mor og YouTube-stjernen har tidligere gennemført forskellige pranks på fly. YouTuberen lever altså af at opnå likes og tjene penge på at lave underholdende videoer, der forarger og vækker opsigt. Men Adam 2 af 7

3 Saleh fastholder, at episoden ikke var en del af en Prank, men derimod en virkelig hændelse. Mens nogle falske nyheder bliver produceret med vilje med et politisk eller økonomisk formål, så opstår falske nyheder også på grund af misforståede tolkninger. Et godt eksempel på dette er en historie, der startede på twitter under den amerikanske valgkamp om betalte demonstrationer mod Donald J. Trump i byen Austin, USA. En 35-årig mand tog billeder af en lang række af busser, der holdt udenfor byen. Uden at få undersøgt sagen til bunds tolkede han bussernes tilstedeværelse som en del af demonstrationen. Herefter postede han et tweet om betalte demonstranter, der var blevet fragtet til byen med et stort antal busser. Men sagen var, at busserne var betalt af et internet firma, der holdt en konference for ca deltagere. Ikke desto mindre udviklede historien sig til en national konspirationsteori, som Trump og andre neokonservative websites var med til at fremme. Tweetet blev delt mindst gange på Twitter og mere en gange på Facebook. Da manden fra Austin blev bekendt med sin fejl, trak han sin historie tilbage og bekendtgjorde, at han havde taget fejl. Lige lidt hjalp det. Til sammenligning havde denne historie 29 retweets and 27 likes efter en uge.hvorfor eksisterer Fake News? Hvorfor eksisterer Fake News? Vi får i dag vores nyheder via mange forskellige kanaler. Men mange bruger eksempelvis Facebook som eneste nyhedskanal. Både politikere og andre kendisser, men også almindelige mennesker har gennem de sociale medier fået en direkte kanal ud til mange. 3 af 7

4 Alt kan derfor ende med at gå viralt, hvis vi falder for det. Dermed har Fake News mulighed for at blive spredt uden, at der er nogle til at kontrollere kilden først, som ellers er journalistens opgave. stockvault.net Men hvis vi ikke selv som modtagere af nyheder havde interesse i at læse sensationsprægede historier, så eksisterede Fake News ikke og ville ikke være et problem, fordi ingen faldt for dem. Det betyder, at afsenderne af de falske historier skal have et publikum for, at de bliver delt og liked og på den måde går viralt. Samtidig mener flere forskere at vi er alt for uopmærksomme, ukritiske og ofte har hovedet under armen, når vi færdes på de sociale medier. Interessen for at komme bagom nyhedskilderne og undersøge dem til bunds ligger på en lille sted blandt de fleste. Dette vidner debattråde med heftige diskussioner om, hvor følelser ofte står først i køen foran den kildekritiske fornuft. Vi har desuden en tendens til at godkende information, der understøtter vores holdninger og interesser. Vi finder nyheder fra vores venner eller dem der er skræddersyet til vores interesser mere troværdige, mener forskerne. Den manglende kildekritik eller kritiske distance forværres af, at vi har svært ved at sortere i de mange nyhedskilder, der findes. Alle delinger, likes, Retweets osv. spiller en rolle i udbredelsen af nyheden og dette er med til at tilsløre eller finde tilbage til den oprindelige kilde. Man kan derfor tale om en digital jungle, der tilbyder godt vækstmiljø for Fake News. 4 af 7

5 Hvem har interesse i Fake News, og hvordan bliver de virale nyheder? Fake News har ofte en politisk interesse og skabes for at præge og ændre holdninger. Desuden handler Fake News som nævnt om at tjene penge gennem annoncenetværk og internettrafik. Mange firmaer, YouTubere, politikere og kendte spekulerer derfor i, hvordan de kan få sensationsprægede historier - sande eller falske - til at gå viralt for at få omtale, et større publikum og i nogle tilfælde flere reklamepenge. stockvault.net I den amerikanske valgkamp i 2016, blev der skabt et hav af falske historier og konspirationsteorier især fra Trump- tilhængere rettet mod modkandidaten Hillary Clinton. Eksperter peger her på, at de falske historier har haft stor indflydelse på valgets udfald. Men vi kender også fænomenet i dansk sammenhæng, hvor falske historier har ført til heftige politiske debatter. Eksempelvis historien om Helle Thorning Schmidts mands betalte ferierejser fra den danske statskasse eller historien om en flygtning, der sparkede en gravid i maven på Rødby-Puttgarden-færgen 5 af 7

6 Fake news som propagandavåben You are fake news udtalte Donald Trump som nævnt til en journalist. Siden har Trump brugt sætningen et utal af gange overfor de amerikanske medier. Til kvalmegrænsen er en ofte brugt propagandateknik. Den går i sin enkelthed ud på, at hvis man fortæller en løgn og bliver ved med at gentage den, vil folk til sidst komme til at tro på den. Så jo flere gange, en pointe nævnes, nærmest til kvalmegrænsen, jo mere sandsynligt er muligheden for at folk tilsidst begynder at tro på den. Fake News som politisk våben, kan også indgå i en særlig form for kommunikationstrategi. Filosoffen Harry G. Franfurt bruger her begrebet Bullshit. For afsenderen af Bullshit er sandheden underordnet, da afsenderen ikke behøver at overbevise nogen om noget faktuelt. Afsenderen har derimod til hensigt at tegne et bestemt billede af sig selv gennem historierne og her er sandhedsværdien af mindre betydning. Fake News kan her bruge til at give omgivelserne et billede af, at man eksempevis er en hård politiker, der slår ned på kriminalitet eller har en stram udlændingepolitik. Eller omvendt kan falske historier være med til at understøtte et billede af, at man har en omsorgsfuld ældrepolitik. 6 af 7

7 At bruge falske historier som led i propaganda er ikke ny. Falske historier forklædt som sande, har gennem historien været skyld i flere millioner menneskers død. Sådan byggede eksempelvis nazisterne sin kampagne op mod jøderne med en løgn om jøders nedarvede nederdrægtighed og nærighed. Alligvel findes der en forskel på spredning af falske historier i dag og dengang. Dengang blev propaganda og falske historier skabt af de forskellige europæiske statsledere, som et vigtigt led i den statskontrollerede propaganda. I dag og med Fake News som en stigende tendens, er propaganda blevet allemandseje. Alle kan drage fordel af interaktionen på sociale medier og udnytte de sociale mediers algoritmer til spredning af historier. Omvendt har den klassiske propaganda og internettets overflod af falske historier mange ligheder. Begge skabes med henblik på at forvrænge sandheden og bruge følelserne til at overtale andre. Men også det at appellere til fornuften og logikken er et brugt propagandavåben. Nazisterne satte eksempelvis en udstilling op om jøderne i München i 1937 med titlen Der Ewige Jude. Udstillingen havde til formål i en videnskabelig form, at vise jøderne som undermennesker. I dag findes falske nyheder forklædt som videnskabelige artikler eller forklædt som en journalistisk nyhed i stil, layout, typografi og ofte anført med etablerede nyhedermediers logo. Plakat fra udstillingen Der Ewige Jude, som blev sat op i 1937 Af Unknown (Pseudonym: Hans Stalüter / Horst Schlüter) [Public domain], via Wikimedia Commons 7 af 7