GRY CLASEN MADS VESTERAGER MADSEN LÆRERVEJLEDNING. Sprog i Livet på

Transkript

1 GRY CLASEN MADS VESTERAGER MADSEN LÆRERVEJLEDNING Sprog i Livet på

2

3 LÆRERVEJLEDNING Sprog i Livet på GRY CLASEN MADS VESTERAGER

4 Lærervejledning Sprog i Livet på Copyright Gry Clasen, Mads Vesterager Madsen og Videnscenter for Integration, Havneparken 2, 7100 Vejle; Tlf: vifin@vejle.dk; Grafisk design & layout: Mirsada Oprasic, VIFIN Tryk: Schweitzers Bogtrykkeri, Vejle ISBN Kan bestilles ved henvendelse på Videnscenter for Integration

5 Indhold Den pædagogiske idé bag prototypen Målgruppen Læringssyn Deltagerforudsætninger og fysiske rammer Konkrete formål med materialet Temaer Undervejs i forløbet Prototypens opbygning Temaer Det kreative rum Vejledning til temaet arbejde Mindmap Mindmap få ideer og fokuser Mindmap støtte i et sprogligt forløb Arbejdets historie de sidste 200 år med fokus på i dag Værdispil Værdispil lige til at kopiere Tag stilling kulturen på arbejdspladser Bring virkeligheden ind på skolen Det videre arbejde Supplerende litteratur og cd-rommer Fortællinger

6 Vejledning til temaet kærlighed Kærlighed Forslag til aktiviteter på holdet Dictogloss en slags genfortælling i grupper Alternative temaer Læs mere om kærlighed Link Aktiviteter på nettet Frilæsning Litteratur og link

7 Forord dsa-com-projektet udvikler et webbaseret læringsunivers med materiale til undervisning i dansk som andetsprog. Materialet fi ndes på portalen Det er gratis for alle interesserede brugere. dsa-com sigter mod at give tosprogede på forskellige uddannelsesinstitutioner mulighed for at lære det danske sprog på fl eksible måder. Der er fokus på individuelle læringsstrategier. dsa-com bygger bro til arbejdsliv og samfund og sikrer en glidende overgang til kursistens videre læring i uddannelse eller arbejdsliv. Hensigten med projektet er, at det skal give undervisere i dansk som andetsprog et forum for samarbejde, vidensdeling og kommunikation på tværs af institutioner og arbejdspladser. Det er ligeledes hensigten, at interesserede undervisere med tiden tilbydes et kursus i at blive superbrugere med udvidet adgang til portalen. 17 institutioner samarbejder i projektet om at give voksne tosprogede en fl eksibel mulighed for at styrke deres kompetencer. Sprogligt, fagligt og kulturelt. dsa-com er et projekt støttet af Den Europæiske Socialfond. Videnscenter for Integration i Vejle står for projektet. Denne vejledning er i nuværende form rettet mod dsa-com prototypen, som blev udviklet tidligt i projektforløbet. Materialet som præsenteres heri vil mere eller mindre direkte blive overført til den endelige portal. Dette betyder, at materialet kan ændre udseende, men de bagvedliggende pædagogiske og didaktiske overvejelser vil forblive intakte. Se prototypen på og læs mere om projektet på Lærervejledningen fi ndes også på: dsa-com modtager gerne ideer og kommentarer. 7

8 Den pædagogiske idé Ideologien bag projektet er at udvikle materialer, der understøtter kursistens individuelle arbejde i form af forskellige aktiviteter, og i lige så høj grad understøtter diskussioner, gruppearbejde, interaktion med samfundet, dialog m.v. Underviseren spiller således en central rolle. Materialet i prototypen har til hensigt at fungere som springbræt for videreudviklingen af materialer til dsa-com. Det betyder, at prototypen bliver udgangspunkt for dialog og refl eksion ikke kun for kursisten, men også for underviseren, der med afsæt i prototypen har mulighed for at kunne præcisere behov og ønsker i relation til computerstøttet undervisningsmateriale. Disse tanker og refl eksioner er afgørende for, at det materiale, der udvikles, bliver vedkommende og relevant i konkrete læringssituationer. Målgruppen for prototypen Den primære målgruppe for det foreliggende materiale er deltagere på Danskuddannelse 2 og 3, og i en vis udstrækning deltagere i forberedende voksenundervisning (FVU) og lignende. Senere folder vi materialet ud, så det dækker en bredere målgruppe. Dele af det eksisterende materiale for eksempel nogle af hverdagsteksterne og billedsiderne vil dog kunne bruges allerede på Danskuddannelse 1. Læringssyn Det er intentionen, at store dele af materialet kan anvendes til selvstændigt arbejde eller pararbejde. Men det fulde udbytte af materialet opnås først, når arbejdet ved pc en kombineres med aktiviteter og undervisningsforløb i klassen. Det er i klassen, at den mundtlige side af sprogtilegnelsen for alvor fi nder sted og bliver understøttet. Og det er her, læringen sker i en social og (forhåbentlig positiv) følelsesmæssig sammenhæng 8

9 (jfr. Knud Illeris defi nition på læring som en integreret proces med kognitive, sociale og emotionelle sider i Læring aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx. Roskilde Universitetsforlag, 1999). I udviklingen af materialet bestræber vi os på at tilgodese både de sproglige og kulturelle kompetencer. Vi overvejer og diskuterer, hvordan man kan arbejde med forforståelse, afkodning, reproduktion, produktion og automatisering. Vi diskuterer, hvordan samarbejdet i det virtuelle rum kan tilgodeses. Vi skæver til de forskellige læringsstile. Vi stræber efter, at materialet skal være enkelt, overskueligt og udnytte de styrker, arbejdet ved pc en åbner (adgang til billeder og lyd, støttefaciliteter, mulighed for manipulation med sprog og indhold, mulighed for kontrol af ens arbejde, mulighed for at spille og lege, differentiering i krav og niveauer samt adgang til relevante link som inspiration til at søge, lege, øve, hente oplysninger osv. på nettet). Intentionen er, at det skal være et vedkommende og varieret input i form af tekster og billeder, der udfordrer elevernes refl eksionsevne. Der er både lukkede opgaver med et rigtigt/forkert svar og opgaver, som lægger op til diskussion, og som derfor peger ud mod gruppe- eller klassearbejde. Samtidig er vores intention, at teksterne er eksemplariske i forhold til deltagernes hverdag. De skal være relevante og give afsæt for læring, sproglig som personlig. Og det lærte skal være umiddelbart brugbart i deltagerens hverdag. Det kan så diskuteres, hvor tæt vi er kommet på denne intention i prototypen, og hvad vi kan gøre i den videre udvikling. I sin opbygning og i sit indhold prioriterer materialet de mange vinkler og muligheder snarere end en stringent opbygning og en klar og entydig tilgang til undervisning og læring. I ordvalget i de grammatiske forklaringer har vi tilstræbt at bruge Dansk Sprognævns anbefalinger, som er en blanding af danske og latinske begreber (se: 9

10 Deltagerforudsætninger og fysiske rammer Det forudsættes, at deltagerne har et grundlæggende kendskab til computeren herunder tekstbehandling og viden om, hvordan man navigerer, og at man kan disponere over computere med internetadgang et par timer hver dag. Der er behov for at kunne bruge et digitalt kamera og eventuelt en scanner. Det er forudsat i testoplægget, at deltagerne kan tilbringe 11 timer om ugen foran computeren individuelt og i mindre grupper. Konkrete formål med materialet er, at deltagerne: Styrker deres kommunikative kompetencer mundtlige og skriftlige Får kendskab til de temaer, som nu ligger i prototypen, gennem specifikke historier Øger deres samfundskendskab Kan bruge den viden, de i forvejen sidder inde med og mulighederne for at drage sammenligninger til egen kultur, og dermed opnå en øget forståelse for dansk kultur Forholder sig reflekterende og åbent gennem kreativt sprogligt arbejde ud fra lyst og behov. Målene for prototypen er: At teksterne kan danne grundlag for diskussion og stillingtagen og dermed bliver meningsdannende. At kursisterne får bevidsthed om adfærd gennem arbejdet med skrevne og uskrevne regler, integration, arbejdspladskultur etc. At kursisterne får mulighed for at læse tekster på flere planer. Det vil sige, at de også lærer at læse det, som står mellem linjerne. At inspirere deltagerne til selv at producere tekster ved at bruge arbejdsmetoder fra Procesorienteret skrivning. At styrke deltagernes evne til at aflæse billeder. 10

11 Temaer Temaerne er valgt, fordi de er almenmenneskelige. Der er altså tale om områder, alle har viden om og erfaringer med, og som de derfor kan forholde sig til. Her foregår handlingerne i en dansk kontekst. Det er konkrete eksempler, som skal inspirere den enkelte lærer og deltagerne til at bruge og teste de elementer, der passer til klassens niveau samt og lærerens og deltagernes temperament. Undervejs i forløbet Kursisternes tekster skrives på computeren, sendes til læreren eller bringes ind i klasserummet. De rettes, udskrives og samles evt. i et temahæfte, som man kan læse i klassen. Andre klasser kan måske have fornøjelse af at arbejde med, og materialer kan udveksles mellem skoler over nettet. 11

12 Prototypens opbygning På forsiden fi nder du login og nyheder. Inden du kan logge ind, skal du oprettes som bruger. For at oprette en ny bruger kan du klikke på ny bruger i login-vinduets nederste venstre hjørne. For at blive oprettet som underviser skal du på klikke på opret som underviser. Der vil blive lagt nyt materiale ind 1-2 gange om ugen. 12

13 Temaer Når man er logget ind i, kommer man ind på temaer. Under dette menupunkt kan man vælge mellem to temaer: arbejde og kærlighed. Når man åbner for historien, får man følgende muligheder: Der er mulighed for at få teksterne læst op ved at klikke på trekanten ud for de enkelte afsnit. Ordbogsopslag. Er ordet allerede registreret, kommer en dialogboks med en relevant forklaring. Det er desuden muligt at lave et slags interview med novellernes hovedpersoner at stille en række på forhånd fastlagte spørgsmål og få de tilhørende svar. Der er åbne øvelser af mere kreativ karakter under punktet Skriv selv (fx skriv videre på en indledning). Det er muligt at indsætte billeder i sin tekst. 13

14 Under punktet Grammatik er der lukkede grammatiske øvelser med fastlagt feedback. Der er hjælp at hente i arbejdet fortrinsvis i form af grammatiske forklaringer. * Punktet Videre arbejde dækker over forskellige øvelser fx at skrive en dialog. Men der kan også være arbejdsspørgsmål, som deltageren kan løse ved at klikke på forskellige hyperlink og gå på nettet. * Her ligger også (lidt misvisende) udtaleøvelser. I stedet for at forklare mere detaljeret om funktionerne og øvelserne vil vi opfordre jer til at gå på opdagelse på websiden og lave nogle af øvelserne. Se fx Min ordbog og Mine øvelser, når du har arbejdet et stykke tid. 14

15 Det kreative rum Under punktet Det kreative rum i hovedmenuen fi nder du dette skærmbillede: Byg en familie handler om kulturforståelse, argumentation og oplæg til diskussion i klassen. Samtidig fungerer opgaven som udgangspunkt for en skriveproces, der har et forlæg, man selv har valgt. Byg en historie er et oplæg i billeder, lyd og tekst, som gerne skulle fungere som et godt udgangspunkt for en kreativ skriveproces. Kryds og bolle giver mulighed for, at deltageren sammen med en anden kan spille med udgangspunkt i spørgsmål opdelt i fi re kategorier. Og igen prøv selv funktionaliteten. 15

16 Vejledning til temaet arbejde Når man åbner et nyt emne, er det en god idé, at man på klassen eller i grupper indleder med at udarbejde mindmaps. Mindmap Mindmap bygger på associationsrækker og nøgleord. Deltagerne lærer derigennem at fi nde, få fokus og struktur på ideer. Metoden styrker hukommelsen og hjernens kapacitet. At arbejde med mindmap er det samme som at inddrage deltagernes forforståelse og forhåndsviden. Det kan være en motivationsfaktor. Ideen Deltagerne skal gennem mindmap: aktivere deres viden og erfaringer blive bevidste om deres kompetencer opnå forståelse af læringspotentialet i mindmaps arbejde med idéudvikling lære at fokusere gennemleve en arbejdsproces evaluere sig selv ved at tage deres mindmap frem under og i slutningen af forløbet Læs mere og se eksempler på: Man kan arbejde med mindmap på fl ere forskellige måder. 16

17 Her beskriver vi to anvendelsesmuligheder: 1. Mindmap som redskab i en idéudviklingsfase, hvor man skriver alle ideer ind i mindmappet og derefter sætter man fokus på, hvilke ideer man vil bruge i det videre arbejde ideer & fokus 2. Mindmap som støtte i arbejdet med sproget og arbejdsprocessen sprogligt forløb selvstændighed status spændende arbejdsopgaver farligt arbejde oplæring af andre - ansvar - - maskiner skal passes kan gå galt larmer skal holde tempo med kolleger møde nye mennesker et rigtigt arbejde møde danskere komme ud - -fabriksarbejde - akkord træning/ oplæring travlt bestemmer selv løn ikke for lidt og ikke for meget tale sproget solidaritet kontingent fagforening - - arbejdstøj status tilhørsforhold Mindmap få ideer og fokuser Hvis holdet ikke allerede kender metoden, introduceres den. Det mindmap, der præsenteres herunder, er rettet mod mindmap skabt i fællesskab med andre. Mindmap kan også fremstilles individuelt som en måde at skabe overblik over et tema eller en problemstilling. Læs mere om mindmap til individuelt brug på siden: Holdet laver et fælles mindmap på tavlen med deres erfaringer vedr. arbejde eventuelt ud fra spørgsmålene: Hvad er arbejde? Hvilke erfaringer har vi med det at arbejde? Hvad betyder arbejde for dig? 17

18 Kan arbejde undværes? Og det sorte arbejde? Foran computeren Hver deltager laver sit eget mindmap med individuelle arbejdserfaringer. De teknologiske kan evt. lave deres egne elektroniske mindmap (man kan downloade et enkelt program til formålet. Det kræver nok en instruktion af deltagerne, før de kan bruge det: Opsamling på holdet På holdet samles der op på mindmap. Både det fælles og de individuelle. Der sker en vidensdeling. Hjemmearbejde Vælg det element på dit mindmap, som gemmer en historie fra dit liv. Skriv historien på computeren, og send den til din lærer. Find mere i Sproget skal mærkes af Gry Clasen. Mindmap støtte i et sprogligt forløb Holdets emne: Arbejdspladserfaringer På tavlen gennemgås et eksempel på et mindmap med en persons associationer over ordet Arbejdspladserfaringer fx med undren og erfaringer over et praktikophold store krav til punktlighed, grupperinger i kantinen, sladder, hjælpsom chef, der laver kaffe selv Til hvert af ordene i mindmappet skrives en sætning. Efterfølgende udbygges sætningerne, og de skrives sammen til små afsnit. Rækkefølgen overvejes, og afsnittene kobles sammen. Til slut læses teksten i sammenhæng, og holdet forsøger at lokalisere de steder, hvor teksten ikke er færdig, hvor den inspirerer til spørgsmål, eller hvor lytterne gerne vil vide mere. Måske udbygges de steder. Nu sættes deltagerne i gang med at gennemføre processen på egne erfaringer (alene eller to og to). 18

19 Undervejs i processen, og når et udkast til teksten ligger færdig, arbejder deltagerne sammen i små grupper med at give feedback til hinanden (det er en forudsætning, at deltagerne tidligere har arbejdet med feedback, så de fortrolige med det). Feedbacken kan opdeles i forskellige faser eller områder: 1. Det indholdsmæssige (hvor er teksten stærk, hvor overraskes læseren, hvor undrer læseren sig, passer teksten til den givne opgave?) 2. Sammenhæng i teksten (er der en form for indledning, er der en god rækkefølge, hænger afsnittene godt sammen, afsluttes teksten på en god måde?) 3. Sætningsniveau (er syntaksen i orden, er der variation, er der sammenhæng mellem sætningerne?) 4. Ordniveau (er ordvalget præcist, er det varieret, er ordklasserne repræsenteret i et forhold, der passer til indholdet af teksten, er retstavningen i orden?) Det kan være en fordel at tage et skridt ad gangen. Det øger fokus på de enkelte delprocesser og dermed læringen. Produkt Forløbet, hvor mindmapprocessen sættes sammen med en styret kreativ skriveproces, slutter med, at teksterne samles i et teksthæfte, som holdet læser, kommenterer og diskuterer. Mindmap er én måde at introducere temaet arbejde. Nedenfor introduceres andre muligheder. Arbejdets historie de sidste 200 år med fokus på i dag For at give deltagerne adgang til baggrundsviden om emnet forbereder læreren et oplæg. For eksempel om: Ret og pligt på arbejdsmarkedet Overenskomstforhandlinger o o Barselsfond og andre aktuelle emner Lokale og centrale 19

20 Arbejdspladskultur Skat hvorfor betaler vi skat? Hvad går pengene til? Solidaritet eller sort arbejde? Læs artikler fra fagblade. Find dem på nettet: SID: htp://fagbladet.sid.dk Gymnasieskolen: Kommunalbladet: Lederne: Værdispil Ide til arbejde i klassen med Det gode arbejdsliv et værdispil Sådan laver man et værdispil Holdet laver kortsæt med tyve til tredive udsagn (se side 22) et udsagn på hvert kort (se herunder). Hver deltager får et sæt kort. Nedenfor er et eksempel på 24 udsagn om arbejde. Spillet kan begynde Hver deltager får et sæt kort. Hun fi nder de 5 udsagn, hun mener er vigtigst. Hun prioriterer dem. Deltagerne går sammen to og to. Ud fra de ti kort diskuterer de, til de er enige om, hvilke der er de 5 vigtigste. De prioriterer de 5 udsagn. Nu går to par sammen og proceduren gentager sig. Gruppen lægger deres kort frem i rækkefølge for hele holdet og fortæller, hvorfor de valgte de 5 kort. Spillet kan slutte med, at hele holdet sammen fi nder ud af, hvilke 5 kort der er de vigtigste for dem. 20

21 Udsagn, som kan bruges til et værdispil Det gode arbejdsliv: At arbejdet er interessant At man får en god løn At der er mange sociale aktiviteter på arbejdspladsen At man har respekt for hinanden At man er medlem af en fagforening At man er sund og rask At man er præcis At man er fagligt dygtig At man har humor At man er grundig At man arbejder meget At man kan arbejde sammen At man er aktiv i sin fagforening At man taler ordentligt til hinanden At man er opmærksom på mobning At man har respekt for ledelsen At der er åbenhed At man har fl eksible arbejdstider At man kan efteruddanne sig At tillidsmanden er god til at forhandle At man kan lytte til de andre At pauserne er hyggelige At man har det godt med sig selv At kollegaerne er gode at snakke med 21

22 Værdispil lige til at kopiere Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: At arbejdet er interessant At man får en god løn At der er mange At man har respekt for sociale aktiviteter på hinanden arbejdspladsen Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: At man er medlem af en At man er sund og rask At man er præcis At man er fagligt dygtig fagforening Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: At man har humor At man er grundig At man arbejder meget At man kan arbejde sammen Det gode arbejdsliv: At man er aktiv i sin Det gode arbejdsliv: At man taler ordentligt til Det gode arbejdsliv: At man er opmærksom på Det gode arbejdsliv: At man har respekt for fagforening hinanden mobning ledelsen Det gode arbejdsliv: At der er åbenhed Det gode arbejdsliv: At man har fleksible Det gode arbejdsliv: At man kan efteruddanne Det gode arbejdsliv: At tillidsmanden er god til arbejdstider sig at forhandle Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: Det gode arbejdsliv: At man kan lytte til de At pauserne er hyggelige At man har det godt med At kollegaerne er gode at andre sig selv snakke med Ovenstående kan også fi ndes til udprintning på 22

23 Tag stilling kulturen på arbejdspladser Her er en række udsagn, som kan danne udgangspunkt for diskussion i grupper eller i klassen. Kulturen på en arbejdsplads rigtigt eller forkert Til diskussion i klassen: a. De fleste nyansatte tager morgenbrød med til alle på en arbejdsplads en af de første dage. b. Det er normalt at bukke for chefen, første gang man møder hende. c. Når man starter på en ny arbejdsplads, bliver man vist rundt, og man giver hånd til alle. d. Det er i orden at komme et par minutter for sent på arbejde et par gange om ugen. e. Man snakker ikke om arbejde i frokostpausen. f. Man skal sørge for at blive færdig med sit eget arbejde, før man giver sig til at hjælpe andre med deres arbejde. g. Det er ikke i orden at komme for sent. h. Det er almindeligt på en lille arbejdsplads, at chefen laver kaffe en gang imellem. i. Hvis man har et servicejob (fx som frisør, tjener, ekspedient mv.), er det almindeligt, at man er venlig over for alle også sure og besværlige kunder. j. Det er almindeligt, at man finder arbejde gennem familie eller venner. k. Danskere elsker at arbejde. l. Man behøver ikke ringe og melde sig syg. m. Man har ret til at blive hjemme ved barns første sygedag. 23

24 n. De fleste er medlem af en fagforening. o. Mange arbejdskammerater vil synes, at man er skruebrækker, hvis man ikke melder sig ind. Ovenstående kan også fi ndes til udprintning på Bring virkeligheden ind på skolen Det har stor værdi at koble temaet arbejde med interview, billeder og oplevelser fra rigtige arbejdspladser. Det kan være fra en tidligere praktikplads, fra en nabos arbejdsplads, fra børnenes daginstitution, fra en forretning man ofte kommer i, fra mekanikeren etc. Det kan kvalifi cere arbejdet, hvis deltagerne medbringer et input til diskussion. Det kan fx være en dilemmahistorie, som præsenteres for interviewpersonen på arbejdspladsen. Hvad ville han/hun gøre eller anbefale? Etnografisk metode Deltagerne går ud i verden og undersøger den. Karen Risager (RUC) beskriver metoden som velegnet til at bringe det virkelige liv ind i klasselokalet. Ideen er, at kursisten går ud og betragter en dagligdags situation, hændelse eller begivenhed og herefter, når han kommer tilbage i klassen, formidler sine oplevelser og refl eksioner. Læreren og de andre kursister deler på den måde oplevelsen med den pågældende kursist og kan undres sammen med/stille spørgsmål til ham eller hende. Læs mere på Undervisningsministeriets hjemmeside: Værd at overveje for arbejdsmarkedsklasser Hvordan skal metoderne (både etnografisk metode og sprogobservationer) introduceres? Hvordan sikres adgangen til feltet? Hvilke redskaber kan bruges (Dagbog, Kinabog, Logbog, Klassens bog)? Hvordan udvælges temaer til observation? 24

25 Hvilke kriterier ligger til grund for udvælgelsen af observationstemaer? Hvordan gøres temaerne så konkrete, at kursisterne kan arbejde med dem i praksis? Hvordan bearbejdes observationerne i undervisningen? Reference: Jens Jørgen Olesen Læs mere om redskaber til den etnografi ske metode: Brug Skolens kantine, kontor En praktikplads Børnenes institutioner Kommunen Et storcenter Et marked Formidling Hvordan skal produkterne formidles (skriftligt, mundtligt, med billeder...)? Hvor skal de formidles: På holdet Andre hold på institutioner På nærliggende folkeskole Evt. indsendes til dsa-com 25

26 Det videre arbejde Ovenstående var overvejelser over opbygningen af temaforløb med temaet arbejde. Se forslag til arbejdet med de enkelte fortællinger. Her vil du fi nde forslag og anvisninger. Supplerende litteratur og cd-rommer Bo-Kristensen, Mads m.fl.: Se det er dansk. Munksgaard, Brabrand, A.: Tyrkiske Danmarkshistorier. MS, Dansk Arbejde. Temahæfte : Arbejdsmarkedet, samt lærervejledningen s. 41 ff., Orfeus, Hvem byggede Danmark? Cd-rom fra SID. LO og Munksgaard, Dansk på arbejde Ny i job DR under visning: visning/nyijob/index.asp Tanker fra K AD, SID og LVU: %A5%20arbejde.pdf Diverse rapporter fra sprogcentre og andre institutioner: Integrationsministeriets erfaringsdatabase: erfaringsdb/ Ovenstående links kan findes på Alternativt leksikon på internettet Leksikon for det 21. århundrede. Udgave : Læs forlagets præsentation: Det er altid sejrherrerne, der skriver historien. Derfor udgives leksika næsten altid af store veletablerede forlag, eller når der er tale om CD-ROM baserede leksika, af EDB-producenter. Nu gør vi en undtagelse! Leksikon for det 21. århundrede er et alternativt dansk leksikon, som en større kreds af forfattere har arbejdet på i 2½ år. Leksikonet rummer over 2400 opslag på emner, de etablerede leksika slet ikke nævner, eller hvor de skriver noget sludder. Det 26

27 gælder først og fremmest bevægelserne græsrodsorganisationerne, men også begreber, lande og personer. Fortællinger Fortællingen Vintermørke Helle og Sara arbejder sammen i et supermarked. De er gode venner og snakker meget med hinanden om livet og dets tildragelser af godt og skidt. Arbejd med de øvelser, der ligger på computeren Læs og lyt til fortællingen individuelt Svar på Rigtigt/forkert Evt: Hvad fortæller historien lav et referat og send det til din lærer I par Samarbejdsøvelse: På ferie Læreren mailer nedenstående øvelse til deltagerne: To og to vil I på ferie på en græsk ø i en uge. I kan rejse om 14 dage. I søger begge efter den billigste og bedste rejse. Gå på Søg på charterrejser. Find en rejse, som passer jer. 27

28 Find ud af Priser Hotelkategorier Faciliteter, for eksempel er der pool, restaruant og balkon på værelset Beliggenhed, for eksempel afstand fra stranden og fra centrum Send oplysningerne til hinanden, og fi nd ud af, hvilken rejse det kunne være sjovt at tage på. Grammatik Verber - præsens - modalverber - fra nutid til datid Arbejd med øvelser i klassen Forslag til arbejdet med Vintermørke i klassen i grupper eller i par. Opgaverne er på forskellige niveauer og kan som sådan bruges i differentieret undervisning. De diskuteres og fremlægges efterfølgende i klassen. Diskuter Hvad siger Helles datter, Julie, når Helle fortæller hende, at de skal til Gran Canaria? Lav dialogen. Hvad tænker Helles mand, Peter, om ferien? Skriv hans tanker. Hvad siger din familie, hvis du foreslår, at to fra din familie skulle gøre noget særligt sammen? Hvornår og hvordan støtter I hinanden i din familie? Fortæl om store eller små vigtige beslutninger i dit liv. Hvad har de betydet? 28

29 Alternativt tema Depression Hvad er en depression? Fortæl om, hvad der kan udløse en depression. Hvad er symptomerne for en vinterdepression? Hvilke muligheder er der for behandling? Gå på biblioteket, på apoteket eller snak med din læge, hvis du alligevel er der. Eller søg på internettet: Lytteøvelse En dialog: Sara og Helle taler sammen om, hvor rejsen går hen. Der stilles opklarende spørgsmål. Fortællingen Et lille skub Henning er bekymret. Han kan ikke lide den teknologiske udvikling. Han bliver irriteret og det går udover hans arbejdskammerat Jørgen. Arbejd med de øvelser, der ligger på computeren Læs og lyt til fortællingen individuelt Svar på Rigtigt/forkert Evt: Hvad fortæller historien lav et referat og send det til din lærer 29

30 Skriv selv: ud fra en indledning, en afslutning eller frit Brug eventuelt ordene: skutte sig sgu at afbryde en lækker sild et spillested at lytte forbandede en smøg for fanden at registrere stige op i sig et fjols et uddannelsesmodul en diagnosticering at fatte besværlig et lille skub Ordforklaring at skutte sig: at småfryse sgu: så gud (slang) at afbryde: at stoppe at ligge i sprit: at drikke meget alkohol en lækker sild: en dejlig pige et spillested: et sted, hvor de spiller musik at lytte: at høre forbandede: satans (slang) en smøg: en cigaret for fanden: for satan (slang) at registrere: at notere, at taste ind på computeren stige op i sig: komme frem indeni et fjols: en idiot et uddannelsesmodul: et kursus, en del af en uddannelse en diagnosticering: en fejlfi nding at fatte: at forstå besværlig: vanskelig et skub: et puf, et stød, som kan få nogen til at falde 30

31 Til diskussion i klassen i grupper eller i par Hvad der sker, efter Jørgen falder. Skriv dialogen. Spil den i klassen. Fortæl historien, som Jørgen oplever den. Skriv om en oplevelse, du har haft på en arbejdsplads. Fortæl historien, som en kollega oplever den. Fortæl om den dag, Jørgen startede på værkstedet. Kender du personer, der ligner Henning eller Jørgen? Skriv om en situation, hvor du var sammen med ham eller hende. Hvad mener du om at skubbe? Kan det forklares eller undskyldes? Skriv en tekst om forskellige holdninger til arbejdstider, arbejdstempo, kammeratskab på arbejdspladsen eller andet, som er vigtigt på arbejdspladsen. Dilemmaer Dilemmaer hvad ville du gøre, hvis? Hvad ville du gøre, hvis du havde kollegaer som Jørgen og Henning? Hvad ville du gøre, hvis du så en person skubbe til en anden? Alternative temaer Arbejdsulykker