Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
|
|
- Tove Laursen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, Foulum
2 Dag 1 1. del: Næringsstoffordeling og hormonel regulering Hvilke næringsstoffer tilføres de perifere væv i kroppen fra mavetarmkanal og lever? Hvordan omsættes disse næringsstoffer i de perifere væv (dvsandre væv end mavetarmkanal og lever)? Hvad regulerer (styrer) omsætningen af næringsstoffer i de perifere væv? Nødvendigt for at forstå hvordan fordelingen af næringsstoffer mellem yveret og de øvrige perifere væv er reguleret
3 Næringsstofflow- drøvtyggere VFA = SCFA = Short Chain Fatty Acids FFA = NEFA = Non-Esterified Fatty Acids
4 03/05/ Glukose og CHO omsætning i perifere væv
5 Glukoseomsætning hos drøvtyggere Regulering: Insulin + Glukagon Fordøjelseskanal Protein Propionat CHO Acetat BOHB Fedt Lever Glykogen Aminosyrer Glukose CO 2 +H 2 O+ATP Stimulerende Hæmmende ECV Aminosyrer Glukose Acetat BOHB TG NEFA (Chylomikron) FA Muskler o.a. væv Aminosyrer Protein Glukose-P Glykogen CO2+H2O+ATP Acetat Glukose-P Glycerol-P Fedtvæv FA TG = Lipoprotein lipase
6 Endokrine organer (stofskifte)
7 Cellulært respons: Hormon-receptor kompleks dannelse Vmax ½*Vmax Km Generelt: Km ~ Typisk koncentration af frit hormon i plasma Hormonkoncentration
8 Department of Large Animal Sciences Glukose transportører: Yveret er uafhængigt af insulin!!! + yver Review of Medical Physiology, 20th ed. (ed. W.F. Ganong)
9 Department of Large Animal Sciences Insulinog glukagon: Involveret i korttidsregulering Glukosehomeostase = hovedformål! Ingen receptorer for insulin i yver => styrer fordelingen!! Glukoseoptag + forbrug i ikke-yvervæv Insulin stimulerer Glukoneogenese og glykogenolyse Insulin hæmmer Glukagon stimulerer Lipidomsætning Lipogenese Insulin stimulerer Lipolyse Insulin hæmmer Ie. akut regulering af i andre væv end Næringsstofforsyning til perifere væv Substrat oxidation (glukose <-> fedtsyrer)
10 03/05/ Aminosyrer og protein omsætning i perifere væv
11 Proteinomsætning Regulering: Behov for AA fordi: Nettotab af α-amino-n Glucagon: + Insulin: - Protein Glucagon T3 + T4 IGF-1 Insulin (Lever: Insulin Glukagon) Andre: (Væksthormon) IGF-1 T3+T4 Udskillelse i foster/mælk IGF-1 + Insulin T3 + T4 * α-ketosyre CO2+H2O+ATP (især BCAA) *Transaminering: ingen netto tab af α-amino-n Fra: Riis (Ed.) (1983): World Animal Science Vol A3, Elsevier, Kap. 8
12 GH-IGF-1 aksen IGF-1: Anabolisk GH receptor Syntese stimuleret af: - Insulin - Kønshormoner IGF-1: GH: ST (GH): Diabetogent Lipolytisk Ketogent Protein syntese Epifyse-vækst!! (Anti-lipolytisk) Protein syntese (via IGF-1?) Epifysevækst (via IGF-1!) Lipolyse Mælkesyntese 0 (-receptorer)!!! Blodflow
13 Department of Veterinary Clinical and Animal Sciences Metabolskeeffekter: GH+ IGF-1 GH Stimulerer lipolyse i fedtvæv Sænker insulin følsomhed Øger følsomhed for adrenalin (fedtvæv) Ved lavt insulinniveau øges GH syntese fedtaflejring mobilisering Ketogent Pgalav IGF-1: nedsat negativ feed-backinhiberingaf GH sekretion IGF-1 Syntese stimuleres direkte af GH Og indirekte af insulin (via GH receptor syntese) vækst og udvikling (anabolisk) Proteinsyntese Længdevækst i knogler!!! celleproliferation apoptosis(programmeret celledød) Vedligehold af syntese kapacitet i yver!
14 Department of Veterinary Clinical and Animal Sciences T3+T4: Thyroid hormon aksen Hud thermoreceptorer Centrale thermoreceptorer (hypothalamus, abdomen, rygmarv mm.) Stress + Appetit regulerings center: Energi indtag Energi status Leptin Øget ilt forbrug og varme produktion, kalorigen effekt Normal vækst + udvikling Generel metabolsk aktivitet (syntese + lyse) (Bla CHO metabolisme; ATP)
15 Department of Large Animal Sciences Metabolske effekter af thyroid hormoner ECV Næringsstoffer (glukose og aminosyrer) Nedsat foderoptagelse! Væv Aminosyrer T3 Næringsstoffer Protein CO2 + H2O + ATP + Varme
16 Department of Large Animal Sciences Metabolskeeffekter af T3 + T4 Sekretion stimuleres af: foderindtag og energistatus i kroppen (signal = leptin?) temperatur (thermoregulering) Stimulerer metabolisme -> energiforbrug og varmeproduktion (basal stofskifte) (Pgaopregulering af antal af receptorer i yver => yveret påvirkes ikke af fald i T3+T4 i tidlig laktation) Kritisk for: Normal vækst og udvikling (modning) Tilpasning af ikke-yvervæv til laktation Nedsættelse af metabolisme i ikke-yvervæv ~nedsættelse af vedligeholdelses behov)
17 Plasma lipiderog lipidomsætning i perifere væv
18 Plasma lipider: NEFA, triglycerid (og SCFA) NEFA Cirkulerer frit i blod men associeret til proteinet albumin Stammer fra nedbrydning af fedt i fedtvæv Triglycerid Chylomikronfedt Absorberet fedt (TG; absorberes til lymfe UDENOM lever) VLDL (Very low density lipoprotein) Lipoprotein kompleks dannet i lever, som transporterer TG Ligner chylomikronfedt (LDL, HDL = andre lipoproteiner fra lever) SCFA Acetat Butyrat-> BOHB (reelt et ketonstof) Vidt forskellige omsætningsveje (forskellige puljer!) Forskellige tilgængelighed i væv og dermed fysiologisk funktion Men der er udveksling af stof (fedtsyrer) imellem dem
19 Lipidomsætning- pattedyr Fordøjelseskanal CHO SCFA Fedt Portåre Lymfe SCFA Chylomikron Lever Ketonstof Oxidation TG SCFA C2+C4 NEFA ECV Lipoprotein + Chylomikron (VLDL) NEFA NEFA TG C2+C4 Oxid FA TG C2+C4 Glukose a-glycerol-p Andre væv Fedtvæv Lipoprotein lipase
20 SCFA omsætning Kulhydrat Formaver Bagtarm I = Insulin G = Glukagon SCFA Lever NEFA Triglycerid (VLDL) CO 2 +H 2 O+ATP Ketonstoffer Propionat CO 2 +H 2 O+ATP Glukose ECV NEFA BOHB Acetat Glukose Andre væv FA-CoA Acetyl-CoA (BOHB-CoA) Triglycerid CO 2 +H 2 O+ATP
21 Lipidomsætning lever NEFA Glycerol-P FA Carnitin Phosphatidinsyre FA-CoA FA - Carnitin Phospholipid Protein Triglycerid FA - Carnitin FA -CoA Acetyl -CoA Lipoprotein CO 2 Acetoacetat β-oh-butyrat Acetone (Acetat) VLDL CO 2 (Ketonstof) (Acetat) (under faste)
22 Lipidomsætningi fedtvæv TG Triglycerid LPL Lipoprotein lipase Glycerol-P Glycerol Glukose * FA-CoA Fedtsyre LPL Fedtcelle Blod Glukose Acetat BOHB *: Ikke hos drøvtyggere TG (VLDL+Chylo) Glycerol FA = NEFA NEFA Glycerol
23 Lipidomsætningi fedtvæv TG Triglycerid Stimulerer Hæmmer Glycerol-P Glycerol LPL Lipoprotein lipase Glukose FA-CoA Fedtsyre LPL Fedtcelle Blod Glukose Acetat BOHB TG (VLDL+Chylo) Insulin Glycerol FA = NEFA NEFA Glycerol
24 Lipidomsætningi fedtvæv TG Triglycerid Stimulerer Hæmmer Glycerol-P Glycerol LPL Lipoprotein lipase Glukose Leptin FA-CoA Fedtsyre Glukose Leptin Acetat BOHB Leptin TG (VLDL+Chylo) LPL Insulin Glycerol FA = NEFA NEFA Glycerol Fedtcelle Blod
25 Leptin og metabolsk regulering NPY + AGRP: Appetit αmsh +CART: Appetit MCH: Appetit Fra: Ahima & Flier (2000). Annual review of physiol. 62,
26 Leptin Dannes i hvidt fedtvæv proportionalt med størrelsen Lipostatisk effekt dvs: Hæmmer appetit => Fede køer har mindre appetit!!! Øget thermogenese(energiudgifter) Nødvendigt for kønsmodning Reproduktion <-> ernæringsstatus Stimulerer indirekte sekretion af andre hormoner Metabolske: T3+T4, GH Reproduktions: LH+FSH Meget man stadig ikke ved!
27 Teoretisk øvelse: Omsætning af glukose i blodet 1. Diskutér hvorfor der er en progressiv stigning i flux (F) med stigende glukose koncentration hos dyr i vækst (eksempel med gris vist i figuren til venstre), men ikke hos lakterende køer, hvorimod der hos køer er en lineær sammenhæng mellem mælkeydelse og flux (figuren til højre)? 2. Beregn puljestørrelsen (P) af glukose ved en koncentration på 6 mm, når det antages at ECV udgør 22% af kropsvægten 3. Beregn omsætningshastigheden (O) af glukose når Flux= P * O
28 Uddybende informationer og definitioner Omsætningshastighed (O): Udtrykkes ofte ved en hastighedskonstant for puljens omsætning, dvs. et tal der angiver hvor stor en del af puljen, der omsættes pr. tidsenhed. Andelen kan også angives som %. I forsøg bestemmes omsætningshastigheden ofte ved enkelt injektion af f.eks. radioaktivt mærket stof. Ved bestemmelse af den specifikke aktivitet (eks. mængden af radioaktivt mærket glukose divideret med den totale mængde glukose i et givet volumen plasma, eks MBq/mmol). Ved afbildning af den specifikke aktivitet som funktion af tiden (forsvindingskurve) kan hældningskoefficienten på forsvindingskurven bestemmes, som vil være lig med omsætningshastigheden. Forsvindingen vil for de ekstracellulære puljer være en første ordens proces, og man har derfor: I. dc/dt=kc, der giver II. ln(c) = kt + ln(c 0 ) hvor c er koncentrationen af mærket stof i puljen, og når der er tale om radioaktivt mærket stof udtrykkes koncentrationen som specifik aktivitet. Hastighedskonstanten, dvs. omsætningshastigheden af puljen, er dermed lig med -k. Puljestørrelse (P): Den totale mængde stof i puljen. Kan bestemmes i ovennævnte type forsøg ved almindelig fortyndingsprincip, hvor man kender den injicerede dosis (D, mængde radioaktivt stof eks. MBq), og kan ekstrapolere fortyndingskurven for specifik radioaktivitet tilbage til tiden 0, dvs bestemme c 0 - den specifikke aktivitet man ville have fundet i puljen, hvis hele den injicerede dosis var blevet opblandet instantant. Puljestørrelsen kan da beregnes som D/ c 0 Strømningshastighed (S): Kaldes også flux. Mængden af stof, der strømmer gennem reaktionsvejene ind og ud af puljen pr. tidsenhed. Beregnes som S = P * O
29 Dag 1 2. del: Laktation, mælkesyntesen og dens regulering Forandringer i yveret gennem opvækst og laktation Yverets udvikling Laktationens igangsættelse og vedligehold Goldperiodens betydning Næringsstofforbrug i yveret og mælkesyntese Substrater der optages fra blodet Mælkesekretion og udmalkningens betydning Introduktion til Case 2: Modelberegninger over yverets næringsstofomsætning
30 Yverets udvikling og regulering Allometrisk vækst Kvæg: (GH)+IGF-1 Allometrisk vækst Kvæg: (GH) + IGF-1 Kønshormoner Laktogenese Kvæg: Prolaktin+++ Progesteron --- Fødsel Pubertet Drægtighed Laktation Sjaastad et al Physiology of Domestic Animals. Scandinavian Veterinary Press
31 Laktationskurve - køer Celle antal Synteseakt. <->Celle antal Synteseakt. Celle antal Synteseakt. =bovint somatotropin (GH) Sjaastad et al Physiology of Domestic Animals. Scandinavian Veterinary Press
32 GH: galaktopoetisk Behandling start Op til +40% ydelse GH kontrol GH kontrol GH: Eneste kendte hormon, der stimulerer mælkekirtlen syntesekapacitet under laktation Men: Ingen GH receptorer i yveret Dvs reelt via IGF-1 GH kontrol Behandlingsuge Fra: Phipps(1989). I: Use of somatotropinin livestock production (Sejrsen et al., Eds.) Elsevier, pp
33 Laktationskurve køer: goldperiode Celle antal Synteseakt. <->Celle antal Synteseakt. Celle antal Synteseakt. Celle antal Synteseakt. Celle antal <-> Synteseakt. Sjaastad et al Physiology of Domestic Animals. Scandinavian Veterinary Press
34 Goldning Ikke drægtigt dyr: Total involution af yveret Drægtigt dyr: alveole struktur stort set intakt Drægtighedshormoner Kort goldperiode (under ca. 6 uger): Nedsat mælkeydelse i næste laktation Ringere forberedelse af yveret Nedsat celledeling Relateret til yverets gendannelse Ikke restituering af kropsdepoter ea.
35 Gold periode: celle turnover Antal celler: Bestemt af ratio: Celle død (apoptosis) Start af goldperiode Celle deling Slutning af goldperiode Vævsopbygning mellem laktationer: Næsten uændret celle antal Celle fornyelse!!! Capucoet al J DairySci84,
36 Mælkesyntesen og substrater der indgår and Animal Sciences
37 and Animal Sciences Mælkesyntesen og substrater der indgår Laktose Fedt Protein Dairy Chemistry and Biochemistry(Eds. P.F. Fox & P.L.H. McSweeney, Blackie a & P, Kapitel 4
38 CHO (laktose) i mælk og laktose syntese
39 and Animal Sciences Laktose syntese Energi forbrug: 3 ATP Laktose syntetase (hastighedsbegrænsende) Dairy Chemistry and Biochemistry(Eds. P.F. Fox & P.L.H. McSweeney, Blackie a & P, Kapitel 2
40 Protein i mælk og proteinsyntese
41 and Animal Sciences N-holdige stoffer i mælk Inkl. urea Dairy Chemistry and Biochemistry(Eds. P.F. Fox & P.L.H. McSweeney, Blackie a & P, Kapitel 4
42 Syntese af sekretoriske proteiner Hastighedsbegrænsende: mrna (kapacitet) Aminosyrer + ATP (acetat) Energiforbrug: 4 ATP pr peptidbinding Dairy Chemistry and Biochemistry (Eds. P.F. Fox & P.L.H. McSweeney, Blackie a & P, Kapitel 4, s.204
43 and Animal Sciences Yverets optag og udskillelse af aminosyrer Essentielle Ikke-essentielle Aminosyre optag (% af udskilt i mælk) EAA: Optag ~ 125 % af udskillelse i mælk
44 Lipider i mælk og lipid syntese
45 and Animal Sciences Lipider i mælk Lactation and the mammary gland(ed. R. Michael Akers), Kap. 3
46 and Animal Sciences Fedtsyresammensætning i mælkefedt So (lav fedt diæt) SCFA+MCFA: Vægt%: 14,4 Mol%: ~55 (Energibalance +lav foderfedt) Meget Lavt: <2% 4.4/0.13 (C14:1) Lactation and the mammary gland(ed. R. Michael Akers), Kap. 3 Miller et al J AnimSci32, 79-83
47 and Animal Sciences Mælkefedtsyntesen Intracellulært Triglycerid FA-CoA Lipoprotein lipase FA : Langkædet fedtsyre Glycerol-P Acetyl-CoA Hastigheds begrænsende: Glukose Acetat Drøvtyggere (β-oh-butyrat) FA Acetyl-CoA carboxylase FA-synthetase Blod Glukose Acetat (β-oh-butyrat) FA C16+C18 Lipoprotein (Chylo+VLDL)
48 Department of Veterinary and Animal Sciences Konjugeret linolsyre og mælkefedt i mælk t10, c12 Kraftfoder: Grovfoder => CLA Bauman & Grünau(2001), Livestock Prod. Sci. 70, 15-29
49 Department of Veterinary and Animal Sciences ATP citrate lyase Very low activity in ruminants
50 Mælkesekretion
51 and Animal Sciences Mælkesekretion Beskadigelse af MFGM fedtsyretal i mælk Tællet smag
52 Model over kvantitativ næringsstofomsætning i yveret 03/05/
53 and Animal Sciences Kvantitativ næringsstofomsætning i yveret 18 50% 16a 50% KG ~ 1.5 KG 16 1a 1 15 (3.9 %) <5% 7a >95 % ~ 0.7 KG a 8 2a 75 % 2 ~ 1.7 KG (4.8 %) 5 4 (~ 100 %) 3 ~ 1.2 KG* (3.4 %)
54 Kvantitativ næringsstofomsætning i yveret Forudsætninger (mol = antal = 6,02 x molekyler): 1-3: Fedt, laktose og protein repræsenterer 100% af hhv fedt, CHO og protein i mælken. Mol udskilt i mælken bestemmes udfra daglige ydelse, mælkens indhold og molvægte (for mælkefedt antages LCFA: gns C17, SCFA+MCFA: gns C12) 4-5: Overførslen af optagne aminosyrer til mælk sker i forholdet 1:1 (mol basis) 2a+6: 75% af mol optaget glukose indgår i laktose syntesen 7-8: Op til 50% α-glycerol-p, der indgår i triglycerid syntesen stammer fra glycerol fra frigjort i forbindelse med hydrolyse af lipoprotein-triglycerid 9: Overskydende glukose oxideres (overvejende i pentose-p vej => dannelse af NADPH) 10-13: Langkædede, preformed FA fra lipoproteiner udgør på molvægtsbasis 45% eller mere af fedtsyrer i mælke triglycerid (TG) (afhængig af fodring og energibalance). Min. 95% af optagne langkædede FA indgår i triglycerid syntese, og resten oxideres : Optagelsen af NEFA+TG dækker LCFA forbrug til triglycerid syntese og til oxidation. Mælkekirtlens forbrug af lipoprotein-tg er altdominerende i starten af laktationen. Overskydende glycerol, der ikke indgår i syntese af α-glycerol-p, oxideres : 50% af optaget acetat indgår i de novo syntese af fedtsyrer med en kædelængde på C4-C16 (gns ca C12). Omkring 50% af C16 i mælken er de novo syntetiseret. De resterende 50% af acetat oxideres, overvejende i citronsyrecyklus. Hos drøvtyggere er acetat det vigtigste substrat for ATP produktion
Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab
Kursus modul 2: Fra foder til mælk Mette Olaf Nielsen Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab Kursus for kvægrådgivere AU-Foulum, 2-3.5.2017 Foulum Dag 2 3. del: Mælkeproduktion og respons på næringsstofforsyning
Læs mereFysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk
Fysiologisk tilpasning til høj ydelse - tryk eller træk Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi Danmarks JordbrugsForskning KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen 1 Indledning Stor ydelsesfremgang
Læs mereSådan fungerer den moderne ko indvendig
Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering
Læs mereKompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
Læs mereDe første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise
De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE
Læs mereHuldændring i goldperioden og fedttræning
Huldændring i goldperioden og fedttræning Vibeke Bjerre-Harpøth, Mogens Larsen, Martin Riis Weisbjerg og Birthe M. Damgaard Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Indledning Vurdering af huld
Læs mereVIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Læs mere14. Mandag Endokrine kirtler del 2
14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.
Læs mere15. Mandag Endokrine kirtler del 3
15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule
Læs mereKoens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning
Koens fysiologiske status og indflydelse heraf på produktion og sundhed omkring kælvning afhængig af foderniveau og næringsstofforsyning Klaus Lønne Ingvartsen & Lisbeth Mogensen* Afd. for Husdyrsundhed,
Læs mereBlodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen
Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund
Læs mereHvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Læs mereAntal blandinger til fremtidens sohold
Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet
Læs mereNorFor evaluering: Karoline-modellen
NorFor evaluering: Karoline-modellen ALLAN DANFÆR Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Sammendrag Karoline er en dynamisk, mekanistisk heldyrsmodel af lakterende køer. Modellen kan bl.a.
Læs mereFedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008
Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag
Læs mereFOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION
23. JANUAR 2014 FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION TEMADAG OM GOLDKØER OG NYKÆLVERE JAKOB SEHESTED, LISELOTTE PUGGAARD OG PETER LUND INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB præsen TATION 1 KØER UDNYTTER P
Læs mereFedtforsyningens betydning for mælkeproduktionen
KvægInfo nr.: 1411 Dato: 02-12-2004 Forfatter: Christian Friis Børsting, Martin Riis Weisbjerg Af centerleder Christian Friis Børsting, Kvægbrugets Forsøgscenter og seniorforsker Martin Riis Weisbjerg,
Læs mereBrystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson
Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereHULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING
AARHUS UNIVERSITET 23. JANUAR 2014 HULDÆNDRING I GOLDPERIODEN OG FEDTTRÆNING VIBEKE BJERRE-HARPØTH, MOGENS LARSEN, MARTIN R. WEISBJERG OG BIRTHE M. DAMGAARD INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB UNI VERSITET I
Læs mereMalin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (LIFE)
Fede lam - Hvorfor? -Konsekvenser af over- og underfodring på forskellige tidspunkter i drægtigheden for afkommets produktivitet med fokus på fedtaflejring Malin Tygesen & Hans Ranvig Det Biovidenskabelige
Læs mereErnæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme
Ernæringsfysiologi Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.D Center for Ernæring og Tarmsygdomme Med. Gastroenterologisk afdeling Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital Ernæring kan: forebygge, behandle
Læs mereHøj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach
Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet Alex Bach Introduktion Mælkeproduktionen pr. ko er fordoblet de seneste 20 år Mælkeproduktionen pr. indbygger er 14 % lavere nu end i 1960 Omkring 20 %
Læs mereSoens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Læs mereEnergibalance og kostsammensætning
Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.
Læs mereGLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, 2000 Undgå for lavt glukose/for
Læs mereOmsætning af fedt i mavetarmkanalen. Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum
Omsætning af fedt i mavetarmkanalen Martin Riis Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Fra foder til mælk, Kursus for kvægrådgivere, AU Foulum, 21. marts 2017 Indhold Hvorfor er fedt/tilskud
Læs mereTryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK
Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte
Læs mereMÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS
MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS Ingvartsen & Andersen, Undgå for lavt glukose/for
Læs mereSpørgsmål til fordøjelse og stofskifte
Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig
Læs mereINTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00
INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL. 9.00-13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI SAMMENSÆTNINGSOPGAVE Hvert af de 10 nedenstående fordøjelsesenzymer er involveret i spaltning
Læs mereProteinindtag og muskelstørrelse - for mænd!
Proteinindtag og muskelstørrelse - for mænd! Lars Holm, Ph.D. Associate Professor / Lektor Affilieret på Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital www.ismc.dk Dias 1 Finansiering Jeg har ingen interesse-konflikter
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereSodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Læs mereDu passer soen og soen passer grisene
Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende
Læs mereGrisenes behov for vitaminer
Grisenes behov for vitaminer Søren Krogh Jensen Seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab skj@anis.au.dk Hvad er problemet? Zink er på vej ud Antibiotikaforbruget skal ned Behov for
Læs mereBiologiolympiaden 2010-2011. Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter.
Biologiolympiaden 2010-2011 Torsdag 18. november 2010 Varighed: 90 minutter. Opgave 1-21 besvares på svararket; Opgaverne 22-24 besvares direkte i opgaven! Hjælpemidler: Kun lommeregner og lineal Husk
Læs mereForberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet
Læs mereINSULIN. Endokrin Pancreas
Endokrin Pancreas Hormoner i de Langerhanske øer: Indeholder exokrine og endokrine kirtler De endokrine kirtler indeholder 4 typer af sekretoriske celler: α- celler: secernerer glukagon β- celler: secernerer
Læs mereMARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær
MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt
Læs mereGuldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Læs mereNykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011
Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse
Læs merehvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets
Læs mereBehandling af diabetes i det postoperative forløb. Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711
Behandling af diabetes i det postoperative forløb Sandra Loretta Danum Klinisk diætist Rigshospitalets Ernæringsenhed, 5711 Hvorfor skal vi interessere os for diabetes i det postoperative forløb? Stressmetabolisme
Læs mereISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG
ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG FORSKER VED AU FOULUM VSP FODRINGSSEMINAR præsen TATION ISOLEUCIN DOSIS-RESPONS FORSØG Der er stor variation mellem de forsøg der er lavet gennem tiden Daglig tilvækst ifht.
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
Læs merePersistens. 1. Generelt
Persistens 1. Generelt Persistens er en beskrivelse af laktationskurvens form. Køer med høj persistens, vil have en fladere laktationskurve og dermed en lavere ydelse end forventet i den første del og
Læs mereThyroidea. Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation
Thyroidea Hypothalamus frigiver TRH (Thyrotropin- Releasing Hormone) - > som stimulerer hypofysen til at frigive TSH (Thyroid- Stimulation Hormone / thyrotropin). TSH stimulerer: - Syntese af thyroglobulin
Læs mereStofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn
Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation
Læs mere09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed
Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,
Læs mereMælk nok til et stort kuld grise
Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereDU BLIVER, HVAD DU SPISER
DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED
Læs mereEksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi
1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereStyring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Optimal fodring af goldkoen Styring af huld i goldperioden Dyrlæge og ph.d. studerende Vibeke Bjerre-Harpøth, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet I dette forsøg tages der udgangspunkt i, at
Læs mereErnæring, fordøjelse og kroppen
Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder
Læs mereMikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko
Mikrobiel omsætning i vommen hos den højtydende malkeko Dansk Kvæg Kongres 2004 Niels Bastian Kristensen og Torben Hvelplund Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi Email nbk@agrsci.dk
Læs mereFoderets energikoncentration og malkningsfrekvensens effekt på malkekøers betændelsesrespons i tidlig laktation
KvægInfo nr.: 359 Dato: 7-8- Forfatter: Christine M. Røntved Af Christine m. Røntved, Jens Bech Andersen, Lotte Nielsen, Klaus lønne Ingvartsen Afd. for Husdyrsundhed og Velfærd, Drøvtyggere Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereKan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014
Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:
Læs mereMULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION
MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første
Læs mereSpm. A: Hvad viser data i Figur 1?
Opgave 1 Leptin er et plasma proteinhormon der primært produceres af og secerneres fra fedtceller (adipocytter). Leptin, der er kodet af ob (obecity) genet, er 16 kda stort. Leptins fysiologiske funktion
Læs mereDet glykæmiske indeks.
Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereAnvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system
Læs mereSommereksamen 2013. Side 1 af 5
Side 1 af 5 Sommereksamen 2013 Titel på kursus: Ernæring og fordøjelsessystemet Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Semester: 2. semester Eksamensdato: 6. juni
Læs mereEnergi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme
(gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein
Læs mereSommereksamen 2011. Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået
Sommereksamen 2011 Titel på kursus: e endokrine organer I Uddannelse: achelor Semester: 2. semester ksamensdato: 21.06.2011 Tid: kl. 12.00-14.00 edømmelsesform estået-/ikke bestået Vigtige oplysninger:
Læs mereSvineVet. Er der forbedringsmuligheder i fodringen af danske søer? Fokus på reduktion af leverstress
Er der forbedringsmuligheder i fodringen af danske søer? Fokus på reduktion af leverstress André van Lankveld Global Swine Technical Manager Biomin GmbH Produktionsresultater i Danmark, Holland og Frankrig
Læs mereAnvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system
Læs mereBrug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande. Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter)
Hvorfor urter? Brug af urter i både mark og stald udbredt i flere lande Typisk på økologiske og biodynamiske bedrifter (flere dyrearter) Rig på bl.a. mineraler, vitaminer, sekundære plante metabolitter
Læs mereOptimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet
Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål
Læs mere28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.
Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach
Læs mereMuskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/
Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få
Læs mereSTOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER
MÆLKEFEBER STOFSKIFTELIDELSER/ PRODUKTIONSLIDELSER/ FODRINGSBETINGEDE LIDELSER Definition Ubalance mellem input af næringsstoffer og output i produktion Vedvarende ubalance sygdom Eksempler: Ketose, fedtlever,
Læs mereErhvervsakademi Aarhus, Vejlby Projekt: Afsluttede eksamenprojekt 2014 Uddannelse: Jordbrugsteknolog, kvæg Studerendes navn: Randi Thomsen Holdnavn:
Erhvervsakademi Aarhus, Vejlby Projekt: Afsluttede eksamenprojekt 2014 Uddannelse: Jordbrugsteknolog, kvæg Studerendes navn: Randi Thomsen Holdnavn: JK 12 Afleveringsdato: 04/06-2014 Vejleders navn: Karina
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mereSvarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.
Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to
Læs mereSpørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).
Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store
Læs mereAkoFeed Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr. The Co-Development Company
Vegetabilske olier og fedtstoffer til landbrugsdyr The Co-Development Company HO O O Mættede fedtsyrer (stearinsyre) HO Omega-3 fedtsyre (α-linolensyre) HO O Omega-6 fedtsyre (γ-linolensyre) O HO Omega-9-fedtsyre
Læs mereEkstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl
Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen
Læs mereSØER BLIVER, HVAD DE SPISER
SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter
Læs mereFodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting
Fodring af malkekoen i overgangsperioden hvorfor er det så svært? Centerleder Christian Friis Børsting Hvorfor er det så svært? Min baggrund for at komme med et bud Ernæringsforsker i 16 år Opdateret fra
Læs mereMælkens indholdsstoffer ved afgræsning
Mælkens indholdsstoffer ved afgræsning Mette Krogh Larsen, Jacob Holm Nielsen, Troels Kristensen, Karen Søegaard og Jørgen Eriksen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indledning Mælkens sammensætning
Læs mereProteiner. - til glæde og gavn
Proteiner - til glæde og gavn Proteiner er essentielle for vores organisme fungerer som byggematerialer overalt i vores krop behovet afhænger af mange faktorer Proteiner er aminosyrer bygget sammen i lange
Læs mereMad, motion og blodsukker
Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereDE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1
DE ENDOKRINE KIRTLER 1 LEKTION 5 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Introduktion Hormonernes virkningsmekanismer Oversigt over det endokrine system Hypofysen - Hypofysehormonerne
Læs mereGruppe A Diabetesmidler
Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe
Læs mereB i o k e m i ø v e l s e 1 Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram
Regulatoriske mekanismer i det intermediære stoftskifte Udarbejdet af: Matilda Lantz og Elif Bayram Dato: 20. November 2011 Underskrifter: Godkendt: Dato Regulatoriske mekanismer i det intermediære stofskifte
Læs mereFedme handler ikke (altid) om kalorier
Fedme handler ikke (altid) om kalorier Tine Jess, forskningsleder, dr.med Thorkild IA Sørensen, professor, dr.med Danish Obesity Research Center Institut for Sygdomsforebyggelse Dogmet om at fedme skyldes...
Læs mereAAT BOOST TIL NYKÆLVERE
AARHUS UNIVERSITET - FOULUM MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1 OG MARTIN R. WEISBEJERG, AARHUS UNIVERSITET FOULUM 1 VIDENSCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG MED BIDRAG FRA A.L.F. HELLWING, L. HYMØLLER OG C. LAURIDSEN,
Læs mereSOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra
SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra Uffe Krogh Larsen, postdoc, Aarhus Universitet Kongres for Svineproducenter Efterår 2017 Vivi Aarestrup Moustsen, chefforsker, SEGES Svineproduktion DAGLIG
Læs mereFRAVÆNNEDE GRISES FYSIOLOGISKE ZINKBEHOV HANNE DAMGAARD POULSEN & KAROLINE BLAABJERG INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, FOULUM VERSITET
25. APRIL 2017 FRAVÆNNEDE GRISES FYSIOLOGISKE ZINKBEHOV HANNE DAMGAARD POULSEN & KAROLINE BLAABJERG INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, FOULUM UNI 1 VERSITET DET VED VI om zinks fysiologiske funktioner i kroppen:
Læs mereSundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00
INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal
Læs mereSvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet
Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?
Læs mere