Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Transkript

1 1

2 Kommunen afgørelse Sønderborg Kommune godkender hermed et husdyrhold af racen Jersey på i alt 150 årskøer, 28 kalve (0-3 mdr.), 15 opdræt (22-25 mdr.) og 90 stk. producerede tyrekalve (0-1 mdr.), svarende til 183,73 DE på ejendommen Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten, samt udbringning af husdyrgødning på 103,21 ha tilhørende bedriften. Godkendelsen omfatter alle arealer, der drives under bedriften, CVR-nr.: Sønderborg Kommune meddeler godkendelsen, da det vurderes, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Sønderborg Kommune vurderer, at indretning og drift af husdyrbruget, udbringning af husdyrgødning og drift af arealerne kan ske i overensstemmelse med gældende regler og uden væsentlig påvirkning af miljøet, som det er beskrevet i Husdyrloven, herunder at projektet ikke skader bevaringsstatus for Natura 2000 områder eller levesteder for arter optaget på Habitatdirektivets bilag IV. Miljøgodkendelsen er meddelt i henhold til 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der meddeles samtidig tre dispensationer fra afstandskrav til skel samt en dispensation fra afstandskrav til sø. Godkendelsen er baseret på de oplysninger, der er redegjort for ansøgningsmaterialet, i beskrivelsen af ejendommen samt i vurderingen af udvidelsen. De stillede vilkår vurderes at kunne begrænse risikoen for forurening og ikke-uvæsentlige gener. Hvis der mod forventning skulle opstå væsentlige gener for de omkringboende eller andre uforudsete gener i forbindelse med udvidelsen, kan Sønderborg Kommune foranledige, at generne reduceres, ved at meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger jf. Husdyrbrugslovens 42. Der er ikke med denne miljøgodkendelse taget stilling til evt. tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning som f.eks. Byggeloven eller Arbejdsmiljøloven. Gyldighed Udvidelsen skal være udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse. Offentlighed Der er i forbindelse med udarbejdelsen af dispensationen gennemført to nabohøringer hhv. fra den 11. maj til den 1. juni 2010 og fra den 20. maj til den 11. juni Høringerne gav ingen kommentarer. Endvidere er Aabenraa Kommune bedt om en udtalelse. Et udkast til godkendelsen har været i høring hos ejer/ansøger Ervin Christensen og rådgiver Rikke Kyhn, samt hos naboer og andre berørte parter fra den 24. november til 15. december De parter, der har fået udkastet tilsendt, fremgår af afsnit 10 Partshøring. Høringen gav ingen kommentarer. Afgørelsen er offentliggjort på www. sonderborgkommune.dk samt i Sønderborg Ugeavis og i Aabenraa Ugeavis tirsdag den 27. december Revurdering af miljøgodkendelsen Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regel- 2

3 mæssige vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i Ansøger og ejerforhold Ansøgerens navn: Ervin Christensen Adresse Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten Telefon: / Virksomhedens navn: Adresse: Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten Matrikel: 29 Tørsbøl ejerlav, Kværs; 78 Kværs ejerlav, Kværs CVR-nr.: CHR-nr.: Kontaktperson: Ervin Christensen Direkte telefon: / ervin-stinne@pc.dk Ejer af ejendommen: Ejer af virksomheden: Ervin Christensen Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten Ansøgningsskema nr.: 8511, version nr. 3 Konsulent: Rikke Kyhn, Adresse: Adresse: LRS, Niels Finsensvej 20 A, 7100 Vejle Telefon: / rky@lrs.dk Godkendelsen er udarbejdet af: Sønderborg Kommune Landbrugsafdelingen Teknik og Miljø Rådhustorvet Sønderborg Sagsbehandler: Ruth Slaikjer, Sønderborg Kommune Sagsbehandler, arealdel: Sussanne Bigum Mortensen, Sønderborg Kommune Ekstern rådgiver, arealdel: Erik Tveskov, Akvatikon KS: Sussanne Bigum Mortensen Sag nr.: 08/

4 Indholdsfortegnelse 1 Resumé og samlet vurdering Ansøgning Ikke teknisk resumé Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Generelle afstande og dispensation Planmæssige forhold Indpasning i landskabet Husdyrhold, staldanlæg og drift Bygninger Husdyrhold og staldindretning Ventilation Fodring Ensilage mm Energi- og vandforbrug Spildevand Affald Råvarer og hjælpestoffer Driftsforstyrrelser eller uheld Biaktivitet/bivirksomhed Gødningsproduktion og håndtering Gødningstyper, mængder og opbevaring Flydende gødning Fast gødning og dybstrøelse Anden organisk gødning Udbringning af husdyrgødning Forurening og gener fra husdyrbruget

5 5.1 Ammoniak og natur Lugt Lys Støj og vibrationer Støv Skadedyr, herunder fluer og rotter Transport Beskrivelse og vurdering af arealerne Udbringningsarealerne Lokalisering og planmæssige forhold Harmoniareal Påvirkninger af søer og vandløb Påvirkning af fjord & hav Nitrat til grundvand Beskyttet natur Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) Natura Beskyttede sten- og jorddiger Kultur- og fortidsminder Bedste tilgængelige teknik (BAT) BAT for Management Samlet BAT-vurdering Egenkontrol Husdyrbrugets ophør Offentliggørelse og klagevejledning Konklusion Generelt Vilkår

6 13.1 GENERELT HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD HUSDYRHOLDET, STALDANLÆG OG DRIFT GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG PÅVIRKNING FRA AREALERNE BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT) HUSDYRBRUGETS OPHØR EGENKONTROL OG DOKUMENTATION Bilag 6

7 Bilag 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse fra Aabenraa Kommune 9. Liste over lokaliteter med bilag IV arter 10. Arealer 11. Beskyttet Natur 12. Grundvand Grundvand Kultur og fortidsminder 15. Natura områder 16. Overfladevand 17. Planmæssige forhold 18. Bræmmer ved mark Bræmmer ved mark Bræmmer ved mark Bræmmer ved mark Kort over terræn, som skal hæves, ved ensilageplansilo 23. Lovgrundlag 7

8 1 Resumé og samlet vurdering 1.1 Ansøgning Sønderborg kommune har modtaget ansøgning (nr. 8511) fra Ervin Christensen om miljøgodkendelse af udvidelse og drift af husdyrproduktion på Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten. Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Sønderborg Kommune gennem Miljøstyrelsens elektroniske ansøgningssystem første gang den 09. december Seneste version af ansøgning, version 6, er modtaget den Beregningsgrundlaget er A. Miljøgodkendelsen omfatter både eksisterende og nye driftsbygninger og anlæg, ligesom den omfatter udvidelsen af malkekvægbesætningen. Desuden omfatter miljøgodkendelsen alle dyrkningsarealer tilknyttet CVR nr Hvor det er fundet relevant, har Sønderborg Kommune vurderet på konsekvenserne af udvidelsen/ændringen, samt givet begrundelse for de opstillede vilkår. 1.2 Ikke teknisk resumé Sønderborg Kommune vurderer, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse af ejendom med malkekvæg på Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten, i henhold til de gældende regler. Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og betinget af de fastsatte vilkår. Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk beskrivelse og kommunens vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige virkninger på naturen, miljøet og naboer. Produktion og arealer Ejendommen Lundtoftvej 20, 6300 Gråsten, ligger nord for Lundtoftvej umiddelbart øst for kommunegrænsen mod Aabenraa Kommune. Den drives med en malkekvægbesætning af racen jersey på 120 malkekøer, med tilhørende opdræt, svarende til i alt 177,63 DE. Der søges om godkendelse til at udvide dyreholdet til 150 malkekøer, 28 kalve (0-3 mdr.), 15 stk. opdræt (22-25 mdr.) og 90 stk. producerede tyrekalve (0-1 mdr.), svarende til 183,73 DE. Ændringer og udvidelse af dyreholdet sker indenfor eksisterende bygningsrammer. Kvier skal sendes til pasning på kviehotel. Den eksisterende løsdriftsstald vil blive ombygget, således at dybstrøelsesarealet ændres, og der etableres sengebåse og fast gulv, der skrabes, i stedet for dybstrøelsesarealet. Spaltearealet langs den nuværende ædeplads bibeholdes, og her etableres spalteskrabere. Der hvor malkestalden er placeret, indsættes malkerobotter til malkning af køerne (ansøger ønsker dog fleksibilitet i godkendelsen, således at eksisterende malkestald kan bibeholdes, såfremt malkerobotter ikke kan finansieres). På vestsiden af kostalden ønskes der udvidet med et ekstra foderbord i hele staldens længde. I en del af den eksisterende foderlade ønskes der etableret en plansilo til ensilage. Der ønskes etableret en ny gyllebeholder med teltoverdækning syd for Lundtoftvej, øst for vejen Vestertoft. Sønderborg kommune har i 2007 givet tilladelse til etablering af en plansilo til ensilage, beliggende øst for foderladen. Der er imidlertid ikke de krævede 15 m afstand, men kun ca. 10 m, til en lille sø øst for plansiloen. Derfor behandles en dispensation fra afstandskravet på givne vilkår samtidig med godkendelsen. 8

9 Etablering af ekstra foderbord ved kostalden, ensilageplansilo i foderladen samt placering af den nye gyllebeholder betinger også, at der kan meddeles dispensation fra afstandskravet på 30 m til naboskel. Dispensationerne behandles samtidig med og meddeles som en del af godkendelsen. Se pkt Husdyrbruget er senest udvidet i år 2000, hvor løsdriftsstalden blev opført. Der blev dengang givet dispensation til at opføre stalden ca. 7 m fra naboskel. Udvidelsen krævede dengang ikke en miljøgodkendelse. Udbringningsarealerne ligger forholdsvist samlet omkring ejendommen. Hovedparten ligger i Sønderborg Kommune, mens en mindre del ligger i Aabenraa Kommune. Udbringningsarealerne fremgår af bilag 5. Placering Ejendommen er placeret i landzone ca. 1,5 km sydvest for Kværs. Nærmeste nabo (Kværsvej 11, 6200 Aabenraa) ligger 156 m vest for den eksisterende kalvestald. Afstand til nærmeste samlede bebyggelse (Kværs) er 970 m og afstand til byzone er ca. 1,7 km (Erhvervsområde i Tørsbøl). Lugt Lugtgenegrænserne til byzone, samlet bebyggelse og enkelt bolig er alle overholdt. Den beregnede lugtgeneafstand for enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone er hhv m, 98,49 m og 175,21 m. Transporter Udvidelsen af husdyrholdet på Lundtoftvej 20 vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra 803 til 819 transporter årligt. Da transporterne ikke kommer til at gå gennem et tættere bebygget område vurderes, at ændringen i antallet af transporter ikke vil give anledning til væsentlige gener. Transportvejene for gylle fremgår af bilag 5. Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur Der sker en reduktion af ammoniakfordampningen fra ejendommen på 479,55 kg kvælstof per år således at den samlede emission fra staldanlæg og opbevaringslagre efter udvidelsen er 1062,81 kg kvælstof pr. år. Harmoniarealet til den ansøgte produktion er 97,11 ha. Husdyrgødningen fra produktionen afsættes på et udbringsningsareal på 103,21 ha samt et afgræsningsareal på 12,5 ha. Til ejendommen hører et eget udbringningsareal på 59,31 ha og 4,72 ha arealer, der anvendes til græsning/slæt. Dertil er forpagtet arealer svarende til 45,09 ha. Hos naboen er der indgået græsningsaftale på 7,78 ha. På græsningsarealer (dvs. udenfor udbringningsarealerne) (4,72 ha + 7,78 ha) afsættes ca. 12,5 DE, svarende til ca. 66 køer er udegående på arealet i 2 måneder. Det nærmeste beskyttede naturareal, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, er en sø beliggende ca. 12 m øst for anlægget. Der er ingen naturområder med særlig beskyttelsesniveau ( 7 arealer beskyttet efter husdyrloven), indenfor 1000 m af ejendommen. Dermed er der ikke regnet på særlig ammoniakdeposition i disse områder, og det forventes, at øvrige 3 områder i nærheden er beskyttet af de generelle ammoniakkrav, samt med de tiltag, der foretages ved udvidelsen, idet der sker en reduktion i ammoniakemissionen. Det nærmeste Natura 2000 område er Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov (Habitatområde 83, Fuglebeskyttelsesområde 68), som ligger ca. 3,4 km øst for anlægget. Fuglebeskyttelsesområde nr. 58 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark ligger 3,7 km nordvest for 9

10 ejendommen. Det vurderes, at området ikke vil blive påvirket af ammoniakemissionen fra staldanlæg og gødningsopbevaringsanlæg tilhørende ejendommen Lundtoftvej 20 på grund af stor afstand. Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand Udbringningsarealerne afvander mindre vandløb, grøfter og dræn, der har tilløb til Gejlå. Gejlå er en del af Vidåsystemet (som er Natura 2000 område: Habitatområde nr. 90, Fuglebeskyttelsesområde nr. 60) og udmunder i Vadehavet ved Højer sluse/vidåslusen. Dermed afvander alle arealer til Vadehavet, som er udpeget til Natura 2000 område (Habitatområde nr. 78, Fuglebeskyttelsesområde nr. 57 og Ramsarområde nr. 27). En stor del af ejendommens udbringningsarealer ligger indenfor nitratfølsomme indvindingsområder, og området er dertil område med særlige drikkevandsinteresse. En række dyre- og plantearter er strengt beskyttede i henhold til EF-habitatdirektivets bilag IV, og ifølge artikel 12 må der ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge disse bilag IV arters yngle- og rastemuligheder. Der er en lang række arter der potentielt forekommer i området, herunder padderne Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø og Løvfrø. Der er konkrete observationer af arterne Stor vandsalamander og Spidssnudet Frø i området. Der stilles vilkår til driften af enkelte arealer med henblik på beskyttelse af bilag IV arter og deres yngle- og rastemuligheder. Endvidere forefindes snæblen i en del af Vidå-systemet. Det vurderes dog, at en lang række af de beskyttede arter ikke vil blive berørt af udvidelsen. Ved udvidelsen vil der blive anvendt et sædskifte med % græs og 14 % efterafgrøder, samt 38 % ekstra efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav for at opfylde krav om 50 mg nitrat/l til grundvand i de nitratfølsomme områder. Dermed bliver den reelle udvaskning fra arealerne 55,4 kg N/ha, som er under den maksimale 72 kg N/ha. Beregninger for fosforoverskud viser, at dette er overholdt med et forforoverskud på 2,0 kg P/ha/år, sammenholdt med det maksimalt tilladte på 2,6 kg /P/ha /år. Andre miljøpåvirkninger Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af husdyrgødning, håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable. Yderligere vurderes det, at udvidelsen ikke vil have indflydelse på bilag IV-arter, planter eller dyr omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister, som findes eller kan forventes at leve i området omkring ejendommen samt på og omkring udbringningsarealerne. BAT Sønderborg Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer med de fastsatte vilkår. Sønderborg Kommune vurderer, at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt vilkårene i denne godkendelse overholdes. 2 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Bilag 1 og 2 viser en oversigtsplan med angivelse af anlæggenes placering i forhold til omgivelserne. Naturforholdene omkring ejendommen og ved udbringningsarealerne er beskrevet i afsnit 5, 6 og 7. 10

11 2.1 Generelle afstande og dispensation Tabel 1 viser en oversigt over de gældende afstandskrav jf. Husdyrbrugslovens 6. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Byzone Ca. 1,7 km Erhvervsområde i Tørsbøl 50 m Sommerhusområde Ca. 6 km Rønshoved 50 m Område i landzone der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål Ca. 1 km Kværs, boligområde ved Lundtoftvej 50 m Nabobeboelse uden landbrugspligt 520 m Hedetoften 3, Kværs 50 m Nabobeboelse 156 m Kværsvej 11, 6200 Aabenraa 50 m Tabel 2 viser en oversigt over de gældende afstandskrav jf. Husdyrbrugslovens 8. Nærmeste Afstand Beskrivelse Afstandskrav Ikke almene vandforsyningsanlæg - Ingen indenfor 25 m fra driftsbygninger 25 m Almene vandforsyningsanlæg 1,5 km Kværs Vandværk 50 m Vandløb 220 m Nord f. ejendom 15 m Dræn Ca. 15 m syd for ekst. kostald Eksisterende dræn 15 m Søer 35 m fra stald, ca. 10 m fra ensilageplads Sø øst for ladebygningen 15 m Offentlig vej 15 m fra eksisterende kalvestald min. 15 m fra ny gyllebeholder Lundtoftvej Vestertoft 15 m Privat fællesvej - Ingen indenfor 15 m 15 m Levnedsmiddelvirksomhed - Ingen indenfor 25 m 25 m Beboelse på samme ejendom 15 m Fra ekst. kalvestald 15 m Naboskel 1,85 m fra nyt fo- Matr. nr. 9 Lundtoft, Kli- 30 m 11

12 derbord v kostald 9,5 m fra plansilo i ekst. foderlade Min. 7 m fra ny gyllebeholder plev Matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev Matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs Dispensation Ejer søger dispensation fra afstandskravet til at opføre et foderbord og indrette plansilo i eksisterende lade samt at etablere en gyllebeholder nærmere end 30 m fra naboskel. Endvidere søges dispensation/lovliggørelse af placering af eksisterende ensilageplansilo nærmere end 15 m fra sø. Ejers begrundelse for foderbord: For at få ædepladser nok til køerne ønskes etableret et ekstra foderbord. Foderbordet skal være bredt nok til, at der kan køres med traktor og fuldfoderblander. Der skal endvidere være friplads nok til at maskineriet ikke kører mod den yderste spærkonstruktion, der skal holde den nye tilbygning. Udvidelse af bygningen bliver min. 6 m bred. Da udvidelsen af foderbordet kun kan ske til den ene side og udenfor bygningen, bliver afstanden til naboskel mod matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev på 1,85 m i SV hjørne og 3,91 m i NV hjørne. Grundet de byggetekniske forhold søges der om dispensation fra afstandskrav til naboskel. Ejers begrundelse for ensilageplansilo i eksisterende foderlade: For at have mest mulig af ensilagen under tag, ønskes der indrettet endnu en plansilo i foderladen. Laden er i forvejen indrettet med en køresilo til ensilage i midten. Plansiloen har afløb via forbeholder til gyllebeholder. Resten af bygningen er hidtil blevet anvendt til halm. Ved udvidelsen søges der om udnyttelse af resten af laden til ensilageoplag. Der vil i den forbindelse blive etableret et afløb, der leder til gyllekanal. Afstand til naboskel mod matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev er 9,54, i SV hjørne og 11,9 m i NV hjørne. Ejers begrundelse for gyllebeholder placeres ved Vestertoft: Ejer ser ikke mulighed for at placere en ny, større gyllebeholder i tilknytning til eksisterende bygninger. Umiddelbart vest for ejendommens øvrige bygninger ligger et naboskel, og syd for ligger Lundtoftvej tæt på. Dette giver begrænsede muligheder for placering af en eventuel gyllebeholder. Terrænet umiddelbart øst for ejendommen er endvidere meget lavt og grundvandstanden er derfor meget høj. På arealet ligger også en 3 sø. Med en placering af gyllebeholderen nord for eksisterende bygninger vil det kræve etablering af en kørselsvej rundt om 3 søen eller ned langs med foderladen og ind mellem kostald og lade. Det vil ikke driftssikkerhedsmæssigt være optimalt, idet det kan give anledning til uheld med en væltet gyllevogn lige ved siden af søen. Ejer ønsker derfor at placere gyllebeholderen på modsatte side af vejen, syd for Lundtoftvej, øst for Vestertoft. Her er terrænet højere og kørselsforholdene hertil kan gøres nemmere og mere driftssikker og dermed mindre risikofyldt. Der vil blive plantet en afskærmende beplantning for at skjule beholderen og for at indpasse den i landskabet. Der er planlagt beplantning i form af et 3-rækkers læhegn af hjemmehørende arter. Beholderen skal graves delvis ned, så sidehøjden bliver ca. 2,5 m ud mod vej (dette er muligt ved denne placering pga. terræn og grundvandsstand). Ejer vurderer, at teltoverdækning og gyllebeholder vil få en samlet højde på ca. 5 m. Kørselsforholdene til den modsatte side af vejen er nemmere og mindre risikabelt, da det til dels fjerner en del af transporterne væk fra de øvrige produktionsbygninger, dels lettes transporten ind til beholderen. Ejer vurderer, at der ikke er mulighed for anden placering end på modsatte 12

13 side af vejen. Hvis der ikke er mulighed for at etablere en ny gyllebeholder, vil staldsystemet ikke kunne ændres, hvilket medfører fortsat høj fordampning fra husdyrbruget. Der søges dispensation til at placere gyllebeholderen på matr. nr. 70 Tørsbøl, Kværs, min. 7 m syd for skellet mod matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs. Ejers begrundelse for at søge lovliggørelse af eksisterende ensilageplansilo: Sønderborg Kommune har i 2007 givet byggetilladelse til etablering af en ensilageplansilo øst for foderladen, efter høring i kommunens Landbrugsafdeling. Ensilageplansiloen blev etableret herefter. Ved kommunens ordinære miljøtilsyn i 2008 gjorde ejer opmærksom på, at afstanden fra ensilageplansiloen til en sø reelt var mindre end de lovpligtige 15 m, nemlig ca. 10 m. Ejer blev opfordret til at søge dispensation i forbindelse med ansøgning om denne 11 godkendelse. Miljømyndighedens vurdering Ifølge Husdyrlovens 8 må bl.a. stalde, ensilageopbevaringsanlæg og gyllebeholdere ikke etableres inden for en afstand af 30 m til naboskel, eller indenfor en afstand af 15 m til bl.a. søer. Hvor overholdelse af de nævnte afstandskrav ikke er mulig for husdyrbruget, kan kommunalbestyrelsen dispensere herfra og fastsætte vilkår om indretning og drift, jf. lovens 9 stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om indretning og drift i forbindelse med en 11 godkendelse, som sikrer, at der ikke opstår forurening eller væsentlige gener. Forholdene omkring afstande til naboskel har været i nabohøring. Forholdet omkring afstanden til søen har været forelagt Sønderborg Kommunes Naturafdeling. Foderbord dispensation fra afstandskrav til skel Ønsket om at etablere et foderbord har været i høring af ejeren af nabogrunden matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev Kværsvej 11, 6200 Aabenraa. Ejeren blev gjort opmærksom på restriktioner i forhold til Byggeloven, samt at der vil opstå midlertidig behov for rådighed af nabogrunden i forbindelse med opførelsen af foderbord og den fremtidige vedligeholdelse. Der kom ingen indvendinger ved høringen. Der er meddelt dispensation til at opføre kostalden min. 7 m fra naboskellet af daværende Gråsten Kommune i Afstandskravet var dengang på 15 m. Det vurderes, at naboens markdrift vil kunne foregå uhindret af foderbordet. Der ligger ingen bygninger indenfor en afstand af 150 m vest for skellet. Foderbordet vil bygningsmæssigt fremstå sammenhængende med den eksisterende kostald. Der stilles bl.a. vilkår om, at arealerne omkring bygninger skal holdes ryddelige og fri for affald, gødning m.v. samt foderrester. Sønderborg Kommune vurderer, at den ønskede placering af foderbordet ikke vil påføre ejeren af matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev, væsentlige gener eller forurening med de stillede vilkår. Sønderborg Kommune kan derfor give dispensation til at opføre foderbordet i en afstand fra skel på 1,85 m i SV hjørne og 3,91 m i NV hjørne. Indretning af ensilageplansilo i eksisterende foderlade dispensation fra afstandskrav til skel Ønsket om at etablere ensilageplansilo i hele foderladen har været i høring af ejeren af nabogrunden matr. nr. 9 Lundtoft, Kliplev Kværsvej 11, 6200 Aabenraa. Der kom ingen indvendinger ved høringen. Det vurderes, at naboens markdrift vil kunne foregå uhindret af indretning af ensilageplansilo i foderladen. Der ligger ingen bygninger indenfor en afstand af 150 m vest for skellet. Foderladen ændres ikke udvendigt. Der stilles bl.a. vilkår om, at arealerne omkring bygninger skal holdes ryddelige og fri for affald, gødning m.v. samt foderrester. Der stilles vilkår om, at ensilageplansiloen skal etableres efter principperne i Landbrugets Byggeblade, med afledning af saft til gyllebeholder eller spildevandsbeholder. Sønderborg Kommune vurderer, at med de stillede vilkår vil 13

14 den ønskede indretning af ensilageplansiloen ikke medføre væsentlige gener eller forurening. Sønderborg Kommune kan derfor give dispensation til at indrette ensilageplansiloen i den eksisterende foderlade, som ligger i en afstand fra skel på 9,54 m i SV hjørne og 11,9 m i NV hjørne. Ny gyllebeholder dispensation fra afstandskrav til skel Ønsket om at etablere en ny gyllebeholder min. 7 m fra skel har været i høring af ejeren af nabogrunden matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs Lundtoftvej 11, 6300 Gråsten. Der kom ingen indvendinger ved høringen. Ansøger har givet flere grunde til, at en ny gyllebeholder ikke kan placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Disse begrundelser accepterer Sønderborg Kommune. Kommunen har også noteret sig, at ombygningen af kostalden til gyllesystem ikke kan finde sted uden en ny og større gyllebeholder. Ansøger havde oprindelig ønsket en placering umiddelbart syd for eksisterende bygninger, syd for Lundtoftvej på matr. nr. 337 Tørsbøl, Kværs. Efter samråd mellem ansøger og kommunen samt med Aabenraa kommune er der valgt en placering på matr. nr. 70 Tørsbøl, Kværs, hvor vi finder, den kan passes bedst ind i landskabet. Afstandskravet på min. 15 m til offentlig vej, Vestertoft, er overholdt. Der stilles vilkår om at etablere afskærmende beplantning ud mod vejen Vestertoft samt vilkår om at bevare og vedligeholde eksisterende beplantning mod matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs og mod matr. nr. 259 Tørsbøl, Kværs (hhv. nord og syd for gyllebeholderen). Sønderborg Kommune kan give dispensation til at placere gyllebeholderen på matr. nr. 70 Tørsbøl, Kværs, min. 7 m syd for skellet mod matr. nr. 31 Tørsbøl, Kværs. Lovliggørelse af eksisterende ensilageplansilo: Sønderborg Kommunes Landbrugsafdeling har efter tilsynet i 2008 set byggesagen igennem igen. Landbrugsafdelingen vurderede efterfølgende, at den indsendte tegning var korrekt, men at der var mulighed for at tolke den forkert, fordi søen ikke var vist på kortbilaget. Naturafdelingen er blevet hørt i forbindelse med miljøgodkendelsen og dispensationen. De udtaler, at en forurening af søen med ensilagesaft vil skabe en tilstandsændring. Søen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3, og tilstanden af søen må derfor ikke ændres. Derfor skal der være sikkerhed for, at der ikke kan ske forurening. For at sikre søen imod forurening, stilles der vilkår om, at terrænet øst for den befæstede plads mellem kostald og foderlade samt langs med en del af ensilageplansiloen ud mod søen skal hæves minimum 20 cm højere end betonkanten. Se bilag 22. Det hævede terrænet skal være så tæt, at det kan holde evt. saft tilbage f. eks. i tilfælde af, at afløbet til brønden skulle stoppe til og der samtidig opstår kraftig regnskyl. På baggrund heraf meddeles der dispensation til placeringen af ensilageplansiloen ca. 10 m fra søen. 2.2 Planmæssige forhold Ifølge kommuneplanen for Sønderborg Kommune ligger ejendommen og dens jorder i landzone. Ejendommen ligger ca. 1 km sydvest for Kværs, og umiddelbart øst for kommunegrænsen mod Aabenraa Kommune. En mindre del af ejede og forpagtede jorder ligger i Aabenraa Kommune. Jorderne afvander via dræn og grøfter til Gejlå, og videre i Vidåsystemet til Vadehavet, som er Natura 2000 område. Se desuden arealdelen af godkendelsen. Ifølge Regionplanen for Sønderjyllands Amt ligger ejendommen og dens jorder dels i et område særlige drikkevandsinteresser, dels i område med almindelige drikkevandsinteresser. Herudover ligger en stor del af udbringningsarealerne i et område med nitratfølsomt indvindingsområde (NFI) og et område, hvor der ønskes indsats på grundvandsområdet. 14

15 Ifølge Spildevandsplan for Sønderborg Kommune, som omfatter planperioden til år 2016, er området ikke kloakeret. Ifølge ejendommens BBR afledes sanitært spildevand efter mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, sø eller hav. Ansøger oplyser, at sanitært spildevand ledes til septiktank og videre til nedsivningsanlæg øst for bygningerne. Regnvand samt tagvand afledes via dræn til Gejlå. Regnvand fra foderladen er dog hidtil blevet ledt til den lille sø, som ligger på marken umiddelbart øst for foderladen. Spildevand og procesvand opsamles og udbringes sammen med husdyrgødningen. Ejendommen forsynes med vand fra Søgaard Vandværk. Miljømyndighedens vurdering Af hensyn til grundvandet stilles der vilkår om begrænsning af udvaskning af kvælstof i NFIområderne. Ejendommens landbrugsdrift i øvrigt er i god overensstemmelse med til omtalte planer. Med hensyn til udledning af tagvand fra foderladen til søen kan det medføre en forurening af søen. Der stilles vilkår om, at ansøger skal søge en udledningstilladelse til fortsat udledning eller til at aflede tagvandet til dræn eller lignende. Udledningstilladelse er blevet søgt hos kommunens afdeling for Vand og Jord. 2.3 Indpasning i landskabet De bygninger, der hører til ejendommen er følgende: stuehus, fyrrum, garage, ungdyrstald, gl. bindestald (der anvendes til mindre kalve), en løsdriftsstald med dybstrøelsesareal, lade (der anvendes til halm og ensilage), ensilageplansilo samt en mindre lade og et maskinhus. Dertil kommer en mindre gyllebeholder på 420 m2. Disse bygninger ligger alle nord for Lundtoftvej. Se bilag 1, Oversigtsplan. I forbindelse med udvidelsen og ændringen i kvægbesætningen bliver den eksisterende dybstrøelsesstald til køer ændret til stald med gyllesystem. Der opføres et foderbord i tilknytning til stalden og vest for denne. Der etableres ensilageplansilo i hele foderladen og der opføres en ny gyllebeholder. Den nye gyllebeholder placeres på marken øst for den offentlige grusvej, Vestertoft. Gyllebeholderen etableres med fast overdækning og graves delvis ned i forhold til omgivende terræn. Der plantes afskærmende beplantning rundt omkring beholderen. Ansøger beskriver de væsentligste udpegninger for landskab mv. herunder. Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen særlige beskyttede naturtyper ( 7 arealer) indenfor en radius på 1000 m. Nærmeste særlig beskyttet naturområde ( 7) er en nedbrudt højmose beliggende ca m i sydvestlig retning, ved Gl. Lundtoft. Søgaard mose ( 7) ligger ca meter nordvest for ejendommen. Nærmeste Natura 2000 område er EF fuglebeskyttelsesområde nr. 68 (Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov), som også er Habitatområde nr. 83. Afstanden hertil er ca m. Nordvest for ejendommen ligger Fuglebeskyttelsesområde nr. 58 (Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark), som også er Ramsar område. Ejendommen er desuden beliggende i et område udpeget som Særlig Følsomt Landbrugområde (SFL-overfladevandsområde). Områder med landskabelig værdi Anlægget ligger i område udpeget som særlig værdifuldt landbrugsområde samt værdifulde landskaber. Uforstyrrede landskaber Bygningerne ligger udenfor udpegningen. 15

16 Områder med særlig geologisk værdi Ikke bekendt med nogen. Rekreative interesseområder Ikke bekendt med nogen i nærheden. Værdifulde kulturmiljøer og bevaringsværdige landsbyer Anlægget ligger ikke i værdifuldt kulturmiljø. Nærmeste område er ved Søgaard, der er beliggende ca m nordvest for anlægget. Kirkeomgivelser Øst for anlægget ligger kirkelandskabet til Kværs kirke. Afstanden til dette område er ca m. Kystnærhedszonen Anlægget ligger udenfor kystnærhedszonen, som er beliggende ca m øst for anlægget. Lavbundsarealer incl. okkerklassificering Lavbundsarealer omkring anlægget er klassificeret i klasse III, hvor der er lille risiko for okkerudledning. Skovrejsningsområder Anlægget ligger i et område, hvor skovrejsning er uønsket. Nærmeste skovrejsningsområde ligger ca m nord for anlægget. Fredede områder Nærmeste fredede område ligger i Kværs, ca m mod øst. Beskyttede naturarealer ( 3). Strandbeskyttelseslinje Bygningerne ligger ikke indenfor udpegningen. Der er ca m til kysten. Klitfredningslinje Der er hverken bygninger eller arealer indenfor udpegningen. Skovbyggelinje Eksisterende bygninger ligger ikke indenfor udpegningen, men ca. 400 m vest for. Den nye gyllebeholder kommer til at ligge ca. 20 m nord for en lille granskov, men den har ingen skovbyggelinje. Sø- og åbeskyttelseslinje Bygningerne ligger ikke indenfor udpegningen. Enkelte arealer ligger indenfor søbeskyttelseslinjen. Kirkebeskyttelseslinje Bygningerne ligger ikke indenfor udpegningen. En Kirkebyggelinje ligger ca m mod øst. Fortidsmindebeskyttelseslinje Der er ingen indenfor 1000 m til anlægget. Beskyttede sten- og jorddiger Der er ingen diger i forbindelse med bygningerne eller udbringningsarealerne. 16

17 Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at alle bygge- og beskyttelseslinjer, er overholdt. Ændringer i og omkring eksisterende bygninger vil ikke medføre væsentlige visuelle forandringer. Den nye gyllebeholder placeres øst for den mindre befærdede, offentlige grusvej, Vestertoft. Der stilles vilkår om, at nogle eksisterende hegn bevares, og et nyt afskærmende hegn etableres ud mod Vestertoft. Se også afsnittet 2.1, Generelle afstande og dispensationer. Aabenraa Kommune har givet deres mening til kende omkring den oprindeligt ønskede placeringen af gyllebeholderen, idet den først ønskede placering lå tæt på kommunegrænsen. Aabenraa Kommune har ingen bemærkninger til den nu valgte placering. 3 Husdyrhold, staldanlæg og drift. 3.1 Bygninger Bilag 1 viser en oversigtsplan for det samlede husdyrbrug. Oplysninger om bygningernes grundplan, bygningshøjde, taghældninger, bebyggelsens fremtidige anvendelse med videre fremgår af tabel 3. Tabel 3. Oversigt over bygninger Bygning Grundplan Bygningshøjde Taghældning Anvendelse BBR Skema = ST Jf. notat i BBR Stald 200 m 2 Ca.8 25 Kalve 3 Lade 170 m 2 ca Foder 4 Maskinhus 130 m 2 Ca Fjernes 5 Maskinhus 304 m 2 Ca Maskiner og dieselolie = LA Ekst.gyllebeholder fra 1987 på 424 m 3 fjernes 106 m Gylle 7 Stuehus 161 m 2 Ca Beboelse 8 Halmlade 130 m 2 Ca. 5 Korn /halm = ST Eksisterende løsdriftsstald 340 m 2 Ca.8,6 20 Ungdyr og kælvnings-afdeling 17

18 = ST = ST Eksisterende løsdriftsstald ombygges 1458 m 2 Ca.8,6 20 Malkekøer 11 - Foderlade 1080 m 2 Ca.8,6 20 Ensilage = LA Ny gyllebeholder 2500 m m 2 D=34 m Ca.7,5 - Gylle = LA Ensilageplansilo (ikke i BBR) Ca. 440 m Ensilage og fast gødning stk. fodersiloer ved kostald D= 4 m Ca. 8 m - kraftfoder - - Nyt foderbord 6 x 41 m = Ca. 246 m Befæstet plads mellem kostald og foderlade Den samlede bygningsmasse er på 3973 m 2. Med et nyt foderbord på 246 m 2 bliver bygningsmassen på 4219 m 2. Eksisterende og ny gyllebeholder er ikke medregnet. Udvidelsen sker overvejende i eksisterende bygninger. Den eksisterende kostald med dybstrøelse ombygges indvendig til sengebåse og gyllesystem. Der etableres et ekstra foderbord på vestsiden i samme materiale det eksisterende, og med tag i forlængelse af det eksisterende. Se også 2.5, Husdyrhold og staldindretning. For at opnå tilstrækkelig opbevaringskapacitet vil der blive opført en ny gyllebeholder på 2500 m 3. Denne opføres i grå betonelementer overdækkes med telt. Gyllebeholderen placeres på marken øst for vejen Vestertoft. Transportvejen hertil bliver ad Lundtoftvej og Vestertoft. Se også 2.1, Planmæssige forhold og dispensation. I den eksisterende foderlade etableres en ekstra ensilageplansilo. Ønsket om produktionsudvidelse er begrundet i behovet for tilpasning til strukturudviklingen, herunder arbejdslettelse og teknologiske fremskridt. Virksomheden er etableret omkring år Der er løbende foretaget om- og tilbygninger. Den planlagte ombygning af staldanlæg og ændringer i besætning forventes påbegyndt hurtigst muligt efter der er meddelt miljøgodkendelse. Dette afhænger dog af årstid, da vinterbyggeri ikke er at foretrække, grundet omkostninger og risici ved frostskader. Ansøger forventer, at besætningsudvidelsen er opnået indenfor 2 år, når der udvælges/anvendes egne kvier til udvidelsen. 18

19 Miljømyndighedens vurdering Ansøger skal indhente byggetilladelse til de planlagte bygningsmæssige ændringer hos Sønderborg Kommune, inden disse foretages. Der stilles vilkår om at bygningerne skal opføres som beskrevet i de medsendte tegninger/skitser. Sønderborg kommune vurderer, at der med ovenstående vilkår ikke vil være gener for omboende forbundet med byggeriet. 3.2 Husdyrhold og staldindretning Landbruget drives som et konventionelt landbrug. Ejendommens årlige dyrehold er udregnet efter gældende omregningsfaktor af dyreenheder, jf. bekendtgørelse 717 af 02/ , og udgør før og efter ændringen: Tabel 4. Dyreholdets størrelse Art Før udvidelse Efter udvidelse antal DE antal DE Malkekøer, jersey , ,55 Småkalve 0-6 mdr. 30 6, Småkalve 0-3 mdr ,07 Opdræt 6-25 mdr , Opdræt mdr ,13 Tyrekalve o 1 mdr. (25-40 kg) ,98 I alt - 177,62-183,72 Dyrenes fordeling i bygninger, gulvtyper og udmugningssystem fremgår af tabel 5. Tabel 5. Oversigt over bygnings anvendelse, udmugningssystem og gulvtype. Stald nr. Anvendelse Dyretype Nudrift Antal dyr Ansøgt Antal dyr Nudrift DE Ansøgt DE Gulvtype 1.1.1= ST = ST Kostald Jerseyko 15-17,05 - Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Jerseyko ,66 Sengestald med fast gulv, 2% hældning, skrabning hver 2. time 19

20 1.1.1= ST = ST Jerseyko 66-75,04 - Dybstrøelse, lang ædeplade med spalter. Ude /u 2 mdr. Jerseyko ,04 Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time. Ude/u 2 mdr = ST Kvie, jersey (6 mdr. kælvning - 8-3,80 Sengestald med fast gulv, 2 % hældning, skrabning hver 2. time 1.1.2= ST Ungdyrstald Kvie, jersey (6 mdr. kælvning) 95 (6 mdr. kælvning) 5 (22 25 mdr.) 35,19 2,38 Dybstrøelse (hele arealet) 1.1.2= ST = ST Kalvestald Jerseyko ,23 22,74 Dybstrøelse (hele arealet) Småkalv, jersey (0-6 mdr.) 30 (0-6 mdr.) 28 (0-3 mdr.) 6,00 5,07 Dybstrøelse (hele arealet) 1.1.3= ST Tyrekalv, jersey (0-6 mdr.) - 90 (25-40 kg) - 0,98 Dybstrøelse (hele arealet) 1.1.4= ST = ST = ST Kostald, del af uden ændringer (renovering) Jerseyko 30-34,11 - Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter. Ude/i 4 mdr. Jerseyko ,11 Sengestald med spalter Kvie, jersey (6 mdr. kælvning) - 2 (22 25 mdr.) - 0,95 Sengestald med spalter. Dyreenheder i alt 177,62 183,72 Ændringer og udvidelse af dyreholdet sker indenfor eksisterende bygningsrammer. Eksisterende kostald, ombygges Den eksisterende løsdriftsstald er en staldtype kaldet dybstrøelse med lang ædeplads. Den vil blive ombygget, således at dybstrøelsesarealet ændres til sengebåse og fast gulv, der skrabes. 20

21 En mindre del af kostalden ændres ikke. Langs området, hvor der er spalteareal og kanaler, vil dybstrøelsesarealet blive opfyldt med sand, og der etableres sengebåse og fast gulv ovenpå. På spalterne etableres skrabere. Der, hvor malkestalden er placeret, indsættes malkerobotter til malkning af køerne (ansøger ønsker dog fleksibilitet i godkendelsen, således at eksisterende malkestald kan bibeholdes, såfremt malkerobotter ikke kan finansieres). Mod vest ønskes etableret et ekstra foderbord. Kostalden vaskes og desinficeres normalt ikke ved nuværende drift. Stalden tømmes for dybstrøelse 2 gange om året, og udbringes direkte på mark eller lægges i markstak. Alternativt lægges dybstrøelsen på betonplads ved plansilo. Ajle løber til forbeholder, hvorfra det pumpes til eksisterende gyllebeholder ca. hver 4. uge. For at opnå tilstrækkelig opbevaringskapacitet vil der blive opført en ny gyllebeholder på 2500 m 3, som overdækkes. Gyllen vil blive pumpet til gyllebeholderen. Ønsket om en produktionsudvidelse er begrundet i behovet for tilpasning til strukturudviklingen, herunder arbejdslettelse og teknologiske fremskridt. Eksisterende ungdyrstald Kvierne sendes fremover til pasning på kviehotel og de hentes hjem/ind i besætningen igen, omkring kælvningsalder. De kalve og ungdyr der befinder sig i besætningen, opstaldes fortsat i dybstrøelsebokse i det gamle staldanlæg. Goldkøer flyttes ligeledes til det gamle staldanlæg, hvor de indsættes i dybstrøelsesbokse indtil kælvning. Der er planer om, at de eksisterende dybstrøelsesbokse i ungdyrstalden fremover skal anvendes til goldkøer og kvier, samt kælvende dyr. Kviestalden er indrettet med dybstrøelsesbokse på den ene side af foderbordet, og på den anden side er der mindre bokse samt enkeltbokse til kalve. Kviestalden tømmes for dybstrøelse hver anden måned. Gødningen lægges i nuværende drift i dybstrøelsesarealet i kostalden. Fremover skal en del af boksene anvendes til oplag af fast gødning, inden det bringes ud eller køres i markstak. Eksisterende kalvestald Kalvestalden er indrettet i den gamle kostald. De mindste kalve står i enkeltbokse. Kalveboksene udmuges ca. hver 14. dag. Gødningen oplægges på en del af plansiloanlægget med afløb til gyllesystem, eller i dybstrøelsesbokse i ungdyrstalden. Da en del af kvierne fremover sendes på kviehotel, er der kun kalve fra 0-3 mdr. samt kvier fra ca. 23 mdr. kælvning på ejendommen. Småkalvene skal fortsat opstaldes i den gamle stald og i enkeltboksene i ungdyrstalden. BAT for malkekvæg Sønderborg Kommune vurderer, at følgende er BAT-niveau for malkekvæg: Staldindretning: - Faste drænede gulve, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Skrabere, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblade dateret Svovlsyrebehandling af kvæggylle, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad revideret Opbevaring/behandling af husdyrgødning: 21

22 - Gylleseparering, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Overdækning, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Udbringning af husdyrgødning: - Nedfældning, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblade dateret og Fodring: - Reduceret tildeling af råprotein, iht. Miljøstyrelsens Teknilogiblad dateret Staldsystemer, som bruger dybstrøelse, kan ikke udelukkes at være BAT, hvis det sker sammen med god praksis, herunder at der: - anvendes tilstrækkelig strøelse - strøelsen udskiftes hyppigt Det er BAT at eksisterende gulve videreføres med skrabere, som kører hver 2. time. Den vurdering er baseret på, at det ikke er proportionalt at lave nyt gulvsystem i eksisterende stalde. Ansøger oplyser følgende om bedste tilgængelige staldteknologi: Staldafsnit 1.1.1, Kostald, ændres. Herunder afsnit 1.1.4, der ikke ændres. Den eksisterende løsdriftsstald er opført i En del af stalden er med spalter ved foderbordet, resten af stalden er med dybstrøelse. I dybstrøelsesarealet vil der blive etableret sengebåse og fast gulv med ajledræn eller præfabrikeret fast gulv med drænriller (begge gulvtyper har 4 % ammoniakfordampning). Der etableres skrabere til at holde gulvene rene og nedsætte fordampningen. I malkestalden vil der blive indsat 2 malkerobotter til malkning af køerne. Foran robotterne etableres ligeledes spalteareal, for at holde rent omkring disse og for at kunne etablere afløb fra robotterne. Det faste gulv etableres i stalden for at opfylde krav til ammoniakemissionen. Det fravælges at etablere fast gulv, der hvor der er spalteareal og kanaler, da en ændring af dette vil kræve store ressourcer. Konstruktionsmæssigt vil det være mere hensigtsmæssigt at fylde dybstrøelsesarealet op med sand og etablere sengebåse og fast gulv ovenpå. Ved denne konstruktion vil der blive en god afslutning op til spaltegulvet. Det faste gulv samt spaltegulv vil blive skrabt min. 12 gange i døgnet. Staldafsnit 1.1.2, Ungdyrstald, ændres ikke Med udvidelsen vil der ikke blive ændret på denne bygning. De fleste ungdyr flyttes fra produktionsanlægget, og det er kun goldkøer og kælvende dyr, der skal opholde sig i staldanlægget. Opstaldning af kælvende dyr på dybstrøelse anses for at være godt for både kalv og ko. Staldafsnit 1.1.3, Kalvestald, ændres ikke Kalve opstaldes på dybstrøelse i enkelt bokse og i fællsebokse. Ved opstaldning i denne bygning kan kalvene nemt håndteres, og der er nedsat risiko for smitte fra større dyr. Stalden er rimelig stor og dyretrykket er lavt, så der forventes en god luft i stalden. Der er mulighed for at opnå god velfærd hos kalve ved opstaldning i dybstrøelsesbokse, der holdes tørre og velstrøede. Ansøger oplyser følgende om fravalg af bedste tilgængelige staldteknologi: Øvrige BAT teknologier er fravalgt af hensyn til dyrevelfærd. Luftrensningssystemer er fravalgt, da det ikke er muligt at etablere i en stald med naturlig ventilation. Gyllekøling er fravalgt, da dette ikke har vist den store effekt i kostalde. 22

23 Svovlsyrebehandling af kvæggylle er fravalgt. Tilsætning af syre til gylle bevirker, at gyllens phværdier falder, hvorved gyllens indhold af kvælstof i stigende omfang omdannes til ammonium (NH4+), der ikke fordamper. Anlæg til svovlsyrebehandling af gyllen integreres med staldens ringkanalsystem. Ved behandlingen pumpes gylle på sædvanlig vis rundt i ringkanalen i stalden ved hjælp af en røreværkspumpe placeret i en skillevæg i staldens omrøringsbrønd. Omrørebrøndens trykside fungerer samtidig som mixerbrønd, hvor svovlsyre tilsættes under omrøring og beluftning således, at gyllens ph-værdi sænkes til 5,5. Behandlings-hyppigheden afhænger af gyllens ph-værdi målt før hver behandling således, at hyppigheden stiger med stigende initial ph-værdi. Ved normaldrift bliver al gylle i en ringkanal behandlet mindst én gang dagligt. Alle processer styres og overvåges automatisk. Forsuring af gylle er en teknologi, der normalt implementeres på hele bedriften, da teknologien ikke egner sig til en lille del af bedriften. Det skyldes blandt andet det faktum, at det normalt ikke er formålstjenligt at have to forskellige gylletyper på den samme bedrift, eller at sammenblande almindelig gylle med forsuret gylle, idet der så ikke kan påregnes den fulde effekt af forsuringen i lager såvel som ved udbringning. Da der i forbindelse med ombygning fra dybstrøelsessystem ændres til fast drænet gulv i en del af stalden, anses det ikke for at være formålstjenligt at indføre gylleforsuring i stalden. Dels er der kun én kanal, og dels vil der samtidig være en opblanding af gylle der er forsuret og noget der ikke er. Dette vil derfor ikke give effekt ved lagring og udbringning. Dertil er anlæg til gylleforsuring og ret dyrt. BAT er desuden opfyldt med valg af andre tekniske løsninger. Staldanlæg med dybstrøelse til kælvende dyr. Der findes ingen teknologi-blade/bat-blade for denne dyretype/opstaldningsform. Der bør dog tages hensyn til kælvende dyrs behov og velfærd i denne periode, og derfor bør mindre dybstrøelsesafdelinger til enkelte køer eller kvier vurderes at være BAT. Dybstrøelse har en forholdsvis lav ammoniakfordampning, såfremt det sikres, at overfladen holdes tør. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at staldanlægget lever op til BAT for staldsystemer. Udvidelsen i malkekvægholdet sker i eksisterende, renoverede kostalde. Størstedelen af stalden etableres med sengebåse og faste gulve med ajledræn eller præfabrikeret fast gulv med drænriller (svarende til 64 % af DE), mens eksisterende del med spalter bibeholdes (sv.t. 19 % af DE). Alle gulve forsynes med skraber, som kører min. 12 gange i døgnet. Begge staldafsnit er typer, som er beskrevet i Miljøstyrelsens Teknologiblade, og som vurderes at leve op til BAT. Også foran malkerobotterne etableres spalteareal. Der etableres et nyt foderbord langs staldens vestside. Eksisterende stalde til hhv. småkalve (sv.t. 3,3 % af DE) samt goldkøer, kvier og kælvende dyr (sv.t. 13,7 % af DE) er indrettet med dybstrøelsesbokse. Det anses for at være BAT til disse dyretyper, når der anvendes tilstrækkelig strøelse og strøelsen udskiftes hyppigt. Den nye gyllebeholder overdækkes, og den gamle gyllebeholder fjernes. Ansøger har redegjort for, at etablering af gylleforsuring er fravalgt, fordi det det ikke er foreneligt med det faste gulv, som er valgt til størstedelen af kostalden, og at det ikke er økonomisk proportionelt. Desuden vil der ske en oplanding af forsuret og ikke-forsuret gylle, hvilket ikke giver den ønskede effekt ved lagring og udbringning Husdyrbrugets samlede emission fra stald og lager er beregnet til 1062,81 kg N/år jf. det elektroniske system Husdyrgodkendelse.dk. 23

24 Kommunen har vurderet, at husdyrbrugets over-opfylder kravet til den generelle ammoniakreduktion med 131,07 kg. Se afsnit 5.1. Kommunen har desuden vurderet, at husdyrbrugets lever op til BAT niveau jf. Miljøstyrelsens vejledning om maksimal ammoniakemission. Det valgte staldsystem over-opfylder med 132,68 kg. Se afsnit 7.2 om BAT. Sønderborg Kommune vurderer på baggrund af ovenstående, at projektet kan realiseres i de ønskede staldbygninger med den ansøgte indretning, og at ansøger i fornødent omfang har redegjort for implementering af BAT i forhold til staldindretning. For at sikre, at ansøger lever op til den emissionsgrænseværdi for ammoniak, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, stilles der vilkår om, at stalde mv. skal indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen. For at kunne kontrollere om godkendelsens vilkår om maksimalt dyrehold overholdes - med hensyn til antal, vægt og sammensætning af dyr stilles der vilkår om, at der skal føres en driftsjournal. Ændringer af f.eks. staldindretning eller ventilationsarrangementer, må kun ske efter forudgående accept fra miljømyndigheden. 3.3 Ventilation Ansøger oplyser, at der er naturlig ventilation i kostalden. Der anvendes således ikke energi på dette. Det holder en god luft i stalden i og med, at stalden har en god opbygning og volumen, der sikrer en god ventilation. I ungdyrstalden er der også naturlig ventilation. I kalvestalden er der i nuværende drift mekanisk ventilation. Det ændres også til naturlig ventilation. Miljømyndighedens vurdering Sønderborg Kommune vurderer, at der ikke er baggrund for at stille vilkår til anvendelse af BAT i forhold til ventilation, jf. afsnit 3.6, idet der ikke anvendes mekanisk ventilation, men alene naturlig ventilation i alle stalde. Desuden er naturlig ventilation kommunens BAT-niveau for nye stalde. Ventilationssystemet ventes ikke at give anledning til gener for de omkringboende. 3.4 Fodring Bedriftens forbrug af foderstoffer til køer og opdræt er ca. 350 tons kraftfoder pr. år. Efter udvidelsen vil der anvendes ca. 400 ton kraftfoder pr. år, således at foderforbruget stiger med 14 %. Andelen af grovfoder og halm til foder stiger tilsvarende med ca. 15 %. Al grovfoder incl. halm produceres på ejet og forpagtet jord. Indkøbt foder, såsom soja, raps og kraftfoder, opbevares i den ene ende af maskinhuset samt i siloen ved kostalden. Korn opbevares i 2 indvendige siloer ved kalvestalden. Ensilage oplagres dels på udvendig ensilageplads og dels på indvendig ensilageplads i foderladen. Begge har fast bund og afløb via forbeholder til gyllebeholder. I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet etableres endnu en indvendig ensilageplads i foderladen. 24