Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
|
|
- Astrid Groth
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social-, Indenrigs- og Børneudvalget SOU Alm.del Bilag 218 Offentligt Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på Frikommunenetværk Børn som vores vigtigste ressource Guldborgssund, Gladsaxe og Ikast-Brande kommuner Titel på forsøg Fleksible læringsmiljøer udvikling af klassebegrebet i folkeskolen Deltagerkommuner Guldborgsund Kommune Faglig kontaktperson May-Britt Hermann Telefon mher@guldborgsund.dk Netværkskoordinator Susanne Schnohr Telefon susc@guldborgsund.dk Dato for ansøgning 1. maj Beskrivelse af forsøget Kort opsummering: Frikommuneforsøget vil udfordre den traditionelle grundstruktur omkring klassebegrebet i folkeskolen: en klasse, en lærer, en time, et fag. Baggrunden for dette er, at der mangler den tilstrækkelige variation i skoledagen, som kan give mulighed for, at eleverne trives bedre og lærer mere. Udgangspunktet og præmissen for forsøget er, at vi reelt skal kunne sikre, at alle børn lærer mere og trives bedre. Derfor skal vi også tidligt i skoleforløbet kunne organisere undervisningen med langt højere grad af variation end folkeskoleloven tillader i dag. Det vil sige at kunne udvikle fleksible læringsmiljøer, der går længere end den nuværende traditionelle grundstruktur tillader. I forsøget skal der etableres fleksible læringsmiljøer, der er uafhængige af denne grundstruktur, således, at man kan tilrettelægge forløb og etablere hold, der kan tage udgangspunkt i elevernes individuelle læringsmål, interesser og læringsstile på tværs af aldersgrupper og spor. Undervisningen skal organiseres i teams og tværgående samarbejder, hvor en gruppe af medarbejdere har ansvaret for læringen hos en given gruppe af elever. Målgruppen er i udgangspunktet alle elever i folkeskolen. I forbindelse med forsøgets afvikling, vil der dog være fokus på at følge forskellige grupper af elever, således at man kan vurderer om eventuelle særlige muligheder eller udfordringer for bestemte elever har betydning for, om man opnår effekt af forsøget. Effekterne af forsøget forventes at blive: At forbedre elevernes læring (progression) At forbedre elevernes trivsel, relationer og sociale netværk At skabe bedre betingelser for at en skole kan organisere differentieret læring At nyttiggøre medarbejdernes faglighed og kompetencer bedre At forbedre medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde
2 Frikommunenetværk (Gladsaxe, Guldborgsund og Ikast-Brande) har 3 spor: A. De udsatte børn og unge ( ) B. Rammer og muligheder for trivsel, læring og udvikling i folkeskolen ( ) C. Unge skal have en uddannelse ( ) Udgangspunkt har lige fra begyndelsen været, at Gladsaxe og Ikast-Brande primært ville etablere forsøg vedr. udsatte børn og unge (spor A). Begge kommuner tilslutter sig, at de udfordringer, som frikommuneforsøget her Fleksible læringsmiljøer udvikling af klassebegrebet i folkeskolen (spor B) adresserer, og den effekt, man vil opnå hermed er både relevant og aktuel, men er på nuværende tidspunkt ikke deltagerkommune i forsøget. Hvis regeringen vælger at imødekomme forsøget, vil man i begge kommuner konkret tage stilling til, om man vil indgå i forsøget med de muligheder, der gives. 1. Baggrund Den grundlæggende hypotese for forsøget er, at en udvikling af folkeskolens grundstruktur med en klasse, en lærer, en time, et fag og et øget brug af fleksible læringsmiljøer vil sikre, at børn lærer mere og trives bedre. Baggrunden for dette er, at det er nødvendigt at skabe en større variation, som kan reducere den kedsomhed, som kan konstateres blandt et relativt stort antal elever. Kedsomhed er en væsentlig barrierer for læring. I August 2016 viste en rapport fra Den Nationale Trivselsmåling 1 at gennemsnitlig 26 % af alle elever i de danske folkeskoler keder sig. Elevernes opfattelse af at undervisningen er kedelig stiger med alderen/klassetrin. Der er endvidere forskel mellem piger og drenge: For drenge stiger andelen som synes undervisningen er kedelig, fra 21,7 % i 4. klasse til 37,1 % i 9. klasse. For piger stiger andelen fra 11,9 % til 31,4 %. Hovedresultatet af rapporten er, at kedsomhed hænger sammen med stort set alt det, man ikke ønsker sig i skolen. Kedsomhed underminerer over en bred kam folkeskolens formål: jo mere eleverne keder sig i skolen, des værre går det typisk også, hvad angår læring, socialt forbundethed, troen på sig selv etc. I undersøgelsen blev eleverne spurgt om deres oplevelse af læring. Spørgerammen blev designet til at afdække, hvorvidt læring påvirkes af elevernes oplevelse af at kede sig. Analysen viser, at der er en overvældende stærk sammenhæng mellem oplevelsen af ikke at lære noget og det at kede sig. Eleverne blev bedt om at besvare spørgsmålet: Lykkes det for dig at lære det du gerne vil i skolen? Blandt de elever som svarende: Meget tit var der 11 % der kedede sig Aldrig var der 78 % som kedede sig Kedsomhed fører til mindre læring. Med folkeskolereformen er skoledagen for to år siden blevet længere. Det betyder, at hvorvidt undervisningen opleves som spændende af eleverne, er blevet endnu mere relevant for at fastholde elevernes motivation for at lære. Variation reducerer kedsomhed, og denne variation kan man sikre ved, at læring er spændende og motiverende. Det kræver, at skoledagene kan tilrettelægges med høj grad af variation f.eks. gruppearbejde, digitale elementer, besøg udefra eller ture ud af huset. Det handler om, at aktiviteterne og variationen kan differentieres med henblik på at tilgodese den enkelte elevs læring og motivation til at engagere sig i læringssituationen. I KL s seneste forvaltningsundersøgelse fra svarer 62 af 98 kommuner, at de arbejder med at nytænke den grundlæggende struktur i skoledagen. KL s vurdering er, at dette skal ses som et udtryk 1 Fra kedsomhed til trivsel i skolen (Undervisningsministeriet, august 2016). 2 Omstilling til en ny skole - resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger (KL, maj-juni 2016). 2
3 for, at omstilling af den grundlæggende struktur i folkeskolen er en væsentlig omstillingsnøgle for at nå i hus med formålet for folkeskolereformen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3) Tilliden til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Denne vurdering bekræftes af Landets Kommunale Børne- og Kulturchefer (BKFchefer) og Skolelederforeningen, der også oplever en stigende efterspørgsel på inspiration og udvikling af grundstrukturen for at fastholde elevernes læring og motivation. Erfaringerne er, at den traditionelle grundstruktur omkring klassebegrebet - en klasse, en lærer, en time, et fag - begrænser skolerne i at kunne skabe optimale rammer for differentieret læring, som tager udgangspunkt i det enkelte barns motivation og læringsproces. Udgangspunktet og præmissen for forsøget er, at vi reelt skal kunne sikre, at alle børn lærer mere og trives bedre. Derfor skal vi allerede tidligt i skoleforløbet kunne organisere undervisningen med langt højere grad af variation end folkeskoleloven tillader i dag. Det vil sige at kunne udvikle fleksible læringsmiljøer, der går længere end den nuværende traditionelle grundstruktur tillader og vi vil afprøve dette i et frikommuneforsøg. Guldborgsund vil med denne ansøgning udfordre klassebegrebet som grundstruktur i folkeskolen og vil i nedenstående lave en definition og afgrænsning af begrebet. 1.2 Definition af klassebegrebet som grundstruktur i folkeskolen Den traditionelle grundstruktur klassen er både et begreb, et mind-set og en organisering der i praksis er fast cementeret i folkeskolen ved, at elever: Går i én klasse (fx 3. a) Har én klasselærer Modtager undervisningen i enkeltfag Minimumsantal timer for hvert enkeltfag Klassebegrebet er både som struktur og organisering kendt og genkendelig af alle. Klassen er en social, afgrænset størrelse et fællesskab som forældre ved ens barn tilhører, og som man forpligtes til gennem lejrskoler, børnefødselsdage, forældresamarbejde etc. I samme struktur er viden om eget barns læring og progression, da man med en klasse, en lærer, et fag ved, hvor man skal henvende sig, både hvis man som forældre vil vide, hvad der sker for ens barn i de enkelte fag, hvad der er sket i løbet af dagen, eller hvis barnet er ked af det eller har sociale udfordringer. For forældre er klassen noget man kan forholde sig til, fordi det er noget man selv har oplevet, og dermed er det genkendeligt. Folkeskoleloven har siden 1993 bygget på forudsætningen om den udelte enhedsskole, hvor undervisningsdifferentiering er det bærende princip. Klassen og klassefællesskabet skal udgøre en fast base for elevernes undervisning og trivsel. Begrebet bygger således på præmis om, at det er sundt og udviklende for elever at tilhøre en elevgruppe med en sammensætning, der bygger på diversitet. Dette vil fortsat kunne opfyldes inden for frikommuneforsøget, idet klassefællesskabet erstattes af et andet tilsvarende fællesskab, der dog i højere grad en klassen vil kunne tilpasses den udvikling, som både den enkelte elev og gruppen vil opleve undervejs i hele skoleforløbet. 1.3 Udvikling af klassebegrebet til fleksible læringsmiljøer Udviklingen af klassebegrebet giver langt bedre mulighed for at skabe variation og dermed mere læring. Nedenstående er de tre helt centrale elementer, som frikommuneforsøget vil have fokus på i forhold til den forventede forandring og effekt. 3
4 Elevens læring øges Selve undervisningsdifferentieringen er fastlagt i folkeskoleloven i dag. Det vil sige, at undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Al forskning inden for de sidste 15 år understreger, at elever netop ikke lærer i samme tempo men motiveres ved, at læringsmiljøet differentieres i forhold til deres individuelle behov. Med fleksible læringsmiljøer i stedet for klasser Hvis skoler ikke har klasser, men laver fleksible læringsmiljøer, kan skolerne lave læringsforløb, hvor det ikke kun er elevernes individuelle læringsmål, som er styrende for, hvordan læringen skal organiseres og struktureres, men hvor det også er muligt at tilrettelægge ud fra andre f.eks. blandede aldersgrupper, på tværs af spor, medarbejderes særlige kompetencer, elevernes interesser, læringsstile mv. Dette hele tiden med det formål at stimulere og motivere elevernes læring. Skoler med små årgange vil have benefit af denne ændring og få mulighed for at etablere udviklende læringsmiljøer der er bæredygtige som fællesskab (5-10 elever) ved at matche elever på tværs af årgange. Elevens trivsel øges Klassebegrebet bygger helt grundlæggende på en ide om at et gennemgående, socialt fællesskab (fra kl.) er vigtigt for elevers udvikling. I forsøget fastholdes, at det gennemgående sociale fællesskab er vigtigt, men at udformningen af dette sociale fællesskab skal kunne være mere fleksibelt, og også i højere grad skal kunne rumme elevernes oplevelse af netop fællesskabet. Social trivsel og venner i skolen er et væsentlig fundament for læring. Men klassen som vedvarende socialt fællesskab er ikke altid en tryg ramme for alle elever. Nogle gange kan det være stressende at opholde sig i en klasse, hvis der f.eks. er relationelle konflikter, magtrelationer i gruppen m.v. Med den nuværende grundstruktur kan en elev, der mistrives i sin klasse ikke bare flyttes til et nyt elevfællesskab i en anden klasse. Dette kan der være både praktiske, faglige, styringsmæssige og lovgivningsmæssige årsager til. Hvis skolen ikke har klasser, men laver fleksible læringsmiljøer, vil skolen bedre kunne skabe socialt stimulerende miljøer for alle børn, og dermed øge sandsynligheden for, at den enkelte elev trives i skolen. Det vil give eleverne mulighed for at øge deres sociale netværk, da de nu vil have en naturlig interaktion med en bredere kreds af elever, end det er tilfældet hvis de går i en traditionel klasse. Grundstrukturen med en klasse og en lærer bærer nogle værdier i sig, som vi vil sikre ikke går tabt i forsøget, men som erstattes med en anden struktur der som minimum tilbyder forældre/elev: Tilgængelig viden om, hvordan går det med mit barns/min læring og progression Denne gennemsigtighed vil blive sikret med de elektroniske elevplaner. At de altid ved, hvor de skal rette henvendelse i spørgsmål vedr. trivsel og læring. Klasselærerfunktionen eksisterer ikke i forsøget. For at opnå en fast og tæt kontakt mellem elever, forældre og skolen får hver elev tildelt en kontaktlærer, som står for den tætte kontakt mellem skole og hjem. Det er medarbejderteamet omkring elevgruppen, der skal være med til at fastlægge dette. Et socialt fællesskab som eleven trives i Der vil blive etableret Lærer/pædagogstyrede fællesskaber som elevernes trives i som erstatning for klassefællesskabet. 4
5 Det faglige miljø styrke kvaliteten og sikre kontinuiteten Grundstrukturen en klasse, et fag og en lærer har medført, at lærerne som udgangspunkt arbejder individuelt og har forberedt, gennemført og efterbehandlet deres undervisning alene. I tilfælde af lærerfravær, bliver der også hurtigt manglende kontinuitet i elevens læring. Når elever er organiseret i klasser vil de som oftest have vikar i de timer, hvor f.eks. deres dansklærer er syg. Det gør, at eleverne får afbrudt deres faglige forløb og kontinuiteten i læringsforløbet forstyrres og i nogle tilfælde mistes helt ved langvarigt fravær. Hvis skolen ikke har klasser, men laver fleksible læringsmiljøer, vil skolen kunne organisere undervisningen i teams eller tværgående samarbejder og udnytte undervisernes kompetencer og ressourcer bedst muligt, da den enkelte undervisers faglige, pædagogiske og didaktiske kompetencer udnyttes fuldt ud. Elverne ville kunne få den underviser, der er mest kompetent inden for netop det område, de arbejder med på det givne tidspunkt, da underviserne nu bedre kan møde den enkelte elev ved hjælp af teamets individuelle kompetencer. I tilfælde af sygdom eller uddannelse vil lærerteamet netop som team kunne understøtte og sikre kontinuiteten af elevernes læring. Hvis man kan organisere sig med fleksible læringsmiljøer i stedet for klasser, vil det give et team af f.eks. lærer og pædagoger bedre mulighed for tværprofessionelt at arbejde med selve elevernes læring som et væsentligt element i deres kerneopgave. Antagelsen er, at sådanne forbedrede muligheder for at kunne levere en god kvalitet og for at kunne gøre en reel forskel for den enkelte elev, i sig selv er motiverende for medarbejderne. 1.4 Praktiske erfaringer med fleksible læringsmiljøer Et eksempel fra Guldborgsund Kommune viser, hvordan der kan opnås positiv effekt ved at bryde med den eksisterende klassestruktur på en skole. Den konkrete situation indebar tre klasser på samme årgang, som af forskellige årsager var delvist i opløsning. Dette blev erstattet med fleksible læringsmiljøer i det omfang, det var muligt inden for gældende rammer. Den overordnede læring af var: At eleverne profiterede både fagligt og socialt af fleksible læringsmiljøer At lærernes samarbejdsmuligheder er altafgørende for løbende at kunne overskue alle elevers potentialer og udfordringer og omsætte det til holddannelse, hvor der differentieres efter klare kriterier. Case Guldborgsund Kommune Problemstilling På en skole var tre 4. klasser, hvor sammensætningen af eleverne fagligt og socialt havde udviklet sig uhomogent gennem årerne. Tilgang af nye elever kombineret med afgang af andre havde påvirket den oprindelige opdeling af elever i klasserne, og der var ikke længere en hensigtsmæssig spredning af elever i hver klasse (fagligt, drenge/piger mv.). Klasserne havde også nået en størrelse, hvor de samlet lå tæt på et antal, der indebar, at der kun blev tildelt ressourcer til to klasser. Ca. 10 % af eleverne krævede særlig opmærksomhed og støtte i forhold til den almindelige klasseundervisning, og der var konkrete overvejelser i forhold til, om de skulle i betragtning til et andet skoletilbud, hvor der i højere grad kunne tages hånd om deres faglige og sociale problemer. Praktisk organisering Lærerne fra de tre 4. klasser blev samlet i team og drøftede mulige løsninger på ovennævnte udfordringer. I samarbejde med lærerne blev en model udarbejdet, hvor der netop skulle etableres så meget fleksibilitet omkring klassens læringsmiljø, som muligt. Der blev tilført omkring 20 ugentlige lektioner til holddannelse, og kriterierne for opdeling af hold blev fastlagt i teamet. 5
6 Det blev prioriteret, at de lærere der var på årgangen stort set kun havde timer der, så mulighederne for teamsamarbejdet var så optimalt som muligt. Alle timer på årgangen blev lagt parallelt. Resultater og erfaringer Fokus var på at skabe gunstige læringsmiljøer for alle elever, men med særlig interesse for at høste erfaringer vedr. de elever, hvis faglige og sociale udvikling var i den dårligste halvdel. Nedenstående figur 1 viser, at der blev skabt en generelt øget fremgang for alle eleverne på paramenterne: socialt, fagligt, støtte og inspiration samt ro og orden. Det har således været muligt at fastholde og udvikle de elever, der havde den dårligste faglige og sociale udvikling. Den generelle tolerance eller rummelighed på tværs af hele årgangen blev forbedret for alle elever som konsekvens af, at en stor årgang gjorde det muligt at veksle mellem store og mindre fællesskaber. Erfaringen viste også, at det gav øget mulighed for at differentiere undervisningen for eleverne og skabe miljøer, som matchede elever med lyst til særligt højt fagligt niveau i perioder. Desuden kunne det konstateres, at denne fleksible tilgang til årgangens læringsmiljø med lærerteamet resulterede i en professionel samarbejdskultur, hvor lærerne i højere grad udnyttede hinandens kompetencer og skabte bedre feedback og co-teaching mellem lærerne omkring undervisningen. Figur 1: Årgangens trivsel og faglige resultater er generelt forbedret i perioden fra 4. til 6. årgang. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 - Social Faglig Støtte og inspiration Ro og orden 4. årgang 2014/ årgang 2015/ årgang 2016/2017 Guldborgsund Kommune vil i nærværende frikommuneforsøg tage udgangspunkt i disse hidtidige erfaringer. 1.5 Målgruppebeskrivelse Projektets målgruppe er i udgangspunktet alle børn som er tilmeldt den almindelige folkeskole i Guldborgsund Kommune. Forsøget vil blive afviklet på udvalgte skoler i kommunen. Hvilke skoler, der vil blive omfattet afgøres, når det er kendt om regeringen vil imødekomme frikommuneforsøget. Der vil i den forbindelse også være mulighed for, at nogle af disse skoler kan udvælge en eller flere årgange til forsøget. Der vil altid være et folkeskoletilbud til rådighed i kommunen, der ikke indgår i forsøget, så elever og 6
7 forældre, der ikke ønsker at være omfattet af frikommuneforsøget sikres en mulighed for at gå i et traditionelt folkeskoletilbud. 2. Mål og forventede resultater Det overordnede formål med udvikling af klassebegrebet er at skabe fleksible læringsmiljøer, der giver strukturer og en organisering, der fremmer alle børns læring og trivsel. Formålet med forsøget er at afprøve, hvorvidt fleksible læringsmiljøer og udvikling af klassebegrebet i højere grad end i dag: Kan forbedre elevernes læring (progression) Kan forbedre elevernes trivsel og sociale netværk/relationer Kan skabe bedre rammebetingelser for at skolen kan organisere differentieret læring. Kan nyttiggøre undervisernes (lærere og pædagoger) faglighed og kompetence bedre Kan forbedre medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Frikommuneforsøget indebærer, at der konkret søges om fritagelse fra følgende bestemmelser i folkeskoleloven: Loft over klassestørrelser, jf. 17. Skolens leders ansvar for, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever, jf. 18. At skolen deles i klasser, jf. 25. Reglerne om holddannelse, jf. 25 a. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Guldborgsund Kommune ønsker mulighed for at afprøve forskellige modeller som forholder sig til to typer af grundvilkår som eksisterer for drift af kommunens skoler: 1) Skoledistrikter med højt børnetal. Skolerne har elever nok til at oprette flere parallelklasser på samme årgang (f.eks. to eller tre spor pr. årgang) 2) Skoledistrikter med lavt børnetal. Skolerne har svært ved at oprette klasser, fordi årgangene er små og eleverne få. Modellerne er pt. ikke fastlagt konkret. Nedenstående eksempler er fra forsøg, der er afprøvet i andre kommuner. Organiseringen og designet af frikommuneforsøget på skolerne skal udvikles i samarbejde med netop den enkelte skole. Denne inddragelse er afgørende for at kunne opnå effekt af forsøget. Her vil der den viden og de erfaringer, man har gjort sig i andre kommuner komme til at indgå. Ad.1: Årgangshold skoledistrikter med store årgange Årgangsmodellen er en udvidet anvendelse af holddannelse på den enkelte årgang og bryder med den almindelige klassetænkning Det kan give mulighed for en holddannelse ud fra en række pædagogiske begrundelser, der kan understøtte differentieringen af undervisningen såvel som styrkelsen af relationsdannelsen på tværs af en eller flere årgangen. Ideen bag denne tilgang er at koordinere planlægning af parallelklasser på en årgang. Det viser sig fx ved parallellagte timer, fleksible læringsmiljøer med elever fra årgangen og et team af lærere og pæ- 7
8 dagoger, der varetager alle opgaver på årgangen. Fordelen ved denne model er, at jo flere fagprofessionelle der er ansvarlig for elever fra samme årgang des større mulighed for differentiering og variation. Ligeledes kan forberedelse af læringsforløb optimeres med denne tilgang. Eksempel: En skole organiserer undervisning i dansk og matematik som årgangshold. På 3. årgang er der fx 55 elever og 2 dansklærere. I en model med fleksibelt læringsmiljø er de to dansklærere i fællesskab ansvarlig for alle elevers læring De drøfter indbyrdes deres seneste observationer af de enkelte elevers faglige udvikling. Hvad der motiverer eleven, hvad der vil være næste passende udfordring for vedkommende, hvordan det metodisk kan gribes an og sammen med hvilke andre elever. Lærerne kan tilrettelægge læringsmiljø med høj grad af dynamik og fleksibilitet for at opfylde trinmålet for faget dansk. Dansklærere tilrettelægger i fællesskab, hvordan de skal fordele sig indbyrdes på holdene med fokus på, hvad eleverne har brug for og hvad de som lærere hver især er stærke til i en læringssammenhæng. Lærerne anvender hermed hinandens ressourcer og kompetencer til at styrke læringsforløbet for alle elever. I tilfælde af eventuelt fravær hos en lærer vil kontinuiteten i elevernes læring ikke påvirkes, da fraværssituationen ikke medfører tab af viden om, hvor eleverne var sidst og skal nu da den viden er indlejret i teamet og kan håndteres af teamet. Hver lærer er kontaktlærer for et antal af elever. Model 2: Fleksible læringsrum på tværs af årgange skoledistrikter med små årgange Nogle skoledistrikter er tyndt befolkede med lavt børnetal. Skolerne har svært ved at oprette klasser, fordi årgangene er små og eleverne få. Med fleksible læringsmiljøer på tværs af årgange, vil disse skole kunne organiseres på nye og inspirerende måder, der ikke er afhængige af om der f.eks. skal oprettes en klasse med 12 elever, hvis der ikke er flere på den årgang i det pågældende distrikt. Dette gøres ved hjælp af løbende og skiftende holddannelse på tværs af årgange allerede fra 0. til 4. årgang. Holddannelsen anvendes her i udstrakt grad over længere periode, og kan tage udgangspunkt i forskellige kriterier, med udgangspunkt i motiverende undervisning som ligger tæt på elevernes nærmeste udviklingszone. Inspiration til at etablere fleksible læringsmiljøer på tværs af årgange kommer fra afprøvede forsøg på Buskelundsskolen i Silkeborg Kommune. Eksempel: På Buskelund skolen er skoledagen opdelt i hjemmetid og uderum for at understøtte elevernes læring bedst. Eleverne bevæger sig i løbet af sin skoletid (i alt ca. 10 år) igennem tre afdelinger: Lilleskolen (0-3 årgang), 8 hjemmegrupper, 28 elever pr. gruppe Storeskolen (4-6 årgang), 8 hjemmegrupper, 20 elever pr. gruppe Projektskolen (7-10 årgang), 9 hjemmegrupper, 17 elever pr. gruppe Hver afdeling har sin egen kultur, som passer til aldersgruppen. Hjemmegrupperne i Lille- og Storeskolen er sammenhængende parvis, således at eleverne møder tidligere kammerater, når de går fra den ene til den anden afdeling. I Projektskolen fordeles de nye 7.årgange i Projektskolens eksisterende primærgrupper. Alle afdelinger rummer således både det lille børnefællesskab i hjemmegruppen, de større i teamet ( elever) samt de største fællesskaber i afdelingen ( elever). Hvor meget eleverne befinder sig i de små, de større og de største læringsfællesskaber ændrer sig over tid i skoleforløbet. 8
9 Ideen, bag at organisere fleksible læringsmiljøer i afdelinger med aldersintegrerede grupper og udbredt brug af holddannelse på tværs, er at giver mulighed for en større palet af forskellige fleksible læringsmiljøer for eleverne: fra de små og trygge fællesskaber til de store og ukendte. Fra de forpligtende til de selvbestemte, og fra de udadrettede fællesskaber til dem med fokus på de indadrettede. Organiseringen giver lærerteamet forskellige didaktiske og pædagogisk muligheder der kan anvendes ved planlægning og gennemførelse af de læringsmiljøer, som elevernes læring og undervisning gennemføres i. Teamet har således mange muligheder for at skabe læringsmiljøer: Der er tilpasset det aktuelle elevfællesskab Er fleksible så de kan omorganiseres i konkrete periode for at tilgodese elevgruppen og de enkelte elevers behov fx ved sygefravær. 5. Evaluering Guldborgsund vil med dette forsøg afprøve, hvorvidt udviklingen af klassebegrebet med udbredt brug af fleksible læringsmiljøer kan skabe større trivsel og læring for alle elever. Der vil i evalueringen blive lagt særlig vægt på at kunne identificere, hvilke betingelser der er de afgørende forudsætninger for, om den ønskede effekt opnås. Endvidere vil det have en særlig opmærksomhed, om alle elever har lige stor gavn af forsøget. Det endelige evalueringsdesign vil tilrettelægges i samarbejde KORA. Evalueringen skal kunne følge: Elevernes trivsel og læring Medarbejdertrivsel Forældresamarbejde Herudover vil der blive lagt vægt på at identificere betydningen af andre styringsmæssige og organisatoriske faktorer. 9
Figur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereUndervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering Forskellige pædagogiske og didaktiske positioner En analysemodel Niels Grønbæk Nielsen Oplæg Odense Kommune d, 20. januar 2010 Pædagogikkens historie 1 Frem mod enhedsskolen
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereAnsøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Almen Uddannelse og Tilsyn Vejledning til ansøgningsskema om rammeforsøg: Frihedsforsøg til folkeskoler Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf.:
Læs mereBaggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:
Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs merePrincip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereVejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren
Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereBuskelundskolen. Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder.
Buskelundskolen Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se mere om vores teoretiske udgangspunkt i skolens
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereIndhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i
Indhold: Formål og rammebeskrivelse 2 Samarbejdet om det skolestartende barn 3 Overgangspædagogik og skoleparathed...4 Beskrivelse af et barn i overgang 5 Årshjul 7 Skoleparthed 14 Brobygning fællesplatform
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereTRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereIndeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Læs mereKompasset. Ringetider. - klar til reformen KOMPASSET. udvikling trivsel. 1. time time Pause 3. time
udvikling trivsel Ringetider Kompasset - klar til reformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 faglighed KOMPASSET projekter 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time
Læs mereDistriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18
Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18 I forbindelse med Folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskoleloven,
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereHolme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget Sjølundsskolen Side 1 1. Indledning Denne selvforvaltningsaftale er indgået mellem: Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereStormøde 7. oktober 2010. Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole?
Stormøde 7. oktober 2010 Hvad er fremtiden for Fremtidens Skole? Program 19.00 Velkommen 19.05 Nye fællesskaber, visionen og køreplan v. Gorm 19.20 Model og struktur v. Pia 19.30 Svar på spørgsmål fra
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereBalance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!
Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereNY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs merePrincip for undervisningens organisering
Princip for undervisningens organisering Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkel elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel. Indhold Elevernes undervisningstimetal
Læs mereLæring, trivsel og personlig mestring
Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereMellemtrinnet på Nordagerskolen
Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereAnsøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 218 Offentligt Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson
Læs mereNye Fællesskaber. Buskelundskolen
Nye Fællesskaber Buskelundskolen Hvem er vi? Og hvad vil vi? Buskelundskolen Buskelundskolen bygger på Kvalificeret selvbestemmelse. Vitaliserende læringsmiljøer. Forståelse for børnenes rettetheder. Se
Læs mereEvaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne Sammenfatning af interview med 2 voksne i de blå galakser December 2016
1 Evaluering af Blå Galakser Helle og Suzanne med 2 voksne i de blå galakser December 2016 Aldersblanding Aldersblanding fremhæves generelt som en vigtigt og positiv præmis for børnesynet og undervisning/læring.
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereVELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015
VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereBilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 07-02-2014 Sagsnr. 2014-0013853 Bilag 3. Den fremtidige folkeskole i København - skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform.
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereTranegårdskolens vision og værdigrundlag
Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd
SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereInformationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole. Skoleåret
Informationsfolder om ny model for 0. årgang på Overlund Skole Skoleåret 2014-2015 Baggrund for den nye model. Skolen har i mange år haft et tæt og konstruktivt samarbejde med børnehaverne i forbindelse
Læs mereFleksible læringsmiljøer - udvikling af grundstrukturen i skolen
Fleksible læringsmiljøer - udvikling af grundstrukturen i skolen Dette notat giver et bud på otte forskellige perspektiver på begrebet fleksible læringsmiljøer. Notatet er udtryk for den viden, der er
Læs mereNy Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012
Ny Nordisk/Langelandsk skole? Opstartsseminar 3. sept. 2012 1 Indholdsmæssige udfordringer Bedre resultater (95% målsætning mv.) Styrket effektivitet Stærkere fokus på den enkeltes resultater Inkludere
Læs mereSE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest
SE MIG! jeg er på vej Skoledistrikt Vest En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole. De er spændte
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mere