Studieordning for Skagen Skipperskole
|
|
- Dagmar Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studieordning for Sætteskipperuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål......side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point. side 5 3. Undervisnings- og samarbejdsformer... side Eksaminer og anvendte bedømmelsesformer.. side Studieplaner side Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner side Studieaktivitet. side Merit....side Orlov side Dispensation side Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 1 af 67
2 1. Uddannelsens formål og læringsmål Denne studieordning beskriver de nærmere regler og retningslinier for uddannelsen til sætteskipper på. Studieordningen er udarbejdet i henhold til: Lov nr. 478 af 30. maj 2012 om maritime uddannelser Bekendtgørelse nr 1326 af 17. december 2012 om uddannelsen til sætteskipper Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser. Bekendtgørelse nr august 2012 om ændring af bekendtgørelse om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser. Formålet med uddannelsen til sætteskipper er at kvalificere den studerende til at virke som styrmand i handelsskibe på alle have og til efter fornøden fartstid at kunne opnå sønæringsrettigheder som fører på skibe under 3000 BT. Uddannelsen til sætteskipper skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens reglement II/2 for styrmænd respektive førere i skibe på under 3000 BT. Uddannelsen til sætteskipper er indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer som en sætteskipper skal opnå i uddannelsen. Læringsmål for viden er, at sætteskipperen har: forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 2 af 67
3 forståelse for maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af skibe under 3000 BT i fart på alle have, forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, kendskab til principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab, forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning, dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, viden om søfartens miljømæssige påvirkninger og hvordan det omgivne miljø beskyttes og viden om entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om iværksætteri og innovation. Læringsmål for færdigheder er, at sætteskipperen kan planlægge og udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i fart på alle have, organisere lastbehandling og stuvning, på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kw, varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner, anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, anvende relevant international og dansk regulering, selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde anvende og evaluere procedurer, anvende skibets sikkerhedsruller, på såvel dansk som engelsk, varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift og varetage funktionen som brandleder. Læringsmål for kompetencer er, at sætteskipperen kan selvstændigt varetage funktionen som styrmand i alle skibe og fører i skibe under 3000 BT i fart på alle have, varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt deltage i udvikling af nye processer, samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer, Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 3 af 67
4 varetage ansvaret for skibets brandsikkerhed, varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe på alle have, tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner på skibe og skaffe de relevante informationer til opgaveløsning om bord. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, General Operator s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCWkonventionens reglement IV/2, brandbekæmpelse i skibe jf. STCW-konventionens reglement VI/3, betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2 sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/5, paragraf 1.2, og maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, duelighedsprøve i motorpasning og arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe. Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 4 af 67
5 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point Adgangskrav Adgang til sætteskipperuddannelsen forudsætter, at følgende krav er opfyldt: Den studerende på sætteskipperuddannelsen skal have aflagt folkeskolens 10. klasseprøve i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik og kemi og mindst opnået prøvekarakteren mindst 02 på 7-trins-skalaen, eller karakteren 6 på 13-skalaen, i hvert fag eller have bestået maritimt forberedelseskursus. Adgang til sætteskipperuddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført grundkursus for skibsassistenter kombineret med 12 måneders fartstid som styrmandsaspirant eller 18 måneders fartstid som ubefaren skibsassistent, eller gennemført afslutningskursus for skibsassistenter kombineret med 15 måneders fartstid som ubefaren skibsassistent, eller gennemført en faglig uddannelse inden for jern og metal og skibsassistentuddannelse til personer med svendebrev kombineret med 12 måneders fartstid som skibsassistent, eller en uddannelse som skibsmekaniker, eller 36 måneders relevant fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover erhvervet før den 1. februar 2002 samt har gennemført en godkendt grunduddannelse, der opfylder kravene i STCW-konventionens reglement VI/1 og i STCWkodens sektion A-VI/1, paragraf 2, om Basic Training. For fartstid som ovenfor krævet skal minimum 12 måneder være erhvervet i handelsskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart. Uanset kravet til fartstid kan det af hensyn til kontinuiteten i en persons studier tillades, at personer, som opfylder de gældende krav om optjent fartstid for optagelse på uddannelsen til kystskipper eller fiskeskipper af 3. grad kan fortsætte på uddannelsen til sætteskipper. Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 5 af 67
6 Adgang til sætteskipperuddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger, er skikket til udkig, er i besiddelse af et vagtholdsbevis og har gennemført praktisk uddannelse under fartstiden, som den er beskrevet i en af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte godkendt uddannelsesbog, dog ikke for så vidt angår personer, der har 36 måneders fartstid som ovenfor beskrevet. En person, som optages på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad, kan samtidig deltage i uddannelsen til sætteskipper. For udenlandske ansøgere gælder, at optag af disse på altid skal sagsbehandles gennem Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Overgangsordning. For studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden 31. december 2012, gælder, at disse kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler. Skolen udarbejder i samarbejde med de(n) pågældende en handlingsplan for færdiggørelse. Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 6 af 67
7 Oversigt over moduler på sætteskipperuddannelsen: Ugenr sem. sæt Moduluv. 1 Introduktion Nav (modul 1) Nav (modul 1) Nav (modul 1) Nav (modul 1) Nav (modul 1) Nav (modul 1) Nav (modul 1) Sik (modul 2) Skt (modul 3) Skt (modul 3) Moduluv. 2 Itslearning Grundfag + DT Grundfag + DT Grundfag + DT Grundfag + DT Grundfag + DT Grundfag + DT Grundfag + FMsim Grundfag + FMsim PC Ugenr sem. sæt Moduluv. 1 Skt (modul 3) Skt (modul 3) Skt (modul 3) Skt (modul 3) Skt (modul 3) ROC Full Mission B-kiste Full Mission HVIMS Full Mission Full Mission Mo (modul 4) Moduluv. 2 Grundfag + FMsim (eval) Grundfag + DT (eval) Grundfag + FMsim (eval) Grundfag Modul 1 (Nav): Navigation, meteorologi og vagttjeneste. Modul 2 (Sik): Sikkerhed og miljø. Modul 3 (Skt): Skibsteknik, engelsk, søret og fiskeri. Modul 4 (Mo): Motorlære Ugenr sem. sæt Sik/miljø 16- udd. Sik/miljø projekt PC,IT, ItsLearn. Instrumentprojekt Grundfag UV Instrumentprojekt Grundfag UV Instrumentprojekt Grundfag UV Instrumentprojekt Grundfag UV Vedligeh- /maskinprojekt Grundfag UV Maskinprojekt Grundfag UV Maritim ledelse UV Maskinprojekt Grundfag UV Sejladsprojekt Grundfag UV Sejladsprojekt Grundfag Ugenr sem. sæt UV SSO, Tk.-Fam. Sejladsprojekt UV Tk.-Fam. Sejladsprojekt UV Grundfag Eksaminer og stopprøver Grundfag UV Skibsteknik projekt Grundfag UV Skibsteknik projekt Grundfag UV Skibsteknik projekt Grundfag Ugenr sem. sæt GOC kursus GOC kursus Simulatorintro. Projektarbejde ARPA ARPA Full Mission Full Mission Projektarbejde Projektarbejde Projektarbejde Projektarbejde Projektstart Projektarbejde Projektarbejde Projektarbejde Projektarbejde Maritim ledelse Ugenr sem. sæt Projektarbejde Projektarbejde Projektaflevering Medicinkiste A Medicinkiste A UV forbered. Eksaminer Projektforsvar projektforsvar Projektforsvar NB: Kursusuger vil i praksis forskydes lidt fra semester til semester afhængig af kalenderen. Der henvises til semesterplan for det aktuelle semester, som kan findes på skolens Its Learning portal. Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 7 af 67
8 Fordeling af lektioner, ECTS-points, kurser og godkendelser/prøver Total UV-uger ECTS* Kursusdage Beståkrav På bevis Krævede moduler Sætteskipper Kar. 1 Kar. 2 Ja/nej Forudsætninger *Kursusdage og eksamen inklusive Tværfaglige elementer : 7 ECTS Grundfag B = Bestået/Godkendt 02 = Mnumuskarakter for bestået UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler Kystskipper Godkendelse Individuel - S B - Nej - Sætteskipper Godkendelse Individuel - S B - Nej Grundfag F3 Navigation og vagttjeneste: 28 ECTS 7 Kurser Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Introduktion 8 - Ingen - B - Nej - 1. sem Simulatortræning: 40 2 Godkend. Individuel - P B - Ja - ARPA/radar/ECDIS* 2. sem Introduktion/manøvrering 16 1 Ingen - B - Nej - 3. sem Simulatortræning: 40 2 Godkend. Individuel - P B - Ja - ARPA/ECDIS* 3. sem Full Mission 36 2 Godkend. Individuel - P B - Ja Simulatortræning *Teoriundervisning ligger hovedsageligt i faget navigation. 7 Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 8 af 67
9 Navigation UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Intern Individuel - S B - Ja - 2. sem Intern Individuel - S 02 skriftlig - Nej - 3. sem - - Projekt 4 Eksamen Gr. M+S B Ja 12 Vagttjeneste UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Intern Individuel - S B - Ja - 2. sem Intern Individuel - S 02 skriftlig - Nej - 3. sem - - Projekt 2 Eksamen Individuel - S B - Ja - 6 Meteorologi UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Intern Individuel - S B - Ja - 2. sem * Intern Individuel - S 02 skriftlig sem - - Projekt 2 Eksamen Gr. M+S B - Ja - *Deler points med navigation 3 Administration, ledelse og kommunikation: 22 ECTS Kurser GMDSS Lekt. i alt* ECTS* Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler GOC 3. sem 2 uger 72 3 Eksamen Individuel M+S+P B - Ja - 3 Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 9 af 67
10 Søret og administration UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Intern Individuel - S B - Ja - 2. sem Intern Individuel - S B sem - - Projekt 9 Eksamen Gr. M+S 02 mundtlig - Ja - 16 Maritim ledelse UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem sem * Intern Individuel - S B - Nej - 3. sem * Deler points med søret og administration. Maritimt engelsk UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Eksamen Individuel - M 02 mundtlig - Ja - 2. sem sem Eksamen Gr. M+S 02 mundtlig - Ja - 3 Sikkerhed, sundhed og maritim sikring: 13 ECTS Kurser Lekt. i ECTS* Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler alt* 1. sem Brand (røg) 21 1 Godkend. Individuel - P B - Ja - 1. sem Brand (leder) 14 1 Godkend. Individuel - P B - Ja Brand (røg) 3. sem Sygdomsbeh A 70 3 Godkend. Individuel - P B - Ja - 5 Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 10 af 67
11 Sikkerhed og miljøbeskyttelse UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Intern prøve Gr. M+S 02 mundtlig - Ja - 2. sem 2* Intern prøve Gr. M+S 02 mundtlig - Ja 16-kursus 3. sem - - Projekt 2 - Gr. M+S * heraf 1 uge projekt 8 Maritim sikring UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. sem * Intern prøve Individuel - S B Ja *Deler points med sikkerhed og miljøbeskyttelse Skibsteknik og maskinlære: 23 ECTS-POINT Skibsteknik og lastbehandling UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Intern Individuel - S 02 skriftlig - Ja - 2. sem Individuel - S sem - - Projekt 8 Eksamen Gr. M+S 02 skriftlig 02 mundt Ja - 17 Maskinlære UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Duelighedsprøve Individuel B - Ja - M+S+P 2. sem Intern prøve Individuel - S B - Ja - 3. sem Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 11 af 67
12 3. Studieplaner 3.1 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER (7 ECTS-POINT).....side Grundfag Studieteknik Tværfagligt projekt 3.2 NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (29 ECTS-POINT).side 19 Fagemne: Navigation Simulatortræning Full Mission Vagttjeneste Meteorologi 3.3 ADMINISTRATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION (22 ECTS-POINT).side 34 Fagemne: Søret og administration Maritim ledelse Engelsk Kommunikation 3.4 SIKKERHED, SUNDHED OG MARITIM SIKRING (13 ECTS-POINT)...side 41 Fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse Brandbekæmpelse og brandledelse Maritim sikring Sygdomsbehandleruddannelse Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 12 af 67
13 3.5 SKIBSTEKNIK OG MASKINLÆRE (23 ECTS-POINT).side 48 Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Tanker familiarization Maskinlære og maritim teknologi Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 13 af 67
14 3.1 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER (7 ECTS-POINT) Studieplan fagemne: Grundfag (1 ECTS-POINT) Lektioner: Prøvekrav: 26 Godkendelse Prøveform: Skriftlig Mål: Den studerende skal ved undervisningen i grundfag kvalificeres til at beherske arbejds- og studiemetoder, herunder projektorienteret arbejde, der kan bruges i den øvrige undervisning på uddannelsen og i virket som styrmand i handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med emner indenfor matematik og dansk, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen. Endelig skal den studerende opnå kendskab til brug af IT som arbejdsredskab i undervisningen Centrale temaer: 1. Studieteknik og metode - studie- og notatteknik, gruppeprocesser, læseteknik, skriftlighed, dansk og engelsk ortografi (retskrivning). 2. Matematik - regneregler, interpolation, løsning af simple ligninger, brug af lommeregner 3. IT - anvendelse af PC, brug af internet, skolens IT-læringsplatform, informationssøgning, brug af kontorprogrammer, IT-sikkerhed. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Studieteknik og metode Viden - Har viden om teamarbejde og gruppeprocesser - Har viden om studie- og notattekniks betydning for læreprocessen - Har viden om forskellige tekstgenrer Færdigheder - Kan søge information i relevant fagligt materiale Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 14 af 67
15 Kompetencer - Kan strukturere sit studie - Kan indgå i samarbejder IT, matematik og fysik Viden - Har overblik over den overordnede virkemåde af grundlæggende IT hardware - Har forståelse for informationssøgning ved hjælp af IT - Har overblik over betydningen af IT-sikkerhed - Har forståelse af grundlæggende regneregler såsom parentes-, procent brøkregneregler Færdigheder - Kan med rutine anvende skolens IT-læringsplatform - Kan med støtte foretage informationssøgning ved hjælp af internet - Kan med støtte anvende IT kontorprogrammer til udarbejdelse af skriftlige arbejder - Kan anvende grundlæggende regneregler herunder parentes-, procent- og brøkregneregler og benytte lommeregner til at bestemme facit - Kan med støtte løse simple ligninger - Kan med støtte udføre lineær interpolation i forbindelse med opslag og lignende Kompetencer - Kan anvende IT software i forbindelse med undervisning, egen uddannelse og mindre administrationsopgaver - Kan anvende grundlæggende regneregler til problemløsning i forbindelse med uddannelsens øvrige fagemner Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Alle centrale temaer behandles i andre fagemner, da grundfag i sagens natur er til for at støtte læringen i de øvrige fagemner. Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 15 af 67
16 3.1.2 Studieplan fagemne: studieteknik (deler ECTS point med grundfag) Prøvekrav: Eksamen Mål: Den studerende skal ved undervisningen i grundfag kvalificeres til at beherske arbejds- og studiemetoder, herunder projektorienteret arbejde, der kan bruges i den øvrige undervisning på uddannelsen og i virket som styrmand eller fører i handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med emner indenfor matematik, fysik, kemi og dansk, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen. Endelig skal den studerende opnå kendskab til brug af IT som arbejdsredskab i undervisningen og i skibe samt ved udarbejdelsen af større skriftlige opgaver. Undervisningen skal løbende kunne støtte op om arbejdet i de øvrige fagemner i uddannelsen Centrale temaer: 1. Studieteknik og metode studie- og notatteknik, gruppeprocesser, læseteknik, skriftlighed, dansk og engelsk ortografi (retskrivning). 2. Metodelære projektarbejde, dataindsamling, analyse, rapportering, formidling, videnskabelig metode. 3. Matematik regneregler, interpolation, løsning af ligninger, brug af logaritmer, trigonometri, brug af lommeregner 4. Fysik momenter, energi og arbejde, elektromagnetisme, bølger, hydrodynamik, termodynamik, grundlæggende kemi Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Have forståelse for studieteknik Have forståelse for projektarbejde Have kendskab til metodelære Have kendskab til dansk og engelsk retskrivning Have kendskab til kildesøgning, kildeanvendelse og kildekritik Have kendskab til præsentationsteknik Færdigheder Kan søge og vurdere information. Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 16 af 67
17 Kan arbejde med projekter. Kan skrive tekster med brug af korrekt dansk og engelsk retskrivning. Kompetencer Kan deltage i projektarbejde. Kan søge information der er relevant for studiet. Kan bruge PC til præsentation. Kan kommunikere skriftligt på dansk og engelsk Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Matematik regneregler, interpolation, løsning af ligninger, brug af logaritmer, trigonometri, brug af lommeregner (grundfag) Fysik momenter, energi og arbejde, elektromagnetisme, bølger, hydrodynamik, termodynamik, grundlæggende kemi (grundfag) Studieplan fagemne: Tværfagligt Projekt (6 ECTS-POINT) Lektioner: 96 Prøvekrav: Mundtlig eksamen i enkeltfagene; Navigation, Skibsteknik, Lastbehandling, Meteorologi, Søret/administration, Engelsk, Kommunikation, Dansk, EDB Prøveforum: Ekstern censor Målbeskrivelse: I sit virke som styrmand og som fører skal den pågældende kunne varetage sine opgaver som arbejdsleder om bord i et mindre skib under hensyntagen til gældende regler og normer for sociale, sikkerheds-, miljømæssige og arbejdsmiljømæssige forhold. Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 17 af 67
18 Centrale temaer: 1. Gruppearbejde 2. Udarbejdelse af ISM procedurer og politikker 3. Afvikle laste- og losse-opgaver 4. Ledelse på et multikulturelt skib Læringsudbytte, der skal opnås hos den studerende: kan deltage i et mindre skibs sikkerheds- og miljøberedskab og som styrmand/fører kunne varetage ansvaret for dette samarbejde at udvise ansvarlig adfærd at udvise såvel faglig som social fleksibilitet kan varetage de ledelsesmæssige opgaver, der er knyttet til funktionen som officer i mindre skibe gennem de anvendte undervisningsmetoder og -former at motivere den studerende for fortsat uddannelse samt udvikle vedkommende til selvstændigt at kunne tilegne sig viden og være aktiv i egen læring, gennem uddannelsens form og indhold målrettet at kvalificere den studerende som problemløser med fokus på informationssøgning og udvikling af vedkommendes samarbejds- og lederevner, at gøre den studerende i stand til at anvende informationsteknologi som et naturligt arbejdsredskab, at give den studerende forståelse for opbygning og udrustning af mindre skibe, at give den studerende forståelse for den navigatoriske og maskintekniske drift i mindre skibe i international fart. Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 18 af 67
19 3.2 NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (29 ECTS-POINT) Studieplan fagemne: Navigation ( 12 ECTS-Point ) Lektioner: 1. semester: semester: 90 + instrument og sejladsprojekt 3. semester: Projekt Prøvekrav: Prøveform: Eksamen 1. semester: Godkendelse 2. semester: Godkendelse 3. semester: Mundtlig eksamen (projekt) Mål: Den studerende skal ved undervisningen i navigation kvalificeres til at virke som styrmand og fører i handelsskibe i international fart. Centrale temaer: 1. Stedbestemmelse bestemme skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, astronomisk navigation, bestik, navigationsudstyr i skibe (i international fart) 2. Navigationsudstyr anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse; radar og ECDIS, herunder ARPA simulatorkursus; anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i international fart 3. Søkort og håndbøger vedligehold af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS) planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads; anvendelse af skibsdagbog, farvandsafmærkning og IAMSAR, tidevandsforhold 4. Manøvrering skibes manøvrekarakteristikker og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt teoretisk og praktisk håndtering af mand over bord situationer Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 19 af 67
20 Har kendskab til kendemærker til søs og på land, herunder afmærkning efter IALA A og B Har forståelse af virkemåden for navigationsudstyr i skibe i international fart Har forståelse for begrænsninger, usikkerheder og fejlkilder ved elektronisk navigationsudstyr Har forståelse af vinden og strømmens påvirkninger, og kendskab til hvordan oplysninger om disse findes Har indgående forståelse af søkortets opbygning, herunder også ECDIS-kort Har kendskab til gældende begreber og kommunikation i forbindelse med SAR-operationer Har kendskab til skibes manøvrekarakteristikker, og hvorledes man finder oplysninger herom Har kendskab til forhold omkring ankring, fortøjning og manøvrering, herunder mand-over-bord situationen Har kendskab til de forhold, der forårsager tidevand Har overblik over himmelkuglen og astronomiske elementer Har kendskab til projektionsmetoder Færdigheder Kan med rutine bestemme skibets position ved brug af almindeligt forekommende navigationsudstyr og bestik under indflydelse af vind og strøm Kan anvende magnet- og gyrokompas, herunder selvstændigt bestemme fejlvisning på disse Kan med rutine benytte radar og AIS til antikollisionsarbejde Kan med rutine anvende søkort, herunder ECDIS, til planlægning og sejlads i international fart Kan med rutine anvende søkort og publikationer til opslag og bestemmelse af tidevandsforhold samt andre forhold omkring sejladsen i international fart Kan bestemme lodskudsrettelse og tidevandsstrøm Kan beregne pejling retvisende til et himmellegeme Er parat til at bestemme en stedlinje ved hjælp af himmellegeme Kan vedligeholde beholdning af søkort og publikationer til international fart, herunder også elektronisk opdatering (ECDIS) Kan med rutine anvende og føre skibsdagbog Kan beregne CPA, TCPA, TC og TS for et andet skib Kan bestemme ny CPA og TCPA ved manøvre af eget skib Kan beregne kompas- og storcirkelkurser og distancer Kan udføre mand-over-bordmanøvrer Kompetencer Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 20 af 67
21 Kan selvstændigt udføre og være ansvarlig for sejladsplanlægning og monitorering sejladsens udførelse i international fart Kan selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og fører i international fart, herunder benytte almindeligt forekommende navigationsudstyr til at vurdere trafikbilledet Kan deltage i SAR-operationer og varetage ansvaret som OSC i forbindelse hermed Kurser Har gennemført simulatortræning: ARPA/radar/ECDIS eller Har gennemført ARPA og ECDIS kursus. Har gennemført Full Mission Kursus Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: IAMSAR (Maritimt Engelsk og GOC) Studieplan fagemne: Simulatortræning Radar/ARPA, ECDIS. (2 ECTS-POINT) Mål: Generelt - Har kendskab til internationale standarder og regler vedrørende Radar, ARPA og ECDIS. Radar / ARPA - Har forståelse for radar og ARPA s virkemåde - Har forståelse for relativ og sand bevægelse - Har forståelse for stabiliseringsformer - Kan anvende radar/arpa til antikollision - Kan anvende radar/arpa til navigation - Kan anvende ARPA funktionerne trial, maps og autoaquisition ECDIS Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 21 af 67
22 - Kan udføre installation og opdateringer af ENC kort - Kan udføre opsætning af sikkerhedsdata for et skib - Kan udføre ruteplanlægning og revidering af en eksisterende ruteplan - Har forståelse for manuelle opdateringer og rettelser - Har forståelse for manuelle udsætninger af LOP (pejling afstand fra radar) - Har forståelse for alarmer og kunne reagerer på dem - Har forståelse for skibets sensorer og sensor monitor herunder lave manuel sensor check. Systemer - Kan vurdere oplysninger hentet fra ARPA, ECDIS og AIS (Fortolkninger og fejlfortolkninger) - Har forståelse af samspil mellem ARPA, ECDIS og AIS - Har forståelse for fordele og ulemper ved brug af ARPA og ECDIS. Forudsætninger: Holdstørrelse: Grundlag: Ved hver simulatorøvelse skal den teoretiske del af pensum i navigation og vagttjeneste være gennemgået i klasseundervisningen. Højst 8 studerende. Radar og ARPA - STCW A-II/1 - STCW B-I/ vdr radar - STCW B-I/ vdr ARPA - som uddannelse og træning i radar ver 25 jun 2001 og - som uddannelse og træning i ARPA ver 25 jun IMO model Course 1.07 og 1.08 ECDIS - STCW A-II/1 - STCW B-I/ IMO model course 1.27 Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 22 af 67
23 Udførelse: Godkendelse: Se bilag Sætteskipper og fiskeskipper af 1 grad: Der bliver evalueret på de studerende under de store sejladser i den store simulator. Disse evalueringer bruges til en samlet vurdering. Godkendt / ikke godkendt Bilag 1: Simulatorundervisning 1.semester Radar/Arpa/ECDIS Uge: Tema: Forudsætninger: (gennemgået på klassen i faget navigation) Hvor: Intro til simulator, instrumenter og radarindstilling og betjening Radarens billedfremstilling, relativ nord op. Introduktion til manuelt relativ plot. Relativ manuel plotning. sejladsøvelse regel 19. Radarnavigation, PI sejladsøvelser, søkortarbejde. TM billedfremstilling, ARPA, automatic og manuel acquisition sejladsøvelser, visning af target swop ARPA trial maneuvre, maps and notes, AIS og sejladsøvelse. Intro ECDIS, Radarprincippet, hoveddele. X-band og S-band. Virkemåde og indstilling af Range, pulselength, Gain, Tune, IR, EBL og VRM. Relativ billedfremsilling, Head Up, North Up og Course Up. Anti clutter funktioner Det relative plot. Definitioner: CPA, TCPA, BCT og BCR. Udledning af TC og TS Effektivitet af vigemanøvrer, herunder kontrol af ny CPA. Plottingdiagrammer. Søvejsreglernes regel 19 samt vagtholdsbekendtgørelsens bestemmelser om sejlads ved nedsat sigtbarhed Søkortet, brug af værktøj, udsætning og opmåling af kurser og distancer. Principper for parallelindexnavigation, stedsbestemmelse ved radar. Vigereglerne. True Motion billedfremstilling. Performance Standards for ARPA radaren. Arpa funktionens fordele og begrænsninger AIS performance standards. Generel introduktion til ECDIS anlæg. Hvad er en ECDIS og hvad er en PLOTTER. Elektroniske Studieordning for sætteskipperuddannelsen Side 23 af 67 DT sim DT sim DT sim DT sim DT sim DT sim
Studieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Sætteskipperuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...16 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Styrmandsuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point.. side 5 3. Undervisnings-
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål......side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point. side
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Kystskipperuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point...side 2 3. Undervisnings-
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Fiskeskipper af 3. grad uddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point.. side 4 3.
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper
BEK nr 1325 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereSkagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse
Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad
BEK nr 1330 af 17/12/2012 Udskriftsdato: 22. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Styrmandsuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...16 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...15
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...15
Læs mereSkagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse
Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Sætteskipperuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...16 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper
BEK nr 1326 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...15
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter
BEK nr 398 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SÆTTESKIPPER
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SÆTTESKIPPER Version 6 (Bekendtgørelse nr. 798 af 18//2018 Bekendtgørelse om Uddannelsen til sætteskipper) 6. Indhold Forord... 4 1. Uddannelsens formål og læringsmål...
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL FISKESKIPPER AF 1. GRAD
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL FISKESKIPPER AF 1. GRAD Version 6 (Bekendtgørelse nr. 1587 af 13/12/2016 Bekendtgørelse om Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad) Indhold Forord... 5 1. Uddannelsens
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS
UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis
Læs merePrøvekrav for navigatører
Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA
UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag 1: Uddannelse og træning i radar, version 1, 25. juni 2001 Bilag 2: Uddannelse og træning i ARPA, version
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad
Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper
BEK nr 1614 af 13/12/2016 Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 16/021808
Læs merePRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER
FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper
Læs mereSkagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse
Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette
Læs merePixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter
Pixibog. Uddannelsesofficer for ubefarne skibsassistenter 1 Indhold Indledning 4 Læsevejledning 4 Formål med uddannelsen 7 Praktikken (skibsassistentuddannelsen) 9 Mål med praktikken som skibsassistent
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper
Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved lov nr. 411 af
Læs mereSTUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN
Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1325 af 17. december 2012 om uddannelsen
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad
BEK nr 1327 af 17/12/2012 Udskriftsdato: 11. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS
UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag - Godkendelse af simulatorudstyr til Full Mission brosimulering 1. FORMÅL Formålet med denne uddannelsesplan er
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Kystskipperuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 3 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 5 3. Studieplaner...11 Grundfag (1 ECTS-POINT)...11
Læs mereStudieordning for Skagen Skipperskole
Studieordning for Fiskeskipper af 3. grad uddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 3 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 5 3. Studieplaner...11 GRUNDFAG
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev
STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev Version 1 Januar 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med januar 2013 Indhold Forord.... 2 Uddannelsens mål.... 2
Læs mereUddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må
Uddannelsesplan for navigatører, som skal til en særlig prøve, for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må sejle på mindre lastskibe, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold
Læs mereSTUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1
Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1326 af 17. december
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad
Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS)
UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) Version 1.0 Dato: 18. oktober 2006 Bilag 1: Uddannelsesplan for kursus i Electronic Chart Display and
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1
Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 I medfør af 18, 19, stk. 1, 20, 25 b, stk. 1 og 2, og 27, stk. 3, i lov om skibes besætning,
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL FISKESKIPPER AF 3. GRAD
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL FISKESKIPPER AF 3. GRAD Version 8 (Bekendtgørelse nr. 1621 af 15/12/2016 Bekendtgørelse om Uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad) Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål...
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus
STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....
Læs mereVEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE
VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Certifikat og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende STCW Reg. I/9, BEK 575 19.06.2008 Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4)
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)
Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse
Læs mere3. december Nr
3. december 2012. 29 Nr. 1134. Bilag 5 Prøvekrav for opnåelse af GOC-, ROC-, LRC-, SRC- og BEG-certifikater til betjening af radioanlæg til brug ved frekvensanvendelse i maritime radiotjenester, jf. 7,
Læs mereBekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS
BEK nr 939 af 29/08/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201107851 Senere ændringer til
Læs merePixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende
Pixibog. Uddannelsesofficer for navigatørstuderende 1 Indhold Indledning 5 Formål med uddannelsen 5 Uddannelsens opbygning 5 Praktikken 7 Målsætning med indledende søpraktik 8 Professionspraktikkens målsætning
Læs mereStudieordning for Nyborg Søfartsskole
Studieordning for Nyborg Søfartsskole Skibsassistentuddannelsens grundmodul 2016 Studieordningens indhold 1. uddannelsens mål 2. optagelse 3. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,
Læs mereVejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau
Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier for, hvorledes et sønæringsbevis
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører
Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i lov nr. 411 af
Læs mereBekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser
Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser 1) I medfør af 18, 19, 20, 25b og 27 i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, som
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører
BEK nr 1324 af 17/12/2012 Udskriftsdato: 19. juli 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for
Læs mereBekendtgørelse om HF-Søfart
Bekendtgørelse om HF-Søfart I medfør af 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013 som ændret ved 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE KYSTSKIPPER
STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE KYSTSKIPPER Version 2 (Bekendtgørelse nr. 1609 af 13/12/26 Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse) Grundlæggende Maritim Indhold Forord...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører
BEK nr 1324 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereSTUDIEORDNING 2017 FOR SKIBSFØRERUDDANNELSEN
Marstal Navigationsskole Version 27. juni 2018 STUDIEORDNING 2017 FOR SKIBSFØRERUDDANNELSEN Denne version af studieordningen træder i kraft 1. august 2018. Studieordningen er udarbejdet med baggrund i
Læs mereSTUDIEORDNING 2017 FOR SKIBSFØRERUDDANNELSEN
Marstal Navigationsskole Version 20. december 2017 STUDIEORDNING 2017 FOR SKIBSFØRERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1642 af 13. december 2016
Læs mereBekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater)
Nr. 1080 7. december 2000 Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater) I medfør af 3 i lov nr. 210 af 6.
Læs mereSTUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE. Kystskipper
STUDIEORDNING FOR GRUNDLÆGGENDE MARITIM UDDANNELSE Kystskipper Version 1 (Bekendtgørelse nr. 1609 af 13/12/26 Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse) studieordning - Grundlæggende Indhold
Læs mereVEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE
og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4) Instruktion af nymønstrede søfarende Familiarization training Grundlæggende søsikkerhed (Basic safety
Læs mereKURSER 2018 STCW INCLUDING 2010 MANILA AMENDMENTS STCW CONVENTION AND STCW CODE
KURSER 2018 STCW INCLUDING 2010 MANILA AMENDMENTS STCW CONVENTION AND STCW CODE SØSIKKERHED STCW - efter IMO konventionens regelsæt IV KURSUS - Varighed: 3 dage Kurset afholdes i Thyborøn eller lokalt
Læs mereUDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006
UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0 Dato: 9. oktober 2006 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører
BEK nr 1642 af 13/12/2016 Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 16/021808
Læs mereBekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser
BEK nr 1218 af 21/10/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2012005327 Senere ændringer
Læs mereSTCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv
STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er
Læs mereVEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE
Skibsfører Seniorofficerer (overstyrmand) Seniorofficerer (maskinchef og 1. maskinmester) Juniorofficerer (styrmænd) Juniorofficerer (maskinmestre) matroser) motormænd) og matroser) og motormænd) Hovmester,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører
BEK nr 1335 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen
Læs mereDokumentnavn: Maritimt valgfag - F2016 Dok.nr.: UV-vejl 010
Søren Nyborg Hansen Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 19 Indhold 1 Maritimt Valgfag... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Deltagerforudsætninger... 3 1.3 Varighed... 3 2 Modul 1:... 4 2.1 Fagemner...
Læs mereYachtskipper 3 kursus
Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår
Læs mereUddannelsesbog til On the Job Training 1
Uddannelsesbog til On the Job Training 1 For, at blive kvalificeret til optagelse på NAV II, skal aspiranten deltage i søvagter, blive undervist og vejledt ud fra uddannelsesbogens emner, under kyndig
Læs mereSTUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2
Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen
Læs mereBEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015
BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til
Læs mereVEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE
På alle fiskeskibe uanset længde gælder følgende: VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE Ingen må udføre arbejde om bord i et fiskeskib, uanset skibets længde, uden at have gyldigt sundhedsbevis
Læs mereFærgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv
Færgefart Kurser for ansatte inden for færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus grundlæggende STCW regulation A/VI/1-1, A-VI/1-3 og A-VI/1-4 Varighed:
Læs mereOffshore/ Erhvervsfartøjer
Offshore/ Erhvervsfartøjer Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt På kurset vil du, gennem
Læs mereBekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1)
BEK nr 1145 af 29/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024171 Senere ændringer til
Læs mereSTUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen
STUDIEORDNING for HF-Søfart uddannelsen Version 2.0 August 2014 Gældende for studerende med studiestart fra og med August 2014 Indhold Forord... 1 Uddannelsens mål... 2 Formål... 2 MARTECs mål for HF-Søfart...
Læs mereInformation om professionspraktikophold
Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører
Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164660 af 2716. februarmaj 20185, som ændret ved lov
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter
BEK nr 394 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereUddannelse og beskæftigelse
Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt
Læs mereBekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere
Lovtidende A Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere I medfør af 10, stk. 1, og 10 a i lov om skibes besætning, (jr. lovbekendtgørelse nr 74 af 17. januar 2014,) fastsættes følgende (efter
Læs mereUndervisningsplan Side 1 af 8
Undervisningsplan Side 1 af 8 Hold:. og 5. semester Lektionsantal: 2 ECTS til vagttjeneste med et planlagt lektionsantal til konfrontation på 2 lektioner. 2 ECTS til vagttjeneste med et planlagt lektionsantal
Læs mereLæringsplan. for. kurset. RADAR Brugerkursus Fjern, 8571
Læringsplan for kurset RADAR Brugerkursus Fjern, 8571 Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS-04 Dato og år: JUN Side 1 af 12 Version 1409-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse
Læs mereBekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006; Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser
Kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser Bekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006; Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser I medfør
Læs mereBekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere
BEK nr 1726 af 18/12/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 23. februar 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2017024937 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1
Indholdsfortegnelse Indhold... 2 Indledning... 3 Anvendte definitioner og begreber... 3 Uddannelsens struktur og opbygning herunder moduler og ECTS-point... 4 Indledning vedrørende uddannelsens formål
Læs mereKurser og efteruddannelse for fiskere
Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage På kurset Søsikkerhed for erhvervsfiskere
Læs mereBekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere
BEK nr 1641 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016026857 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereAftenens program. Hvorfor skal vi interesse os for sejladsplanlægning? Hvad indebærer det? Hvordan gør vi det i praksis?
Sejladsplanlægning v. Ole Brandt, 24. januar 2018. Power Point fra Benjamin Alberti Kursus i udvidet sømandskab, Sejlklubben Sundets sejleruddannelse 1 Aftenens program Hvorfor skal vi interesse os for
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Navigationskursus II, 1401
LÆRINGSPLAN FOR Navigationskursus II, 1401 Udarbejdet af: KL Henrik Almind, HVS-MHS-04 Dato og år: SEP 2017 Side 1 af 18 Version 1409-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse af modulet/faget/kurset:...
Læs mereKurser og efteruddannelse for fiskere
Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage Deltagerpris: 1.650 DKK - AMU: 26.935,5
Læs mereUddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere
Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører I medfør af 12, 13, stk. 1, 15, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som
Læs meremaritim fleksibilitet Kursuskatalog
maritim fleksibilitet Kursuskatalog Velkommen til Skagen Skipperskole Hermed har vi fornøjelsen at præsentere Skagen Skipperskoles kursuskatalog. Kursusplanen opdateres løbende på skolens hjemmeside www.skipperskolen.dk,
Læs mere6 deltagere pr censor.
Y 3 Tilmelding af prøve Prøven tilmeldes til SIMAC på fritidssejler@simac.dk Deltagere kan tilmelde sig prøve uden forudgående deltagelse i undervisning. Henvendelse på mail til fritidssejler@simac.dk
Læs mereSTUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SKIBSFØRER
STUDIEORDNING FOR UDDANNELSEN TIL SKIBSFØRER Version (Bekendtgørelse nr. 797 af 18/06/2018 Bekendtgørelse om Uddannelsen til skibsfører) Side 0 af 52 2015- Skibsfører del II Indholdsfortegnelse Indhold...
Læs mereSTUDIEORDNING 2019 FOR SKIBSFØRERUDDANNELSEN
Marstal Navigationsskole Version 1. august 2019 STUDIEORDNING 2019 FOR SKIBSFØRERUDDANNELSEN Træder i kraft 1. august 2019 for dem der starter på 1. semester på skibsføreruddannelsen. Marstal Navigationsskole
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører
BEK nr 1611 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereInformation om professionspraktikophold
Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et afsluttende praktik ophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet,
Læs mereGMDSS FUNKTIONSKRAV AD PKT. 7: AD PKT. 8: Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at:
4 FUNKTIONSKRAV Ethvert skib skal, når det er i søen, være i stand til at: I den maritime radiotjeneste hedder radiosikkerhedssystemet altså (Global Maritime Distress and Safety System). Det blev indført
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1
Indholdsfortegnelse Indhold... 2 Indledning... 3 Anvendte definitioner og begreber... 3 Uddannelsens struktur og opbygning herunder moduler og ECTS point... 4 Indledning vedrørende uddannelsens formål
Læs mere