Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010

2 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Målbeskrivelse, speciallægeuddannelsen, reumatoli, speciale Kategori: Vejledning Spr: Dansk URL: Versionsdato: Juni 2010 Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen 2

3 Indholdsfortegnelse Den specialespecifikke del 1. Indledning Specialet Intern Medicin: Reumatoli...5 Degenerative led- muskellidelser, herunder rygsygdomme Speciallægepraksis, FBE HSE Visioner for specialets fremtid faglige udvikling Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatoli Uddannelsens opbygning Nøglepersoner i uddannelsen Forskningstræningsmodul Postgraduate kliniske lektorer/ pædagiske konsulenter Godkendelse af uddannelsen uddybning af Læringsstrategier Oversigt over anvendte læringsmetoder Selvstudium Læring i klinisk arbejde Kurser Afdelingsundervisning Opgave Læringsdagb Fokuseret klinisk ophold Deltagelse i videnskabeligt projekt Evalueringsstrategi Struktureret observation i klinikken audit af journaler struktureret vejledersamtaler/interview Generel kompetencevurdering Godkendt kursus...14 Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Kurserne afsluttes med vurdering af opnået kompetence. Den uddannelsessøgende får et kursusbevis ved tilfredsstillende gennemførelse af kurset. Kursusbeviset opbevares af den uddannelsessøgende fremvises ved vejledersamtalerne, hvor vejlederen signerer lben. Dersom et kursus ikke er godkendt må den uddannelsessøgende gentage kurset Gennemgang af portefølje Vurdering af læringsrammerne Mål for speciallægeuddannelsen Intern medicin: reumatoli De specialespecifikke mål i Intern Medicin:Reumatoli Specialespeciffikke Kurser...22 Skift af målbeskrivelse fra gammel til ny...23 AFSNIT A DEN FÆLLES INTERN MEDICINSKE GRUNDUDDANNELSE Den medicinske patient Formål

4 1.3 Hoveduddannelsens opbygning KOMPETENCEKRAV LÆRINGSMETODER PRINCIPPER OG METODER FOR EVALUERING Dokumentation Obligatoriske teoretiske kurser Generelle kurser Specialespecifikke kurser Forskningstræningsmodul...29 AFSNIT B...30 Mål sorteret efter de 3 overordnede kompetencer (Stuegangs-, ambulatorium- vagtfunktion) samt efter de 7 roller Stuegangsfunktion...30 Ambulatoriefunktion...32 Vagtfunktion

5 1. INDLEDNING 1.1 Specialet Intern Medicin: Reumatoli Intern Medicin:Reumatoli er det speciale, der varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering, uddannelse forskning inden for bevægeapparatets medicinske sygdomme. Det drejer sig generelt om smerter i bevægeapparatet mere specifikt om: Degenerative led- muskellidelser, herunder rygsygdomme. Akutte kroniske belastningssygdomme smertetilstande i bevægeapparatets knler, led, ledkapsler, muskler, sener, seneskeder slimsække, herunder skader udløst ved arbejde, motion idræt Inflammatoriske reumatoliske sygdomme i bindevæv, led, muskler, kar, indre organer nervesystem af ukendt ætioli samt udløst af autoimmune infektiøse tilstande, krystaller, metaboliske arvelige faktorer Metaboliske knlesygdomme, herunder osteoporose Funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet Da mange lidelser kan give smerter i bevægeapparatet herunder udstrålende smerter fra indre organer, intern medicinske sygdomme neuroliske lidelser, da behandlingen er både medicinsk kirurgisk, kræver uddannelsen Intern Medicin: Reumatoli en meget bred uddannelse. Intern Medicin:Reumatoli er et af de største medicinske specialer. Andelen af speciallæger i egen praksis i forhold til speciallæger ansat i sygehusvæsenet er den største af de medicinske specialer, bl.a. fordi en stor del af patienterne kan varetages i speciallægepraksis. Behandling af patienter med lidelser i bevægeapparatet varetages af læger med meget forskellig uddannelse ansættelsesforhold i sundhedsvæsenet. En meget stor del af patienter med reumatoliske problemstillinger varetages af speciallæger i almen medicin. Disse udgør per år ca % af alle kontakter i almen lægepraksis. Mindre komplicerede mindre ressourcetunge patienter varetages af praktiserende speciallæger i reumatoli, af reumatoler ansat på reumatoliske afdelinger af reumatoler ansat på intern medicinske afdelinger. På lands-landsdels niveau varetages patienter med sjældne, diagnostisk eller behandlingsmæssigt komplicerede eller ressourcetunge tilstande. Speciallæge dækningen i reumatoli varierer meget fra region til region. Organiseringen af de reumatoliske afdelinger er desuden meget forskellig. Nle steder er de reumatoliske afdelinger ledelsesmæssigt organisatorisk placeret i medicinske centre eller afdelinger deltager i akut medicinsk vagt behandling af intern medicinske patienter. Andre steder er afdelingerne selvstændige enheder med egne senge, egen afdelingsledelse overvejende elektive funktioner. Nle regioner har desuden valgt at oprette specielle organisatoriske enheder for visse af det reumatoliske speciales patienter. Enkelte behandlingsenheder er helt eller delvist drevet af Gigtforeningen. 1.2 Speciallægepraksis, FBE HSE En stor del af reumatoliske patienter kan i hele eller dele af patientforløbet varetages i reumatolisk speciallægepraksis. Den samme patient kan, i forskellige faser af sygdomsforløbet, følges enten i speciallægepraksis eller i ambulatorium i den reumatoliske funktionsbærende 5

6 enhed (FBE). Organiseringen af reumatoli i FBE skal defineres ud fra opgavevaretagelsen, der omfatter diagnostik, behandling, pleje rehabilitering af hovedparten af specialets patienter, varetagelse af intern medicinske problemer hos reumatoliske patienter, faglig ledelse af terapierne, lægelig videre - efteruddannelse i reumatoli den fælles grunduddannelse i intern medicin, supplerende uddannelse i andre specialer samt efteruddannelse af andre faggrupper. Da det Intern Medicin:Reumatoliske speciale så et ambulant speciale, arbejdes der på at så speciallægepraksis inddrages i uddannelsen af de nye speciallæger i Intern Medicin:Reumatoli. Den reumatoliske HSE skal varetage opgaver på både basis- højt niveau. 1.3 Visioner for specialets fremtid faglige udvikling. Specialet Intern Medicin:Reumatoli har de seneste år været inde i en hastig faglig udvikling, som har medført forventes at medføre betydelige fremskridt i patientbehandlingen. Udviklingen kræver løbende monitorering af patientforløb, kvalitet brug af ressourcer, samt en løbende faglig udvikling på et højt niveau. Visionen for specialet Intern Medicin:Reumatoli er via tæt samarbejde mellem de enkelte afdelinger, at opnå en fremadrettet tidssvarende udvikling ved løbende vidensformidling ved brug af fælles databaser. Specialet har tradition for landsdækkende undervisningssamarbejde, der er styrket i forbindelse med den nye speciallægeuddannelse. Der arbejdes i disse år intensivt på at opbygge landsdækkende databaser inden for områder som reumatoid artritis, bindevævssygdomme spondylarthropathi, rygsygdomme. Databaserne omfatter oplysninger om diagnostiske tiltag effekt af behandling. Optimal brug af sådanne databaser kræver et tæt samarbejde afdelingerne imellem løbende uddannelse af nuværende kommende speciallæger i brug af sådanne databaser. Antallet af patienter med reumatoliske sygdomme er hastigt stigende det forventes at speciallæger i Intern Medicin:Reumatoli i fremtiden skal varetage et omfattende koordinerende arbejde, hvor formidling uddannelse af kolleger andre fagpersoner er en kernekompetence. Dansk Reumatolisk Selskab (DRS) arbejder frem mod, at der i uddannelsen indarbejdes oplæring i kompetencen som konsulent. Der sker en rivende udvikling i diagnostiske tiltag, der omfatter ikke blot grundlæggende undersøgelsesteknik, men i stigende grad billeddiagnostik, hvor blandt andet ultralyd rykker ind som en daglig anvendt disciplin i den reumatoliske hverdag. Udviklingen inden for alle områder betinger faglig udvikling uddannelse på højt niveau der arbejdes frem mod fagområder (fx idrætsmedicin, manuel medicin rehabilitering), hvor speciallæger i Intern Medicin:Reumatoli med speciel interesse for det pågældende felt, kan opnå kernekompetencer for siden at kunne udvikle undervise inden for området. 1.4 Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatoli Formålet med hoveduddannelsen i Intern Medicin:Reumatoli er at gøre den uddannelsessøgende så fortrolig med arbejdet i specialet, specialets virkeområde, værdier holdninger, at hun/han efterfølgende kan fungere selvstændigt som speciallæge i Intern Medicin:Reumatoli. 6

7 Den uddannelsessøgende i Intern Medicin:Reumatolisk hoveduddannelse har i forvejen både teoretisk viden praktisk kunnen inden for reumatoli. Allerede prægraduat har den uddannelsessøgende stiftet bekendtskab med bevægeapparatets medicinske sygdomme, både i medicinsk turnus- medicinsk introduktionsstilling samt i den fælles grunduddannelse i intern medicin indgår reumatoliske elementer i uddannelsen. Nedenfor er illustreret hvordan forholdet mellem uddannelsen i intern medicin reumatoli tænkes at udvikle sig gennem uddannelsen til speciallæge i Intern Medicin:Reumatoli. Tid reumatoli medicin Indhold Fig. 1: Grafisk fremstilling af forholdet mellem intern medicin (turnus, introduktion den fælles grunduddannelse i intern medicin) speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatoli UDDANNELSENS OPBYGNING Hoveduddannelsen er opbygget som et samlet ansættelsesforløb indeholdende den fælles grunduddannelse i intern medicin den specialespecifikke del. En ½ års ansættelse i reumatolisk speciallægepraksis kan med fordel indgå i uddannelsen. Der henvises i øvrigt til målbeskrivelsen for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer pkt NØGLEPERSONER I UDDANNELSEN Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglig klinisk vejleder I speciallægeuddannelsen er der fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk paraklinisk virksomhed. For at sikre et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, er der udpeget personer med ansvar for de forskellige elementer i uddannelsen: 1. Uddannelsesansvarlig overlæge 2. Hovedvejleder 3. Daglige kliniske vejledere Hvordan disse personers funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. 7

8 Tabel 1. Funktionsområder for den uddannelsesansvarlige overlæge, hovedvejleder de daglige kliniske vejledere Funktionsområde Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder Daglig klinisk vejleder (flere personer) Uddannelsesprram Uddannelsesplan Introduktionsprram Tilpasser, sammen med Det regionale råds uddannelsessekretariat den administrerende overlæge, uddannelsesprrammet til de lokale forhold Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende godkender den. Planlægger fokuserede ophold sikrer ved den administrerende overlæge Planlægger sikrer introduktionsprrammet Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende uddannelsesplaner for forløbet i den pågældende afdeling. Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført i egen afdeling. Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Deltager i gennemførsel af introduktionsprrammet Deltager i gennemførsel af introduktionsprrammet Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den administrerende overlæge Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen (Bilag, afsnit 6 i Porteføljen) Sikrer udfører evaluering af uddannelsen. (Bilag E. afsnit 6 i Portefølje) Giver staben tilbagemelding på uddannelsen, iværksætter gennemfører kvalitetsarbejde. Engagerer instruerer kliniske vejledere Vejleder den uddannelsessøgende i dagligt klinisk arbejde giver tilbagemelding. Gennemfører fortløbende vejledersamtaler Samler op på de kliniske vejleders evalueringer indfører underskrift i lb. Evaluerer selv enkelte kompetencer eller delkompetencer. Vejleder den uddannelsessøgende i daglig klinisk arbejde giver tilbagemelding. Evaluerer/attesterer enkelte kompetencer eller delkompetencer FORSKNINGSTRÆNINGSMODUL 8

9 Forskningstrænningsmodulet er planlagt forskelligt i Region Nord, Syd Øst. Der henvises til Videreuddannelsessekretariaterne Den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer samt Sundhedsstyrelsens vejledning om forskningstræning i den lægelige videreuddannelse (www.sst.dk) POSTGRADUATE KLINISKE LEKTORER/ PÆDAGOGISKE KONSULENTER I hver region er der ansat postgraduate kliniske lektorer/ pædagiske konsulenter. Opgaverne er beskrevet lidt forskelligt i regionerne. Overordnet er deres rolle i samarbejde med afdelingerne det Regionale Sekretariat at varetage koordinationen rådgive om uddannelsesprrammerne i regionen. I samarbejde med regionens uddannelsesansvarlige overlæger sikre, at de uddannelsessøgende får en forskningsvejleder. Koordination af uddannelsen Koordinerer det samlede uddannelsesforløb uddannelsesprrammerne for de enkelte elementer af uddannelsen i samarbejde med de lokale uddannelsessteder det regionale råd for lægers videreuddannelse. Rammerne for uddannelsen Sikrer i samarbejde med de uddannelsesansvarlige overlæger at den uddannelsessøgende får en forskningsvejleder. Håndterer evt. utilfredsstillende uddannelsesforløb i samarbejde med de lokale uddannelsessteder. Evaluering af uddannelsen Koordinerer evalueringen af uddannelsen bidrager til justering udvikling af uddannelsen på baggrund af den indsamlede information i samarbejde med de involverede parter DRS. Udarbejder rapport over uddannelsens kvalitet på baggrund af de indsamlede evalueringsdata. Sikrer at relevante parter bliver informeret GODKENDELSE AF UDDANNELSEN Godkendelse af det samlede speciallægeuddannelsesforløb foretages ved forløbets afslutning på baggrund af en samlet vurdering af den uddannelsessøgendes indsamlede dokumentation i porteføljen. Hoveduddannelsen kan godkendes, hvis: 1. Alle uddannelsens mål er godkendt. 2. Deltagelse i alle de obligatoriske kurser er godkendt attesteret. 3. Attestation for tidsmæssige gennemførte uddannelseselementer i speciallægeuddannelsen 4. Attestation af gennemført introduktionsuddannelse 5. Dokumentation for gennemført godkendt forskningstræning Når samtlige mål er godkendt - d tidligst 6 mdr. før tidsmæssigt krav er opfyldt - kan ansøgning (ansøgningsskema findes på om speciallægeanerkendelse fremsendes til SST. 9

10 2. UDDYBNING AF LÆRINGSSTRATEGIER En læringsstrategi kan beskrives som et bevidst valg af læringsmetoder. Den overordnede læringsstrategi er mesterlære. Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et kollegialt fællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium, mv. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling foregår over en længere periode. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. 2.1 Oversigt over anvendte læringsmetoder. Under læringsmetoder er anvendt følgende begreber, som hermed skal defineres. Se endvidere Den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer: Vejledning til evalueringsmetoder kompetenceevalueringsskemaer SELVSTUDIUM Er en form for adfærd hvor den enkelte, med eller uden hjælp fra andre, tager initiativ til at definere sine behov for læring, formulerer sine læringsmål, identificerer ressourcer læringsstrategier hertil, selv vurderer resultaterne LÆRING I KLINISK ARBEJDE Herved forstås, at den uddannelsessøgende i sin ansættelse aktivt opsøger viden får feed back fra seniorer læger ved klinisk arbejde konferencer. Det forudsættes, at den uddannelsessøgende tildeles arbejdsopgaver, som sikrer kontinuerlig kompetenceudvikling. Mesterlære er integreret i denne læringsmetode KURSER Herved forstås erhvervelse af kompetencer ved deltagelse i de obligatoriske kurser som er: specialespecifikke kurser, kurser i forskningsmetode, kommunikation, ledelse, administration samarbejde samt pædagik. Deltagelse i kurser kræver en egen indsats udover tilstedeværelse. Det er en forudsætning for kompetenceudvikling, at den uddannelsessøgende møder forberedt, deltager aktivt i diskussioner udarbejder de anviste opgaver AFDELINGSUNDERVISNING Er internt organiseret undervisning i afdelingen, der retter sig mod alle læger. Kan være tilknyttet konferencer med kollegaer hvor der fremlægges drøftes videnskabelige problemer OPGAVE Er selvstændigt at indsamle data, vurdere syntetisere en problemstilling. Kan fx være i direkte relation til klinisk arbejde eller gennemgang af videnskabelige tidsskrifter, bøger andre kilder som fx internet, til belysning af et problem. Opgaver kan være: 10

11 Patientforløbsbeskrivelse. Herved forstås en struktureret gennemgang af et patientforløb, som den uddannelsessøgende har deltaget i hele eller dele af. Den uddannelsessøgende skal udarbejde en skriftlig rapport på max. 2 A4 sider, som skal indeholde definerede punkter. Rapporten gennemgås med godkendes af vejleder eller en anden speciallæge (Porteføljen, skema 5, 6, 7, 10 12) Fremlæggelse på konference. Herved forstås at den uddannelsessøgende observeres evalueres i en konferencesituation med/uden patientens tilstedeværelse. Dette foregår efter fastlagte kriterier (Porteføljen, skema 8 9) Refleksiv rapport. Herved forstås en evaluering der foregår ved at den uddannelsessøgende vælger et aftalt antal journaler over patientforløb, hvor han/hun har deltaget i hele eller dele af forløbet. Rapporten kan være mundtlig eller skriftlig. Journalerne gennemgås diskuteres efter et fastlagt skema. Den uddannelsessøgende udfærdiger evt. en samlet skriftlig rapport over patientjournalerne, som gennemgås med godkendes af vejleder eller anden speciallæge udfra fastsatte kriterier (Porteføljen, skema 11, 13, 15 20) LÆRINGSDAGBOG Er at skrive notater til eget brug om et klinisk forløb der på en eller anden måde afviger fra det forventede, med det formål at analysere vurdere situationen til egen læring. Sådanne notater kan være udgangspunkt i en vejledersamtale FOKUSERET KLINISK OPHOLD Er korterevarende ophold på ansættelsessteder, af højst 4 ugers varighed, der dækker arbejdsfelter, som den uddannelsessøgende læge ikke opnår erfaring med gennem ansættelse i introduktions- eller hoveduddannelse DELTAGELSE I VIDENSKABELIGT PROJEKT Er aktivt at deltage i formulering af problemstilling, hypotesedannelse, design af studie, indsamling bearbejdelse af data skrive rapport. 3. EVALUERINGSSTRATEGI Evalueringsstrategi er et bevidst valg af evalueringsmetoder rækkefølgen heraf. I løbet af uddannelsen skal samtlige enkeltkompetencer evalueres. Evalueringen skal afgøre om kompetencen er opnået eller ikke. Evaluering af enkeltkompetencer skal foregå løbende gennem uddannelsen. Den uddannelsessøgende har sammen med vejlederen ansvar for at dette sker. Evalueringen udføres i 11

12 henhold til uddannelsesplanen for hvert ansættelsesforløb den samlede plan over kompetenceudvikling. Den uddannelsessøgende tager selv initiativ til evaluering af enkeltkompetencerne. Til evalueringer er der udarbejdet evalueringsskemaer, der definerer hvordan kompetencer roller evalueres. Evalueringsskemaerne forefindes i porteføljen. 3.1 Evalueringsmetoder STRUKTURERET OBSERVATION I KLINIKKEN Observation af den uddannelsessøgende under dennes udførelse af arbejdsopgaverne er en væsentlig kilde til information om dennes kompetence. Den kan anvendes til at evaluere lægelige praktiske færdigheder af forskellig slags såsom objektiv undersøgelse, kliniske procedurer, samtalen med patienter kommunikation med andre. Svagheden er, at bedømmelsen er subjektiv som oftest præget af den ældre læges præferencer. Ved at strukturere observationen på forhånd gøre sig klart, hvad det er man vil kigge efter forøges reliabiliteten, det samme gør antallet af observationstilfælde. Hertil bruges som oftest lb ( se porteføljen). Hvis det lader sig gøre kan reliabiliteten forøges ved at flere uafhængige bedømmere deltager. Kliniske lægelige færdigheder er i høj grad kontekst specifikke. Derfor skal lægen observeres i forskellige kliniske situationer, hvis man vil opnå en valid vurdering af lægelig kompetence AUDIT AF JOURNALER Metoden består i at gennemgå et antal af lægens journaler bedømme patientforløbets journalens kvalitet ved hjælp af i forvejen definerede kriterier. Sådanne kriterier er anamnesens grundighed, om oplysninger bliver uddybet præciseret, fuldstændighed af den objektive undersøgelse, kvalitet af diagnostiske overvejelser, hvilke undersøgelser der bliver ordineret, hvilke konklusioner der bliver draget. Metoden har den fordel, at den er nem at udføre ikke kræver nærvær af den, der skal bedømmes. Den er egnet til at bedømme teoretisk kontekstuel viden praktiske intellektuelle kundskaber. Det anbefales, at både gode dårlige eksempler bliver gennemgået, således at lægen bliver bevidst om sine stærke svage sider STRUKTURERET VEJLEDERSAMTALER/INTERVIEW Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der afhandler i forvejen definerede områder men som ikke har præg af overhøring. Den adskiller sig fra overhøring ved at spørgsmålene er struktureret til systematisk at føre den uddannelsessøgende gennem en række erfaringer til at registrere reaktionerne på dem. Diskussionen kan afdække områder som andre evalueringsmetoder ikke har kunnet belyse f.eks. om den uddannelsessøgende har den fornødne baggrundsviden kan koble denne til praksis, herunder holdninger (etisk/moralsk kundskab) Spørgsmålene skal være tydeligt relaterede til de mål der skal evalueres. En struktureret interview er således, rigtigt gennemført, mere en kollegial samtale med henblik på at vurdere den yngre kollegas forståelse af kliniske problemer dertil relaterede kundskaber end en konfrontation mellem en eksaminator eksaminand. 12

13 Metodens gode sider: Kan eksplorere områder som andre former for evaluering ikke har berørt. Giver mulighed for at der kan blive fulgt op på den uddannelsessøgendes erfaringer feed back til systemet Den uddannelsessøgendes holdninger kan blive vurderet Metodens ulemper: Svært at evaluere uddannelsessøgende med dårlige verbale færdigheder Samtalen kan være stressende på den samme måde som en mundtlig overhøring GENEREL KOMPETENCEVURDERING Den generelle vurdering foretages efter afslutning af hvert uddannelseselement, f.eks. efter hver afdeling eller efter en nærmere fastsat periode. Disse tidspunkter vil fremgå af uddannelsesprrammerne. Den generelle vurdering foretages i relation til de generelle mål på en skala udviser stort set aldrig denne handlings- væremåde, sporadisk, regelmæssigt, stort set altid. Det er ikke tale om, at man som sådan skal godkendes eller ikke godkendes efter hvert element på denne vurdering. Vurderingen skal imidlertid bruges til at anvise den uddannelsessøgende områder, hvor forbedring er nødvendig. Vurderingerne fra alle elementer danner baggrund for en samlet vurdering af hele uddannelsesforløbet. Denne vurdering foretages af hovedvejlederen ved afslutning af uddannelsen sammen med den uddannelsessøgende. Vurderingerne foretages i relation til målene med specificering af grundlaget for vurdering, som kan være en eller flere af følgende metoder: Vurdering ved brug af specifikke metoder Observation af den uddannelsessøgende Gennemgang af journalmateriale Diskussion med den uddannelsessøgende Tilbagemelding fra andre Andet Vurdering ved brug af specifikke metoder Uddannelsen indeholder nle obligatorisk specifikke vurderinger undervejs i uddannelsesforløbet. Dette vil fremgå af uddannelsesprrammerne. Observation af den uddannelsessøgende Observation af den uddannelsessøgende under dennes udførelse af arbejdsopgaverne den uddannelsessøgendes bidrag ved konferencer faglige diskussioner m.m. er en væsentlig kilde til information om dennes kompetence. Gennemgang af journalmateriale Journaler er en væsentlig kilde til vurdering af den uddannelsessøgendes kompetence. Det kan være en hjælp at strukturere gennemgangen på forhånd gøre sig klart, hvad det er man vil kigge efter. Journalgennemgang kan med fordel kombineres med diskussion med den uddannelsessøgende. Diskussion med den uddannelsessøgende 13

14 Hovedvejlederen vil jævnligt diskutere forskellige problemstillinger arbejdsopgaver med den uddannelsessøgende. Disse diskussioner tjener bl.a. til at afdække, om den uddannelsessøgende har den fornødne baggrundsviden kan koble denne til praksis. Endelig kan diskussionen indeholde overvejelser vedr. generalisering ud fra konkrete eksempler. Ved vejledersamtalerne gennemgås uddannelsesforløbet herunder kompetencekortene. Tilbagemelding fra andre Hovedvejlederen vil i mange tilfælde ikke direkte supervisere den uddannelsessøgende i dennes arbejde. Dels pga. listiske problemer, dels fordi det er væsentligt, at den uddannelsessøgende opøves i selvstændighed i arbejdet. Hovedvejlederen er derfor i mange tilfælde nødt til at forlade sig på andre personers udsagn om den uddannelsessøgende. Mange forskellige personer, som arbejder sammen med den uddannelsessøgende kan på forskellig måde bidrage med information om dennes kompetence. Andres tilbagemeldinger om den uddannelsessøgendes måde at arbejde på kan være positive eller negative. Det er hovedvejlederens opgave at sikre, at informationen er så valid pålidelig som muligt. Man kan med fordel specificere den information, som søges eller tilflyder en evt. strukturere indsamlingen af information. Andet Porteføljen kan indeholde mange former for dokumentation af kvaliteten i arbejdet den måde forskellige problemstillinger arbejdsopgaver er blevet håndteret på. Det kan f.eks. være skriftlige udtalelser fra andre, kursusbeviser, rapporter over håndtering af specielle problemstillinger, o.m.a. Den uddannelsessøgende fremlægger denne dokumentation for hovedvejlederen, når denne skal foretage den generelle kompetencevurdering. Dokumentationen opbevares i porteføljen. Det står den uddannelsessøgende frit at samle forskellig dokumentation i porteføljen. Det kan anbefales, at samle dokumentation for særlige aktiviteter, f.eks. specielle eller komplicerede patienter, håndteringen af vanskelige problemstillinger, udtalelser fra andre, direkte evaluering af præstationer, udarbejdede instrukser til afdelingen, kvalitetssikringsprojekter, kongres- mødedeltagelse, m.m GODKENDT KURSUS Er en skriftlig udtalelse fra kursusleder om, at kursisten har opfyldt kursets mål. Kurserne afsluttes med vurdering af opnået kompetence. Den uddannelsessøgende får et kursusbevis ved tilfredsstillende gennemførelse af kurset. Kursusbeviset opbevares af den uddannelsessøgende fremvises ved vejledersamtalerne, hvor vejlederen signerer lben. Dersom et kursus ikke er godkendt må den uddannelsessøgende gentage kurset GENNEMGANG AF PORTEFØLJE Er en samtale mellem den uddannelsessøgende læge vejlederen med udgangspunkt i porteføljen med henblik på at fastlægge hvor langt den uddannelsessøgende er kommet i uddannelsesforløbet planlægge det videre forløb. 3.2 Vurdering af læringsrammerne 14

15 Ved læringsrammer forstås de omstændigheder der betinger læringsmulighederne. Sådanne er fx tilgang til patienter, tildeling af arbejdsopgaver med læringspotentiale, arbejdsklima, tid afsat til feed back evaluering, tilgang til vejleder, mv. Rammen for uddannelsen vil på forskellig måde påvirke den uddannelsessøgendes læring kompetenceudvikling. Evaluering af rammen for uddannelsen gennemføres ved systematisk at indhente information om de uddannelsessøgendes uddannelsesgivernes opfattelse af kvaliteten i de uddannelsestiltag, der sættes i værk. På baggrund af denne information vil uddannelsen kontinuerligt blive revideret forbedret. Evaluering af uddannelsen generelt uddannelsesstederne foretages af den uddannelsessøgende. Dette foregår i forbindelse med slutevalueringssamtalen efter hver ansættelsesperiode. Se endvidere pkt. 4 i Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer. 4. MÅL FOR SPECIALLÆGEUDDANNELSEN INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI I dette afsnit beskrives de specialespecifikke kompetencer en speciallæge i Intern Medicin:Reumatoli skal besidde ved afslutning af hoveduddannelsen. Der er tale om minimumskompetencer, hvilket betyder, at alle kommende speciallæger i Intern Medicin:Reumatoli vil blive evalueret på samtlige kompetencer uanset sammensætningen af uddannelsesforløbet. Det forventes, at alle speciallæger i Intern Medicin:Reumatoli inden for områder af specialet udvikler kompetencer, der ligger ud over det beskrevne. Denne udvikling vil udspringe af den enkeltes interesseområde. Speciallægen skal fremover beherske kompetencer inden for følgende 7 roller: Den medicinske ekspertrolle omfatter de diagnostiske terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at udføre etisk effektiv patientbehandling. Kommunikator Kommunikatorrollen omfatter kompetence til at etablere varetage en professionel kommunikation med patienter, pårørende, kollegaer andet personale samt varetage en klar fyldestgørende skriftlig kommunikation. Samarbejder Denne rolle omfatter kompetence til at samarbejde effektivt med andre læger sundhedspersonale samt socialsektoren; bidrage effektivt i tværfaglige aktiviteter. Leder/administrator Denne rolle omfatter kompetence til at organisere prioritere arbejdet med respekt for egne andres ressourcer for krav om effektivitet sikkerhed i patientvaretagelsen. 15

16 Sundhedsfremmer Sundhedsfremmerrollen omfatter at bidrage effektivt til øget sundhed hos patienter i samfundet; at erkende reagere på de områder, hvor oplysning er påkrævet. Akademiker Akademikerrollen omfatter kompetence til at anvende en personlig strategi for kontinuerlig uddannelse; at vurdere information kritisk; facilitere læring hos patienter, yngre læger, studenter andre personalegrupper, at bidrage til udvikling af ny viden. Professionel Rollen som professionel omfatter kompetence til at yde høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed medfølelse; at udvise passende personlig mellemmenneskelig adfærd; at praktisere i etisk overensstemmelse med lægeløftet. 16

17 4.1 De specialespecifikke mål i Intern Medicin:Reumatoli Efter endt hoveduddannelse skal lægen kunne: Mål Roller Metoder til kompetencevurdering Hjæleskemaerne findes i Porteføljen på skab.dk Udføre regional ledundersøgelse Godkendt kursus i non - inflammatoriske ledsygdomme Struktureret observation i klinikken (skema 1 + 4) Udføre global ledundersøgelse Godkendt kursus i inflammatoriske ledsygdomme Struktureret observation i klinikken (skema 2) Stille indikation for udføre injektion af lokalsteroid Struktureret observation i klinikken (skema 3) Struktureret vejledersamtale Udføre ledpunktur, herunder aspirere undersøge ledvæske Struktureret observation i klinikken (skema 3) Udføre rygundersøgelse Godkendt kursus i ryg 17

18 Struktureret observation i klinikken (skema 1) Ordinere relevante billeddiagnostiske undersøgelser Godkendt kursus Struktureret vejledersamtale /eller Audit af journaler Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patient med monoartrit Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse af akut monoartrit, skema 5) Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patient med oligo/polyartrit Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse af et ambulant forløb med nyopstået oligo/polyartrit, skema 6) Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse af et ambulant forløb med kronisk oligo/polyartrit, skema 7) Bedømmelse af opgave (fremlæggelse af patient med inflammatorisk ledsygdom på konference med patient, skema 9). 18

19 4.1.9 Varetage diagnostik, behandling opfølgning samt videre visitation af patienter med systemiske bindevævssygdomme, herunder vaskulitter Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patienter med osteoartrose Varetage diagnostik, behandling opfølgning samt viderevisitere patienter med metaboliske knlesygdomme Varetage diagnostik, behandling opfølgning af patienter med nakke-, ryg- bækkensmerter Varetage diagnostik, behandling opfølgning af pt. med regionale generaliserede smerte- tilstande i bevægeapparatet Godkendt kursus i inflammatoriske sygdomme Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse på en patient med systemisk bindevævssygdom, skema ) Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (refleksiv rapport på 3 patienter med osteoartrose, skema 11. Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (patientforløbsbeskrivelse på en patient med osteoporose, skema 12.) Godkendt kursus Bedømmelse af opgave (refleksiv rapport på 3 patienter med lænderygsmerter, skema 13.) Godkendt kursus Struktureret observation i klinikken (skema 14) 19

20 Lede ukomplicerede komplicerede rehabiliteringsforløb af reumatoliske patienter, herunder stille indikation for fysio- ergoterapi fastlægge behandlingsplan i samarbejde med tværfagligt team Varetage patienter med bevægeapparatbetinget socialmedicinske problemer, herunder identificere, vejlede initiere socialmedicinsk samarbejde på baggrund af gældende lovgivning Informere om en kronisk tilstand eller undersøgelsesresultater på en empatisk måde i relation til grænser for egen kompetence afdelingens praksis for håndtering af alvorlige samtaler, sikre forståelse Samarbejde i team, herunder: indtage rollen som teamleder eller teammedlem, hvor dette er betimelig kommunikere effektivt med det tværfaglige team, i afdelingen, ambulatoriet, fysio- ergoterapien Samarbejde med andre afdelinger, herunder rekvirere gå tilsyn, udvise respekt for andres behov for anmodning om reumatolisk ekspertise i en etisk afvejning af patienters behov for service samt egne afdelingens ressourcer Samarbejder Kommunikator Leder/administrator Sundhedsfremmer Kommunikator Kommunikator Professionel Samarbejder Samarbejder Professionel Godkendt kursus i rehabilitering (fysio- ergoterapi) Bedømmelse af opgave (refleksiv rapport om 2 rehabiliteringsforløb, skema 15.) Godkendt rehabiliteringskursus Bedømmelse af opgave (udfærdigelse af 4 superviserede statusbedømmelser 3 speciallægeerklæringer, skema 16.) Godkendt kursus Struktureret observation i klinikken (skema 14) Struktureret observation i klinikken (tværfaglig konference skema 17.) Struktureret vejledersamtale som ved skema Generel vurdering 20

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Indholdsfortegnelse Den specialespecifikke del 1. Indledning...4 1.1 Specialet

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 4 AFSNIT

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi

Uddannelsesprogram for. Speciallægeuddannelsen i. Intern medicin: reumatologi Uddannelsesprogram for Speciallægeuddannelsen i Intern medicin: reumatologi Kong Chr. X s gigthospital, Gråsten /Medicinsk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg Reumatologisk afdeling OUH i Odense

Læs mere

Faglig profil for specialet klinisk biokemi

Faglig profil for specialet klinisk biokemi Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert

Læs mere

Specialtandlægeuddannelsen

Specialtandlægeuddannelsen Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatologisk Selskab September 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09

Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09 Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for

HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI. Uddannelsesprogram for HOVEDUDDANNELSE I GERIATRI Forløb Odense - Uddannelsesprram for (Uddannelses søgende læge) SEPTEMBER 2009 kol-od-kol HUDD aug'09.doc Sept 2009 Side 1. INDLEDNING... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BESKRIVELSE

Læs mere

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer

Målbeskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer beskrivelse for den fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013 1 beskrivelse for den fælles grunduddannelse i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER

DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Hjertemedicinsk/medicinsk afdeling Vejle Sygehus Sygehus Lillebælt April 2012 Din introduktionsstillings

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatologisk Selskab September 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

Navn CPR. for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret august 2007 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik

Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Helsingør Hospital Reumatologisk

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Fredericia Sygehus Din introduktionsstillings sammensætning: 1. 6 måneders

Læs mere

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

Navn CPR. Skema A. Struktureret klinisk observation af en NAKKE- SKULDERUNDERSØGELSE

Navn CPR. Skema A. Struktureret klinisk observation af en NAKKE- SKULDERUNDERSØGELSE Skema A. Struktureret klinisk observation af en NAKKE- SKULDERUNDERSØGELSE Denne kompetence vurderes af supervisor, der observerer den uddannelsessøgende under dennes arbejde. Supervisor kan være vejleder

Læs mere

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi

for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin:Reumatologi Sundhedsstyrelsen og Dansk Reumatologisk Selskab Januar 2005 Revideret marts 2010 1 PORTEFØLJENS FORMÅL Porteføljen er et redskab til:

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord

Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling neurologisk Dato for besøg 22/6 2011

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Geriatrisk afdeling G Odense Universitetshospital Din introduktionsstillings sammensætning: 1.

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 6 GLOSTRUP, GLOSTRUP M (MED), FREDERIKSBERG, RIGSHOSPITALET, GLOSTRUP UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin Kliniske færdigheder De kliniske kompetencer der skal erhverves som led i din uddannelse til fagområdespecialist i palliativ medicin vil formelt

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Infektionsmedicinsk Afdeling Q Odense Universitets hospital (OUH) Din introduktionsstillings

Læs mere

Målbeskrivelse for intern medicin: hæmatologi

Målbeskrivelse for intern medicin: hæmatologi Målbeskrivelse for intern medicin: hæmatologi Sundhedsstyrelsen Dansk Hæmatologisk Selskab Februar 2009 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: hæmatologi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen. Den generelle del fælles for alle specialer Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen, august 2014 . Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300

Læs mere

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus SHF Svendborg Afdeling Medicinsk Dato for besøg 28. maj

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb

Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning

Læs mere

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland

Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Procedure for ansøgning om merit i Almen Medicin, Region Nordjylland Med målbeskrivelsen fra 2013 skal du arbejde med kvalifikationskort på dine hospitalsansættelser, og alle mål skal godkendes i almen

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger

Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Holstebro Afdeling anæstesi Dato for besøg 060208 Score

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer

Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Vejledning i udarbejdelse af uddannelsesprogrammer Godkendt den xx.xx.xxxx af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse 1 Indhold Generelt om uddannelsesprogrammer...3 Praktisk udarbejdelse af uddannelsesprogrammer...4

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 8 HILLERØD, HOLBÆK(MED), HOLBÆK, RIGSHOSPITALET, HILLERØD UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din uddannelsesstilling

Læs mere

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus

Uddannelsesprogram. for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Uddannelsesprogram for uddannelsessøgende læger på Neurologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus a. Hoveduddannelsesstilling i neurologi b. Introduktionsstilling i neurologi c. Sideuddannelse

Læs mere

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.

Evaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav. Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på:

Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi. For samlet uddannelsesforløb på: 1 af 10 Uddannelseprogram i Intern Medicin: Gastroenterologi og Hepatologi For samlet uddannelsesforløb på: Medicinsk afdeling Regionshospitalet i Viborg og Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aarhus

Læs mere

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen

Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesprogram Logbog for hoveduddannelsen i Psykiatri H-bogen Uddannelsesansvarlige overlæger i Region Nord Ulla Bartels 11-02-04 af H-forløb uddannelsesprogrammer\hoveduddannelse psyk H-bogen.doc

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Hoveduddannelsesforløb: Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring og Reumatologisk Afdeling, Århus Sygehus

Hoveduddannelsesforløb: Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring og Reumatologisk Afdeling, Århus Sygehus UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I INTERN MEDICIN:REUMATOLOGI Hoveduddannelsesforløb: Reumatolisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring Reumatolisk Afdeling, Århus Sygehus Uddannelsesprram Hjørring-Århus-Hjørring

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...4 1.1 Specialet Intern Medicin: Reumatoli...4

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Personlig uddannelsesplan

Personlig uddannelsesplan Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk

Læs mere

!" # $ % &&& $ '!" #! $ ' ( &!#)

! # $ % &&& $ '! #! $ ' ( &!#) " # $ % &&& $ ' " # $ % &&& $ ' &#) $ % &&& )' % *++, -./ / 00 )0-1 0"0 0-23$45 4 0"0 0-23$45 4 60-2)3$447306/5 70 7-01 1 %6 1-1 04-./ " # $ % & ' ) ) ** # $ + +,-&./ -&. -&. -&. " *.0 & -./ 2 % -. - 71

Læs mere

Medicinsk afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding

Medicinsk afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding 1 års ansættelse Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Medicinsk afdeling Sygehus Lillebælt, Kolding Din introduktionsstillings sammensætning: 1. 12

Læs mere

Diagnostisk radiologi.

Diagnostisk radiologi. Diagnostisk radiologi. Radiologi omfatter aspekter af medicinsk billeddannelse, som giver information om organismens anatomi, funktion og sygdomsenheder, og de dele af interventionel radiologi samt invasiv

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer ved Infektionsmedicinsk afdeling Aalborg Sygehus

Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer ved Infektionsmedicinsk afdeling Aalborg Sygehus Uddannelsesprogram for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer ved Infektionsmedicinsk afdeling Aalborg Sygehus Oktober 2008 1 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 PRÆSENTATION

Læs mere