Q1 Mægler du? (Du kan evt. læse om mægling på Center for Konfliktløsnings hjemmeside ved at klikke her)

Transkript

1 Q1 Mægler du? (Du kan evt. læse om mægling på Center for Konfliktløsnings hjemmeside ved at klikke her) Besvaret: 144 Sprunget over: 0 Svarvalg Nej Ja Besvarelser 22,22% 32 77,78% 112 I alt / 24

2 Q2 I hvilke regier mægler du? (Det er muligt at krydse af flere steder) Besvaret: 109 Sprunget over: 35 Svarvalg Jeg er konfliktrådsmægler Jeg mægler i Statsforvaltningen Jeg er retsmægler Jeg mægler i SSP-regi Jeg mægler i skoler Jeg mægler i ungdomsklubber Jeg mægler på gadeplan Jeg mægler på arbejdspladser Andet (skal angives nedenfor) Besvarelser 29,36% 32 0,92% 1 0,00% 0 35,78% 39 30,28% 33 10,09% 11 11,01% 12 29,36% 32 30,28% 33 Respondenter i alt: 109 Nr. Andet (skal angives nedenfor) Dato 1 Ved hjemmebesøg - børn og forældre/voksen imellem :48 2 på min arbejdsplads når der opstår konflikter bl.a. de studerende :37 3 Mægler som privatperson. Herudover mæglings/konfliktløsningsopgaver i den statslige styrelse jeg er ansat i. Herudover er professionelle konflikter og deres håndtering i centrum for mit ansvar som sekretariatschef i statsligt nævn (klage-og tilsynsorgan for jernbanesektoren) :05 4 I familier og ngo organisationer i DK, i udlandet; Norge Indien, Israel, Palestina, Ukraine :59 5 Har været konfliktrådsmægler, mæglet på Center for Seksuelle overgreb, nu i privat regi :06 6 Som mentor :03 7 familiekonflikter og ægteskabskonflikter :52 8 I min private praksis arbejder jeg som mægler i familiekonflikter :19 9 Jeg er privat mægler og påtager mig derfor forskellige typer mæglingsopgaver. Typisk på arbejdspladser (har sat kryds der) og i familier (fx. mellem voksne søskende, voksne børn og forældrre mv.) :15 10 Har mæglet mellem biologisk forælder og plejefamilie :04 11 Jeg mægler i mit jo på et Krisecenter med plads til 57 familier som bor tæt :17 12 Andelsforeninger, boligforeninger, frivillige foreninger :16 13 private problemstillinger herunder arvesager :45 14 Byggeri og Anlæg :44 15 Folkekirken og i det frivillige arbejde i Røde Kors. Herudover mægling ved incest :37 16 Beboere og medarbejdere indenfor min egen organisation :15 17 Blandt beboere i alment bolig byggeri :10 18 Har konfliktrådgivning og været i Statsforvaltningen :12 2 / 24

3 19 Jeg er konfliktrådskoordinator :53 20 Familiekonflikter :12 21 Familier :05 22 Jeg har konfliktmæglerudd., og har mæglet, men det er efterhånden noget tid siden :32 23 Også gerne i forbindelse med husspektakler, hvis parrene ønsker det! :00 24 Jeg er koordinator for ungemæglerne :12 25 mægler for private og for det offentlige :09 26 Frivilligt regi en enkelt gang på arbejdsplads :37 27 I familier :32 28 Nogen erfaring med mægling i familier :36 29 Eftersjkole :39 30 Familier :30 31 Mægling mellem borger og kommune stilles til rådighed ved min arbejdsplads. Jeg forestår processen sammen med en uddannet konfliktmægler :24 32 Selvstændig ud fra egen praksis tilknyttet Høje Taastrup Provsti som konfliktmægler :47 33 Jeg mægler i æresrelateret konflikter i Etnisk Konsulenttean i Københavns kommune :18 3 / 24

4 Q3 Hvilke geografiske områder i Danmark har du mæglet i? (Angiv venligst kommunenavne) Besvaret: 105 Sprunget over: 39 Nr. Besvarelser Dato 1 Horsens Kommune :48 2 det meste af Jylland kerteminde københavn ringsted :59 3 København :37 4 De professionelle konflikter: Nævnets opgaver dækker hele landet :05 5 København, Ringsted, Ballerup, Alberstlund, Herlev, Ishøj, Rødovre, Århus, Odense, Esbjerg Faxe :59 6 Svendborg :14 7 København :51 8 København :06 9 Østjylland :03 10 Midt- og Vestsjællands politikreds :36 11 København, Roskilde, Lolland, Falster :52 12 Nordsjælland :19 13 Århus :47 14 Forskellige kommuner på Sjælland og Fyn :16 15 Aalborg :51 16 Region hovedstaden :03 17 København, Århus samt for hhv Sydsjællands og Lolland Falsters Politilkreds og Vestegnens Politikreds :12 18 Sydsjælland og lolland falster og vestegnens politikredse :04 19 Region syddanmark :03 20 Esbjerg, Varde og Vejen : oo København NV :18 22 Dk, men fortrinsis på Sjælland :21 23 Det storkøbenhavnske område (kommunenavne kan jeg ikke lige angive). København, Frederiksberg, Frederikssund, Solrød - alt hvad der ligger indenfor en times afstand af Kbh K :18 24 region hovedstaden :47 25 glostrup, jægerspris, københavn, samsø :46 26 København og Tårnby :45 27 Hele landet :37 28 København, Albertslund, Herlev, Ballerup :22 29 Østjyllands politi, dvs Århus-, Randers- og Grenå-området :46 30 Hele Danmark :11 31 København og Københavns Vestegns kommuner :36 4 / 24

5 32 Randers kommune :46 33 Høje-Tåstrup, Rødovre, Herlev, Glostrup, København N, Ø, NV, V, SV, Frederiksberg :16 34 Sydhavnen :10 35 København :12 36 Furesø kommune :19 37 Københavns vestegn :53 38 furesø :16 39 Frederiksberg, Ringsted :45 40 Hele landet :12 41 Nordsjælland, København, Vestegnen, Sydsjælland :07 42 Skanderborg kommune :10 43 Randers :53 44 Taastrup, Solrød, Roskolde :49 45 Solrød :16 46 Køge :07 47 Frederiksberg :47 48 Samsø :10 49 Syd og Sønderjylland :28 50 Frederiksberg kommune :17 51 Køge, Roskilde, Greve, Kalundborg m.fl :55 52 Greve :32 53 Varde kommune :27 54 Rødovre :15 55 Egedal, Herlev :05 56 Varde :03 57 Haderslev :14 58 Bornholm :00 59 Bornholm :12 60 Aarhus, Randers, Grenå, Silkeborg, Åbenrå, Esbjerg, :11 61 Ballerup kommune :15 62 København, Glostrup :38 63 Sydsjælland og Lolland Falster :04 64 københavn :40 65 adskillige kom muner i midt- og vestsjællands politikreds, samt Albertslun + Rødovre :49 66 Syd- og Sønderjyllands politikreds :00 67 København :22 68 Hvidovre, København, Frederiksberg :25 69 Varde,Esbjerg,Vejen;Haderslev,Tønder :54 5 / 24

6 70 Hillerød :58 71 over hele landet :54 72 København :17 73 Hillerød Kommune og Egedal Kommune :08 74 Ringkøbing-skjern :17 75 Nordsjælland :34 76 Randers, Aarhus, Syddjurs, Norddjurs, Favrskov, Odder og Skanderborg :57 77 Sydøstjyllands Politi og Kolding Kommune :00 78 Som Konfliktrådsmægler ved rigspolitiet i hele midt og Vestjylland politikreds Som konfliktmægler: Holstebro, Herning, Struer, Skive, Viborg, Lemvig :35 79 Bornholms Regionskommune :08 80 Solrød :44 81 Høje - Tåstrup :31 82 Ringsted, Roskilde (StatsForvaltningen) København, Hillerød, Odense, Horsens samt i stort set alle kommuner i Midt og Vestsjællands Politikreds :27 83 Stevns Kommune :11 84 Ringkøbing Skjern kommune : Glostrup :00 86 Hvidovre Kommune :54 87 Odense :44 88 Furesø Kommune :37 89 Roskilde :13 90 Hillerød :55 91 Danmark :54 92 Albertslund :52 93 København og Sjælland :36 94 Svendborg kommune - Oure Sport og Performing arts :40 95 Hvidovre, rødovre og københavn :30 96 København :24 97 Ringkøbing-Skjern :03 98 Høje Taastrup :47 99 Hørsholm kommune, hvor jeg er SSP Konsulent : Ballerup : Nordsjælland : Svendborg : Primært København : Furesø : Albertslund :33 6 / 24

7 Q4 Hvilke typer af hændelser har du mæglet i forhold til? (Det er muligt at krydse af flere steder) Besvaret: 104 Sprunget over: 40 Svarvalg Vold Røveri Indbrud Nabostridigheder Tyveri Færdselsovertrædelser Mobning Familiekonflikter Arbejdskonflikter Bandekonflikter Andet (skal angives nedenfor) Besvarelser 50,00% 52 25,96% 27 25,00% 26 33,65% 35 32,69% 34 17,31% 18 53,85% 56 53,85% 56 35,58% 37 3,85% 4 32,69% 34 Respondenter i alt: 104 Nr. Andet (skal angives nedenfor) Dato 1 Forskellige typer af ungdomskonflikter. Misforståelser, bagtaleri :50 2 blandt studerende :38 3 professionelle konflikter - dvs konflikter mellem myndigheder og virksomheder, virksomheder imellem mv. Konflikter med fokus på retlige/reguleringsmæssige, tekniske og økonomikse forhold :05 4 Æresrelateret vold, drabsforsøg, stalking, kidnapning, krænkelse i familier, på arbejdspladser og skoler :59 5 elevkonflikter der ikke handler om mobning :14 6 seksuelle overgreb :07 7 altså konfliktrådsmæglet og arbejdskonflikter ifb mit faste arbejde :12 8 følelsesmæssige dilemmaer mellem biologisk forælder og plejefamilie :28 9 asv, forretningsoverdragelse :47 10 uenighed om kontraktsopfyldelse og mangler :45 11 Incest og seksuelle overgreb :37 12 Uagtsomt manddrab :47 13 konflikter mellem elever i pauserne, som har udviklet sig til at der er udvekslet slogskamp :47 14 drabsforsøg, andre straffelovsovertrædelser, ulovlig tvang (bortførelse) :54 15 Ledelseskonflikter :13 16 konflikter udsprunget af chikaner på sociale medier, eller trusler :11 7 / 24

8 17 trusler :08 18 Nabokonflikter :47 19 Parkonflikter :30 20 sexualkrænkelser, hærværk :56 21 kærestekonflikter, der har udviklet sig :33 22 Unge imellem :04 23 Trusler (både på skrift - sms/facebook - og verbalt) :02 24 Jeg er nyuddannet mægler så har ikke haft nogen mægling endnu :16 25 trusler :56 26 Veninde skænderier :59 27 Hærværk - Trusler :10 28 andre uoverenstemmelser mellem unge, ofte opstået på nettet :01 29 konflikter i skolen :16 30 Konflikt mellem borger og kommune (børnesag) :25 31 Har endnu ikke men er tilknyttet Høje Taastrup Provsti :48 32 voldtægt :29 33 uvenskab :23 34 Simpel uvenskab, jalousi, udstødning fra grupper, krænkelser, generende adfærd, m.m :55 8 / 24

9 Q5 Hvem deltager i de mæglingsmøder, du faciliterer? (Nedenfor bruges ordet "parterne"; hermed menes de personer, der har været direkte involveret i konflikten eller krænkelsen, f.eks. som gerningsperson eller forurettet) Besvaret: 95 Sprunget over: 49 Nej, aldrig Ja, nogle gange Ja, altid Respondenter i alt Har parterne bisiddere? 25,26% 24 72,63% 69 2,11% 2 95 Er der familiemedlemmer til parterne, der deltager? 22,11% 21 76,84% 73 1,05% 1 95 Er der venner til parterne, der deltager? 33,68% 32 66,32% 63 0,00% 0 95 Er der personer fra det lokalområde, hvor konflikten eller krænkelsen har fundet sted, der deltager? 56,84% 54 38,95% 37 4,21% 4 95 Er der kolleger eller tillidsrepræsentanter, der deltager? 48,42% 46 48,42% 46 3,16% 3 95 Nr. Uddyb meget gerne dine svar herunder Dato 1 I de professionelle, nævnsrelaterede konflikter er der ofte advokater som mellemled :06 2 Processen tilpasses altid fuldstændigt unikt til hver enkelt situation. Inkl hvem og hvor mange, som deltager :00 3 Her tolker jeg mæglingsmøder som konfliktråds mæglingsmøder og ift den sidste om kolleger eller TR er det gældende for mit arbejde 4 Har sammen med kollega gennemført pilotprojekt i region syddanmarks sygehusvæsenet på fire sygehusafdeliger med undervisning og uddannelse i konfliktforståelse. Der er herunder arbejdet med de deltagendes arbejdsrelaterede konflikter. 5 spørgsmålene passer ikke på mine mæglinger, hvor parterne typisk er repræsenteret ved projektchefer og / eller medlemmer på direktørniveau : : :47 6 I sager med seksuelle overgreb deltager ofte de behandlere/terapeuter, som parterne evt er i behandling hos :39 7 De to besvarelser under "Nej, aldrig" skal ikke ses som et udtryk for at dette aldrig vil forekomme. Det har blot ikke været relevant for de få konfliktrådssager jeg har mæglet i indtil videre. 8 Der er primært bisiddere med, når der er sproglige udfordringer. Min kollega og jeg foretrækker i nogle mæglinger at være to - der hvor der fx har været vold mellem parterne 9 familiemedlemmer deltager sjældent, men det sker, hvor vi vurderer det som givende. fx, hvor mødre trapper deres døtres konflikter op. 10 En lille volds konflikt mellem to brødre og en af deres venner. men det blev ikke til noget, fordi de ikke ville deltage frivilligt : : : :24 11 Det er vurderet fra gang til gang om og i givet fald hvem der hensigtsmæssigt skulle deltage :35 12 Har indimellem været flere mæglere tilstede Mæglinger har altid været med ugangspunkt i ungerelaterede konflikter :07 9 / 24

10 13 Jeg opfordrer altid til, at parterne har en bisidder med. Bisidderen er en vigtig støtte under selve mødet - emotionelt, såvel som støtte til at få stillet alle de spørgsmål der skal stilles. Bisidderen er naturligvis også vigtig efter mødet mhp. efterrefleksion (hvad blev der sagt...), læring, udvikling. Genoprettende retfærdigheds fundament er jo netop, at alle der har været involveret i en konflikt eller krænkelse skal mødes for at få sagen lagt bag sig på en god måde. Derfor er det vigtigt at få alle med, der har oplevet konsekvenser af sagen. 14 Jeg har primært lavet opstarten til mægling, fordi jeg har været for tæt på partnerne, så jeg har lavet rådgivning af den ene part for at bringe dem konstruktivt videre : :39 15 Ja, altid; hvis de involverede parter er under 18 år :33 16 Jeg har pt. kun mæglet i konflikter i klasserne, men arbejder også i SSP-regi, hvor vi i løbet af denne uge tilbyder, at komme ud og mægle i konlikter - vi= 4 SSP-medarbejdere :05 17 Jeg er såpas ny i feltet at jeg udover erfaring angiver den praksis jeg forventer :50 18 Jeg har foreløbig kun har haft én mægling, en motiverende samtale og en samtale med en mor (den unge udeblev) 19 I min kommune oplever jeg/vi ofte at det intet godt medfører at have forældrene med, de skaber som oftest flere problemer end der var før : :33 20 Parterne bestemmer selv om de vil have bisiddere med :30 21 Langt de fleste konflikmæglinger jeg har deltaget i har der ikke været nogen andre en parterne selv. Nogle få gange familiemedlemmer og nogle få gange støtte personer - for det mest voksne. Mæglingerne har som regel været mellem unge under Jeg synes ikke jeres katagorier dækker mine ønskede svar. Fordi jeg ikke endnu har haft venner eller nogen fra boligområdet med tiul en mægling/cirkel, er ikke det samme som at det aldrig kommer til at ske. Der burde derfor være flere katagorier, så svarene blev mere nuancerede : :35 10 / 24

11 Q6 Hvordan foregår dine mæglinger? Besvaret: 94 Sprunget over: 50 Nej, aldrig Ja, nogle gange Ja, altid Respondenter i alt Fortæller parterne om, hvad der er sket? 1,06% 1 12,77% 12 86,17% Fortæller parterne om, hvordan konflikten eller krænkelsen har påvirket dem? 2,13% 2 10,64% 10 87,23% Fortæller parterne om, hvilke behov de sidder tilbage med på baggrund af konflikten eller krænkelsen? 2,13% 2 25,53% 24 73,40% Er der andre, som er berørt af konflikten eller krænkelsen, der får mulighed for at blive hørt under mæglingerne? (Det kunne f.eks. være familiemedlemmer, venner eller kolleger til parterne - eller personer fra det lokalområde, hvor konflikten eller krænkelsen har fundet sted) 28,72% 27 63,83% 60 10,64% Nr. Uddyb meget gerne dine svar herunder Dato 1 ofte udspiller konflikterne sig på gruppeniveau :40 2 samme som i spgm 5 Til spørgsmål 3 har jeg svaret "Ja, altid" til nedenstående spørgsmål, som er min tolkning af hvad I spørger om, da jeg ikke forstår formuleringen i jeres spørgsmål: Fortæller parterne om hvilke universelle medmenneskelige behov, som er levende og uopfyldte for dem i dag i relation til den krænkelse, som har fundet sted mellem dem, samt hvilke handlinger som kan genoprette, reparere eller igen-opfylde disse behov? mon jeg har forstået jer som I ønsker? 3 I sager med familier forekommer det ofte, at bisidderne også har en aktie i konflikten eller måske særligt i nsket om dens løsning. Derfor vil de typisk deltage aktivt undervejs efter parternes ønske eller eget ønske. Det kan også være naturligt, at jeg som mægler inddrager dem. 4 det kommer til udtryk på mange forskellige måder, nogle er ikke så eksplicitte - men får givet udtryk for deres oplevelser og hvad det har gjort ved dem 5 Hvis der er andre end parterne, som er berørt af konflikten og som deltager i mæglingen vil de få mulighed for at at blive hørt under mæglingen. 6 I forbindelse med afholdelse af opgangsmøder er der typisk flere parter og alle får mulighed for at give udtryk for deres oplevelser og behov. 7 I de pigegrupper jeg har mæglet i er de generelt meget gode til at fortælle/uddbybe deres behov. F.eks. " jeg kunne godt tænke mig, at du havde sagt undskyld til mig, da du kunne se at jeg blev så ked af det" : : : : : :23 8 der kan på baggrund af en mægling afholdes en ny mægling med andre parter :12 9 ja... se under spsm :25 10 Når jeg svarer altid, er det ikke fordi jeg tjekker at der er blevet sagt ovennævnte til en mægling, men blot at de udsagn er nogle af dem som jeg informerer parterne om at de har mulighed for at tale om til mødet i forsamtalen 11 Måske forstår jeg ikke spørgsmålet helt, men jeg fortæller parterne, hvad årsagen er til, at vi skal mægle, men lader fortælle, hvordan konflikten har påvirket dem og hvilke behov de sidder tilbage med. det er mere parterne der foræller, hvordan de har oplevet konflikten - jeg holder mig neutral og lader den komme til orde : :08 12 det første spørgsmål skulle besvare 'ja næsten altid' :31 13 I stormøder/gruppe mægling som jeg har foretaget har der vpæret andre interessanter end lige præcis de berørte parter. Det kunen for eks. være en skoleinspektør fra en skole hvor problemet handlede om at nogle unge var kommet i konflikt med en hal inspektør på skolens matrikel :00 14 Det samme som før. Ikke fyldestgørende svarmuligheder :36 11 / 24

12 Q7 Har dine mæglinger resulteret i aftaler? Besvaret: 94 Sprunget over: 50 Svarvalg Nej, aldrig Ja, nogle gange Ja, altid Besvarelser 0,00% 0 58,51% 55 41,49% 39 I alt / 24

13 Q8 Hvilke typer af aftaler har dine mæglinger resulteret i? Besvaret: 94 Sprunget over: 50 Nej, aldrig Ja, nogle gange Ja, altid Respondenter i alt Har dine mæglinger resulteret i mundtlige aftaler? 7,45% 7 76,60% 72 17,02% Har dine mæglinger resulteret i skriftlige aftaler? 13,83% 13 72,34% 68 13,83% Er der andre end parterne, der kommer med input i forhold til aftalernes indhold? (F.eks. dig som mægler, bisiddere, tilstedeværende familiemedlemmer, venner etc.) 39,36% 37 60,64% 57 0,00% 0 94 Nr. Uddyb meget gerne dit svar Dato 1 De familiemæssige mæglinger og arbejdspladsmæglingerne/konfliktløsningsforløbene, jeg har foretaget, er oftest afsluttet med mundtlige aftaler. De professionelle konflikter: Her vil "aftalerne" der er tale om i min situation være den afgørelse/vejledende udtalelse/beslutning eller andet som nævnet vedtager som konklusion på det, parterne har budt ind med under sagens forløb. Og jeg kan ikke meningsfuldt afkrydse jeres sp.8 Den genoprettende retfærdighed jeg gennem udøvelsen af mit arbejde her søger at bidrage med, sker primært igennem selve arbejdsprocesserne i sagerne. Dvs igennem undersøgelsen af sagen, gennem høringsprocesserne, gennem hensyntagen til hhv afvejninger af vilkår og magtbalancer mv. samtidig med, at retgrundlaget og lovgivningens interntioner ift det specifikke konfliktfelt er vigtige parametre :06 2 se kommentar til spgm :01 3 I langt de fleste tilfælde er aftalerne skriftlige i mine mæglinger. Jeg kommer aldrig med input til aftalerne selv, så når jeg har sat hak i 'ja, nogle gange' ved spm 3 overnfor, skyldes det at bisiddere eller tilstedeværende familiemedlemmer af og til kommer med input. 4 jeg kommer ikke med forslag, men bisidder er blevet inviteret til at komme med forslag - og deres forslag er så enten blevet fundet gode, eller har inspireret til noget andet - eller er bare blevet afvist som ikke lige relevant 5 At der ikke er blevet indgået skriftlige aftaler skyldes, at parterne, i de få mæglinger jeg har afholdt, ikke har haft behov for en skriftlig aftale. De har fået tilbuddet. Angående input til parternes mundtlige aftaler, er disse fremkommet ved dialog mellem parterne selv. Jeg skal ikke udelukke, at andre tilstedeværende vil kunne assistere med input i fremtidige mæglinger, hvis parterne ønsker at høre disse input og i sidste ende selv tager ansvar for aftalens indhold. 6 Jeg træder nogen gange ind for at hjælpe dem med at opsumere - fx ved at give forslag til ordlyden i aftalen på baggrund af deres egne forslag : : : :18 7 vedr. pkt. 3..sjældent men kan ske under brainstorming, hvor parterne er løbet tør for ideer :13 8 Hvis jeg kommer med forslag til input, er det ud fra noget, der har været talt om og måske er blevet formuleret som en mundtlig aftale :36 9 eksempelvis en konflikt i dagskoleregi, havde skolen væsentlige input i forhold til dagligdagen på skolen :36 10 Politi og socialforvaltning har indimellem haft ønske om hvad mæglingen bl.a skulle indeholde :08 11 Jeg har som mægler ind i mellem kommet med nogle forslag til næste skridt i aftalen, hvis samtalen er gået i stå i længere tid :07 12 Få gange en mundtlig aftale, men som udgangspunkt altid en skriflig aftale :14 13 De alle fleste gange bliver der ufærdigede en skriftelige aftale. Jeg kan kun huske engang hvor en besidder/forældre "blanede" sig. Men det normalen er at der kun er de direkte berørte parter som deltager så mulighederne for andre til at kom med forslag har været meget lille :02 13 / 24

14 Q9 Har det været en del af aftalerne, at den ene eller flere af parterne skulle gøre noget for at råde bod på det, der var sket? Besvaret: 94 Sprunget over: 50 Svarvalg Nej, aldrig Ja, nogle gange Ja, altid Besvarelser 34,04% 32 61,70% 58 4,26% 4 I alt / 24

15 Q10 Du har angivet, at det nogle gange eller altid har været en del af aftalerne, at den ene eller flere af parterne skulle gøre noget for at råde bod på det, der var sket. Kan du give eksempler på, hvad der skulle gøres? Besvaret: 46 Sprunget over: 98 Nr. Besvarelser Dato 1 Der skulle gives en oprigtig undskyldning. Der skulle indrømmes løgn og bedrag og gives grund herfor, for at modparten kunne forstå hvorfor der blev handlet som der gjorde. Der har været aftale om konkrete adfærdsændringer overfor hinanden, eller "offeret". Dette blev nedskrevet og underskrevet, samt der blev aftalt en konsekvens hvis ikke man overholdte aftalen. Ved tyveri skulle det stjålne leveres tilbage eller refunderes, hvis det ikke var muligt at levere det tilbage. Ved en aftale hvor parterne ikke blev "gode venner" igen, blev det i nogle tilfælde aftalt, at de skulle holde afstand til hinanden, og hvis ikke dette blev overholdt, aftalte man en konsekvens af den ene eller anden art :59 2 trække en anklage tilbage, fx om sexchikane :01 3 Sige undskyld Betale penge erstatte genstande udføre arbejde skrive breve aftaler om samvær med børn omlægge arbejdsrutiner og vagtskemaer give modtageren af den krænkende handling fri adgang til sin og facebook konto tale med familiemedlemmer og give dem en forklaring og undskyldning :02 4 Ændring i retning af mere hensigtsmæssig adfærd, på baggrund af parternes ønsker om forandring :23 5 Økonomisk kompensation / Dække skade :08 6 At gerningspersonen skulle stoppe sit misbrug (af fx alkohol) (flere mundtlige aftaler) Løfte fra gerningsmanden om ikke at true eller på anden måde forulempe fu (mundtlig aftale) Løfte om ikke igen af lave kriminalitet og om at hjælpe medtiltalt ven med også at komme ud af kriminalitet (skriftlig aftale) (meget unge gm) 7 aftaler om nærmere defineret omgangstone på arbejdsplads aftaler om at hilse, når man mødes udenfor arbejdspladsen aftaler om, hvordan man kommunikerer ved møder, på nettet og mobilen 8 For eksempel komme med en undskyldning, levere billeder til et projekt eller sige noget bestemt til kolleger på næste personalemøde. 9 På en etage skulle de udenlandske beboere være mere inkluderende overfor de danske, for at undgå konflikter i fremtiden : : : :21 10 F.eks. skulle en nabo træne med sin hund, så den kunne holde op med at gø om natten :23 11 Det kan for eksempel være en udbedring af et (mangelfuldt) leveranceforhold eller forbedring af en ændret rutine. Det er tit meget praktiske opfølginger, der skal proces-optimere :50 12 oftest et ændret adfærdsmønster kombineret med andre arbejdsopgaver :49 13 Forholde sig på en bestemt og på mødet vedtaget måde :50 14 Opsøge nogle og give en forklaring :13 15 besøge hinandens familier og give tips omkring ferie i det land gerningspersonens familie kom fra :40 16 At holde sine børn væk fra trampolinen efter kl :20 17 Vi arbejder ikke med bodshandlinger direkte, men i forbindelse med nabokonflikter skal den ene part eller flere parter lave forandringer i deres hverdagsliv for at løse konflikten. Det kan handle om at lægge gulvtæpper. Bruge høretelefoner. Ændre adfærd i hverdagene i forhold gæster og fester. Arbejde med sig sin opførsel overfor andre - dialog overfor vold. Der er mange små handlinger :26 18 Det har været aftaler om at gøre noget fremadrettet :16 19 gerningsmanden har eks. arbejdet hos forurettede, med at rense grafittig af, mod at forurettede ikke rejste et krav om erstatning :01 15 / 24

16 20 Det kunne fx være at udbedre skader på bygningsdele :53 21 En skulle deltage i opbygning af et stakit som var ødelagt, En skulle hjælpe med at male en væg med graffiti Flere har skullet fortælle om aftalen til nogle navngivne venner, som har haft betydning for at konflikten ikke har kunne blive løst/eller haft indflydelse på at konflikten blev optrappet 22 gå tilbage til vendinden og fortælle hvorfor konflikten er stoppet. betale for (en del af) reparation af en ødelagt telefon : :15 23 Husker ikke konkret :00 24 Som minimum beklage, hvad som er hændt - indimellem erstatte ødelagte ting/ejendele :09 25 Den seneste mægling : Oprigtigt lå konflikten mellem tre parter, men kun to havde lyst til at mødes (det vil sige, at den 3. slet ikke fik muligheden for at deltage)!. Den ene part gav under mæglingen udtryk for, at han havde behov for at give en undskyldning til den 3. part, hvilket derfor blev en del af den skriftlige aftale. En tidligere mægling : Én af parterne i forbindelse med mobning ville kontakte en større gruppe for at fortælle dem, at de skulle lade den anden part i fred! :13 26 En der havde lavet noget svineri en pølsevogn skulle gøre den ren efterfølgende :17 27 Ja, en sag fra et konfliktråd i Grenå, hvor 5 drenge havde forsøgt indbrud hos en købmand. Den skriftlige aftale blev, at alle drengene skulle levere 4 timers arbejdskraft i forretningen, hvor de skulle hjælpe med at slæbe sodavandskasser, fylde op på hylderne osv. Jeg tror at en af drengene fik et fritidsjob i forretningen efterfølgende. Ellers har det ofte drejet sig om penge som erstatning - fx en situation, hvor unge fyre hver især betaler et beløb for den scooter de har brændt af. 28 ikke skulle,men ville... Påtage sig ansvar for at hindre mobning i elevmæglingssager Hjælpe med at udbedre gener der er påført andre i nabosager : :11 29 betale penge tilbage. lave en ødelagt dør :47 30 erstatning :59 31 En kollega og jeg afviklede en mægling mellem en mor og datter, hvor datteren følte daglige svigt fra moderen i form af manglende tilstedeværelse. Moderen erkendte selv, at det var svært med fuldtidsjob og rollen som fuldtidsmor. Moderen ville meget gerne prøve i højere grad at være der for datteren :07 32 Ændret adfærd :20 33 F.eks når der opstår situationer som ligner den pågældende, - kan det være givtigt at tonen som der bliver diskuteret i er anderledes end den som regel er Skal sige undskyld - skal erstatte det ødelagte - skal aflevere tilbage - skal holde sig væk - skal respektere vedkommende - skal komme meget tidligere såfremt "udfordringen" opstår igen - mødes månedligt over de næste tre måneder for at følge op : :41 35 Levere stjålne ting tilbage. Omtale den anden part pænt i lokalsamfundet Mødes til 'forsoningskaffe' :16 36 ex. tilbagebetaling af stjålne effekter :47 37 At melde ud til respektive venner/netværk mv om, at der er fundet en gensidig solid løsning på forholdet, hvilket betyder f.eks. at bidrages til forebyggelse/forhindring af at mobningen, ekskluderingen og evt selvtægtsønske opstår/fortsættes :40 38 Konkret erstatning for ødelæggelser i forbindelse med hærværk :30 39 Fjerne udsagn fra sin facebooke :20 40 Fortælle modpartens venner/klassekammerater, at nu er konflikten løst og ingen behøver at frygte noget længere :59 41 Ex.vis en aftale om at den ene part i en arbejdspladskonflikt skulle bringe noget op på et fælles møde og redegøre for en misfortolkning, der havde ført til konfliktens optrapning og involvering af flere :44 42 Sige undskyld Aflevere tilbage Købe nyt :43 43 Tage initiativ til at tale med/ være lydhør overfor et teenagebarn, som den ene part oplevede havde placeret mere skyld hos den ene forælder end den anden. Imødekomme forskellige praktiske behov omkring det fælles forældreskab :54 44 fx at skrive på facebook, at slette noget eller sige undskyld til andre semi implicerede :34 16 / 24

17 45 en gang lovede gerningspersonen at ville betale noget tilbage til den forurettede :33 46 I konfliktrådsmæglinger, har den forurettede sagt til gerningspersonene, at han/hun skal love at holde sig clean/stoppe med at lave kriminalitet :21 17 / 24

18 Q11 Faciliterer du andre former for processer, hvor personer, der er berørt af en konflikt eller krænkelse, bringes i kontakt/dialog med hinanden? (Det kunne f.eks. være stormøder eller cirkelprocesser) Besvaret: 32 Sprunget over: 112 Svarvalg Nej Ja Besvarelser 46,88% 15 53,13% 17 I alt / 24

19 Q12 Der er ikke flere spørgsmål i forhold til din mægling. Faciliterer du andre former for processer, hvor personer, der er berørt af en konflikt eller krænkelse, bringes i kontakt/dialog med hinanden? (Det kunne f.eks. være stormøder eller cirkelprocesser) Besvaret: 93 Sprunget over: 51 Svarvalg Nej Ja Besvarelser 52,69% 49 47,31% 44 I alt / 24

20 Q13 Du har angivet, at du faciliterer processer, hvor personer, der er berørt af en konflikt eller krænkelse, bringes i kontakt/dialog med hinanden. Beskriv venligst disse processer samt hvilke typer af konflikter eller krænkelser, processerne er anvendt i forhold til, og i hvilke geografiske områder i Danmark, du har anvendt processerne Besvaret: 11 Sprunget over: 133 Nr. Besvarelser Dato 1 Med mere end 18 års erfaring som konfliktrådsmægler under rigspolitiet anvender jeg i dag mine "mæglerevner" ved håndtering af beboere under renoveringer af større almene boligafdelinger. Dette område er i sig selv konfliktfyldt med mange modsatrettede interesser :03 2 Processer i forhold til konflikter i klasserum, mellem elever på sosu-skoler. Fredericia, Vejle, Horsens :03 3 Jeg arbejder på Sjælland. Er overlæge i psykiatrien og psykiatrisk konsulent på en del bosteder for mennesker - unge og voksne. Jeg har en 3 -årig supervisoruddannelse ved siden af MKM og dette tilsammen bruger jeg til at dels at løse konflikter i personalegruppen, medlemmerne imellem, personale og beboere imellem, personale og pårørende imellem og beboere og pårørende imellem. 4 Jeg arbejder som rektor på et gymnasium. Der er via studievejledningen sat procedurer op for konfliktmægling mellem elever, og i klasser, hvor der foregår mobning, eller er en dårlig klasserumskultur. De forskellige konkrete tiltag drøftes på ugebasis på et fælles møde mellem studievejledere og ledelse, hvor jeg deltager. Jeg anvender endvidere konfliktmæglingselementer i min ledelse (MUS-samtaler, svære samtaler, konflikter mellem elever og lærere og mellem lærere) hvor anerkendende kommunikation og konflikttrappen implicit bringes i spil. Skolen ligger i København, på Amager 5 Jeg arbejder med genoprettende cirkler. Er med til at etablere genoprettende systemer i et kollektiv i knapstrup, i den venstre-radikal miljø i københavn og i christiania. Fællesskabskonflikter - som kan være af mange typer. 6 Det er oftest i forbindelse med konflikter mellem børn/unge og/eller forældre hertil. Det er ikke ud fra et specifikt koncept - men ud fra erfaring om og med, at konflikter bør løses hurtigst muligt inden de eskallerer ligesom at der ofte er to sider af en sag. Er ikke uddannet mægler Vi har i forskellige situationer formidlet kontakt til uddannede mæglere i konflikter, hvor vi har skønnet dette hensigtsmæssigt. Vi er hjemmehørende i Nordsjælland 7 Som SSP-konsulent for Randers kommune, er vi ved at forsøge at få implementeret elevmægling på alle skoler i kommunen. foreløbig kører det på tre skoler i kommunen 8 Stormøder Dialogmøder Erfaringsgrupper Ift: risikovetinget livsstil i ungegrupper Mobning Trusler Konflikter blandt forældre Politi - unge Beboerforeninger - kommune Nordsjælland 9 Jeg arbejder som konfliktrådskoordinator og ansat hos politiet. I den forbindelse er det mig, der visiterer de sager, som sendes til konfliktmægleren. 10 Processer mellem professionelle vedr. kriminalprævention. Og i mindre omfang mellem det politiske niveau og i implementeringsprocesser : : : : : : : :02 20 / 24

21 11 Jeg er uddannet i Politik & Administration med speciale i brugen af konfliktmægling, i Politiet i kriminalretssager og i Statsforvaltningen i civile familiesager, færdiguddannet i Jeg er nu frivilligt engageret i den danske forening SILBA, Support Initiative for Liberty and Democracy ( og jeg deltager i internationale seminarer i udlandet - bl.a. i international konfliktforståelse. Det foregår i Østeuropa og Kaukasien. Meget spændende, for på disse seminarer oplever jeg at kunne bidrage med min viden om konfliktmægling, ikke mindst min forståelse af mekanismerne i konflikter: årsager til konflikt-eskalering og redskaber til konflikt-nedtrapning. Det er uhyre meningsfyldt at inspirere unge fra østeuropæiske og kaukasiske lande, som lige nu med næb og klør - og hele deres sjæl - kæmper for at få en flig af demokrati i deres lande (fx som i Ukraine lige nu). At finde sig en national demokratisk identitet og et afbalanceret ståsted imellem Rusland og Europa. Så: på denne vis er jeg involveret i processer, hvor forståelsen af konflikter og konfliktmægling er uhyre relevant, netop fordi nogle af de unge, som jeg møder på seminarerne, kommer fra lande, som indbyrdes lige nu er i politisk/territoriel konflikt, fx. Armenien og Azerbaijan :30 21 / 24

22 Q14 Du har angivet, at du faciliterer andre former for processer, hvor personer, der er berørt af en konflikt eller krænkelse, bringes i kontakt/dialog med hinanden. Beskriv venligst disse processer samt hvilke typer af konflikter eller krænkelser, processerne er anvendt i forhold til, og i hvilke geografiske områder i Danmark, du har anvendt processerne Besvaret: 34 Sprunget over: 110 Nr. Besvarelser Dato 1 Horsens Kommune. Interaktiv, konfliktløsende debatteater: Forumteater. En metode som jeg anvender hovedsageligt i skoleklasser på overbygningen. Typen af konflikterne er alt lige fra let butikstyveri til sexuelle krænkelser og grov mobning. Metoden styres af en spilleleder "Joker", og man oplever en konfliktfyldt situation spillet af en lille gruppe skuespillere. Eleverne kan efterfølgende komme med løsningsforeslag. De kan selv overtage en af rollerne, eller fortæller skuespillerne, hvad de skal sige/gøre for at ændre situationen. Spillelederen styrrer processen og hjælper med at undersøge, analysere og spørge ind. 2 samme geografiske områder som tidligere nævnt jeg har i 25 år arbejdet med konflikthåndtering på arbejdspladser 3 Restorative Circles baseret på Nonviolent Communication, NVC, ved Dominic Barter og Marshall Rosenberg, samt mine egne versioneringer af NVC mediation og Restorative Circles. Pointen er altid at tilpasse processen til hver enkelt sag ift hvad der er muligt og hvordan man kan genoprette den tabte værdighed. Mishandling, misbrug, kærestevold, incest, vold mod børn, tyveri, mobning, familiekonflikter, konflikter på arbejdspladser, vold i familier, vold på arbejdspladser : : :05 4 denne form for faciliteren er en del af mit arbejde som præst og sjælesørger :57 5 Jeg bruger det meget i skoler Jeg har brugt det et par gange i KFR. Bla i en voldtægt. De implicerede var meget unge og det var nødvendigt at få forældrene på banen... De unge besluttede at de var. Vigtigt, da forældrenes ville forsætte "den gamle " histore. De unge havde under KFR talt en anden historie frem, som de ønskede forældrene også kom med i, så de ikke blev fasthold i "den gamle" da de nu selv var. Et nyt sted efter KFR 6 Jeg tænker her på facilitering af processer ved vanskeligheder på arbejdspladser, men jeg tvivler på, at det falder ind under måden genopbyggende retfærdighed bruges i denne kontekst. Det har været på Sjælland og Fyn. 7 Konflikter og samarbejdsproblemer på min arbejdsplads (Aalborg Universitetet) - har afdelinger i Aalborg, København og Esbjerg. 8 På min arbejdsplads i Kbh Kommune, samt i Århus og andre arbejdspladser det har primært omhandet konflikter på arbejdspladsen, som kan komme til udtryk i konflikt mellem to medarbejdere mellem leder og medarbejdere mellem pårørende og medarbejdere/ledere i grupper af ledere mellem to forskellige grupper/organisationer : : : :18 9 På etagemøder. det handler mest om nabostridigheder. Stadigvæk 2400 København NV :24 10 De processer synes jeg er lidt svære at beskrive meget kort. Det drejer sig om f.eks. tillidsoprettende processer på en arbejdsplads, hvor jeg kører hele udviklingsdage med grupper af medarbejdere. Jeg bruger f.eks. vurderingsøvelser, forumspil, elementer fra Deep Democracy, øvelser der arbejder med kulturforskelle, lidt kommunikationsøvelser - og disse processer bruger jeg som regel på arbejdspladser hvor tilliden er brudt, stemningen er dårlig og folk mistrives - altså hvor der ikke er tale om specifikke krænkelser, men bare en generel konfliktfyldt kultur på arbejdspladsen. Hvis der er tale om mere specifikke konflikter, afholder jeg separate mæglinger med de involverede. Geografisk er det samme områder som tidligere nævnt :30 11 sorø kommune kelmans værksted ledelseskonflikt/arbejdspladskonflikt :51 12 Rødovre kommune. Konflikter i skoleklasser :41 22 / 24

23 13 En opgang med 8 lejemål, 16 beboere i Albertslund :26 14 I mit arbejde som social vicevært i Sydhavnen arbejde jeg med opgangsmøder, hvor en til to opgange deltager. Det er i forhold til nabokonflikter, hvor mange i opgangen er involveret. Vi arbejder med udgangspunkt i principperne fra mægling. Vi er altid to mæglere. Da der er så forholdsvis få (8-12) beboere er der rum til at alle har mulighed for at fortælle om deres oplevelser og beskriver følelser og behov. 15 Jeg har gjort brug af cirkel flow i en pigegruppe på 8 piger. De bagtaler hinanden, gennem facebook og daglig tale. Pigemimik samt tanker i deres hoveder omkring hvad de andre tænker og gør fylder meget hos mine teenagepiger. Jeg har kørt cirkelflow 2 gange i denne gruppe; med 3/4 års mellemrum. Ved første mægling gjorde jeg en del ud af formøder med alle piger; men ved anden havde jeg formøder med et par stykker. Jeg satte ubegrænset tid af til mæglingerne, da det tager tid for dem at komme ind til kernen og komme igang med at snakke. Jeg er i Furesø kommune i Nordsjælland. 16 Vi har afholdt et genoprettende stormøde i samarbejde med SSP-konsulenter. Sagen omhandlede konflikter med unge der opholdt sig/stjal hver dag på en 7-eleven og skabe utryghed hos personale og kunder. Vi har opstartet et samarbejde med flere SSP-konsulenter og forventer flere sager af den slags i fremtiden. 17 det kan være forældrerådslagning, hvor flere forældre er samlet for at finde en løsning på et fælles problem som involverer deres børn. 18 cirkelsamtaler ved en venindegruppes interne konflikter familiestridighed omkring ansvar overfor hashrygende ung (sammenbragt familie) nabostridighed omkring unges brug af "vejen" Køge 19 Egedal: Stor gruppe unge med formodet risikoadfærd i et mindre landsby samfund indkaldt til stormøde med forældre, politi, hal personale, skole, boligbestyrelse, ungdomsklub. Gruppen blev oplyst om, hvad man formodede de havde været en del af - de berørte parter beskrev deres gener af drengenes adfærd. Gruppen af unge beskrev årsager - og ønsker til fremtiden, ligeledes gjorde "voksen" gruppen - i en ca. 4måneders periode stor reduktion af hændelser - men nu stigende igen. Måske ikke samme gruppe, men en "ny generation" 20 Jeg har haft en konflikt mellem unge på facebook og SMS, hvor vi havde de implicerede unge og deres forældre siddende i rundkreds for at få stoppet konflikten. Skolelæreren og jeg 21 Stadig på Bornholm : -Eks-ægtepar i forbindelse med bodeling. -Mobning i klasser mellem flere personer (cirkelflow) -nabostridigheder -opfølgning på husspektakler, hvor jeg beder parterne sætte sig overfor hinanden og få talt ud 22 Aarhus, Silkeborg, Randers, Grenå - skoler, hvor unge mennesker har haft konflikter, fx mobning, trusler, vold.. - voksne i grupper på arbejdspladser, fx lokalcentre eller fx et køkken, hvor den var helt gal med tonen - voksne på kursus, hvor en undertrykt konflikt pludselig bryder ud i lys luge... Metoderne er ofte inspireret af "cirkelflow"... at alle (der vil) i en gruppe kommer til orde, hvor jeg som procesleder skriver temaerne op, så vi samlet får et overblik over, hvilke temaer der er i spil Nogle gange interviewer jeg den centrale person - fx lederen med magten i en gruppe foran hele gruppen. Alle mine processer begynder med afklaring af fortrolighed, frivillighed, formål med mødet, aktiv deltagelse, dialog osv. Og ellers er den refleksive model fra masteruddannelsen i konfliktmægling altid mit sikre fundament. Og det gæler uanset om jeg sidder med 2 eller 25 mennesker. 23 Det er nok primært i det her felt, jeg har bidraget. Der har været tale om først individuelle samtaler med enkeltpersoner på en arbejdsplads, som førte til en at alle medarbejderne deltog i en cirkeldialog med forskellige runder. Der er siden arbejdet videre med udfordringerne på arbejdspladsen, fordi der var ting, som ikke kunne behandles i det fælles rum. Det handlede om mange hensyn på grund af fysisk og psykisk sygdom blandt en forholdsvis stor andel af medarbejderne. Der var på overfladen tale om mobning af en medarbejder. Det foregik i Glostrup. Jeg har lavet flere konfliktrådgivninger af enkeltpersoner primært over telefonen, men også i fysiske møder. Det er sket over hele landet : : : : : : : : : :43 24 Parterapi, gruppeterapi og konflikter mellem bruger på nogle af de steder jeg har arbejdet. I stor københavn :25 25 Jeg faciliterer processer på arbejdspladser hvor teams eller ledelse skal løse konflikter som er opstået på arbejdspladsen, eller at de imødese forandringer som de står foran :26 23 / 24

24 26 I et lille lokal samfund med en skole på ca. 650 elever. Ca knægte i årsalderen lavede hærværk, utryghed for de gamle, rygning af hash. Indkaldelse til stormøde, med forældre og knægte. Indbudte var betjent, halvagt, ssp-kontaktlærer, formand for ældreboliger i området, ungdomsklub leder og to ssp-konsulenter. Første time med forældre og de unge hver for sig. De unge sammen med SSP-konsulent og betjent. Forældre sammen med SSP-konsulent (og mig som "mægler"), klubleder og ssp-kontaktlærer. Du unge fik at vide, at det de laver er lovovertrædelser og hvilke konsekvenser det kan have. Forældrene fik at vide, hvad der foregår og at mange af de unge ryger hash. Dialog omkring klubben og deres evt. ansvar. Forældrenes ansvar blev pointeret. Derefter samling, hvor halvagten fortalte om konsekvenser af hærværken i hal området. Den ældre kvinde fortalte rørende og meget gribende om hvad det vil sige at være gammel og skulle flytte fra eget hjem til et ældrebolig område. Være utryg, med larm og ballade i området. Mange drenge sad med bøjet hoved. Alle fik at vide, hvor der er hjælp. Misbrugscenter, SSP, Råd og Vejledning på kommunen. Der blev lavet tlf. nr. lister og forældrene fik set hinanden. Alle var lidt tryggede men positive. 27 Gruppekonflikt i arbejdsrelaterede kontekst, hvor samarbejde, kommunikation, ledelse, trivsel, respekt, normer, værdier, moral har været i spil. Holstebro, Herning 28 Eksempler. Tryghedsmøder, hvor almindelig beboere i et lokalområde kommer i dialog med utilpassede unge fra samme lokalområde. Behovsmøder, hvor en delegation af utilpassede unge kommer i dialog med ledelsespersoner indenfor den kommunale myndighed omkring tiltag som kan forbedre lokalområdets/de unge sociale kapital, eks opbygning af værested eller andre erhvervsfremmende socialpædagogiske tiltag. Begge eksempler er i Høje - Tåstrup : : :44 29 Typisk to klasser som i længere tid har bekriget hinanden. I odense :48 30 Geografisk område: Oure Sport og Performing Arts Husmødre mellem 8-16 elever omkring omgangstone, fælles regler og kultur i huset, :46 31 Jeg arbejder på at igangsætte gruppesamtaler med forældre og unge :38 32 frivillig rådgivning i Gentofte :33 33 Furesø Kommune. Jeg har mæglede mellem to gruppe af unge som har været op og slås i en fiodboldkamp. Jeg brugte skript. Jeg har mæglede mellem en gruppe unge og en hal inspektør. Her brugte jeg skript også. I arbejde med en gruppe forældre til unge i en uheldig gruppe blev de meget uenig indbyrdes. Her brugte jeg cirkelflow. I en børneinstitution hvor de havde været udsæt (personalet) for en slås kamp mellem to kvindelige forældre lavede jeg en genoprettende proces. Metoden har jeg ikke navn for. Jeg brugte genoprettende principper så de kunne indbyrdes (personalet) tale om det - som de havde haft svært ved uden en facilitator. Jeg arbejde af og til med forældrenetværk med forældre til unge i uheldige gruppe hvor jeg anvender metoderne fra genoprettende processer uden at det er direkte konfliktstof. Mere potentielle konfliktstof hvis ikke gruppe snakerne blev faciliterede. 34 For meget at skrive her. Ring hvis I vil vide det. En cirkel i en gymnasieklasse med tyverier og en lille cirkel med mor, far og søn. Alle i Albertslund : :38 24 / 24