Alt om årsmødet i Herning s danskere stemte Dansk Folkeparti ved Folketingsvalget 15. September 2011

Transkript

1 Nr. 5 Oktober årgang danskere stemte Dansk Folkeparti ved Folketingsvalget 15. September 2011 Alt om årsmødet i Herning s Se DF s nye hold s. 25, 28 og 29 Lise vandt i lotteriet s. 32

2 Leder Tredjestørst - og sejest Efter en af de hårdeste valgkampe fastholdt Dansk Folkeparti positionen som Danmarks tredjestørste parti og øgede afstanden ned til fjerdepladsen. Danmark har nu kun to store, ikke-socialistiske partier, DF og Venstre. FRIE FUGLE Da Anders Fogh Rasmussen erobrede statsministerposten for 10 år siden, tordnede han og hans parti ind i Folketinget med en fremgang på 14 mandater, og Venstre var for første gang i 80 år større end Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti vandt ved det valg 9 mandater, og for første gang i 75 år var der rent borgerligt flertal i Folketinget. Det var en valgsejr, der var så massiv, at den blæste oppositionen omkuld og indvarslede et systemskifte i Danmark. Ved Folketingsvalget torsdag den 15. september i år raslede stemmerne ud af Socialdemokratiet og SF, der ikke desto mindre sammen med De Radikale og Enhedslisten kan mønstre et knebent flertal. Ikke nogen overbevisende sejr, slet ikke for Helle Thorning-Schmidt, der foruden at tabe partistemmer også mistede personlige stemmer. Og den evigt-skrydende Villy Søvndal ligner en træt mand på vej på efterløn. Hans parti er kollapset med et mandattab på danske mandater er bag Helle Thorning- Schmidt, 86 bag Lars Løkke Rasmussen. Ikke lige præcis den røde bølge, som mange ventede ville skylle Thorning-Schmidt ind i Statsministeriet. De Radikale vandt så godt som det tilbage, de tabte ved sidste valg, og fik 17 mandater et mandat mere end SF. Og Enhedslistens brostenskastende rødgardister tredoblede tilslutningen fra 4 til 12 mandater. Sjovt nok svarer de otte ekstra mandater præcis til de otte mandater, som S og SF har tabt tilsammen. Det er kun godt halvandet år siden, at den meget selvbevidste duo Thorning-Schmidt og Søvndal formelig tørrede gulv med De Radikale og skråsikkert udtalte, at der ikke kunne rettes et komma i de planer, som S og SF fremlagde, Fair Løsning og Fair Forandring. Underforstået: De Radikale kunne støtte, stemme for og så ellers holde bøtte. Enhedslisten var der ikke rigtigt nogle, der tog med i ligningen de blev taget for givet som et lidt outreret halehæng, både af den røde ledelse og af medierne. NU ER BÅDE DE RADIKALE og Enhedslisten i dén grad med i ligningen. Imens kan Søvndal så sidde og slikke sårene og fundere lidt over, hvad det var, der ramte den ellers så selvsikre partiboss, der i flere år klarede sig igennem på charmen og nødløgne om plejehjemsbesøg. Op mod 20 procent i meningsmålingerne, stod han til, da det gik bedst for et par år siden. 9,2 procent blev det til på valgdagen et tab på hver tredje vælger siden sidste valg i Ups, Søvndal! I skrivende stund sidder den røde blok, minus Enhedslisten, på det fashionable Crowne Plaza på Amager og hækler på et regeringsgrundlag, som de selvfede radikale og de sønderbankede SFere kan enes om og som de kan satse på, at Enhedslisten kan leve med. Regeringsgrundlag eller ej den kommende valgperiode vil ændre det Danmark, vi har kendt igennem 10 år. Udlændingepolitikken bliver langsomt, men uafvendeligt ændret vi får med statsministergaranti flere udlændinge hertil, som ikke bidrager til fællesskabet, hverken økonomisk, kulturelt eller socialt. De stramninger, der er lavet i retspolitikken på straflængder, bliver ikke fulgt op, så de slappe dommere, der ikke følger Folketingets udvidelse af strammerammerne, kan få lov uantastet at fortsætte. EU får uhindret mere at skulle have sagt i Danmark. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt er nemlig og desværre enige om, at EU er skæppeskønt. Der er dog den forskel, at Socialdemokratiet i såvel ord som gerning også i Europa-Parlamentet er endnu mere halleluja-eu-tilhængere end selv Venstre. Så EU-skatter, Tyrkiet som medlemsland og mere af samme skuffe er på vej. Socialpolitikken, som DF i 10 år har formået at holde V og K fast på en rimelig kurs i, bliver ny og uspændende. Op mod ældre uden andet end deres folkepension (og der er altså kun få svindlere ) får ,- kr årligt, som DF har skaffet dem, foruden en række andre ydelser. De radikale vil afskaffe alders-relaterede ydelser Og lur os, om ikke det bliver pensionisterne, der må holde for, når der skal findes penge! Det er ikke økonomisk svage over 65, der har givet Vestager medvind, og det er i udgangspunktet bestemt ikke pensionister, der i hobetal er faldet for Johanne Schmidt- Nielsens charme og rapkæftethed. DANSK FOLKEPARTI fik den første ørefigen ved et valg nogensinde siden stiftelsen i Ikke så sært, når man betænker, at Venstre og især de gennemført tåbelige Konservative både undsagde DF i valgkampen og til overflod legitimerede De Radikale. Mange blå stemmer sidder i dag hos Vestager og hjælper en rød regering til magten og Enhedslisten til indflydelse Vi skal glæde os over de danskere, der stemte på Dansk Folkeparti og gav hhv. Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl en 3. og en 7. plads på Top 10-listen over personlige stemmeslugere. Dansk Folkeparti er fortsat og uanset tredjestørste parti her kort før 16 års fødselssagen! Og der er fem mandater ned til nummer fire på listen! Det er sejt og cool, for nu at benytte nogle velvalgte af tidens gloser. Forude venter en fremtid som frie fugle, hvor DF kan vise både tænder, bøje ender og nå resultater. DF har vist duelighed som opposition, parlamentarisk grundlag, i opgangstid og krisetid for Danmark, i krigs- og fredstid og som et vederhæftigt parti, der tør reformere, når det gælder og gør ondt. Dansk Folkepartis tid bliver lang, og den bliver fremragende. Måtte Helle Thorning-Schmidts statsministertid blive tilsvarende kort! Sønd. Fotos: Carsten Lundager 2

3 Nyhedsbrev Så trækker vi i arbejdstøjet Folketingsvalget den 15. september gav Dansk Folkeparti 12,3 procent af stemmerne og 22 mandater. Vi er stadig landets tredjestørste parti - med god afstand ned til det fjerdestørste. I skrivende stund har Helle Thorning-Schmidt sit regeringsgrundlag parat, og vi kan allerede nu konstatere, at masser af de løfter, som Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti afgav under valgkampen, ikke bliver til noget som helst. De 12 minutter troede ingen alligevel på så de er taget af bordet. Millionærskatten er forsvundet som dug for solen. Dagpengemodtagere i fare for at ryge ud af systemet kan se frem til et halvt år mere på dagpenge, og så er det farvel og tak. Det samme gælder efterlønnen. Tilbagetrækningsreformen står ved magt. Gad vide, hvordan fagbevægelsen sluger Det Radikale Venstres kamel. Var det ikke fagbevægelsen, der gennem hele valgkampen løgnagtigt påstod, at efterlønnen var afskaffet, og var det ikke S og SF, der lovede, at den ville blive genindført? Sandheden er, at efterlønnen ikke blev afskaffet, men alderen gradvist hævet. Det bekymrede fagbevægelsen sig ikke om, da den lancerede en skræmmekampagne mod Dansk Folkeparti uden sidestykke i den sidste del af valgkampen. Laver de nu en kampagne mod Det Radikale Venstre og Margrethe Vestager? Regeringsgrundlaget befinder sig milevidt fra løfterne i valgkampen, og den eneste virkelige sejrherre er Margrethe Vestager som leder af et elitært parti. Jeg var i valgkampen parat til at indgå et væddemål om, at Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti ville komme til at stemme for tilbagetrækningsreformen efter et valg, og jeg fik ret. Helle Thorning-Schmidts og Villy Søvndals smil er forståeligt nok en smule anstrengte. De glitrede Fair løsning - programmer er lige til lossepladsen nøjagtigt som forudset af de fleste uden for S og SF. Den massive radikale indflydelse ses også på udlændingeområdet. Det skal gøres lettere at opnå permanent opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring, og starthjælpen og kontanthjælpsloftet skal fjernes. Har nogen beregnet, hvad det koster ikke alene her og nu, men også når indvandringen til Danmark tiltager? Hertil kommer, at den nye regering vil gøre det lettere at opnå dansk statsborgerskab, og at den vil give asylansøgere direkte adgang til arbejdsmarkedet. Herved ophæves atter skellet mellem indvandrere og flygtninge, sådan som det var i 1990 erne. En undersøgelse i valgkampen viste, at 67 procent af danskerne bakker op omkring den nuværende, stramme udlændingepolitik. Villy Søvndal jonglerede i valgkampen rundt med millioner af ufinansierede løfter til danskerne. Nu ligger Fair Løsning i ruiner, og det samme gør millionærskatten. Men Dansk Folkeparti vil i den kommende tid minde både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti om de mange løfter, de afgav til vælgerne og fastholde dem på det lovede. Hvad er budskabet til dette store flertal? Har en rød regering virkelig fået mandat til at ændre udlændingepolitikken afgørende, eller gør den det bare, fordi den har fået magten? Jeg forstår godt, hvis tømmermændene melder sig hos rød bloks vælgere. De drømte om forandringer til det bedre. Deres ønske var et velfærdssamfund med sammenhængskraft. Nu kan de i stedet groft sagt imødese topskattelettelser og flere udlændinge. Dansk Folkeparti er mere end parate til at trække i arbejdstøjet. Vi vil fastholde Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti på deres løfter under valgkampen. Og dem var der mange af. Faktisk så mange, at det kræver store anstrengelser at holde regnskab med dem. Men jeg husker eksempelvis, at Villy Søvndal i forbindelse med lanceringen af Fair Løsning lovede kommunerne millioner og atter millioner. Norddjurs Kommune skulle have 55 millioner kroner, mens Hvidovre blev lovet 72 millioner kroner. Vi vil ikke forsømme at minde Villy Søvndal om løfterne. Der er fortsat brug for Dansk Folkeparti og vores 22 mandater. Måske mere end nogensinde. Helle Thorning-Schmidt vil før eller siden få brug for et af de to store, ikkesocialistiske partier i Folketinget, for hun vil uden tvivl opdage, at Det Radikale Venstre og for den sags skyld Enhedslisten bliver et dyrt bekendtskab. Men vi nægter at være med til at gøre det dyrere at være dansker. Øgede afgifter og betalingsring er ikke noget, Dansk Folkeparti lægger stemmer til. Valgkampen blev blandt andet ført på ønsket om et opgør med blokpolitikken. Nu får vi se, om dette ønske går i opfyldelse. Indtil videre kan rød blok præsentere et regeringsgrundlag, som afspejler de realpolitiske forhold i rød blok: Socialdemokratiet opnåede det dårligste valgresultat siden 1903, og Socialistisk Folkeparti fik en svidende vælgerlussing trods de mange løfter om guld og grønne skove. Nu sidder en skakmat Villy Søvndal og betragter stumperne af sin politik. For Dansk Folkepartis vedkommende begyndte valgkampen på ny dagen efter folketingsvalget. Vi er for længst trukket i arbejdstøjet. Det gælder ikke bare på Christiansborg, men også rundt omkring i kommunerne. Vi ved, at et flertal af danskerne støtter store dele af vores politik, og det giver os mod til at kæmpe videre med krum hals. Foto: Scanpix 3

4 Årsmødetale Det var hverken til at se eller høre på Pia Kjærsgaard, at tre ugers benhård valgkamp kun lige var overstået. Dansk Folkepartis formand leverede som altid en veloplagt årsmødetale. Foto: Carsten Lundager Frie fugle en fremtid i tryghed Da Pia Kjærsgaard holdt sin årsmødetale, skulle man ikke have troet, at tre ugers benhård valgkamp var gået forud. Dansk Folkepartis formand udstrålede både overskud og optimisme. Pia Kjærsgaard indledte sin tale med at fastslå, at Dansk Folkeparti ved valget ganske vist fik et rap over fingrene, og at det naturligvis havde været bedst, om partiet som ved alle andre valg havde haft fremgang. Men interne uenigheder i blå blok og svigt fra de konservative førte til nederlag for VOK-flertallet. I den forbindelse leverede Pia Kjærsgaard nogle drøje hug til Lars Barfoed og hans parti: Af Karsten Holt Vi har i torsdags fået et svirp for at være for tæt knyttede til en regering bestående af et Venstre på slingrekurs og et Konservativt parti, der ikke kunne andet end at sige topskatte, topskatte, topskatte i forening med ordet lettelse. Et konservativt parti, som i øvrigt har smidt alt, hvad der minder om konservative dyder og værdier på porten, og erstattet det af noget radikalt light. Intet under, at vælgerne har spurgt sig selv om, hvad i alverden de skal med et parti, der kun er konservativt af navn og ikke, på nogen måde, af gavn. Vælgerne har sendt partiet til tælling med under fem procent af stemmerne. Siden Lene Espersens sidste Landsråd for et år siden, har menuen hos De Konservative stået på bank til Dansk Folkeparti, og Lars Barfoed har som ny formand forfinet disciplinen. De Konservatives undsigelse af 10 års samarbejde to dage inde i valgkampen, og deres forgæves leflen for en eller anden udefinerbar såkaldt borgerlig anstændighed i mine øjne en omgang radikal light har sendt partiet ned i bunden som det mindste politiske parti. Enhedslistens revolutionsgardister er nu 50 procent større end De Konservative. Hvis ikke det var så tragisk, så var det jo komisk. De Konservatives vælgere er marcheret direkte over til de rigtige Radikale. Hvorfor dog blive hos nogle kopier, når man kan gå over midten og få den ægte vare hos Margrethe Vestager? Den nedsmeltning kostede i al sin gribende enkelthed en blå valgsejr og Lars Løkke Rasmussen statsministerposten, sagde Pia Kjærsgaard. 4

5 Dansk Folkeparti er ikke at finde på sidelinjen Men udfaldet af valget og Dansk Folkepartis beskedne tilbagegang på 1,5 procent er ikke noget, der får Dansk Folkeparti til at sidde på sidelinjen og være passiv tilskuer til en rød regerings gøren og laden. Tværtimod pegede Pia Kjærsgaard på, at Helle Thorning-Schmidt som kommende statsminister måske får brug for Dansk Folkeparti hurtigere, end hun lige regner med: Valget er faldet så ganske fantastisk ud, at medmindre Helle Thorning-Schmidt vil lave al sin politik med Enhedslistens brogede skare af terror-sympatisører, aktivister og betonkommunister, så skal hun henvende sig til enten Venstre eller Dansk Folkeparti. Den nye regering skal blot være opmærksom på tre ting: Dansk Folkeparti bidrager IKKE til Helle Thorning-Schmidts plan om at det skal være dyrere at være dansker! Dansk Folkeparti bidrager IKKE til vilde projekter, hvor pengene ikke findes først! Dansk Folkeparti står ved de aftaler, vi har indgået, overfor dem, vi har indgået dem med! Vi handler ikke med vores hæderlighed og med vores troværdighed! Hvis det er forstået og accepteret af den regering, Thorning- Schmidt i disse timer døjer med at stable på benene, så er det bestemt min hensigt at være konstruktiv, sagde Pia Kjærsgaard. Og der er nok at tage fat på. Problemerne på udlændingeområdet er ikke løst, og en mere og mere magtbegærlig EU-Kommission truer Danmarks ret til at træffe selvstændige beslutninger. På udlændingeområdet forestår der stadig et kæmpe arbejde på integrationsområdet. Og her vil Dansk Folkeparti være at finde som den naturlige samarbejdspartner: Vi ved, at Danmark de seneste ti år har sparet mindst fem milliarder kroner om året som følge af den stramme udlændinge-politik, vi har ført. Ægte velfærd kræver god integration ( )Det skal derfor være slut med, at store grupper af mennesker kommer fra den tredje verden og undlader at deltage i opretholdelsen af velfærden og sågar undlader at deltage aktivt i egen forsørgelse. Det koster det danske samfund op mod 20 milliarder kr. årligt plus/ minus, som vi tager fra kernevelfærden, at vi skal betale for den fejlslagne indvandring fra 1980erne og 1990erne og den byrdefulde integration af mennesker fra den tredje verden. Den byrde er blevet for stor! Det kan ikke være rigtigt, at vi skal skære i velfærden for at betale ellers raske og rørige voksne mennesker for ikke at deltage i vores samfund. Nogle af dem har vi sågar set rende rundt og agitere imod, at andre muslimer deltager i den demokratiske proces, i valget i torsdags.de har forsøgt at sabotere demokratiet i at fungere i nogle kvarterer i København. Vi betaler sågar til unge kriminelle, der via bandevirksomhed og destruktiv adfærd gør hele kvarterer usikre, mens de ødelægger sammenholdet og idyllen for deres medborgere. Det så vi sidste år, da en Netto-butik på Nørrebro måtte lukke pga. vold og trusler imod personalet. Jeg har set med egne øjne, hvordan dele af Tingbjerg forslummer, når frygten for rødderne breder sig, og de gode borgere gemmer sig, mens rødderne på deres knallerter og i deres tunede biler indtager gader og stræder. Langt flere indvandrere skal tage ansvar Vi vil ikke finde os i det!! Vi er nødt til at løfte integrationen op på et højere niveau, hvor færre er på overførsler, og hvor flere indvandrere forsøger sig selv og deltager som aktive og positive medborgere, end tilfældet er i dag.derfor har Dansk Folkeparti også indgået aftale med Venstre og Konservative om at forbedre integrationen markant. Vi har igennem det sidste årti forøget indvandrernes arbejdsmarkedsdeltagelse med mere end en tredjedel. MEN det er ikke nok. Vi skal have langt flere indvandrere i job. Langt flere kvinder ud af ghettoens og slørets isolation. Vi skal have langt flere indvandrere til at tage ansvar for eget liv og for samfundets ve og vel. God integration begynder i hjemmet. Alle undersøgelser viser, at de udenlandske forældre, der primært taler hjemlandets sprog med deres børn, risikerer at børnene aldrig får lært et godt dansk. Det er således bydende nødvendigt at få sat en god kæde af integration i gang.det betyder, at forældrene, de voksne indvandrere, alle skal have genoptaget deres sager. De skal presses til at tage ansvar: Kan de ikke tale dansk, må de i gang med at lære dansk. Har de aldrig lært at passe et job, så må de i jobtræning. Er de slet ikke bosiddende i Danmark af gavn, men kun af navn, så skal der ses på deres offentlige ydelser, sagde Pia Kjærsgaard. EU truer nationalstaterne Også over for udviklingen i EU vendte Pia Kjærsgaard tommelfingeren nedad. EU udnytter snedigt den aktuelle gældskrise til at koncentrere mere og mere magt i Bruxelles og fjerne suverænitet fra medlemslandene som i tilfældet med det bankerottruede Grækenland, hvor EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond i fællesskab vil styre den græske gældsafvikling henover hovederne på den hårdt prøvede græske befolkning: Jeg kan love jer, at det ikke er den græske befolknings skyld, at Grækenland nu er direkte truet af en bankerot. I første omgang ligger skylden hos de inkompetente græske politikere, som afleverede pyntede regnskaber for at komme med i euro-samarbejdet. Men dernæst ligger skylden hos EU og Den Europæiske Centralbank, der stiller vildere og vildere fordringer til den græske regering. I stedet for at gøre det eneste rigtige: At lade Grækenland træde ud af euro-samarbejdet og genindføre den græske drachme. Kun når grækerne får en valuta, der afspejler landets økonomiske formåen, kan det lade sig gøre at arbejde sig ud af krisen. Euroen er i gang med at kvæle den græske befolkning. Euroen er i gang med at ødelægge Grækenland. Og hvornår kommer turen til de øvrige kriseramte euro-lande? Hvornår bliver det Portugals, Irlands eller Spaniens tur til at gennemgå de samme lidelser som grækerne? Reagerer EU-Kommissionen med forståelse og medfølelse på de græske problemer? Er Kommissionen parat til at komme den græske befolkning til undsætning? Nej, tværtimod. EU-Kommissionen udnytter listigt krisen til at stramme grebet om medlemslandene og fratage dem suverænitet, sagde Pia Kjærsgaard. Hen imod slutningen af sin årsmødetale omtalte Pia Kjærsgaard den ufattelige tragedie i Norge, hvor en morderisk psykopat berøvede 68 uskyldige mennesker livet: Koldt, beregnende og kynisk planlagde han igennem en årrække, hvordan han mest effektivt kunne slå flest muligt af sine medborgere ihjel. Mod rå kynisme og en menneskeforagt som Breiviks er vi alle forsvarsløse. Vi kan kun fordømme det. Og når vi har gjort det, kan vi modarbejde menneskeforagten og fanatismen, hadet og ekstremismen, uanset hvilken skikkelse den antager, uanset hvilke klæder, den svøber sig i. Forleden dag, i tirsdags, måtte avistegneren Kurt Westergaard tage hjem fra Norge. Truslen mod ham var for stor, mente det norske sikkerhedspoliti. Hvad pokker er det for nogle samfund, vi er ved at skabe? Hvad er det for liv, vi accepterer at leve? Vi er nødt til, hver især, at sige NEJ. Vi må ikke bøje os for tyranni, undertrykkelse, had og vold! Det nej skal vi praktisere i vore daglige handlinger vi må ikke lade os kue og igennem, hvem vi stemmer på ved valgene: Vatnisser og snakkehoveder eller politikere og partier, der tør tale rent ud, og som tør handle? Lad os her fra Årsmødet sende en varm og stor hilsen til det stolte, rolige, værdige norske folk, sagde Pia Kjærsgaard. 5

6 Højt humør i Herning Årsmøde i højt humør Traditionen tro var humøret højt og optimismen boblende, da Dansk Folkeparti holdt sit 16. årsmøde lørdag den 17. september og søndag den 18. september 2011 i Herning Kongres Center. Af René Teige Foto: Carsten Lundager Patrick Odvig hyggede sig ved Årsmødet i Herning. Det er første gang, jeg deltager i et årsmøde, men det er bestemt ikke sidste gang. Det er et flot arrangement, og det er en helt fantastisk stemning, der er her, siger den debuterende årsmødegæst. Inge Geisshirt og Leif Børup, begge Københavns Storkreds: Vi har været med i henholdsvis syv og 10 år. Det er, som det plejer at være: Vedkommende og festligt. Det har været et flot valgresultat, taget i betragtning, at fagbevægelsen har brugt så mange millioner kroner på at sværte DF til. Vi skal nok komme igen Gert Poul Christensen formand og bestyrelsesmedlem i DF-Greve, var i højt humør over, at kredsens spidskandidat Liselott Blixt blev genvalgt. Vi snød rød blok og ikke omvendt. Det blev jo ikke den røde jordskredssejr, som Thorning og Søvndal var så skråsikre på. Det er et godt fundament for det kommende politiske arbejde for at komme igen, siger Gert Poul Christensen. Anne Malmqvist og Rex: Jeg har jo haft min schæfer med, de seneste par år. Nu er det Tekoppudlen Rex tur, siger Anne Malmqvist fra Hellerup. Men Rex er altså medlem af Schæferhundeklubben, siger hun. Kim Christiansen, genvalgt MF er og trafikordfører, var blandt de gruppemedlemmer, som stillede i den politiske spørge-bar. Han indledte i øvrigt årsmødet i røg og damp med at synge DF-valgsangen Dit land dit valg. Rasmus Jensen, Sofie Meng Dyrholm og Peter Kofod Poulsen fra DFU tog en tørn i ungdomsorganisationens stand, hvor der var masser af merchandise. De tre er enige om, at det røde kludetæppe ikke holder længe. Og så er vi klar, lyder det fra de tre. Peter Sørensen, DF-lokalformand i Thisted: Det er tredje gang, jeg er til årsmøde. Det har især været spændende, fordi mødet bliver afviklet to dage efter et Folketingsvalg. Nu skal vi op på hesten og derudad, siger han. Hvordan jeg har det med årsmøderne..? Jamen, der er jul, påske og pinse Og så er der DF s årsmøde, griner Peter Sørensen. 6

7 Årsmødetale Kristian Thulesen Dahl lovede i sin årsmødetale i Herning den nye røde regering kamp til stregen. Vi skal værne om danske værdier og demokrati, fastslog han. Foto Carsten Lundager Nu gælder det kampen for danske værdier Kristian Thulesen Dahl var særdeles klar i mælet, da han ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning skitserede de enorme udfordringer, som DF står overfor som Danmarks næststørste oppositionsparti. Af René Teige Vi skal udfordre de røde på deres ufinansierede løfter, som de nye regeringspartier og Enhedslisten har lanceret, sagde Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulsen Dahl blandt andet i sin årsmødetale. Han gjorde opmærksom på, at Socialdemokratiet om Socialistisk Folkeparti har sejlet rundt i ufinansierede løfter. Eksempelvis har SF s Villy Søvndal og Ole Sohn brugt og genbrugt eksempelvis cigaretudgifterne adskillige gange. Først skulle pengene bruges til at finansiere en bedre kræftbehandling, så skulle pengene anvendes til at genetablere modersmålsundervisning og to lærere pr. klasse i Folkeskolen, og så skulle pengene fra cigaretafgifterne bruges til at forhindre fyring af sosu-assistenter og sygeplejersker på sygehusene Vi har store udfordringer, som oppositionsparti, kunne Kristian Thulesen Dahl tørt konstatere. De røde er uenige om en lang række ting. Der er især meget langt fra de radikale til Enhedslisten. Se blot på Johanne Schmidt Niel- sens principprogram, hvor man vil opløse både politi og militær Og så er det da tankevækkende, at vores danske soldater kæmper i krigshærgede lande for demokrati, mens der herhjemme i Danmark er folk, som ikke vil det danske demokrati. Der er eksempelvis de fanatiske muslimer, som hetzede moderate muslimske folketingskandidater under valgkampe. Fanatiske muslimer som mødte frem ved valgstederne for at skræmme moderate muslimer fra at deltage i et demokratisk, dansk valg Vi sidder ikke på hænderne Kristian Thulesen Dahl lovede, at lige præcis nævnte eksempler på S-R-SF s dybe uenighed og afhængighed af Enhedslisten ikke betyder, at Dansk Folkeparti sætter sig over i et hjørne og surmuler, som især S of R har gjort det i årevis. Vi er parate til at tage de store udfordringer op som oppositionsparti. Der er nok at tage fat på. Vi skal værne om vores danske værdier, og vi skal værne om det danske demokrati. Vi skal hele tiden presse Socialdemokraterne på udlændingepolitikken. Vi skal også kæmpe kampen overfor EU, som udfordrer Danmarks suverænitet Vi skal ikke lade EU-domstolen underkende danske folkevalgtes beslutninger, remsede Kristian Thulesen Dahl op med enormt bifald fra de cirka 800 årsmødedeltagere. Dansk Folkepartis gruppeformand citerede i nævnte sammenhæng en kronik, som den tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbeck skrev i Heri advarede hun på det kraftigste imod EU-domstolens stigende indflydelse på dansk politik Den kritik bakker vi op om, sagde Kristian Thulesen Dahl, som også brugte sin årsmødetale til at takke de nu tidligere MF ere for Dansk Folkeparti, som ikke opnåede genvalg, for deres store indsats. Ligeledes bød Kristian Thulsen Dahl de otte nyvalgte MF ere for Dansk Folkeparti velkommen. 7

8 Årsmøde Skal der være fest... Af Karsten Holt Carsten Lundager Så LAD Måske sad der et par journalister og ventede på, at Dansk Folkepartis beskedne tilbagegang ved valget ville munde ud i en mere tam fest end normalt? I givet fald blev de svært skuffede. Hundredvis af glade DF ere festede nemlig som altid, og allerede før desserten blev serveret, var der trængsel på dansegulvet. Jo, rygtet taler sandt: Ingen fester bedre end Dansk Folkeparti. Der var sørget for alt fra det kulinariske over god underholdning til god musik. Festmenuen bestod i år af en minirejecocktail, kold kogt torsk og laksefarseret rødtunge med små salater og dilddressing. Hovedretten var rosastegt kalvefilet og braiseret spidsbryst, og hele herligheden blev afsluttet med en dessert bestående af blandt andet mazarintop og årstidens bærmousse. Hertil blev der serveret de helt rigtige vine. Pia Kjærsgaard bød velkommen til festen og knyttede et par bemærkninger til, at Dansk Folkepartis fester er berømte langt ud over partiets egne grænser. Ingen morer sig bedre end her. Under middagen underholdt pianist Henrik Schouw, som samme dag kunne fejre sin fødselsdag. Derfor istemte alle DF erne Happy Birthday som hyldest. For underholdningen stod Carsten Knudsen kendt som Gertrud fra The Julekalender og en del af den populære trio De Nattergale. Carsten Knudsen fik effektivt motioneret de mange DF eres lattermuskler med sin traditionelle jyske humor som også sjællændere og københavnere kan forstå. Opfyldt af godt humør og med et smil på læben, kastede festdeltagerne sig kort tid efter ud på dansegulvet, hvor der som altid blev danset til ud på de små timer. Man kunne ikke se på Pia Kjærsgaard, at hun netop havde været gennem en af Dansk Folkepartis hårdeste valgkampe nogensinde. Dansk Folkepartis formand bød veloplagt velkommen til årsmødefesten. Der må være en grænse. En del af udsmykningen ved årsmødefesten var hentet fra Grænsemuseet i den gamle Sæd Grænsestation, som Dansk Folkeparti købte, da Danmark indtrådte i Schengen-samarbejdet, og de åbne grænser var en realitet. Også journalister er en fast bestanddel af Dansk Folkepartis årsmødefest, og normalt morer de sig og fester med sammen med DF erne. I dette tilfælde ser det dog ud til at kræve en flaske rødvin mere, før der kommer gang i sagerne. 8

9 ? der være fest! Festlig stemning ved DFU-bordene. Dansk Folkepartis fremtid Dansk Folkepartis Ungdom er altid stærkt repræsenteret ved partiets årsmøder. Her ses fra venstre folketingskandidat Trine Olesen i selskab med DFU`erne Mercedes Tøjberg, Ryan Kærgaard, Charlotte Thornvig Sigurdsson og Patrick Fairlie. Et par i politik: Folketingskandidat Peter Koefoed Poulsen sammen med kæresten Betina Kunckel. Pia Kjærsgaard i selskab med ægtemanden Henrik Thorup og folketingskandidat Per Nørhave morede sig over Carsten Knudsens mange sjove vittigheder og kunster. For en stund var den netop overståede valgkamp glemt og borte. 9

10 Årsmøde fortsat Medarbejder i Dansk Folkepartis PolitiskØkonomiske tjeneste Anders Skjødt kunne efter hårdt arbejde i valgkampen nyde festen sammen med hustruen Josephine Dandanell. Komikeren Carsten Knudsen fik sit store gennembrud med rollen som The Kartoffelwoman eller Gertrud i De Nattergales store succes The Julekalender i Men Carsten Knudsen har langt flere facetter, og festdeltagerne fik adskillige smagsprøver på den gedigne og rustikke jyske humor. Bandet Davids Decible leverede den rigtige dansemusik med et festligt potpourri af kendte hits fra flere årtier. En DFU-trojka til årsfest Ann Kirstine Larsen, Rasmus Jensen og Camilla Sigil. 10

11 MF Karin Nødgaard, MF Peter Skaarup og Dansk Folkepartis personalechef Jeanie Nørhave lod sig ligeledes overmande af Carsten Knudsens tsunami af jysk satire og humor. MF René Christensen på dansegulvet med folketingskandidat og medlem af Roskilde Byråd, Merete Dea Larsen. Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, havde trods arbejde i nærmest døgndrift i valgkampen overskud til at tage sig af de mange journalister, som traditionen tro var inviteret med til årsmødefesten. Four more years, eller? - Nej, men Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, er parat til at levere benhård og skarp opposition til den nye regering. Fhv. medlem af Folketinget og medstifter af Dansk Folkeparti, Poul Nødgaard er still going strong som et af Dansk Folkepartis tre medlemmer af kommunalbestyrelsen i Ringsted. Og hvad mon personalechef og formanden for DF-Ringsted, Jeanie Nørhave, netop har fortalt ham? 11

12 DFU Tegneserien Super Pia vakte bifald. DFU s Super Pia vakte ju Formand for Dansk Folkepartis Ungdom, Bente Kronborg Flensted, gav den røde blok smæk og vakte jubel med DFU-tegneserie Dansk Folkeparti er stadig Danmarks 3. største parti, og vi har et massivt antal vælgere i ryggen! Det forpligter! Det har været op ad bakke, men I har ikke klaget. Det var jo vores nations fremtid, der stod og står på spil. indledte hun sin hilsen ved årsmødet i Harning. Dansk Folkeparti har ført en udlændingepolitik, der har betydet, at vi har fået markant flere flittige udlændige til landet. Udlændinge, som kan og vil bidrage positivt til samfundet. Samtidig er der kommet færre og færre udlændinge hertil, der ene og alene kommer for at tage for sig af vores samfunds goder uden at have nogen intentioner om eller muligheder for at bidrage til selv samme samfund. Bente Kronborg Flensted ærgrede sig over, at den stramme, men fair udlændingepolitik, som DF har fået gennemført, nu er i fare for at smuldre. Rød bloks politik vil også føre til et farvel til ro på skatteområdet Vi kan i stedet indstille os på, at skatteskruen igen bliver drejet. For med det hold, Helle Thorning Schmidt har bag sig, vil der, hver gang de røde mangler penge, blive skruet op for skatterne. Det bliver meget dyrt at være dansker under Helle Thorning-Schmidt, konstaterede DFUformanden. Regeringsskiftet betyder også et farvel til en driftssikker velfærdspolitik, der blandt 12 andet har sikret, at der blev opereret patienter mere i 2010 end i Rødt er fuldt stop for velfærd Og så fik det nye, røde flertal ellers læst og påskrevet. Fra Villy Søvndal, folkesocialisten, der skiftede mening om Muhammed-tegningerne tre gange, til Rosa Lund, der støtter terrororganisationen PFLP på trods af, at det er tale om en organisation, som står på både EU s og USA s terrorliste! Ole Sohn, der ikke kunne gennemskue, at DKP i 80 erne fik penge af Sovjetunionen på trods af, at de danske kommunister havde store bygninger, mange ansatte og egen avis, men næsten ingen medlemmer til at betale for al den pompøsitet, kommunisterne elskede at fremvise. Enhedslisten fik klaps for at satse på et kønt ansigt, som kunne holde kæft, når journalister og politiske modstandere stillede vanskellige spørgsmål. Desuden truer liste Ø med at gå efter en kommunistisk revolution og borgerløn. Dette kommunistiske helvede er de Radikale så blandet ind i sikken en virak! S-lederen Helle Thorning-Schmidt fik også følgende bemærkninger med på vejen: En kvinde, der hverken kan holde styr på, hvor hendes bil kommer fra, hvor hendes mand bor eller på sine skatteindbetalinger. Super Pia og fætrene Jeg er glad for, at alle os, der sidder her i dag, har forpligtet hinanden på, at vi fortsat vil kæmpe for vores værdier og vores frihed i kampen mod alt, hvad der er totalitært. Men jeg er bange for det hold, som den røde fløj har fået valgt, og som jeg lige har givet et par billeder af. Bente Kronborg Flensted sluttede sin tale af med et følelsesladet indslag om Søren Krarups og Jesper Langballes farvel til Folketinget. I har begge om nogen arbejdet for det danske sprog, den danske historie, den danske kultur og ikke mindst for dansk videnskab. Når DF s nyvalgte Folketingsgruppe træder sammen, er der en kæmpe arv fra jer at løfte. Og jeg ved, at jeg taler på alle DFU eres vegne og formentlig også alle andre DF ere når jeg takker jer for alt, hvad I har ydet. Mit liv og tilværelse er blevet rigere af at lære jer at kende og lytte til jeres historier og lære af jeres viden. Tak for alt, hvad I har ydet og givet Bente Kronborg Flensted sluttede sin tale med at nævne DFU s seneste indslag i valgkampen: En tegneserie med Super Pia i hovedrollen. Denne blev vist i kæmpeformat på den store skærm bag talerstolen, mens DFUformanden sluttede: Vi er helt sikre på at Pia nok skal komme og redde Danmark igen, når der ved det næst-

13 kr. til DOFO kr. fra DF til dyrevelfærd 17 dyreværnsforeninger i DOFO byder check fra DF særdeles velkommen. Peter Mollerup modtager DF s kontante hæder af Peter Skaaarup. bel om SUPER PIA: Af René Teige Foto: Carsten Lundager - Donationen skal bruges på to områder: Vi vil gerne i landbruget køre en kampagne for at få alle svin løse, så de kan få en bedre og mere værdig tilværelse. - Og så vil vi øge indsatsen overalt, hvor man har forsøgsdyr. Vi kan jo næppe klare os uden forsøgsdyr, men vi kan give dem noget at beskæftige sig med, mens de er i deres bure. Det er der jo nogle dyr, der er i årevis, siger Peter Mollerup, formand for DOSO, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation. Udtalelsen falder i anledning af, at Dansk Folkepartis hovedbestyrelse for nylig besluttede at tildele DOSO et beløb på kroner fra salget af DF s julemærke. Pengene overrækkes i forbindelse med Dansk Folkepartis årsmøde i Herning Congres Center 17. til 18. september kommende valg skal ryddes godt og grundigt op efter de røde igen, igen. Den oprydning tegner til at blive et enormt stykke arbejde. Men med Pia i spidsen for et kampklart Dansk Folkeparti, er jeg ikke i tvivl om, at det vil lykkes. tei- Foto: Carsten Lundager dyrevenner Bente Kronborg Flensted. Heldigvis er der rigtig mange danskere, der interesserer sig for dyr og dyrevelfærd. Derfor er der også ganske mange dyreværnsforeninger i Danmark, som lægger et meget stort arbejde i at sikre, at de mange forskellige dyr, der lever i Danmark, får et trygt og godt liv. Indtil 2008 arbejdede landets mange foreninger hver for sig. Men så fandt en gruppe dyrevenner på, at hvis alle disse foreninger kunne samles i én organisation, kunne dyrevennerne tale med fælles, slagkraftig stemme. Det medførte, at DOSO blev stiftet. I løbet af de 3 år, som DOSO har virket, er der kommet stadig flere foreninger til, så DOSO nu har mere end medlemmer fordelt på 17 foreninger. DOSO har derfor kunnet formulere en dyrevelfærdspolitik, som dækker de fleste dyreværnsemner. Det betyder, at det er blevet nemmere at komme ud over rampen med budskaber samt ikke mindst at få etableret kontakt til politikerne på Christiansborg. Dansk Folkeparti, som er det eneste parti, der har en progressiv dyrevelfærdspolitik, har haft glæde af at samarbejde med DOSO. Formand for DOSO: Jeg er stolt Peter Mollerup vil i Herning være ledsaget af sin hustru Bibi Mollerup, som er medlem af Dyrenes Venners bestyrelse. - Lige da jeg hørte, at Dansk Folkeparti ville donere DOSO kroner, blev jeg glad og stolt over, at DOSO er slået så kraftigt igennem, siger Peter Mollerup. - Så blev jeg i tvivl Jeg mener, det her sker midt i en valgkamp, og vi er jo politisk uafhængige. Men så var det så heldigt, at DOSO s bestyrelse skulle mødes kort efter, meddelelsen om donationen kom. Her sagde alle ja tak til DF s flotte gestus. Jeg kender Pia Kjærsgaard og ved, at det her er ærligt ment. Så: stor tak fra mig 13

14 EU Morten Messerschmidt: EU befinder sig i dyb krise Af Karsten Holt Foto: Carsten Lundager Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet indledte sin tale med at vise en film om EU, Det store bedrag, som han for nogle måneder siden lavede i samarbejde med DR. Filmen handler om folkeafstemningen om Danmarks medlemskab af EF i 1972 og fokuserer på alle de løfter, som siden blev svigtet af de danske EU-tilhængere. Politikerne lovede blandt andet, at der aldrig ville komme en EFstat, at Danmark aldrig ville blive invaderet af billig arbejdskraft, og at vi naturligvis skulle beholde grænsekontrollen. Det er snart fyrre år siden og samtlige løfter til den danske befolkning er blevet brudt. I dag er unionen en realitet, og EU tilraner sig mere og mere magt på medlemslandenes bekostning. Har vi så en EF-stat? Løj Krag? Uanset hvad har det lige siden Fællesmarkedets oprettelse været fast, at samarbejdet skulle udvikle sig til en stadig snævrere forening af landene. Og det må man sige, at vi har fået, indledte Morten Messerschmidt med at sige, da filmen var slut. Morten Messerschmidt slog fast, at EU-Kommissionen nu vil slå endnu hårdere ned på lande med rod i økonomien, men at den selv blot opfatter brugen af magt som en hjælpende hånd. Hjælpende hånd eller styrende jernnæve Men i EU går man langt videre end til den hjælpende hånd. Spørger man Barroso, Van Rompoy og de andre i Bruxelles, skal lande, der ikke har styr på tingene, fratages mulighederne for at styre noget som helst. Som i Grækenland. Og som i alle de lande, der lider under den centralt styrede euro, og som aldrig vil få deres økonomi på ret køl, så længe de trækkes med en fælles valuta. For dem er tilbuddet ikke en hjælpende hånd. De får en styrende jernnævne, sagde Morten Messerschmidt, der som konsekvensen af rød bloks valgsejr ser mørke skyer trække sig sammen over dansk EU-politik: En socialdemokratisk ledet regering vil snart se dagens lys. Allerede dagen efter valget hørte vi, hvad den nye EU-recept står på. Med sædvanlig fyndighed erklærede partiets EU-ordfører, at grænseaftalen mellem VOK vil blive rullet tilbage. Det er trist. Ikke så meget for Dansk Folkeparti som for de mange mennesker, der til daglig trækkes med konsekvenserne af EU s velsignede åbne grænser. Hjemmerøverier, narkohandler, våbensmuglere, betlerier det er prisen, vi betaler, for de smukke erklæringer om international solidaritet. Det er prisen for en socialdemokratisk regering, sagde Morten Messerschmidt. Han opfordrede Helle Thorning-Schmidt til at tage en tur til Polen, de baltiske lande, Ungarn eller til Grækenland for at studere disse landes grænsekontrol mod øst: Den er nærmest fraværende. Og dét er Danmarks ydre grænse, hvis vi ikke bevogter vores egen. At erstatte den danske grænsekontrol med den græske og polske er ligeså håbløst som at lade Villy Søvndal udtrykke sig på engelsk. Så kære Helle, glem det, sagde Morten Messerschmidt. Men Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti vil ikke nøjes med at rulle grænsekontrollen tilbage. De vil gå langt længere og eksempelvis afskaffe retsforbeholdet, således at den danske udlændingepolitik fremover vil blive tilrettelagt i Bruxelles. Hertil kommer, at partierne siger ja til direkte EU-skatter, ja til et tyrkisk medlemskab af EU og nej til den danske rabat på kontingentbetalingen til EU på én milliard kroner om året: Vi har ikke brug for flere EU-skatter. Vi har tværtimod brug for rabatter ligesom Sverige har det. England har det. Holland har det. Og lad os i det mindste blive enige om, at Danmark ikke giver én krone mere til EU, før EU s egne revisorer kan godkende EU s egne regnskaber. Hvor længe skal vi danske skatteydere være til grin for egne penge?, sagde Morten Messerschmidt. Nationalstater i skæbnekamp med EU Morten Messerschmidt anklagede i sin tale EU-Kommissionen for at opføre sig som den store bølle i skolegården og udse sig nemme ofre som f.eks. Grækenland. I Grækenland har euroen sendt den græske økonomi til tælling og med obligationsrenter på over 100 procent umuliggjort enhver form for vækstpolitiske tiltag. Befolkningen er desperat og arbejdsløshedstallene astronomiske. Og hvad gør Kommissionen? Hvad gør Den Europæiske Centralbank? Lader de Grækenland slippe ud af euroens lænker og dermed ud af en truende statsbankerot? Giver de grækerne mulighed for at få deres økonomi på fode? Nej, Grækenland skal sættes under EU-administration. Og Grækenland og andre lande med gæld skal kun have lov til at flage på halvt foran EU-bygninger for at afskrække. Det er EU-Kommissionens svar til den græske befolkning. Nu skal alle de nødvendige tiltag gennemføres, som fra BEGYNDELSEN var nødvendige for at få en fælles valuta som euroen til at 14

15 Morten Messerschmidt leverede i sin tale en bredside til rød bloks EU-politik, der er en trussel mod Danmarks selvstændighed. Nigel Farage: EU er antidemokratisk Af Karsten Holt Foto: Carsten Lundager fungere. For ti år siden turde man ikke fortælle europæerne om dem. For så havde de protesteret. Nu ser vi resultatet af en utopi, hvis gennemførelse forudsætter, at vidt forskellige lande som Grækenland og Tyskland er indrettet på samme måde, hvad angår skatter og arbejdsmarkedspolitik. Resultatet er rystende. Det truer hele verdensøkonomien!, sagde Morten Messerschmidt. Han sammenlignede Helle Thorning-Schmidts og rød bloks idé om mere EU med violinerne, der spillede på Titanic, mens skibet var ved at synke. Men jeg kan love jer, at det gærer og bobler i folkedybet i Europa. Noget af det mest opløftende ved at være medlem af EU-Parlamentet er at opleve mennesker fra andre europæiske lande, som deler vores bekymringer. Mennesker, hvis hjerter banker for deres fædrelande. Vi i Dansk Folkeparti står klippefast på vores EU-skeptiske linje. Det gælder i Folketinget, hvor de andre partier får kamp til stregen. Og det gælder i EU, hvor vi sammen med vore gode kolleger vil kæmpe videre. Never give in, sagde gamle Churchill. Lad os sige det samme. Aldrig give op. Altid fremad. For Danmark. Og for Dansk Folkeparti, afsluttede Morten Messerschmidt. Intet årsmøde uden gæstetaler. I år var gæstetaleren ingen mindre end den karismatiske formand for EFD-Gruppen (Europæisk Frihed og Demokrati) Nigel Farage, som ligeledes er formand for det britiske EU-modstander-parti UKIP (United Kingdom Independence Party). Nigel Farage indledte til salens udelte begejstring sin tale med at ønske tillykke med Danmarks nye statsminister Mrs. Kinnock og forklarede, hvordan Kinnock-familien oprindeligt var EUmodstandere. Men modstanden ophørte brat, da indtil flere familiemedlemmer selv havde opnået vellønnede positioner i EU-systemet. Så var det forbi med EUmodstanden. Nigel Farages mere seriøse anliggende var imidlertid, at EU ikke alene kan betegnes som udemokratisk, men som antidemokratisk og EU-nationalistisk : Lige fra begyndelsen var det meningen, at EU skulle være en stat. Det er derfor Unionen har et flag og en hymne. Nogle vil mene at det er udemokratisk og har brug for at blive genskabt. Den er udemokratisk. Den er anti-demokratisk. Den ignorerede resultaterne af folkeafstemningerne i Frankrig og i Holland. Den har tvunget lande som jeres og Irland til at foretage en ny afstemning. Det, vi er oppe imod, er en ny form for nationalisme; EU nationalisme, som intet kan holde tilbage fra at nå sine mål. Det kan ikke genskabes eller ændres. Det er nødt til at blive fjernet helt, sagde Nigel Farage. Nigel Farage er i EU-Parlamentet en af frontfigurerne for EU-modstanden, og hans parti, UKIP, ønsker at lade Storbritannien træde helt ud af EU. 15

16 Eu Dansk Folk EU-krav til kommende Af Karsten Holt Morten Messerschmidt takkede Nigel Farage for et interessant og vedkommende indlæg Flere beklagede under valgkampen, at EU ikke fyldte mere i medierne. Kritikken kom navnlig fra EU-fanatikerne i Europabevægelsen, men også Dansk Folkeparti forsøgte at sætte EU på den politiske dagsorden i valgkampen, fordi EU spiller en større og større rolle for de politiske manøvremuligheder i dansk politik. Blandt andet på et pressemøde med Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt få dage før folketingsvalget. Her lancerede Dansk Folkeparti tre klare krav, som i øvrigt kan findes på hjemmesiden Kravene er følgende: 1. Et opgør med EU-Parlamentets flyttecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg, som hvert år koster 1,5 milliarder kroner og udgør en unødvendig belastning af miljøet. 2. At grænsekontrollen ved den danske grænse bevares. Hvis Kommissionen siger nej, skal Danmark bringe sagen for EU-Domstolen. Såfremt denne afviser de danske ønsker, Grækenland bliver styret af trojka Han tilføjede, at både Danmark og Storbritannien kan prise sig lykkelige over, at de undgik euroen, men ingen af de to lande kan undgå følgerne af krisen, der nu er blevet global. Arkitekterne bag den fælles valuta kræver nu mere magt: De ønsker at gøre den Europæiske Union til en økonomisk gælds-union med fuld økonomisk styring, som hviler på vores uvalgte herrer i Bryssel og Frankfurt. Lad os se på hvad økonomisk styring i virkeligheden betyder. Grækenland bliver nu styret af en Trojka. Med ugentlige mellemrum lander der et fly i Athens lufthavn med en repræsentant fra EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og den Internationale Valutafund (IMF) ombord. Disse udenlandske deltidsdiktatorer fortæller så den græske premierminister, hvad man må og ikke må. Det land, som opfandt demokratiet, har nu forladt konceptet. Det er en total national ydmygelse, og for mig er det ikke spor underligt, at tusindvis af folk går på gaden og protesterer. Jeg frygter en revolution, hvis Grækenland ikke får lov til at forlade eurosamarbejdet og devaluere, så landet kan få styr på gælden. Euroen er en katastrofe, og vi må alle sørge for at tage del i at udbrede debatten, sagde Nigel Farage. Alligevel var der også optimisme at spore i Nigel Farages særdeles veloplagte tale, der tog årsmødesalen med storm. Blandt andet at nationalstaterne fortsat udgør rygraden i EU, og at disse stater netop skal være stolte af og dyrke deres forskelligartethed. Det er netop disse forskelle, der gør Europa stærkt, men som EU ønsker at erstatte med EU-nationalismen. Vi ønsker alle at leve i fred og fordragelighed med vores naboer. Et Europa bestående af handel og samarbejde er den model, vi skal forsvare. Jeg vil fortsætte mit samarbejde for en bedre fremtid sammen med jeres meget habile Morten Messerschmidt i vores EFD gruppe. I har nu en Kinnock (Helle Thorning Schmidts svigerfamilie) til at lede Danmark, men det vil ikke vare ved. Vi er fremtidens politikere. Nationalt demokrati vil blive genopbygget. Vi vil sejre, lød afskedssalutten fra Nigel Farage. Danskeres kan Af Karsten Holt Under valgkampen kom det frem, at kun 20 procent af danskerne fravælger EU-nummerplader til deres biler, og dermed mente flere tilhængere, at danskernes holdning til EU er blevet mere positiv. Men det sætter Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, et stort spørgsmålstegn ved. Det er naturligvis det skinbarlige vrøvl at slutte sig til noget som helst ud fra danskernes valg af nummerplader. For det første er det langt fra alle bilkøbere, der får oplyst, at de kan vælge en nummerplade uden EU-logo, for det andet er EU-nummerpladerne i modsætning til nummerplader uden EU-logo forsynet med en særlig 16

17 eparti lancerer tre klare den regering skal Danmark genforhandle Schengen-aftalen. 3. Ja til EU-rabat og nej til EU-skat. EU har på grund af et stigende behov for penge planer om at beskatte borgerne direkte. Dansk Folkeparti siger nej og ønsker tværtimod en rabat på Danmarks kontingentbetaling til EU på to milliarder kroner om året oprindeligt var VKO blevet enig om at kræve en rabat på én milliard kroner. Spørger man Morten Messerschmidt, hvordan det forholder sig med opfyldelsen af disse krav under en kommende rød regering, er der imidlertid ikke de store forhåbninger at spore. Vi ved at både Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre ikke kan få EU nok. Derfor må vi påregne en snarlig afstemning om i hvert fald retsforbeholdet, en tilbagerulning af grænsekontrollen, et ja til tyrkisk medlemskab af EU samt er farvel til kravet om en dansk rabat på medlemskontingentet. Samtidig støtter venstrefløjen tanken om EU-skatter i form af eksempelvis afgifter Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt satte i valgkampen fokus på EU og lancerede tre DF-krav til den danske EU-politik. på brændstof og energi. Endelig bakker venstrefløjen varmt op omkring den aktivistiske EU-Domstol og dermed de kræfter, som udhuler den danske suverænitet, siger Morten Messerschmidt. Han garanterer til gengæld, at Dansk Folkeparti står klippefast på sin EU-kritiske linje: Der bliver ikke ændret et komma i Dansk Folkepartis krav, blot fordi vi har fået en rød regering. Dansk Folkeparti er det eneste parti i Folketinget, der byder EU modstand, og det vil vi fortsætte med. EU befinder sig i en dyb krise, men er ude af stand til at levere de rigtige løsninger. EU-Kommissionens løsningsmodel hedder altid mere magt til EU, men hvis man ser på tilfældet Grækenland, opdager man hurtigt, at EU kun forværrer problemerne. Derfor hedder den eneste rigtige løsning mindre magt til EU, og det er noget af det, som skal sættes på den politiske dagsorden under det kommende danske EUformandskab, siger Morten Messerschmidt. kærlighed til EU ikke aflæses på nummerplader refleksstribe, der skal gøre det vanskeligere at forfalske nummerplader. Dansk Folkeparti krævede i sin tid, at der ikke måtte gøres forskel på de to nummerpladetyper, forklarer Morten Messerschmidt. Han tilføjer, at EU-nummerpladerne er en vigtig del af EU s symbolik på linje med det fælles flag, den fælles nationalhymne og valuta samt de åbne grænser. Derfor kører bilister i hele EU rundt og reklamerer for en stor dels vedkommende ufrivilligt for EU. EU-nummerplader skal signalere, at vi først og fremmest er borgere i EU og først derefter danskere, svenskere eller italienere. De er en vigtig del af den visuelle ensretning i Europa. Mange flere danskere ville formentligt fravælge EU-nummerpladerne, hvis de fik muligheden for at vælge, og hvis også de nationale nummerplader var blevet forsynet med refleksstribe. Samtidig fritager EU-logoet bilisterne for at køre med DK-skilt. Hvis den nationale nummerplade var blevet forsynet med Dannebrog og DK-tegn, ville flere vælge den, siger Morten Messerschmidt. De nye danske EU-nummerplader forsynet med refleksstribe. Smarte ser de ud, men ikke alle bilister gider være ufrivillige reklamesøjler for EU. Derfor vælger 20 procent nummerplader uden EU-logo. Men flere ville træffe dette valg med de rigtige informationer, og hvis de nationale nummerplader var forsynet med samme faciliteter, siger Morten Messerschmidt. 17

18 Ude i Danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk Dahl, Kristian Thulesen dfkrtd@ft.dk Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Kjærsgaard, Pia, fmd. dfpksekr@ft.dk Kronborg, Bente bente.kronborg@rksk.dk Skaarup, Peter, pol. nfmd dfpesk@ft.dk Thomsen, Steen dfstth@ft.dk Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk Blixt, Liselott dflibl@ft.dk Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk Christensen, René dfrech@ft.dk Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk Dencker, Mikkel dfjdoh@ft.dk Espersen, Søren dfsesp@ft.dk Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk Jørgensen, Morten Marinus dfmomj@ft.dk Kjærsgaard, Pia dfpksekrt@ft.dk Krarup, Marie dfmakr@ft.dk Langballe, Christian dfchla@ft.dk Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K. Fax: df@ft.dk DF-europaparlamentsmedlemmer Morten Messerschmidt, MEP Tlf.: morten.messerschmidt@europarl.europa.eu Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 15. årgang, nr. 5/2011. ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: René Teige I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Karsten Holt. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer 4. november 2011 Deadline for kalender o.l. er 10. oktober Layout & tryk: KLS Grafisk Hus Forsidefoto: Carsten Lundager Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. Klummen Ringen hænger i en tynd tråd Betalingsringen bliver et mareridt for bilister både københavnere og pendlere fra omegnskommuner. Og så kommer hovedstadens erhvervsdrivende til at sluge et voldsomt fald i omsætningen. En betalingsring omkring København var en af rød bloks helt uafvendelige krav i valgkampen. Det ville gavne trængselsproblemer, nedsætte forureningen og give Københavnere og pendlere bedre og billigere offentlig transport. Kravet blev fulgt op med forslag om, at næste by, der skulle rammes, var Århus. Og i Odense skulle miljøzonen udvides til at omfatte ældre personbiler. Jagten på privatbilismen gik så sandelig ind i valgkampen. Men nu viser det sig, at det kører i ring for Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti. Det bliver nemlig megadyrt at etablere elektronisk overvågning af biler på vej ud og ind af København. Miljøgevinsten bliver det også så som så med. Hovedparten af forureningen kommer nemlig fra den tunge færdsel, busser, lastbiler og varebiler. I stedet for at spare pct. af forureningen, sparer man nu kun 10 pct. Og så meldte omegnskommunernes borgmestre sig i debatten. De var ikke blevet spurgt om de konsekvenser, ekstra p-belastning ville have, og konsekvenserne af det lukkede København i øvrigt. Endvidere er der amagerkanerne, som ikke kan undgå at betale for at køre bil. De skal nemlig gennem København for at komme videre ud i verden. Og så er der hovedstadens erhvervsdrivende. De kommer til at miste for millioner af kroner i omsætning. Der er da ingen, der gider køre til København for at handle, endsige besøge forlystelser, når man først skal betale for at krydse betalingsringen to gange og derefter parkere for op mod 45 kr. i timen. Ved en Tivoli-tur kan blot de to nævnte udgiftsposter nemt løbe op i kroner. Ser man på de mange tusinde danskere, der hver dag pendler til jobbet i København eller fra København til en af omegnskommunerne er der udsigt til at blive straffet med en regning på kroner årligt. For dem, der har valgt at købe billig bolig i udkantsområderne og pendle til København, er det endnu værre. De er med problemerne på ejerboligmarkedet stavnsbundne til deres boliger og kan således ikke sælge og flytte, så de kan benytte sig af den forbedrede og billigere kollektive trafik som skulle kompensere bilister, der lod bilen stå Mon der efterhånden er nogen, der tror på det..? Jo, det kører rigtigt i ring for de røde! (læs mere på bagsiden) tei 18

19 Månedens DF er Navn: Alder: Status: Erhverv: Erik Sennenwaldt 68 år Gift med Lotte Pensionist, fritidslandmand og fisker Medlem af DF siden: Har været medlem af kommunalbestyrelsen i Sorø siden valget 2009 Af Helene Maccormac? Hvorfor blev du medlem af DF? Da Pia kom på banen med Dansk Folkeparti i 1995, vidste jeg med det samme, at hun var en politiker, man kunne stole på. Det, jeg faldt for hos Pia, var hendes ærlighed og evnen til at sige tingene, som de var. Den evne har Pia bevaret igennem alle årene. En fornuftig indstilling til udlændingeområdet og skattepolitikken. Derfor er jeg altså DF er.? Hvorfor valgte du at blive politiker? Jamen, jeg er ikke politiker. Jeg er bare et menneske, som interesserer mig for mine omgivelser, og som kæmper for de sager, der er fornuft i. Da jeg foreslog at rive en gammel skole ned frem for at bruge millioner på at renovere den, blev det stemt ned i kommunalbestyrelsen. Senere er borgmesteren selv kommet med det samme forslag, som nu er blevet vedtaget. Det er uærlig politik, synes jeg. Derfor vil jeg helst ikke kaldes politiker.? Som pensionist må du have masser af fritid. Hvad bruger du den på? Jeg har ingen fritid. Vores lille hobbylandbrug på 24 hektarer er økologisk drevet, og det giver mere end rigeligt af arbejde. Udover det har jeg købt en lille fiskekutter, som ligger nede i Korsør havn. Jeg tager ud og fiske så tit som muligt. Gerne hver dag, men i hvert fald 2-3 dage om ugen. Ja, lige nu har jeg så ikke tid. For der skal jo føres valgkamp for partiet. Så må jeg nøjes med at fiske stemmer.? Hvad er dine vigtigste egenskaber i dit arbejde i kommunalbestyrelsen? Jeg synes min bedste egenskab er, at jeg altid forsøger at se en sag fra begge sider. Jeg prøver at se det fornuftige i alle parters argumenter. Ud fra det drager jeg så mine beslutninger. Det er ikke altid, jeg bliver enig med folk, men jeg gør i hvert fald en indsats for at forstå de politikere, jeg sidder i kommunalbestyrelsen med.? Du lægger mark til et af de mere usædvanlige indlæg i valgkampen. Hvorfor? Jeg har stillet en af mine græsmarker til rådighed, så der kan blive stillet to kæmpe halmballer op og sat et gigantisk banner op med Pia Kjærsgaard. Banneret kan ses ude fra hovedvejen. Faktisk kan man slet ikke undgå at se Pias smilende ansigt, når man kommer kørende. Det har jeg det fint med, og det er altså et af mine bidrag til valgkampen i denne omgang. 19

20 Nyt fra Borgen Af René Teige glemte lige fagforeningerne Akademikernes Socialdemokrati Der er ikke meget arbejdererfaring i det gamle arbejderparti Socialdemokratiet. Som det nye Folketing er sammensat, er det snarere statskundskabsstudiet, der rykker. Det skriver Altinget, som har opgjort antallet af akademikere og giver følgende interessante meldinger. 35 af det nye folketings 179 medlemmer har påbegyndt eller afsluttet et studie i statskundskab. Der er tale om en stigende andel sammenlignet med valget i 2007, hvor kun 20 læste eller havde eksamen i statskundskab. Ser man på hele befolkningen, er andelen af ovennævnte akademikere blot 0,2 pct. Socialdemokratiet har flest. Her har 14 medlemmer eksamen eller er i gang med at læse til en Venstre har fire cand.scient.pol er, i den radikale gruppe gælder det syv af 17 medlemmer (hele 40 pct.). Tager man cand.polit erne med, er det ni af de radikales gruppe på 17, der har akademikerbaggrund. Dansk Folkeparti er det eneste parti, som ingen cand. scient.pol er har i sin nye folketingsgruppe. Jyllands Posten bragte lørdag den 24. september en artikel om partiernes brug af penge i valgkampen. Det har vist sig, at S, SF, radikale og Enhedslisten har brugt et rekordstort beløb. De fire partiers budgetter steg med cirka 20 mio. Enhedslistens valgbudget blev tredoblet fra 1 til 3 mio. kr., Radikale doblede sit budget fra 3,5 til 7 mio. kr., og SF øgede fra 8 til 20 mio. kr. Socialdemokratiet påstår, at partiet ikke har opgjort sit valgbudget, men udtalte til Jyllandsposten, at budgettet ventes at lande på cirka det dobbelte af budgettet fra 2007, der var på 20 mio. kr. Rød blok når med de øgede budgetter meget tæt på blå bloks budgetter, skriver Jyllands Posten Men avisens undersøgelse mangler mindst én væsentlig faktor: Hvor er de mange millioner kroner, som LO, FOA og 3F har pumpet i annoncekampagner til fordel for socialdemokratiet..? Her er tale om et meget stort tocifret beløb. Formentlig mellem 15 og 20 millioner kroner. Det tal ville være interessant at have med i Jyllands Postens regnestykke! Der er formentlig også rigtig mange medlemmer af nævnte faglige organisationer, som vil blive dybt rystede over, at de har været med til at betale så mange penge til Helle Thorning & Co. Man kan ikke finde beløbene på hverken Socialdemokratiets, LO 2, 3F s eller FOA s hjemmesider. Det er for usselt. Glad interview Radio Glad satte fokus på psykiatri i forbindelse med valget og besøgte i den anledning sundheds- og psykiatriordfører Liselott Blixt på hendes kontor i Provianthuset på Christiansborg. Og der blev gået til stålet fra start: Er psykisk handicappede et tabu-emne på Christiansborg, ville Radio Glads lyttere vide Liselott Blixt måtte svare ja til spørgsmålet men samtidig understrege, at berøringsangsten er på tilbagetog. - Det er DF meget imod, at fravælge enkelte grupper. Men sådan er det desværre. Selv vore store tv-stationer vælger at sende i mange timer fra Roskilde Festivalen. Sølund Festivalen, der hver år overværes af tusindvis af handicappede, bliver end ikke omtalt, sagde Liselott Blixt, som også kom ind på klageregler, boliger og jobmuligheder for handicappede. 20