Produktivitetskommissionsrapport nr. 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Produktivitetskommissionsrapport nr. 2"

Transkript

1

2 Produktivitetskommissionsrapport nr. 2

3 KAPITEL 1 OVERBLIK Velfungerende markeder Internationalisering Offentlig regulering Effekt på produktiviteten 17 DEL 1: KONKURRENCE KAPITEL 2 KONKURRENCE SOM DRIVKRAFT Forudsætninger for konkurrence Virksomhedsdynamik Innovation og effektivisering 24 KAPITEL 3 VIRKSOMHEDSDYNAMIK Betydning for produktivitetsvæksten Virksomhedernes produktivitet Effektiv fordeling af arbejdskraften Hvad er karakteristika for den produktive virksomhed? Vedvarende lav- og højproduktive virksomheder 38 KAPITEL 4 KONKURRENCEINTENSITETEN I DANMARK Markedsstudier af konkurrenceintensiteten Konkurrencekulturen Den danske konkurrencelovgivning har været mangelfuld Konkurrence og virksomhedsdynamik Priserne er relativt høje i Danmark Prisen i forhold til omkostningerne Koncentration 49 KAPITEL 5 KONKURRENCELOVEN OG -MYNDIGHEDERNE Den danske konkurrencelovgivning De institutionelle rammer Arbejdsmarkedsklausuler 58 Analyserapport 2 3

4 DEL 2: INTERNATIONALISERING KAPITEL 6 INTERNATIONALISERING OG PRODUKTIVITET Effekter af internationalisering Det europæiske produktivitetsefterslæb Danmark i den globale økonomi 65 KAPITEL 7 INTERNATIONAL HANDEL Danmarks udenrigshandel Handel og velstand International handel og produktivitet i virksomhederne Konkurrence og erhvervsstruktur International handel og arbejdsstyrkens sammensætning Barrierer for handel Eksportfremme Politikovervejelser 78 KAPITEL 8 HANDEL MED SERVICEYDELSER Hvad er handel med serviceydelser? Danmarks handel med serviceydelser Gevinster ved handel med serviceydelser Potentialet for handel med serviceydelser Barrierer for handel med serviceydelser 87 KAPITEL 9 INTERNATIONALE DIREKTE INVESTERINGER FDI og produktivitet Udadgående FDI Produktivitet og udenlandsk ejerskab Spredningseffekter Politik vedrørende FDI 96 KAPITEL 10 INTERNATIONAL MOBILITET AF PERSONER Udenlandsk arbejdskraft i Danmark Tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft til Danmark 101 Analyserapport 2 4

5 DEL 3: REGULERING KAPITEL 11 OFFENTLIG REGULERING Regulering i den danske servicesektor Produktivitetspotentiale 108 KAPITEL 12 DETAILBRANCHEN Detailbranchen i Danmark Produktivitetsudviklingen i detailbranchen Regulering i detailbranchen Planloven Formålet med planlovens detailhandelsbestemmelser Produktivitetseffekter af planloven Fremtidens detailhandel Betydningen af planlovens begrænsninger Apotekerbranchen 130 KAPITEL 13 NETVÆRKSSERVICE Netværksbrancherne Regulering og produktivitet Brancherne 137 KAPITEL 14 BYGGERI OG LANDTRANSPORT Landtransport Bygge- og anlægsbranchen 146 LITTERATURLISTE 155 Analyserapport 2 5

6 Analyserapport 2 6

7 Denne rapport er en revideret udgave af den Analyserapport 2 med samme titel, som Produktivitetskommissionen første gang offentliggjorde den 30. maj I forhold til den oprindelige udgave er der alene foretaget rettelser og ændringer i teksten vedrørende jernbanedrift og postvæsen i kapitel 13 samt enkelte konsekvensrettelser i kapitel 1 og 11. Analyserapport 2 7

8 Analyserapport 2 8

9 I april udgav Produktivitetskommissionen sin første analyserapport Danmarks Produktivitet hvor er problemerne? Der konkluderede vi, at Danmark har et produktivitetsproblem, og at det især findes i servicesektoren. Vi pegede desuden på nogle relevante indsatsområder i arbejdet med at løse problemet. I Konkurrence, internationalisering og regulering går Kommissionen i dybden med nogle væsentlige drivkræfter for vækst i produktiviteten. Rapporten indeholder desuden Kommissionens første konkrete anbefalinger. Konkurrence, internationalisering og regulering består af tre sammenhængende dele, der dog kan læses hver for sig. I første del illustrerer vi, hvor vigtig konkurrence og dynamik er for produktivitetsudviklingen. I anden del følger vi op med en analyse af, hvordan Danmark kan drage nytte af øget internationalisering. Den offentlige regulering har stor betydning for konkurrencesituationen og for Danmarks stilling i en stadig mere internationaliseret verden. Rapportens tredje del fokuserer derfor på, om det er muligt at regulere på en måde, der i højere grad end i dag fremmer konkurrence og internationalisering. Danmark klarer sig på mange områder ikke dårligt sammenlignet med landene omkring os. Alligevel er der en del steder, hvor vi kan gøre det bedre. Der er nogle områder, hvor vi i dag har indrettet vores lovgivning på en unødigt restriktiv måde, der begrænser mulighederne for at udvikle vores velstand og velfærd. De tiltag, som Produktivitetskommissionen lægger op til i denne rapport, vil ikke radikalt ændre det Danmark, som vi kender. Men de vil medvirke til, at vi får lettere ved at følge med velstandsudviklingen i landene omkring os. En vigtig pointe i rapporten er, at konkurrence og internationalisering afhænger af mange forhold, som hver især kan synes ubetydelige, men som tilsammen har stor betydning. De konkrete anbefalinger til at fremme konkurrence og internationalisering, som Kommissionen kommer med i denne rapport, er derfor på ingen måde udtømmende. Anbefalingerne i rapporten har alle til formål at styrke produktivitetsudviklingen i den private sektor. I juni følger Produktivitetskommissionen op med en rapport med anbefalinger til, hvordan vi kan fremme produktiviteten i den offentlige sektor. Og efter sommerferien vil Kommissionen bl.a. give hele vidensområdet et eftersyn. Det gælder fx uddannelse samt forskning, udvikling og innovation, der også er afgørende drivkræfter for produktivitetsudviklingen. God læselyst! Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Analyserapport 2 9

10 Analyserapport 2 10

11 Pct. Produktivitetskommissionen viser i sin første analyserapport, at produktiviteten i de danske serviceerhverv gennem en årrække har udviklet sig svagt. Som vist i figur 1 gælder det især i de brancher, der er rettet mod hjemmemarkedet, mens de brancher, der er udsat for international konkurrence, har klaret sig bedre. Denne anden analyserapport peger på, at internationalisering og velfungerende markeder for varer og serviceydelser er vigtige drivkræfter for produktivitetsudviklingen. Manglende international konkurrenceudsættelse kan sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering have medvirket til den svage produktivitetsudvikling i en række servicebrancher. Rapportens hovedkonklusioner er samlet i boks 1. For et styrke produktiviteten kommer Produktivitetskommissionen med en række anbefalinger, der kan fremme konkurrence og internationalisering. De er samlet i boksen Anbefalinger. Det vurderes, at anbefalingerne har et potentiale til at løfte BNP med mindst 10 mia. kr. frem mod 2020 gennem øget produktivitet. De 10 mia. kr. er ikke et engangsbeløb, men det beløb, som BNP hvert år vil være højere, hvis rapportens anbefalinger gennemføres. Dette skøn er behæftet med stor usikkerhed, men det må anses for at være konservativt. Den faktiske effekt kan meget vel være betydeligt større. FIGUR 1: PRODUKTIVITETSVÆKST I SERVICEERHVERVENE ,0 2,0 1,0 0,0 Service, internationaliseret Service, hjemmemarked -1,0 Note: Gennemsnitlig årlig realvækst i timeproduktiviteten. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Analyserapport 2 11

12 Anbefalingerne i denne rapport tager udgangspunkt i følgende forhold: Danmarks dårlige produktivitetsudvikling afspejler især en svag udvikling i de hjemmemarkedsorienterede servicebrancher. Konkurrence og internationalisering er blandt de vigtigste drivkræfter for vækst i produktiviteten i den private sektor. Velfungerende markeder, hvor virksomhederne konkurrerer om kunderne på lige vilkår, tilskynder virksomhederne til at være innovative og effektive og gør det muligt for de dygtigste virksomheder at vokse på bekostning af de mindre dygtige. Internationalisering styrker konkurrenceintensiteten, fremmer overførsel af viden mellem lande, øger potentialet for stordriftsfordele og gør det muligt for de enkelte lande at specialisere sig i at producere det, de er bedst til. Udformningen af den offentlige regulering har en betydelig indflydelse på produktiviteten via dens effekt på virksomhedernes omkostninger og konkurrenceintensiteten. Produktivitetskommissionen ser en række muligheder for fra politisk side at fremme konkurrence og internationalisering samt forbedre erhvervsreguleringen i Danmark. Produktivitetskommissionen vurderer, at anbefalingerne i denne rapport har et potentiale til at øge værdien af Danmarks samlede produktion med mindst 10 mia. kr. om året gennem øget produktivitet. Analyserapport 2 12

13 Til at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre regulering anbefaler Produktivitetskommissionen, at: Den danske konkurrencelov bringes på niveau med bedste praksis blandt EUlandene på de områder, hvor det ikke er tilfældet i dag. Der nedsættes et udvalg, der skal udarbejde forslag til styrkede institutionelle rammer for konkurrence- og forbrugermyndighederne med henblik på at øge myndighedernes gennemslagskraft og uafhængighed. Lovgivningen om arbejdsmarkedsklausuler (fx konkurrence-, kunde- og jobklausuler) skærpes, således at virksomhedernes mulighed for brug af sådanne klausuler begrænses væsentligt. Nationale produktstandarder så vidt muligt erstattes af internationale standarder. Danmark i EU-regi arbejder for, at importkvoter og toldsatser på import fra ikke-eulande fjernes. Danmark i EU-regi arbejder for, at servicedirektivet implementeres bedre på tværs af EU. Der nedsættes et udvalg, der skal fremlægge forslag til en mere effektiv organisering og koordinering af den samlede danske eksportfremmeindsats. Den branchespecifikke erhvervsregulering gennemgås systematisk for at vurdere, om den unødigt hæmmer produktiviteten og unødigt afviger fra den regulering, der eksisterer hos vores vigtigste handelspartnere. I den forbindelse anbefales bl.a., at: Ejerskabsrestriktioner i videst muligt omfang fjernes. Planlovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker lempes væsentligt. Apotekerloven liberaliseres. Reguleringen af netværksservicebrancherne ændres for at sikre en mere effektiv konkurrence. Regulering, der bl.a. forhindrer udnyttelse af stordriftsfordele inden for landtransport og transportrelaterede aktiviteter, lempes under hensyntagen til arbejdsmiljø og sikkerhed. Behandlingen af byggesager strømlines, og lovgivningen for autorisationer på el-, vvs- og kloakområdet moderniseres. Analyserapport 2 13

14 Velfungerende markeder er hoveddrivkraften bag et dynamisk erhvervsliv. I et velfungerende marked tilskynder konkurrence virksomhederne til hele tiden at forbedre sig. Alternativet er at blive udkonkurreret. De virksomheder, der ikke er produktive nok, vil ikke kunne klare sig i konkurrencen. Det fører til, at de taber markedsandele og til sidst må lukke. Dermed kan arbejdskraften og kapitalen anvendes mere produktivt af andre virksomheder. Produktivitetsvæksten i økonomien kommer ad to kanaler. En del kommer fra, at de eksisterende virksomheder bliver mere produktive. En anden og betydelig del af væksten skyldes, at produktionsressourcerne flytter fra lav- til højproduktive virksomheder. Det kan ske gennem forskydninger af markedsandele på tværs af eksisterende virksomheder, men også ved, at nogle virksomheder lukker, mens andre opstår. Denne form for vækst betegnes i rapporten som virksomhedsdynamik. I industrien og de servicebrancher, der er udsat for international konkurrence, er der et betydeligt bidrag til produktivitetsudviklingen fra både intern vækst i virksomhederne og fra virksomhedsdynamik. Som det fremgår af figur 2, er den interne vækst i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv imidlertid negativ, mens bidraget fra virksomhedsdynamikken er meget beskedent. Det tyder på, at markedskræfterne ikke i tilstrækkelig grad har tilskyndet virksomhederne til at effektivisere og være innovative, og at konkurrencen ikke har været stærk nok til at sikre, at de mest produktive virksomheder vinder frem. Et velfungerende marked er karakteriseret ved, at der er tilstrækkeligt mange virksomheder til, at en enkelt virksomhed ikke har en monopollignende stilling. Det er samtidig vigtigt, at markedet er åbent for, at nye virksomheder kan etablere sig. Tilstedeværelsen af mange virksomheder er ikke i sig selv en garanti for, at konkurrencen på et marked er effektiv. Virksomhederne kan eksempelvis være tilbageholdende med at konkurrere om kunderne, hvis de i højere grad ser sig selv som kollegaer end som konkurrenter. I nogle tilfælde går virksomheder i en branche ligefrem sammen og danner et kartel. Et kartel er en gruppe af virksomheder, der fx aftaler hvilke priser, de vil tage over for kunderne, eller hvordan de vil dele markedet mellem sig. Karteller sætter derfor konkurrencen ud af kraft. Det er ulovligt af indgå et kartel. Det fremgår af konkurrenceloven. En effektiv konkurrencelov er således afgørende for at opretholde velfungerende markeder. Konkurrencelovgivningen i Danmark var igennem mange år betydeligt mere lempelig end i andre vestlige lande, men gennem de senere år er den blevet strammet og er nu på niveau med bedste praksis på de fleste men ikke alle punkter. Produktivitetskommissionen anbefaler, at der tages yderligere skridt til at bringe konkurrenceloven i overensstemmelse med den bedste internationale praksis på området. Desuden bør virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsklausuler, der svækker arbejdskraftens mulighed for at skifte mellem virksomheder, begrænses. Analyserapport 2 14

15 Pct. FIGUR 2: VÆKST OG VIRKSOMHEDSDYNAMIK ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5 Samlet Industri Service, international Intern vækst Dynamik I alt Service, hjemmemarked Note: Den gennemsnitlige reale vækst i værditilvæksten per beskæftiget er her opdelt i to dele: i) intern vækst, der er produktivitetsvækst inden for virksomheden, og ii) virksomhedsdynamik, der er den produktivitetsvækst som følger af, at ressourcerne flytter mellem lav- og højproduktive virksomheder. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata og OECD (STAN). Se kapitel 3 for en beskrivelse af data. Mens de fleste typer af varer i stort omfang handles på tværs af grænser, er mange serviceerhverv ikke udsat for international konkurrence. Det betyder, at antallet af konkurrerende virksomheder som udgangspunkt vil være lavere, ikke mindst i et lille land som Danmark. Handel med udlandet har således et potentiale til at styrke konkurrencen på det danske marked. Internationalisering styrker ikke kun produktiviteten gennem øget konkurrence. Det stigende samkvem mellem lande medvirker også til, at danske virksomheder hurtigere kan drage nytte af den viden, der skabes uden for landets grænser. Desuden muliggør internationalisering, at virksomhederne kan betjene flere markeder og dermed lettere opnå stordriftsfordele. Det muliggør, at produktionen i de enkelte lande kan specialiseres i det, som de har særlige forudsætninger for at producere, fx på baggrund af erfaringer eller adgang til råvarer. Rapporten behandler tre aspekter af internationalisering. Ud over handel med varer og serviceydelser drejer det sig om internationale direkte investeringer, FDI 1, og international mobilitet af arbejdskraft. Det er vanskeligt entydigt at afgøre, om Danmark er for lidt internationaliseret. Der er dog indikationer på, at omfanget af vores handel med udlandet ikke er imponerende sammenlignet med andre små lande, både når der ses på varer og serviceydelser. Ligeledes er andelen af udenlandske vidensarbejdere i hovedstadsregionen mindre end i tilsvarende regioner i en række andre lande. 1 Foreign Direct Investment. Analyserapport 2 15

16 Det afgørende er imidlertid, at uanset udgangspunktet så vil mere internationalisering være gavnligt. I den forbindelse er der en række politikhåndtag, der kan skrues på. Det drejer sig fx om importkvoter og toldsatser for handel med varer eller ikke-toldmæssige barrierer som forskelle i produktstandarder på tværs af lande. Mens der ingen toldbarrierer er for handel på tværs af EU-landene, kan Danmark i EU-regi med fordel arbejde for, at reglerne for handel med lande uden for EU liberaliseres. Derudover kan de ikke-toldmæssige barrierer reduceres yderligere, både inden for og uden for EU. Generelt er barriererne for handel med varer dog reduceret betydeligt i de seneste årtier. Til gengæld er der givetvis et stort potentiale for at reducere barriererne for handel med serviceydelser. Her spiller offentlig regulering en væsentlig rolle. Offentlig regulering dækker over en lang række branchespecifikke regler. En del af disse regler gør det mindre attraktivt for udenlandske virksomheder at afsætte deres serviceydelser på det danske marked, eksempelvis som følge af krav om særligt danske autorisationer. Ud over det samlede omfang af regulering spiller forskelligheden i regulering på tværs af lande en rolle for omfanget af handel med serviceydelser og FDI. For et lille land er det vigtigt, at reguleringen ikke i unødig grad adskiller sig fra vores nabolande og dermed gør det uinteressant for udenlandske leverandører at betjene det danske marked. Offentlig regulering har potentielt stor betydning for konkurrence og virksomhedsdynamik. Eksempelvis er der 115 lovregulerede erhverv i Danmark. For at kunne arbejde inden for et lovreguleret erhverv kræves der en autorisation eller en lignende offentlig godkendelse. Dette er ofte indført af hensyn til forbrugerbeskyttelse eller af hensyn til sikkerhed og miljø. Autorisationskrav kan derfor være velbegrundede, men det er vigtigt, at de ikke er unødigt restriktive, da de medvirker til at skærme de eksisterende virksomheder fra konkurrence fra nye aktører. Regulering kan desuden drive virksomhedernes omkostninger i vejret ved at stille krav til, hvordan produktionen skal tilrettelægges. Eksempelvis er der regler for hvor store lastbiler, der må køre på vejene. Disse regler kan være gavnlige for trafiksikkerheden, men omkostningen er, at de hindrer virksomhederne i at anvende de mest effektive lastbiler. Ligeledes forhindrer planlovens maksimumgrænser for butiksstørrelser, at de mest produktive butikstyper udbredes, og at de potentielt mest attraktive grunde anvendes til butiksformål. Det har ofte været påpeget, at USA har været bedre til at udnytte de muligheder, der ligger i anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi ikke mindst i serviceerhvervene. Det er samtidig en mulig forklaring på, at produktiviteten i serviceerhvervene siden midten af 1990 erne, hvor udbredelsen af it for alvor tog fart, har været betydeligt kraftigere i USA end i Europa. En række studier har peget på, at en uhensigtsmæssigt restriktiv regulering har ført til, at de europæiske virksomheder ikke i samme omfang som de amerikanske har formået at omsætte udbredelsen af it til højere produktivitet. 2 Danmark har i lighed med andre europæiske lande lempet reguleringen siden midten af 1990 erne. Det har øget potentialet for velfungerende markeder. Der er imidlertid stadig en omfattende regulering inden for en række brancher, som enten øger virksomhedernes omkostninger eller svækker konkurrencen i branchen. Produktivitetskommissionen kommer på den baggrund med en række forslag til at forbedre eller fjerne den eksisterende regulering. 2 Se eksempelvis Arnold m.fl. (2008). Analyserapport 2 16

17 Produktivitetskommissionens forslag i denne rapport har til formål at øge produktiviteten i den private sektor i Danmark. Det er i sidste ende til gavn for os alle. Hvis virksomhederne bliver mere produktive, eller hvis de produktive virksomheder kan vokse sig større, vil det give sig udslag i en højere levestandard. Fremgang i produktiviteten er hovedårsagen til, at danskerne er blevet mere velstående for hver generation, ligesom forskelle i produktivitet på tværs af lande er langt den vigtigste årsag til de store forskelle i levestandard på tværs af kloden. Hvis Produktivitetskommissionens forslag gennemføres, vil det højne produktiviteten i Danmark. Beregninger viser, at en mere hensigtsmæssig regulering over en årrække kan øge produktiviteten med 1-2 mia. kr. inden for dagligvarehandlen og i størrelsesordenen 2 mia. kr. i netværksservice, der inkluderer brancher som telekommunikation, posttjenester, bus- og taxikørsel, jernbanetransport og luftfart. 3 Selv om dagligvarehandel og netværksservice er vigtige brancher, udgør de en begrænset del af økonomien. Det samlede potentiale ved en bedre offentlig regulering er derfor betydeligt større. Højere produktivitet i en bestemt branche vil desuden sprede sig til andre brancher. Det skyldes, at de ydelser, der produceres i eksempelvis servicesektoren, ofte efterspørges af virksomheder i andre brancher. Det er vanskeligt at forudsige størrelsen af de effekter, der vil komme af øget internationalisering, eksempelvis via tilegnelse af viden fra udlandet eller bedre udnyttelse af stordriftsfordele. Produktivitetskommissionen vurderer imidlertid på baggrund af en række danske og internationale studier, at der er et betydeligt potentiale. Desuden er der et potentiale i at styrke konkurrenceloven yderligere. Danmarks produktivitetsproblem er koncentreret i de private serviceerhverv. Hvis vi alene betragter de servicebrancher, hvor vi klarer os dårligere end et gennemsnit af Holland, Sverige og Tyskland, så kan man spørge, hvad der ville være sket, hvis produktiviteten i disse brancher havde udviklet sig ligesom gennemsnittet i disse lande. Svaret er, at Danmarks samlede BNP ville have været 200 mia. kr. højere for en uændret arbejdsindsats. 4 Det svarer til omtrent kr. pr. dansker. Tallet ville have været endnu større, hvis Danmark havde lukket hele produktivitetsefterslæbet i alle brancher i dansk økonomi. Produktivitetskommissionen vurderede dog i efteråret 2012, at Danmark kun kan gøre sig håb om at lukke en del af det samlede danske produktivitetsefterslæb. Efter Kommissionens vurdering er den højest opnåelige stigning i den årlige produktivitetsvækst over en tiårs periode 0,4-0,9 procentpoint, hvor det mest realistiske skøn er omkring 0,4 procentpoint. 5 Hvis overgrænsen er en vækstacceleration på 0,4 procentpoint årligt, er det bedste, som vi kan håbe på, at BNP som følge af Kommissionens forslag om 10 år vil være ca. 4 pct. højere, end hvis produktiviteten havde fortsat sin normale udvikling. Det svarer til omtrent 80 mia. kr. Denne rapport indeholder kun et udsnit af den samlede liste over anbefalinger, som Produktivitetskommissionen vil fremlægge i løbet af Anbefalingerne er derfor heller ikke tilstrækkelige til at indfri hele det samlede potentiale på 80 mia. kr. Vurderingen er imidlertid, at en effekt i størrelsesordenen mindst 10 mia. kr. ved en gennemførelse af rapportens anbefalinger absolut er inden for rækkevidde set over en kortere årrække. De 10 mia. kr. er vel 3 Se Copenhagen Economics (2013d) og (2013c) samt metodebeskrivelserne i boks 24 og 27 af denne rapport. 4 Se Copenhagen Economics (2013b). 5 Se Dalgaard (2012). Analyserapport 2 17

18 at mærke ikke et engangsbeløb. Det er derimod det beløb, som BNP hvert år vil være højere. Produktivitetskommissionen skal færdiggøre sit arbejde med udgangen af 2013 og vil løbende udgive rapporter. I Analyserapport 3 fremlægger Produktivitetskommissionen ny viden om produktivitet, effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor, samt en række anbefalinger på området. Analyserapport 3 bliver ledsaget af et inspirationskatalog, der giver konkrete eksempler på arbejdet med produktivitet i forskellige offentlige institutioner. Efter sommerferien vil Produktivitetskommissionen give hele vidensområdet et eftersyn. Det gælder fx uddannelse samt forskning og innovation. Kommissionen vil efter sommerferien også arbejde videre med emner som infrastruktur, it, arbejdsmarked og skat. Følg med på Her kan vores kommissorium og debatpublikationen Det handler om velstand og velfærd læses. Analyserapport 2 18

19 Analyserapport 2 19

20 Analyserapport 2 20

21 Et samfunds produktivitet kan stige på to måder. Det kan ske ved, at de enkelte virksomheder bliver mere produktive, fx gennem udvikling af nye produkter og effektiviseringer af arbejdsgangene. Det kan også ske ved, at de mest produktive virksomheder vokser og erobrer markedsandele fra mindre produktive virksomheder. På den måde sikres det, at samfundets ressourcer anvendes bedst muligt. Boks 3 sammenfatter de vigtigste konklusioner om konkurrence som drivkraft. Konkurrence er en fundamental drivkraft for produktivitetsvækst. Høj konkurrenceintensitet er særligt vigtig for lande som Danmark, der er forholdsvis tæt på de produktivitetsmæssigt førende lande. Konkurrence tilskynder virksomhederne til at gennemføre innovationer og effektiviseringer, og den fremmer virksomhedsdynamik, hvor de bedste virksomheder vokser sig store, og de dårligste bliver udkonkurrereret. Konkurrencen på et marked afhænger bl.a. af den offentlige regulering, adgangen for nye virksomheder ikke mindst udenlandske og af en effektiv konkurrencelov, der afskrækker konkurrencehæmmende adfærd. Den første kilde til vækst i produktiviteten udvikling af nye produkter og effektiviseringer af arbejdsgange vil i det følgende blive betegnet som innovation og effektivisering. Det er noget, der sker inden for virksomheden. Den anden kilde at de mest produktive vokser og erobrer markedsandele fra mindre produktive virksomheder bliver betegnet som virksomhedsdynamik. Det er noget, der sker mellem virksomheder. For at styrke produktiviteten er det væsentligt at fremme begge kilder. I praksis er begge dele påvirket af mange af de samme faktorer, der kan opsummeres som konkurrenceintensitet. Det er illustreret i figur 3. Hensigten med del 1 af denne rapport er at analysere virksomhedsdynamikken og vurdere konkurrenceintensiteten i Danmark og komme med anbefalinger til forbedring heraf. Udgangspunktet er Produktivitetskommissionen (2013), der viste, at efterslæbet i produktiviteten er størst i de dele af økonomien, der er særligt orienteret mod hjemmemarkedet. Dette kapitel gennemgår, hvordan konkurrence fremmer produktivitetsudviklingen. 6 6 Produktivitetskommissionen inviterede i efteråret 2012 en række erhvervs- og arbejdsmarkedsorganisationer til at give deres bud på, hvad der kan gøres for at afhjælpe det danske produktivitetsproblem. Her pegede flere på øget konkurrence som et middel til at hæve produktiviteten. Se indspil og forslag på Kommissionens hjemmeside. Se også Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens publikationer, IMF (2012), OECD (2012), DØRS (2010), Andersen og Spange (2012) m.fl. Analyserapport 2 21

22 FIGUR 3: KONKURRENCE SKABER PRODUKTIVITETSVÆKST Konkurrenceintensitet afhænger bl.a. af: Virksomhedsdynamik Konkurrencelovgivning Erhvervsregulering Arbejdsmarkedets fleksibilitet Kapitalmarkedets effektivitet Adgang for nye virksomheder Adgang for udenlandske virksomheder Innovation og effektivisering Produktivitetsvækst Konkurrence er en fundamental drivkraft for produktivitetsudviklingen. 7 Mere produktive virksomheder kan sælge varer af bedre kvalitet, og de kan sælge dem billigere end mindre produktive virksomheder. Det giver dem mulighed for at erobre markedsandele fra konkurrenterne, og derfor vil virksomheder stræbe efter at være produktive. Men det sker kun, hvis virksomhederne har mulighed for at konkurrere om kunderne og tilskyndelse til at gøre det. For at kunne erobre markedsandele fra konkurrenterne skal en produktiv virksomhed først og fremmest være i stand til at udvide produktionen. Regulering, der forhindrer en udvidelse, kan derfor hæmme konkurrenceintensiteten og derved hæmme samfundets produktivitet. Der behøver ikke nødvendigvis være tale om et egentligt forbud mod fx at åbne en ny fabrik eller butik. En langsommelig sagsbehandling kan også gøre en udvidelse mindre attraktiv. En udvidelse kræver også, at virksomheden kan skaffe den fornødne arbejdskraft og kapital. Derfor er det vigtigt, at ineffektive virksomheder, der taber markedsandele, hurtigt kan skaffe sig af med overflødig arbejdskraft og kapital, så de mere effektive virksomheder kan opsuge ressourcerne og vokse. Konkurrenceintensitet er derfor afhængig af et fleksibelt arbejdsmarked og en velfungerende finansiel sektor. Endelig er det vigtigt at sikre mulige nye konkurrenter let adgang til markedet både nystartede danske virksomheder og virksomheder fra udlandet. Ikke mindst fordi de mest vidtgående innovationer ofte kommer fra iværksætterne eller fra udenlandske selskaber. Regulering eller andre barrierer, der begrænser opstart af virksomhed eller internationalisering af en branche, kan være ødelæggende for konkurrenceintensiteten. Det er også væsentligt at sikre, at danske virksomheder har adgang til eksportmarkederne, hvor de møder konkurrence fra udenlandske selskaber og indsamler viden og inspiration til at øge produktiviteten. Det vil medvirke til at styrke virksomhedsdynamikken i Danmark. Gunstige muligheder for at starte virksomhed eller udvide en eksisterende virksomhed er dog ikke nok til at sikre en sund konkurrenceintensitet. Tilskyndelsen til at konkurrere om kunder og markedsandele skal også være til stede. Det er ikke naturgivent, at virksomhederne konkurrerer med hinanden. Det kan fx være fordelagtigt for virksomhederne at aftale at dele markedet imellem sig. Sker det, behøver de ikke frygte at tabe markedsandele. De kan i fællesskab sætte prisen, som de vil, og derved opnå et ekstraordinært stort overskud 7 Se Syverson (2011) for en gennemgang af konkurrence som drivkraft for produktivitet. Analyserapport 2 22

23 på forbrugernes bekostning. Det var den effekt, der allerede i 1800-tallet fik økonomer til at anbefale konkurrencelovgivning. 8 Konkurrencelovgivning forbyder bl.a. karteldannelse og anden konkurrencebegrænsende adfærd blandt virksomhederne. Konkurrenceloven forhindrer også, at virksomheder fusionerer, hvis det er til skade for konkurrencen. Virksomhedsdynamik eller kreativ destruktion er en af hjørnestenene i en sund markedsøkonomi. Begrebet dækker over, at øget produktivitet og økonomiske fremskridt i et samfund sker i en proces, hvor nogle virksomheder erstatter andre, fordi de er dygtigere. Virksomhedsdynamik er lige så vigtigt i dag, hvor producenter af digitalkameraer fx har udkonkurreret producenter af gammeldags fotofilm, som for 100 år siden, hvor producenter af hestevogne blev udkonkurreret af bilproducenter. På kort sigt er der nogle, der vinder, og nogle der taber. Men set i det lange perspektiv er kreativ destruktion en gevinst for samfundet som helhed. Virksomhedsdynamik kommer fra tre kanaler. Det er illustreret i figur 4. Den første er, når nye produktive virksomheder træder ind på markedet. Den anden er, når lavproduktive virksomheder udkonkurreres og må forlade markedet. Og den sidste er, når de mere produktive virksomheder vinder markedsandele fra de mindre produktive på markedet. Som det uddybes i kapitel 3, der analyserer virksomhedsdynamikken i Danmark, så ville den danske produktivitetsvækst i kun have været halvt så stor, hvis der ikke havde været denne løbende omfordeling af ressourcer. FIGUR 4: VIRKSOMHEDSDYNAMIK Opstart af nye virksomheder Konkurrenceintensitet Ophør af virksomheder Virksomhedsdynamik Skift i markedsandele 8 Konkurrencelovgivning kan føres helt tilbage til Romerriget, se Wilberforce m.fl. (1966), men de første egentlige konkurrencelove blev indført i USA omkring år Eksempler er the Sherman Act 1890, the Clayton Act 1914 og the Federal Trade Commission Act Analyserapport 2 23

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Konkurrence, internationalisering og regulering For at styrke Danmarks produktivitet gennem konkurrence, internationalisering og bedre

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

KONKURRENCE, INTERNATIONALISERING OG REGULERING

KONKURRENCE, INTERNATIONALISERING OG REGULERING KONKURRENCE, INTERNATIONALISERING OG REGULERING OM DENNE FOLDER // Denne folder giver en kort version af Produktivitetkommissionens anden analyserapport. Den helt korte version er: Ryd op i unødig regulering

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Producentprisindeks for varer og tjenester

Producentprisindeks for varer og tjenester Udvidelseaftjenesteprisindekset Nye deflatorer L68 Fast ejendom Producentprisindeks for varer og tjenester A Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Fremstillingsvirksomhed D El-, gas-,

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14.

Produktivitetsudviklingen i danske brancher. Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. Produktivitetsudviklingen i danske brancher Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen CEPOS vækstkonference, 14. december 2012 Nyt arbejdstidsregnskab fra Danmarks Statistik Danmarks

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Konkurrence og produktivitet

Konkurrence og produktivitet Den 9. januar 2013 Konkurrence og produktivitet Når der skal findes forklaringer på en svag produktivitet er manglende konkurrence blandt de oplagte kandidater. Der er ikke nogen entydig sammenhæng mellem

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1

Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Danmarks produktivitet hvor er problemerne? analyserapport 1 Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor

Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Baggrundsnotat om produktivitet i den offentlige sektor Måling af produktivitet i den offentlige sektor I Nationalregnskabet er produktivitetsstigningen i den offentlige produktion definitorisk sat lig

Læs mere

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen

Dansk Facilities Management netværk. Renholdsworkshop 28. november 2006. HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen Dansk Facilities Management netværk Renholdsworkshop 28. november 2006 HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen 1 HTS A - historisk i korte træk 1917 - dannelsen af Sammenslutningen af Havne- og Købmandsorganisation

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk Oplag:

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

det handler om Velstand og velfærd slutrapport

det handler om Velstand og velfærd slutrapport det handler om Velstand og velfærd OVERBLIK OVER slutrapport Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Tlf.: 5077 5680 E-mail: post@produktivitetskommissionen.dk www.produktivitetskommissionen.dk

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Vækst og produktivitet i Danmark

Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark Vækst og produktivitet i Danmark KL, marts 2015 Billedet på forsiden er fra Colourbox 3 Indholdsfortegnelse 5 INDLEDNING 6 SAMMENFATNING 6 Forskelle mellem landsdelene

Læs mere

Analyse 29. juni 2015

Analyse 29. juni 2015 Analyse 29. juni 2015 Regeringsgrundlaget og Produktivitetskommissionens forslag vedr. konkurrence, infrastruktur og regulering Af Jens Hauch og Nicolai Kaarsen En af målsætningerne i Regeringsgrundlaget

Læs mere

AE s indspil til produktivitetskommissionen

AE s indspil til produktivitetskommissionen AE s indspil til produktivitetskommissionen 1. Investeringer formentlig også medvirkende til produktivitetsnedgearing Helt overordnet er der ikke enighed om udviklingen i de underliggende produktivitetsdrivere.

Læs mere

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor

Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor Mia. kr. Stor gevinst ved flere højtuddannede til den private sektor CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder

Den Europæiske Patentdomstol. Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder Den Europæiske Patentdomstol Fordele og ulemper for ingeniørvirksomheder April 2014 Den Europæiske Patentdomstol Resume Som optakt til afstemningen om den fælles patentdomstol har Ingeniørforeningen i

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

Produktivitet i byggeriet

Produktivitet i byggeriet Januar 2014 Indledning Produktivitetskommissionen vurderer, at manglende international konkurrenceudsættelse sammen med en uhensigtsmæssig udformning af den offentlige regulering kan have medvirket til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Veje til højere dansk produktivitetsvækst

Veje til højere dansk produktivitetsvækst Veje til højere dansk produktivitetsvækst En af forudsætningerne for, at Danmark kan klare sig godt i den globale konkurrence er, at danske virksomheder anvender sit udstyr og medarbejdernes kvalifikationer

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Videnservice erhvervslivets vækstdriver

Videnservice erhvervslivets vækstdriver erhvervslivets vækstdriver RESUME er en branche, der er svær at definere. Den består af en række erhverv, der alle har det til fælles, at de ikke sælger en fysisk vare, men derimod immaterielle ydelser.

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Danske virksomheders kreditværdighed

Danske virksomheders kreditværdighed 2014 Danske virksomheders kreditværdighed Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk, Website: www.bisnode.com

Læs mere

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Indhold 1. Indledning 4 2. Danmarks vækstudfordring 5 3. Innovationsfondens rolle 15 4. Bilag Interventionslogik og effektkæder

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Uddannelse og innovation

Uddannelse og innovation Uddannelse og innovation Om denne folder // Hvordan indretter vi skoler og uddannelser, så unge opnår kompetencer, der gør dem produktive på arbejdsmarkedet? Og hvordan sørger vi for, at virksomheder har

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske rådgivende ingeniørvirksomheder

Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske rådgivende ingeniørvirksomheder Til: Kopi: Fra: Produktivitetskommissionen Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI Ref.: HG/HG E-mail: hg@frinet.dk 22. marts 2013 Notat: Uhensigtsmæssig regulering i forhold til produktiviteten i danske

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

DA s konjunkturstatistik.

DA s konjunkturstatistik. +%P GH GHF $UEHMGVQRWDW/ QXGYLNOLQJHQLNYDUWDO Lønudviklingen for arbejdere og funktionærer opgøres bl.a. af DA, der hvert kvartal modtager lønoplysninger for ca.. lønmodtagere. Heraf udgør LO/DA-området

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Notat til Produktivitetskommissionen

Notat til Produktivitetskommissionen Notat til Produktivitetskommissionen I Håndværksrådet er vi dybt optaget af produktivitetsproblemstillingen, og hvilken rolle vores medlemmer spiller i den sammenhæng. Derfor har vi over de seneste år

Læs mere