Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg"

Transkript

1 Myndighedsbetjeningen ved Aarhus Universitet - et tematiseret debatoplæg I april 2009 udgav Danske Universiteter publikationen Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hvidbogen blev udarbejdet af Forum for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening, der er oprettet af Rektorkollegiet. Hvidbogen præsenterer sektorforskningens historiske udvikling og sætter fokus på de muligheder og udfordringer, som den forskningsbaserede myndighedsbetjening står over for efter sektorforskningsinstitutionernes sammenlægninger med universiteterne. På den baggrund præsenterer hvidbogen nogle overordnede principper for den forskningsbaserede myndighedsbetjening i universitetsregi. Disse principper relaterer sig til emnerne kvalitetssikring og integritet, åbenhed, ytringsfrihed og forskningsfrihed. Disse emner er også fyldestgørende behandlet i Aarhus Universitets evalueringsrapport til VTU fra april Med hvidbogen og evalueringsrapporten er der skabt en god ramme for at styrke og udvikle den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet. Med udgangspunkt i Danske Universiteters hvidbog har Aarhus Universitets Udvalg for Forskningsbaseret Myndighedsbetjening på en række møder taget udvalgte temaer op til debat. Hensigten er at omsætte hvidbogens mere overordnede principper til den kontekst og dagligdag, der kendetegner den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet. Det har resulteret i en række givtige drøftelser, som har vist, at de overordnede principper er kendetegnet af en betydelig kompleksitet, når de skal omsættes til den hverdag, hvori den forskningsbaserede myndighedsbetjening udfolder sig. Formålet med dette debatoplæg er at sammenfatte essensen af disse tematiserede drøftelser og for hvert tema opstille nogle pejlemærker for, hvordan man i praksis håndterer de overordnede principper, som er præsenteret i Danske Universiteters hvidbog.

2 Tema 1: Taler Aarhus Universitet med én stemme i myndighedsrådgivningen? Danske Universiteters hvidbog fastslår, at offentligt ansatte ikke blot har en ret, men også en pligt til at bidrage til den offentlige debat med videnskabelige synspunkter. Det er derfor naturligt og fuldt acceptabelt, at forskere, som leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening, kan blive modsagt af andre forskere. Samtidig er det et grundvilkår for myndighedsrådgivningen, at rekvirenten det være sig f.eks. en minister eller en myndighed - efterspørger præcis rådgivning, som kan omsættes i handling. Rekvirenten kan med rette forvente, at rådgivningen baserer sig på den samlede palet af tilgængelig forskningsrelevant viden, og at der på den baggrund opstilles klare præmisser og forudsætninger, som er grundlaget for en anvendelsesorienteret rådgivning. Det giver anledning til en række principielle overvejelser. For hvordan harmonerer hensynet til rekvirentens forventninger om en præcis rådgivning med hensynet til den ubetingede ytringsfrihed? Er det f.eks. acceptabelt, at forskere fra samme universitet måske endda fra samme institut eller fakultet offentligt erklærer sig uenige i den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, som kolleger har leveret, hvorved der sås tvivl om pålideligheden af den leverede rådgivning? Gælder der særlige snævre spilleregler for ytringsfriheden for kolleger fra samme institut eller hovedområde? Og er der forskel på spillereglerne for den offentlige debat blandt forskere om myndighedsrådgivning i sammenligning med den offentlige debat, som forskere fører om nye forskningsresultater, der ikke baserer sig på et kundeforhold? Det er væsentlige spørgsmål at debattere. På Aarhus Universitet gælder det, at ytringsfriheden er uantastet. Der er ikke særlige eller snævrere grænser for den offentlige debat, som vedrører forskningsbaseret myndighedsrådgivning. Her gælder samme ytringsfrihed som for øvrige offentlige ansatte med de begrænsninger, der evt. kan være i at udtale sig på institutionens vegne i igangværende sager, ligesom der i særlige tilfælde kan være behov for, at myndighed og universitet koordinerer tidspunktet for offentliggørelse af rådgivningsresultater. I praksis vil der sjældent være et dilemma, idet en forskningsbaseret rådgivning af en minister eller myndighed helt naturligt vil inkluderer al relevant forskning, som forskeren har adgang til. Det er således en væsentlig del af rådgivningen at præsentere de forskellige holdninger og synspunkter, som knytter sig til den problematik, som ønskes belyst. Det er en vigtig del af rådgivningen at synliggøre, hvor den videnskabelige konsensus hører op og uenighed indtræder. Derved sikres det, at faglig uenighed ikke udstilles efterfølgende og slører rådgivningen til en myndighed eller en minister. Mens ytringsfriheden således må og skal være uantastet, er det både naturligt og ønskeligt, at der udvikler sig en praksis for, hvordan en kollegial uenighed om myndighedsrådgivning håndteres offentligt. En sådan code of conduct kan være nedskrevet, men vil ofte have en mere uformel karakter og kan eksempelvis fastslå, at en anstændig kollegial opførsel indebærer, at man forhåndsorienterer kolleger, inden man offentligt kommenterer den myndighedsrådgivning, som er ydet. Det er imidlertid vigtigt at understrege, at udarbejdelsen af interne retningslinjer er bestemt af kollegiale hensyn, som aldrig kan stå over den enkelte forskers ret til offentligt at ytre sig.

3 For Aarhus Universitet gælder det - at den forskningsbaserede myndighedsbetjening er underlagt samme udstrakte grad af ytringsfrihed som gælder for al anden offentlig debat om videnskabelige emner - at en forskningsbaseret myndighedsbetjening bør være præcis og entydig samtidig med den præsenterer, hvor den videnskabelige konsensus hører op og uenighed indtræder - at forskere bør udvise god kollegial adfærd, inden de offentligt kommenterer myndighedsrådgivning, som er leveret af kolleger

4 Tema 2: Er der et incitament på Aarhus Universitet til at arbejde med myndighedsopgaver? Danske universiteters hvidbog fastslår, at forskningsbaseret myndighedsrådgivning skal være meriterende på linje med forskningsbaseret undervisning ved ansættelser på universiteter. Samtidig erkendes det i hvidbogen, at universiteterne må overveje, om den eksisterende incitamentsstruktur i tilstrækkelig grad understøtter arbejdet med forskningsbaseret myndighedsbetjening. Incitamentsstrukturer involverer en bred vifte af områder, som er kendetegnet ved stor kompleksitet. Den nuværende meritering baserer sig i høj grad på traditionelle mål for den videnskabelige forskningsproduktion, f.eks. i form af antal internationale publikationer, citationsindex og øvrige bibliometriske indikatorer. En isoleret fokusering på disse mål indebærer en risiko for, at arbejdet med forskningsbaseret myndighedsbetjening ikke i tilstrækkelig grad bliver meritgivende, til trods for at der oftest er en betydelig og målbar videnskabelig produktion i relation til løsningen af myndighedsopgaver. Denne problematik har også økonomiske konsekvenser, idet målingen af den videnskabelige forskningsproduktion har betydning for den interne ressourceallokering. Derfor er der behov for at udvikle strukturer, som sikrer et økonomisk incitament til at arbejde med forskningsbaseret myndighedsbetjening. På tilsvarende vis er der behov for at se nærmere på, hvor betalingen for myndighedsopgaver kanaliseres hen? Er det universitetet, fakultet, instituttet eller den enkelte forsker, som modtager betalingen for udførte myndighedsopgaver. Og er en uafhængig og troværdig myndighedsrådgivning overhovedet foreneligt med, at betalingen kanaliseres til den enkelte forsker? Incitamentsstrukturer handler også om tidsforbrug. Hvordan godskrives medarbejdere eller institutter, der bidrager til myndighedsrådgivning? Kompenseres man f.eks. gennem mindre undervisningstid eller på anden vis? Det er væsentlige spørgsmål at debattere. Her indsættes et resume af debatten Øvrige varme emner til eventuel udfoldelse i dette kapitel: Hvor går skillelinjen mellem de opgaver, som løses i universitetsregi og de opgaver, som løses i privat regi? For Aarhus Universitet gælder det, - at...

5 Tema 3: Hvordan kvalitetssikrer Aarhus Universitet myndighedsbetjeningen? Danske universiteters hvidbog fastslår, at sektorrelateret forskning skal bedømmes efter de samme kvalitetskriterier som al anden forskning. Samtidig anbefaler hvidbogen, at universiteterne bør udvikle kvalitetsstyringssystemer for den forskningsbaserede myndighedsrådgivning. Kvalitetssikringen af myndighedsopgaver er en meget kompleks opgave, idet den både omfatter en forskningsdel og en rådgivningsdel. Kvalitetssikringen bør således ikke blot fokusere på den faglige kvalitet af den rapport, som udgør slutproduktet. Det er også nødvendigt at sikre, at relationerne til rekvirenten gennem hele opgaveforløbet er professionel og af høj kvalitet. Rettighed og evnen til at formidle i et klart sprog er vigtige egenskaber, og på tilsvarende vis gælder det, at forskeres forståelse af den politiske virkelighed er vigtig for den brugeroplevede kvalitet. Forskningskvaliteten kan måles ved brug af de sædvanlige målemetoder på forskningsområdet. Fagfællebedømmelser og publikationsanalyser vil være relevante evalueringskriterier. Det vil dog ikke i alle tilfælde være muligt at gennemføre disse evalueringer inden offentliggørelse på grund af opgavernes akutte karakter, men for at kunne imødegå eventuel offentlig kritik af rådgivningen, vil det for både rekvirent og forsker være ønskeligt i videst muligt omfang at tilvejebringe dokumentation for forskningskvaliteten. Når det gælder kvalitetssikringen af rådgivningselementet vil dette typisk ske gennem anvendelsen af brugeranalyser. Også her gælder det, at både rekvirent og forsker har en interesse i at kunne dokumentere, at hele sagsgangen har været af høj kvalitet. For at sikre en gennemskuelig kvalitetssikring af myndighedsrådgivning bør der være navngivne forskere på de rapporter, som offentliggøres. En konsekvent og standardiseret kvalitetssikring af myndighedsrådgivningen vil have en positiv effekt på universitetets konkurrenceevne. Det er derfor relevant nøjere at overveje, om kvalitetssikringen er institutionaliseret eller knyttet til den enkelte forsker. Denne problematik må også anskues i relation til arbejdet med internationale akkrediteringer og certificeringer. For institutionen, som står over for at skulle løse en myndighedsopgave, er det desuden vigtigt at synliggøre, hvilke kvalitetskrav der skal stilles til forskere, som løser myndighedsopgaver. Dette må vurderes i lyset af, at der er stor variation i den kompleksitet, som kendetegner myndighedsopgaverne. Her indsættes et resume af debatten For Aarhus Universitet gælder det, - at...

6 Tema 4: Hvem er ansvarlig for den myndighedsrådgivning, som leveres? Forskeres deltagelse i f.eks. nævn og udvalg er personligt. Det er derfor ikke et anliggende for institut eller hovedområde at forholde sig til den leverede rådgivning, såfremt forskningskvaliteten i øvrigt er i orden. Men hvem er juridisk ansvarlig, hvis der leveres fejlagtig rådgivning, som viser sig at være ansvarspådragende? Er det den enkelte forsker - eller er det Aarhus Universitet? Tema 5: Er løsning af myndighedsopgaver foreneligt med forskningsfrihed? Hvordan anvendes ledelsesretten i forhold til at løse myndighedsopgaver? Hvordan skabes gode finansielle vilkår for den fri forskning i relation til myndighedsopgaver? Tema 6: Hvordan håndterer Aarhus Universitet konkurrenceudsættelse? Hvad menes der med at skabe lige vilkår? Tema 7: Hvad menes der med, at myndighedsopgaver skal være forskningsbaserede? Skal AU løse opgaver, som ikke i sig selv kræver forskningskompetence, men som kan være fødekanal til forskningsbaserede opgaver? Kan ikke-forskningsbaserede opgaver tilføres et forskningsindhold? Tema 8: Hvordan bredes myndighedsopgaverne ud til hele AU?

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER

DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med

Læs mere

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING?

HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I UNIVERSITETERNES MYNDIGHEDSBETJENING? HVORDAN SIKRES KVALITET OG INTEGRITET I ERNES MYNDIGHEDSBETJENING? PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN MYNDIGHEDSBETJENINGEN HVORHEN EFTER FUSIONERNE? Aalborg Universitet: Aarhus Universitet: Danmarks Tekniske

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE MYNDIGHEDSRÅDGIVNING VED AARHUS UNIVERSITET

US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN FORSKNINGSBASEREDE MYNDIGHEDSRÅDGIVNING VED AARHUS UNIVERSITET US AARH KVALITETSSIKRING AF DEN 2 INDHOLD 0. Forord... 3 1. Indledning... 3 1.1 Publikationens målgruppe...3 1.2. Formålet og disposition...3 1.3. Definitioner...6 1.4. Overordnede principper...6 1.5.

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret myndighedsrådgivning 1. Indledning... 1 2. To virkeligheder mødes... 2 3. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 3 4. Proces for

Læs mere

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet

Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Aarhus Universitet d. 27. april 2010 Notat vedrørende organisering og integration af forskningsbaseret myndighedsbetjening og vidensdeling ved Aarhus Universitet Arbejdsgruppens medlemmer Dette notat er

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 64 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 64 O. Udvalget for Videnskab og Teknologi. Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 64 O Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./. Hermed

Læs mere

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund

Claus Emmeche Jan Faye Redaktører. HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche Jan Faye Redaktører HVAD ER FORSKNING? Normer, videnskab og samfund Claus Emmeche og Jan Faye (red.) Hvad er forskning? Normer, videnskab og samfund Nyt fra Samfundsvidenskaberne Claus Emmeche

Læs mere

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING

KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING KVALITETSSTYRING AF RÅDGIVNING Susanne Boutrup Forsknings-, Overvågnings- og Rådgivningssekretariatet Siden sidst (mødet den 4. juni 2009) Møde mellem DJF og DMU med præsentation af initiativer Udkast

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER. FOU samrådsspørgsmål N vedrørende forsvarschefens udtalelser og offentligt ansattes ytringsfrihed

DET TALTE ORD GÆLDER. FOU samrådsspørgsmål N vedrørende forsvarschefens udtalelser og offentligt ansattes ytringsfrihed Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER FOU samrådsspørgsmål N vedrørende forsvarschefens udtalelser og offentligt ansattes ytringsfrihed Torsdag

Læs mere

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Bilag 1 Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Nedenstående regler erstatter Aarhus Universitets regler af 29. juni 2000

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2

Forskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed

Læs mere

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet

Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning. Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning

AARHUS UNIVERSITET. Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning. Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning Alle ansatte i stillinger med forskningsforpligtelse ved AU Herning Forskningsproduktionsforventninger ved AU Herning Af mange forskellige grunde er det vigtigt, at AU Herning opbygger et robust forskningsmiljø,

Læs mere

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet

Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Aarhus Universitets regelsæt til sikring af videnskabelig integritet og ansvarlig forskningspraksis ved Aarhus Universitet Nedenstående regler erstatter Aarhus Universitets regler af 29. juni 2000 til

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

Gældende formulering. Forslag til ny bekendtgørelse

Gældende formulering. Forslag til ny bekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 668 af 28. juni 2005 om Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed sammenholdt med revideret forslag af 23. juli 2008 til ny bekendtgørelse Gældende formulering Forslag til ny bekendtgørelse

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

perspektiv PERSPEKTIV I NATIONALE CENTRE VED AARHUS UNIVERSITET

perspektiv PERSPEKTIV I NATIONALE CENTRE VED AARHUS UNIVERSITET AU perspektiv PERSPEKTIV I NATIONALE CENTRE VED AARHUS UNIVERSITET 2 PERSPEKTIV I Perspektiv i nationale centre ved Aarhus Universitet Indspil og anbefalinger til det tværgående bånd fra arbejdsgruppen

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013 Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI

FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI FORSKNING OG ANALYSE SUBSTRATEGI VÆSE NTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER O G INTRO VÆSENTLIG VIDEN DER SÆTTER STANDARDER OG SKABER FORANDRING MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheder skal beskytte og

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet

Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Kvalitetsudvikling af uddannelse spejlet i kvalitetsregulering i sundhedsvæsnet Mogens Hørder Professor,dr.med. Rådgiver for Ledelsen Syddansk Universitet Kvalitetsmodellen ved Syddansk Universitet Individuelle

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 119 Bilag 7 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR.

EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR. A A R H U S 2 0 1 7 S O M E K S E M P E L. MORTEN FALBE-HANSEN 05.03.15 KULTUR OG EFFEKTMÅL Fra kultur på støtten til investering i kultur??? EFFEKTMÅLING I KUNST OG KULTUR

Læs mere

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces,

Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, NOTAT Personalepolitiske principper for administrative medarbejdere under den faglige udviklingsproces, Louise Gade Vicedirektør, HR Dato: 25. august 2010 Side 1/6 Aarhus Universitet er i gang med en omfattende

Læs mere

Viden i skolen (VIS)

Viden i skolen (VIS) Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) L 40/72 17.2.2017 AFGØRELSER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2017/274 af 10. februar 2017 om fastsættelse af principper for at give feedback vedrørende de opgaver, som de kompetente nationale

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Rammeaftale mellem. Trafik- og Byggestyrelsen. Aalborg Universitet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø.

Rammeaftale mellem. Trafik- og Byggestyrelsen. Aalborg Universitet. Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø. Rammeaftale mellem Trafik- og Byggestyrelsen og Aalborg Universitet om Forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø for 2016 1 1. Rammeaftale 1.1. Aftaleparter Trafik- og Byggestyrelsen

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Revideret personalepolitik

Revideret personalepolitik Revideret personalepolitik Indholdsfortegnelse Indledning Normer for det daglige arbejdsliv Delpolitik for rekruttering og ansættelse Delpolitik for løn Delpolitik for kompetence- og karriereudvikling

Læs mere

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik

Læs mere

Politik for opbevaring af primære materialer og data

Politik for opbevaring af primære materialer og data Politik for opbevaring af primære materialer og data 1. Præambel Danmarks Tekniske Universitet (DTU) skal være kendt og respekteret internationalt som et førende teknisk eliteuniversitet, som udfører excellent

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar. DRs kommunikationspolitik 1. En klar profil blandt medarbejdere og i omverdenen DR arbejder for seerne, lytterne og netbrugerne og skal ikke varetage særinteresser, men sikre de grundlæggende public service-hensyn

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan?

Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? Forskningsbaseret undervisning på MMS Hvad, hvorfor og hvordan? OKTOBER 2015 Forsvarsakademiet Svanemøllens Kaserne Ryvangs Allé 1 2100 København Ø Kontakt: Dekanatet, Anne-Marie Sikker Sørensen de-03@fak.dk

Læs mere

Nærværende redegørelse vedr. Finansrådets Ledelseskodeks er en del af Jyske Banks årsrapport 2015.

Nærværende redegørelse vedr. Finansrådets Ledelseskodeks er en del af Jyske Banks årsrapport 2015. Nærværende redegørelse vedr. Finansrådets Ledelseskodeks er en del af Jyske Banks årsrapport 2015. Finansrådets anbefalinger for god selskabsledelse Følger Den finansielle krise og følgevirkningerne af

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling

Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Notat Et bredere universitetsmiljø kan blive styrket med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)'s praksisrettede forskning og formidling Nedenstående udtrykker de synspunkter som SBi's bestyrelse har på

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS

Læs mere

Når viden introduceres på børsen

Når viden introduceres på børsen 28. marts 2000 Når viden introduceres på børsen Peter Gormsen*, Per Nikolaj D. Bukh* og Jan Mouritsen** *Aarhus Universitet, **Handelshøjskolen i Købehavn Et af de centrale spørgsmål i videnregnskabsprojektet

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger Godkendt december 2013 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets retningslinjer for udarbejdelse af bedømmelsesudvalgsindstillinger i forbindelse med doktorafhandlinger I. Indledning Formålet med en vejledning

Læs mere

Standard for kvalitetsstyring i Rigsrevisionen. Juli 2015. rigsrevisionen. rigsrevisionen

Standard for kvalitetsstyring i Rigsrevisionen. Juli 2015. rigsrevisionen. rigsrevisionen Standard for kvalitetsstyring i Rigsrevisionen Juli 2015 rigsrevisionen rigsrevisionen S T A N D A R D F O R K V A L I T E T S S T Y R I N G I R I G S R E V I S I O N E N Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

STUDIELEDERKURSUS. Lederuddannelse for studieledere

STUDIELEDERKURSUS. Lederuddannelse for studieledere STUDIELEDERKURSUS Lederuddannelse for studieledere 8. - 10. februar 2010 15. - 17. marts 2010 1 Studielederkursus Lederuddannelse for studieledere Studieledere stilles dagligt over for stadig nye udfordringer

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner. Spørgeskema

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner. Spørgeskema Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforskningsinstitutioner Spørgeskema Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi Skovgaard

Læs mere

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces

Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces Mellemlederen som kommunikator i en forandringsproces 24.04.08 Når virksomheden melder forandringer ud til medarbejderne, er aktiv involering af mellemlederne en kritisk succesfaktor. Af Helle Petersen

Læs mere

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås.

I to breve til ombudsmanden præciserede kommunen, hvordan de fremadrettede begrænsninger nærmere skulle forstås. 2015-46 Advarsel til kommunalt ansat opfyldte ikke de almindelige krav om klarhed En kommunalt ansat fik en skriftlig advarsel, med den begrundelse at hun ikke forvaltede sin faglige rolle professionelt.

Læs mere

Indhold side. Formål... 3

Indhold side. Formål... 3 God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...

Læs mere

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen

Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K 1. marts 2011 Forudsætningerne for Offentlighedskommissionens mindretals støtte til ministerbetjeningsreglen er bristet Mindretallet i Offentlighedskommissionen

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04)

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04) Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14 UPN Alm.del Bilag 108 Offentligt (04) Statut for Center for Militære Studier NAVN 1. Forskningscentrets navn er "Center for Militære Studier", forkortet CMS. Den engelske

Læs mere

Videnskabelig uredelighed. Foredrag på Psykologisk Institut den

Videnskabelig uredelighed. Foredrag på Psykologisk Institut den Videnskabelig uredelighed. Foredrag på Psykologisk Institut den 21. 8 2006 Svend Hylleberg, Dekan. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet 25.08 2006 Indledning? Sager om videnskabelig

Læs mere

Erfaringer, inspiration og input fra staten hvordan gør Videnskabsministeriet

Erfaringer, inspiration og input fra staten hvordan gør Videnskabsministeriet Erfaringer, inspiration og input fra staten hvordan gør Videnskabsministeriet v/koncerncenterchef & fuldmægtig Lise Jürgensen Videnskabsministeriet Ministeren Departementet IT- og Telestyrelsen Forsknings-

Læs mere

Dagsorden. Møde den: 19. december 2013 kl. 13.30 16.30 Frandsensalen Møde i AU Forum for Talentudvikling

Dagsorden. Møde den: 19. december 2013 kl. 13.30 16.30 Frandsensalen Møde i AU Forum for Talentudvikling Møde den: 19. december 2013 kl. 13.30 16.30 Frandsensalen Møde i AU Forum for Talentudvikling Dagsorden Deltagere: Helle Prætorius, Rasmus Tanggaard Varneskov, Kristina Pagh Kristensen, Christioffer Tobias

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET

PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET poli Pers tik nale PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET 2 PERSONALEPOLITIK FOR AARHUS UNIVERSITET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PERSONALEPOLITIKKENS GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER 2. NORMER FOR DET DAGLIGE ARBEJDSLIV

Læs mere

Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden

Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Medarbejdere og ledere i AU Viden Notat Notat 1 1 : Videnudveksling på AU og AU Viden Det er vigtigt, alle medarbejdere i AU Viden har en indholdsmæssig forståelse af begrebet videnudveksling på AU. Formålet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?

SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER? SEJR FOR ENHVER PRIS ELLER?hånden. Denne folder skal være med til at skabe DBU Sjællands arbejde består blandt andet i at støtte den gode adfærd og tone på og udenfor fodboldbanerne,

Læs mere

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013)

Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Vejledning til bedømmelsesudvalg på Aalborg Universitet (Gældende fra 1. september 2013) Indholdsfortegnelse Formål med bedømmelsesudvalget... 2 Fortrolighed og inhabilitet... 2 Formandens og medlemmernes

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig

Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervsudvalget L 14 - Bilag 4 Offentlig Erhvervs- og Selskabs-styrelsen November 2004 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb. N/A Tlf: Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Undersøgelsens resultater 3 2.1 Baggrund

Læs mere

Politik for myndighedsbetjening

Politik for myndighedsbetjening Politik for myndighedsbetjening DTU indtager sin egen plads i det danske universitetslandskab i kraft af universitetets polytekniske, monofakultære karakter og det samfundsrettede sigte for universitetets

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

D E N A K A D E M I S K E F R I H E D S E T I F O R H O L D T I L S E K T O R F O R S K N I N G / M Y N D I G H E D S B E R E D S K A B

D E N A K A D E M I S K E F R I H E D S E T I F O R H O L D T I L S E K T O R F O R S K N I N G / M Y N D I G H E D S B E R E D S K A B P R A K S I S U D V A L G E T V E D K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E N A K A D E M I S K E F R I H E D S E T I F O R H O L D T I L S E K T O R F O R S K N I N G / M Y N D I G H E D S B E R

Læs mere

Karsten Dybvads tale på Forum for Offentlig Topledelses konference den 10. maj 2005

Karsten Dybvads tale på Forum for Offentlig Topledelses konference den 10. maj 2005 Karsten Dybvads tale på Forum for Offentlig Topledelses konference den 10. maj 2005 Fælles normer for topledelse i den offentlige sektor Velkomst Velkommen. Jeg er glad for at se så mange af jer i dag,

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Strategi for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet BAGGRUNDEN Universitetssektoren undergår i disse år gennemgribende forandringer. Den internationale konkurrence er og bliver væsentligt hårdere. Vi kæmper

Læs mere