Testrapport. Harsø Tankforsuring
|
|
- Jette Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Testrapport Harsø Tankforsuring
2 Indhold Forord Introduktion Materialer og metoder Fremgangsmåde Statistisk bearbejdning Resultater ph-målinger Luft- og gylletemperatur Fortynding med frisk gylle Syreforbrug og tidsforbrug Skumdannelse Driftsstabilitet og observationer ved forsuringen Drift og driftsstabilitet Arbejdsmiljø Risiko for det omgivende miljø Konklusion og diskussion Anbefalinger Betjening og drift af anlægget Myndighedernes kontrol af forsuringen Bilag Bilag 1. Samtlige enkeltmålinger i de seks gylletanke Bilag 2. Brugervejledning, Harsø Tankforsuring
3 Forord Denne testrapport beskriver resultaterne af en uvildig test af Harsøs Tankforsuring, som er udført i december Testen er gennemført i samarbejde mellem ansøgeren, Harsø Maskiner A/S, Testinstitutionen AgroTech A/S og seks landmænd i Varde Kommune, som velvilligt har stillet gylletanke til rådighed for testen. Testen er gennemført i perioden mandag den 12. december til tirsdag den 20. december Som supplement til testen blev der udtaget ekstra prøver af gylletankene og målt ph tirsdag den 3. januar Resultaterne af disse ekstra målinger indgår også i denne rapport. Skejby den 18. januar 2012 Testansvarlig Torkild S. Birkmose Testinstitution: AgroTech A/S Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N 3
4 1. Introduktion Tankforsuringsanlægget fra Harsø Maskiner A/S er udviklet med det formål, at reducere ammoniakfordampningen fra gylle, som udbringes med slæbeslanger. Princippet i anlægget er, at der tilsættes svovlsyre samtidig med omrøring af gylletanken umiddelbart inden gylleudbringning påbegyndes. Ved forsuringen tilsættes syren som afgiver hydrogen ioner (H + ) til gylle, og herved omdannes vandopløst, men flygtigt, ammoniak (NH 3 ) til ammonium (NH 4 + ), som ikke er flygtigt. Reaktionen foregår efter denne reaktion: NH 3 (g) + H + NH 4 + (aq). Ved tilsætning af syre forskubbes ligevægten mod højre, og jo mere syre der tilsættes, jo længere mod højre forskubbes ligevægten. Ved forsuring reduceres risikoen for ammoniakfordampning, fordi koncentrationen af opløst ammoniak i gyllen reduceres. I figur 1 ses forsuringsanlægget i drift. Figur 1. Foto, som illustrerer tankforsuringsanlægget, som monteres på en ny eller eksisterende Harsø Compact Gyllepumpe. 1: Palletank med svovlsyre. 2: sugespids. 3: sugeslange. 4 (indsat foto): injektor. 5: ph-meter forbundet til elektrode i gyllen. 6: Beholder til skyllevand, 7: Betjeningsplatform med betjeningspanel 8: personlige værnemidler. Tekniske tegninger af anlægget kan ses i Bilag 2, Brugervejledningen, side Når gyllepumpen startes, opstår der et vakuum i sugeslangen, og syren pumpes via sugestudsen op i injektoren, hvor syren blandes med gylle umiddelbart inden, gyllen forlader gyllepumpen. 4
5 Gyllepumpen suger gylle op fra bunden af gyllebeholderen. Når gylle og syre blandes sker der en øjeblikkelig reaktion, hvorved der udskilles CO 2 fra gyllen. Ved denne reaktion dannes der bobler, og der sker en kraftig opskumning. Sugeslangen er forsynet med en kontraventil, som sikrer, at gylle ikke ved et uheld kan suges tilbage til syretanken. På pumpen er der monteret en stationær ph-elektrode, som er forbundet til et display i traktoren. På displayet kan ph i gyllen aflæses kontinuerligt under forsuringen. Med udstyret følger der et sæt personlige værnemidler (dragt, maske, åndedrætsværn, handsker) som anvendes ved forsuringen, således at håndteringen af svovlsyren kan ske forsvarligt i henhold til arbejdsmiljøreglerne. Anlægget kan ses i funktion på en video på Youtube, som er produceret af Harsø Maskiner: 2. Materialer og metoder Testen blev gennemført i seks gyllebeholder; tre med kvæggylle og tre med svinegylle. Beholdernes placering fremgår af tabel 1 og kortet på figur 2. Tabel 1. Placering og karakterisering af gylletanke, gylle mv. Placering Gylletype Dyretype Størrelse, m 3 Aktuel gyllemængde, m 3 Tank 1 Fiskerivej 1, 6818, Årre Kvæggylle Malkekvæg Tank 2 Tingvejen 246, 6818 Årre Svinegylle Slagtesvin Tank 3 Trehøjevej 19, 6818 Årre Kvæggylle Opdræt Tank 4 Vardevej 12, 6818 Årre Svinegylle Slagtesvin Tank 5 Toften 46, 6818 Årre Kvæggylle Malkekvæg Tank 6 Skelhøjvej 2, 6800 Varde Svinegylle Slagtesvin Efter grundig omrøring af gyllebeholderen, men inden syretilsætning, blev der udtaget en gylleprøve, som blev sendt til analyse for indhold af tørstof og næringsstoffer på Eurofins Laboratorium. Resultaterne af analyserne ses i tabel 2. Tabel 2. Analyse af gyllen fra gylletankene. Alle analyser på nær ph er foretaget af Eurofins. Gylletype Tørstof, Total-N, NH 4 -N, Fosfor, Kalium, ph *) pct. kg pr. ton kg pr. ton kg pr. ton kg pr. ton Tank 1 Kvæggylle 5,95 3,22 1,86 0,57 2,32 7,09 Tank 2 Svinegylle 4,45 4,24 3,09 1,02 2,14 7,45 Tank 3 Kvæggylle 7,28 3,20 1,74 0,50 2,84 7,11 Tank 4 Svinegylle 6,60 5,35 3,89 0,92 2,90 7,72 Tank 5 Kvæggylle 7,76 3,99 2,29 0,58 3,34 7,26 Tank 6 Svinegylle 3,42 3,92 2,89 0,79 1,95 7,79 *) ph blev målt på stedet umiddelbart efter udtagning af prøven. 5
6 Umiddelbart svarer indholdet af gyllen nogenlunde til indholdet i andre gylleprøver fra praksis. Det kan således antages, at indholdet af de seks gylletanke er rimeligt repræsentativt for henholdsvis kvæg- og svinegylle. I gennemsnit har ph i svinegyllen været 0,5 ph-enhed højere end i kvæggyllen. Denne forskel er også nogenlunde i overensstemmelse med observationer fra praksis. Figur 2. De seks gylletankes placering ved Årre øst for Esbjerg. Blå markering er kvæggylle og rød er svinegylle. 6
7 2.1 Fremgangsmåde Proceduren for testen følger retningslinjerne i Notat vedrørende dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste af 22. november 2011 fra Miljøstyrelsen. Tank 1-3 blev forsuret mandag den 12. december 2011, tank 4-5 tirsdag den 13. december og tank 6 onsdag den 14. januar. Den præcise procedure for afprøvningen var følgende: 1. Inden syretilsætning blev gyllen grundigt omrørt i minutter, indtil flydelag og bundfald var opblandet i gyllen. 2. Efter omrøring, men inden syretilsætning udtages 3 x 1 liter gylleprøver ½ meter under gyllens overflade. Gylleprøverne udtages ved at montere en prøveflaske på en udtagningsstand. Flasken montres med en gummiprop, som er forsynet med en snor. Når flasken er i den rigtige dybde, trækkes proppen af flasken, og gyllen fra den ønskede dybde fylder flasken. 3. ph i de tre prøveflasker måles 10 gange i hver flaske efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens notat. Der blev anvendt et ph-meter af typen VWR, Phenomenal PH 1000 H. 4. Lufttemperatur og gylletemperatur noteres. 5. Én af prøveflaskerne mærkes, gemmes og sendes til analyse hos Eurofins. 6. Tilsætning af syre påbegyndes, og tidspunktet noteres. 7. Gylletankens diameter eller omkreds opmåles, gyllehøjde og frihøjde i tanken måles. Volumen af gyllen i tanken beregnes. 8. Gennem forsuringsprocessen observeres følgende: a. ph følges løbende på systemets fastmonterede ph-meter (Senorex TX100). b. Der udtages løbende prøver, som analyseres for ph med GLP-godkendt ph-meter. c. Skumdannelse registreres, og den maksimale skumhøjde opmåles. d. Syreforbrug registreres løbende ved at optælle antal forbrugte palletanke og notere vægten af hver tank, som er noteret på tanken. Vægten omregnes til liter ud fra vægtfylden på koncentreret svovlsyre på 1,84 kg pr. liter. e. Forsuringen blev fortsat, indtil det ønskede ph-niveau på 5,5 blev nået. f. Når det ønskede ph-niveau i gyllen blev nået, blev tidspunktet noteret. g. Relevante observationer om forsuringen blev løbende noteret under forsuringsprocessen. 9. Straks efter forsuringens ophør blev der på ny udtaget 3 x 1 liter gylleprøver ca. ½ meter under gyllens overflade. I praksis var det vanskeligt at afgøre præcist, i hvilken dybde gylleprøverne blev udtaget, fordi gyllen var dækket af et tykt lag skum. Det blev dog sikret, at prøven blev taget så tilstrækkeligt dybt, at prøven bestod af gyllevæske og ikke af gylleskum. 10. ph i de tre prøveflasker måles 10 gange i hver flaske efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens notat. 11. Hver af de følgende seks dage blev tankene grundigt omrørt med mobil traktormonteret propelomrører, og straks derefter blev der udtaget 3 x 1 liter gylleprøver ca. ½ meter under gyllens overflade. Gyllen var nu ikke længere dækket af skum. I perioden blev det sikret med aftaler med brugerne af tankene, at der ikke blev tilført frisk gylle til tankene. 12. ph i de tre udtagne prøveflasker måles 10 gange i hver flaske efter retningslinjerne i Miljøstyrelsens notat. 13. Som et frivilligt supplement til de obligatoriske syv dages målinger blev der den 3. januar (20-22 dage efter forsuringen) gentaget omrøring, prøvetagning og ph-analyser. Gyllestanden blev målt for at kontrollere, om der var tilført frisk gylle, og i givet fald hvor meget. 7
8 2.2. Statistisk bearbejdning Der er gjort følgende statistiske overvejelser og beregninger. For hver delprøve er ph målt 10 gange. Gennemsnittet af disse målinger er anvendt som ph måling for prøven. For hver tank, og hver måledag er der udtaget tre delprøver. De overordnede estimater for hver tank og hver måledag er beregnet som henholdsvis gennemsnittet og standardafvigelsen på gennemsnittet for de tre delprøver. For hver tank blev det undersøgt grafisk, om målefejlene er symmetrisk fordelt omkring middelværdiestimatet (se figur 3). Da det kunne konstateres, at der er symmetrisk fordeling, blev der ikke anvendt transformation af data. Måleusikkerheden kan angives som 2 gange standardafvigelsen. For hver gylletype er beregnet et gennemsnit for de tre gylletanke. Gennemsnittet er beregnet som middelværdien af de tre værdier (aritmetisk gennemsnit). Kvæggylle Svinegylle Tank 1 Tank 2 Tank 3 Tank 4 Tank 5 Tank 6 Figur 3. Residualernes fordeling omkring middelværdien. Der kan konstateres en symmetrisk fordeling og dermed intet behov for transformation af data. 8
9 3. Resultater 3.1. ph-målinger I tabel 3 er de gennemsnitlige ph-målinger af de seks gylletanke anført med standardafvigelsen. I tabel 4 er gennemsnittet vist for hver af de to gylletyper. I figur 4 er de gennemsnitlige ph-værdier anført grafisk. I bilag 1 er samtlige enkeltmålingerne anført for de seks gylletanke. Tabel 3. Resultater af ph-målingerne opgjort som gennemsnit og standardafvigelse for de 30 analyser af hver tank. Dag 1, før Dag 1, efter Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 3. januar *) Tank 1, Gns. 7,09 5,50 5,66 5,83 5,71 5,66 5,74 5,57 5,68 kvæg Std.afv. 0,002 0,042 0,011 0,007 0,005 0,006 0,006 0,007 0,015 Tank 2, Gns. 7,45 5,36 6,07 6,04 6,06 6,03 6,06 5,95 6,11 svin Std.afv. 0,020 0,076 0,009 0,017 0,010 0,001 0,000 0,004 0,006 Tank 3, Gns. 7,11 5,36 5,86 5,85 5,91 5,88 5,93 5,86 6,17 kvæg Std.afv. 0,007 0,039 0,004 0,005 0,010 0,004 0,010 0,031 0,005 Tank 4, Gns. 7,72 5,29 6,03 6,10 6,09 6,12 5,99 6,04 6,52 svin Std.afv. 0,023 0,003 0,006 0,014 0,004 0,001 0,007 0,001 0,016 Tank 5, Gns. 7,26 5,71 6,10 6,14 6,12 6,16 6,05 6,14 6,15 kvæg Std.afv. 0,007 0,014 0,005 0,019 0,012 0,014 0,016 0,024 0,015 Tank 6, Gns. 7,79 3,33 2,89 5,58 5,92 5,97 6,04 6,08 6,18 svin Std.afv. 0,002 0,004 0,003 0,001 0,001 0,002 0,001 0,002 0,002 *) Dag 22 for tank 1-3, dag 21 for tank 4 og 5 og dag 20 for tank 6. Udgangspunktet for forsuringen var i alle seks tanke et ph på over 7,0 (7,09-7,79). Målværdien for forsuringen var ph 5,5. I praksis viste det sig, at størstedelen af forsuringstiden og størstedelen af syreforbruget blev anvendt til at få ph under et niveau på 6-6,5. Herefter faldt ph relativt brat ved et relativt beskedent syreforbrug. I praksis var der derfor vanskeligt at stoppe forsuringen ved præcist ph 5,5. I de fleste tilfælde blev slut-ph derfor lavere end 5,5. I en enkelt af tankene (tank 6) skete ph-faldet meget brat, og slut-ph blev 3,3. I løbet af de følgende 1-2 dage skete der en mindre stigning i ph, men efter dag to eller tre har ph været på et ret konstant niveau på lige over eller lige under 6,0 frem til dag 7. Det gælder også tank 6, som blev forsuret helt ned til ph 3,3. Her var slut-ph efter 7 dage på ca. 6,1. Umiddelbart har der været samme ph-udvikling i både kvæg- og svinegylle. Tabel 4. Resultater af ph-målingerne opgjort som gennemsnit af hver gylletype. Dag 1, før Dag 1, efter Dag 2 Dag 3 Dag 4 Dag 5 Dag 6 Dag 7 3. januar Kvæggylle 7,15 5,53 5,87 5,94 5,91 5,90 5,91 5,86 6,00 Svinegylle 7,65 4,66 5,00 5,91 6,02 6,04 6,03 6,02 6,27 *) Dag 22 for tank 1-3, dag 21 for tank 4 og 5 og dag 20 for tank 6. I gennemsnit af de tre gyllebeholdere for hver gylletype er ph på ph 6,0 eller derunder på dag 7. Efter ca. tre uger er kvæggyllen stadig på ph 6,0 på trods af en vis fortynding med frisk gylle (se afsnit 3.3). Svinegyllen er i gennemsnit lidt over ph 6,0 efter ca. tre uger, hvilket helt eller delvist skyldes fortynding med frisk gylle. 9
10 Kvæggylle Svinegylle Tank 1 Tank 2 Tank 3 Tank 4 Tank 5 Tank 6 Figur 4. Udvikling i ph i op til 22 dage efter forsuring i de 6 gylletanke. Grafisk gengivelse af gennemsnittene i tabel 3. 10
11 Figur 5. Udvikling i ph i op til 22 dage efter forsuring i gennemsnit af de tre gylletanke med kvæggylle og de tre tanke med svinegylle. Grafisk gengivelse af gennemsnittene i tabel Luft- og gylletemperatur Tabel 5. Luft og gylletemperatur inden forsuringen. Gylletype Lufttemperatur, C Gylletemperatur, C Tank 1 Kvæggylle 5 8 Tank 2 Svinegylle 3 6 Tank 3 Kvæggylle 5 7 Tank 4 Svinegylle 3 10 Tank 5 Kvæggylle 5 8 Tank 6 Svinegylle 5 6 Tabel 5 viser den målte temperatur i luften og i gyllen, inden forsuringen blev påbegyndt. Tank 4 var overdækket med telt, medens de fem øvrige tanke var åbne. Den varmeudvikling, som skete ved forsuringen, gav ikke anledning til en målbar stigning i gyllens temperatur. 11
12 3.3. Fortynding med frisk gylle De første syv dage efter forsuringen blev der ikke tilført frisk gylle til gylletankene. Herefter blev landmændene frit stillede med hensyn til, om de ville fylde frisk gylle i beholderne og dermed fortynde den forsurede gylle. Den 3. januar blev gyllestanden i beholderne målt igen samtidig med den ekstra, frivillige ph-måling, og fortyndingsgranden med frisk gylle blev beregnet (ny frisk gylle i procent af mængden af forsuret gylle). Der var meget forskel på, hvor meget frisk gylle, der var tilført i de seks gylletanke, og fortyndingsgraden svinger fra 0 til 33 pct. Figur 6 viser den målte stigning i ph i perioden fra dag 7 til den 3. januar (ca. 14 dage) som funktion af fortyndningsgraden. Det fremgår af figuren, at der har været en klar sammenhæng mellem fortyndingsgraden og phstigningen. Hvor der ikke er tilført frisk gylle (tank 5) er der i praksis ikke sket en stigning i ph, medens ph er steget med næsten 0,5 enhed, hvor gyllen er fortyndet med 33 pct. frisk gylle (tank 4). Figur 6. Stigningen i ph efter dag 7 som funktion af den fortynding, der er sket med frisk, uforsuret gylle efter dag 7 og ca. to uger frem. 12
13 3.4. Syreforbrug og tidsforbrug Det samlede syreforbruget og syreforbruget pr. ton gylle er vist i tabel 6. Tabel 6. Syreforbrug og tidsforbrug ved forsuringen. Gylletype Gyllemængde, ton Syreforbrug, kg Syreforbrug, liter Syreforbrug, liter/ton Tidsforbrug, timer:min Tidsforbrug, sek. pr. ton gylle Tank 1 Kvæggylle ,5 1:10 6 Tank 2 Svinegylle ,1 6:25 1) 31 Tank 3 Kvæggylle ,9 0:55 5 Tank 4 Svinegylle ,0 2:15 14 Tank 5 Kvæggylle ,6 1:50 6 Tank 6 Svinegylle ,4 2:00 2) 9 1) Tanken var fyldt så meget, at der blot var 0,7 meter frihøjde i tanken. Skumdannelsen var så kraftig, at forsuringen måtte afbrydes flere gange for at lade skummet lægge sig. Dertil kommer, at der i forløbet var ca. en times ventetid på ny syreforsyning. Den faktiske forsuringstid var således ca. fem en halv time. 2) Forsuringen blev afbrudt efter ca. 1 time på grund af, at syren slap op. Forsuringen blev først genoptaget dagen efter. I kvæggylle blev der anvendt 3,5-3,9 liter svovlsyre pr. ton gylle. I svinegylle noget mere - nemlig 7,0-7,4 liter svovlsyre pr. ton gylle. I de fire gylletanke, hvor forsuringen skete kontinuerligt, tog forsuringen fra 55 minutter til to timer og 15 minutter. I gennemsnit tog der ca. 6 sekunder at forsure et ton kvæggylle og sekunder at forsure et ton svinegylle, hvor der var tilstrækkelig frihøjde til skum. I tank 2, hvor der ikke var tilstrækkelig frihøjde, tog det 31 sekunder at forsuret et ton gylle. Det krævede væsentlig mere svovlsyre og det tog væsentlig længere tid at forsure svinegylle end kvæggylle. Det større syre- og tidsforbrug kan delvist forklares med, at ph i den ubehandlede svinegylle i gennemsnit var 0,5 ph-enhed højere end i den ubehandlede kvæggylle Skumdannelse Under forsuringen dannes der store mængder CO 2 i gyllen. CO 2 -en danner bobler i gyllen, og ved frigivelse danner disse bobler skum. Den maksimalt målte skumhøjde kan ses i tabel 7. Tabel 7. Maksimal målt skumhøjde under forsuringsprocessen. Gylletype Maksimal skumhøjde, m Tank 1 Kvæggylle 1,10 Tank 2 Svinegylle 0,70 *) Tank 3 Kvæggylle 1,45 Tank 4 Svinegylle 1,50 Tank 5 Kvæggylle 1,60 Tank 6 Svinegylle 1,40 *) Maksimal mulig skumhøjde, før tanken flød over. Skumdannelsen begyndte straks efter, at forsuringen blev påbegyndt. Hvor der var friplads nok var der en tendens til, at skummet nåede sin maksimale højde på 1-1,5 meter, hvorefter der tilsyneladende indtraf en ligevægt, hvor skummet faldt sammen lige så hurtigt, som ny blev dannet. 13
14 Det kunne også iagttages, at skumdannelsen ophørte straks, at tilsætningen af syre ophørte. I tank 2, hvor der ikke var tilstrækkelig friplads til ubegrænset skumdannelse, kunne man således kun forsure, indtil skummet netop gik til kanten af gylletanken, hvorefter tilsætning af syre blev indstillet, indtil skummet havde lagt sig nok til, at der igen kunne tilsættes syre. En anden observation var, at i tank 3 blev hele gyllemængden omdannet til en gylle/skumblanding. Der var således ikke en skarp grænse mellem gylle og skum. Det havde den konsekvens, at pumpen sugede gylle/skum-blanding ind ved bunden af gyllebeholderen, og denne blanding kunne ikke danne tilstrækkelig vakuum i sugeslangen til syre til, at syren kunne suges ud af palletanken. Dette forhold kan potentielt sinke forsuringen, fordi man er nødt til at vente på, at skummet lægger sig. Endelig kunne det iagttages, at det var muligt at fremskynde sammenfaldet af skummet ved at lade gyllepumpen sprøjte gyllen ud i en stråle på overfladen (se figur 7). Fremskyndelsen af skumsammenfaldet var mærkbar, men dog ikke tilstrækkelig til, at man kunne stoppe produktionen af nyt skum. Figur 7. Sammenfald af skummet kunne fremskyndes ved at lade gyllepumpen sprøjte gyllen ud i en stråle ovenpå skummet. Men - som her i tank 2 - var det ikke muligt fuldstændig at kontrollere skumdannelsen. 14
15 4. Driftsstabilitet og observationer ved forsuringen Udover kvantitative målinger blev der i testperioden foretaget observationer af bl.a. betjening, drift, driftsstabilitet og sikkerhed Drift og driftsstabilitet Forsuringsanlægget er enkelt i sin opbygning, og selve forsuringsenheden indeholder ingen mekaniske dele. Betjeningen sker fra betjeningsplatformen, hvor syredoseringen reguleres ved at regulere gyllepumpens hastighed og dermed gylleflowet gennem systemet. Selve betjeningen af anlægget fungerede uproblematisk i testperioden. Sammenkoblingen mellem syretank og forsuringsanlæg sker ved at åbne palletanken og nedsænke sugespidsen i syren. Efter endt brug eller ved skift af syretank afdryppes sugespidsen, og spidsen nedsænkes i et aflangt hylster fyldt med vand. Vandet suges op, hvorved sugespids og sugeslange skylles indvendigt. Under transport opbevares sugespidsen i hylsteret. I testperioden forløb skift af syretanke og flytning fra tank til tank hurtigt og uproblematisk. Syretankene kan leveres af vognmand på jorden direkte ved siden af gylletanken inden forsuringen, så intern transport af syretanke undgås. I testforløbet blev syretankene dog leveret på betonpladser i nærheden af gylletankene og transporteret frem til tankene på vogn eller teleskoplæsser. Det gav mulighed for at hæve tankene over jorden (figur 8), således at løftehøjden af syren blev reduceret. Derved øges hastigheden, hvormed en palletank kan tømmes, og forsuringstiden forkortes. Om - og i givet fald hvor meget - tidsforbruget i tabel 4 ville blive forlænget, hvis ikke pallerne var blevet løftet, kan ikke afgøres. Figur 8. Tømningshastigheden kan øges ved at løfte palletanken med syre med en teleskoplæsser for at mindske løftehøjden af syre i sugeslangen. Fulde og tømte palletanke står på betonpladsen i baggrunden. 15
16 Under forsuringen skete der en betydelig skumdannelse, som vist i figur 7 og 8. Det kunne observeres, at skumdannelsen ophørte umiddelbart efter ophør af syretilsætning. Det betyder, at det var muligt at forsure gyllen, indtil skummet gik helt til kanten af gyllebeholderen, hvorefter syretilsætning blev midlertidig indstillet. Under forsuringen blev ph målt med det forsuringsanlæggets fastmonterede ph-meter. Målinger fra dette ph-meter blev løbende sammenholdt med AgroTechs GLP-godkendte ph-meter. Erfaringen var umiddelbart, at i begyndelsen af forsuringsprocessen var der rimelig overensstemmelse mellem de to ph-metre. Ved afslutningen af forsuringsprocessen var der imidlertid en betydelig afvigelse mellem de to instrumenter (det fastmonterede ph-meter viste op til ca. 0,5 ph-enhed for højt ph). Forskellen kan skyldes, at det fastmonterede ph-meter ved afslutningen af forsuringen var placeret i en blanding af gylle og skum i gylletanken, hvorved der kan opstå fejlmåling. Samme erfaring blev opnået med AgroTechs ph-meter, som heller ikke gav et pålideligt måleresultat, hvis ph-elektroden blev nedsænket i skum. Ved forsuringsprocessen blev flydelaget på gyllebeholderne nedbrudt på grund af den kraftige omrøring. Det kunne konstateres, at efter syv dage var flydelaget kun delvist reetableret i tankene Arbejdsmiljø Al betjening af anlægget før, under og efter forsuringen blev udført af personale fra Harsø, som var iklædt personlige værnemidler (syrebestandig dragt, støvler, handsker, ansigtsmaske og åndedrætsværn). Fra og tilkørsel af lukkede syretanke og løft af åbne palletanke ved gyllebeholderen blev dog udført af personale uden særlige værnemidler. Brugervejledningen til anlægget indeholder en udførlig beskrivelse af sikkerhedsforskrifterne og anvisninger om, hvordan man skal agere ved uheld. Omrøreren er forsynet med en afskærmet betjeningsplatform, hvorfra al betjening kan foregå, så snart sugespidsen er forbundet med palletanken. Ved korrekt betjening af forsuringsanlægget er der således ikke risiko for nedstyrtning i gylletanken. Det afprøvede anlæg var forsynet med vandbeholder med ca. 100 liter frisk skyllevand. Vandbeholderen var forsynet med en vandslange og en kuglehane. Anlægget var derimod i ikke forsynet med en decideret nødbruser. I forbindelse med forsuringen udvikles der svovlbrinte, som frigives fra gyllen sammen med CO 2. Svovlbrinte er en farlig gasart, og indånding af for store koncentrationer kan medføre dødsfald. Under afprøvningen blev forsuringsanlægget placeret ude af vindretningen, således at frigivet svovlbrinte blev båret væk fra betjeningspersonalet. Det blev forsøgt at måle koncentrationen af svovlbrinte i vindfanen væk fra gylletanken under forsuringen. Der kunne måles et indhold af svovlbrinte med Kitigawarør, men det lykkedes ikke at måle koncentrationen med en pålidelig sikkerhed. I en supplerende vejledning til brugervejledningen (som fremover vil blive inkluderet i brugervejledningen) advares der specifikt imod udviklingen af svovlbrinte, og brugeren vejledes i kun at anvende forsuringsanlægget, når vinden bære væk fra anlægget. 16
17 4.3. Risiko for det omgivende miljø Under afprøvningen skete håndteringen af svovlsyren uden nævneværdigt spild af svovlsyre. Når sugespidsen blev løftet op af en tom eller halvfyldt palletank kunne det ikke undgås, at der blev spildt enkelte dråber svovlsyre på jorden. Der kan være risiko for, at en palletank punkteres med én af gaflerne på teleskoplæsseren. Det skete dog ikke under afprøvningen. Hvis et sådant uheld er ude, indeholder brugervejledningen en beskrivelse af, hvordan man bør agere. Ved løft af palletanke med teleskoplæsseren kan der være risiko for, at tabe palletanken, men det vurderes, at det kun kan ske ved fejlbetjening, og det skete ikke i testperioden. Ved omrøring frigives der lugtstoffer fra gyllen - herunder svovlbrinte. Ved forsuring øges frigivelsen af svovlbrinte og dermed lugten fra gylletanken i forhold til en tank, som omrøres uden samtidig forsuring. Der blev ikke foretaget målinger af lugtemissionen i testperioden, men umiddelbart vurderes det, at lugtindtrykket ikke var mærkbart værre, end det kan forventes ved en normal omrøring af en gylletank. Under alle omstændigheder fortog lugtgenerne sig hurtigt efter endt omrøring og forsuring. Efter omrøring og forsuring var gyllens flydelag destrueret, og i den 3-ugers måleperiode blev flydelaget kun delvist reetableret. På grund af det lave ph i den forsurede gylle vil ammoniakfordampningen fra gyllen være meget begrænset, men potentielt kan lugtgeneren fra tanken være større end fra en ikke-forsuret gylletank. Det umiddelbare indtryk under phmålingerne var imidlertid, at lugtgenerne fra tankene var meget begrænsede. 5. Konklusion og diskussion På baggrund af målinger og observationer i måleperioden fra 12. december 2011 til 3. januar 2012 kan konkluseres følgende: Der blev forsuret tre gylletanke med kvæggylle og tre tanke med svinegylle. Analyser af gyllen viser, at gyllen i de seks tanke er rimeligt repræsentativ for kvæg- og svinegylle i almindelighed. ph var mellem 7,09 og 7,26 i den ubehandlede kvæggylle og mellem 7,45 og 7,79 i den ubehandlede svinegylle. I Gennemsnit var ph i kvæggyllen 0,5 enhed lavere end i svinegyllen. Testen og målingerne blev gennemført uden problemer, og proceduren beskrevet i Miljøstyrelsens notat blev fulgt. ph i gyllen blev sænket til ca. 5,5. Det var imidlertid vanskeligt at ramme ph 5,5 præcist, da det kunne iagttages et hastigt ph-fald ved ph 6,0-6,5. I løbet af 2-3 dage steg ph til et ph-niveau på ca. 6,0 uanset hvilket ph-niveau gyllen var forsuret til. Efter dag 3 var ph meget stabil frem til dag 7. I de første syv dage blev der ikke tilført friskt gylle. Efter dag 7 og ca. 14 dage frem blev der tilført større eller mindre mængder ikke forsuret frisk gylle (0-33 pct.). Stigningen i ph i perioden var proportional med fortyndingen med ikke forsuret gylle. Det kan konkluderes, at når gylle forsures til under 6,0 stabiliseres ph tilsyneladende på et niveau på ca. 6,0. Uden efterfølgende fortynding er dette ph-niveau tilsyneladende meget stabilt mindst de følgende 3 uger. Der blev anvendt 3,5-3,9 liter koncentreret svovlsyre pr. ton kvæggylle og 7,0-7,4 liter pr. ton svinegylle for at sænke ph til ca. 5,5. Det tog 5-6 sekunder at forsuret et ton kvæggylle og 9-14 sekunder at forsure et ton svinegylle. Forskellen i syre- og tidsforbrug kan delvist forklares ved, at ph i svinegyllen var 0,5 enhed højere end i kvæggyllen. Det skete en betydelig opskumning af gyllen under forsuringen. Skummet fyldte 1-1,5 meter i tanken. Ved forsuringen bør der derfor være mindst 1 og gerne 1,5 meter friplads, så 17
18 skummet kan håndteres. Opskumning ophørte dog umiddelbart efter indstilling af syretilsætning. Selv i den tank, som kun havde ca. 0,7 meter friplads, var der derfor ikke fare for ukontrollabel opskumning. I testperioden forløb driften stabilt, og der var ingen mekaniske nedbrud, vanskeligheder eller uforudsete hændelser i testperioden. Betjeningen af anlægget og håndteringen af syre skete på betryggende vis af personale, som var iført egnet beskyttelsesudstyr. Det vurderes derfor, at ved korrekt anvendelse af de med anlægget følgende værnemidler og ved korrekt anvendelse af udstyret er der ikke risiko for arbejdsmiljøet. Der kunne ikke konstateres risiko for påvirkning af det omgivende miljø. 6. Anbefalinger På baggrund af testens målinger og iagttagelser, anbefales følgende: 6.1. Betjening og drift af anlægget Ændringer i ph under forsuringsprocessen bør kun vejledende følges på det fastmonterede ph-meter. Det faktiske ph i gyllen bør fastsættes ud fra målinger af prøver fra gylletanken, som løbende udtages under forsuringsprocessen. Det anbefales at benytte et GLPgodkendt ph-meter til formålet. Brugervejledningen til forsuringsanlægget indeholder ingen vejledning i brug af det fastmonterede ph-meter. Det bør den gøre, og det bør klart fremgå, hvordan ph-elektroden opbevares, når den ikke er i brug, samt hvordan og hvor ofte den kalibreres. Der medfølger dog en udførlig brugervejledning fra fabrikanten af ph-meteret, men det vil være god service med en kortfattet og målrettet vejledning til brugerne af forsuringsanlægget. Det bør undersøges, om ph-metres fejlvisning kan minimeres ved f.eks. en mere hensigtsmæssig placering. Efter testperioden er ph-sensorens placering ændret med henblik på at øge målesikkerheden. Om den ny placering har forbedret ph-målingen er ikke undersøgt i nærværende test. Af praktiske og tidsmæssige årsager bør der være minimum 1 meter friplads til gylleskum. I brugervejledningen er der anført 10 pct. friplads (0,4 meter) pr. liter syre tilsat. Det vurderes, at denne vejledning er for upræcis - bl.a. fordi skumhøjden ikke var proportional med den tilsatte syremængde. Det anbefales at forsyne anlægget med en decideret nødbruser som supplement til vandslangen. Det anbefales, at kun personer, som har deltaget i et kursus om korrekt håndtering af svovlsyre betjener forsuringsanlægget. Det anbefales at undersøge effekten af at forsure gyllen på et tidspunkt, hvor der er f.eks. 1,5 meter frirum til skum. Det kunne f.eks. være 1. december. Gyllen forsures rigeligt f.eks. til et ph-niveau på 4. Herefter følges ph, medens gylletanken de kommende og uger og måneder fyldes helt med frisk gylle. Inden bør det dog sikres, at gylletanke ikke tager skade af gylle med et meget lavt ph. Det anbefales også at undersøge, om det er en helt fysisk/kemisk sammenhæng, at hvis gylle forsures til under 6,0 så vil ph stabiliseres på et niveau på omkring 6, Myndighedernes kontrol af forsuringen På kvægbedrifter vil brug af systemet kunne anvendes som alternativ til nedfældning af gylle til fodergræs, såfremt systemet optages på Miljøstyrelsens Teknologiliste. I givet fald vil den tankforsurede gylle kunne udlægges med slæbeslanger på græsmarkerne. Kommunen, som er den kontrollerende myndighed på området, vil have brug for dokumentation eller sandsynliggørelse af, at den gylle, som er slangeudlagt på en given bedrifts græsmarker er 18
19 forsuret. Det vurderes, at dokumentation af forbrugt syremængde er velegnet som dokumentation af, at gyllen reelt er forsuret. Dokumentationsmuligheden vil være forskellig, afhængig af, om man anvender maskinstation til omrøring og forsuring eller om landmanden selv råder over udstyret. Maskinstation: Dokumentationen kan bestå af faktura, hvor det er udspecificeret, hvor mange ton gylle der er omrørt og forsuret. På fakturaen bør det også fremgå, hvor mange liter syre, der er anvendt. Landmand: Dokumentationen kan bestå af faktura på indkøbt syremængde og dato for levering. Ud fra leverings- og behandlingsdatoer, udbragte gyllemængder, syreforbrug og størrelsen af det behandlede græsareal kan det dokumenteres, at der har været anvendt en tilstrækkelig mængde syre pr. ton, for at opnå en tilstrækkelig lav ph. Ud fra erfaringerne i de tre beholdere med kvæggylle i testen vurderes det umiddelbart, at hvis der anvendes 3-4 liter svovlsyre pr. ton vil ph i gyllen være stabil på et niveau på ca. 6 i en længere periode efterfølgende. Der bør imidlertid opsamles flere erfaringer fra praksis og undersøgelser som skal vise, om dette forhold er generelt gældende. 19
20 7. Bilag Bilag 1. Samtlige enkeltmålinger i de seks gylletanke Tank 1, kvæggylle 1. prøve 1. dag før forsuring 1. dag efter forsuring 2. dag 3. dag 4. dag 5. dag 6. dag 7. dag 22. dag 1. måling 7,05 5,40 5,76 5,84 5,71 5,62 5,64 5,56 5,65 2. måling 7,10 5,45 5,71 5,84 5,68 5,63 5,73 5,56 5,66 3. måling 7,07 5,46 5,69 5,85 5,68 5,63 5,78 5,57 5,65 4. måling 7,10 5,55 5,68 5,86 5,68 5,65 5,77 5,58 5,64 5. måling 7,09 5,48 5,67 5,85 5,74 5,65 5,76 5,57 5,67 6. måling 7,11 5,49 5,66 5,85 5,69 5,65 5,70 5,57 5,68 7. måling 7,09 5,51 5,66 5,82 5,69 5,67 5,76 5,58 5,65 8. måling 7,09 5,48 5,67 5,83 5,70 5,67 5,74 5,56 5,68 9. måling 7,12 5,47 5,66 5,83 5,70 5,67 5,72 5,58 5, måling 7,11 5,47 5,64 5,84 5,73 5,65 5,78 5,56 5,65 2. prøve 1. måling 7,08 5,58 5,66 5,80 5,74 5,65 5,73 5,57 5,71 2. måling 7,07 5,57 5,65 5,81 5,73 5,65 5,75 5,56 5,67 3. måling 7,12 5,59 5,66 5,82 5,72 5,66 5,75 5,56 5,72 4. måling 7,09 5,57 5,65 5,82 5,73 5,68 5,74 5,55 5,73 5. måling 7,09 5,59 5,65 5,82 5,71 5,67 5,76 5,56 5,72 6. måling 7,08 5,58 5,66 5,82 5,71 5,68 5,76 5,54 5,70 7. måling 7,10 5,61 5,66 5,82 5,72 5,67 5,77 5,57 5,69 8. måling 7,12 5,58 5,66 5,81 5,70 5,67 5,74 5,56 5,71 9. måling 7,07 5,56 5,64 5,82 5,70 5,67 5,75 5,56 5, måling 7,08 5,60 5,64 5,83 5,70 5,68 5,74 5,57 5,70 3. prøve 1. måling 7,08 5,45 5,66 5,83 5,71 5,65 5,71 5,59 5,64 2. måling 7,07 5,44 5,64 5,84 5,70 5,66 5,76 5,59 5,67 3. måling 7,12 5,45 5,64 5,83 5,71 5,66 5,73 5,59 5,65 4. måling 7,10 5,45 5,65 5,83 5,70 5,66 5,72 5,58 5,65 5. måling 7,08 5,43 5,67 5,81 5,72 5,65 5,73 5,58 5,67 6. måling 7,07 5,43 5,64 5,84 5,70 5,66 5,72 5,58 5,66 7. måling 7,09 5,44 5,65 5,84 5,69 5,65 5,72 5,58 5,66 8. måling 7,11 5,45 5,65 5,82 5,70 5,66 5,75 5,57 5,67 9. måling 7,07 5,44 5,62 5,82 5,69 5,66 5,72 5,59 5, måling 7,08 5,45 5,63 5,81 5,70 5,65 5,72 5,59 5,67 20
21 Tank 2, svinegylle 1. prøve 1. dag før forsuring 1. dag efter forsuring 2. dag 3. dag 4. dag 5. dag 6. dag 7. dag 22. dag 1. måling 7,56 5,15 6,19 6,10 6,00 6,04 6,02 5,93 6,10 2. måling 7,59 5,24 6,12 6,10 6,10 6,04 6,03 5,93 6,11 3. måling 7,51 5,26 6,10 6,08 6,00 6,05 6,04 5,94 6,09 4. måling 7,50 5,26 6,10 6,07 6,00 6,04 6,05 5,93 6,09 5. måling 7,44 5,27 6,07 6,06 6,12 6,02 6,05 5,94 6,11 6. måling 7,46 5,28 6,07 6,06 6,11 6,03 6,06 5,95 6,10 7. måling 7,49 5,28 6,06 6,08 6,01 6,02 6,06 5,95 6,11 8. måling 7,47 5,29 6,05 6,07 6,09 6,03 6,06 5,95 6,10 9. måling 7,46 5,30 6,04 6,05 6,15 6,03 6,05 5,94 6, måling 7,44 5,29 6,03 6,06 6,09 6,03 6,06 5,94 6,10 2. prøve 1. måling 7,43 5,26 6,04 6,05 6,03 6,01 6,08 5,94 6,13 2. måling 7,43 5,25 6,05 6,05 6,02 6,02 6,08 5,95 6,13 3. måling 7,43 5,28 6,04 6,05 6,03 6,03 6,06 5,95 6,12 4. måling 7,43 5,25 6,05 6,03 6,04 6,03 6,06 5,93 6,12 5. måling 7,43 5,26 6,04 6,03 6,07 6,03 6,07 5,94 6,11 6. måling 7,45 5,35 6,04 6,02 6,05 6,04 6,06 5,94 6,10 7. måling 7,43 5,35 6,07 6,01 6,12 6,04 6,07 5,95 6,12 8. måling 7,43 5,24 6,06 6,02 6,12 6,04 6,07 5,95 6,12 9. måling 7,42 5,37 6,05 6,02 6,11 6,04 6,07 5,92 6, måling 7,41 5,38 6,08 6,02 6,11 6,03 6,07 5,95 6,13 3. prøve 1. måling 7,41 5,50 6,07 6,02 6,04 6,03 6,08 5,95 6,12 2. måling 7,42 5,49 6,06 6,02 6,04 6,04 6,07 5,95 6,11 3. måling 7,45 5,50 6,07 6,01 6,04 6,03 6,08 5,98 6,11 4. måling 7,45 5,48 6,08 6,01 6,03 6,03 6,07 5,95 6,10 5. måling 7,45 5,50 6,08 6,02 6,03 6,03 6,07 5,95 6,12 6. måling 7,45 5,50 6,08 6,02 6,04 6,02 6,07 5,96 6,11 7. måling 7,45 5,52 6,08 6,02 6,05 6,03 6,07 5,96 6,13 8. måling 7,44 5,52 6,08 6,01 6,04 6,03 6,07 5,94 6,11 9. måling 7,43 5,52 6,07 6,02 6,04 6,03 6,07 5,94 6, måling 7,43 5,52 6,07 6,02 6,03 6,02 5,95 6,12 21
22 Tank 3, kvæggylle 1. prøve 1. dag før forsuring 1. dag efter forsuring 2. dag 3. dag 4. dag 5. dag 6. dag 7. dag 22. dag 1. måling 7,07 5,31 5,90 5,83 5,85 5,84 5,85 5,82 6,14 2. måling 7,12 5,29 5,88 5,83 5,90 5,85 5,92 5,82 6,15 3. måling 7,04 5,31 5,86 5,82 5,92 5,88 5,93 5,82 6,16 4. måling 7,09 5,31 5,86 5,86 5,90 5,89 5,96 5,81 6,16 5. måling 7,12 5,29 5,85 5,83 5,89 5,88 5,94 5,84 6,17 6. måling 7,13 5,28 5,86 5,86 5,89 5,87 5,94 5,82 6,18 7. måling 7,12 5,31 5,88 5,84 5,90 5,88 5,92 5,82 6,17 8. måling 7,06 5,28 5,87 5,85 5,91 5,88 5,94 5,80 6,15 9. måling 7,12 5,30 5,88 5,83 5,89 5,89 5,91 5,82 6, måling 7,11 5,33 5,86 5,84 5,90 5,88 5,91 5,82 6,14 2. prøve 1. måling 7,10 5,38 5,86 5,85 5,99 5,86 5,95 5,88 6,17 2. måling 7,11 5,37 5,86 5,85 5,93 5,86 5,93 5,84 6,17 3. måling 7,12 5,31 5,87 5,84 5,93 5,87 5,93 5,84 6,16 4. måling 7,13 5,32 5,86 5,87 5,93 5,86 5,93 5,84 6,15 5. måling 7,09 5,33 5,88 5,86 5,92 5,88 5,95 5,85 6,17 6. måling 7,09 5,34 5,88 5,85 5,91 5,87 5,94 5,83 6,19 7. måling 7,12 5,37 5,86 5,86 5,93 5,86 5,94 5,86 6,17 8. måling 7,12 5,36 5,85 5,85 5,92 5,89 5,94 5,83 6,18 9. måling 7,09 5,36 5,86 5,86 5,91 5,89 5,93 5,84 6, måling 7,12 5,36 5,84 5,86 5,91 5,87 6,02 5,85 6,18 3. prøve 1. måling 7,13 5,43 5,88 5,86 5,89 5,88 5,93 5,91 6,18 2. måling 7,13 5,46 5,84 5,86 5,91 5,88 5,93 5,94 6,16 3. måling 7,14 5,44 5,85 5,85 5,90 5,88 5,93 5,92 6,15 4. måling 7,13 5,43 5,86 5,85 5,91 5,87 5,91 5,92 6,16 5. måling 7,10 5,46 5,85 5,86 5,89 5,88 5,90 5,94 6,17 6. måling 7,14 5,44 5,86 5,86 5,91 5,89 5,90 5,91 6,18 7. måling 7,12 5,42 5,85 5,85 5,90 5,90 5,92 5,92 6,17 8. måling 7,11 5,41 5,86 5,86 5,89 5,89 5,90 5,92 6,17 9. måling 7,13 5,42 5,87 5,84 5,89 5,88 5,90 5,93 6, måling 7,09 5,45 5,86 5,84 5,90 5,90 5,91 5,93 6,17 22
23 Tank 4, svinegylle 1. prøve 1. dag før forsuring 1. dag efter forsuring 2. dag 3. dag 4. dag 5. dag 6. dag 7. dag 21. dag 1. måling 7,48 5,34 6,01 6,04 6,06 6,07 5,95 6,04 6,50 2. måling 7,60 5,30 6,02 6,06 6,08 6,16 5,96 6,04 6,49 3. måling 7,65 5,31 6,02 6,09 6,08 6,14 5,97 6,03 6,51 4. måling 7,68 5,27 6,03 6,07 6,08 6,15 5,97 6,04 6,51 5. måling 7,71 5,30 6,03 6,07 6,08 6,11 5,97 6,03 6,50 6. måling 7,72 5,29 6,03 6,11 6,08 6,11 5,96 6,04 6,52 7. måling 7,71 5,27 6,05 6,08 6,09 6,12 5,99 6,04 6,52 8. måling 7,72 5,25 6,05 6,08 6,09 6,11 5,98 6,04 6,50 9. måling 7,73 5,31 6,02 6,08 6,10 6,12 5,99 6,03 6, måling 7,72 5,30 6,01 6,08 6,09 6,11 6,00 6,04 6,52 2. prøve 1. måling 7,74 5,35 6,04 6,08 6,10 6,11 6,04 6,03 6,45 2. måling 7,72 5,31 6,03 6,09 6,11 6,12 5,99 6,04 6,48 3. måling 7,72 5,27 6,05 6,11 6,10 6,11 6,00 6,04 6,48 4. måling 7,76 5,27 6,04 6,12 6,09 6,13 5,99 6,03 6,50 5. måling 7,74 5,28 6,05 6,10 6,10 6,15 5,98 6,03 6,48 6. måling 7,75 5,28 6,04 6,10 6,09 6,13 5,99 6,04 6,47 7. måling 7,73 5,29 6,05 6,10 6,10 6,11 5,99 6,04 6,55 8. måling 7,74 5,34 6,02 6,10 6,10 6,12 5,99 6,03 6,52 9. måling 7,72 5,30 6,03 6,11 6,09 6,11 6,00 6,03 6, måling 7,78 5,29 6,04 6,11 6,09 6,15 6,00 6,03 6,51 3. prøve 1. måling 7,73 5,33 6,02 6,12 6,09 6,11 5,99 6,03 6,56 2. måling 7,74 5,33 6,01 6,14 6,09 6,11 5,99 6,03 6,56 3. måling 7,72 5,32 6,03 6,13 6,10 6,16 6,00 6,03 6,55 4. måling 7,72 5,29 6,00 6,12 6,09 6,11 6,00 6,03 6,55 5. måling 7,72 5,25 6,01 6,12 6,10 6,12 6,00 6,03 6,56 6. måling 7,75 5,32 6,02 6,13 6,09 6,12 5,99 6,04 6,56 7. måling 7,74 5,28 6,03 6,12 6,09 6,12 5,99 6,04 6,52 8. måling 7,77 5,26 6,03 6,11 6,10 6,12 6,01 6,05 6,51 9. måling 7,76 5,26 6,02 6,11 6,09 6,11 5,98 6,04 6, måling 7,74 5,25 6,01 6,16 6,10 6,12 5,98 6,04 6,56 23
24 Tank 5, kvæggylle 1. prøve 1. dag før forsuring 1. dag efter forsuring 2. dag 3. dag 4. dag 5. dag 6. dag 7. dag 21. dag 1. måling 7,31 5,80 6,12 6,05 6,10 6,06 6,01 6,07 6,16 2. måling 7,26 5,74 6,09 6,12 6,11 6,15 6,01 6,08 6,16 3. måling 7,25 5,72 6,08 6,10 6,09 6,16 6,01 6,08 6,15 4. måling 7,25 5,74 6,06 6,11 6,10 6,18 6,02 6,08 6,13 5. måling 7,29 5,71 6,05 6,11 6,11 6,16 6,01 6,11 6,16 6. måling 7,27 5,72 6,11 6,08 6,11 6,19 6,02 6,10 6,17 7. måling 7,30 5,71 6,10 6,11 6,11 6,20 6,04 6,10 6,14 8. måling 7,28 5,74 6,09 6,14 6,15 6,18 6,04 6,10 6,13 9. måling 7,28 5,75 6,10 6,12 6,10 6,17 6,03 6,12 6, måling 7,26 5,74 6,09 6,13 6,10 6,19 6,04 6,10 6,14 2. prøve 1. måling 7,23 5,71 6,11 6,11 6,10 6,20 6,02 6,16 6,13 2. måling 7,28 5,69 6,08 6,16 6,09 6,20 6,05 6,13 6,13 3. måling 7,25 5,70 6,07 6,15 6,11 6,16 6,05 6,14 6,14 4. måling 7,22 5,70 6,07 6,15 6,11 6,19 6,07 6,13 6,12 5. måling 7,27 5,71 6,08 6,14 6,13 6,19 6,07 6,15 6,15 6. måling 7,26 5,72 6,09 6,13 6,13 6,18 6,05 6,13 6,13 7. måling 7,25 5,66 6,10 6,14 6,12 6,20 6,05 6,14 6,12 8. måling 7,26 5,67 6,13 6,15 6,10 6,18 6,05 6,20 6,13 9. måling 7,26 5,66 6,11 6,15 6,11 6,19 6,06 6,16 6, måling 7,24 5,67 6,11 6,19 6,10 6,16 6,06 6,16 6,14 3. prøve 1. måling 7,29 5,74 6,10 6,16 6,14 6,17 6,08 6,17 6,14 2. måling 7,26 5,74 6,12 6,18 6,15 6,16 6,07 6,17 6,18 3. måling 7,28 5,73 6,10 6,17 6,17 6,12 6,07 6,18 6,17 4. måling 7,22 5,70 6,12 6,17 6,13 6,14 6,07 6,17 6,18 5. måling 7,27 5,70 6,11 6,17 6,14 6,13 6,08 6,15 6,18 6. måling 7,26 5,71 6,10 6,21 6,13 6,12 6,08 6,16 6,18 7. måling 7,26 5,71 6,09 6,17 6,14 6,12 6,09 6,17 6,20 8. måling 7,26 5,69 6,10 6,17 6,15 6,13 6,10 6,19 6,19 9. måling 7,24 5,69 6,11 6,16 6,14 6,13 6,07 6,21 6, måling 7,24 5,71 6,12 6,17 6,15 6,14 6,08 6,19 6,20 24
25 Tank 6, svinegylle 1. prøve 1. dag før forsuring 1. dag efter forsuring 2. dag 3. dag 4. dag 5. dag 6. dag 7. dag 20. dag 1. måling 8,01 3,61 2,80 5,56 5,89 6,01 5,97 6,07 6,19 2. måling 7,95 3,55 2,81 5,57 5,90 5,95 5,97 6,08 6,18 3. måling 7,92 3,56 2,86 5,57 5,90 5,97 5,97 6,07 6,19 4. måling 7,90 3,54 2,85 5,57 5,90 5,97 5,97 6,07 6,19 5. måling 7,88 3,55 2,87 5,57 5,90 5,94 5,98 6,08 6,18 6. måling 7,87 3,54 2,87 5,58 5,90 5,94 5,97 6,07 6,18 7. måling 7,86 3,55 2,93 5,58 5,90 5,95 5,98 6,07 6,17 8. måling 7,85 3,55 2,89 5,57 5,90 5,94 5,96 6,08 6,18 9. måling 7,84 3,55 2,90 5,58 5,91 5,94 5,97 6,08 6, måling 7,84 3,54 2,91 5,58 5,91 5,95 5,97 6,08 6,19 2. prøve 1. måling 7,79 2,95 2,91 5,57 5,91 5,94 6,05 6,08 6,17 2. måling 7,79 3,04 2,89 5,57 5,91 5,93 6,04 6,08 6,16 3. måling 7,78 3,04 2,90 5,57 5,91 5,93 6,04 6,08 6,17 4. måling 7,79 3,00 2,86 5,57 5,92 5,93 6,04 6,08 6,18 5. måling 7,79 2,98 2,86 5,58 5,93 5,94 6,04 6,07 6,18 6. måling 7,78 3,01 2,85 5,58 5,93 5,94 6,03 6,08 6,17 7. måling 7,79 2,98 2,85 5,58 5,92 5,95 6,04 6,08 6,18 8. måling 7,79 2,97 2,91 5,58 5,92 5,95 6,04 6,09 6,16 9. måling 7,80 2,96 2,89 5,58 5,92 5,96 6,03 6,08 6, måling 7,80 2,99 2,87 5,59 5,92 5,94 6,04 6,09 6,18 3. prøve 1. måling 7,78 3,33 2,89 5,57 5,92 5,97 6,04 6,08 6,17 2. måling 7,79 3,32 2,89 5,58 5,91 5,97 6,04 6,07 6,18 3. måling 7,78 3,32 2,91 5,58 5,92 5,97 6,04 6,07 6,18 4. måling 7,78 3,33 2,89 5,58 5,92 5,98 6,04 6,08 6,17 5. måling 7,80 3,34 2,89 5,58 5,92 5,98 6,03 6,08 6,17 6. måling 7,79 3,32 2,89 5,58 5,92 5,96 6,04 6,07 6,18 7. måling 7,78 3,35 2,89 5,59 5,92 5,97 6,04 6,08 6,19 8. måling 7,79 3,33 2,87 5,58 5,92 5,96 6,04 6,08 6,17 9. måling 7,78 3,34 2,88 5,58 5,92 5,96 6,04 6,09 6, måling 7,79 3,35 2,88 5,58 5,92 5,97 6,04 6,09 6,18 25
26 Bilag 2. Brugervejledning, Harsø Tankforsuring Supplerende materiale til brugervejledning 26
Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1247-00038 Ref. ernch Den 1.august 2013 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå
Læs mereFAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?
FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereAmmoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning
Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret
Læs mereMELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste
MELT indstilling om optagelse pa Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kyndestoft Maskinfabrik Aps Kontaktperson Albert Hedegaard, Kyndestoft Maskinfabrik, Vesterled 38A, 7830 Vinderup, tlf. 96 13 30
Læs mereMiljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet
Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen
Læs mereTemadag Slagtesvin Bo Rosborg
Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget
Læs mereLogbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse
Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....
Læs mereVERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING
VERA VERIFIKATIONS- ERKLÆRING VERIFIKATION AF MILJØMÆSSIGE TEKNOLOGIER TIL LANDBRUGSPRODUKTION Det erklæres hermed, at Teknologi: SyreN Fremstillet af: BioCover a/s er blevet testet i overensstemmelse
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereJ.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014. Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.
J.nr. MST-12411-00197 Ref. mehch Den 2. maj 2014 Høring af ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen (Ændrede omregningsfaktorer m.v.)./. Miljøstyrelsen sender herved udkast til ændringsbekendtgørelse af
Læs mereAnalyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier
US AARH Analyse af ammoniakemission efter udspredning af svinegylle med 4 forskellige ph værdier Notat om effekt af forsuret gylle ved udspredning på ubevokset jord Tavs Nyord og Kristian Kristensen, Det
Læs mereTabel 2. Opnåelige udnyttelsesprocenter ved forskellige udbringningsmetoder og tidspunkter. Bredspredt. Vårsæd 50 40 40-40 30.
Nedfældning af gylle Af landskonsulent Jens J. Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner, Landbrugets Rådgivningscenter (Bragt i Effektiv Landbrug ) Indledning I den nye Vandmiljøplan II stilles der
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. Den 22. november 2011 Notat vedr. tilpassede dokumentationskrav for optagelse af forsuringsteknologier på Miljøstyrelsens Teknologiliste med henblik på at opnå sidestilling med
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereTemadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:
Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard: avv@vfl.dk Gylleforsuring og designergylle N-Udnyttelse: Under hvilke betingelser er der bonus? Fordele og Ulemper Syreforbrug og ph-krav
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereBaggrund for udvikling af SyreN
Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret på at reducere udledninger af miljøbelastende stoffer. Dette gælder især for landbruget, hvor anvendelse af mange
Læs mereMiljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle. Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse
Grøn Viden Miljøeffekter af bioforgasning og separering af gylle Indflydelse på lugt, ammoniakfordampning og kvælstofudnyttelse Martin Nørregaard Hansen, Forskningscenter Bygholm, Torkild Birkmose, Dansk
Læs mereAppendix D: Introduktion til ph
Appendix D: Introduktion til ph Landbruget har længe haft problemer med ammoniak emission i stalden, tanken og i marken. Der er basalt set to faktorer der spiller ind i hvor stor emissionen er, ph i gyllen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mere1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid.
Kvik-manual 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver 4. uge jf. manualen. Version
Læs mereRÅDGIVNING TIL GARTNERIERHVERVET. Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler
Bekendtgørelse om påfyldning og vask af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler Bekendtgørelsen betyder, at Påfyldning af plantebeskyttelsesmidler kun må ske på det areal, der skal sprøjtes
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereTilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3
Tilsynsrapport 2015 på Overblåkrog 3 Denne tilsynsrapport vil i henhold til bekendtgørelse om miljøtilsyn blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aabenraa.dk under erhverv på landet, landbrug
Læs mereLuftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker
Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker Disposition Hvem er VSP? Teknologiliste og Teknologiblade,
Læs mereGyllesæsonen nærmer sig.
Planteavlsnyt Gyllesæsonen nærmer sig. 23. januar 2015 copyright Gefion Vi nærmere os d. 1. februar, hvor det er lovligt at udbringe gylle, hvis forholdende er til det Det er der ikke meget, der tyder
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereHvad er klima-effekten af forsuring?
Hvad er klima-effekten af forsuring? Oversigt over eksisterende undersøgelser og nye resultater Søren O. Petersen, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF præsen TATION Oversigt Baggrund og perspektiver
Læs mereGrøn Viden. Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg. Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose
Grøn Viden Udnyttelse af kvælstofkoncentrater fra højteknologiske gyllesepareringsanlæg Tavs Nyord, Kim Fjeldgaard og Torkild Birkmose 2 I de senere år er der udviklet forskellige metoder til behandling
Læs mereTommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro
Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro Transport F.eks. Transport- hvem gør det og på hvilke betingelser Gylle Fast gødning Grønne biomasser
Læs mereNotat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt
Notat om anvendelsen af mælkesyrebakterier og gærekstrakt til forsuring af kvæggylle Af Amparo Gómez Cortina og Mathias Andersen, AgroTech NOTAT AF ACO, MXA. AGROTECH oktober 2015 1. INDLENING I forbindelse
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mere5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!
Mere end 40 af disse kompakte og velafprøvede AL-2 anlæg er nu i drift i ind - og udland på svine - og kvægbrug 5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark! 1. 35 50 % Reduktion
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereForhandlermøde 2013. MI, Vejle tirsdag den 24 September. V/ Morten Toft
Forhandlermøde 2013 MI, Vejle tirsdag den 24 September V/ Morten Toft SyreN forhandlermøde 24.09 Teknologipulje 2013, forventede salg Status på lovgivning, forsøg, dosering SyreN system 2014 SyreN+ SyreN
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereFlydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter
Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets
Læs mereEffekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner
Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner Tavs Nyord, DJF, Forskningscenter Bygholm & Karl Martin Schelde, LandboSyd samt Landscentret, Byggeri og Teknik Ammoniakfordampning
Læs mereVeerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062
Veerst Skovvej 6 DK 6600 Vejen Phone: +45 29 63 49 36 E-mail: mt@biocover.dk Web: www.biocover.dk CVR No: 32448062 Baggrund for udvikling af SyreN I de senere år, har miljølovgivning været meget fokuseret
Læs mereTest og demonstration af Proxy Composting
Test og demonstration af Proxy Composting kompostering af gylle i overdækket lagertank * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereGræs er velegnet til at modtage gylle
Udbringning af husdyrgødning til græsmarker (Spredeteknikk for husdyrgjødsel i grasmark) Martin N Hansen AgroTech A/S Græs er velegnet til at modtage gylle Græs har et højt kvælstofbehov Græs har en lang
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereTransport: En person kan let samle / adskille udstyret For at minimere løft, er Spray Scanneren udstyret med hjul der folder ned for ned transport.
03-10-2013 Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision,
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereStatus på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus
Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat
Læs mereJH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV
JH FORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 932 INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING POUL PEDERSEN KIM ALBRECHTSEN UDGIVET: 7. MARTS
Læs mereAMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport
AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,
Læs mereAMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING
AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier
Læs mereMartin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.
Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte
Læs mereMed AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet
Med AAMS spray scanneren, måles fordelingen af sprøjtevæsken. Væskens fordeling under sprøjtebommen afspejler kvaliteten af sprøjtearbejdet undermarkforhold. Fordelingen måles med høj præcision, og uafhængig
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereLake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007
Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse
Læs mereCLAUS NØRGAARD LINDE Birkildvej 8 7600 Struer. Miljøtilsyn på Birkildvej 8, 7600 Struer
1 - - følgebrev til miljøtilsyn 2015 POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 STRUER E: STRUER@STRUER.DK CLAUS NØRGAARD LINDE Miljøtilsyn på, Kommune har d. 16. december
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereBilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr
Bilag 1A: Beskrivelse af målesite inkl. billeder af container og udstyr Billede 1 AMOK container med målekar og måleudstyr. På Viby Renseanlæg er opsat en isoleret standard skibscontainer, der er indrettet
Læs mereNotat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt
Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af
Læs mereAnalyse af nitrat indhold i jordvand
Analyse af nitrat indhold i jordvand Øvelsesvejledning til studieretningsforløb Af Jacob Druedahl Bruun, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Formålet med denne øvelse er at undersøge effekten
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereAmmoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Anette Berrig Taastrup, 21. april 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske Ligevægtsbestemmelse
Læs mereKan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet
Kan bioforgasning eller separering af gylle løse lugtproblemet Martin Nørregaard Hansen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereModel Brugsanvisning
Model 1225 DK Brugsanvisning TRYKKOGER Introduktion For at du kan få mest mulig glæde af din nye trykkoger, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager trykkogeren i brug. Vi anbefaler dig
Læs mereBygninger nr. 36 2007. FarmTest. Gylleseparering med Vredo tromleseparator
Bygninger nr. 36 2007 FarmTest Gylleseparering med Vredo tromleseparator Gylleseparering med Vredo tromleseparator Af Karl Jørgen Nielsen, Dansk Landbrugsrådgivning, Byggeri & Teknik I/S Titel: Gylleseparering
Læs mereVejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Læs mereC Model til konsekvensberegninger
C Model til konsekvensberegninger C MODEL TIL KONSEKVENSBEREGNINGER FORMÅL C. INPUT C.. Væskeudslip 2 C..2 Gasudslip 3 C..3 Vurdering af omgivelsen 4 C.2 BEREGNINGSMETODEN 6 C.3 VÆSKEUDSLIP 6 C.3. Effektiv
Læs mereKun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget.
Kvik-manual Kun tre ting du skal huske: 1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid. 3. Kalibrere ph-måler hver
Læs mereBygninger nr. 45 2010. FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4
Bygninger nr. 45 2010 FarmTest Separering af svinegylle med SepKon SK-4 Titel: Separering af svinegylle med SepKon Forfatter: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech Layout: Gitte Bomholt, AgroTech Tryk: Videncentret
Læs mere230 215 200 185 170 ionic + - ionic titanium. pro 230 steam
1 8 1 9 3 2 230 215 200 185 170 ionic + - 5 4 6 7 pro 230 steam ionic titanium 2 DANSK Glattejern i pro 230 steam Glattejernet i pro 230 steam fra BaByliss er et dampglattejern med meget høj temperatur
Læs mereVelkommen til Maskinstationsdag 2015
Velkommen til Maskinstationsdag 2015 Program formiddag Kl. 9.00 Kaffe og velkomst v/agrinord & Mogens Kjeldal, DM&E Kl. 9.30 Nyt om gylleudbringning Kl. 10.00 Krydsoverensstemmelse Pause Kl. 10.30 EU-reform
Læs mereOrientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28
Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i
Læs mereKommunerne i Region Sjælland informerer. Regler for opbevaring af gylle mv.
Kommunerne i Region Sjælland informerer Regler for opbevaring af gylle mv. 2018 Hvad gælder? Flydende husdyrgødning skal opbevares, så det ikke forurener omgivelserne. Det er især tab af næringsstoffer
Læs mereStadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk
12475 StadsingA/S ØstreFæledvej13 9400Nøresundby Tlf.70153400 www.stadsing.dk info@stadsing.dk Indånding Deb Extra Soft Lotion Wash Mindre sandsynlig eksponeringsvej, da produktet ikke indeholder flygtige
Læs mereTeknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde
Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62
Læs mereMiljøgodkendelse. Miljøgodkendt landbrug har listebetegnelsen I 101D. jf. godkendelsesbekendtgørelsen
4. november 2005 JKR/htk 190283 Miljøgodkendelse af slagtesvineproduktion omfattende 249 DE på ejendommen matrikel nr. 4A, Ravnebjerg by, Sanderum Ravnebjerggyden 75, 5491 Blommenslyst (CVR-nr.: 15777990)
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs merePHEP 4. Vandtæt ph- og temperaturmåler
PHEP 4 Vandtæt ph- og temperaturmåler PHEP 4 er enkel at anvende. Alligevel anbefales det at gennemlæse denne instruktion nøje, før instrumentet tages i brug. Nærværende instruktion vil forsyne Dem med
Læs mereCRYSTAL WATER 3 WC KUMMEBLOK
SIKKERHEDSDATABLAD 1. Identifikation af stoffet/materialet: Produktnavn: CRYSTAL WATER 3 WC KUMMEBLOK Produktkode: 2062 Produktregisternummer: Anvendelse: Duftblok til toilet. Dato: 25.07.2007 Kontaktdata:
Læs mereForsøg med fotosyntese
Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor
Læs mereGylleseparering med PCK separeringsanlæg
Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Gylleseparering med PCK separeringsanlæg af Jørgen Hinge, Miljøteknologi, AgroTech A/S Titel: Gylleseparering med PCK separeringsanlæg Forfatter: Specialkonsulent
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereAmmoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter
Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Natur- og miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 Købnehavn NV Spørgsmål til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet til kortet
Læs mereReduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air
Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen
Læs mereTestrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S
Testrapport for lukket formalin system Udviklet af Hounisen Laboratorieudstyr A/S Udført for Jan H. Locher Hounisen Laboratorieudstyr A/S Sindalsvej 27 8240 Risskov Udført af Bjørn Malmgren-Hansen Kemi-
Læs mereReferenceblad for SPT-forsøg
Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Rapport nr.: 75 Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Titel Sammenligning af følsomhedsfaktorer anvendt ved lugttærskelbestemmelser Undertitel Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført,
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereTest af tryk under dæk RAPPORT. Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del Bilag 358 Offentligt Test af tryk under dæk Opmåling af kontaktfladeareal under dæk og beregning af specifikt tryk i kontaktfladearealet RAPPORT AF Jørgen Pedersen
Læs mereBabymadsmaskine. Brugsanvisning. Art.nr K1500186-030 www.mydiluo.se Rev. P02, 2015-06-03
Babymadsmaskine Brugsanvisning Art.nr K1500186-030 www.mydiluo.se Rev. P02, 2015-06-03 INDHOLD VIGTIG INFORMATION 2 HÅNDTERING 4 OVERSIGT OVER MASKINEN 5 FØR BRUG 8 ANVÄNDANDE 8 - Påfyldning af vand 8
Læs mereDansk Sportsdykker Forbund
Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...
Læs mereKap. 9 Mineralblandeanlæg
Kap. 9 Mineralblandeanlæg 1 ADVARSEL OG SIKKERHED... 2 2 INDTASTNING AF RECEPT... 3 2.1 MF5000 PROGRAM... 3 2.2 MULTCOM PROGRAM... 3 2.3 NÆRINGSSTOFBEREGNING... 4 3 RENGØRING... 5 4 KALIBRERING... 6 5
Læs mereBekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1
Bekendtgørelse om flasker som målebeholdere 1 I medfør af 15, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 28. juni 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mere