3 Islamisk etik. Gud skabte mennesket med ét eneste formål: at tjene Gud. Det arabiske ord abd betyder

Transkript

1 3 Islamisk etik Koranens menneskesyn Koranen beretter om, hvorledes Adam og hans hustru - de to første mennesker, Gud skabte - gjorde oprør imod Guds lov og lod sig friste af den onde, Iblis, til at spise af den forbudte frugt. Koranen beretter om, hvorledes de efterfølgende angrede deres fejltrin og bad om tilgivelse - og hvorledes Gud tilgav dem, som Han tilgiver enhver, der angrer sine synder og beder om tilgivelse. Intet menneske er ansvarlig for andres synder. Ethvert menneske fødes ifølge islamisk opfattelse som fundamentalt godt og med en indre bevidsthed om, hvad der er godt, og hvad der er ondt. Mennesket er dog også svagt og glemsomt, utaknemmeligt og utålmodigt. Derfor har det brug for Guds vejledning til at leve et harmonisk og afbalanceret liv. Mennesket fødes også med ønsker og begær - og med forkærlighed for visse ting. Mennesket skal stræbe efter at styre sine begær - og ikke lade sig styre af sine begær eller være slave af dem. Mennesket opfordres til at udnytte de evner og muligheder, Gud har givet det, til konstant at udvikle sig og stræbe efter det fælles bedste. Livet er ikke bare tant og fjas - det er en opgave. Menneskets opgave Da Gud fortalte englene, at Han ville indsætte en forvalter eller stedfortræder (khalifa) på jorden, blev de forfærdede, da det gik op for dem, at denne nye skabning (mennesket) skulle have intellekt og handlefrihed. Englene var overbevist om, at en sådan skabning ville forårsage kaos og blodsudgydelse. Gud skabte mennesket med ét eneste formål: at tjene Gud. Det arabiske ord abd betyder både tjener og slave; men fordi Gud har givet mennesket handlefrihed, er der ikke tale om en slave, der er tvunget til at underkaste sig en streng guddom - blindt og uden at tænke sig om. Men om en tjener, der handler i taknemmelighed mod sin Herre og Skaber og i fuld tillid til, at Gud vil mennesket det bedste; en tjener, der har mulighed for og frihed til at sige nej. Vælger mennesket at tjene Gud ved at følge Hans vejledning, er det en form for tilbedelse. Det er helt grundlæggende i islam, at mennesket har frihed til at vælge eller fravælge Gud og tro - til at handle inden for eller uden for de rammer, som Guds vejledning definerer; men at det skal stå til ansvar for sine valg og fravalg: Den, der lader sig vejlede, gør det til sit eget bedste - og den, der lader sig vildlede, går sin egen fortabelse i møde. Ingen skal bære en andens byrde, (sura 17:15) Danish Muslim Aid blev stiftet af danske muslimer i Det er en uafhængig, ikke-politisk nødhjælpsorganisation, der

2 arbejder med indsamling af midler til fattige og trængende mennesker rundt omkring i verden. Forvalterskab Koranen giver svar på, hvorledes mennesket skal tjene Gud og opfylde sine forpligtelser som forvalter af skabelsen. Det er ikke nok at fremsige trosbekendelsen. Man skal også handle i overensstemmelse med Guds vejledning - og man skal gøre det af kærlighed til Gud: Han har gjort jer til Sin arving og stedfortræder på jorden - generation efter generation. Den, der nægter at vedkende sig ansvaret, vil bære ansvarets byrde.... Når regnskabets time oprinder, skal hvert enkelt menneske stå til ansvar for sine handlinger på jorden. Gud holder visselig øje med alle Sine tjenere, (sura 35:39 og45) Tjen Gud og giv Ham ej partnere. Vær god imod forældre, slægtninge, forældreløse, trængende, nære og fjerne naboer, venner, vejfarende, krigsfanger og slaver. Gud elsker ingenlunde de hovmodige og pralende, de gnieragtige, og dem, der tilskynder andre til nærighed, eller skjuler goder (materielle og menneskelige ressourcer), Gud har givet dem. For sådanne vantro stiller Vi en vanærende straf i udsigt, (sura 4:36-37) Som det fremgår af disse citater, er omsorg for medmennesket et helt fundamentalt princip i islam. Omsorgen nævnes side om side med at tro på Gud - og er så vigtig, at den, der ikke er parat til at dele ud af sine menneskelige og materielle ressourcer, betegnes som vantro. Racisme og slaveri Den medmenneskelige omsorg gælder naturligvis alle mennesker - uanset deres religiøse, etniske, kulturelle, nationale eller sociale tilhørsforhold. Den menneskelige mangfoldighed er en udfordring til at skabe enhed og harmoni på tværs af indbyrdes forskelligheder: Og blandt Hans tegn er, at Han skabte jer mager af samme oprindelse som I selv, at I må finde tryghed og sjælefred hos dem. Og Han sår kærlighed og barmhjertighed mellem jer. I dette er der tegn for de eftertænksomme. Og blandt Hans tegn er skabelsen af himlene og jorden og mangfoldigheden i jeres sprog og farve. I dette er der tegn for de indsigtsfulde, (sura 30:21-22) Denne ligeværdighed betyder, at mennesker ikke kan eje hinanden. Intetsteds giver Koranen tilladelse til at beholde krigsfanger som slaver eller på anden måde erhverve nye slaver - men der gives anvisninger på, hvorledes de slaver, der allerede er i muslimers varetægt, gradvist skal frigives - f.eks. som bod for uagtsomt manddrab og for edsbrud. DYREVÆRN Omsorgen gælder ikke kun mennesker, men alle levende væsener. Koranen beretter bl.a. om en profet ved navn Salih og hans folk,thamud-folket: Der var tørke i landet, og de rige storbønder søgte at forhindre de fattige i at vande deres hjord. Salih advarede dem om, at Gud ville sætte dem på prøve for at se, om de ville sørge for, at dyrene - især en bestemt hun-kamel - også fik sin del af de sparsomme vandreserver. Men folket lyttede ikke til advarslen og slog hun-kamelen ihjel for at spise dens kød og for at have mere vand til sig selv. Guds straffede de ulydige ved at udrydde dem ved et mægtigt jordskælv. Der findes også utallige hadith-ud-sagn om det fortjenstfulde i at vise omsorg for dyr. Naturbevarelse Opgaven som forvalter omfatter alt det, Gud har skabt - også naturen. Gud har skabt alting i et bestemt mønster, som mennesket ikke må ødelægge. Alt har sin bestemte plads i naturens orden og kredsløb, og intet må gå til spilde.

3 Koranen advarer også om, hvad der sker, hvis mennesket ødelægger naturen og driver rovdrift på den: Jorden tørrer ud, drikkevand forurenes, regnen bliver sur, træ bliver en mangelvare, og grundvandet synker - og disse advarsler blev vel at mærke givet for 1400 år siden! Mennesket har på tankeløs og egoistisk vis drevet rovdrift på naturen og skabt uorden i Guds orden. Det er mere nødvendigt end nogensinde, at verdens ressourcer omfordeles på ansvarlig vis. Så længe mennesker i den såkaldt tredje verden lever i fattigdom, bliver der ikke fred i verden - og heller ikke frihed for det enkelte menneske. Det fælles bedste Menneskets opgave på jorden kan således sammenfattes i ganske få ord: At tjene Gud ved at tjene skabelsen. Mennesket tjener skabelsen ved konstant at søge og opretholde det gode og nyttige, samt undgå og fjerne det onde og skadelige - ikke kun for sig selv, men for det fællesskab, man tilhører: familien, samfundet, menneskeheden og verden som sådan. Man skal på ansvarlig vis yde sit bidrag til det fælles bedste eller den fælles interesse. Skal man søge det fælles bedste, er det vigtigt at følge den gyldne middelvej i alle livets forhold og ikke gå til yderligheder. Som muslim tror man på, at Koranen er en nøje gengivelse af de åbenbaringer, som Profeten Muhammad fik i årene Derfor er alt, hvad der står i Koranen, per definition i overensstemmelse med menneskehedens interesse i almindelighed, for Skaberen ved og ønsker, hvad der er til menneskets bedste. Skaberen leder igennem Sine åbenbaringer mennesket i retning af det fælles bedste - og åndelig fremgang for den enkelte. Menneskeret Når man ser sig omkring i de såkaldt islamiske lande, må man desværre konstatere, at det - på trods af alle disse koranske opfordringer til på ansvarlig vis at vise omsorg for Guds skabelse og søge det fælles bedste - mange steder står sløjt til med overholdelse af selv de mest basale menneskerettigheder. Menneskeretten sikres efter islamisk opfattelse bedst ved, at hvert enkelt menneske på ansvarlig vis opfylder sine forpligtelser over for medskabninger, natur og samfund. Eksempelvis er ansvarlig handling i forhold til dyr og natur med til at sikre mennesker imod sult, tørst og fattigdom - og dermed sikre deres ret til føde og basal velfærd. Det er muligt at finde passager og anvisninger i Koranen, der stort set svarer til de 30 artikler, som FNs menneskerettighedserklæring af 10. december 1948 indeholder. I 1981 udarbejdede The Islamic Council i London en Universel Islamisk Menneskerettighedserklæring. Den består af 23 artikler, der alle underbygges med citater fra Koranen og Profetens sædvane. Koranen er et budskab om en menneskehed skabt i ligeværdighed - og i gensidig afhængighed og forpligtelse. Når menneskeretten krænkes i de såkaldt islamiske lande, sker det på trods af Koranens klare budskab. Magthaverne mangler ganske enkelt den ydmyghed og ansvarsfølelse, som deres tro forlanger af dem - og de sætter rigdom, indflydelse og magt højere end Guds ord. HVAD BETYDER DJIHAD! At anstrenge sig for en retfærdig sag. At kæmpe imod egne svagheder og begær. At tage ansvar for samfundet At forsvare retten til at dyrke Gud. Livet som en stræben og kamp Djihad bliver ofte oversat med hellig krig - et begreb, som faktisk slet ikke forekommer i Koranen, for krig er altid af det onde, og må af troende kun bruges i selvforsvar og for at forsvare retten til at dyrke Gud.

4 Djihad betyder at anstrenge sig, at stræbe eller kæmpe for en retfærdig sag. Derved er djihad først og fremmest et redskab til a t kæmpe imod egne svagheder, egoisme, vrede, overfladiskhed, ondskab, løgn og begær - en evig stræben for at bringe egne tanker, ord og handlinger i overensstemmelse med Guds ønsker og vejledning til gavn for det fælles bedste. En troende har tillid til, at hvis man følger de enkle leveregler, som Gud anviser i Koranen, kan det aldrig gå helt galt. Intet kommer dog af sig selv - derfor er det nødvendigt med denne personlige stræben. Man må selv tage kampen op, for "Gud vil aldrig ændre menneskenes lod, før de forandrer sig selv" (sura 1 3 : 1 1 ). Ansvar for samfundet Djzhadbegrebets andet aspekt er mere samfundsmæssigt. Som vi har set, skal mennesket kæmpe for det fælles bedste. Det skal aktivt søge at udrydde uretfærdighed og ondskab og på den måde være med til at skabe et retfærdigt samfund. Det vil i praksis sige, at man - alt efter evne - bør engagere sig i politik, i oplysnings-, nødhjælps- eller fredsarbejde, for uddannelse, ligestilling, retssikkerhed og menneskeret, for bedre vilkår for familier, børn, gamle, syge og handicappede eller for naturbevarelse, dyreværn, bæredygtig økonomi osv. Dette ansvar for samfundet og det fælles bedste er ganske uafhængigt af de impliceredes hudfarve, religion, nationalitet, køn eller kultur. Djihad er et våben imod uretfærdighed, diskrimination, analfabetisme, fattigdom, nød og elendighed i verden. Det er værd at bemærke, at Koranens opfordring til djihad gælder alle troende, både jøder, kristne og muslimer, eftersom det er i alles interesse at skabe frie, retfærdige og blomstrende samfund. Forsvar for trosfriheden Djihad-begrebets tredje aspekt går ud på, at alle troende - jøder, kristne og muslimer - har pligt til at forsvare retten til at dyrke Gud. De er bundet sammen af troen på Gud, den Almægtige, og har derfor et fælles ansvar for at beskytte gudshuse så som moskéer, klostre, kirker og synagoger imod ødelæggelse. Derfor omtaler Koranen aldrig den angribende fjende som troende, men som vantro, afgudsdyrker eller hykler. De vantro er dem, der fornægter Gud og dem, der - skønt troende af navn - bevidst undlader at efterleve Guds ord i praksis ved f.eks. at bespotte Gud eller profeter eller ikke udvise omsorg for skabelsen. Afgudsdyrkerne er dem, der sætter gudestøttcr, mennesker, rigdom og magt højere end Gud. Hyklerne er dem, der foregiver at være troende, men ikke mener det af hjertet. Hvis forskellige grupper af troende kommer op at skændes indbyrdes, er det naturligvis andre troendes pligt at "stifte fred og forsoning imellem parterne", for "de troende udgør ét fællesskab" (sura 49:1 0 ). At kæmpe for retfærdighed er sjældent omkostningsfrit og kan i yderste konsekvens koste livet - især i samfund, der styres af økonomiske og magtpolitiske interesser, for ingen magthavere har lyst til frivilligt at give afkald på privilegier, rigdom og magt. Man må gøre sig klart, at døden kan være den pris, man må betale for sit engagement; men man må aldrig bevidst søge døden for sig selv eller andre (f.eks. i selvmordsaktioner). Islam er i sit inderste væsen en religion for fred og retfærdighed. Derfor opfatter langt de fleste muslimer det som ganske uacceptabelt, at islam af visse religiøse og politiske ledere samt militante grupper misbruges til at retfærdiggøre vold og terror. Når retten til at dyrke Gud skal forsvares må man ikke bruge skrappere midler end dem, man bliver angrebet med. Et angreb med ord eller på skrift må imødegås med ord eller på skrift. Angribes man med sværd, må man forsvare sig med sværd osv. Endnu bedre er det dog at afstå fra sin ret til gengældelse og søge tilgivelse og forsoning i stedet: Godt og ondt er ikke Uge. Imødegå det onde med noget, der er bedre, så vil din fjende blive din mest fortrolige ven. (sura 41:34)

5 Almen etik For en troende muslim er erkendelsen af, at mennesket er Guds skabning, udgangspunkt for al tænkning og handling. Livet er ikke kun en opgave, men også en gave, som vi skal værne om - og som vi hverken må skade forsætligt eller sløse bort. Denne erkendelse er med til at sætte nogle grænser i forhold til de mange muligheder, som videnskaben og teknologien giver mennesket. Koranen taler naturligvis ikke direkte om emner som organtransplantation, dødshjælp, genteknologi eller rugemødre; men man kan udlede nogle generelle retningslinjer af teksten. F.eks. bør man vælge det mindste af to onder, liv går forud for lov - og alt, hvad der ikke direkte er forbudt, er tilladt. Et vigtigt punkt er også, at man så vidt muligt skal bevare de biologiske slægtsbånd. Man har ret til at kende sine biologiske forældre, og den videnskabelige forskning har vist, at denne viden kan være afgørende for at forebygge og kurere visse alvorlige sygdomme. Der kan dog være situationer, hvor menneskelige hensyn vejer tungere. Hvis en gift kvinde f.eks. bliver voldtaget af en fremmed mand - og bliver gravid, vil barnet blive registreret som ægteparrets eget barn. Almene etiske problemstillinger kan være komplicerede, og derfor er de islamiske lærde heller ikke altid enige om, hvor langt man kan gå uden at overskride de grænser, Gud har fastlagt. Islam sætter ingen grænser for den videnskabelige forskning som sådan, men sætter nogle etiske grænser for, hvorledes forskningen bør foregå, og hvorledes dens resultater bør anvendes. af et ægteskab for at give størst mulig tryghed i tilfælde af sygdom eller graviditet. Derfor er der i mange kulturer tradition for, at man indgår ægteskab i en ung alder. Dette mønster er dog ved at ændre sig, fordi flere og flere unge piger og mænd får mulighed for at tage en uddannelse. Uanset hvornår man indgår ægteskab, så tillader islam ikke abort, blot fordi en graviditet kommer på et ubelejligt tidspunkt i forhold til uddannelse, økonomi eller andre sociale forhold. Der skal være vægtige grunde til at gøre en ende på liv, Gud har skabt - f.eks. som en allersidste udvej, hvis der er fare for morens eller barnets liv. Så vælger man det mindste af to onder. Familieplanlægning Man ved fra hadith-udsagn, at Profeten Muhammad stiltiende accepterede afbrudt samleje som en form for prævention. De fleste af vore dages islamiske lærde mener derfor, at man også må benytte andre former for prævention. Et mindretal af lærde mener dog, at alle former for prævention er forbudt, idet man ved at bruge prævention sætter sig op imod naturens (Guds) orden. De, der går ind for prævention, er enige om, at ægtefæller skal være enige om at bruge prævention, og at den må bruges for at øge afstanden imellem børnefødsler, men ikke for helt at fravælge børn af bekvemmeligheds-hensyn. Sterilisation opfattes af alle lærde som et indgreb i naturens orden - og er derfor forbudt. Seksualitet Ethvert menneske, der er ved sin fornufts fulde brug, skal stå til ansvar for sine egne handlinger fra det øjeblik, puberteten indtræder. Al seksuel aktivitet bør foregå inden for rammerne

6 hvem der ikke er mere håb - om det med andre ord er tilladt at udøve passiv dødshjælp. Der er derimod ingen tvivl om, at aktiv dødshjælp strider imod noget ganske fundamentalt i islam: Forpligtelsen til at værne om liv, Gud har skabt. Man må hverken forsætligt ødelægge liv eller opfordre andre til at tage deres eget liv. Der hersker uenighed om dødskriteriet, idet nogle lærde mener, at man først er død, når både hjerte og hjerne er holdt op med at fungere - at man med andre ord ikke kan gå ind for hjernedødskriteriet. I mange muslimske lande findes der programmer for familieplanlægning. Her undervises kvinder i Kairo i brugen af prævention. Organdonation Muslimske lærde er stort set enige om nogle generelle retningslinjer for donation af organer (hjerte, nyre, lever niv.) og organisk materiale (blod, hud, knoglemarv, nethinde mv.) Barnløshed og kunstig befrugtning Børn er en gave fra Gud, og mennesket kan naturligvis ikke gøre krav på at få efterkommere. Det er Gud, der råder over liv og død, og Han ved bedst. Gud har bestemt, at nogle ægtepar vil forblive barnløse, andre vil kun få døtre, andre vil kun få sønner - og andre igen vil få både sønner og døtre. Der er dog ikke noget i vejen for, at et barnløst ægtepar prøver at hjælpe naturen lidt på vej ved at bruge kunstig befrugtning -under forudsætning af, at der ikke på nogen måde inddrages en tredje part i form af en fremmed donor eller en rugemor. Dette anses for at være en form for ægteskabsbrud og skaber tvivl om et barns biologiske og retslige tilhørsforhold. Forbudet imod brug af fremmede og/eller anonyme donorer er med til at forhindre, at nært beslægtede intetanende gifter sig med hinanden. Dødshjælp I 1981 forfattede man den første større islamiske kodeks for lægeetik i nyere tid, hvori man bl.a. fastslog, at det er en læges opgave at beskytte liv - ikke forårsage død. Der hersker uenighed blandt de lærde om, hvorvidt det er tilladt at afbryde den medicinske behandling af en patient, for