K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 62 / marts / 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 62 / marts / 2012"

Transkript

1 K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 62 / marts / 2012 KULTUREL INTELLIGENS DET REGNER KATTE OG HUNDE KULTURMØDER I DEN GLOBALE LANDSBY DEN LILLE DIPLOMATISKE SPROGSKOLE

2 6-34 / TEMA: KULTUREL INTELLIGENS INDHOLD KULTURMØDER I DEN GLOBALE LANDSBY Globaliseringen betyder ikke kun, at vi oftere og oftere kommunikerer med flere og flere mennesker med flere og flere kulturelle baggrunde; de kulturelle forskelle flytter også i stigende grad ind, og er i dag en del af hverdagen i mange virksomheder og organisationer. 6 / ARBEJDSLIV, TRIVSEL OG STRESS NY ARTIKELSERIE i KOM OM DET MODERNE ARBEJDSLIV. VI SÆTTER FOKUS PÅ ARBEJDSLIV, TRIVSEL OG STRESS. I DETTE OG DE KOMMENDE NUMRE AF KOM MAGASINET KAN DU LÆSE EN ARTIKELSERIE, DER HANDLER OM DE UDFORDRINGER, VI HAR I ARBEJDSLIVET I DAG. 14 / CARLSBERG: KULTURFORSKELLE I STRIDE STRØMME 18 / DER ER MILJØER I LONDON OG KØBENHAVN, SOM LIGNER HINANDEN MERE, END KØBENHAVN OG THISTED GØR 19 / NY BOG HAR FOKUS PÅ, HVORDAN DANSKE VIRKSOMHEDER AGERER I INDIEN OG KINA? 36 / LEDIG: HVAD KAN VI GØRE FOR DIG? At blive og være ledig berører mange områder af livet. Økonomien, fagligheden og identiteten. Det er en situation, der både åbner muligheder og samtidig byder på uendelige udfordringer. 22 / DEN LILLE DIPLOMATISKE SPROGSKOLE 24 / DET VIL JEG LÆGGE MIN HÅND I ILDEN PÅ 28 / LÆS, LÆS, LÆS. OG LYT / SENIOR: FORDI MAN ER 50, ER MAN JO IKKE MODEN TIL EN ROLLATOR En medarbejder i 50 erne har meget at tilbyde på arbejdsmarkedet. For eksempel erfaring, overblik og ro. Men ligesom det gælder for de unge, skal de ældre gøre en speciel indsats for at få gevinst i joblotteriet.

3 3 LEDER TEKST / PER LINDEGAARD HJORTH FOTO / CARSTEN SNEJBJERG GÆLDSKRISE, GRÆKENLAND, NEDSKÆRINGER, NETTO, KULTUREL INTELLIGENS OG FORÅR Med rette spørger du sikkert dig selv, hvad disse begreber har med hinanden at gøre. Og ikke mindst hvad de har med dette nummer af KOM at gøre? Jeg indrømmer, at flere af begreberne ikke har så meget med KOM at gøre, men det er begreber, vi alle kender. De fylder rigtig meget i mediebilledet, og har betydning for vores arbejdsliv og griber dermed også ind i privatsfæren. Det er snart forår. De første spæde tegn på lysere og lunere tider mærkes allerede. Forårsbebuderne varsler, at vi har noget positivt at se frem til. Så hvorfor ødelægge den gode stemning og bringe gældskrise, Grækenland og nedskæringer ind i billedet? Fordi jeg er så træt af at høre det ene dommedagsbudskab efter det andet. Jeg er bare så frustreret over følgerne af den internationale krise, der har betydet, at mange mennesker og dermed også KS-medlemmer mister deres job. Jeg er bare så skuffet over, at den debat, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen forsøgte at rejse i medierne, blev afsporet, så det kom til at fremstå, som om ledige akademikere bare kan tage sig et job i Netto i stedet for at gå ledig. Man kunne fristes til at sige: Stakkels Netto, der blev taget som gidsel. Vi ved alle, at Netto-løsningen ikke løser udfordringerne med den store dimittendledighed. Netto er ganske givet en glimrende arbejdsplads - vi handler alle i Netto og sætter pris på en forretning med stort udbud af dagligvarer til lave priser. Vi ved også alle, at en virksomhed som Netto næppe vil ansætte en arbejdsløs akademiker i en periode i en jobfunktion, som kan bestrides af en af de mange ledige, der også findes inden for detailhandelen. Ledige, som har netop de kvalifikationer, der gør dem bedst egnede til at bestride et job i Netto. At Netto skal være med til at løse problemet med den store dimittendledighed, er en stor byrde at lægge på Nettos skuldre. Ved udgangen af februar var der cirka 85 ledige stillinger i Netto, hvoraf cirka halvdelen var deltidsstillinger. Så hele Netto-debatten er måske blot et eksempel på dårlig kommunikation. Et eksempel på, hvordan en debat let kan afspores en debat om en af Danmarks største udfordringer i mange år. Jeg er enig med Mette Frederiksen i, at også akademikere er nødt til at søge bredt. Det er der ikke noget nyt i. Det har KS-medlemmerne altid gjort. At alle ledige søger bredt, løser imidlertid ikke problemet, nemlig manglen på arbejdspladser. Det problem bør alle implicerede parter stå sammen om og løse. Manglen på arbejdspladser rammer dimittenderne særlig hårdt. Derfor bør de ansvarlige politikere tage initiativer til at skabe vækst i samfundet og en af måderne er at få akademikere ansat i små og mellemstore virksomheder. Flere undersøgelser viser nemlig, at akademikere i væsentlig grad bidrager til vækst i de virksomheder, hvor de bliver ansat. Videnpilotordningen og akademikerkampagnen har vist, at små- og mellemstore virksomheder er åbne for at invitere akademikere indenfor. En fortsættelse og udbygning af disse ordninger bidrager til øget vækst og mindre ledighed. Jeg opfordrer også Mette Frederiksen til at sikre, at alle ledige den ufaglærte såvel som akademikeren i en ledighedsperiode har mulighed for at tilegne sig nye kompetencer. Seks ugers selvvalgt kursus er også relevant for ledige akademikere i en tid, hvor alt også virksomhedernes behov - skifter hurtigt. Endelig vil jeg opfordre ministeren til at italesætte kulturel intelligens, som vi sætter særlig fokus på i dette nummer af KOM, over for arbejdsgiverne. For medarbejdere med viden om kommunikation, sprog og kulturel forskelle kan bidrag til vækst i Danmark. Og så behøver Netto ikke løse den store dimittendledighed. Per Lindegaard Hjorth Formand Kommunikation og Sprog KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet Nr. Deadline Udgivelse 63/ /03 20/04 64/ /05 15/06 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Tryk PR Offset Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon Hjemmeside: Postgiro Åbningstider Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 UPDATE SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER ER AKADEMIKERNES (NYE) JOBMARKED KS erne er på forkant af den udvikling, som alle akademikere står over for: Vi finder i dag allerede i vid udstrækning job i små og mellemstore virksomheder. Nu skal der skabes endnu flere akademikerjob i disse virksomheder. Antallet af akademikere har i mange år været stigende og regeringens målsætning om, at 25 procent af en ungdomsårgang skal have en lang, videregående uddannelse betyder, at udviklingen vil fortsætte. Det stiller krav til øget jobskabelse for akademikerne, og det er i den private sektor, især i de små og mellemstore virksomheder, at jobbene skal findes. Dette var et af hovedtemaerne på den udviklingskonference, som Akademikernes Centralorganisation (AC) og de akademiske fagforeninger herunder Kommunikation og Sprog afholdt i slutningen af januar. Udviklingen vil betyde, at fra at under 10 procent af arbejdsstyrken i dag udgøres af akademikere, vil den i 2080 udgøre over 20 procent. Det betyder samtidig, at fra at der i dag skabes omkring akademikerjob om året, skal der hen mod 2030 skabes omkring akademikerjob om året for at sikre, at ledigheden ikke stiger. Det viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i samarbejde med AC. Der er i dag kun ansat relativt få akademikere i små og mellemstore virksomheder, men undersøgelser har vist, at når disse virksomheder ansætter akademikere, skabes der yderligere vækst og job. Det er en win-win-situation, som venter på at blive samlet op! Allerede nu finder KS erne i vid udstrækning job i små og mellemstore virksomheder: Godt 18 procent af KS erne er ansat i virksomheder med 25 ansatte eller derunder, mens små 20 procent er ansat i virksomheder med ansatte. Så KS erne er på forkant med den udvikling, som alle akademikere står over for. Hvis vi fremover skal undgå stigende ledighed ikke mindst for KS erne - er der dog behov for, at alle gode kræfter forenes i at markedsføre akademikerne, deres faglighed og kompetencer over for de nye arbejdsgivere. Er du selv ledig (eller jobsøgende i øvrigt), så husk, at du som medlem kan få karriererådgivning fra vores karrierekonsulenter, som netop har specialistviden om KS ernes faglighed, og hvor og hvordan den bedst kan bringes i anvendelse. Vær også opmærksom på vores gratis arrangementer og kursusudbud med rabat. Og når du kommer i job, så husk at få tjekket din kontrakt, inden du skriver under. Det er desværre nødvendigt, fordi der i langt de fleste virksomheder stadig ikke gælder nogen overenskomst for akademikere. PUSTERUM TIL 162 LEDIGE KS ERE Om et år risikerer op mod af de ledige danskere, der i dag modtager dagpenge, at komme til at stå uden, viser en prognose fra a-kasserne. Selvom dagpengeperioden er blevet forlænget med seks måneder, rammer den begrænsede periode de første ledige om et lille års tid. Vi har kigget på, hvor mange ledige KS ere, det vil sige medlemmer af a-kassen AJKS, som også er medlem af KS, der står til at miste dagpengene fra udgangen af i år. Det drejer sig lige nu om 162. De ledige, der om et år mister dagpengene, må klare sig uden støtte fra det offentlige eller søge om at få kontanthjælp. HVORDAN KONTAKTER DU KS? Ring eller skriv til os! Sekretariatet har åbent for telefonisk henvendelse mandag-torsdag kl og fredag kl Men du kan kontakte os døgnet rundt via hjemmesiden. På kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, der udkommer

5 FLERE MEDLEMMER SØGER PENGE TIL AKTIVITETER Kommunikation og Sprogs InDesign- og Photoshopkurser 2011 var så populære, at mange medlemmer har søgt KS om aktivitetsmidler for at lave deres egne kurser. I februar måned er der netop afholdt et InDesign-kursus i Odense med 40 deltagere. Onsdag 28. marts 2012 afholder Region Nordjylland også et InDesign-kursus, stadig med ledige pladser, og derudover er der mange netværksarrangementer og arrangementer af mere social karakter, som medlemmer søger midler til. - Det er en stigende tendens, at vores medlemmer søger aktivitetsmidler til at udbyde kurser, som har været overbooket. Vi havde stor succes med vores værktøjskurser i Vi udbød cirka 15 værkstøjskurser, hvor flere af dem var overtegnet, så jeg er glad for, at flere medlemmer, der ikke nåede at deltage første gang, får chancen igen, udtaler KS-formand Per Lindegaard Hjorth. I den kommende periode udbyder Kommunikation og Sprog igen værktøjskurser. Denne gang prøver vi kræfter med Video til Web, Bliv klog på hjemmesider og et Adobe-kursus. Alle kurser kan rumme 40 deltagere, så der er ligesom i 2011 rift om pladserne. Derfor er det glædeligt, at vores medlemmer selv kan søge penge til at få kurser stablet på benene. Kommunikation og Sprog er naturligvis med til at finde oplægsholdere og lokaler til medlemmernes kurser. FOR MANGE MISTER DERES SYGEDAGPENGE Ophæv sygedagpengenes begrænsning på 52 uger. Dyrk i stedet en tidlig og bred indsats, hvor alle nødvendige fagpersoner sættes ind. Så vil mange slet ikke nå de 52 uger, og de, der gør, vil fortsat kunne hjælpes. Sådan lød opfordringen i en artikel i Politiken, som Kommunikation og Sprogs socialrådgiver havde skrevet sammen med en række kolleger fra Dansk Magisterforening, Psykologforeningen og Journalistforbundet. De fire fagforbund mener ikke, at lovens tidsramme er rimelig, når det gælder en stor gruppe langtidssyge. - Sygedagpengereglerne er gode, når det handler om sygdom af kortere varighed. Men når det handler om langvarig sygdom, er reglerne ikke gode nok. Især ikke når det drejer sig om ukonkrete sygdomme, som kan være vanskelige at diagnosticere præcist og svære at forudsige et præcist tidsforløb for, skriver de. BEREGN DIN EFTERLØN PÅ PFA.DK HAR KS DE RIGTIGE OPLYSNINGER OM DIG? Har du husket at fortælle os, hvis du har skiftet job, er flyttet eller har fået ny adresse? Det er vigtigt, at vi har de rigtige oplysninger om dig, for så kan vi bedre sikre os, at du får de informationer fra os, som er relevante. Hvis du har opdateringer, der skal foretages, kan du selv gøre det på KS Medlemsnet, som du kommer ind på via Når du klikker på login, vil du kunne bestille en adgangskode, som du sammen med din -adresse skal bruge til login. 4/5 Fra april kan 1,1 million danskere udtræde af efterlønsordningen og få deres indbetalte bidrag tilbage skattefrit. Det sker, fordi efterlønsordningen forringes i form af blandt andet øget modregning med pensionsopsparingen. Mange danskere står derfor over for et vigtigt og vanskeligt valg, og PFA har derfor udviklet en efterlønsberegner, der nemt og enkelt giver overblik over, hvor meget man kan få i efterløn. Efterlønsberegneren findes på PFA s hjemmeside. Hvis man angiver sin nuværende pensionsopsparing, sin månedlige pensionsindbetaling og sin fødselsdato, får man oplyst efterlønsalderen, størrelsen på den skattefri præmie ved at undlade at gå på efterløn, samt hvor meget man kan få i efterløn. Beregneren viser for eksempel, at hvis du fylder 50 år i dag, har en pensionsformue på en million og en årlig pensionsindbetaling på kr., kan du modtage en årlig efterløn på kr. i tre år i alderen år. OP TIL HALV PRIS PÅ 160 RESTAURANTER Som KS-medlem har du nu mulighed for at få et rabatkort, der giver dig % rabat på over 160 restauranter i København, Århus, Odense og Aalborg. Rabatkortet er fra Menu- Card.dk, og du får et års medlemskab gratis. MenuCardet benyttes ved fremvisning hos de mange forskellige restaurantpartnere, som kan findes på menucard.dk under fanebladet Find restauranter. Du kan også downloade en app, som giver dig mulighed for på din smartphone at finde de nærmeste restauranter, der giver rabat. Normalprisen for et års medlemskab er 299 kroner, men som KS-medlem kan du netop nu få et års medlemskab helt gratis. Efter et år vil du blive kontaktet af Menu- Card for at afgøre, hvilken type medlemskab du eventuelt vil fortsætte med. HOLD DIN MENING OM CHEFEN FOR DIG SELV Selvom du måske synes, du har verdens dårligste chef, er det ikke en god ide at ringe ind til radioen og fortælle løs, sådan som blandt andet DR Mama opfordrer til. DR Mama efterlyste for nylig radiolyttere, der ville fortælle om oplevelser med dårlige chefer. Det fik en del lyst til at fortælle om på DR MAMA s facebook-side og i æteren. Men i Kommunikation og Sprog vurderer forhandlingschef Jacob Suhr, at det er risikabelt at bidrage med gode historier om dårlige chefer. - Selvom det eventuelt er sandt, det man siger eller skriver, så er det meget svært at forudse, hvordan ens indlæg spredes på nettet. Det kan godt være, du tror, at det kun er andre unge, der lytter til MAMA eller skriver på fansiden, men det svarer nok nærmere til at stille sig op på Rådhuspladsen og råbe det ud til alverden, siger Jacob Suhr. Dukker en sviner op hos den chef, der er omtalt, kan næste skridt nemt være en fyring af den medarbejder, der står bag. KS anbefaler derfor medlemmerne til at betragte deres kommentarer på sociale medier som lige så offentlige som læserbreve i en avis. hver torsdag. Update-historierne her på siden er et udvalg af historier fra nyhedsbrevet.

6 arbejdsliv, TRiVsEL Og stress TEgning / MaJ RiBERgÅRD ny artikelserie i KOM OM DET MODERnE arbejdsliv. Vi sætter FOKUs PÅ arbejdsliv, TRiVsEL Og stress. i DETTE Og DE KOMMEnDE numre af KOM MagasinET Kan DU LÆsE En artikelserie, DER HanDLER OM DE UDFRODRingER, Vi HaR i arbejdslivet i Dag.

7 6/7 Trivsel TEKsT / anne nimb 18 spørgsmål TiL PROFEssOREn BOBBY zachariae, PROFEssOR PÅ aarhus UniVERsiTETsHOsPiTaL, FORFaTTER Og FOREDRagsHOLDER, ER En af DanMaRKs FØREnDE stresseksperter. Han HaR BLanDT andet skrevet BOgEn TRiVsEL Og HÅnDTERing af stress FOR MEDaRBEJDERE Og LEDERE. HER svarer Han PÅ KOM MagasinETs spørgsmål OM TRiVsEL Og stress.?? 1. Hvad er stress? Stress er en proces eller en tilstand, ikke en sygdom. Et kompliceret fænomen, som sjældent opleves på samme måde. Selvom vi hver især kan have en klar personlig oplevelse af, hvad det vil sige at være stresset, er det ikke sikkert, at alle mener det samme, når de taler om stress. Jeg mener, at en af forudsætningerne for at kunne håndtere og modvirke stress er, at vi har en fælles forståelse af, hvad det er. Vi kan opleve stress akut eller kronisk. Akut stress er resultatet af kortvarige situationer, hvor vi er udsat for trusler, krav eller ændringer, som vi oplever som udfordrende, men hvor vi er i stand til at håndtere situationen. Længerevarende eller kronisk stress hænger sammen med, at vi ikke føler os i stand til at håndtere udfordringerne i tilstrækkeligt omfang. Ud fra et helbredsperspektiv er det først og fremmest den langvarige eller kroniske stress, vi skal fokusere på. 2. Hvordan har mennesker oplevet stress historisk set? Tidligere var det i højere grad den fysiske nedslidning, der var i fokus. I det øjeblik, hvor det ikke så meget er det fysiske arbejde, der belaster os, flytter det til at være psykisk nedslidning, vi rammes af. I vore dage stiller teknologien, hvor vi kan være til rådighed hele tiden, også nogle særlige krav om at kunne sige fra. Den faktor var heller ikke tidligere til stede i samme omfang.??? 3. Hvad bliver man stresset af? Stress er ikke det samme som at have travlt. Man kan blive stresset uden at have travlt, og man kan have travlt uden at blive stresset. Men man bliver stresset, når man bliver udsat for udfordringer, krav eller trusler, hvor man skal anstrenge sig for at forholde sig til dem, og hvor man oplever at have utilstrækkelige kompetencer eller ressourcer. Forenklet kan man sige, at man bliver stresset, når der er en ubalance mellem krav og ressourcer. Når folk føler sig stressede, er der som regel enten for mange krav eller for få ressourcer. 4. Hvem er særligt udsatte for stress? Hvis vi er meget ambitiøse og samvittighedsfulde, er vi mere udsatte for stress. Hvis man er perfektionist, er det også en risikofaktor. Vi kan også se, at folk i bestemte typer fag er mere udsatte end andre, for eksempel omsorgs- eller servicearbejdere som sygeplejersker, sosu er og lignende. Der er en særlig udfordring i forbindelse med den følelsesmæssige belastning, det kan give at arbejde med mennesker.?? 5. gælder der særlige forhold for videnarbejdere? Videnarbejdere har en særlig udfordring som følge af arbejdets potentielle grænseløshed. Videnarbejdere skal ofte sætte grænserne for opgaver og arbejdsindsats selv ingen andre gør det for dem. For eksempel er der ingen, der fortæller forskeren, at nu har han eller hun publiceret et tilstrækkeligt antal videnskabelige artikler tværtimod. Mens arbejdet kan være meget stimulerende, er det en særlig udfordring at kunne lægge arbejdet til side, når man har fri. Dertil kommer en høj grad af uforudsigelighed. Et positivt resultat af ens indsats, for eksempel en fondsansøgning eller lignende, er langt fra givet på forhånd. Det moderne menneske stiller mange krav til sig selv, og det gælder i særlig grad videnarbejdere. 6. Hvad betyder vores sociale relationer for stressrisikoen? De spiller en meget væsentlig rolle. Vi er bedre beskyttede mod stress, hvis vi har gode sociale relationer, hvis vi har mennesker, vi taler med og betror os til. Sociale relationer handler ikke kun om, hvad vi modtager fra andre, men også om, hvad vi giver. Der er noget, der kunne tyde på, at mennesker, der engagerer sig i og hjælper andre, for eksempel er engageret i frivilligt arbejde, har bedre psykisk og fysisk helbred. Man kan sige, at man også på den front bliver belønnet af at hjælpe andre. 7. Hvilken rolle spiller den ledelse, man har på sin arbejdsplads? God ledelse er afgørende for vores trivsel. God ledelse betyder blandt andet, at vi oplever at have indflydelse på de aspekter ved vores arbejde, som er vigtige for os at vores meninger tæller.

8 ??? God ledelse er også at få konstruktiv feedback og anerkendelse uden det befinder vi os i et vakuum. Vi trives desuden bedre, når vi befinder os i en omsorgsfuld arbejdspladskultur. Klar og synlig ledelse med klart formulerede forventninger til medarbejderne reducerer usikkerhed og øger vores oplevelse af indflydelse og kontrol. Dertil kommer muligheden for at kunne fordybe sig fra tid til anden. Jo mere vi bliver afbrudt og forstyrret i vores kerneopgaver, jo mere udsatte er vi for stress. Der er ikke tvivl om, at mange oplever de øgede krav om at måle og afrapportere hele tiden som belastende specielt, hvis man ikke kan se den umiddelbare mening med aktiviteterne. 8. Hvilke individuelle forhold er i spil? De individuelle forskelle spiller også en rolle. For eksempel måden vi mestrer udfordringer og vanskeligheder på. Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at opsøge andre og sætte ord på deres følelser og oplevelser, og gør man det, er man som regel bedre rustet til at håndtere livets udfordringer. En af forudsætningerne for at få støtte fra andre er, at vi er i stand til at kommunikere vores følelser - at sætte ord på problemerne. Vi er også forskellige med hensyn til, hvor gode vi er til at lytte til vores krop. Nogle af os er simpelthen bedre end andre til at lytte til kroppen og dermed opdage i tide, at vi måske skal passe bedre på os selv. Andre risikerer at fejl- eller overfortolke kroppens signaler. Hvis vi skal forbedre vores stressberedskab, er en af forudsætningerne, at vi udvikler vores evner til at lytte til og forstå kroppens signaler. 9. Hvor meget handler det om meningsfuldhed? Hvis livet og arbejdet opleves som meningsfuldt, er risikoen for at blive stresset alt andet lige langt mindre. Et meningsfuldt arbejde, som er følelsesmæssigt eller intellektuelt stimulerende, vil være mindre stressende. Det afgørende er ikke selve arbejdet, men vores evne til at finde det udfordrende og tilfredsstillende. Vi har sikkert alle oplevet en kassedame eller buschauffør, som med humor og imødekommenhed skaber god stemning blandt kunder og passagerer. BOBBY zachariae: NÅR VI ER STRESSEDE, ER ET AF PROBLEMERNE OFTE, AT VI IKKE HAR OVERSKUD TIL AT GØRE DET, DER SKAL TIL FOR AT ÆNDRE SITUATIO- NEN. BLÅ BOg BOBBY zachariae ER PSYKOLOG, DR.MED. OG PROFESSOR VED AAR- HUS UNIVERSITETSHOSPITAL OG AARHUS UNIVERSITET. HAN ER LEDER AF ENHED FOR PSYKOONKOLOGI OG SUNDHEDSPSYKOLOGI, SOM FOKUSE- RER PÅ FORSKNING I PSYKOSOCIALE ASPEKTER VED KRÆFT OG SUND- HEDSPSYKOLOGI OG HAR BLANDT ANDET VÆRET VISITING ASSOCIATE PROFESSOR VED HARVARD MEDICAL SCHOOL I BOSTON, GÆSTEFORSKER VED MEMORIAL SLOAN KETTERING CANCER CENTER, NEW YORK, USA OG UNIVERSITY OF SYDNEY, AUSTRALIEN. BOBBY ZACHARIAE HAR GENNEM EN ÅRRÆKKE FORSKET I SAMMENHÆN- GE MELLEM KROP OG PSYKE OG DISSE SAMMENHÆNGES BETYDNING FOR SYGDOM, SUNDHED OG LIVSKVALITET.??? 10. Betyder krisen noget særligt for, hvor mange der ikke trives og får stress? Ja, frygten for at blive fyret kan gøre, at man bliver mindre tilbøjelig til for eksempel at tage en sygedag. Krisen vil også kunne betyde øgede krav til effektiviteten og bevirke, at flere får sværere ved at sige fra over for arbejdspres. Man kan være bekymret for, at krisen kan bidrage til, at arbejdsgiverne bliver mindre motiverede til at forholde sig til arbejdsmiljøet. Så den økonomiske krise må ikke betyde, at vi glemmer at fokusere på trivsel. Stressede medarbejdere er på længere sigt mindre effektive, og der er ikke nogen direkte modsætning mellem trivsel og effektivitet. 11. Hvad betyder den øgede opmærksomhed? Den øgede opmærksomhed på stress har betydet, at man i stadig flere virksomheder har fået en stresspolitik. Der er også noget, der kunne tyde på, at der er et fald i antallet af medarbejdere, der føler sig stressede. Det kan jo også skyldes andre forhold. Det kan for eksempel også være, at vi som befolkning har fået mere viden og er blevet bedre til at identificere stress, og at vi som borgere er blevet bedre til at tage hånd om os selv. 12. Hvordan kommer stress til udtryk? Det er som nævnt ikke den akutte stress, hvor vi skal nå en deadline eller har travlt i en periode, der er den farlige. Vi er i virkeligheden ret robuste. Det er først og fremmest den længerevarende stress, som vi skal være opmærksomme på. Der er i dag god dokumentation for, at længerevarende stress kan have negativ indvirkning på helbredet. Man ved i dag, at stress blandt andet øger risikoen for hjerte-karsygdomme, modtagelighed for infektioner, depression og så videre. Mekanismerne kan være direkte psykofysiologiske, for eksempel langvarig frigørelse af stresshormoner, der kan påvirke hjerte-kar-systemet, immunforsvaret og hjernen. De kan også være mere indirekte. For eksempel kan stress øge risikoen for uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i form af øget forbrug af alkohol og tobak, dårligere søvn, dårligere kost og mindre fysisk aktivitet. 13. Hvorfor bliver tilsyneladende fl ere stressede? Flere mennesker oplever sig som stressede, og man kan pege på en række forhold, som kan tænkes at bidrage til denne vækst. Først og fremmest har ændringen i erhvervsstrukturen fra manuelt arbejde over mod mere service- og videnarbejde flyttet risikofaktorerne fra at være fysisk nedslidning til psykisk stress. Dertil kommer den voksende effektivitet i flere sektorer, herunder også den offentlige sektor. Som nævnt har ny teknologi desuden gjort det muligt at være på arbejde hele tiden, for eksempel at tjekke s om aftenen. Endelig skal vi huske, at stress ikke kun hænger sammen med arbejdsbetingelserne, men med de samlede arbejds- og livsbetingelser. Det moderne menneske stiller også mange krav til sig selv på andre

9 8/9 Man FÅR stress, når DER ER En UBaLanCE MELLEM KRaV Og REssOURCER?? fronter: vi vil gerne være perfekte forældre, partnere og så videre. Væksten i stress skyldes ikke en enkelt faktor, men en kombination af mange forhold. 14. Hvad gør man så, hvis man kan mærke, at det er ved at gå galt? Så bør man først og fremmest tale med sin nærmeste leder om, at man ikke trives, og lægge op til et samarbejde om, hvordan det kan håndteres. Det er også vigtigt at tale med sine kolleger. Kommunikation og åbenhed er vigtigt, specielt i forhold til dem, der kan gøre noget ved det. Men man bør også spørge sig selv, i hvor høj grad problemerne kan tænkes at handle om, at man stiller for høje krav til sig selv. Problemet kan være, at jeg har svært ved at sige nej - og at en af løsningerne er at blive bedre til at prioritere og vælge fra. 15. Hvad hvis man ikke kan? Det kommer naturligt til nogle af os, men ikke til alle. Når vi er stressede, er et af problemerne ofte, at vi ikke har umiddelbart overskud til at? gøre det, der skal til for at ændre situationen. Men det er ikke desto mindre det, der skal til. Alene at få overblik over, hvilke forhold der tapper en for energi, og hvilke aktiviteter der giver glæde og energi, kan være en god start. Det kan være, at man skal lægge sit liv om eller finde et andet job. Måske skal man blot sørge for at gøre flere af de ting, som giver glæde og energi. Når man spørger en stresset person, hvornår de sidst har gjort noget positivt for sig selv, bliver de ofte svar skyldig. 16. Hvad betyder vores værdier? Lidt forenklet sagt kan man sige, vi efterhånden lever i et X-faktor-samfund, hvor det hele handler om at stemme folk hjem og om at være vinder. Vi skal alle sammen helst være begavede, smukke, unge, succesfulde og kendte. Måske er det tid til at stoppe op og se på, hvilke grundlæggende værdier vi gerne vil leve efter. Hvad er det gode liv for os, og hvad er den meningsfulde tilværelse? Det er ofte værdier, hvor det man gør, rækker ud over én selv og er rettet mod noget mere fundamentalt end blot at tilfredsstille egne behov.?? 17. Hvad interesserer du dig især for inden for forskningen af stress og trivsel? Jeg har især udforsket betydningen for vores helbred og sammenhængen mellem krop og psyke og interesserer mig særligt for den variation, der er. Livet har altid været stressende og vil altid være udfordrende, men hvorfor er vi forskellige og hvorfor ser det ud til, at nogle mennesker er mere sårbare, mens andre er mere hårdføre over for stressende livsomstændigheder? Jo mere vi ved om disse forhold, jo flere håndtag har vi at justere vores arbejdsog livsbetingelser med. 18. Hvad synes du især, vi mangler at vide om trivsel og stress? Jeg ville gerne se forskningen kigge nærmere på sammenhænge mellem samfund, kultur og livsbetingelser, herunder hvordan organisationer og individer reagerer og fungerer i samspil med hinanden. Jeg kunne også tænke mig flere eksperimenter med at skabe ændringer i samfundet og på arbejdspladserne og undersøge virkningen af sådanne ændringer. Det handler også stadig om at blive bedre til at identificere stressfaktorerne. Men det er det lange seje træk, der tæller, og der er nok ingen quick fixes. Ks EFTERUDDannELsE KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTin - KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTiOn UDDannELsE i skriftlig KOMMUniKaTiOn i KØBEnHaVn Skribentuddannelsen bliv professionel skribent med afgangsprøve Når du skriver, får du oftest kun én chance for at fange din modtager. Skriver du for kedeligt, for omstændeligt, for barskt eller for vrøvlet ja så fi nder din læser sikkert sin viden et bedre sted. Derfor har du brug for at være en sikker skribent, der kan vælge det rigtige skriveværktøj fra den sproglige værktøjskasse. Med Danske Sprogseminarers uddannelse i skriftlig kommunikation bliver du klædt rigtig godt på til dine mange forskellige skriveopgaver. 28. marts 2012 Læs mere om pris m.v. på Læs mere, tilmeld dig, og se fl ere kurser. Det sker kommunikationogsprog.dk.

10 TRIVSEL TEKST / SUSANNE SLOTH, JURIDISK KONSULENT I KS JOBBET ER MERE JOBBET ER EN STOR DEL AF KS ERNES IDENTITET. DET GØR OS MEGET SÅRBARE, NÅR DER SKER ÆNDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN, ELLER NÅR ARBEJDSBYRDEN PLUDSELIG STIGER MARKANT. HER ER, HVAD DU KAN GØRE, SÅ DU STADIG TRIVES. Det er en markant tendens blandt KS-medlemmerne, at vi gør jobbet mere og mere privat og mere og mere identitetsskabende. Vores job er en stor del af vores identitet, og det gør os meget sårbare, når der sker ændringer på arbejdspladsen, eller når arbejdsbyrden pludselig stiger markant eller tager overhånd. Sårbarheden opstår, fordi de fleste af os, der arbejder i det grænseløse arbejdsland, virkelig elsker vores arbejde og den frihed, som følger med det grænseløse arbejde. Vi ser det som en helt naturlig ting at tjekke mails hjemmefra, at lave større skriveopgaver uden for den almindelige arbejdstid, at smugstarte arbejdet søndag aften for at være klar mandag morgen og så videre. Vi har svært ved at erkende, at vi kan miste kontrollen. Mærk efter Når vi i KS skal råde medlemmerne til, hvordan de skal håndtere deres arbejdsliv, siger vi, at det først og fremmest handler om at mærke efter. Stort set alle har læst om, at stress er et stort samfundsproblem, så man kan ikke undskylde sig med, at man ikke har hørt om fænomenet. Så de fleste ved godt, hvis noget begynder at ændre sig væsentligt. Ikke forbigående travlhed, hvor man ved, at det er overstået efter en stor ekstraordinær opgave, men fornemmelsen af, at man er ved at miste kontrollen over opgaver og tid. Det er ekstra godt, hvis man mærker efter og vel at mærke tør mærke ordentlig efter - om følelsen af skred skyldes noget arbejdsrelateret, eller om det kan have afsæt i noget hjemligt/privat. Og du skal være totalt ærlig over for dig selv i din granskning af, hvad der er galt. Det kan være vanskeligt for småbørnsfamilier at have to karrierejob og tre små børn på samme tid og svært at kapere, at den enlige ungkarl m/k på 29 ved naboskrivebordet arbejder 24-7 uden at blinke Det er en anden problemstilling, som handler om livsfaser i arbejdslivet. Lederen sætter overliggeren En vigtig pointe i forbindelse med gode råd om stress handler om din leder. I KS siger vi ofte til medlemmerne: Ingen medarbejder er stærkere end kollegerne og lederen. Ingen tvivl om, at der i dag stilles meget høje krav til lederen af de selvledende medarbejdere i det grænseløse arbejdsland. Men det er stadig lederen, der bør sætte overliggeren, og som bør have en finger på hvert øje især i relation til den problemstilling, at nogen har en større stresstærskel og kan klare rigtig mange opgaver, mens en anden kollega kollapser eller måske sørger for at stå bagest, når opgaverne fordeles. Og det er et lederproblem. For netop de, der tager fra, er de udsatte, hvorimod de tilbageholdne kan leve et stille og fredeligt arbejdsliv. Man siger jo, at arbejdet finder derhen, hvor det bliver lavet, men her har lederen virkelig et ansvar for at holde øje med og være i kontakt med dem, der hele tiden tager opgaver ind. Spørgsmål du skal stille dig selv Kig dig om i din virksomhed/sektion. Er der en generel forøget stigning i arbejdsmængde/ opgaver/ pres fra ledelsen? Hvordan oplever kollegerne det? Er der basis for en samlet snak om arbejdsopgaverne? Eller er du alene om at have problemet? Er lederen tilgængelig, og er han/hun åben for en snak om problemet og/eller en god problemknuser? Er du tryg ved din leder? Og det kan du også gøre Lav et tidsbudget, for eksempel i Excel: Noter, hvornår du møder, hvornår du går, hvor meget du arbejder hjemme, og hvilke opgaver du har. Du skal begynde på tidsbudgettet, før glidebanen begynder.

11 10/11 OG MERE EN DEL AF OS Tag gerne alle de private gøremål med ind i budgettet. Vær også ærlig omkring det: Noter, hvis du har private gøremål i arbejdstiden. Så kan du skabe et reelt billede af dit tidsbudget. Og så er det et fænomenalt godt værktøj at have i baghånden ved MUS-samtalen. Det er imidlertid vigtigt, at du kan se din opgavesammensætning og dine andre opgaver/ forpligtelser i helikopterperspektiv. Det nytter ikke, at du laver tidsbudget uden at prioritere eller uden at se, hvordan du kan sammensætte din dag, så planlægningen gør, at opgaverne bliver løst i den rækkefølge, de skal løses. Pointen er bare, at tidsbudgettet er udgangspunktet. Når man er ved at miste kontrollen, bærer ens hverdag præg af brandslukning, og man arbejder uden en planlagt skitse. Ofte vil man lade store (eller vanskelige) opgaver ligge for at lave småting eller overspringshandlinger. Det kan lyde banalt for en almindeligt fungerende medarbejder, men i KS har vi rigtig mange henvendelser om denne glidebanefornemmelse. Du kan også vælge at bruge en kalender til at markere, at her udfører du en given opgave. På den måde skemalægges opgaverne, og det vil på et tidspunkt blive en vane at tænke sådan en planlægning ind i arbejdsdagen. Pas på: Hvis du indvender, at det har du ikke tid til, er du allerede på vej et forkert sted hen. Brug arbejdsmiljørepræsentanten Vi gør det alle sammen for lidt, men alle bør komme i gang med det: Brug arbejdsmiljørepræsentanten. Forpligt vedkommende på de opgaver, han/hun er valgt til. Hvis der er et problem med for mange opgaver til for få hænder, og det opleves som et generelt problem, er det oplagt, at arbejdsmiljørepræsentanten tager det op og søger at få problemet løst. Eventuelt ved at få lavet en brugbar stresspolitik, der virker i praksis. Arbejdsmiljørepræsentanten har den formelle adgang til ledelsen og til at bringe den slags videre. Har man ladet sig vælge til arbejdsmiljørepræsentant, er man forpligtet til at hjælpe kolleger med stressproblemer. Tag styringen selv Vores bedste råd? Undgå at blive offer. Hvis du mærker stressen, og du ikke synes, du kan finde nogen udvej, og det bliver værre og værre, så tag styringen selv: Beslut, at du skal videre i dit liv, og afdramatisér situationen. Hvis du ikke kan finde en løsning i jobbet, så bevæg dig væk: Betragt jobbet som det, der betaler din husleje. Søg væk, mens du klarer dine opgaver, men vær mentalt på vej væk. Sørg for, at man ikke kan sige dig noget på i forhold til loyalitet, mødetider og så videre. Vi anbefaler selvfølgelig, at du holder kontakten til en KS-konsulent, mens du arbejder dig ud af situationen. Samtidig med at du måske har kontakt til en af KS s konsulenter, kan du gøre brug af vores karriereafdeling. Det gælder om at vende en begyndende nedtur til en positiv udvikling hen mod noget nyt. HER ER DER HJÆLP AT FÅ Markedet er fyldt med alle mulige forskellige former for tilbud om hjælp, anvisninger og gode råd, når det gælder stress. Vær varsom, når du vælger mellem de mange tilbud, for der er mange, som blot har fået øje på et marked, og som måske kan forvirre dig mere, end de kan hjælpe. Det bedste råd er at ringe til KS. Vi kan hjælpe med at finde det rigtige tilbud til dig, og vi kan også hjælpe med at henvise dig til en arbejdsmedicinsk klinik. Eller du kan via din sundhedsforsikring blive henvist til en psykolog. Her er et par hjemmesider, som er gode at besøge: arbejdsmiljoviden.dk: En hjemmeside, hvor du bliver guidet rundt i hele arbejdsmiljøsystemet. Her kan du også finde links til de arbejdsmedicinske klinikker, der er gode til at kortlægge og undersøge, om du er i farezonen. center-for-stress.dk: Københavns nye stressforskningscenter. bar-foka.dk: Branchearbejdsmiljørådet for kontorarbejdspladser her er der gode anvisninger og information om stress.

12 TRIVSEL TEKST / JACOB SUHR, FORHANDLINGSCHEF I KS DER ER RAMMER OM DIN ARBEJDSTID, MEN DE ER IKKE SÆRLIG FASTE DET ER LOVGIVNINGEN, DER SÆTTER RAMMER FOR DIN ARBEJDSTID. MEN LOVGIVNINGEN ER IKKE SÆRLIG PRÆCIS, OG DERFOR ER MEGET OVERLADT TIL DIG SELV OG DIN ARBEJDSGIVER. MEDMINDRE DU ER OMFATTET AF EN OVERENSKOMST, FOR SÅ ER DU BEDRE HJULPET. Din normale daglige eller ugentlige arbejdstid skal altid fremgå af dit ansættelsesbrev. Det siger lovgivningen. Hvor lang din arbejdstid er, eller hvordan arbejdstiden skal placeres, er lovgivningen imidlertid knap så præcis omkring. Lovgivningen sætter dog rammer for arbejdstiden. Af de vigtigste kan følgende nævnes: Den gennemsnitlige arbejdstid beregnet over en periode på fire måneder må ikke overstige 48 timer om ugen. For hvert døgn skal du have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer. Inden for hver periode på syv døgn skal du have fri i mindst et døgn. Hvis din daglige arbejdstid udgør mere end 6 timer, har du ret til en pause. Overarbejde Det som i praksis volder flest problemer såvel i arbejdslivet som i forholdet til balancen til privatlivet - er overarbejde. Har du pligt til at overarbejde og hvis ja, er du så berettiget til betaling? For langt de fleste KS ere er der faktisk pligt til at udføre overarbejde, også selvom det ikke står direkte i kontrakten. Omvendt har du ikke, medmindre andet følger af din kontrakt, en særlig aftale eller i en eventuel overenskomst, pligt til hele tiden at stå til rådighed for at overarbejde. Man kan sige det på den måde, at hvis det er nødvendigt for arbejdsgiver, at der overarbejdes, har du pligt til det, medmindre du har personlige grunde til, at dette ikke kan lade sig gøre. Og jo vigtigere overarbejdet er for arbejdsgiver, jo stærkere personlige grunde skal du have for at sige nej. Det er dog under alle omstændigheder en pligt for arbejdsgiver gennem planlægning at søge at undgå overarbejde og i givet fald varsle det i så god tid som muligt. Og overarbejde må som udgangspunkt ikke føre til, at de ovenfor nævnte rammer overskrides. Om du så også har ret til betaling for overarbejdet vil afhænge af din kontrakt og en eventuel overenskomst. I mange kontrakter står der, at der ikke er ret til betaling for overarbejde, idet der er taget højde herfor ved fastsættelsen af lønnen (også kaldet jobløn ). Logikken er, at den faste løn er højere, når der ikke er ret til overarbejdsbetaling, end når der er ret til yderligere betaling. Ved jobløn har man typisk egen tilrettelæggelse af arbejdstiden. Vi ser i KS mange kontrakter, hvor man i høj grad kan stille spørgsmålstegn ved, om det rent faktisk er tilfældet. Men har du først skrevet under, fanger bordet. Og under alle omstændigheder vil man i sidste ende se på, om overarbejdet er blevet pålagt og/eller godkendt af arbejdsgiver/ens chef eller ej. Er det ikke det, vil man ofte stå i den situation, at arbejdsgiver kan afvise betaling for overarbejdet. Ovenstående lyder måske lidt gammeldags. Det er oftere forekommende, at man arbejder over, fordi opgaverne kræver det, og fordi man føler sig ansvarlig for dem og over for ens virksomhed. Det er sjældnere, at ens chef direkte siger du skal arbejde over i aften. Problemet er bare, at juraen langt hen ad vejen på dette område er gammeldags. Man kan godt tænke sig tilfælde, hvor der vil være ret til betaling, hvis man har arbejdet meget over i længere tid, og der vil være ret til betaling. Også selvom overarbejdet ikke er pålagt og godkendt, og der ikke står noget om betaling i ens kontrakt eller overenskomst. Man skal bare 59 % af de offentligt ansatte KS ere føler, at arbejdspresset har været stigende det seneste år 49 % af de privatansatte KS, ere føler, at arbejdspresset har været stigende det seneste år Hver tiende privatansatte KS', er arbejder 40 timer eller mere om ugen 63 % af de offentligt ansatte og 67 % af de privatansatte mener, at der tages hånd om arbejdsmiljømæssige problemstillinger på deres arbejdsplads Mænd arbejder mere end kvinder: For de årige er den gennemsnitlige, faktiske arbejdstid for mænd godt 40 timer, mens den for kvinder er timer 32 % af de offentligt ansatte og 27 % af de privatansatte mener, at arbejdspresset er for højt

13 være forberedt på, at udgangspunktet er det stik modsatte. Hvad skal du gøre Så hvad skal man så gøre, hvis man forventer eller oplever problemer med arbejdstiden? Hvis du er ved at blive ansat: Inddrag betaling for overarbejde i din kontraktforhandling (læs mere i KS vejledning om kontrakter på hjemmesiden). Hav flere forskellige modeller med for honoreringen af overarbejde: Betaling, afspadsering, flekstid. Spørg ind til den forventede reelle arbejdstid, herunder om der er udsving i denne over året. Vær åben med hensyn til arbejdstidsmæssige begrænsninger, du har i forhold til dit privatliv (det skal jo også kunne hænge sammen for dig, efter du er ansat) Husk at jobløn (ingen ret til overarbejdsbetaling) bør afspejle sig i højere løn. Og spørg ind til, om joblønnen også medfører en frihed til selv at planlægge arbejdstiden. Hvis du allerede er i et ansættelsesforhold: Tydeliggør din reelle arbejdstid, hvis ikke den er det i forvejen. Noter din reelle arbejdstid ned, både for at du selv er opmærksom på stigninger og som grundlag for drøftelser om arbejdstid, honorering og lønforhandling. 12/1313 Inddrag eventuelt din reelle arbejdstid i lønforhandlingen (med det mål enten at få forhøjet lønnen, afpasset arbejdstiden til lønnen eller indført honorering af overarbejde betaling, afspadsering, flekstid). Sikr dig, at overarbejde, som du forventer en honorering for, på forhånd er aftalt med din chef eller i hvert fald godkendt efterfølgende. Tal med din arbejdsmiljørepræsentant (sådan en skal der være i alle virksomheder med 10 ansatte eller derover). Ikke mindst hvis der er tale om generelle overarbejdsproblemer. Og husk, at du altid kan få råd og sparring i KS. Det gælder både den juridiske og arbejdsmiljømæssige side af sagen. Ks EFTERUDDannELsE KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTin - KOMMUniKaTiOn - KOMMUniKaTiOn WEBJOURnaLisTUDDannELsE i KØBEnHaVn Kravene til medarbejdere, der arbejder med hjemmeside og intranet, bliver stadig større, og på vores nye webjournalistuddannelse for ikke-journalister får du inspiration, sparring og indspark til at udvikle dine tekster, krydre dem med billeder, lyd og video og give dig i kast med sociale medier. Uddannelsen som webjournalist er udviklet af Vibeke Thøis Madsen i samarbejde med Danske Sprogseminarer. Uddannelsen strækker sig over fem hele dage og slutter med en skriftlig prøve. Prøven er et pejlemærke for, hvad du skal kunne som webjournalist, og den er et glimrende springbræt til at udvide dine arbejdsopgaver. København - Bliv webjournalist med afgangsprøve (5 hele dage, startdato: 20. marts 2012). Læs mere om pris m.v. på DansK KORREKTURLÆsERUDDannELsE i KØBEnHaVn Bliv professionel korrekturlæser med afgangsprøve Korrekturlæser er en ubeskyttet titel. Det er sandsynligvis årsagen til at mange korrekturlæsere desværre ikke har den tilstrækkelige sproglige viden til at varetage hvervet tilfredsstillende. Overalt ser vi brud på korrekt sprogbrug, for eksempel i det offentliges kommunikation, på hjemmesider samt i produktbeskrivelser, aviser, bøger og stillingsannoncer. Kirsten Rask har i samarbejde med Danske Sprogseminarer udviklet en korrekturlæseruddannelse i såvel København som Århus. København 10 halve dage, startdato: 29. marts Læs mere om pris m.v. på KURsUs i PROFEssiOnEL skriftlig FORMiDLing Når vi skal skrive professionelt, handler det først og fremmest om at sikre sig, at modtageren både læser og forstår budskabet. Derfor er det vigtigt at vide noget om, hvordan man skriver klare, forståelige og professionelle tekster. Du får brugbare værktøjer til at skrive professionelle tekster i din virksomhed. Vi kommer omkring forskellige genrer som for eksempel breve, hjemmesidetekster og s. Din fornemmelse for sprog bliver trænet, og du lærer at se forskel på, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Dato: marts 2012 I KOM magasinet nr. 61, februar 2012 skrev vi, at deltagelse i dette kursus er gratis, hvilket desværre ikke er korrekt. Prisen for medlemmer af KS er kr. ekskl. moms. Se om tilbud til ledige. Læs mere, tilmeld dig, og se fl ere kurser. Det sker kommunikationogsprog.dk.

14 KULTUREL INTELLIGENS TEKST / ANNE NIMB FOTO / CARSTEN SNEJBJERG KULTURFORSKELLE I LÆS I TEMA: KULTUREL INTELLIGENS 14 / CARLSBERG: KULTURFORSKELLE I STRIDE STRØMME 18 / DER ER MILJØER I LONDON OG KØBENHAVN, SOM LIGNER HINANDEN MERE, END KØBENHAVN OG THISTED GØR 19 / NY BOG HAR FOKUS PÅ, HVORDAN DANSKE VIRKSOMHEDER AGERER I INDIEN OG KINA 22 / DEN LILLE DIPLOMATISKE SPROGSKOLE 24 / DET VIL JEG LÆGGE MIN HÅND I ILDEN PÅ 28 / LÆS, LÆS, LÆS. OG LYT. 30 / KULTURMØDER I DEN GLOBALE LANDSBY

15 14/1515 STRIDE STRØMME I EN GLOBALT TÆNKENDE KONCERN SOM CARLSBERG BÆRER ARBEJDET MED KULTUREL INTELLIGENS NATURLIGVIS HVERKEN PRÆG AF DÅSESKJUL ELLER DEN SOM FLASKEHALSEN PEGER PÅ. KULTURFORSKELLE BLIVER TÆNKT IND I PROJEKTER ALLEREDE FRA BEGYNDELSEN, OG TOGETHER WE ARE STRONGER ER EN DEL AF KONCERNENS OVERORDNEDE STRATEGI. ALLIGEVEL ER SENIOR VICE PRESIENT ANNE- MARIE SKOV ÅBEN OVER FOR LÆRING OG BEVIDST OM, AT KULTURFORSTÅELSE KRÆVER BÅDE FORANKRING OG TID.

16 Hvis du nogen sinde har været højt oppe i en bygning i København, så ved du, at man ofte kan se både Sverige, spir og solnedgang. Det kan man også fra Senior Vice President Anne- Marie Skovs kontor midt i Carlsbergs tidligere produktionsområde på kanten af Vesterbro. Og ikke nok med det. Fra kontoret på 15. sal er der også udsigt til en koncern, der klirrer i mange dele af verden. Anne-Marie Skov er indehaver af marketing gimmicks fra København til Kazakstan, strategi-plakater på engelsk og talemåder, der vidner om engelsk som koncernsprog. - Gå en tur her i bygningen, og du vil finde forskellige nationaliteter. Russere, tyskere, usbekere, hollændere, for blot at nævne nogle få. Anne-Marie Skov lægger vægt på, at kulturel intelligens fylder meget i en global virksomhed som Carlsberg. Hun understreger endda, at det gerne må fylde mere. - Hvis du spørger vores medarbejdere, så vil de gerne have endnu mere kulturtræning. Og det på trods af, at Carlsberg tænker kulturel intelligens ind i dagligdagens mange tværgående projekter. Dagen efter interviewet skal Anne-Marie Skov for eksempel til Schweiz for at være med i opstarten af en sammenlægning af indkøb, logistik og produktion. Hun skal blandt andet tale med andre chefer om, hvor vigtigt det er at tænke kulturforskelle ind allerede i starten af et projekt. For på den måde at skabe optimale arbejdsbetingelser og sikre, at de tre områder kommer til at fungere som en samlet enhed. Det betyder for eksempel meget, hvilke sprog der bliver talt. - Jo mere internationale vi bliver, desto vigtigere bliver det at kunne favne den lokale medarbejders behavior. Vi kan lære meget af et standardiseringsprojekt, vi lancerede for et halvt års tid siden, hvor vi brugte energi på at planlægge, illustrere, introducere og gøre ved. På engelsk. Og da vi så evaluerede projektet, viste det sig, at vi ikke havde gjort nok ud af at kommunikere på det lokale sprog. Det lærte os, at hvis en medarbejder virkelig skal forstå detaljerne i en opgave, så skal det være formuleret på hans eller hendes modersmål. Så får du den der gefühl, forklarer Anne-Marie Skov og gnider fingerspidserne mod hinanden. Hvordan arbejder I konkret med kulturtræning? - Jeg er af den overbevisning, at jo mere træningen sker på jobbet, desto mere forankret bliver den. Det betyder, at vi bestræber os på, KEND DIN KOLLEGA Før en inder eller en kineser indleder en arbejdsmæssig relation, skal de udforske de mere menneskelige sider af hinanden. - I Asien skal de opbygge en respekt for hinanden, før de indgår et samarbejde. Og hvis ikke du har forståelse for den metode, går du galt i byen i mødet med en asiat. Tænk, hvis vi gjorde det samme herhjemme startede med at stille spørgsmål til, hvem vi er, og hvad vi står for, i stedet for altid kun at blive målt på effektivitet. Det tror jeg, der vil komme nogle mere helstøbte løsninger ud af, understreger Anne-Marie Skov. Måden at møde hinanden på i Asien har Carlsberg erfaret via forskningsprojektet Kulturel intelligens som strategisk ressource, der blev sat i søen sidste år under ledelse af professor Anne-Marie Søderberg. Carlsberg deltager sammen med otte andre private virksomheder og tre offentlige institutioner og altså blandt andet ved at lade forskere interviewe deres asiatiske datterselskaber. - At oparbejde kulturel intelligens er nødvendigt for at kunne agere i andre kulturer, som vi gør. Vi synes, det er ekstremt vigtigt, at der bliver forsket i det. Og så kan vi naturligvis lære meget af at deltage i sådan et projekt, fortæller Anne-Marie Skov. FØRST FAMILIEN OG VEJRET SÅ TIL SAGEN Meningsforstyrrende mails, vidt forskellige ferietidspunkter og brogede beslutningsgange. Det er indimellem den flydende hverdagskost i en bryggerikoncern med forskellige kulturer repræsenteret. Tatyana Antonchik er Corporate Communications & CSR Director i Carlsbergs baltiske datterselskab og dermed en af dem, der rejser meget mellem Rusland og Danmark. Hun ser store fordele i at være i et univers af kulturforskelle. - Det er tydeligt at danskere er gode til at dele information, og det kan vi godt lære noget af i Rusland, hvor beslutningsvejene er meget hierarkisk opbygget. I Danmark bliver beslutninger derimod ofte truffet kollektivt. Når vi for eksempel har diskuteret noget i en gruppe, kan det være svært at finde ham, som træffer den endelige beslutning, griner Tatyana. Hun fortæller, at en anden stor forskel er måden at skrive mails på. - En russer går direkte til sagen, mens danskere har tendens til først at spørge til familien og vejret for så step by step at nærme sig sagen. Jeg foretrækker den mere direkte facon, fordi det andet forvirrer og forstyrrer budskabet, understreger Tatyana. Og hvis nogen skulle være i tvivl, så har en bryggerivirksomhed højsæson i sommermånederne. Derfor er russere naturligvis på arbejde i den periode. - Men det er et mirakel, hvis du finder nogen på hovedkontoret i Danmark i juli måned. Til gengæld holder vi russere et langt nytår fra den 31. december til den 10. januar, og sjovt nok vil danskerne altid meget gerne have fat i os i den periode, smiler Tatyana. at så mange medarbejdere som muligt skifter arbejdsplads i en periode. I forbindelse med det store East-West-East projekt, som vi gennemførte i 2011, fik 30 medarbejdere mulighed for at opleve, hvordan det er at arbejde i et andet land. Østeuropæere i Nord- og Vesteuropa og omvendt. Det er vores mål at følge den linje de kommende år. Anne-Marie Skov forklarer, at projektets formål netop var at bygge broer og yderligere integrere de østeuropæiske selskaber i Carlsberggruppen. Projektet indeholdt naturligvis andre tiltag end bytte-bytte-job og var alt i alt en meget stor succes. - Udgangspunktet for East-West-East er vores strategi-element Together we are stronger, som handler om, at vi på den ene side respekterer hinandens forskelligheder og på den anden side ved, at videndeling og samarbejde på tværs er det, der får os til at vokse. Der er ingen tvivl om, at projekt East-West-East har gavnet den strategi. Vi fik lavet nogle videofilm med dem, der var en del af udvekslingsprogrammet, og da de blev vist på et medarbejdermøde her på hovedkontoret, var der umiddelbart efter flere, som sagde jeg vil også til Rusland. Det er i sig selv en succes, fordi Rusland ikke nødvendigvis er det mest attraktive land. De røde, de grønne og de brune Fordomme kan der i det hele taget være mange af, når man ikke kender hinanden. Når man ikke er tæt på hinanden i hverdagen. Det har Anne-Marie Skov oplevet flere gange. - I det øjeblik man blander kortene og kommer tættere på hinanden, bliver fordomme og

17 16/1717 generaliseringer brudt ned. For nogle år siden kørte vi et projekt med produktionsfolk i Carlsberg Danmark. Der var tydeligvis nogle uhensigtsmæssige skel mellem de grønne, de brune og de røde, som stammede helt tilbage fra dengang, vi var tre selskaber: Tuborg, Carlsberg og Coca Cola. Men da vi synliggjorde, at de problemer, de tre grupper havde med hinanden, byggede på myter og faktisk var lidt komiske, så forsvandt fordommene stille og roligt. Og grunden var lagt til at udvikle en fælles kultur. Vend forskellen til en fordel Anne-Marie smiler lidt af, at det kan være sådan og så i samme bryggeri i samme land. Ikke desto mindre har hun også selv lært at have blandt andre russiske kollegaer på tæt hold. - Man hører mange sige, at russere er for regelbundne og tro mod hierarkiet, men jeg beundrer meget den måde, de får et projekt sat på skinner. Velplanlagt og hurtigt. Russere synes til gengæld, at vi skandinaver bruger meget tid på at diskutere og analysere, før vi træffer en beslutning og kommer i gang med projektet, fortæller Anne-Marie. Hun påpeger, at den kombination er god at have i et hvilket som helst samarbejde. Altså den analytiske sans og evnen til hurtigt at rulle noget ud. Anne-Marie lægger i det hele taget vægt på at forsøge at vende kulturforskelle til en fordel. - Det er lidt det samme som, hvis en ledelse har som mål at være forskellig i alder, køn, kultur og uddannelse. Det giver en anden dynamik og kreativitet. Hos os har vi bevidst formuleret, at vi ønsker en multikulturel ledelse, og vi er godt på vej. I øjeblikket består vores 11 mand store ledelse blandt andet af to hollændere, en fransk-libaneser, en rumæner, en svensker og en italienskfødt sydafrikaner. Men kun én kvinde, siger Anne-Marie Skov med et smil. Hun henter sit overtøj og tager sammen med fotografen elevatoren til 21. sal, hvor hun skal foreviges. I lyset af en solnedgang. KORT OM CARLSBERG Carlsberg er verdens fjerde største bryggerikoncern med i alt ansatte og en omsætning på godt 60 milliarder kroner i Carlsberg opererer på mere end 150 markeder, hvor Østeuropa udgør koncernens primære vækst-lokomotiv. Senior Vice President Anne-Marie Skov har siden 2004 været ansvarlig for koncernens CSR-aktiviteter samt den interne og eksterne kommunikation. Før da var hun Vice President i Novo. Læs mere om koncernens strategi på carlsberggroup.com

18 KULTUREL INTELLIGENS TEKST / ANNE NIMB Foto / Susanne Mertz Q&A DER ER MILJØER I LONDON OG KØBENHAVN, SOM LIGNER HINANDEN MERE, END KØBENHAVN OG THISTED GØR ELISABETH PLUM, DER ER LEDELSES- OG PROCESKONSULENT OG FORFATTER TIL BOGEN KI KULTUREL INTELLIGENS, HAR SVARET. Q: Hvad er kulturel intelligens? A: Jeg definerer kulturel intelligens (KI) som evnen til at skabe et frugtbart samarbejde mellem unikke individer i situationer, hvor kulturelle forskelle spiller en rolle. KI består af tre dimensioner, som er lige nødvendige, og som påvirker hinanden: 1. Kulturforståelsen er den kognitive dimension. Det drejer sig om at have kulturel selvforståelse og om at kunne forstå personer med andre kulturelle baggrunde, hvilket blandt andet vil sige at have specifik viden om andre kulturer. 2. Det interkulturelle engagement er den emotionelle drivkraft til at arbejde sammen med mennesker, der tænker og handler anderledes end en selv. Det handler om motivation, nysgerrighed og lyst til at lære af andre. 3. Den interkulturelle kommunikation er den handlingsrettede dimension, det vil sige det, parterne gør i kulturmødet. Det drejer sig om at kunne bruge forskellige kommunikationsmetoder til at forbedre kontakten på tværs af forskelle. Denne danske forståelse af KI er fra 2007 og må ikke forveksles med den angelsaksiske variant fra 2003 (Earley, Ang, Thomas, Inkson m.fl.). Sidstnævnte fokuserer udelukkende på nationale forskelle, og KI betragtes som noget, der kan måles kvantitativt gennem selvbeskrivende test. Med reference til det klassiske intelligensbegreb IQ forkortes dette begreb til CQ, hvor det danske begrebs engelske udgave hedder CI. Det danske begreb omhandler ikke kun nationale, men alle relevante forskelle mellem mennesker, og det bygger på opfattelsen af kultur som en social konstruktion. Fokus er ikke på at måle, men derimod på at udvikle KI blandt andet gennem dialoginstrumenter. Q: Hvad er kulturel intelligens ikke? A: KI handler ikke blot om at have forståelse for andre eller at kunne gøre sig forståelig over for andre. Som det fremgår af definitionen, kan man ikke være kulturelt intelligent helt alene. KI kan først bedømmes på resultatet af situationen, og det indebærer et ansvar for, at der i situationen bliver skabt en gensidig kontakt på tværs af deltagernes forskelle. Q: Hvilke forskelle er det relevant at inddrage, når man beskæftiger sig med kulturel intelligens? A: Forskning viser, at de kulturelle udfordringer for international ledelse har ændret sig. Fra 1970 erne var spørgsmålet, hvordan vi kan forberede os på at rejse til et fremmed land og gøre forretninger uden at bryde de andres normer og regler. Svaret var teorierne om de tværnationale sammenligninger, hvor Hofstedes, Trompenaars og Hampden-Turners nationale kategoriseringer er meget kendte bidrag. De sidste 20 år er der foregået radikale ændringer af både national og international business, så i dag er udfordringen, hvordan man håndterer den kulturelle kompleksitet. Kulturel kompleksitet handler ikke bare om nationale forskelle, men også om tværfagligt samarbejde, globale virtuelle team, outsourcing af services og forskellige organisationskulturer på tværs af fusionerede enheder sammenvævet og på en gang. De involverede personer tilhører forskellige kulturelle grupper på en gang. KI er et bidrag til at kunne arbejde succesfuldt i den kulturelle kompleksitet. Der arbejdes med alle relevante forskelle som faglighed, arbejdsfunktion, alder, nationalitet, køn, organisationskultur og personlighed. Det er dog ikke så meget indholdet af forskellene, der er vigtig, som det er den betydning, deltagerne tillægger forskellene. Q: Hvad er risikoen ved at se for snævert på kulturel intelligens, for eksempel ved at fokusere alene på nationalkulturelle forskelle? A: De traditionelle nationale teorier har lært os, at mennesker opvokset i forskellige nationale kulturer tit tænker og reagerer helt forskelligt, og at man som udgangspunkt tager sin egen kultur for givet og synes, at de andre gør noget forkert. Desuden peger de på nogle generelle forskelle, som man gør klogt i at være opmærksom på. Disse teorier har givet os værdifuld indsigt, som nye paradigmer kan bygge ovenpå, og KI s kognitive dimension handler da også blandt andet om, at man skal være opmærksom på sine egne og andres kulturelle udgangspunkter. Men disse teorier er ude af trit med nutidens kulturelle kompleksitet, og desuden bliver de nogle gange brugt på en problematisk måde. Mange glemmer, at kategoriseringerne er generaliserede data for kæmpegrupper, og at de aldrig kan overføres til enkeltpersoner. Der er miljøer i London og København, som ligner hinanden mere, end København og Thisted gør. Der er tit større forskelle inden for en national gruppe end mellem nationale grupper. De nationale kategoriseringer er utroligt udbredte og underholdende og giver tilsyneladende folk nogle nemme forklaringer. Problemet er dog, at de reducerer mennesker til udelukkende at være repræsentanter for en national gruppe, de kan skabe stereotyper og fastlåse en opfattelse af dem-og-os. Hvis man indsnævrer KI til kun at handle om nationale forskelle, så falder man i de samme fælder. Disse forskelle overdrives og skygger for, at der er andre vigtige forskelle og ligheder til stede. Det handler om at kunne arbejde med alle relevante forskelle, som de blander sig med hinanden i nutidens kulturelle kompleksitet.

19 18/19 KOMMUNIKATIONSDAGEN J U N I T E K N O LO G I S K I N ST I T U T TA AST R U P I S A M A R B E J D E M E D K O M M U N I K AT I O N O G S P R O G LÆR - Strategisk kommunikation, der gør en forskel - Cross-media strategi og cross-cultural communication - Effektivt samspil med HR, marketing og ledelsen HØR KEYNOTE: Charlie Nordblom, SVP Strategic Internal Communications, Volvo Group The Volvo Way hør om organisationsforandrende intern kommunikation FACILITATOR: Kommunikationsrådgiver, Anne Katrine Lund stiller skarpt og sikrer involvering dagen igennem. FÅ - Anvendelig viden - Konkrete værktøjer - Udvidet netværket Kr. 500,- rabat til medlemmer Læs mere og tilmeld dig på

20 KULTUREL intelligens TEKsT / MaRTinE CaRDEL gertsen, anne-marie søderberg Og METTE zølner OVERsÆTTELsE / susanne LUnD BROBYggERnE senere PÅ ÅRET UDKOMMER En ny BOg, som BYggER PÅ ET OMFaTTEnDE MaTERiaLE, DER ER indsamlet i BÅDE DansKE ViRKsOMHEDERs HOVEDKVaRTERER Og DaTTERsELsKaBER i indien Og Kina. i BOgEn HØRER Vi OM KOnFLiKTFYLDTE KULTURMØDER, MEn OgsÅ FORLØB, HVOR PaRTERnE gradvis LÆRER at BYggE BRO OVER OPLEVEDE KULTURFORsKELLE. skeligere for danske, multinationale virksomheder at agere globalt end for virksomheder med hovedkontor i for eksempel Storbritannien og USA; nationer med en anderledes historie og en lang tradition for multikulturalisme. Nogle hævder, at der eksisterer en særlig skandinavisk ledelsesstil, karakteriseret af idealer om et fladt hierarki, uddelegering af ansvar og stærk betoning af lighed. Disse idealer stemmer godt overens med nyere tendenser inden for ledelseslitteraturen, der foreskriver, at virksomheder påtager sig et større socialt ansvar og bemyndiger medarbejderne til selv at tage initiativ og træffe beslutninger. Vi synes, at det er interessant at undersøge, hvordan denne særlige kulturelle baggrund påvirker danske virksomheders samarbejde med ledere og ansatte i Asien. De kan stå over for store udfordringer i asiatiske lande, hvor megen litteratur om tværkulturel ledelse peger på, at en stærkere hierarkisk organisation med ringe uddelegering af ansvar har stor udbredelse. Endelig har de fleste danske virksomheder stadig begrænset erfaring med samarbejde med asiatiske kolleger. Ved slutningen af det første årti i dette årtusinde udgjorde aktiviteter i Asinedenfor bringes nogle let redigerede uddrag fra Martine Cardel gertsen, anne-marie søderberg og Mette zølners bog global Collaboration: intercultural Experiences and Learning, der senere på foråret udkommer på forlaget PalgraveMacmillan. Bogen har sit fokus på, hvordan danske virksomheder agerer i indien og Kina, og hvordan asiatiske medarbejdere oplever samarbejdet med danskere, både når de er på samme lokalitet, og når de er henvist til at kommunikere via informations- og kommunikationsteknologier. Den bygger på et omfattende materiale, indsamlet i både hovedkvarterer og datterselskaber. Der beskrives konfl iktfyldte kulturmøder, men også forløb, hvor parterne gradvis lærer at bygge bro over oplevede kulturforskelle. analyserne viser, hvor vigtigt det er, at ledere og medarbejdere i danske virksomheder refl ekterer over deres egen kulturelle baggrund og bliver opmærksomme på, hvordan den kommer til udtryk i valg af værdier og standarder, der ikke altid umiddelbart kan praktiseres i en anden sociokulturel kontekst. De empiriske studier sættes i teoretisk perspektiv af en række toneangivende udenlandske forskere inden for tværkulturel ledelse og international human resource management. DERFOR DansK KULTURFORsKning i asien Ved at fremlægge empiriske analyser af tværkulturelt samarbejde, som er baseret på forskning udført i Danmark og Asien, ønsker vi at medvirke til at mindske dominansen fra tværkulturel ledelsesforskning, der udgår fra USA, men undertiden hævdes at have universel rækkevidde. Vi mener, at virksomhedernes udgangspunkt i en dansk kulturel kontekst sætter en empirisk ramme, som adskiller sig markant fra rammen om de talrige studier, der er udført i mere multikulturelle samfund. Danmark var indtil for nylig en usædvanligt homogen nation i religiøs, etnisk, sproglig, social og økonomisk forstand. Den danske nationale bevidsthed har også været præget af en bemærkelsesværdig konsensus, når det gælder forestillingen om, at vi ligner hinanden og er ligeværdige. Med en dansk forankring står de multinationale virksomheder, vi studerer, over for særlige udfordringer i forhold til deres asiatiske kolleger, men de kan også opleve særlige fordele i samarbejdet. Den historiske baggrund for den aktuelle danske identitetskonstruktion kan gøre det van-

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2013 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer: er jobbet

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Nå mere og arbejd mindre

Nå mere og arbejd mindre Nå mere og arbejd mindre Mark Mayland www.personligworkflow.com mm@personligworkflow.com 26 74 59 71 1 Hvem har gavn af Personlig Workflow? Vi har alle brug for mere overskud i hverdagen, til at udføre

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015

KS JOB over 100 ledige stillinger og praktikpladser til studerende. Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistik for studerende 2015 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2015 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015

Sunde arbejdsrytmer. bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ 24.-25. MARTS 2015 Sunde arbejdsrytmer bedre samspil mellem tid og opgaver KERNEOPGAVEN OG DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. 24.-25. MARTS 2015. Karen Albertsen; kal@teamarbejdsliv.dk. PUBLIKATION FRA BAR SOSU Fokus er ikke så

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Hvad får du ud af workshoppen

Hvad får du ud af workshoppen Selvledelse Aarhus Universitet AC TAP gruppen 15. maj 2014 Djøf karriere- og kompetencecenter Christina Toft Hvad får du ud af workshoppen 19. maj 2014 Interview hinanden om selvledelse Alle får et kort

Læs mere

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ -

IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - IDÉLISTE TIL FORBEDRINGER - PSYKISK ARBEJDSMILJØ - Hvad kan være med til at fremme trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø indenfor hotel- og restaurationsbranchen? Jeres arbejdsplads skal være et sted,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Ledernes Logbog til Lønforhandling

Ledernes Logbog til Lønforhandling Ledernes Logbog til Lønforhandling Lønhjul Lønsamtale Forberedelse af selve lønsamtalen Evaluering af lønsamtalen Noter dine succeser Opstil mål for det kommende år Noter løbende ændringer i ansvarsområde

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4

30 april 2015. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 4 30 april 2015 Nr. 4-30. april 2015. Nr. 4 Efterløn er en ny frihed Pia Porning tog en vuggende overgang fra seniorjob til efterløn en lang sejltur i den svenske skærgård. Nu er hun flyttet til Sverige.

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015

guide Sådan undgår du Chris MacDonald Styrk dit liv med Marts 2015 guide Marts 2015 Sådan undgår du stress Styrk dit liv med Chris MacDonald Se flere guider på bt.dk/plus Se og flere b.dk/plus guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUNDHED OG VÆGT INDHOLD SIDE 4 Stress er

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer.

NYHEDSBREV. En fremtid med virksomheder og ansatte som også skal have hjælp men FØR krisen og katastrofen indtræffer. NYHEDSBREV 22. FEBRUAR 2010 Team Consult Development HJÆLP Alle ønsker at hjælpe!! Aldrig før kan vi mindes, at så megen hjælp er blevet givet. Måske skal vi til at indstille os på en fremtid, hvor naturkatastrofer

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Lønstatistik for studerende

Lønstatistik for studerende Lønstatistik for studerende 2014 Velkommen til KS lønstatistik for studerende 2014 Lønstatistikken giver dig svar på, hvad de gennemsnitlige timelønninger er, opgjort på baggrund af en række faktorer:

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold

Cabi. Stress i det grænseløse. Den 27. november 2014. Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Cabi Stress i det grænseløse Den 27. november 2014 Nis Kjær, Videncenter for Arbejdsmiljøs rejsehold Videncenter for Arbejdsmiljø Formidlingscenter på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse

Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Respekt omkring den vanskelige samtale resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af håndtering og erfaringer

Læs mere

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag

Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Undersøgelse af lederes udfordringer og vilkår i dag Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I maj, juni og juli måned 2007 gennemførte Teglkamp & Co. en større internetbaseret undersøgelse af

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i.

Lockouten gav et sammenhold, som intet teambuildings kursus kunne have gjort bedre. Det sammenhold må vi prøve at holde fast i. Kære alle i kreds 3 Horsens den 31. maj 2013 Så er hverdagen ved at vende tilbage til skolerne. Alle har travlt med at nå at indhente forskellige gøremål og det bliver sikkert ikke helt godt igen, før

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange

Nordjysk Praksisdag. Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Nordjysk Praksisdag Trivsel i praksis gavebod eller alles ansvar? Moderator: Jørgen Peter Ærthøj Underviser: Ulrik Lange Fra passiv modtager til aktiv medskaber Trivsel er ikke noget du passivt modtager

Læs mere

TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I?

TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? TILBUD TIL SYGEPLEJERSKER I ALLE FASER AF LIVET HVILKEN FASE ER DU I? Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré og Lena Rønsholdt

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere

6. Særlige forhold ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 6. Særlige forhold :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 6.1 Psykisk arbejdsmiljø 6.1.1 Gennemgang af hjemmeopgave

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling

Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling Karriere kompetence forsikring Økonomisk sikkerhed og karriereudvikling CA giver dig meget mere end a-kasse Dit økonomiske sikkerhedsnet A-kassen er først og fremmest din forsikring ved arbejdsløshed,

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8

Vejledning til. Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager. Side 1 af 8 Vejledning til Kontrakt om udførsel af freelancearbejde, hvor du er lønmodtager Side 1 af 8 Indledende bemærkninger: Denne kontrakt kan kun anvendes, hvis du udfører freelancearbejdet som led i et ansættelsesforhold.

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

For dig, der vil være leder

For dig, der vil være leder For dig, der vil være leder 1 2 1+1=3 90.000 ledere har allerede set værdien de har valgt Lederne som deres organisation og a-kasse Lederne et medlemskab med værdi Hos Lederne får du en lang række tilbud,

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper F O A F A G O G A R B E J D E Tekst: Britta Lundqvist. Foto: Biofoto/Johnny Madsen og Anders Tvevad. Layout: Joe Anderson og Maja Honoré. Tryk: FOA-tryk marts 2006. Det gør FOA for dig som pædagogmedhjælper

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet.

Guide til lederen. sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Guide til lederen sådan hjælper du bedst en stress-sygemeldt medarbejder tilbage til arbejdet. Indledning Dette er en guide, der skal hjælpe dig som leder med at håndtere medarbejdere med stress. Her finder

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere