Studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Aalborg Universitet

Transkript

1 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik Aalborg Universitet Ikrafttrædelse 1. september

2 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Forord I medfør af lov 985 af 21. oktober 2009 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Comment [wj1]: Rettes til af fakultetet 2

3 Indhold Forord 2 Indhold 3 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Uddannelsens kompetenceprofil 6 Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse Uddannelsens organisering Uddannelsesoversigt Modulbeskrivelser 10 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision 19 Kapitel 5: Andre regler 19 3

4 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Masteruddannelsen i sundhedsinformatik er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne (Masterbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr af 7.december 2009 om deltidsuddannelse ved Universiteterne (Deltidsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer Fakultetstilhørsforhold Masteruddannelsen i sundhedsinformatik hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. Comment [wj2]: Rettes til af fakultetet 1.3. Studienævnstilhørsforhold Masteruddannelsen i Sundhedsinformatik hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt ved School of Medicine and Health 4

5 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1. Optagelse Optagelse på masteruddannelsen i Sundhedsinformatik forudsætter en relevant bachelor, professionsbachelor, diplom eller kandidatuddannelse suppleret med mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Universitetet kan give adgang til uddannelsen for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som skønnes at have de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre denne. Der kan afholdes en optagelsesprøve for ansøgere, som ikke opfylder adgangsbetingelserne Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i sundhedsinformatik. Den engelsksprogede betegnelse er Master in Information Technology in Health Informatics Uddannelsens normering angivet i ECTS Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret deltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS. 5

6 2.4. Uddannelsens kompetenceprofil Viden Vidensfeltet En master i Sundhedsinformatik har viden om og forståelse af teori, metode og praksis baseret på international forskning inden for følgende sundhedsinformatiske områder: Typer og kvalitet af af kliniske data Kvalitetssikring Patient og borgerperspektiver herunder patientsikkerhed Typer og implementering af sundhedsinformatiske systemer og teknologier Sundhedsvæsenets organisation og ledelse herunder ledelse af teknologi implementering og ledelse af forandringsprocesser Forståelses- og refleksionsniveauet En master i Sundhedsinformatik kan identificere, analysere og forholde sig kritisk til teori, videnskabelige metoder, problemstilinger og praksis inden for det sundhedsinformatiske område Færdigheder Typen af færdigheder En master i Sundhedsinformatik kan udvælge, bearbejde og evaluere komplekse informatiske problemstillinger og informationsteknologiske systemer anvendt i sundhedsvæsenet ud fra et ledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patient/borger perspektiv ved anvendelse af relevante videnskabelige metoder og redskaber, herunder informationsindsamling og behandling. En master i Sundhedsinformatik kan tilegne sig teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik f.eks. i forhold til kvalitetessikringsmodeller, evaluering og teknologivurdering, samt patientperspektiver Vurdering og beslutning En master i Sundhedsinformatik kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsforslag med inddragelse af organisatoriske begrænsninger samt informationsteknologiske, etiske og samfundsmæssige implikationer. Formidling En master i Sundhedsinformatik kan formidle faglige problemstillinger og løsningsforslag til fagfæller og ikke-specialister, både gennem diskussion og gennem skriftlig og mundtlig afrapportering. Kompetancer Handlingsrummet En master i Sundhedsinformatik kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i sundhedsinformatiske sammenhænge (hos fx leverandører, regioner og kommuner eller i samspil med patienter og borgere). Samarbejde og ansvar En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med sundheds- og it-professionelle (hos fx leverandører, regioner og kommuner). En master i Sundhedsinformatik kan indgå i såvel udviklings- som implementeringssituationer og påtage sig professionelt ansvar. En master i Sundhedsinformatik skal endvidere kunne samarbejde med patienter/borgere om konkrete it-løsninger. 6

7 Læring En master i Sundhedsinformatik kan selvstændigt identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring ift at tilegne sig og vurdere viden der er relevant i et sundhedsinformatisk perspektiv. Kapitel 3: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse 3.1. Uddannelsens organisering Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af tværfaglige elementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point (1 ECTS regnes for 30 arbejdstimer). Modulet afsluttes med en eksamen indenfor bestemte eksamensterminer. Eksamensformen er angivet i studieordningen. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, tværfaglige og problemorienterede tilgange og tilrettelægges ud fra nedenstående arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion: Forelæsninger Projektarbejde Opgaveløsning (individuelt og i grupper) Laboratorieøvelser Faglig refleksion Selvstudie Fjernundervising Undervisningen organiseres dels som individuelt kursusarbejde, dels som projektarbejde i grupper. Undervisningen afvikles bl.a. igennem en række planlagte seminarer i løbet af semestrene. Ved kursusarbejdet sikres den faglige bredde. I kurserne bliver de studerende konfronteret med forskellige typer af anvendelser af informatik i sundhedssektoren (fx i ledelsesmæssige, administrative, kliniske og patientmæssige sammenhænge). Kursusarbejdet vil også omfatte generelle teorier og metoder, der anvendes inden for sundhedsinformatik eller som er tæt knyttet til sundhedsinformatik. Projektarbejdet skal sikre den faglige dybde. Projektarbejdet tager udgangspunkt i et konkret problem, der typisk vil have sammenhæng med deltagernes daglige arbejde. Kravene til og temaet for projektarbejdet er fastlagt i studieordningens projektmoduler. Projektarbejdet afrapporteres i form af en projektrapport og en mundtlig fremlæggelse/præsentation. I den problemorienterede og projektorganiserede undervisning opøves forståelse, refleksion og en videnskabelig tankegang, hvor sundhedsinformatiske problememer relateres til fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Metoder og teorier fra kurserne omsættes til akademiske kompetencer og færdigheder i projektarbejdet, herunder videnssøgning, kritisk artikel-/litteraturlæsning, videnskabelig kommunikation (mundtlig og skriftlig formidling), refleksion over fagområdet, identificering af eget læringsbehov og vurdering og diskussion af projektets resultater. Projektarbejdet styrker desuden den studerendes selvstændighed, både i fagligt og tværfagligt samarbejde og i en professionel tilgang til komplekse informatiske problemer med inddragelse af patientperspektiv, organisatoriske forhold, ledelsesmæssige forhold, regulatoriske krav, økonomiske forudsætninger og klinisk praksis. 7

8 8

9 3.2. Uddannelsesoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 1. Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde 5 B/IB Intern Sundhedsinformatik i et analyse perspektiv 10 7-skala Ekstern Dataflow og kvalitet i sundhedssektoren 5 B/IB Intern Implementering og usability 5 B/IB Intern Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren 5 B/IB Intern 2. Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv 15 7-skala Ekstern Kliniske databaser og beslutningsstøtte 5 7-skala Intern Brugerdreven innovation og patient empowerment 5 7-skala Intern Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedssektoren 5 7-skala Intern Ialt antal ECTS 60 9

10 3.3. Modulbeskrivelser Titel Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde (Introduction to problem-based learning in health informatics) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden har viden om problemorienteret projektarbejde har viden om hvad der karakteriserer en sundhedsinformatisk problemstilling har viden om litteratursøgning som metode Færdigheder Kan identificere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling indenfor it-anvendelsesområder i primær og/eller sekundær sektoren har viden om at arbejde problemorienteret og projektorganiseret Kompetencer kan reflektere over projektarbejdets arbejdsprocesser og metoder Undervisningsform Projekt. Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig prøve Er angivet i Rammestudieordningen 10

11 Titel Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv (Health informatics from an analytical perspective) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i Introduktion til sundhedsinformatisk projektarbejde Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden har viden om hvad der karakterisere en konkret sundhedsinformatisk problemstilling f.eks. indenfor it-anvendelsesområder i hhv. primær-og sekundærsektoren. Har en bred, generel viden om de sundhedsinformatiske anvendelseområder og en dybere, specifik viden om enkelte af disse kan analysere en sundhedsinformatisk problemstilling ud fra et ledelsesperspektiv, et sundhedsprofessionelt perspektiv og et patient perspektiv. Færdigheder kan udarbejde et problemorienteret projektarbejde kan anvende litteratursøgning som metode kan vælge teorier og analysemetoder inden for sundhedsinformatik f.eks. i forhold til analyse af kvalitetessikringsmodeller, evaluering og teknologivurdering, patient/borger perspektiver kan diskutere og reflektere over projektarbejdets resultater Kompetencer kan skabe overblik over projektarbejdets resultater og perspektivere disse til nye problemstillinger Undervisningsform Projekt.Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig prøve Er angivet i Rammestudieordningen 11

12 Titel Dataflow og kvalitet i sundhedssektoren (Data flow and quality in the healthcare sector) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal kunne forstå hvorledes typiske kliniske data danner grundlag for beslutninger Skal have viden om design af kliniske studier samt om analytiske kvantitative metoder Skal have basal viden om hvorledes nogle typiske medikotekniske data indsamles og bearbejdes Skal have viden om it-arkitektur, infrastruktur og datanetværk i sundhedssektoren og de tilhørende systemer herunder business intelligence Skal have viden om it-baseret kommunikation og system integration, herunder de tilhørende standarder i sundhedssektoren Skal have viden om forskellige tilgange til analyse af spørgeskema data herunder validitet, reliabilitet og generaliserbarhed Færdigheder Skal kunne anvende almindeligt anvendte deskriptive kvantitative metoder til behandling af sundhedsdata Skal kunne udlede en grundlæggende it-arkitektur ud fra en grafisk eller anden beskrivelse af arkitektur Skal kunne udarbejde et spørgeskema, samt tilrettelægge gennemførelsen af en en spørgeskemaundersøgelse Skal kunne præsentere og argumentere for sammenhængen mellem datakvalitet og kliniske problematikker Kompetencer Skal kunne vurdere sammenhængen mellem datakvalitet og kliniske problematikker Skal kunne diskutere konsekvenser af fejl i håndtering af kliniske data Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i Rammestudieordningen 12

13 Titel Implementering og usability (E-health systems: Implementation and usability) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om metoder og teknikker til implementering af it systemer i sundhedsvæsnet Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse og dokumentation af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Skal have viden om metoder og teknikker til forståelse af brugbarhed/usability Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til analyse af brugbarhed/usability Skal have viden om interviewundersøgelser og forstå hvilke typer af date sådanne undersøgelser tilvejebringer Skal have viden om observationsstudier og forstå hvilke typer af data sådanne undersøgelser tilvejebringer Færdigheder Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af arbejdspraksis med henblik på implementering af it Skal kunne planlægge og gennemføre analyser af brugbarhed/usability Kompetencer Skal kunne bidrage i tilrettelæggelse og gennemførelse af en it implementerings proces Skal kunne identificere relevante metoder og teknikker og iværksætte brugbarhedsundersøgelser Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i Rammestudieordningen 13

14 Titel Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren Technological and organizational changes in the health care sector) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet svarer til adgangskravene for optagelse på uddannelsen Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om sundhedsvæsenets organisering Skal have viden om forskellige drivkræfter i organisationer, herunder organisationskultur og beslutningsprocesser samt kunne forstå grundlæggende strukturer i forskellige typer af organisationer Skal have viden om planlægning og styring af it-projekter herunder forskellige projektstyringsmetoder Skal have viden om såvel summative som formative metoder til evaluering af Sundheds it-systemer Skal have metodisk viden om case-studier Skal kunne identificere, dokumentere og analysere Sundheds it-systemers påvirkning på de organisatoriske forhold Færdigheder Skal kunne anvende forskellige projektstyringsværktøjer Skal kunne vurdere valg af evalueringsmetode i Sundheds it-udviklingsprojekter Kompetencer Skal kunne indgå i tilrettelæggelse, gennemførelse og ledelsen af et projekt Skal aktivt kunne indgå i planlægning og gennemførelse af evaluering af Sundheds it-systemer Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 14

15 Titel Sundhedsinformatik i et design og/eller implementeringsperspektiv (Health informatics from a design and/or implementation perspective) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetancer svarende til kurset Sundhedsinformatik i et analyseperspektiv Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal kunne forstå hvilke faktorer der influerer på design og implementering af IT- systemer i sundhedssektoren Skal kunne forstå anvendelse af sundhedsinformatik i en konkret organisatorisk og ledelsesmæssig kontekst Skal kunne vurdere/reflektere over metodevalg i projektarbejdet i et videnskabsteoretisk perspektiv Færdigheder Skal kunne mestre kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder Skal kunne udforme et forskningsdesign Skal kunne formidle og perspektivere egne resultater Kompetencer Skal kunne demonstrerer evne til at vurdere og bidrage med løsningsforslag til sundhedsinformatiske problemstillinger på bagrund af videnskabeligt arbejde Undervisningsform Projekt. Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig prøve Er angivet i Rammestudieordningen 15

16 Titel Kliniske databaser og beslutningsstøtte (Clinical databases and decision support) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetancer svarende til kurset Dataflow og kvalitet i sundhedssektoren. Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om hvordan relationsdatabaser opbygges og anvendes Skal forstå opbygning og anvendelser af databaser til kliniske informationssystemer Skal have viden om hvordan forskellige terminologier og klassifikationer opbygges og anvendes i sundhedssektoren Skal forstå principperne for repræsentation af viden i beslutningsstøttesystemer Skal kunne forstå de mest almindeligt anvendte metoder til inferens i beslutningsstøttesystemer Skal kunne analysere kliniske problemstillinger med henblik på opbygning af en database Færdigheder Skal kunne anvende klassifikation og terminologi mhp. at kunne lave samkøring af data Skal kunne anvende SQL, og skal ved hjælp af et grafisk værktøj kunne opbygge af relationsdatabaser Skal kunne analysere enkle kliniske problemstillinger og herud fra strukturere et beslutningsstøttesystem Kompetencer Skal kunne vurdere mulighederne for anvendelse af kliniske beslutningsstøttesystemer Skal kunne vurdere datas anvendelighed til kliniske (kvalitets)formål Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i Rammestudieordningen 16

17 Titel Brugerdreven innovation og patient empowerment User driven innovation and patient empowerment) Forudsætninger Deltagers forudsætninger for modulet er viden, færdigheder og kompetancer svarende til kurset Implementering og usability Mål Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om brugerdreven innovation Skal have viden om it til støtte af patient empowerment (it baserede selvbetjeningsløsninger, telemedicin, online patientnetværk, informationsportaler etc.) Skal kunne forstå hvordan forskellige metoder og teknikker anvendes til brugerdreven innovation Skal kunne forstå hvordan it kan anvendes til at understøtte patient empowerment Færdigheder Skal beherske metoder og teknikker til brugerdreven innovation Skal beherske metoder og teknikker til at fremme patient empowerment Kompetencer Skal kunne identificere relevante processer i brugerdreven innovation i udviklingen af sundhedsinformatiske systemer Skal kunne identificere relevante problemstillinger i anvendelsen af it til understøttelse af patient empowerment Skal kunne identificere og vurdere teknologiens mulige roller i kliniske og administrative sammenhænge Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i Rammestudieordningen ga 17

18 Titel Ledelse, kvalitetsudvikling og evaluering i sundhedsektoren (Management, quality improvement and evaluation in the health care sector) Forudsætninger Mål Deltagers forudsætninger for modulet er deltagelse i kurset Organisation og ledelse I. Teknologiske og organisatoriske forandringsprocesser i sundhedssektoren Følgende er opfyldt for studerende der gennemfører modulet: Viden Skal have viden om forandringsledelse Skal have viden om udvalgte frameworks Skal kunne forstå elementerne i forskellige ledelsestilgange herunder relationel koordinering Skal have viden om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring Skal kunne forholde sig kritisk til evaluering af Sundheds it-systemer Skal kunne identificere, formulere tiltag til kvalitetsudviklings/-sikring Færdigheder Skal kunne analysere og vurdere samspillet mellem Sundheds it-systemers anvendelse og organisatoriske forandringer i en implementeringsstrategi Skal kunne argumentere for valg af metoder til analyse af organisatoriske forandringsprocesser og kunne anvende de valgte metoder Skal kunne vurdere muligheder og begrænsninger i gennemførelse og anvendelse af evalueringer af Sundheds it-systemer på tværs af institutioner, sektor- og landegrænser Kompetencer Skal kunne medvirke som aktiv spiller ved implementering og gennemførelse af et organisatorisk forandringsprojekt Skal aktivt kunne indgå i og lede kvalitetssikring og udviklingsarbejde Skal selvstændigt kunne planlægge, gennemføre og lede evaluering af Sundheds itsystemer Skal kunne lede tiltag til kvalitetsudviklings/-sikring Undervisningsform Undervisningsformen er tilrettelagt som beskrevet i kapitel 3.1 Prøveform Vurderingkriterier Mundtlig eller skriftlig intern prøve Er angivet i rammestudieordningen 18

19 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er godkendt af dekanen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og træder i kraft pr. 1. september Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2007, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2012, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksa- mener efter den hidtidige studieordning. I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsviden- skabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver, herunder det afsluttende projektarbejde I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikker- hed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. Projektrapporten på 2. semester skal indeholde et resumé på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på et fremmedsprog (engelsk, fransk, spansk eller tysk), kan resumeet skrives på dansk efter studienævnets godkendelse. Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og mak- simumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet. Comment [wj3]: Rettes evt. til af fakultetet Comment [wj4]: Rettes evt. til af fakultetet 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende at beståede uddannelseselementer fra andre tilsvarende uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Regler omkring forløb og afslutning af masteruddannelsen Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet kalenderår efter studiestart for at den studerende kan fortsætte sin masteruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af Eksamensordningen, der er offentliggjort på De Ingeniør-, Natur og Sundhedsvidenskabelige Fakulteters hjemmeside. 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.6 Uddybende information 19

20 Gældende version af studieordningen er offentliggjort på uddannelsens hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen og om eksamen. 20

21 Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kva af 7 6/6/ :53 AM Til forsiden af retsinformation.dk Bilag 1 Bilag 2 Oversigt (indholdsfortegnelse) Den fulde tekst BEK nr 1402 af 14/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Vis mere... Senere ændringer til forskriften Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser I medfør af 11 og 14 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser Lovgivning forskriften vedrører LOV nr 294 af 27/03/2007 Ændrer i følgende forskrifter BEK nr 1030 af 22/08/2007 fastsættes: Akkrediteringsrådets opgaver 1. Akkrediteringsrådet akkrediterer og godkender bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse, der udbydes i Danmark efter universitetsloven, jf. 5, stk. 1, og 10, stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Stk. 2. Rådet akkrediterer uddannelser svarende til uddannelser, der er omfattet af stk. 1, og som danske universiteter udbyder i udlandet, medmindre den enkelte uddannelse kvalitetssikres efter det nationale kvalitetssikringssystem i det land, hvor uddannelsen udbydes, jf. 5, stk. 2, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Yderligere dokumenter: Alle cirkulærer, vejledninger m.v. til denne bekendtgørelse Afgørelser truffet i henhold til denne retsforskrift Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift Kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet 2. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af udbud af nye og eksisterende uddannelser på baggrund af følgende tre fastsatte overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet: 1) behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet, 2) forskningsbaseret uddannelse og 3) uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring. Stk. 2. Den nærmere uddybning af de i stk. 1 fastsatte kriteriesøjler for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet fremgår af denne bekendtgørelses bilag 1. Stk. 3. Beskrivelserne af bacheloruddannelser, kandidatuddannelser og masteruddannelser (typebeskrivelser) i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse bruges ved vurderingen af uddannelsernes mål for læringsudbytte, jf. bilag For uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv, og hvortil autorisation er påkrævet, skal Akkrediteringsrådet fastsætte yderligere kriterier, som sikrer, at uddannelsen opfylder uddannelsesrelevante og lovgivningsmæssige krav på området. Rådet skal forud herfor drøfte uddannelsens indhold med den myndighed, der udsteder autorisation til udøvelsen af det pågældende erhverv. 4. Akkrediteringsrådet skal udmønte relevans- og kvalitetskriterierne, der er fastsat i 2, stk. 1, og i bekendtgørelsens bilag 1, i måle- og dokumentationspunkter. Rådet skal offentliggøre dets praksis. Godkendelsesprocessen 5. Universitetet anmoder Akkrediteringsrådet om akkreditering og godkendelse, jf. 1, stk. 1, eller om akkreditering, jf. 1, stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af dokumentation for, at universiteternes aftagerpaneler, jf. universitetslovens 13 a, har været inddraget. Stk. 2. Universitetet indstiller for uddannelser efter 1, stk. 1, til rådet om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering inden for de på finansloven fastsatte takster, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen. 6. Imødekommer Akkrediteringsrådet universitetets indstilling efter 5, stk. 2, afgiver rådet indstilling herom til Universitets- og Bygningsstyrelsen. Akkrediteringsrådet kan imødekomme indstilling for en eksisterende uddannelse ved en positiv eller en betinget positiv akkreditering, jf. 7 i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Indstilling om en ny uddannelse kan alene imødekommes af en positiv akkreditering, jf. lovens 9. Stk. 2. Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen afgives senest 5 hverdage efter, at uddannelsen er blevet akkrediteret.

22 Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kva af 7 6/6/ :53 AM Stk. 3. Imødekommer rådet ikke universitetets indstilling efter 5, stk. 2, meddeler rådet dette til universitetet senest 5 hverdage efter, at uddannelsen er blevet akkrediteret. Universitetet kan herefter inden 10 hverdage fremkomme med indsigelse. Senest 20 hverdage efter at uddannelsen er blevet akkrediteret, afgiver rådet endelig indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen. 7. Universitets- og Bygningsstyrelsen træffer inden 10 hverdage efter modtagelsen af Akkrediteringsrådets indstilling efter 6, ledsaget af de nødvendige oplysninger, afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering inden for de på finansloven fastsatte takster, titel, specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid samt eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. dog stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen meddeler straks afgørelsen til rådet og universitetet. Stk. 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen forelægger sager vedrørende 10, stk. 3, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings departement. Den i stk. 1 nævnte frist gælder ikke for sådanne sager. Stk. 3. Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 8. I de sager, hvor universitetets indstilling efter 5, stk. 2, imødekommes, træffer Akkrediteringsrådet afgørelse om godkendelse af en uddannelse efter 10, stk. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser snarest og senest 8 hverdage efter, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse efter 7, stk. 1. Stk. 2. Rådets godkendelse meddeles straks universitetet og Universitets- og Bygningsstyrelsen. Afgørelsen offentliggøres herefter. Stk. 3. I de sager, hvor universitetets indstilling efter 5, stk. 1, ikke imødekommes, hører rådet universitetet snarest og senest 8 hverdage efter, at Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse efter 7, stk. 1, om universitetet vil 1) udbyde uddannelsen på de af Universitets- og Bygningsstyrelsen fastsatte vilkår eller 2) trække ansøgningen tilbage. Sagsbehandling, klage m.v. 9. Akkrediteringsinstitutionens sagsbehandling er omfattet af reglerne i forvaltningsloven. Stk. 2. Akkrediteringsrådet kan efter 5, stk. 3, nr. 1, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser træffe afgørelse om, at en ansøgning om akkreditering og godkendelse bortfalder, hvis universitetet ikke overholder en af rådet fastsat rimelig frist for at fremkomme med oplysninger, der er nødvendige for, at rådet kan træffe afgørelse. 10. Klager over retlige spørgsmål ved Akkrediteringsrådets afgørelser kan af parter indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt parten, jf. 14, stk. 2, i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Stk. 2. Styrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser ophæves. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 14. december 2009 Helge Sander / Lene Britt Boisen Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Bilag 1 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Ved akkreditering af nye uddannelser: Institutionen skal redegøre for uddannelsens erhvervssigte og identificere aftagere for kommende dimittender. Institutionen skal sandsynliggøre, at der er behov for uddannelsen, og at relevante aftagere og aftagerpaneler har været involveret i udviklingen af uddannelsen, samt, hvor det er relevant, redegøre for uddannelsens særkende i forhold til beslægtede uddannelser. Institutionen skal beskrive arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra beslægtede uddannelser. Ved akkreditering af eksisterende uddannelser: Institutionen skal dokumentere, at den indgår i en løbende dialog med aftagere, aftagerpaneler og dimittender med

23 Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kva af 7 6/6/ :53 AM henblik på fortsat sikring af uddannelsens relevans og kvalitet. Institutionen skal ved beskæftigelses- og ledighedsgrader dokumentere, at dimittender finder relevant beskæftigelse. Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Uddannelsen skal give de studerende viden, færdigheder og kompetencer baseret på forskning inden for det/de pågældende fagområde(r) og, hvor det er relevant, baseret på interaktionen mellem forskning og praksis. Uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere. De studerende undervises i udstrakt grad af aktive forskere. Uddannelsen har nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet, hvilket dokumenteres ved relevante forsknings-indikatorer. Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Der er sammenhæng mellem uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens navn og den titel, som uddannelsen giver ret til. Uddannelsens mål for læringsudbytte lever op til den relevante typebeskrivelse (bachelor, kandidat eller master) i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser, jf. bilag 2. Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Uddannelsen er tilrettelagt på en måde, der understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte, uddannelsens specifikke adgangskrav og prøveformer. Undervisningen afvikles på pædagogisk og kvalificeret vis af underviserne. Uddannelsens fysiske forhold passer til uddannelsen og antallet af studerende. Uddannelsen er tilrettelagt, så de studerende har mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø. Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Uddannelsen skal på tilfredsstillende vis indgå i institutionens system for kvalitetssikring, jf. de europæiske standarder og retningslinjer for universiteters interne kvalitetssikring af uddannelser. Beskrivelser af de ordinære videregående grader i Danmark (typebeskrivelser) Bilag 2 Erhvervsakademigrad Professionsbachelorgrad Bachelorgrad Kandidatgrad Ph.d.-grad Viden og forståelse Skal inden for et eller Vidensfeltet Skal have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode Skal have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et Skal have viden på højeste internationale niveau inden for forskningsområdet fagområde Forståelses- og refleksionsniveauet Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal have ydet et væsentligt bidrag til udvikling af ny viden og forståelse inden for forskningsområdet på baggrund af videnskabelige undersøgelser Færdigheder Skal kunne anvende Skal kunne anvende Skal kunne anvende et Skal mestre Skal mestre de Typen af færdigheder fagområdets centrale metoder og redskaber samt fagområdets metoder og redskaber og skal mestre de eller flere fagområders videnskabelige metoder fagområdets/ernes videnskabelige videnskabelige metoder og redskaber kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til og redskaber samt metoder og redskaber samt mestre øvrige

24 Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kva af 7 6/6/ :53 AM kunne anvende samt mestre generelle færdigheder, der færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for erhvervet beskæftigelse inden for professionen generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for knytter sig til forsknings- og udviklingsopgaver fagområdet/erne fagområdet/erne inden for området Skal kunne vurdere og vælge blandt Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge løsningsmuligheder Skal kunne vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye Skal kunne analysere, evaluere og udvikle nye ideer, herunder designe og udvikle nye teknikker og færdigheder inden for fagområdet analyse- og løsningsmodeller Skal kunne formidle Skal kunne tage del i Formidling Skal kunne formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger til samarbejdspartnere og brugere Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og fagområdets internationale diskussioner og formidle videnskabelige resultater og fremskridt ikke-specialister til et bredt publikum Kompetencer Handlingsrummet Skal kunne håndtere udviklingsorienterede situationer Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklings-orienterede situationer i studieeller arbejdssammenhænge Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Skal kunne tilrettelægge og gennemføre forskningsog udviklingsopgaver i komplekse og uforudsigelige sammenhænge Skal på egen hånd Samarbejde og ansvar Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar kunne igangsætte og indgå i nationalt og internationalt samarbejde om forskning og udvikling med videnskabelig integritet Skal selvstændigt kunne igangsætte Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet Skal kunne identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til professionen Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering forsknings- og udviklingsprojekter og herigennem frembringe ny viden og nye færdigheder som udvikler forskningsområdet Formelle forhold ECTS ) )3) 180 4) 120 5) 180 Gymnasial eksamen med specifikke krav til fag og niveau Adgangskrav Gymnasial eksamen eller relevant erhvervsuddannelse eller erhvervsuddannelse suppleret med krav om bestemte gymnasiale fag og Gymnasial eksamen Adgangsgivende bacheloreksamen Kandidateksamen niveauer eller VVU eller

25 Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kva af 7 6/6/ :53 AM diplomuddannelse Visse kandidatuddannelser evt. Professionsbacheloruddannelser Kandidatuddannelser, via adgangskurser, Ph.d. og Videreuddannelse og masteruddannelser og - masteruddannelser og masteruddannelser diplomuddannelser diplomuddannelser diplomuddannelser Hovedinstitutionstype Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Universiteter Universiteter Vidensbasen Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Forskningsbaseret Forskningsbaseret Forskning Beskrivelser af de videregående grader under videreuddannelsessystemet for voksne i Danmark (typebeskrivelser) VVU-grad Diplomgraden Mastergraden Viden og forståelse Vidensfeltet Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om erhvervets og fagområdets praksis og central anvendt teori og metode Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på fagområdet have udviklingsbaseret viden om professionens og fagområdets praksis og anvendt teori og metode Skal inden for et specialiseret område eller i et bredere perspektiv på et fagligt/flerfagligt område have viden og forståelse, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning Skal kunne forstå og Forståelses- og refleksionsniveauet Skal kunne forstå praksis og central anvendt teori og metode samt kunne forstå erhvervets anvendelse af teori og metode Skal kunne forstå praksis, anvendt teori og metode samt kunne reflektere over professionens praksis og anvendelse af teori og metode på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder Skal kunne anvende Typen af færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber samt kunne anvende de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område Skal kunne anvende metoder og redskaber og skal mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for det valgte område Skal kunne vurdere teoretiske og Skal kunne vurdere Skal kunne vurdere praktiske Vurdering og beslutning praksisnære problemstillinger samt opstille og vælge praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge problemstillinger samt på et videnskabeligt løsningsmuligheder relevante løsningsmodeller grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller

26 Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kva af 7 6/6/ :53 AM Skal kunne formidle Skal kunne formidle Skal kunne formidle praksisnære praksisnære og faglige og diskutere faglige Formidling problemstillinger og løsningsmuligheder til problemstillinger og løsninger til problemstillinger og løsningsmodeller til samarbejdspartnere og samarbejdspartnere og både fagfæller og brugere brugere ikke-specialister Kompetencer Skal kunne styre og Skal kunne håndtere Skal kunne håndtere udvikle udviklingsorienterede komplekse og arbejdssituationer, Handlingsrummet situationer inden for udviklingsorienterede der er komplekse, den valgte situationer i arbejds- uforudsigelige og specialisering sammenhænge forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt Samarbejde og ansvar Skal kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Læring Skal i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis Skal kunne udvikle egen praksis Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling Formelle forhold ECTS Adgangskrav Gymnasial eksamen, erhvervsuddannelse eller grunduddannelse for voksne samt 2 års relevant Erhvervsakademiuddannelse, VVU eller særligt indgangsforløb samt 2 års relevant erhvervserfaring Bachelor, professionsbachelor eller diplom samt 2 års relevant erhvervserfaring erhvervserfaring Videreuddannelse Diplomuddannelse Masteruddannelse Hovedinstitutionstype Erhvervsakademier Professionshøjskoler Universiteter Vidensbasen Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret Forskningsbaseret 1) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 3 måneder. 2) Uddannelsen indeholder praktik svarende til mindst 6 måneder. 3) En professionsbacheloruddannelse kan også tilrettelægges som en selvstændig overbygningsuddannelse til en eller flere erhvervsakademiuddannelser med en varighed af mindst 90 ECTS inkl. 3 måneders praktik. 4) Der kan godkendes propædeutisk undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen i et omfang svarende til højst 60 ECTS. I forbindelse med enkelte uddannelser kan det godkendes, at uddannelsens omfang overstiger 180 ECTS grundet lønnet praktik. 5) For kandidatuddannelser, som tilrettelægges med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser, kan det godkendes, at uddannelsen forlænges med 30 ECTS, når tilvalget ligger uden for det centrale fags område. Enkelte kandidatuddannelser er godkendt til at have et omfang svarende op til 180 ECTS. 6) Angiver, hvilken institutionstype der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra hovedreglen, f.eks. kan et erhversakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter. 7) Angiver, hvilken institutionstype der som hovedregel udbyder den pågældende gradstype. Der findes undtagelser fra hovedreglen, f.eks. kan et erhversakademi godkendes til udbud af professionsbacheloruddannelser, ligesom diplomgraden HD (erhvervsøkonomisk diplomuddannelse) udbydes af universiteter.

27 Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kva af 7 6/6/ :53 AM

28 Ny kvalifikationsramme: Terminologi for beskrivelser af læringsudbytte Viden, færdigheder og kompetencer. Lektor Annie Aarup Jensen og lektor Lone Krogh, Inst. For Uddannelse, Læring og Filosofi September, 2010 En kvalifikationsramme skal vise: Hvad en studerende ved, forstår og er i stand til at gøre på grundlag af en given kvalifikation og Hvordan de forskellige kvalifikationer i videregående uddannelser interagerer, dvs. hvordan studerende kan bevæge sig mellem kvalifikationer. Kvalifikationsrammer fokuserer derfor på resultater mere end på procedurer, og Flere læringsforløb - herunder livslang læring - kan føre til en given kvalifikation. (Oversat fra hjemmeside, udviklet af Europarådet, Bologna sekretariatet) Niveauer og grader beskrives ud fra hvilket læringsudbytte en studerende typisk forventes at have opnået ved afgangen (uddannelsens afslutning, efter et kursusforløb, et modul, evt. en praksis-periode) Læringsudbyttet er karakteriseret ved brug af aktive verber, som udtrykker viden, forståelse, anvendelse, analyse, vurdering m.m. Eksempelvis Den studerende har efter modul xxx. viden om, kan analysere og reflektere over og forstå anvendelsen af den og den metode, kan mestre metoder på et højt niveau inden for faget og kan såvel selvstændig som i samarbejde med andre videreudvikle fagets metoder og teknikker i en arbejdsmæssig sammenhæng og vurdere kvaliteten af resultaterne. (se flere eksempler i papir, udarbejdet af Krogh L, Nykvalifikationsramme, INS- nye beskriveformer. Jf. Ny dansk kvalifikationsramme for videregående uddannelser af maj Placeret på ressourceside om Ny dansk kvalifikationsramme). 1

29 Bachelor-uddannelse Kvalifikationsrammens formulering af slutniveau (ved uddannelsens slutning/efter et kursusforløb/ efter et modul/efter en evt. praksis-periode) Viden Viden om teori Viden om metode Viden om praksis Kunne forstå teori Kunne forstå metode Kunne forstå praksis Kunne reflektere over teori Kunne reflektere over metode Kunne reflektere over praksis Læringsudbytte formuleret i h.t. taxonomier Blooms taxonomi + Blooms taxonomi revideret af Krathwohl (2002): Viden: Faktuel viden Begrebsmæssig viden Procedural viden (viden om handling) Viden om viden (metakognitiv viden) Tilsvarende terminologi/ begrebsapparat til studieordnings-arbejde Den studerende skal kunne: demonstrere viden om (redegøre for, beskrive, forklare, klassificere, identificere ) Faktuel viden Anvende fagets terminologi Redegøre for særlige aspekter, detaljer og elementer Begrebsmæssig viden Anvende / redegøre for klassifikationer og kategorier Anvende / redegøre for principper og generaliseringer Redegøre for teorier, modeller, strukturer Procedural viden Redegøre for fagspecifikke færdigheder og algoritmer Redegøre for fagspecifikke teknikker og metoder Redegøre for kriterier for bestemmelse af passende procedurer Viden om viden Reflektere over egen viden inden for området Demonstrere forståelse: Fortolke Eksemplificere Klassificere Opsummere Udlede Sammenligne Forklare 2

30 Færdigheder Skal kunne anvende fagområdets metoder Skal kunne anvende fagområdets redskaber Skal kunne anvende færdigheder inden for fagområdet/professionen Skal kunne vurdere teoretiske problemstillinger Skal kunne vurdere praktiske problemstillinger Skal kunne begrunde og vælge relevante løsningsmodeller Skal kunne formidle om faget til fagfæller Skal kunne formidle om faget til ikke-specialister Forståelse: Metakognitiv viden Refleksion: Viden om tænkning Bevidsthed og viden om egne tænkeprocesser Anvendelse Analysere Evaluere Kreere Demonstrere refleksion: Argumentere for og dokumentere egen læreproces (f.eks. gennem portfolio, logbog, learning journal, procesbeskrivelse i projekt) Tænkning om /overvejelser over fagets indhold og metoder Ræsonnere Overvejelser over præmisserne for arbejdsproces Overvejelser over processens forløb Overvejelser over produktets kvalitet Anvendelse: Udføre Implementere Beregne Anvende fagets teori / metoder /redskaber Analysere: Differentiere Organisere Relatere Evaluere: Vurdere på baggrund af kriterier og standarder Vælge Argumentere Kontrollere Kritisk stillingtagen Kreere: Generere Planlægge Skabe Designe Formidle: Redegøre for Forklare Udlægge Præsentere Illustrere -fagets teorier / metoder / 3

31 Kompetencer Skal kunne håndtere komplekse situationer Skal kunne håndtere udviklingssituationer Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal kunne identificere egne læringsbehov Skal kunne strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer Ellström (1997): Relevansvurdering Kontekstanalyse Problemanalyse Anvende teori i relation til konkret praksis Bloom / Krathwohl: Viden Forståelse Anvendelse Analyse Evaluering Kreere At kunne trække på, kombinere og anvende ovenstående viden og færdigheder i forskellige kontekster særlige faglige problemstillinger / løsningsmodeller - til ikke-specialister og fagfæller At kunne vurdere det pågældende fagområdes/fags relevans i en given situation / i f.t. en given problemstilling At kunne overføre og anvende fagets teori og metoder til en given situation / problemstilling Aktuelle/ Nye / ukendte kontekster Forholde sig analytisk og reflekteret til eget læringsudbytte og læringsbehov og på baggrund heraf vurdere og fastlægge læringsmål, samt lægge strategi for egen videre uddannelse / læreprocesser. Kandidat-uddannelse Kvalifikationsrammens formulering af slutniveau (ved uddannelsens slutning/efter et kursusforløb/efter et modul/ efter en evt. praksis-periode) Viden Skal have viden om teori, baseret på højeste internationale forskning Kunne forstå Kunne forholde sig kritisk til fagområdets/ernes viden Kunne identificere videnskabelige Læringsudbytte formuleret i h.t. taxonomier Ref.: Lauvås og Jakobsen (2004: 218) Tilsvarende terminologi/ begrebsapparat til studieordnings-arbejde Viden (se terminologi under bacheloruddannelse) Forståelse Forståelse af fagområdets muligheder Forståelse af paradigmer Forståelse af begreber Forståelse af metodologi/-ier 4

32 problemstillinger Forståelse af relation til andre vidensområder og metodologier (se endvidere terminologi under bacheloruddannelse) Færdigheder Skal kunne mestre fagområdernes videnskabelige metoder og redskaber Skal kunne mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for området Skal kunne vurdere og vælge blandt videnskabelige metoder, redskaber og færdigheder Skal kunne opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne diskutere professionelle problemstillinger Skal kunne diskutere videnskabelige Udføre komplekse operationer med stor sikkerhed (Simpsons taxonomi, 1966) Mestrings niveauet er højeste niveau i Hauensteins taxonomi (ordnet efter graden af kompleksitet) (Hauenstein, 1998) Evaluere/checke/overveje kritisk Blooms taxonomi revideret af Krathwohl (2002) Kritisk vurdering Identificere relevante faglige kriterier Kritisk stillingtagen/vurdering på baggrund af eksplicitte og relevante faglige kriterier Identifikation af videnskabelige problemstillinger Foretage abstraktion fra praksisnær problemstilling til formulering af (teoretisk) problemstilling, der kan undersøges videnskabeligt Kunne analysere, afgrænse og formulere teoretisk problemstilling m.h.p. videnskabelig undersøgelse (under inddragelse af fagområdets teorier og metoder) Mestre: anvende med sikkerhed, selvstændigt, med kritisk stillingtagen Styre, beherske, magte Pågældende fagområdes videnskabelige metoder og redskaber specificeres konkret Pågældende fagområdes generelle færdigheder specificeres konkret Vurdere og vælge i f.t. specifik problemstilling (semesterets/modulets mål) Kreere (se terminologi under bacheloruddannelse) Formulere 5

33 problemstillinger med fagfæller og ikkespecialister Ref.: Lauvås og Jakobsen (2004: 218) hypotese/problem/argument Designe undersøgelsesstrategier Informationsindsamling og håndtering Fortolke / genfortolke og evaluere information Informationsbearbejdning Syntetisere og konkludere Evaluering af metode Kreativ tænkning Kritisk reasoning Problemløsning Kunne præsentere faglige problemstillinger samt begrunde og argumentere for egne faglige synspunkter Kunne formidle om faglige spørgsmål i forskellige genrer til forskellige målgrupper Kunne tilpasse formidlingens form og indhold til målgruppe og kommunikationskanal/-medie Kunne kommunikere om faglige og tværfaglige forhold og problemstillinger Kompetence Skal kunne styre arbejdsog udviklingssituationer, der er kompelkse, uforudsigelige og som forudsætter nye løsningsmodeller Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde Skal selvstændigt kunne påtage sig et professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering Ref.: Lauvås og Jakobsen (2004: 218) Ovenstående Viden og Færdigheder ligger som forudsætning for demonstration af kompetence Identificere centrale problemstillinger Skabe overblik over hele (arbejdsog udviklings-)processen Kunne planlægge og igangsætte udviklingsarbejde Demonstrere evne til valg af og anvendelse af projektstyringsværktøjer Demonstrere samarbejds-, forhandlings-, mæglings- og konflikthåndteringsevne/- værktøj? Kunne lede mennesker og styre 6

34 ressourcer Reflektere over socialt og etisk ansvar og forpligtelser knyttet til anvendelsen af egen viden og vurderinger Kunne vurdere eget udviklings- og læringsbehov, planlægge udviklings- og læringsstrategier og iværksætte relevante tiltag. Referencer Anderson, L. W. & Krathwohl, D. R. (Eds.).(2001). A taxonomy for learning, teaching and assessing: A revision of Bloom's Taxonomy of educational objectives: Complete edition, New York: Longman Bloom, B.S. (Ed.), Engelhart, M.D., Furst, E.J., Hill, W.H., & Krathwohl, D.R. (1956). Taxonomy of educational objectives: Handbook I: Cognitive domain. New York: David McKay. Bologna sekretariatet: Ellström, Per-Erik (1997): Kompetens, utbildning och lärande i arbetslivet. Problem, begrepp och teoretiska perspektiv. Publica. Stockholm. Hauenstein, A.D. (1998). A conceptual framework for educational objectives. A holistic approach to traditional taxonomies. Lanham. University Press of America INS ressourceside om Ny dansk Kvalifikationsramme. Lauvås, P. og Jakobsen, (2004) Exit Eksamen eller? Cappelen Akademisk forlag. Simpson, E. J. (2966). Classification of educational objectives, psychomotor domain (A progress report No. 4). Urban Champaign: University of Illinois 7

35 Fortolkning af kvalifikationsrammen - kandidatgrad WJ, maj 2013 Viden Færdigheder Kompetencer Vidensfelt Hvad skal de vide om fakta, praksis, teori, metode Viden om, forstå, redegøre for, beskrive, forklare, klassificere, identificere Fx ift: Faktuel viden Klassifikationer og kategorier, principper og generaliseringer Teknikker, metoder og procedurer Beherskelsesgrad Hvad skal de kunne udføre, anvende, designe Mestre, styre, behereske, magte, opstille, problemløse, formulere, kritisk tænkning Fx ift: Videnskabeligt område Hypotese, problem, argument Informationsindsamling og håndtering Problemløsning Handlingsrum Hvad er handlingsrummet hvordan/hvornår/i hvilke tilfælde skal viden og færdigheder bringes i spil? Demonstere, iværksætte, idenfificere, skabe overblik Fx ift: Problemstillinger Processer (arbejds- og udviklings) Forståelsesniveau af vidensfelt På hvilket niveau skal de have viden Abstraktion, analysere, afgrænse, formulere, idenfitifcere, udlede Fx ift: Videnskabelig problemstilling Vurdering og beslutning Hvad skal de kunne vurdere og beslutte Vurdere, vælge, udvælge, evaluere, fortolke, informationsbearbejde, syntetisere, konkludere, diskutere, fortolke, anvende Fx ift: Specifik problemstilling Informationsbearbejdning Samarbejde og ansvar Hvordan/hvornår/i hvilke tilfælde skal samarbeje og ansvar bringes i spil? Styre, lede, samarbejde, igangsætte, konflikthåndtere, forhandle, mægle Fx ift: Arbejds- og udviklingssituationer Komplekse og uforudsigelige situtationer Mennesker Ressourcer Reflektionsniveau af vidensfelt Hvordan/på hvilket niveau skal de kunne reflektere over deres viden Reflektere, stillingtagen/kritisk stillingtagen, vurdere Fx ift: Faglige kriterier Egen viden Formidling Hvad de skal kunne formidle Præsentere, argumentere, tilpasse Fx ift: Faglige/tværfaglige problemstillinger Faglige synspunkter Formidlingensf rom og mål Kommunikationskanal Specifikke målgrupper Læring Hvordan/hvornår/i hvilke tilfælde skal læring bringes i spil? Vurdere, planlægge, udvikle Fx ift: Eget udviklings og Læringsbehov Udviklings og læringsstrategier Specifikke faglige omrpder Etisk og socialt ansvar og forpligtigelesr til anvendelse af egen viden og vurderinger. 1

36 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for sidefag i Idræt på kandidatniveau Aalborg Universitet 2013 Uddannelsen udbydes i: Aalborg 1

37 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Forord I medfør af lov nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for sidefag på kandidatniveau i idræt. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Uddannelsen udbydes i: Aalborg 2

38 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Indhold Forord... 2 Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv Bekendtgørelsesgrundlag Fakultetstilhørsforhold Studienævnstilhørsforhold... 4 Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil Optagelse Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Uddannelsens normering angivet i ECTS Kompetenceprofil... 5 Kapitel 3: Uddannelsens indhold Uddannelseoversigt : Modulbeskrivelser... 9 Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Kapitel 5: Andre regler Regler om skriftlige opgaver Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Afslutning af kandidatuddannelsen Eksamensregler Dispensation Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Uddybende information Uddannelsen udbydes i: Aalborg 3

39 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 1: Studieordningens hjemmel mv. 1.1 Bekendtgørelsesgrundlag Studieordningen for sidefag på kandidatniveau i Idræt er tilrettelagt i henhold til videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen ved universitetsuddannelser (Eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer og vejledning nr. 5 af 18. januar 2006 om retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser. Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 (Adgangsbekendtgørel sen) og bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 (Karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer. 1.2 Fakultetstilhørsforhold kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet. 1.3 Studienævnstilhørsforhold Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Sundhed, teknologi og idræt. Uddannelsen udbydes i: Aalborg 4

40 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 2: Optagelse, betegnelse, varighed og kompetenceprofil 2.1 Optagelse Optagelse på sidefag på kandidatniveau i idræt forudsætter en bestået bacheloruddannelse med sidefagsfag i idræt. 2.2 Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen med sidefag i idræt giver ret til betegnelsen Cand.scient. i [centralt fag] og idræt. Den engelsksprogede betegnelse: Master of Science (MSc) in [centralt fag] and Sports Science. 2.3 Uddannelsens normering angivet i ECTS Sidefaget på kandidatniveau er et fuldtidsstudium på 75 ECTS. 2.4 Kompetenceprofil Målet med kandidatsidefaget i idræt er at udvikle faget idræt for studerende, der allerede har opnået grundlæggende akademiske færdigheder, svarende til 120 ECTS, fra et centralt fag. Sammen med bachelor delen for sidefaget i idræt giver det samlede sidefag i idræt den studerende kompetencer, der opfylder de grundlæggende krav til en underviser i ungdoms- og voksenuddannelserne. Specifikt er de faglige kompetencer, den studerende har opnået efter afsluttet kandidatsidefag i idræt, følgende: Viden Vidensfelt En sidefagskandidat i idræt har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige områder: Anatomi og fysiologi Arbejds- og træningsfysiologi Biomekanik Læringsteori og didaktik Psykologi Kulturelle og samfundsmæssige forhold Comment [wj1]: Kompetanceprofilen er opdateret Forståelses- og refleksionsniveau En sidefagskandidat i idræt kan forstå og reflektere over teori indenfor ovennævnte videnskabelige områder. Færdigheder Typen af færdigheder En sidefagskandidat i idræt kan anvende metoder, redskaber og generelle færdigheder fra ovennævnte fagområder til identificering og analyse af problemstillinger, der vedrører fysisk aktivitet og indlæring af motoriske færdigheder. Desuden har en sidefagskandidat i idræt en idrætsdidaktisk viden inden for følgende praksisområder: dans, gymnastik, boldspil, svømning, atletik og friluftsliv. Den idrætsdidaktiske viden gør det muligt at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisnings- og/eller træningsforløb indenfor de nævnte praksisområder. Vurdering og beslutning En sidefagskandidat i idræt kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante tiltag med inddragelse af følgende humanistiske samt samfunds-, natur- og sundhedsvidenskabelige aspekter. Formidling En sidefagskandidat i idræt kan skriftligt og mundtligt formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikke-specialister. Uddannelsen udbydes i: Aalborg 5

41 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kompetencer Handlingsrummet En sidefagskandidat i idræt kan håndtere og indgå i trænings-, undervisnings- og udviklingsorienterede situationer i studie- og arbejdssammenhænge. En sidefagskandidat i idræt kan tage ansvar for planlægning og afvikling af undervisning i gymnasier, højskoler, efterskoler mv. Samarbejde og ansvar En sidefagskandidat i Idræt kan selvstændigt indgå i fagligt samarbejde med uddannelses- og sundhedsfagligt personale i trænings-, undervisnings- og udviklingssituationer. Læring En sidefagskandidat i idræt kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring inden for udvalgte idrætsfaglige læringsmiljøer. Uddannelsen udbydes i: Aalborg 6

42 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 3: Uddannelsens indhold 3.1. Uddannelseoversigt Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Comment [wj2]: Kurser er sammensat udfra idr. og kandidat studieordning i idræt Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve Præstationsoptimering Talentudvikling 13 7-skala Intern Kaosspil II 2 B/IB Ingen Net-, slag og træfspil II 2 B/IB Ingen 1. Dans, krop og udtryk II 2 B/IB Ingen Gymnastik og kropsbeherskelse III 2 B/IB Ingen Træningsfysiologi og testning 4 B/IB Intern Friluftsliv 2 B/IB Ingen Biomekanik II 3 B/IB Intern Undervisning af specifikke målgrupper 15 7-skala Ekstern Kaosspil III 2 B/IB Ingen Gymnastik og kropsbeherskelse IV 2 B/IB Ingen 2. Net-, slag-og træfspil III 2 B/IB Ingen Atletik II 2 B/IB Ingen Idræt, kultur og samfund 3 7-skala Intern Psykologi 4 7-skala Intern På 3. semester skal der vælges i mellem to forløb, beskrevet som valgpakke A og valgpakke B. Valgpakke A indeholder fag indenfor det samfundsvidenskabelige og humanistiske område, hvorimod Valgpakke B indeholder fag indenfor det naturvidenskabelige område. De to valgpakker udbydes ikke samtidigt (dvs. enten forårs eller efterårssemestret). Semester Modul ECTS Bedømmelse Prøve 3. Valgpakke A: Samfundsfag og Idrætsundervisning, leg og læring 5 B/IB Intern Coaching, motivation og talentudvikling 5 B/IB Intern Uddannelsen udbydes i: Aalborg 7

43 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt humaniora Projektledelse og teambuilding 5 B/IB Intern Videregående træningsfysiologi 5 B/IB Intern 3. Valgpakke B: Naturvidenskab Motorisk kontrol og træning 5 B/IB Intern Kravsanalyse og træningsplanlægning 5 B/IB Intern 3. Centralt fag Centralt fag Centralt fag (speciale) 30 Centralt fag ialt 75 Sidefag i idræt ialt 75 Uddannelsen udbydes i: Aalborg 8

44 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt 3.3: Modulbeskrivelser Titel Forudsætninger Præstationsoptimering - Talentudvikling/Optimization of Performance Talent Development Gennemført første studieår på idræt. Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har viden om og forståelse af begreberne præstationsoptimering og talentudvikling i relation til idræt - har viden om og forståelse af hvorledes kroppens fysiske præstationsevne kan optimeres gennem træning - har viden om og forståelse af hvorledes fysisk præstationsevne kan vurderes gennem målinger og tests Færdigheder - kan systematisk indsamle information vedr. talentudvikling og optimering af fysisk præstationsevne Kompetencer - kan på et fagligt grundlag analysere en proble Undervisningsform Projekt Prøveform Mundtlig prøve Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 9

45 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Forudsætninger Undervisning af specifikke målgrupper / Teaching of Specific Target Groups Er angivet i Rammestudieordningen. Ingen Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har viden om og forståelse af det læringsteoretiske grundlag for idrætsdidaktikken Færdigheder - kan anvende læringsteoretisk viden i praksis i form af tilrettelæggelse og afvikling samt evaluering af praksisforløb, samt til at tilpasse og afvikle praksisforløb med fokus på specielle målgrupper (f.eks. børn ældre handicappede, socialt udsatte grupper m.v.) - kan anvende læringsteoretisk viden til at designe, planlægge, afvikle og evaluere praksisforløb inden for idrætsuddannelsens praksisfagområder - kan analysere og vurdere idrætspraksis ud fra en læringsteoretisk synsvinkel - kan analysere, vurdere og intervenere i social interaktion med henblik på at skabe gunstige betingelser for læring - kan formidle af fysisk aktivitet generelt Kompetencer - kan syntetisere idrætspraksis i et idrætsdidaktisk perspektiv - kan syntetisere praksisforløb tilpasset til og afviklet med specielle målgrupper inden for idrætsuddannelsens praksisfagområder Undervisningsform Projekt Prøveform Mundtlig prøve Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 10

46 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Forudsætninger Kaosspil II/Chaos Games II Kaosspil I Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Kaosspil I Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har videregående viden om og forståelse af kaosspillene - har viden om og forståelse af pædagogiske principper og fagdidaktiske modeller for planlægning af aktiviteter inden for kaosspillene under inddragelse af de relevante rammefaktorer - har viden om og forståelse af det læringspotentiale, som ligger i den kropslige og situerede læring Færdigheder - kan analysere kaosspil, udarbejde en arbejdskravsanalyse med henblik på at optimere det fysiske/mentale grundlag for en kaosspillers præstationsevne inden for kaosspil. - kan anvende simple fysiske tests til at vurdere kaosspillerens fysiologiske og motoriske kapacitet Kompetencer kan planlægge og afvikle undervisnings- og/eller træningsforløb indenfor kaosspillene Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Eksamination under kursets forløb via mundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 11

47 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Net-, slag og træfspil II/Net, Striking and Hitting Games II Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Net-, Slag og Træfspil I Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - viden om og forståelse af, hvorledes kommunikation og gruppedynamik kan anvendes i idrætslige sammenhænge og specifikt indenfor Net-, Slag- og Træfspil - har grundlæggende viden om og forståelse af Team Building begrebet - har grundlæggende viden om og forståelse af Coaching begrebet Færdigheder - kan arbejde på et højere færdighedsniveau i udvalgte Net-, slag og træfspilidrætsgrene Kompetencer - kan implementere Team Building og Coaching i kommunikation, analyse og øvelsesudvikling inden for udvalgte Net-, slag og træfspil-idrætsgrene Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller Prøveform Eksamination under kursets forløb via mundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 12

48 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Dans, krop og udtryk II/ Dance and Bodily Expression II Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Dans, Krop og Udtryk I Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har videregående viden praktisk-teoretisk forståelse af hvorledes musik og lyd anvendes i avancerede bevægelsessammenhænge og bevægelsesudtryk - har viden om og forståelse af træningsmæssige og udtryksmæssige bevægelsesformer - har viden om og forståelse af kroppens konkrete og abstrakte udtryksmuligheder - har viden om og forståelse af hvordan man med kroppen skaber oplevelse og autenticitet Færdigheder - kan strukturere bevægelse og musik og lyd i forskellige bevægelsesrum Kompetencer - kan skabe varieret kropstræning til musik samt fremstille koreografier i forskellige genrer Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Eksamination under kursets forløb via mundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 13

49 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Gymnastik og kropsbeherskelse III/ Gymnastics and Movement Skills III Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Gymnastik og kropsbeherskelse I og II Mål Formålet med kurset er at de studerende opnår en videregående viden om og praktisk-teoretisk forståelse af udvalgte elementer af spring- og redskabsgymnastikken samt andre relevante og tidssvarende bevægelsesaktiviteter. Studerende der gennemfører modulet: Viden - har videregående praktisk-teoretisk viden om og forståelse af udvalgte elementer indenfor spring- og redsskabsgymnastikken samt beslægtede discipliner Færdigheder - kan analysere gymnastiske og beslægtede bevægelsesaktiviteter og syntetisere nye bevægelsessammenhænge Kompetencer - kan videreformidle af udvalgte elementer indenfor spring- og redsskabsgymnastikken samt andre relevante og tidssvarende bevægelsesaktiviteter Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Eksamination under kursets forløb via mundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 14

50 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Træningsfysiologi og testning (Exercise Physiology and Testing) Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Human anatomi og fysiologi / Human Anatomy and Physiology) Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har viden om og forståelse af de vigtigste fysiologiske mekanismer, der ligger til grund for fysisk præstationsevne - har viden om og forståelse af de vigtigste organsystemers funktion, samspil og repons i forbindelse med akut og kronisk fysisk aktivitet - har viden om og forståelse af hvorledes fysisk præstationsevne vurderes ved hjælp af fysiologiske tests Færdigheder - kan analysere og vurdere data fra fysiologiske tests Kompetencer - kan rådgive m.h.t. til træning og fysisk aktivitet, både i forbindelse med rekreative aktiviteter og genoptræning Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Mundtlig eller skriftlig prøve Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 15

51 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Biomekanik II / Biomechanics II Forudsætninger Mål Bestået projektenhed Indlæring af en motorisk færdighed. Studerende der gennemfører modulet: Viden - har grundlæggende viden om og forståelse af en række mekanisk fysiske principper, der er typiske for idrætslige aktiviteter - har grundlæggende viden om og forståelse af styrkelæren - har grundlæggende viden om og forståelse af centrale begreber som deformation, tøjning og spænding Færdigheder - kan analysere idræts- og sportsrelaterede biomekaniske problemstillinger - kan udføre deformations- og spændingsberegninger på en-dimensionale elementer i træk, bøjning og vridning - kan anlysere bevægeapparatets funktion i en biomekanisk kontekst Comment [wj3]: Mangler at opklare: Denne findes ikke i denne studieordning er det på bachelor studieordningen i sidefag? Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Mundtlig eller skriftlig prøve Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 16

52 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Friluftsliv /Outdoor Activities Forudsætninger Er angivet i Rammestudieordningen. Ingen Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har en grundlæggende viden om og forståelse af begrebet friluftsliv samt hvilke aktiviteter der omfattes heraf - har viden om og forståelse af orienteringsløb som friluftsaktivitet - har viden om og forståelse af havkajaksejlads som friluftsaktivitet Færdigheder - kan udarbejde mindre træningsforløb inden for udvalgte friluftsaktiviteter Kompetencer - kan videreformidle udvalgte friluftsaktiviteter Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Eksamination under kursets forløb via mundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 17

53 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Kaosspil III/Chaos Games III Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Kaosspil I og II Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har en dybtgående læringsteoretisk og didaktisk viden og forståelse af idrætspraksis inden for kaosspillene - har viden om og forståelse af læringsteoretiske grundretninger og disses praktiske konsekvens i en kobling mellem teori og praksis - har viden om og forstå didaktiske grundbegreber og modeller, samt disses praktiske konsekvens i forhold til tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af undervisning Færdigheder - kan udføre kreativ lektions- og øvelsesudvikling med udgangspunkt i analyse af konkrete målgrupper samt eksisterende kaosspil Kompetencer - kan tilrettelægge og gennemføre trænings- og/eller undervisningsforløb indenfor kaosspillene tilpasset forskellige målgrupper samt vurdere undervisningens læringsmæssige kvalitet Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Eksamination under kursets forløb via mundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 18

54 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Net-, slag og træfspil III/Net, Striking and Hitting Games III Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Net, slag og træfspil I og II Mål Undervisningsform Studerende der gennemfører modulet: Viden - har en dybtgående læringsteoretisk og didaktisk viden og forståelse af idrætspraksis inden for Net-, Slag- og Træfspillene - har viden om og forståelse af læringsteoretiske grundretninger og disses praktiske konsekvens i en kobling mellem teori og praksis - har viden om og forståelse af didaktiske grundbegreber og modeller, samt disses praktiske konsekvens i forhold til tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af undervisning Færdigheder - kan udføre kreativ lektions- og øvelsesudvikling med udgangspunkt i analyse af konkrete målgrupper samt eksisterende Net-, Slag- og Træfspil Kompetencer - Kan tilrettelægge og gennemføre trænings- og/eller undervisningsforløb indenfor Net-, Slag- og Træfspillene tilpasset forskellige målgrupper samt vurdere undervisningens læringsmæssige kvalitet - Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Eksamination under kursets forløb via mundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 19

55 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Gymnastik og kropsbeherskelse IV/Gymnastics and Movement Skills IV Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Gymnastik og kropsbeherskelse I, II og III Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har en dybtgående læringsteoretisk og didaktisk viden og forståelse af idrætspraksis inden for de gymnastiske discipliner - har viden om og forståelse af læringsteoretiske grundretninger og disses praktiske konsekvens i en kobling mellem teori og praksis - har viden om og forståelse af didaktiske grundbegreber og modeller, samt disses praktiske konsekvens i forhold til tilrettelæggelse, afvikling og evaluering af undervisning Færdigheder - kan udføre kreativ lektions- og øvelsesudvikling med udgangspunkt i analyse af konkrete målgrupper samt gymnastiske idrætsdiscipliner Kompetencer - kan tilrettelægge og gennemføre trænings- og/eller undervisningsforløb indenfor de gymnastiske discipliner tilpasset forskellige målgrupper samt vurdere undervisningens læringsmæssige kvalitet Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Eksamination under kursets forløb. via mundtlig eller skriftlig prøve Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 20

56 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Atletik II/Athletics II Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Atletik I Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har en videregående praktisk-teoretisk viden om og forståelse af atlektikkens klassiske discipliner samt nyere relaterede discipliner Færdigheder - kan demonstrere grundlæggende tekniske selvfærdigheder indenfor atletikkens klassiske discipliner Kompetencer - kan tilrettelægge grundlæggende opvarmning og disciplinundervisning inden for de klassiske atletikdiscipliner Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Eksamination under kursets forløb. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 21

57 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Idræt, kultur og samfund/sports, Culture and Community Forudsætninger Mål Er angivet i Rammestudieordningen. Ingen Studerende der gennemfører modulet: Viden - har viden om og forståelse af idræt og sport som spektakel - har viden om og forståelse af idrættens rekreative og sundhedsmæssige rolle - har viden om forståelse af den dannelsesmæssige betydning af sport og idræt - har viden om og forståelse af det samfundsmæssige samspil mellem elite og bredde inden for idræt og sport Færdigheder - kan analysere og vurdere idrættens og sportens undholdningsmæssige, sundhedsmæssige og dannelsesmæssige betydning for samfundet Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Intern mmundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 22

58 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Psykologi/Psychology Forudsætninger Er angivet i Rammestudieordningen.Ingen Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har en grundlæggende både teoretisk og praktisk viden og forståelse af faget sportspsykologi - har viden om og forståelse af hvad der kendetegner en dygtig sportsudøver - har viden om og forståelse af hvorledes mentale egenskaber med relation til idræt og sport kan trænes Færdigheder - kan analysere og vurdere mentale udfordringer på tværs af idrætsdiscipliner og sportsgrene Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Intern mmundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 23

59 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Videregående træningsfysiologi Forudsætninger Mål Bestået bachelorsidefag Studerende der gennemfører modulet: Viden - har dybdegående viden om kroppens fysiologiske reaktioner på fysisk aktivitet og træning - kan forstå kroppens fysiologiske reaktioner på fysisk aktivitet og træning Færdigheder - kan anvende eksisterende videnskabelig viden/litteratur til at analysere kroppens fysiologiske reaktioner på fysisk aktivitet og træning - kan vurdere effekten af fysisk aktivitet og træning i relation til præstationsoptimering, generel fitness og genoptræning Kompetencer - kan på en videnskabelig baggrund rådgive og vejlede trænere og aktive idrætsudøvere med hensyn til en forståelse af fysiologiske effekter af fysisk aktivitet og træning Comment [wj4]: Kræver en præcicering hvad betyder dette? Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Intern mmundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 24

60 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Motorisk kontrol og træning Forudsætninger Deltagers forudsætning for modulet er forudsætninger svarende til modulet Bevægelsernes Neurofysiologi Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - har viden om og forståelse af målemetoder og procedurer hvormed nervesystemets reaktioner på fysisk aktivitet og træning kan vurderes og eller kvantificeres - har viden om og kan forstå, hvorledes nervesystemet reagerer på fysisk aktivitet og træning både på spinalt og på supraspinalt niveau - har viden om og forståelse af hvorledes fysisk aktivitet og træning påvirker bevægelsernes motoriske kontrol Færdigheder - kan vurdere validitet og reliabilitet af målemetoder og procedurer hvormed nervesystemets reaktioner på fysisk aktivitet og træning kan bestemmes - kan anvende eksisterende viden/litteratur til at analysere og vurdere effekten af fysisk aktivitet og træning på bevægelsernes motoriske kontrol Kompetencer - kan på en videnskabelig baggrund rådgive og vejlede trænere og aktive idrætsudøvere med hensyn til en forståelse af effekten af fysisk aktivitet og træning på den motoriske styring af kroppens bevægelser Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Intern mmundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 25

61 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Kravsanalyse og træningsplanlægning Forudsætninger Ingen Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - skal have viden om og forståelse af arbejdskravs- og kapacitetsanalyse i relation til idræt og sport - skal have viden om og forståelse hvilke metoder der anvendes til bestemmelse af arbejdskravs- og kapacitetsanalyser - skal have viden om og forståelse af hvorledes træning planlægges mest hensigtsmæssigt med hensyn til præstationsoptimering Færdigheder - skal kunne anvende videnskabelig information og erfaringsbaseret viden til at planlægge træningsforløb indenfor udvalgte idrætter og/eller sportsgrene - skal kunne vurdere om et givent træningsprogram er hensigtsmæssigt - kan udføre en arbejdskravsanalyse indenfor en given idræts- eller sportsgren og kan herudfra lave en kvalificeret planlægning af den videre træning med henblik på præstationsoptimering Kompetencer - kan på et videnskabeligt grundlag rådgive og vejlede trænere og aktive med hensyn til arbejdskravsanalyse og træningsplanlægning. Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Intern mmundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 26

62 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Idrætsundervisning, leg og læring Forudsætninger Ingen Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - kan forstå forskellen mellem undervisning og læring - kan tilegne sig viden om forskellige undervisningsformer og underviserens rolle - kan tilegne sig viden om læringsforudsætninger, forskellige læringsmiljøer og have viden om formel og uformel læring. - kan forstå og redegøre for læringsteorierne behaviorisme, konstruktivisme (social og sociokulturel), mesterlærer og læring i praksisfællesskaber - opnår viden om hvad der definerer leg og hvilke typer af legekategorier der typisk opereres med - kan forstå forskellen på interesse og motivation - opnår viden om indefra kommende og eksternt stimulerede motivation - opnår viden om flowbegrebet og hvad der karakteriserer flow Færdigheder - kan anvende en eller flere didaktiske modeller i forbindelse med planlægning af undervisningen - kan vurdere legens betydning for idrætsudøvning for forskellige aldersklasser - kan anvende forskellige motivationsfremmende faktorer i forbindelse med idrætsundervisningen - kan anvende legekategorier og flowbegrebet i forbindelse med planlægning af idrætsaktiviteter Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Intern mmundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 27

63 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Coaching, motivation og talentudvikling Forudsætninger Ingen Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - opnår viden om forskellige teorier om og metoder til coaching - opnår viden om hvordan man tilrettelægger coachingdrevne læreprocesser for individer - opnår viden om udvalgte teorier om og tilgange til talentudvikling i en organisatorisk kontekst. - opnår viden om udvalgte motivationsteorier og hvilke faktorer der kan skabe motivation for individer og grupper Færdigheder - kan anvende udvalgte coachingmetoder - kan anvende udvalgte motivationsmetoder - kan vurdere (dvs. udvikle hypoteser) om en given coachee s styrker og svagheder og anvise udviklingspotentialer. - kan anlægge et talentudviklingsperspektiv på organisationsmedlemmer og anvise relevante tilgange til udvikling af talenter. - kan planlægge coachingforløb - kan anvende systemisk baserede coachingtilgange Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Intern mmundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 28

64 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Titel Projektledelse og teambuilding Forudsætninger Ingen Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden - opnår viden om forskellige teorier om og metoder til coaching - opnår viden om hvordan man tilrettelægger coachingdrevne læreprocesser for individer - opnår viden om udvalgte teorier om og tilgange til talentudvikling i en organisatorisk kontekst. - opnår viden om udvalgte motivationsteorier og hvilke faktorer der kan skabe motivation for individer og grupper Færdigheder - kan anvende udvalgte coachingmetoder - kan anvende udvalgte motivationsmetoder - kan vurdere (dvs. udvikle hypoteser) om en given coachee s styrker og svagheder og anvise udviklingspotentialer - kan anlægge et talentudviklingsperspektiv på organisationsmedlemmer og anvise relevante tilgange til udvikling af talenter - kan planlægge coachingforløb - kan anvende systemisk baserede coachingtilgange Undervisningsform Undervisningsform(er) fastlægges og beskrives i forbindelse med semesterplanlægningen. Beskrivelsen redegør for undervisningsformen/-formerne og kan ledsages af præcisering af deltagernes roller. Prøveform Intern mmundtlig eller skriftlig prøve. Vurderingkriterier Er angivet i Rammestudieordningen Uddannelsen udbydes i: Aalborg 29

65 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 4: Ikrafttrædelse, overgangsregler og revision Studieordningen er vedtaget af Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt, godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden. Uddannelsen udbydes i: Aalborg 30

66 Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Kapitel 5: Andre regler 5.1 Regler om skriftlige opgaver I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation. Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 5.2 Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se Rammestudieordningen. 5.3 Afslutning af kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen skal være afsluttet senest 4 år efter, den er påbegyndt. 5.4 Eksamensregler Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. 5.5 Dispensation Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen. 5.7 Regler og krav om læsning af tekster på fremmedsprog Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske. 5.8 Uddybende information Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen. Uddannelsen udbydes i: Aalborg 31

67 Modulbeskrivelser Titel: Omfang: Forudsætninger: Mål: Registerepidemiologi / Register Epidemiology 5 ECTS Undervisningen tager udgangspunkt i, at den studerende har tilegnet sig læringsmålene for undervisningen i epidemiologi og statistiske metoder samt projektmodulet på 1. semester eller lignende forudsætninger. Studerende, der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om de lovgivningsmæssige krav til udførelse af registerforskning samt de regler fra Datatilsynet, Sundhedsstyrelsen og det videnskabsetiske system, som fastsætter rammer for registerforskning. - Har viden om de registre, der står til rådighed for forskning ved samarbejde med Danmarks Statistik, Seruminstituttet og regioner samt de analysemuligheder, der ligger heri. - Har viden om de basale funktioner i SAS og udvalgte statistiske funktioner af relevans for registeranalyse. Har forståelse for og kan redegøre for: - Overlevelsesanalyse, herunder tidsafhængige forløb og de problemer, der knytter sig til "immortal survival" og forudsigelser baseret på fremtiden. - Anvendelsen af logistisk regression, Cox regression og poisson regression. - Variansanalyse og covariansanalyse. - Centrale epidemiologiske begreber og metoder, som anvendes i registerforskning, herunder validering, sensitivitetsanalyser, confounding, intermediære, positive og negative kontroller. Færdigheder: - Kan anvende statistiksystemet SAS til at sammensætte forskningsrelevante datasæt ud fra mangfoldige og komplicerede datasæt. - Kan designe en undersøgelsesstrategi og gennemføre relevante tests til at sikre validiteten af gennemførte datahåndteringer og beregninger.

68 - Kan anvende SAS til at gennemføre analyser svarende til erhvervet viden og kan udføre nødvendige tests til at teste forudsætninger for de gennemførte analyser. - Kan anvende register-epidemiologiske grundbegreber og diskutere egne resultater i relation til forudsætningerne for analysen. Kompetencer: - Kan selvstændigt og ud fra videnskabelige principper tilrettelægge og gennemføre en epidemiologisk undersøgelse, der kobler en række registerdata med forskellige former for udkomme. - Kan kritisk vurdere styrker og svagheder ved den gennemførte analyse og herefter gennemføre supplerende analyser til at afdække styrker og svagheder. Prøveform: Vurderingskriterier: Intern mundtlig prøve med udgangspunkt i en afleveret skriftlig opgavebesvarelse. Bedømmelse: bestået/ikke bestået. Er angivet i rammestudieordningen

69 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 10

70 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige. Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt. Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen , , /12 12/13 Aar Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100, /30 0/ Startår Side 2 af 10

71 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Side 3 af 10

72 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) 11/12 Sundhed, Teknologi og Idræt Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) 12/13 Ekstern Intern Side 4 af 10

73 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Sundhed, Teknologi og kandidat Idræt Side 5 af 10

74 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Side 6 af 10

75 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Side 7 af 10

76 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) Analyse Startaar Frafald indenfor 3 år N % Aktive indenfor 3 år N % N % 1 3,3% 29 96,7% ,0% 0 0,0% ,0% ,0% Side 8 af 10

77 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Side 9 af 10

78 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Sundhed, Folkesundhedsvidenskab (San.Publ.) kandidat Teknologi og Idræt 11/12 12/13 0,05 14,83 0,05 14,83 Side 10 af 10

79 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 10

80 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige. Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt. Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen ,0 200, , /10 10/11 11/12 Indeks over udviklingen i dimittender Aar Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100, ,0 Bachelor Kandidat /12 Aar 0 0/3 0/6 1/ Startår Side 2 af 10

81 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Side 3 af 10

82 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang 09/10 Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Sundhed, Teknologi og Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) 10/11 Idræt 11/12 Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Ekstern Intern Side 4 af 10

83 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Sundhed, Teknologi og kandidat Idræt Side 5 af 10

84 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Studienævn Type ramme_retning Studieår kandidat Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Sundhed, Teknologi og Idræt 11/ Side 6 af 10

85 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Side 7 af 10

86 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år N % N % N % 3 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 6 100,0% 6 100,0% 0 0,0% 1 16,7% 5 83,3% 6 100,0% Side 8 af 10

87 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Studieår Type ramme_retning Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) kandidat 10/11 I Alt Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) kandidat 11/12 I Alt Gennemsnit Vægtet gensnit Median Antal aktiviteter 12,00 12,00 12, ,00 12,00 12, ,00 12,00 12, ,75 11,64 12, ,75 11,64 12, ,75 11,64 12,00 8 Side 9 af 10

88 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Sundhed, Idrætsteknologi(Cand.Scient.Techn) kandidat Teknologi og Idræt 10/11 11/12 12/13 1,75 8,65 5,00 1,75 8,65 5,00 Side 10 af 10

89 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Idræt Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Idræt Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 11

90 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Idræt Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige Indeks over udviklingen i nyoptagne studerende via KOT Antal nyoptagne er anført på aksen 100,0 126,8 113,4 Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt Indeks over udviklingen i bachelorfrafald (indenfor 4 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100,0 95,2 103, Aar ,8 Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen ,8 10, ,0 125,0 115,0 0 21/66 20/66 18/81 42/127 17/163 5/ Startår , /10 10/11 11/12 12/13 Indeks over udviklingen i dimittender Aar Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100, ,8 Bachelor Kandidat , ,0 115, , ,3 09/10 10/11 11/12 12/13 Aar 0 0/1 3/21 1/24 2/22 0/ Startår Side 2 af 11

91 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Studienævn ramme_retning Aar Sundhed, Teknologi og Id Idræt Side 3 af 11

92 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang 09/10 Idræt Idræt 10/11 Sundhed, Teknologi og Idræt Idræt 11/12 12/13 Idræt Ekstern Intern Side 4 af 11

93 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Idræt bachelor Sundhed, Teknologi og Idræt Idræt kandidat Side 5 af 11

94 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Studienævn Type ramme_retning Studieår Idræt bachelor Sundhed, Teknologi Idræt og Idræt kandidat 09/10 10/11 11/12 12/ Side 6 af 11

95 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Idræt Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år Frafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Idræt Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år N % N % N % N 32 48,5% 4 6,1% 21 31,8% 9 13,6% ,0% 4 6,1% 20 30,3% 7 10,6% ,9% 7 8,6% 18 22,2% 14 17,3% ,0% 0 0,0% 42 33,1% 85 66,9% ,2% 0 0,0% 17 10,4% ,3% ,0% 0 0,0% 5 3,4% ,6% 147 Side 7 af 11

96 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Idræt Analyse Startaar % ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Side 8 af 11

97 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Idræt Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Idræt Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år N % N % N % 1 100,0% 0 0,0% 0 0,0% 1 100,0% 11 52,4% 3 14,3% 7 33,3% ,0% 1 4,2% 1 4,2% 22 91,7% ,0% 0 0,0% 2 9,1% 20 90,9% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 5 100,0% 5 100,0% Side 9 af 11

98 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Studieår Type ramme_retning bachelor Idræt 09/10 Idræt kandidat I Alt bachelor Idræt 10/11 Idræt kandidat I Alt bachelor Idræt 11/12 Idræt kandidat I Alt Idræt bachelor 12/13 I Alt Gennemsnit Vægtet gensnit Median Antal aktiviteter 6,75 7,22 7, ,75 7,22 7, ,67 11,50 10, ,67 11,50 10,00 3 6,79 7,25 7, ,98 7,34 7, ,98 7,34 7, ,93 9,13 10, ,93 9,13 10, ,08 7,45 7, ,86 7,27 7, ,86 7,27 7, ,34 9,13 10, ,34 9,13 10, ,02 7,48 7, ,12 7,04 7, ,12 7,04 7, ,12 7,04 7,00 73 Side 10 af 11

99 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Idræt bachelor Sundhed, Teknologi og Idræt Idræt kandidat 09/10 10/11 11/12 12/13 157,47 210,81 291,73 175,45 157,47 210,81 291,73 175,45 0,50 16,96 30,46 11,33 0,50 16,96 30,46 11,33 Side 11 af 11

100 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Klinisk Videnskab Og Teknologi Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Klinisk Videnskab Og Teknologi Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 10

101 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Klinisk Videnskab Og Teknologi Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige. Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt. Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen ,0 230, ,0 100, /10 10/11 11/12 12/13 Indeks over udviklingen i dimittender Aar Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 270, ,0 350,0 Bachelor Kandidat ,0 180, , ,0 09/10 10/11 11/12 Aar /9 3/10 5/25 3/ Startår Side 2 af 10

102 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Side 3 af 10

103 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang 09/10 Klinisk Videnskab Og Teknologi Klinisk Videnskab Og Teknologi 10/11 Sundhed, Teknologi og Idræt Klinisk Videnskab Og Teknologi 11/12 12/13 Klinisk Videnskab Og Teknologi Ekstern Side 4 af 10

104 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Klinisk Videnskab Og Teknologi Sundhed, Teknologi og kandidat Idræt Side 5 af 10

105 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Studienævn Type ramme_retning Studieår kandidat Klinisk Videnskab Og Teknologi Sundhed, Teknologi og Idræt 09/10 10/11 11/ Side 6 af 10

106 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Klinisk Videnskab Og Teknologi Side 7 af 10

107 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Klinisk Videnskab Og Teknologi Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Klinisk Videnskab Og Teknologi Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år N % N % N % 8 88,9% 1 11,1% 0 0,0% 9 100,0% 6 60,0% 3 30,0% 1 10,0% ,0% 0 0,0% 5 20,0% 20 80,0% ,0% 0 0,0% 3 20,0% 12 80,0% ,0% Side 8 af 10

108 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Studieår Type ramme_retning Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat 09/10 I Alt Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat 10/11 I Alt Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat 11/12 I Alt Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat 12/13 I Alt Gennemsnit Vægtet gensnit Median Antal aktiviteter 9,75 9,81 10,00 4 9,75 9,81 10,00 4 9,75 9,81 10, ,81 10,98 11, ,81 10,98 11, ,81 10,98 11, ,80 10,83 12, ,80 10,83 12, ,80 10,83 12, ,24 8,24 10, ,24 8,24 10, ,24 8,24 10,00 17 Side 9 af 10

109 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Sundhed, Klinisk Videnskab Og Teknologi kandidat Teknologi og Idræt 09/10 10/11 11/12 12/13 10,00 15,12 28,01 13,76 10,00 15,12 28,01 13,76 Side 10 af 10

110 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Uddannelse: Sundhedsteknologi Rapporten er udskrevet af HST\mk Oversigt over valg Fields Fakultet ramme_retning Studienævn Values SUND Sundhedsteknologi Sundhed, Teknologi og Idræt Side 1 af 12

111 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Nøgletal for Uddannelse Sundhedsteknologi Her vises ved hjælp af indekser udviklingen i antallet af nye optagne studerende og dimittender. Tal for indeværende år er foreløbige Indeks over udviklingen i nyoptagne studerende via KOT Antal nyoptagne er anført på aksen 100,0 104,0 Indeks over udviklingen i nyoptagne kandidater Antal nyoptagne er anført på aksen 144, Aar Her vises per startår udviklingen i frafaldet indenfor 4 år for bachelorer og indenfor 3 år for kandidater per studienævn. Frafaldet er opgjort for hvert startår som indeks relativt til frafaldet for det tidligste år. Bemærk, at for de seneste 2 startår for kandidater og de seneste 3 år for bachelorer, er frafaldet foreløbigt Indeks over udviklingen i bachelorfrafald (indenfor 4 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100,0 262,5 333,3 233,3 144,8 73, ,0 78,3 0 4/28 9/24 10/21 9/27 6/29 4/38 0/ Startår ,8 26, /10 10/11 11/12 12/13 Aar 100,0 Indeks over udviklingen i dimittender 93,8 Bachelor Kandidat Indeks over udviklingen i kandidatfrafald (indenfor 3 år) Antal frafaldne/antal startere er anført på aksen 100,0 112,0 175, , , , ,3 09/10 10/11 11/12 12/13 Aar 0 0/32 1/28 1/25 1/16 0/13 0/ Startår Side 2 af 12

112 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 KOT optag Her vises antallet af nye bachelorstuderende optaget gennem KOT per studienævn og uddannelse. Studienævn ramme_retning Aar Sundhed, Teknologi og Id Sundhedsteknologi Side 3 af 12

113 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidatoptag Her vises antallet af nye kandidatstuderende opdelt per studienævn og uddannelse. Der er to typer af indgange: Intern - studerende som året før læste på en bacheloruddannelse ved AAU og Ekstern - studerende som året før ikke var indskrevet ved AAU. Kategorien 'Ekstern' dækker både studerende som kommer fra andre universiteter og egne studerende (bachelor eller kandidat) som vender tilbage efter mindst et års pause. Studienævn Studieår ramme_retning Indgang 09/10 Sundhedsteknologi Sundhedsteknologi 10/11 Sundhed, Teknologi og Idræt Sundhedsteknologi 11/12 12/13 Sundhedsteknologi Ekstern Intern Side 4 af 12

114 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bestand d i forskellige år Der vises antallet af studerende på bestand i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til studieordningen, de studerende læser på på dette tidspunkt og ikke til uddannelsen. Studienævn Type ramme_retning Bestand Sundhedsteknologi bachelor Sundhed, Teknologi og Sundhedsteknologi Idræt kandidat Side 5 af 12

115 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Dimittender Antallet af dimittender per studienævn opgjort per studieår, fordelt per uddannelse. Studienævn Type ramme_retning Studieår Sundhedsteknologi bachelor Sundhed, Teknologi Sundhedsteknologi og Idræt kandidat 09/10 10/11 11/12 12/ Side 6 af 12

116 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Bachelor: Frafaldsanalyse Sundhedsteknologi Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 3 år for bachelorer. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 3 år men indenfor 4 år Frafald indenfor 4 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 3 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Sundhedsteknologi Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 4 år Aktive indenfor 4 år N % N % N % N 21 75,0% 3 10,7% 4 14,3% 0 0,0% ,2% 0 0,0% 9 37,5% 2 8,3% ,9% 2 9,5% 10 47,6% 0 0,0% ,0% 0 0,0% 9 33,3% 18 66,7% ,0% 0 0,0% 6 20,7% 23 79,3% ,0% 0 0,0% 4 10,5% 34 89,5% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 3 100,0% 3 Side 7 af 12

117 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Sundhedsteknologi Analyse Startaar % ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Side 8 af 12

118 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Kandidat: Frafaldsanalyse Sundhedsteknologi Her vises en frafaldsanalyse per studienævn, fordelt per uddannelse og startår. Der er fire kategorier: Gnf. (Norm tid) er de studerende som har gennemført uddanelsen indenfor deres startstudienævn på normeret tid, dvs. 2 år for kandidater. Gnf. (Norm tid+1år) er de studerende der har gennemført på mere end 2 år men indenfor 3 år Frafald indenfor 3 år er de studerende som er faldet fra enten via skift til nyt studienævn eller er stoppet indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år er de studerende som er aktive, dvs. indskrevet. Bemærk at de sidste 2 år giver et foreløbigt billede for frafald- frafaldet vil ændre sig (stige) de følgende år. Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Sundhedsteknologi Analyse Startaar Gnf. (Norm tid) N % Gnf. (Norm tid+1år) Frafald indenfor 3 år Aktive indenfor 3 år N % N % N % N 31 96,9% 0 0,0% 0 0,0% 1 3,1% ,7% 1 3,6% 1 3,6% 2 7,1% ,0% 0 0,0% 1 4,0% 0 0,0% ,8% 0 0,0% 1 6,3% 12 75,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% ,0% ,0% 0 0,0% 0 0,0% 4 100,0% 4 Side 9 af 12

119 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Studienævn Sundhed, Teknologi og Idræt ramme_retning Sundhedsteknologi Analyse Startaar % ,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Side 10 af 12

120 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 Karaktergennemsnit for eksamener med ekstern censur Vægtet gennemsnit er beregnet ved hjælp af ECTS-vægte. Studieår Type ramme_retning bachelor Sundhedsteknologi 09/10 Sundhedsteknologi kandidat I Alt bachelor Sundhedsteknologi 10/11 Sundhedsteknologi kandidat I Alt bachelor Sundhedsteknologi 11/12 Sundhedsteknologi kandidat I Alt Sundhedsteknologi bachelor 12/13 I Alt Gennemsnit Vægtet gensnit Median Antal aktiviteter 9,64 9,61 10, ,64 9,61 10, ,44 9,68 10, ,44 9,68 10, ,54 9,65 10, ,25 9,22 10, ,25 9,22 10, ,62 9,85 10, ,62 9,85 10, ,44 9,61 10, ,79 8,80 10, ,79 8,80 10, ,70 9,76 10, ,70 9,76 10, ,14 9,32 10, ,30 9,30 10, ,30 9,30 10, ,30 9,30 10,00 20 Side 11 af 12

121 Studienævnsrapport AALBORG UNIVERSITET 5/7/2013 STÅ produktion Her vises antallet af STÅ produceret i forskellige år, fordelt på studienævn og uddannelse. Studienævnet er koblet til eksamensaktiviteten, de studerende har bestået og ikke til uddannelsen. Studienævn type ramme_retning Aar Sundhedsteknologi bachelor Sundhed, Teknologi og Idræt Sundhedsteknologi kandidat 09/10 10/11 11/12 12/13 57,64 50,64 57,64 38,14 57,64 50,64 57,64 38,14 58,03 50,74 42,46 11,92 58,03 50,74 42,46 11,92 Side 12 af 12

122

123

124 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Lovens anvendelsesområde Uddannelser Styrelsesbestemmelser Økonomiske forhold Ændringer i universitetets status LBK nr 367 af 25/03/2013 Gældende (Universitetsloven) Offentliggørelsesdato: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Vis mere... Senere ændringer til forskriften Dokumentets indarbejdede forskrifter LBK nr 652 af 24/06/2012 LOV nr 1236 af 18/12/2012 Kapitel 6 Forskellige bestemmelser Kapitel 7 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) Yderligere dokumenter: Alle bekendtgørelser m.v. og cirkulærer m.v. til denne lovbekendtgørelse Afgørelser truffet i henhold til denne retsforskrift Beretninger fra ombudsmanden, der anvender denne retsforskrift Herved bekendtgøres lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 652 af 24. juni 2012, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr af 18. december Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for universiteter under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Stk. 2. Universiteter er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Formål 2. Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder. Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse, foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til videnskabens metoder og resultater. Stk. 2. Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken. Stk. 3. Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. Stk. 4. Universitetet kan med grundlag i sin forskning udføre opgaver for en minister efter aftale med denne, jf. dog 33, stk. 2. Stk. 5. Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden forskning. Kapitel 2 Uddannelser 3. Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde i Danmark inden for sine fagområder. Universitetets udbud efter 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og 5, stk. 1, skal godkendes af Akkrediteringsrådet, jf. lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Ved udbud i Danmark efter 1. pkt. forstås også de særlige tilfælde, hvor dele af en uddannelse er udlagt til et universitet i udlandet (udlagt undervisning). Ministeren fastsætter nærmere regler om udlagt undervisning. Stk. 2. Hvis en eksisterende uddannelse på et universitet ikke godkendes eller godkendelsen bortfalder, jf. 10 i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser, kan det pågældende universitet ikke optage studerende på uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan allerede optagne studerende på uddannelser nævnt i 1. pkt. kan færdiggøre deres uddannelsesforløb. Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret for uddannelsesforløbet på det pågældende universitet. 3 a. Universitetet kan i samarbejde med et eller flere udenlandske universiteter udbyde hele eller dele af

125 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM uddannelser efter 3 i udlandet. Uddannelsernes enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter. Delene, der gennemføres ved de udenlandske universiteter, kan være valgfrie eller obligatoriske. Gennemføres hele uddannelsen i udlandet, kan universitetet lade det udenlandske universitet udbyde uddannelsen, hvis det sker i samarbejde med det danske universitet. Stk. 2. Universitetet kan i samarbejde med udenlandske universiteter udbyde uddannelser efter 4, stk. 1, nr. 2, som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus, hvor uddannelsens enkelte dele gennemføres ved universitetet og ved et eller flere af de udenlandske universiteter efter aftale mellem de pågældende universiteter (Erasmus Mundus-kandidatuddannelser). Stk. 3. Universitetet skal sørge for, at dets uddannelser efter stk. 1 og 2 bliver kvalitetssikret. Uddannelserne skal enten kvalitetssikres i Danmark efter reglerne i lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser eller i udlandet efter udenlandske kvalitetssikringssystemer. Det er dog et krav, at den kvalitetssikringsinstitution, der vælges, er optaget i European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR) eller på anden måde anses for at være internationalt anerkendt. Vælges en udenlandsk kvalitetssikring, foretages den efterfølgende godkendelse af uddannelsen af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser. Stk. 4. Der er ikke krav om særskilt kvalitetssikring i de tilfælde, hvor de dele, der gennemføres ved det udenlandske universitet, er valgfrie eller allerede er akkrediterede som en del af den danske uddannelse. Stk. 5. Studerende, der er optaget ved det danske universitet, er i perioden, hvor de er indskrevet på et udenlandsk universitet, omfattet af reglerne for det udenlandske universitet og ikke af denne lov. Studerende, der er optaget ved et udenlandsk universitet, er i den periode, hvor de er indskrevet ved det danske universitet, omfattet af denne lov. Stk. 6. Universitetet kan udstede dansk eksamensbevis til studerende, som i udlandet har gennemført en uddannelse efter stk. 1 eller 2. Universitetet kan udstede eksamensbevis til studerende, der har gennemført dele af deres uddannelse ved universitetet uden at have været optaget på det pågældende universitet, jf. stk. 1 og 2. Stk. 7. Ministeren fastsætter regler om udbud og gennemførelse af uddannelser efter stk. 1-6, herunder om udstedelse af eksamensbevis. Ministeren kan i den forbindelse fravige lovens bestemmelser om uddannelse og studienævn. 4. Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som er selvstændige, afrundede uddannelsesforløb: 1) Bacheloruddannelse på 180 ECTS-point. 2) Kandidatuddannelse på 120 ECTS-point. 3) Ph.d.-uddannelse på 180 ECTS-point. Stk ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Stk. 3. Ministeren kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 nævnte point, når særlige forhold betinger dette. Stk. 4. Universiteterne kan indskrive studerende sideløbende på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, jf. stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 5. Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne. 5. Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede uddannelsesaktiviteter: 1) Masteruddannelse. 2) Anden efter- og videreuddannelse. 3) Supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse. Stk. 2. Et universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag fra disse samt fagspecifikke kurser. 6. Universitetet kan inden for sine fagområder tildele bachelorgraden, kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet tildele mastergraden. Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om erhvervelse af doktorgraden. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan godkende, at et universitet kan udbyde andre videregående uddannelser efter de regler, der er fastsat for disse uddannelser. Universitetet kan endvidere efter godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse efter regler fastsat af denne. 8. Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder prøver, eksaminer og censur, jf. 4 og 5, om titler, som er knyttet til uddannelse, jf. 6, og om adgang til og optagelse på uddannelse. Ministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksaminer, herunder om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at danske prøver og eksaminer kan afholdes i udlandet, eventuelt på særlige vilkår. Ministeren kan fastsætte regler herom og kan i den forbindelse fastsætte, at udgifterne ved afholdelsen helt eller delvis påhviler det danske universitet eller den studerende. 8 a. Ministeren kan for uddannelser, som universiteterne udbyder efter denne lov, fastsætte regler om, at kommunikation mellem universitetet og indskrevne studerende, herunder ph.d.-studerende, og ansøgere til universitetets uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt. Stk. 2. Ministeren kan for uddannelser, som universiteterne udbyder, jf. 7, fastsætte regler om, at kommunikation

126 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM mellem universitetet og indskrevne studerende og ansøgere til de pågældende uddannelser helt eller delvis skal ske digitalt. Stk. 3. For kommunikation omfattet af stk. 1 og 2 kan ministeren tillige fastsætte regler om obligatorisk anvendelse af et bestemt digitalt system og sikker identifikation. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at studerendes evalueringer af undervisningen skal offentliggøres på universitetets hjemmeside. 9. Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder. Stk. 2. Universitetet har pligt til at give studerende, der er blevet forsinket i forhold til den normerede studietid, særlig vejledning med henblik på, at de fortsætter deres uddannelse. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om vejledning efter stk. 1. Ministeren fastsætter endvidere regler om, hvornår universitetet skal tilbyde vejledning efter stk. 2, og om omfanget heraf. Kapitel 3 Styrelsesbestemmelser Bestyrelsen 10. Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Stk. 2. Der skal i størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde. Stk. 3. Bestyrelsen skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn for universitetets formål. Stk. 4. Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af bestyrelsen. Stk. 5. Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse, og underskriver regnskabet. Stk. 6. Bestyrelsen sikrer, at der er medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger. Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra rektor universitetets øvrige øverste ledelse. Stk. 8. Bestyrelsen indgår en udviklingskontrakt med ministeren, som i den forbindelse kan fastsætte mål. Udviklingskontrakten kan omfatte alle dele af universitetets virksomhed og skal omfatte mål for de aktiviteter og indsatser, der tillægges særlig vægt. Stk. 9. Bestyrelsen indgår aftale om varetagelse af opgaver efter 2, stk. 4, og nye aftaler om opgavevaretagelse efter 7 med vedkommende minister. Stk. 10. Bestyrelsen har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets øvrige ansatte, jf. stk. 7, eller vedrørende studerende. 11. Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke, herunder forvaltningen af universitetets samlede ressourcer. Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold, kan ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage, således at en ny bestyrelse nedsættes. Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i fare, kan ministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat. Stk. 4. Bestyrelsen eller ministeren kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, eventuelle institutionsrevisorer eller andre i anledning af tab, som er påført universitetet. Stk. 5. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring. 12. Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er udefrakommende. Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle universitetets samlede opgaver. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning, videnformidling, videnudveksling og universitetets opgaveområder efter 2, stk. 4. Stk. 3. De udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab. Et udefrakommende medlem kan højst sidde i bestyrelsen i 8 år fordelt på mindst to udpegningsperioder. De udefrakommende medlemmer skal have erfaring med ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

127 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM Stk. 4. Universitetet nedsætter et organ, der indstiller de udefrakommende bestyrelsesmedlemmer (indstillingsorganet). Universitetet nedsætter et andet organ, der udpeger de udefrakommende medlemmer (udpegningsorganet). Indstillings- og udpegningsorganerne må ikke være identiske. Indstillings- og udpegningsorganerne skal sikre, at de udefrakommende medlemmer opfylder betingelserne i stk. 2 og 3. Bestyrelsen fastsætter procedurer for nedsættelsen af indstillingsorganet og udpegningsorganet. Stk. 5. De øvrige medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de studerende. Repræsentanter for universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for det teknisk-administrative personale er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Vedtægter 13. Bestyrelsen udarbejder universitetets vedtægt og ændringer hertil. Ministeren godkender universitetets vedtægt. Stk. 2. Vedtægten skal fastsætte de nærmere regler om: 1) Åbenhed om bestyrelsens arbejde efter 10, stk. 2, herunder åbenhed om procedurerne for indstilling og udpegning af udefrakommende bestyrelsesmedlemmer. 2) Nedsættelse af indstillingsorgan og udpegningsorgan til bestyrelsens udefrakommende medlemmer efter 12. 3) Bestemmelser om udpegningsperiode for udefrakommende bestyrelsesmedlemmer, jf. 12, stk. 3. 4) Universitetets interne organisering, jf. 14, stk. 7. 5) Medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende, jf. 10, stk. 6. 6) Ansættelses- og afskedigelsesproceduren efter 10, stk. 7, og 14, stk. 4. 7) Etablering, sammensætning og opgaver, der varetages af akademisk råd, aftagerpanel, ph.d.-udvalg, studienævn og eventuelt repræsentantskab samt om studienævnets indstilling af studieledere. 8) Eventuelt særlige forhold for styrelse af masteruddannelser. Aftagerpaneler 13 a. Universitetet nedsætter et eller flere aftagerpaneler, der sammensættes af udefra kommende medlemmer. Medlemmerne skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som uddannelserne giver adgang til. Stk. 2. Universitetet sikrer dialog mellem aftagerpanelet og universitetet om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og inddrager aftagerpanelet ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Stk. 3. Aftagerpanelet kan foruden de i vedtægten fastsatte opgaver afgive udtalelse og stille forslag til universitetet om alle spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Aftagerpanelet skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som universitetet forelægger for aftagerpanelet. Stk. 4. Universitetet kan nedsætte aftagerpaneler efter stk. 1 i fællesskab med andre universiteter. Rektor 14. Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Den øvrige ledelse varetager sine opgaver efter bemyndigelse fra rektor. Stk. 2. Rektor skal være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets virke og samspil med det omgivende samfund. Stk. 3. Rektor indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse, jf. 10, stk. 7, til bestyrelsen. Stk. 4. Rektor ansætter og afskediger ledere af de organisatoriske videnskabelige enheder. Lederen af en videnskabelig enhed skal være anerkendt forsker og skal i relevant omfang have erfaring med uddannelse. Stk. 5. Rektor opretter en eller flere ph.d.-skoler, hvor ph.d.-uddannelse foregår, og udpeger ph.d.-skolelederen. Ph.d.-skolelederen skal være anerkendt forsker og skal i relevant omfang have erfaring med uddannelse. Stk. 6. Rektor kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Det videnskabelige personale har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver. Universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. Det videnskabelige personale må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed. Stk. 7. Rektor fastlægger universitetets interne organisering inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat. Stk. 8. Rektor indstiller budgettet til bestyrelsens godkendelse og underskriver årsrapporten. Stk. 9. Rektor fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende. Stk. 10. Rektor tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf. 10, stk. 4, og træffer afgørelse i alle sager, jf. dog 10, stk. 1 og 5-9, 15, stk. 2, nr. 4, 16 b, stk. 2, nr. 3 og 6, og 18, stk. 4, nr. 3 og 4. Stk. 11. Rektor skal godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.

128 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM Stk. 12. Rektor kan i særlige tilfælde opløse akademisk råd, jf. 15, stk. 1, ph.d.-udvalg, jf. 16 b, stk. 1, og studienævn, jf. 18, stk. 1. Rektor kan endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds opgaver, jf. 15, stk. 2, ph.d.-udvalgets opgaver, jf. 16 b, stk. 2, og studienævnets opgaver, jf. 18, stk. 4. Akademisk råd 15. Rektor nedsætter et eller flere akademiske råd, herunder for at sikre medbestemmelse og medinddragelse om akademiske forhold. Der kan nedsættes flere akademiske råd på både samme og forskellige organisatoriske niveauer. Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver: 1) At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger. 2) At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling. 3) At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger. 4) At tildele ph.d.- og doktorgraden. 5) Andre opgaver efter universitetets vedtægt. Stk. 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger. Stk. 4. Akademisk råd sammensættes af rektor eller den videnskabelige leder på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende på det organisatoriske niveau, akademisk råd skal dække. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende. Stk. 5. Akademisk råd vælger en formand blandt sine medlemmer. 16. (Ophævet) 16 a. (Ophævet) Ph.d.-udvalg 16 b. Rektor nedsætter et eller flere ph.d.-udvalg, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes indflydelse på ph.d.-uddannelsen. Stk. 2. Ph.d.-udvalget har følgende opgaver: 1) At indstille en formand blandt ph.d.-udvalgets videnskabelige personale og en eventuel næstformand blandt ph.d.-udvalgets studerende til rektor. 2) At indstille om sammensætningen af bedømmelsesudvalg til rektor. 3) At godkende ph.d.-kurser. 4) At udarbejde forslag til interne retningslinjer for ph.d.-skolen, herunder ph.d.-vejledning, til ph.d.-skolelederen. 5) At udtale sig om evaluering af ph.d.-uddannelse og -vejledning, herunder internationale evalueringer af ph.d.-skolerne, til ph.d.-skolelederen. 6) At godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation. 7) At udtale sig om alle sager af betydning for ph.d.-uddannelse og -vejledning, som rektor forelægger. 8) Andre opgaver efter universitetets vedtægt. Stk. 3. Ph.d.-udvalget består af repræsentanter for det videnskabelige personale og for de ph.d.-studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de ph.d.-studerende. Stk. 4. Flere universiteter kan i samarbejde oprette ph.d.-skoler med forankring ved et af de deltagende universiteter. 17. (Ophævet) Studienævn og studieleder 18. Rektor nedsætter et eller flere studienævn, herunder for at sikre de studerendes og de videnskabelige medarbejderes medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. Stk. 2. Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende. Stk. 3. Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en formand og blandt de studerende en næstformand. Stk. 4. Studienævnet har foruden de i vedtægten fastsatte opgaver til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder 1) at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af uddannelses- og undervisningsevalueringer, 2) at udarbejde forslag til studieordning og ændringer heri,

129 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM 3) at godkende plan for tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, 4) at godkende ansøgninger om merit, herunder forhåndsmerit, og om dispensation, og 5) at udtale sig inden for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor forelægger. Stk. 5. Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Studielederen godkender opgaveformulering og afleveringstidspunkt for kandidatspecialet samt i tilknytning hertil en plan for vejledningen af den studerende. Ankenævn for meritafgørelser 18 a. Studienævnets afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit, jf. 18, stk. 4, nr. 4, kan, for så vidt angår faglige spørgsmål, indbringes for et ankenævn af den, afgørelsen vedrører. Stk. 2. Rektor nedsætter ankenævnet med en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på universitetet og en repræsentant for det videnskabelige personale ved samme eller beslægtet uddannelse på et andet universitet. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter regler om nedsættelse af ankenævnet og dets virksomhed, herunder klageadgang. Kapitel 4 Økonomiske forhold 19. Ministeren yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet. Stk. 2. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i Danmark efter 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og 5 ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb. Stk. 3. Tilskud til universitetets udbud af dele (valgfrie eller obligatoriske) af godkendte uddannelser i udlandet alene eller med et eller flere samarbejdsuniversiteter efter 3 a, stk. 1, ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark. I de tilfælde, hvor der er krav om gensidig udveksling, udløser de studerende optaget på det udenlandske universitet tilskud for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark, hvis de er udvekslet med studerende optaget på det danske universitet efter aftale mellem et dansk universitet og et universitet i udlandet. Stk. 4. Tilskud til universitetets udbud af godkendte uddannelser i udlandet efter 3 a, stk. 2, ydes ud fra takster på de årlige finanslove og antal årsstuderende for den del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark. Stk. 5. Universiteterne er omfattet af budgetvejledningens regler for statsfinansierede selvejende institutioner. Stk. 6. Rammer for tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet, fastlægges på de årlige finanslove. Stk. 7. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for tilskud til universiteternes virksomhed efter stk. 1 og 2 om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold. Stk. 8. Ministeren kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter stk. 1, samt for opgørelse af antal årsstuderende. Stk. 9. Ministeren kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetterings- og statistiske formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer. Stk. 10. Universitetet kan tildele hele eller delvise fripladser til visse udenlandske studerende. Fripladserne kan tildeles med helt stipendium, delvist stipendium eller uden stipendium. Stipendiet er støtte til at dække leveomkostninger i Danmark, mens den studerende gennemfører en hel eller dele af en uddannelse ved universitetet, jf. 4, stk. 1, eller 7. Rammen for fripladser og stipendier fastsættes på de årlige finanslove. Desuden kan universitetet anvende overskud optjent efter 26, stk. 2, til at tildele yderligere fripladser eller stipendier efter reglerne i 1. og 2. pkt. Stk. 11. Ministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af fripladser og stipendier efter stk. 10, herunder om, 1) hvilke udenlandske studerende der kan opnå fripladser og stipendium, 2) hvilke uddannelser der kan opnås friplads til, 3) ansøgning og tildeling af friplads og stipendium, 4) udbetaling af stipendium og 5) ophør af friplads og stipendium som følge af manglende studieaktivitet eller tilbagekaldelse af tilsagn om friplads og stipendium som følge af, at tilsagnet er givet på et urigtigt grundlag. 20. Andre ministre kan yde tilskud til universitetet. Stk. 2. Universitetet kan modtage tilskud og gaver fra anden side end bevillingslovene. Stk. 3. Universitetet kan drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede aktiviteter. Universitetet kan

130 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM udbyde hele uddannelser efter 3 a, stk. 1, efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed. 21. Universitetet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af tilskud, indtægter og kapital under ét. Det er en betingelse, at universitetet overholder tilskudsbetingelser og disponeringsregler og varetager de opgaver, der er givet tilskud til efter 19 og 20. Stk. 2. Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i de følgende finansår. Stk. 3. Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bekendtgørelse om anbringelse og bestyrelse af fondes midler. Stk. 4. Universitetet kan i forbindelse med udbud af hele uddannelser i udlandet med et samarbejdsuniversitet efter 3 a, stk. 1, eller forskningssamarbejder yde tilskud til et eller flere udenlandske universiteter. Rammerne for tilskud fastlægges på de årlige finanslove. 22. Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til rådighed for studenterpolitiske aktiviteter. Stk. 2. Universitetet kan i begrænset omfang afholde udgifter og stille faciliteter til rådighed for andre studenteraktiviteter. Stk. 3. Universitetet kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for studerende, der er indskrevet ved universitetet. 23. Ministeren kompenserer kvartalsvis og efter behørig dokumentation universitetets udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som universitetet afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter 19 og Ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet ikke følger tilskudsbetingelser og disponeringsregler. Stk. 2. Ministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet begæres taget under konkursbehandling, standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at universitetets virksomhed må indstilles. Stk. 3. Ministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været urigtig. Stk. 4. Ministeren kan udøve samme kompetencer som nævnt i stk. 1-3 på vegne af andre ministre. Stk. 5. Tilbagebetalingskrav i medfør af stk. 1-4 og udlæg for universitetet i medfør af 31, stk. 2, og 42, stk. 1, kan modregnes i kommende tilskud. 25. Ministeren kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb af apparatur. Ministeren kan bestemme de nærmere vilkår og betingelser for lån. Deltagerbetaling til uddannelse 26. Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under deltidsuddannelse, hvortil der ydes delvis tilskud efter 19, stk. 1, og 20, stk. 1. Stk. 2. Universitetet skal opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og deltidsuddannelse, i det omfang der ikke er ydet tilskud eller givet friplads til aktiviteten, jf. 19, stk. 1, 8 og 10, og 20, stk. 1. Stk. 3. Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstuderende for deltagelse i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen. Stk. 4. Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetaling efter stk Deltagerbetalingen efter stk. 1 og 3 må sammen med et eventuelt tilskud ikke overstige omkostningerne. Deltagerbetalingen efter stk. 2 skal mindst svare til omkostningerne og udgør ved tildeling af delvis friplads efter 19, stk. 10, differencen mellem værdien af den delvise friplads og tilskuddet efter 19, stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag. Stk. 5. Universitetet kan opkræve et depositum af visse udenlandske ansøgere for at behandle ansøgning om optagelse på uddannelsen, hvis deres adgangsgivende eksamen ikke er dansk. Depositummet betales kun tilbage til de ansøgere, som bliver optaget på uddannelsen. Stk. 6. Universitetet kan opkræve gebyr af visse udenlandske ansøgere for at afholde 1) en kvalifikationsprøve til dokumentation af, at ansøgeren opfylder de nødvendige faglige krav for optagelse på uddannelsen, og 2) en særligt tilrettelagt prøve i engelsk eller andet fremmedsprog til dokumentation af, at ansøgeren har de nødvendige sprogkundskaber for optagelse på uddannelser udbudt på engelsk eller et andet fremmedsprog. 27. Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler, opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

131 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM Regnskab og revision 28. Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v. Stk. 2. Universitetets årsrapport revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 3. I medfør af 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. kan rigsrevisor med ministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 2 varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en institutionsrevisor. Institutionsrevisor udpeges af universitetets bestyrelse og skal være statsautoriseret revisor. Medmindre andet fremgår af aftalen, vil universitetets oplysninger til brug ved beregning af statstilskud være omfattet af institutionsrevisors påtegning eller erklæring om regnskabet. Stk. 4. Rigsrevisionen og ministeren skal underrettes om antagelse og afskedigelse af institutionsrevisor samt om årsagen til revisorskift. Stk. 5. Årsrapporten skal underskrives af bestyrelsen og af rektor, jf. 10, stk. 5, og 14, stk. 8. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige regnskabsregler. Personale 29. Universitetet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, for personale ansat ved universitetet. Universitetet skal endvidere følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte regler om særskilt vederlag. Stk. 2. Tjenestemandslovens vidnepligt finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om ansættelse af videnskabeligt personale og lærere. Stk. 4. Beføjelser, som finansministeren i medfør af stk. 1 har delegeret til ministeren, kan af denne delegeres til universiteterne. Bygningsmæssige forhold m.v. 30. Universiteter, der ved denne lov overgår til at være selvejende universiteter, er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadministration. Stk. 2. Ministeren bemyndiges til at kunne overdrage statslige bygninger, inventar og andet løsøre til universitetet efter anmodning fra universitetet. Stk. 3. De vilkår, der fastsættes ved overdragelse efter stk. 2, skal godkendes af de bevilgende myndigheder. Stk. 4. Ministeren kan efter forhandling med finansministeren og klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold i øvrigt, for så vidt angår de bygninger, som universitetet har eller har overtaget. Stk. 5. Universitetet skal tegne skadesforsikring for de bygninger, som universitetet har eller har overtaget. Kapitel 5 Ændringer i universitetets status 31. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra det pågældende universitets bestyrelse godkende undtagelser fra lovens bestemmelser. Tilsvarende gælder i forbindelse med godkendelse af sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister. Stk. 2. I forbindelse med godkendelse af et samarbejde efter stk. 1 kan ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, for så vidt angår samarbejde mellem universiteter og statslige uddannelses- eller forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udlæg for universitetet over for tredjemand kan modregnes efter 24, stk. 5, i tilskud til universitetet efter 19, stk. 1, og 20, stk. 1. Stk. 3. Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation, ved at universitetets, den videregående uddannelsesinstitutions eller forskningsinstitutionens rettigheder og forpligtelser overdrages til den nye eller den fortsættende institution. Stk. 4. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende, at et universitet ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til et andet universitet, en anden forskningsinstitution eller en anden videregående uddannelsesinstitution. Spaltning sker, ved at dele af universitetets rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For institutioner, der ikke hører under ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister. Stk. 5. Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4, at der ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. Stk. 6. Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 4 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Stk. 7. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler i forbindelse

132 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM med et samarbejde mellem universiteter eller mellem universiteter og forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner og om sammenlægninger og spaltninger. 32. Nedlægger bestyrelsen universitetet, overgår dets nettoformue til staten, jf. dog 38, stk. 8. Beslutning om nedlæggelse skal godkendes af ministeren. Stk. 2. Gaver skænket til universitetet overgår til staten, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler, jf. dog 38, stk Ministeren kan fastsætte særlige regler for universiteter eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan undtagelsesvis og efter forhandling med vedkommende minister samt drøftelse med universitetet pålægge universitetet at udføre opgaver efter 2, stk. 4, mod betaling, når der er tale om opgaver af væsentlig samfundsmæssig betydning. 33 a. Betegnelsen universitet eller tilsvarende betegnelse på andre sprog samt forkortelser heraf som forretningskendetegn og lign. i forbindelse med udøvelse af uddannelses- og universitetsvirksomhed må kun anvendes af universiteter omfattet af denne lov og af institutioner, som i medfør af anden lov er tillagt ret hertil. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for 1) udenlandske universiteter, som ifølge lovgivningen i det pågældende land eller i øvrigt er offentligt anerkendt, 2) udenlandske universiteter, der er anerkendt efter international aftale eller i aftalen har opnået retten til betegnelser efter stk. 1, 3) institutioner m.v., der i medfør af EU/EØS-reglerne i øvrigt har ret til at markedsføre sig her i landet under betegnelser efter stk. 1, og 4) institutioner m.v. i Danmark, der i udlandet af en institution, der følger internationale principper for kvalitetssikring, er blevet godkendt til betegnelser efter stk. 1 eller har fået deres uddannelser godkendt som universitetsuddannelser. Kapitel 6 Forskellige bestemmelser 34. Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne. Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i forbindelse med et universitets afgørelser. 35. Ministeren kan efter ansøgning fra universitetet godkende, at fonde og foreninger bidrager til universitetets forskningsbaserede uddannelser, hvis de pågældende fondes og foreningers ansættelsesregler ikke strider mod statens ansættelsesregler. 36. Ministeren kan undtagelsesvis og i begrænset omfang godkende fravigelser fra lovens styrelsesbestemmelser, jf. kapitel 3, efter forslag fra universitetet. 36 a. Ministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller, efter forhandling med vedkommende minister, andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1. Kapitel 7 Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser 37. Loven træder i kraft den 1. juli Stk (Udelades) 38. (Udelades) Stk (Udelades) Stk. 6. Eksisterende statslån givet til handelshøjskolerne til opførelse, ombygning eller køb af bygninger samt tilskud til indretning af lejede lokaler videreføres på uændrede vilkår. Stk. 7. Betegnelsen handelshøjskole må kun anvendes af Copenhagen Business School Handelshøjskolen og Aarhus Universitet. Stk. 8. Hvis Copenhagen Business School Handelshøjskolen nedlægges, og hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket i perioden 1.

133 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM januar 1991 til 30. juni 2003 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter. Hvis der i øvrigt er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 30. juni 2003 til undervisnings- og uddannelsesformål efter ministerens bestemmelse. De nærmere regler for opgørelsen af nettoformuen kan fastsættes i vedtægten. 39. Ministeren fastsætter efter drøftelse med henholdsvis Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse og Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse en ordning for hvert universitets overgang til denne lov. Stk. 2. Ministeren kan efter drøftelse med Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet og kan efter drøftelse med Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse helt eller delvis ophæve lov nr af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje. Stk. 3. Danmarks Pædagogiske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Pædagogiske Universitet, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov. Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Tekniske Universitets (DTU) overgang til selveje, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov. 40. (Udelades) 40 a. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter forhandling med børne- og undervisningsministeren og finansministeren godkende sammenlægning af Ingeniørhøjskolen i Århus med Aarhus Universitet. Stk. 2. Ved sammenlægning efter stk. 1 opløses Ingeniørhøjskolen i Århus uden likvidation ved overdragelse af institutionens aktiver og passiver til Aarhus Universitet som den fortsættende institution. Stk. 3. Det er en betingelse for godkendelsen efter stk. 1, at der ved sammenlægningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. Stk. 4. Sammenlægningen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. 41. (Udelades) 42. (Udelades) 43. (Udelades) 44. (Udelades) 45. Tjenestemænd, der er ansat ved universitetet, som i medfør af loven er overgået til selveje, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved universitetet. Tjenestemænd har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af universitetets overgang til selveje og har pligt til at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne overgang. Stk. 2. Universitetet afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af universitetets ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til det selvejende universitets tjenestemænd af statskassen, hvis det ophørende universitet ikke har midler til at afholde udgiften. Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens regler træffes af rektor. Stk. 4. (Udelades) 45 a. Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af universiteter eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. 31, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen. Stk. 2. Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af universiteter eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. 31, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Stk. 3. Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften. Stk. 4. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af

134 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder. Stk. 5. Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid fungerende bestyrelse. Stk. 6. Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager sådanne tjenestemænd ) Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen for Forskningscentret ved Hørsholm nedlægge den selvejende institution Forskningscentret ved Hørsholm og ophæve lov om Forskningscentret ved Hørsholm, jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 7. august Stk. 2. Ved nedlæggelsen af Forskningscentret ved Hørsholm ophører det nuværende statslån, stort 52,5 mio. kr., til forskningscentret. Stk. 3. Ministeren bemyndiges til at lade forskningscentrets aktiver og passiver indgå som apportindskud i et til formålet stiftet statsligt aktieselskab under navnet SCION*DTU A/S med staten som eneaktionær. Stk. 4. Ministeren bemyndiges til at overdrage aktierne i SCION*DTU A/S til Danmarks Tekniske Universitet. 47. (Udelades) 48. Følgende love og bestemmelser ophæves: 1) Lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 22. december ) Lov om handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864 af 27. september Stk. 2. Regler, der er fastsat med hjemmel i love, der er nævnt i stk. 1 og 39, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov. Lov nr af 19. december 2003 om ændring af forskellige bestemmelser om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer. (Afskedigelsesbeskyttelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2) 9 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse i forbindelse med afskedigelser, hvor afgørelse om afskedigelse træffes efter lovens ikrafttræden, og i forbindelse med anden ændring af forholdene, der sker efter lovens ikrafttræden. 3) Lov nr. 337 af 18. maj 2005 om ændring af lov om universiteter (universitetsloven). (Gennemførelse af uddannelsesdele i udlandet, afholdelse af prøver og eksaminer i udlandet, friplads- og stipendieordning samt opkrævning af betaling for visse udenlandske studerende) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni ) Stk (Udelades) Lov nr. 544 af 8. juni 2006 om ændring af universitetsloven og lov om Højteknologifonden. (Mulighed for afskæring af klageadgang) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 5) 3 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 6) Lov nr. 295 af 27. marts 2007 om ændring af universitetsloven og lov om forskningsrådgivning m.v. (Konsekvensændringer som følge af oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3 Loven træder i kraft den 1. april ) Lov nr. 567 af 6. juni 2007 om ændring af universitetsloven. (Varetagelse af opgaver for en minister, ankenævn for meritafgørelser, ph.d.-skoler m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli )

135 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM Stk. 2. Universitetet skal senest den 1. januar 2008 have nedsat et eller flere aftagerpaneler for dets uddannelser, jf. universitetslovens 13 a, stk. 1, som affattet ved denne lovs 1, nr. 7. Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser kan efter forslag fra universitetet tillade, at uddannelse af ph.d.-studerende indtil den 1. juli 2010 ikke finder sted ved en ph.d.-skole, jf. universitetslovens 16 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs 1, nr. 21. Lov nr. 570 af 6. juni 2007 om ændring af universitetsloven. (Vejledning af studerende og afleveringsfrist for speciale) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Stk. 1. 1, nr. 1, træder i kraft den 1. februar ) Stk. 2. 1, nr. 2, træder i kraft den 1. september ) Lov nr. 538 af 12. juni 2009 om ændring af universitetsloven. (Tildeling af dansk eksamensbevis for visse uddannelser i udlandet, fleksible fripladser og stipendier m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2009, 11) jf. dog stk. 2. Stk. 2. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af universitetslovens 34 som ændret ved denne lovs 1, nr ) Lov nr. 728 af 25. juni 2010 om ændring af universitetsloven. (Nye rammer for universiteternes internationale samarbejder m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 13) 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli ) Stk. 2. 3, stk. 7, i lov om universiteter som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, finder tillige anvendelse for de uddannelser, der er ansøgt om godkendelse af ved Europa-Kommissionen inden den 1. juli 2010, og som godkendes eller fortsat udbydes som led i EU-studieprogrammer om Erasmus Mundus. Stk. 3. Institutioner, virksomheder el.lign., der ved lovens ikrafttræden anvender en betegnelse i strid med 33 a i lov om universiteter som affattet ved denne lovs 1, nr. 5, skal senest 5 år efter dette tidspunkt ophøre med at anvende betegnelsen. Lov nr. 634 af 14. juni 2011 om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. (Opfølgning på evaluering af universitetsloven, internationale uddannelsessamarbejder og selskabsdannelse ved udbud af uddannelse i udlandet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2 og 3. 15) Stk. 2. 1, stk. 2, 19, stk. 5, og 28 i universitetsloven som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, 39 og 46, træder i kraft den 1. januar Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af universitetslovens 3, stk. 1, 1. og 3. pkt., 3 a, 19, stk. 2-4 og 11, 20, stk. 3, 2. pkt., 21, stk. 4, 1. pkt., og 26, stk. 2 og stk. 4, 3. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs 1, nr. 3-6, 38, 39 og ) Stk. 4. Universitetets ændrede vedtægt skal være afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. marts Lov nr af 28. december 2011 om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og universitetsloven. (Hjemmel til udbud af ingeniøruddannelser på Aarhus Universitet og sammenlægningen af Aarhus Universitet med Ingeniørhøjskolen i Århus) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar ) Stk. 2. Aarhus Universitet kan efter sammenlægning med Ingeniørhøjskolen i Århus udbyde professionsbacheloruddannelser inden for ingeniørområdet og diplomuddannelser inden for ingeniørområdet inden for rammerne af de udbudsgodkendelser, der er meddelt Ingeniørhøjskolen i Århus efter lov om

136 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Lov nr af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovebestemmelser om sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner m.v. og om ophævelse af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi. (Mulighed for sammenlægning og spaltning af universiteter, uddannelses- og forskningsinstitutioner m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 8 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2 og 3. 18) Stk og 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 19) Stk. 3. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af 7. Stk. 4. Regler udstedt i medfør af lov om Det Informationsvidenskabelige Akademi forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ændres. Stk. 5. Tjenestemænd ansat ved Det Informationsvidenskabelige Akademi kan i forbindelse med Det Informationsvidenskabelige Akademis sammenlægning med en statsfinansieret selvejende institution vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelsen af arbejdet ved den statsfinansierede selvejende institution. Tjenestemændene har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af overgangen og har pligt til at underkaste sig de forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne overgang. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 25. marts 2013 Morten Østergaard / Elizabeth Lüchau Officielle noter 1) Lov om Forskningscentret ved Hørsholm er ophævet, jf. bekendtgørelse nr af 10. december 2003 om ophævelse af lov om Forskningscentret ved Hørsholm. 2) Lovændringen vedrører 12, stk. 4, 3. pkt. 3) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 22. december ) Lovændringen vedrører 3, stk. 4-9, 8, stk. 2, 19, stk. 6 og 7 og 26, stk. 2 og 4. 5) Lovændringen vedrører 34. 6) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 9. juni ) Lovændringen vedrører 3, stk. 1, 2. pkt., 3, stk. 2-4, 6 og 9, og 8, stk. 1. 8) Lovændringen vedrører 2, stk. 4, 8 a, 10, stk. 8 og 9, 12, stk. 2 og 3, 13 a, 14, stk. 1, 2. pkt., 14, stk. 5 og 11, 15, stk. 4-6, 16, stk. 1, 3-7, 9 og 11, 16 a og 16 b, 18, stk. 1 og 4, 18, stk. 6, nr. 4, 18 a, 19, stk. 1-3, 26, stk. 2, 5 og 6, 28, stk. 3, 33, stk. 2 og 38, stk. 7. 9) Lovændringen vedrører 9, stk. 2 og 3. 10) Lovændringen vedrører 18, stk. 5, 2. pkt. 11) Lovændringen vedrører 3, stk. 4-9, 14, stk. 8, 15, stk. 7, 19, stk. 7, 19, stk. 8, nr. 2 og 3, 21, stk. 4, 26, stk. 2, 26, stk. 4, 3. pkt., og 36 a. 12) Lovændringen trådte i kraft den 15. december 2010, jf. bekendtgørelse nr af 18. november ) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF. 14) Lovændringen vedrører 3, 4, stk. 4 og 5, 8, stk. 1, 21, stk. 4, 1. pkt., og 33 a. 15) Lovændringen vedrører 1, stk. 2, 2, stk. 2, 3, stk. 1, 1. og 3. pkt., 3, stk. 3-12, 3 a, 8 a, stk. 1 og 2, 10, stk. 6, 8 og 11, 11, stk. 4, 12, stk. 3-5, 13, 13 a, stk. 3, 1. pkt., 14, stk. 1, 2. pkt., 14, stk. 4-12, 15, stk. 1 og stk. 2, nr. 5, 15, stk. 4-7, 16 og 16 a, 16 b, stk. 1-7 og 9, 17, 18, stk. 1, 4 og 6-9, 18 a, stk. 1, 19, stk. 2-5, 10 og 11, 20, stk. 3, 2. pkt., 21, stk. 4, 1. pkt., 26, stk. 2 og 4, 3. pkt., 28, stk. 2-6, 38, stk. 8 og 40 a. 16) Den angivne ordlyd af 3, stk. 1, 1. og 3. pkt., 3 a, 19, stk. 2-4 og 11, 20, stk. 3, 2. pkt., 21, stk. 4, 1. pkt., og 26, stk. 2 og stk. 4, 3. pkt., trådte i kraft den 1. januar 2012, jf. bekendtgørelse nr af 15. december ) Lovændringen vedrører 40 a. 18) Lovændringen vedrører 7, 8 a, stk. 2-4, 21, stk. 3, 31, 38, stk. 7 og 8 samt 45 a. 19) Bekendtgørelse i Lovtidende fandt sted den 19. december 2012.

137 Universitetsloven - Bekendtgørelse af lov om universiteter (universitets af 14 6/8/2013 8:59 AM

138

139