Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering"

Transkript

1 Kvalitetskoncept Kvalitetskonceptet for CELF retter sig mod samtlige forhold på skolen, som skolen har et medansvar for, og som har betydning for mennesker på og omkring skolen (elever, kursister og studerende, virksomhedsrepræsentanter, medarbejdere mv.). Opfattelsen af kvaliteten på et bestemt område opstår i mødet mellem på den ene side bestemte forventninger, som nogle brugere har til en bestemt fremtidig ydelse, og på den anden side bestemte oplevelser, som disse brugere efterfølgende har af den realiserede ydelse. Kvalitet er altså et møde mellem noget fremtidigt (forventninger) og noget fortidigt (oplevelser). Kvalitet er grundlæggende et subjektivt begreb, idet der er tale om forventninger og oplevelser knyttet til konkrete personer. Vurderingen af kvaliteten kan dog nærme sig det objektive og dermed gøres intersubjektiv, dvs. være fælles for forskellige personer gennem fastlæggelse og udvælgelse af bestemte vurderingskriterier eller indikkatorer. Det betyder dog, at kvaliteten af den helt samme ydelse kan vurderes forskellig af to personer, nemlig hvis de har haft forskellige forventninger til ydelsen, eller hvis de har oplevet ydelsen forskelligt. Høje forventninger vil alt andet lige medføre lavere kvalitetsvurdering end lave forventninger. Gode oplevelser vil alt andet lige medføre højere kvalitetsvurdering end dårlige oplevelser. Kvalitetsprocessen er centreret om levering af skolens kerneydelse: undervisning. Den omfatter dog også de serviceydelser, som støtter op omkring kerneydelsen, fx sekretærbetjening, kantineforhold og økonomiforhold. Det betyder, at iværksættelse, gennemførelse og opfølgning på kvalitetsprocessen i al væsentlig er forankret i medarbejdergruppen samt skolens primære kunder (elever, kursister og studerende i det følgende blot kaldet elever) og sekundære kunder (bl.a. virksomheder). I forlængelse heraf er det skolens ideal at levere så god en kvalitet som muligt inden for de givne centrale bestemmelser og økonomiske rammer i forhold til elever, virksomheder og medarbejdere. Med dette perspektiv er der taget hensyn til, at kvalitetsarbejde skaber kultur gennem praksis. Kvalitetsarbejdet ses derfor som en proces, der gennem konkrete handlinger kan fremme eller hæmme bestemte kulturtræk. CELF kvalitetsplan er i et bottom-up perspektiv søgt tilrettelagt således, at planen fremmer udviklingen af en engagerende og kreativ uddannelses- og kvalitetskultur, hvor kvalitet ses som et relativt begreb, der til stadighed forandres gennem praksis, evaluering og dialog. Med dette kvalitetskoncept er der således lagt grunden til en levende udvikling i alle skolens ydelser. Ud over de mere ideelle betragtninger er der i udformningen af kvalitetsplanen lagt vægt på, at kvalitetsarbejdet både administrativt og i forhold til det egentlige udviklingsarbejde er operationelt og brugbart i en travl hverdag. Dvs. at planen skal være enkel at administrere og hensigtsmæssigt timet i forhold til de respektive uddannelsers rytme. Dette, ikke blot af hensyn til knappe ressourcer, men også af hensyn til at opnå gode rammer for udviklingsarbejdet. Undervisning og udvikling er en dynamisk og kompleks affære, hvor faste administrative procedurer kan virke snærende og vanskelige at indpasse. Kvalitetsarbejdet har et kontrolaspekt og et udviklingsaspekt. Det er som regel svært hvis ikke umuligt at isolere kontrolaspektet fra udviklingsaspektet. Kvalitetskontrollen har en bagudrettet dimension, som bl.a. synliggøres i kraft af de årlige afrapporteringer til Undervisningsministeriet i henhold til flerårsaftalerne (fremover ressourceregnskaber). Rapporterne kan læses under de respektive uddannelsers hjemmesider. Denne afrapportering følger det såkaldte noget-for-noget-princip. Men kvalitetskontrollen har også en fremadrettet

2 dimension, idet en kontrol altid er en kontrol i forhold til visse mål og forventninger, og dermed kan man forholde sig til om kvaliteten er tilstrækkelig god på et område eller om der er behov for forbedringer. I så fald glider kontrollen over i udvikling, som er ensidigt fremadrettet. Kvalitetsudvikling kan forekomme på lokalt plan inden for en enkelt afdeling, eller den kan rette sig mod generelle forhold. Den kan angå et konkret praktisk problem, fx hvordan forbedres vikardækningen, eller den kan være en del af en strategisk plan. Den forløber med forskellige foki: - Udvikling af undervisningen og sammenhængen mellem undervisningen på CELF og afgivernes undervisning (folkeskoler, private skoler, efterskoler) henholdsvis aftagernes (virksomheder og videregående uddannelser) praksis og forventninger. Udviklingsprojekter af den art har kundetilfredshed som fokus og foregår bl.a. på baggrund af fagevalueringer mellem det enkelte hold og læreren og foregår løbende samt de generelle elev- og virksomhedstilfredshedsundersøgelser (ETU og VTU) inden for Erhvervsskolernes Benchmarking Netværk. Der indgår desuden evaluering af frafald og af prøver og eksamen. I forhold til erhvervslivet indgår evaluering af skolens virksomhedskontakt og internationalisering. - Udvikling af medarbejdernes kompetencer. Denne udvikling skal tilgodese skolens behov for kvalificeret arbejdskraft og medarbejdernes kompetencer, og den tilrettelægges ud fra de årlige medarbejderudviklingssamtaler, forkortes MUS, (og evt. teamudviklingssamtaler TUS og/eller gruppeudviklingssamtaler GRUS) og inden for rammerne af en kompetenceudviklingsstrategi, som opererer med tre former for kompetenceudvikling: intern læring (herunder videndeling), jobudvikling (herunder deltagelse i projekter) og efteruddannelse (traditionelle kurser, seminarer, konferencer mv.), og som manifester sig i et kompetenceudviklingsbudget. - Udvikling af lederkompetencer. Der arbejdes ud fra den såkaldte ledelsesdiamant, som udspænder fire lederdimensioner: lederen som strateg, lederen som formidler og kommunikator, lederen som coach og lederen som fællesskabets tjener. Lederudvikling foregår dels i form af fælles seminarer med eller uden eksterne oplæg, dels i form af individuelle aktiviteter. Arbejdet foregår bl.a. på grundlag af 360 graders evalueringer. - Udvikling af skolen som arbejdsplads. Denne udvikling har medarbejdertilfredshed som fokus, og tilrettelægges bl.a. ud fra de generelle medarbejdertilfredshedsundersøgelser (ETU), som nu også omfatter APV er. Både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø er genstand for evaluering. Kvalitetsudviklingen på dette område integreres i så vidt muligt i skolens personalepolitik. - Udviklingen af skolens overordnede organisation. Herunder tænkes på udvikling eller evaluering af skolens værdigrundlag, mission, vision og strategiske mål samt organisationsplanen. Der tænkes desuden på skolens mange kulturer, herunder arbejdstidsaftaler. Den konkrete kvalitetsudvikling foregår efter et cyklisk koncept som illustreret i modellen herunder: planlægning proces vurdering justering (som minder om metodikken i cyklussen plan do check act, eller Mars-modellen: mål aktivitet resultatvurdering selvevaluering.)

3 Cyklussen beskriver fire overordnede trin bestående af: 1. Resultatvurdering Der indsamles data for området/problemstillingen, fx ved hjælp af spørgeskemaer, selvevaluering, samtaler/interview eller observation, og data behandles, analyseres og dokumenteres i form af rapporter, på hjemmeside eller intranet. Resultaterne holdes op imod strategier og målsætninger, og de diskuteres i relevante organer (bestyrelse, SU, SIO, elevråd) og på afdelingsmøder (i lokale kvalitetsgrupper) og medarbejdermøder. 2. Justering af målene På baggrund af resultatvurderingen justeres mål og strategier (eller nye mål formuleres), der konfirmeres i de relevante fora. Målene skal så vidt muligt være målbare og det skal fremgå hvordan og hvornår målene skal måles. I akronymform: de skal være SMART e, dvs. specifikke, målbare, ambitiøse, realistiske og tidsbestemte. 3. Planlægning/Handlingsplan Herefter planlægges hvordan målene nås. Mål og strategier omsættes til en handlingsplan eller planer, idet forskellige afdelinger kan tænkes at skulle realisere forskellige delmål. Der udpeges en ansvarlig for handlingsplanen, og de økonomiske rammer fastlægges. 4. Proces Aktiviteten går i gang igen efter nye mål og nye handlingsplaner. Dette cykliske princip leder tanken hen på et selvopretholdende system, dvs. et system som leverer sin egen energi, og som i kraft af sin indre dynamik er i stand til at reagere på ændringer i omverdenen, således at kursen hele tiden justeres ind efter skolens målsætning ligesom en termostat på en radiator helt uden ydre indgreb skiftevis åbner og lukker for det varme vand, så rumtemperaturen holdes på samme niveau. Set i det perspektiv er kvalitetssystemet et 2. ordens kybernetisk system.

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe

KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? SCKK ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER. Staten. Kompe Kompe KOMPETENCESTRATEGI HVORDAN? ET INSPIRATIONSHÆFTE TIL STATENS ARBEJDSPLADSER SCKK Staten Kompetencestrategi hvordan? ISBN-nr. 87-988053-5-5 Tekst: Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden

Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar. Gymnasier der rykker. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Niels Egelund, Jill Mehlbye & Ulf Hjelmar Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte gymnasier i Region Hovedstaden Publikationen Gymnasier der rykker En kvalitativ undersøgelse af udvalgte

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN

TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM TRIVSEL PÅ KONTORER TRIVSEL PÅ KONTORET FÅ INDBLIK I VIGTIGE FAKTORER FOR TRIVSLEN INDHOLD 4 FORORD 8 HVAD ER TRIVSEL OG PSYKISK ARBEJDSMILJØ? 11 HVAD KAN I HVER ISÆR BIDRAGE

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Vi VIL vi kan forebygge vold!

Vi VIL vi kan forebygge vold! Vi VIL vi kan forebygge vold! Viden, metoder og erfaringer til at forebygge og håndtere konflikter, trusler og vold KØGE KOMMUNE EVALUERING Borgeres og pårørendes trivsel og tilfredshed Ansattes trivsel

Læs mere

Af Karsten Sørensen og Børge Koch

Af Karsten Sørensen og Børge Koch Den Sundheds fremmende Skole et inspirationsmateriale til teori og praksis Af Karsten Sørensen og Børge Koch, Videncenter for Sundhedsfremme University College Syd og Det nationale videncenter KOSMOS Den

Læs mere

Vejledning til uddannelsesakkreditering

Vejledning til uddannelsesakkreditering Vejledning til uddannelsesakkreditering Nye uddannelser indenfor Kulturministeriets område September 2014 (Videreførelse af tidligere Vejledning til ansøgning udarbejdet af EVA i 2010) Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige

Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Strategi til samarbejde med virksomhederne det er vejen til gode løsninger for udsatte ledige Inspirationskatalog Redaktion: David Graff og Carsten Kjærgaard Fotos: Chili Foto Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING

GØR EN FORSKEL MED DIT PROJEKT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD STYRING GØR EN GØR FORSKEL EN FORSKEL MED DIT MED PROJEKT DIT PROJEKT EN GUIDE TIL GOD PROJEKT STYRING 3 FORORD 4 INDLEDNING 6 DEL 1: KØBENHAVN KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK 8 DEL 2: FORANDRINGSTEORI TRIN FOR TRIN

Læs mere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere

En effektiv beskæftigelsesindsats udsatte borgere En effektiv beskæftigelsesindsats for udsatte borgere New Insight A/S 1. udgave, 1. oplag 2013 Pjecen er udarbejdet af New Insight A/S Design: Kommuneforlaget A/S Fotos: Colourbox Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet

Lederen gør en forskel. Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet Lederen gør en forskel Rapport fra projekt ledelse, faglighed, pædagogiske kvalitet UdviklingsForum november 2009 LEDEREN GØR EN FORSKEL Rapport fra en undersøgelse af ledelse af dagtilbud i Århus Kommune

Læs mere

stress hvad kan der gøres?

stress hvad kan der gøres? stress hvad kan der gøres? En vejledning om at forebygge og håndtere stress i finanssektoren Stress i finanssektoren Indholdsfortegnelse: Forord...3 1. Hvad er stress?...4 Stressorer på arbejdspladsen...6

Læs mere

Forenkling også et kommunalt ansvar

Forenkling også et kommunalt ansvar Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Forenkling også et kommunalt ansvar Inspiration til intern forenkling i kommunerne 1. Hvad er intern forenkling? 10 2. 10 veje til forenkling på tværs af sektorer og

Læs mere

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær 1 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Sanne Nikolajsen, OAO Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

Uden et mål kan man ikke ramme plet

Uden et mål kan man ikke ramme plet Uden et mål kan man ikke ramme plet Afrapportering af TUP-projektet: Kompetencebaserede læreplaner på vej mod praksisnær kompetenceudvikling. Strategisk uddannelsesplanlægning Indkredsning af mål og planer

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... 2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

Gode trivselsprocesser med medarbejderne i centrum

Gode trivselsprocesser med medarbejderne i centrum Gode trivselsprocesser med medarbejderne i centrum inspiration til arbejdsmiljøindsatser i virksomheder og organisationer Karina Nielsen, Maria Stage, Johan Simonsen Abildgaard, Charlotte V. Brauer DET

Læs mere

Projekt God Løsladelse

Projekt God Løsladelse Projekt God Løsladelse Erfaringer metode og anbefalinger 1 Hanne Ramsbøl Nell Rasmussen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bilag 1 Metoden - Køreplan for god løsladelse... 5 Bilag 2 Overordnede anbefalinger...

Læs mere

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker

den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker den kompetente borger fremtidens samarbejde mellem folkeoplysning og biblioteker Den kompetente borger Fremtidens samarbejde

Læs mere

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

Arbejdsevnemetode. Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Titel: Udgiver: Arbejdsevnemetode Metode til beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne Socialministeriet Kontoret

Læs mere

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige

Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige Februar 2013 Indhold 1. Indledning En ny strategi for ligestillingsvurdering.... 3 2. Strategiens indsatsområder.... 7 2.1 Styrket ligestillingsvurdering....................................................................8

Læs mere

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid

Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Version 06 Den offentlige sektor i fremtiden - tillid til tillid Sæt tillid på dagsordenen - vær med til at gøre din arbejdsplads mere tillidsfuld Indhold Indhold... 2 Du vil komme til at høre om tillid...

Læs mere