Prøverne i naturfagene maj og ændringer de kommende år

Transkript

1 Prøverne i naturfagene maj og ændringer de kommende år Rødovre Maj-Britt Berndtsson CFU

2 Program Digital prøve i biologi og geografi Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Tekstopgivelser (fællesfaglige emner) Prøveopgaver (fællesfagligeemner) Prøveform Karaktergivning 2016 og 2017 Fælles prøve i naturfagene Ny digital prøve i fysik/kemi Prøverne i naturfag

3 Skolelederen har ansvaret: Skolens leder skal i starten af året kende prøveformen, til brug for prøvetilmeldingen. Skolens leder skal orientere eleverne om prøverne klik Skolens leder sikrer indholdet i tekstopgivelser og/eller undervisningsbeskrivelser, inden de underskrives og sendes til censor sammen med opgaver og bilag. Konstaterer censor, at kravene til opgivelser, prøveoplæg, prøveforløbet ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder

4 Digital prøve i biologi og geografi Udtræksprøve: Mundtlig matematik, idræt, biologi og geografi Udtræk offentliggøres fredag d. 24. april 2015 Prøven varer 30 minutter onsdag d. 13. maj 2015 bio kl 9 geo kl 13 Der prøves i forståelse og anvendelse af faglige begreber inden for fagets slut- og trinmål, også i trinmål, der er fælles for to eller tre af fagene: biologi, fysik/kemi, og geografi) multiple-choice på listeform multiple-choice på skemaform rækkefølgeopgave cloze-opgave matchopgave Eksempelprøver: testogproever.dk testogproever.dk Karakteren kan hentes af skolelederen efter forcensur (ca. 1 uge)

5 Hvad kan der prøves i? Eleverne prøves i at overføre og anvende den tilegnede, grundlæggende biologiske viden om og indsigt i andre sammenhænge end de emner og problemstillinger, som de i undervisningen har beskæftiget sig med Hvad kan prøves? paratviden faktuelle oplysninger basisviden faglige begreber visse former for forståelse aflæsning af faglige grafer, skemaer, oversigter m.m. Hvad kan ikke prøves? argumentation fritekst analyser eksperimenter mundtlighed kompetencer praktiske arbejdsformer kreative løsninger m.m. Efter Mads Joakims Sørensen s forlæg

6 Praktisk/mundtlig prøve i fysik/kemi Prøven er gået i gang når eleven er gjort bekendt med prøveopgaven Eleven har ret til under hele eksaminationen at støtte sig til prøvespørgsmålet og til eventuelle notater, der er udarbejdet i forberedelsestiden. Eksaminator og censor har ret til at se elevens notater Lyd og billedoptagelse i prøvelokalet er ikke tilladt, men eleven må lydoptage sin egen prøve hvis skolelederen giver lov og eksaminator og censor giver accept ( 21 stk. 5)klik Censor bestemmer, hvornår eksaminationen er færdig

7 Votering og meddelelse af karakter Skolelederen kan bestemme at ikke erfarne eksaminatorer kan overvære voteringen ( 21 stk. 6 i prøvebekendtgørelsen) Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. 61. Notaterne skal opbevares i et år. Læreren meddeler den endelige karakter til eleven i overværelse af censor. Lærer og censor kan kommentere præstationen over for eleven uden dog at komme ind på forskelligheder i eksaminators og censors bedømmelse Hvis eleverne i en gruppe er enige kan de få meddelt deres karakter samlet og i gruppens påhør.

8 Prøveforløb Umiddelbart før første skriftlige prøvedag skal eleverne være bekendt med tekstopgivelser : dvs. 30. april skal eleverne have en kopi af de officielle tekstopgivelser Censor skal have tekstopgivelser, prøveoplæg og bilag 14 kalenderdage inden prøven Det er censor, der tager kontakt til læreren for at drøfte prøveafholdelsen og prøveopgaverne, så eventuelle tvivlsspørgsmål bliver afklaret inden prøvedagen. Hvis det er nødvendigt, inddrages skolens leder i drøftelsern

9 Tekstopgivelser Opgivelserne er en beskrivelse af undervisningens form og indhold Form: hvordan eleverne har arbejdet med faget, og/eller i hvilket omfang eleverne har anvendt it til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling Indhold: tydelig angivelse af faglige temaer/emner og gerne med tilhørende problemstillinger tekster og andre udtryksformer, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, og som danner grundlag for prøven fællesfaglige naturfagstekster

10 Tekstopgivelser form I undervisningen er der arbejdet med eksperimenter, øvelser og undersøgelser og stoffet er behandlet teoretisk ved mundtlig gennemgang, faglig læsning og skriftlige opgaver. It er benyttet til dataopsamling og digitale afleveringer fx som videorapport. Gennem faglig læsning og samtale og diskussion i klassen er anvendelse og perspektivering, samt udvikling i naturvidenskabelig erkendelse belyst. De fire centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens og kemiens verden, Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund og Arbejdsmåder og tankegange er alsidigt dækket gennem nedenstående emner: Sport og fysik, Bæredygtig energiforsyning og Nano-verdenen. Dele af emnerne har indgået i fællesfaglige forløb med biologi og geografi

11 Indhold : Emner og problemstillinger Sport og fysik: I august 2012 blev der afhold OL i London. Danskerne klarede sig godt i forholdt til landets størrelse (9 medaljer) og stillede op i 17 idrætsgrene. Fysik og sport hører sammen. Med begreberne kraft, fart, acceleration, friktion og energi fra fysikkens verden kan du beskrive udfordringerne i de forskellige idrætsgrene. Kraft, fart og acceleration Tyngdekraft og faldet Friktion - rullemodstand, luftmodstand og vandmodstand Kuglebane kasteparablen Kinetisk energi og potentiel energi Sportsdrikke Selvvalgt fordybelsesemne: sportsgren: svømning, cykling, håndbold, formel 1, skøjteløb, 100m løb, højdespring, fodbold, tennis eller curling (henvisninger til programmer, tekster, video, - fx YouTube om Olympiaden 2012, ()

12 Bæredygtig energiforsyning: Solen er verdens bedste energikilde. Der er sol nok til alle, men det kan være en udfordring at gemme, og men måske en løsning på at energiforbruget påvirker vores miljø. Induktion og generator Transformation, energiforsyning og opladere Energiforbrug, glødepærer og virkningsgrad Drivhuseffekt og kulstoffets kredsløb Katalysatorer Solenergi og fotosyntesesolceller og brændselsceller Biomasse Ammoniak og nitrogens kredsløb Selvvalgt fordybelsesemne: solfanger, solceller, vindmøller, biomasse, brændselsceller eller elbiler Besøg på energiudstilling og solcellepark (henvisninger til programmer, tekster, video, - )

13 Nanoverdenen Ved et tilfælde opdagede man i 1985 det såkaldte fodboldmolekyle. Det er et kugleformet molekyle, der består af 60 Carbon-atomer. Men der er fordele og ulemper ved at anvende nanomaterialer og andre fænomener i nanostørrelse som lys og radioaktiv stråling. Atomer og elementarpartikler Elektromagnetisk stråling - fra mikrobølger til gammastråler Kerneprocessor og radioaktiv stråling Molekyler og nanoteknologi Besøg på Center for Nuclear Technology, DTU Risø (henvisninger til programmer, tekster, video, - )

14 Prøven Hele klasse til samme prøve. Vælges i starten af skoleåret A-prøve individuel eller i grupper à 2-3 B-prøve Eleven vælger selv (senest 28.4) ind. eller fælles forberedelse 30 min Eleven vælger selv (senest 28.4) 4,5 eller 6 oppe samtidig Eleverne udarbejder en oversigt over deres arbejde Eleverne giver en samlet præsentation, derefter former det sig som en samtale Grupper forventes at udføre flere forsøg o.l.

15 Prøveoplæg Prøveoplæggene skal samlet set dække det opgivne stof Prøveoplægget skal give eleven/gruppen mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Det er vigtigt, at et prøveoplæg giver eleven en klar idé om, hvad han/hun skal prøves i, samt at eleven ved, hvor han/hun kan starte. Oplægget skal lægge op til en selvstændig besvarelse og indeholde åbne spørgsmål eller problemstillinger, som eleverne kan behandle gennem både teori og praksis Eleven skal kunne inddrage viden fra biologi og geografi fx i en perspektivering til hverdag og samfund

16 Vurderingskriterier 4.8. Eleverne prøves i at demonstrere viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold i hverdag og samfund at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af en eller flere fysiske og/eller kemiske undersøgelser, at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og praktiske undersøgelser, at redegøre for og begrunde valg af praktisk undersøgelser, at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed.

17

18 Vurderingskriterier

19 21.Century Learning Skills 2 min video om 21. c skills

20 Fælles prøve i naturfagene En fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi fra skoleåret 2015/2016 (frivilligt første år) En skriftlige udtræksprøve i fysik/kemi (selvrettende) (2015/16 for de skoler, der vælger at afholder den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi og som permanent prøveform fra skoleåret 2016/17) Forsøg i skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 med en ekstra obligatorisk projektopgave i naturfag. Forsøget evalueres i efteråret 2017.

21 Fælles praktisk/mundtlig prøve for fysik/kemi, biologi og geografi Prøven tilrettelægges således, at eleverne udarbejder en selvvalgt problemstilling inden for et lodtrukkent tema/område. Temaerne vil skulle have en sådan karakter, at de giver mulighed for at arbejde med et fordybelsesområde, der inddrager alle naturfag i relevant omfang. Forberedelsen til prøven finder sted i den sidste del af undervisningstiden med lærervejledning. Eleverne kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i grupper (2-3 elever pr. gruppe) med individuel bedømmelse.

22 De 6 obligatoriske fællesfaglige fokusområder: Disse undervisningsforløb skal tage udgangspunkt i fagenes kompetencemål og i nedenstående fællesfaglige fokusområder: Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår Til hvert af de fællesfaglige fokusområder skal elever og naturfagslærere sammen formulere en overordnet problemstilling, der kan afgrænses af et antal arbejdsspørgsmål, som ofte vil have enkeltfaglige synsvinkler.

23 Eksempler CFU s hjemmeside for naturfag: ucc.dk/cfu/vejledning/naturfag/ klik Hellerup Skole: Elbiler hvorfor klik Brønshøj Skole Skraldeposen klik Værebro Skole Døden lurer - - klik