Konjunktur og Arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 36 UIndhold:U HTUgens temath HTStigende beskæftigelse og økonomisk vækstth HTUgens tendenserth HTRekord mange arbejder på deltidth HTInternationaltTH HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u HTDanmark har den 6. laveste ledighed i EUTH HTLønstigninger indenfor handel højere end i udlandetth HTFortsat stigning i dansk industriaktivitetth HTLille stigning i detailomsætningenth HTFærre tabte arbejdsdagth Stigende beskæftigelse og økonomisk vækst Efter den økonomiske krise går det nu bedre i dansk økonomi. Der har været både økonomisk vækst og fremgang i beskæftigelsen i. halvår. Beskæftigelsen er steget med,4 pct. i. kvt. To kvartaler i træk med stigende beskæftigelse Den samlede danske beskæftigelse steg fra. kvt. til. kvt. med,4 pct., når der tages højde for sæsonudsving. Stigningen svarer til, at.8 flere er kommet i beskæftigelse i perioden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er andet kvartal i træk, at beskæftigelsen er steget. På trods af de seneste to kvartalers stigning ligger beskæftigelsesniveauet forsat godt 5. under niveauet for 3. kvt. 8, hvor beskæftigelsen senest toppede, jf. figur. Figur. Stigende beskæftigelse i. halvår Antal (. personer) kvt. 6. kvt kvt kvt. 6. kvt. 7. kvt kvt kvt. 7. kvt. 8. kvt kvt kvt. 8. kvt. 9. kvt kvt kvt. 9. kvt.. kvt. Kvartalsvise ændring (v. akse) Beskæftigede i alt (h. akse) Anm.: Udviklingen i den samlede beskæftigelse, sæsonkorrigeret, samt kvartalsvise ændringer,. kvt. 6. kvt..

2 I perioden fra. kvt. til. kvt. er den private beskæftigelse steget med omkring,5 pct. svarende til ca. 9. personer. Den offentlige beskæftigelse steg i samme periode med omkring, pct. eller ca.. personer. Den gennemsnitlige beskæftigelse i. halvår af viser således en bedre udvikling end de seneste økonomiske prognoser. Den positive udvikling i beskæftigelsen synes at kunne fortsætte. De seneste indikatorer fra industrien og serviceerhvervene viser, at begge erhverv forventer stigende beskæftigelse i løbet af de næste 3 måneder. Dansk BNP steg med, pct. i. kvt. Væksten er primært drevet af lagerforøgelser Den økonomiske aktivitet fortsat 4, pct. lavere end før krisen Beskæftigelsesfremgangen følger med forsinkelse den økonomiske udvik- ling, da BNP er vokset siden 3. kvt. 9. Fremgangen i dansk økonomi (målt ved BNP) tog til i styrke i. kvt. i forhold til. kvt.. Økonomien voksede med, pct., når der korrigeres for prisudvikling og sæsonmæssige udsving. Væksten i dansk økonomi er primært drevet af voksende lagre, stigende offentligt forbrug samt øget samhandel med udlandet. Således har det private forbrug ikke bidraget til væksten i. kvt. Dansk økonomi har nu været i fremgang de seneste 4 kvartaler, jf. figur. Dermed er dansk økonomi vokset med,9 pct. det seneste år. Den økonomiske aktivitet er dog 4, pct. lavere end før den økonomiske krise, der startede i 3. kvartal 8. Figur. Den økonomiske aktivitet i Danmark vokser for 4. kvartal i træk kvt. 6. kvt kvt kvt. 6. kvt. 7. kvt kvt kvt. 7. kvt. 8. kvt kvt kvt. 8. kvt. 9. kvt kvt kvt. 9. kvt.. kvt. Anm.: Kvartalsvise ændringer i BNP, sæsonkorrigeret,. kvt. 6. kvt.. Flere indikatorer for dansk økonomi peger i retning af økonomisk vækst i den nærmeste fremtid. F.eks. har den danske industriaktivitet været i fremgang i 7 ud af 8 måneder i, jf. figur A bagerst i nyhedsbrevet. Den seneste økonomiske prognose fra regeringen venter, at fremgangen i dansk økonomi vil fortsætte, men i et lavere tempo end det seneste år. For og forventer regeringen en vækst på hhv.,4 og,8 pct. - Ugens tendenser: 7. arbejder på deltid på det danske arbejdsmarked Rekord mange arbejder på deltid Aldrig tidligere har så mange på det danske arbejdsmarked arbejdet deldeltid, hvilket er en stigning på 49. personer siden tid. I. kvt. arbejdede 7. personer mellem 5 og 66 år på beskæftigelsen

3 4. flere kvinder arbejder på deltid i. kvt. end da beskæftigelsen sidst toppede toppede i 3. kvt. 8. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Kvinder arbejder oftere mere på deltid end mænd, men det er også i højere grad kvinder, der står for den seneste vækst. I dag tegner kvinderne sig for godt 7 pct. af alle deltidsansatte. Om en person betragtes som deltidsansat afgøres af personernes egen vurdering. Siden beskæftigelsen sidst toppede i 3. kvt. 8 er 4. flere kvinder begyndt at arbejde på deltid, jf. figur 3. Det svarer til, at 39 pct. af kvinderne arbejder på deltid i. kvt. i forhold til 35 pct. i 3. kvt. 8. Således har kvinderne stået for godt 8 pct. af stigningen siden beskæftigelsen sidst toppede. Figur 3. Langt hovedparten af de deltidsansatte er kvinder 6 6 Tusinde deltidsbeskæftigede Tusinde deltidsbeskæftigede.kvt. 7.kvt. 7 3.kvt. 7 4.kvt. 7.kvt. 8.kvt. 8 3.kvt. 8 4.kvt. 8 Mænd.kvt. 9.kvt. 9 Kvinder 3.kvt. 9 4.kvt. 9.kvt..kvt. Anm.: Udviklingen i de deltidsbeskæftigede mænd og kvinder, 5-66 år.. kvt. 7. kvt.. Det er de beskæftigedes egen vurdering, der ligger til grund for, hvorvidt de be- tragtes som deltidsansatte. Der korrigeres dog for personer, der arbejder over 36 timer ugentligt, der således ikke kan medregnes som deltidsbeskæftigede. Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftundersøgelsen. Stor forskel på årsagen til deltidsbeskæftigelse Internationalt: Ledigheden udgør 9,6 pct. af arbejdsstyrken i EU7 Stort fald i den danske ledighed fra juni til juli Der er stor forskel mellem kønnene på, hvorfor man arbejder på deltid. Blandt mændene er den primære årsag til deltidsbeskæftigelse, at man kombinerer arbejde med uddannelse. Den primære årsag til deltidsarbejde blandt kvinder er et ønske om at få familielivet til at hænge bedre sammen. Danmark har den 6. laveste ledighed i EU Den samlede ledighed i EU7-landene var i juli på 9,6 pct. af ar- når der tages højde for sæsonudsving. Dermed har ledighe- bejdsstyrken, den i EU7 været stort set uændret i hele. Det viser nye tal fra Eurostat. Ifølge den internationalt sammenlignelige ledighedsstatistik havde Dan- med en ledighed på 6,9 pct. den 6. laveste ledighed i EU7 i juli mark (se opgørelsesmetoden i boks ). Den danske ledighed er faldet med,4 procentpoint siden juni, hvilket er det største observerede fald i EU7. Boks. Eurostat metode Det danske ledighedstal fra Eurostat er ikke direkte sammenligneligt med det officielle danske ledighedstal, da Eurostat anvender stikprøvedata og ikke registerdata, som omfatter alle med ledighedsunderstøttelse. Stikprøven omfatter derimod alle, som ikke har et arbejde, men som ønsker det og søger det. Dvs. at stikprøven også kan indeholde f.eks. studerende på SU og efterlønsmodtagere. De internationalt sammenlignelige tal er derfor typisk højere end den registrerede ledighed i Danmark. Hver 5. spanier er uden arbejde Spanien havde den højeste ledighed i EU i juli, hvor,3 pct. af den spanske arbejdsstyrke var uden arbejde. Ledigheden var med 3,8 pct.

4 lavest i Østrig, jf. figur 4. Figur 4. Danmark har den 6. laveste ledighed i EU EU-7 gennemsnit Østrig Holland Luxembourg Malta Slovenien Danmark Tyskland Cypern Tjekkiet Rumænien Storbritannien Italien Finland Sverige Belgien Polen Bulgarien Frankrig Ungarn Portugal Grækenland Irland Slovakiet Litauen Estland Letland Spanien Norge Japan USA Anm.: Ledigheden i EU7-landene, samt Norge, Japan og USA, juli, sæsonkorrigeret. Tallene for Holland, Estland og Norge er fra juni, mens tallene for Storbritannien er fra maj. For Rumænien, Grækenland, Litauen og Letland er tallene fra marts. Kilde: Eurostat. Lønstigninger indenfor handel højere end i udlandet Lønstigninger indenfor handelsvirksomhed er højere end i udlandet Den årlige lønstigningstakt i de danske handelsvirksomheder var i. kvt. på, pct. Lønstigningstakten for handelsvirksomheder er dermed,7 procentpoint højere end et vægtet gennemsnit for Danmarks stør- ste samhandelspartnere. Denne vægtede lønstigningstakt var,5 pct. i. kvt.. Det viser den internationale lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). De højere lønstigningstakter i danske handelsvirksomheder bidrager isoleret set til en forværring af konkurrenceevnen. Det skal dog bemærkes, at der ikke er taget højde for forskelle i bl.a. produktivitet eller den effektive kronekurs mv. Inden for de to øvrige hovedbrancher var de danske og udenlandske lønstigningstakter stort set ens i. kvt.. For fremstillingsvirksomheder var lønstigningstakten i udlandet på,4 pct., mens den i Danmark var på,5 pct. Denne branche er generelt hårdest udsat for international konkurrence. For bygge- og anlægsvirksomheder var lønstigningstakten i både Danmark og udlandet på, pct., jf. tabel. Tabel. Lønstigningstakter for Danmark og samhandelspartnere. kvt kvt kvt. 9. kvt.. kvt. Udlandet Fremstillingsvirksomheder,8,8,7 3,,4 Bygge- og anlægsvirksomheder,7,9,8,, Handelsvirksomhed,,,,6,5 Danmark Fremstillingsvirksomheder,3,3,3,5,5 Bygge- og anlægsvirksomheder,4,9,5,, Handelsvirksomhed 3,,7,3,5, Anm.: Lønstigningstakter for fremstillingsvirksomhed, bygge- og anlægsvirksomhed og handelsvirksomhed i Danmark og i Danmarks største samhandelslande (Tyskland, Storbritannien, Sverige, USA, Frankrig, Holland, Italien, Belgien, Japan, Norge og Finland),. kvt. 9. kvt.. Den samlede lønudvikling i udlandet er baseret på et vægtet gennem- snit i de nævnte lande. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Udlandets lønstigningstakt dækker over store nationale forskelle Den gennemsnitlige lønstigningstakt hos Danmarks samhandelspartnere dækker dog over markante forskelle landene imellem. I Sverige var løn- for f.eks. handelsvirksomheder i. kvt. på,9 pct. I stigningstakten USA var lønstigningstakten for handelsvirksomhed derimod på,5 pct., hvilket er højere end i Danmark.

5 Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Økonomisk vækst, pct. kvt. Handelsbalance (mio. kr.) jun Inflation,3 pct. jul Figur A. Fortsat stigning i den danske industriaktivitet Årlig lønstigningstakt ),5. kvt. Antal ledige.8 jul Ledighedsprocent 4, jul Nettotal Nettotal Beskæftigelse ).88. kvt. * Økonomisk vækst, Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. ) På DA-området. ) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Forventninger til næste kvartal - Industri 3 aug - Bygge og anlæg aug - Servicesektoren 3 aug -- faktiske tal -- Varslede fyringer 5 jul * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens den for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Ledige.8 jul - Dagpengemodtagere 94.9 jul - Kontanthjælpsmodtagere 7.8 jul Aktiverede 58. jul - Dagpengemodtagere 4.7 jul - Kontanthjælpsmodtagere 7.5 jul Bruttoledighed 7. jul -- faktiske tal -- Starthjælp.76 jul Introduktionsydelse.799 jul Ikke arb.parate kth (brutto) jul Revalidering.38 jul Forrevalidering.555 jul Sygedagpenge jun Ledighedsydelse 4.58 jul Fleksjob 53.7 jul Førtidspension 45.8 jul Efterløn ) 3.5 jul * For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. ) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsdirektoratet. 3 jun-9 jul-9 aug-9 sep-9 okt-9 nov-9 dec-9 jan feb mar apr maj jun jul aug Anm.: Dansk PMI-indeks, sæsonkorrigeret, juni 9 aug., baseret på en undersøgelse blandt industrivirksomheder, som repræsenterer mindst pct. af den samlede industriomsætning i Danmark. PMI-indekset er ikke et forventningsbarometer, men afspejler derimod den faktiske aktivitet i virksomhederne. Indekset udgøres af industriens Nye ordrer, Produktion, Beskæftigelse, Leveringstid og Lagerbeholdning. Kilde: Dansk Indkøbs- og Logistik Forum (DILF). Figur B. Lille stigning i detailomsætningen i juli Indeks (5=) jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan mar maj jul Detailhandel i alt Fødevarer og andre dagligvarer Anm.: Sæsonkorrigeret mængdeindeks (5=) for detailsalget, jan. 8 juli. Figur C. Færre tabte arbejdsdage som følge af arbejdsnedlæggelser i. kvt. end i andre år med overenskomstforhandlinger på det private område Arbejdsdage i tusinde År uden overenskomstforhandlinger År med overenskomstforhandlinger Anm.: Antallet af tabte arbejdsdage som følge af overenskomststridige arbejdsstandsninger inden for DA-området,. kvt. -. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Indeks (5=) Arbejdsdage i tusinde