NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen"

Transkript

1 NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen LAJLA KNUDSEN KØBENHAVN 2017

2 KRIMINALITET BLANDT UNGE OG VOKSNE, DER HAR MISTET EN FORÆLDER I BARNDOMMEN ELLER UNGDOMMEN Afdelingsleder: Mette Deding Afdelingen for Udsatte børn, Dagtilbud og Skole 2017 SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade København K Tlf sfi@sfi.dk SFI s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. SFI-notater skal danne grundlag for en faglig diskussion. SFI-notater er foreløbige resultater, og læseren bør derfor være opmærksom på, at de endelige resultater og fortolkninger fra projektet vil kunne afvige fra notatet.

3 INDHOLD 1 KRIMINALITET BLANDT FORÆLDRELØSE BØRN OG UNGE 5 Tabet af en forælder 6 Sigtelser for lovovertrædelser 8 Sammenhængen mellem tabet af en forælder og sigtelser for lovovertrædelser 9 Barnet eller den unges alder ved forælderens død 11 Forskelle mellem drenge og piger 13 Forældres død og anbringelser uden for hjemmet 15 Samlet model 17 LITTERATUR 21

4

5 KAPITEL 1 KRIMINALITET BLANDT FORÆLDRELØSE BØRN OG UNGE At opleve en forælders død i løbet af barndommen er associeret med en lang række ugunstige outcomes, der kan forringe barnets livschancer på både kortere og længere sigt med konsekvenser for både barnets individuelle livskvalitet og samfundsøkonomien til følge. Tidligere studier har eksempelvis påvist, at børn, som har mistet en forælder, har ringere skolepræstationer, hyppigere forekomst af psykiske problemer som depression samt hyppigere selvskadende adfærd og selvmordsforsøg (fx Berg, Rostila & Hjem, 2016; Berg m.fl., 2014; Jakobsen & Christiansen, 2011; Mack, 2001; Rostila m.fl., 2016; Tyrka m.fl., 2008). Disse sammenhænge er ikke nødvendigvis kausale. Selvom børn fra alle samfundslag kan opleve, at en forælder dør, er risikoen ikke jævnt fordelt. Sammenhængene mellem forældres død og børnenes udviklingsoutcomes kan i mange tilfælde være spuriøse i betydningen, at både sandsynligheden for en ugunstig udvikling hos børnene og sandsynligheden for forældrenes tidlige død er forøget som følge af de samme bagvedliggende forhold som eksempelvis forældres misbrugsproblemer eller depression. Samtidig må det dog forventes, at en traumatiserende oplevelse som en forælders død og de efterfølgende konsekvenser for familiens både økonomiske og menneskelige ressourcer bidrager selvstændigt til børnenes udvikling på både kort og langt sigt. Uanset hvilke årsagskæder der bevirker, at børn, der mister en forælder i løbet af barndommen, klarer sig dårligere end deres jævnaldrende, er det imidlertid vigtigt at vide, på hvilke områder disse børn er særligt udsatte. Med viden om, hvilke ugunstige udviklingsudfald der er særligt sandsynlige, kan man iværksætte den mest relevante støtte for at sikre disse børns individuelle livschancer og forhindre store fremtidige samfundsmæssige udgifter. 5

6 Et udviklingsoutcome af særlig interesse for Børn, Unge & Sorg er risikoen for at blive kriminel efter tabet af en forælder i barndommen. Enkelte internationale studier har påvist, at børn, der har mistet deres forældre i løbet af barndommen, hyppigere begår ungdomskriminalitet eller får en voldsdom (Draper & Hancock, 2011; Wilcox m.fl., 2010). Disse resultater lader sig dog ikke nødvendigvis generalisere til Danmark. Dette notat belyser sammenhængen mellem at opleve tabet af en forælder tidligt i livet og sigtelser for lovovertrædelser begået som ung voksen. Notatet er baseret på registerdata for hele årgang 1984 og deres forældre, og på den baggrund analyserer vi, hvor mange børn og unge fra årgangen der mistede en forælder fra fødslen til og med det kalenderår, hvor de fyldte 20 år, altså i perioden Tabet af en forælder sammenholdes med, hvor stor en del af årgangen der er sigtet for lovovertrædelser, fra de har passeret den kriminelle lavalder (15 år) til og med det kalenderår, hvor de runder 30 år ( ). Vi har valgt at anvende sigtelser til at afdække de unges kriminelle adfærd for også at indfange de mindre alvorlige forseelser. Selvom en stor del af befolkningen sigtes for en eller flere lovovertrædelser, er sigtelser ikke jævnt fordelt i befolkningen. Ved at inddrage alle sigtelser indfanger analyserne i notatet sammenhængen mellem forældres død og en øget forekomst af normbrydende og både mildere og grovere kriminel adfærd. Hvis forældres død er forbundet med at udvise normbrydende adfærd og småkriminalitet, men ikke med hård kriminalitet, vil sammenhængen ikke indfanges ved at anvende strengere operationaliseringer af kriminalitet som eksempelvis, at man er idømt ubetinget straf. En del sigtelser frafaldes dog, eksempelvis hvis mistanken ikke kan bevises, og de er muligvis ubegrundede. Uanset om der studeres sigtelser eller straf, er det imidlertid kun de lovovertrædelser, som politiet får kendskab til, der kan belyses ved hjælp af registerdata. Omvendt er det dog en klar styrke ved registreret kriminalitet, at man til gengæld ikke er afhængig af folks hukommelse eller vilje til at oplyse om deres normbrydende og kriminelle handlinger. TABET AF EN FORÆLDER Cirka 1 ud af 20 børn og unge (5,3 pct.) mister én eller begge forældre, inden de fylder 21 år. Tabel 1.1 viser, at det hyppigst er faren, som dør tidligt, idet 3,6 pct. af årgang 1984 mistede deres biologiske far i løbet af barndommen og ungdommen. Henved halvt så mange (1,6 pct.) mistede deres mor. Endelig er der en meget lille gruppe, som udgør 0,1 pct., som mistede begge forældre. 6

7 TABEL 1.1 Andel af årgang 1984, der har mistet én eller begge forældre i løbet af barndom og ungdom. 1 Procent. Procent Ingen forældre døde 94,71 Far død 3,58 Mor død 1,60 Begge forældre døde 0,11 Total 100,00 N Anm.: Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. 1. Biologiske forældres død er opgjort, fra barnet var 0-20 år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Sandsynligheden for, at en af forældrene dør, stiger med barnets alder. Figur 1.1 illustrerer, hvor stor en del af årgang 1984 der mistede en forælder, for hvert leveår til og med året, hvor de fyldte 20 år. FIGUR 1.1 Andel af årgang 1984, der har mistet en forælder i løbet af barndom og ungdom, fordelt efter barnets alder ved forælderens død. 1 Procent. 0,60 0,50 0,40 Procent 0,30 0,20 0,10 0, Alder (år) Anm.: Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. N = børn mistede begge deres biologiske forældre. Disse børn indgår med deres alder ved den første af forældrenes dødsfald. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 1.1 viser entydigt, at desto ældre børnene er, desto flere oplever, at en af forældrene dør. Tabet af en af de primære omsorgsgivere er således sjældent blandt yngre børn, men bliver mere udbredt for større børn og unge. 7

8 SIGTELSER FOR LOVOVERTRÆDELSER Normbrydende adfærd og småkriminalitet er relativt almindeligt i ungdommen, og det afspejler sig i, at ca. en tredjedel af befolkningen (34,2 pct.) er sigtet for mindst én lovovertrædelse, når de fylder 31 år. Den kriminelle adfærd og dermed også sigtelserne topper i ungdommen. Enkelte vedbliver at lave kriminalitet, men størstedelen af de ungdomskriminelle er lovlydige borgere i voksenlivet og lever senere et liv helt uden lovovertrædelser. Figur 1.2 viser alderen på gerningstidspunktet for lovovertrædelsen bag den første sigtelse for årgang De unge kan dog have begået normbrydende og kriminelle handlinger, før de passerede den kriminelle lavalder, hvilket vi i sagens natur ikke har oplysninger om. Den første lovovertrædelse, der fører til en sigtelse, er imidlertid for den største gruppe (3,5 pct.) begået det år, de fyldte 16 år. FIGUR 1.2 Andel af årgang 1984, der sigtes første gang, fordelt efter alder på gerningstidspunktet. Procent. 4,00 3,50 3,00 Procent 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 0, Alder (år) Anm.: Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. N = Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 1.2 viser også, at fra det år, de unge fylder 25 år, er andelen af årgangen, der begår lovovertrædelser, der fører til deres første sigtelse, faldet til under 1,5 pct. pr. år. 8

9 SAMMENHÆNGEN MELLEM TABET AF EN FORÆLDER OG SIGTELSER FOR LOVOVERTRÆDELSER Det centrale spørgsmål, som denne undersøgelse skal belyse, er, hvorvidt børn og unge, der har mistet deres forældre, begår mere kriminalitet end andre børn og unge. Figur 1.3 illustrerer, at dette klart er tilfældet. Blandt 30-årige, der ikke har mistet en forælder i løbet af barndommen eller ungdommen, er 33,7 pct. sigtet for mindst en lovovertrædelse. Blandt 30-årige, som derimod mistede en af de primære omsorgsgivere tidligt, er andelen af sigtede i stedet 41,9 pct. Denne forskel er statistisk signifikant. 1 FIGUR 1.3 Sigtelser ved 30-års-alderen for personer fra årgang 1984 opdelt på, om de har mistet en forælder i løbet af barndom og ungdom. 1 0,70 0,60 0,50 Procent 0,40 0,30 0,20 0,10 0,00 Ingen forældre døde Mindst én forælder død Ingen sigtelser Mindst én sigtelse Anm.: Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. N = Biologiske forældres død er opgjort, fra barnet var 0-20 år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Vi kan dog ikke på baggrund af figur 1.3 konkludere, at børn og unge, hvis forældre dør, efterfølgende har større sandsynlighed for at begå kriminalitet end andre børn og unge. Det skyldes, at figur 1.3 medregner alle lovovertrædelser, der har ført til sigtelser, dvs. lovovertrædelser foretaget efter at den unge er fyldt 15 år. En del af disse lovovertrædelser kan imidlertid 1. P < 0, P < 0, Hvis børnenes adfærd er mest påvirket kort tid efter tabet af en forælder, er det dog også muligt, at børnene, som mistede en forælder, mens de var små, også havde en relativt mere antisocial adfærd i perioden kort efter forælderens død. Denne antisociale adfærd indfanges ikke med denne analyse, da den har fundet sted, før barnet passerede den kriminelle lavalder. 9

10 være begået forud for forælderens dødsfald, idet vi medregner forældres død helt op til det år, hvor den unge fylder 20 år, da unge forventes at være sårbare i forhold til forældres død langt ud over barndommen. Da vi er interesseret i, om tabet af en forælder kan påvirke de unges kriminalitetstilbøjelighed, undersøger vi således også i tabel 1.2, hvor stor en del af de personer fra årgang 1984, der har mistet en forælder i løbet af barndom og ungdom, der i 30-års-alderen er sigtet for lovovertrædelser begået henholdsvis før og efter forældrenes død. Her tager vi således højde for tidsrækkefølgen af de to begivenheder. Gruppen, der ikke er sigtet, udgør 41,9 pct. Gruppen sigtet for lovovertrædelser begået efter forældrenes død udgør 35,4 pct. Og gruppen, der var kriminelle i større eller mindre omfang allerede før forælderens død, udgør 6,5 pct. Det svarer til, at 15,5 pct. af de sigtede fra årgang 1984, der har mistet en forælder i barndom eller ungdom, har begået deres første lovovertrædelse før forældrenes død. Da sociale forhold og individuelle karakteristika, der måske kan gå i arv, øger sandsynligheden for både tidlig død og kriminalitet, er dette ikke overraskende. Det tydeliggør, at den øgede forekomst af sigtelser blandt personer, der har mistet en forælder tidligt i livet ikke (udelukkende) kan betragtes som en effekt af forælderens død. TABEL 1.2 Tidspunkt for første lovovertrædelse, der har ført til sigtelse, for personer fra årgang 1984, der har mistet mindst én forælder i løbet af barndommen eller ungdommen. 1 Procent. Procent Ingen sigtelser 58,15 Sigtet for lovovertrædelse før forælderens død 6,49 Sigtet for lovovertrædelse efter forælderens død 35,36 Total 100,00 N Anm.: Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. Sigtelser er opgjort ved 30-årsalderen. Hvis begge forældre er døde, indgår tidspunktet for den første af forældrenes dødsfald. Tidspunktet for lovovertrædelsen er opgjort som gerningsåret i sigtelsen (året for startdagen i gerningsperioden). Falder forælderens død og gerningsåret samme år, betragtes det som en lovovertrædelse før forælderens død. 1. Biologiske forældres død er opgjort, fra barnet var 0-20 år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Gentages undersøgelsen af sammenhængen mellem en forælders død i barndommen eller ungdommen og sigtelser for lovovertrædelser uden de 206 individer, der på baggrund af registerdata kan identificeres som kriminelle, allerede inden de mistede en forælder, finder man imidlertid stadig den samme forhøjede sandsynlighed for at være sigtet ved 30-årsalderen, hvilket er illustreret i figur

11 FIGUR 1.4 Sigtelser ved 30-års-alderen for personer fra årgang 1984 opdelt på, om de har mistet en forælder i løbet af barndom og ungdom. 1 Procent Ingen forælder død Mindst én sigtelse Mindst én forælder død Ingen sigtelser Anm.: Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. 206 personer, der var sigtet for lovovertrædelser begået før deres forældres død, er ekskluderet. N = 59, Biologiske forældres død er opgjort, fra barnet var 0-20 år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Sammenligner man figur 1.3 og 1.4, kan man se, at fordelingen blandt sigtede og ikke sigtede for gruppen, der har mistet en forælder, er kommet til at ligne fordelingen blandt de øvrige mere, når de 206 individer, der begik lovovertrædelser forud for deres forælders død, ekskluderes. Blandt de resterende personer, der har mistet en forælder, er 37,8 pct. sigtet (for en forseelse begået efter forælderens død) ved 30 år, hvilket stadig er signifikant flere end de 33,7 pct. af personer, som ikke har mistet en forælder, der er sigtet. 2 Selv når der korrigeres for rækkefølgen af begivenhederne, er der altså en signifikant overrepræsentation af personer, der har mistet en forælder i barndom eller ungdom, blandt de sigtede. BARNET ELLER DEN UNGES ALDER VED FORÆLDERENS DØD Børns og unges sårbarhed over for et chok som en forælders død og i forhold til efterfølgende at leve uden denne omsorgsgiver kan forventes at variere med deres udviklingstrin. I løbet af opvæksten kan der være faser, 2. P < 0, Hvis børnenes adfærd er mest påvirket kort tid efter tabet af en forælder, er det dog også muligt, at børnene, som mistede en forælder, mens de var små, også havde en relativt mere antisocial adfærd i perioden kort efter forælderens død. Denne antisociale adfærd indfanges ikke med denne analyse, da den har fundet sted, før barnet passerede den kriminelle lavalder. 11

12 hvor betydningen af forældrenes tilstedeværelse er større end i andre faser, fx i forhold til identitetsudvikling eller overvågning og supervision. TABEL 1.3 Sigtelser ved 30-års-alderen for personer fra årgang 1984, der har mistet en forælder i barndom eller ungdom. 1 Procent. Alder ved forælders død Mindst én sigtelse Antal 0-2 år 41, år 38, år 40, år 45,4 *** år 38, år 24,5 *** 657 N 37, Anm.: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001 (test af forskelle mellem andele. Hver gruppe sammenlignes med alle øvrige). Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. Hvis begge forældre er døde, indgår barnets alder ved den første af forældrenes dødsfald. 206 personer, der var sigtet for lovovertrædelser begået før deres forældres død, er ekskluderet. 1 Biologiske forældres død er opgjort, fra barnet var 0-20 år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Tabel 1.3 viser, om personer fra årgang 1984 har begået lovovertrædelser i 30-års-alderen afhængigt af, hvor gamle de var, da de mistede en forælder. Generelt falder andelen, der bliver sigtet, svagt, desto ældre børnene eller de unge var, da en af deres forældre døde. To aldersgrupper skiller sig dog ud. De unge voksne, der var år, da de mistede enten deres mor eller far, begår efterfølgende langt færre lovovertrædelser, der fører til sigtelse, end børn og unge, der har mistet deres forælder tidligere. Af denne gruppe er 24,5 pct. sigtet, når de er 30 år. En del af årsagen hertil er, at unge, der var sigtet, allerede før forælderen døde, ikke indgår her. Da kun lovovertrædelser begået efter forælderens død indgår, har unge, der mister en forælder, flere år efter at de har passeret den kriminelle lavalder, kortere tid til at begå lovovertrædelser, inden det opgøres ved 30 år. Det kan være problematisk, idet den første sigtelse typisk falder i de første år, efter at den kriminelle lavalder er passeret. Figur 1.2 viser dog, at mange fortsat sigtes første gang sidst i 20 erne, så de unge, der mister deres forældre, når de er år, kan så at sige stadig nå at begå lovovertrædelser. En del af forklaringen på den lavere sigtelsesrate i denne gruppe er sandsynligvis også, at de er mere robuste, i højere grad er parat til at stå på egne ben og måske har etableret et sundt netværk, når de mister deres forælder. Modsat skiller børn, der mister en forælder, mens de er år gamle, sig negativt ud i tabel 1.3, da de har en markant større sandsynlighed for efterfølgende at blive sigtet end børn og unge, der mister en forælder på et andet alderstrin. Tabet af en forælder i års-alderen synes hermed at være en særlig risiko i forhold til senere at have normbrydende 12

13 eller kriminel adfærd. Børn og unge, der mister en forælder, har således forskellig sårbarhed afhængigt af deres alder i forhold til at blive kriminel. 3 FORSKELLE MELLEM DRENGE OG PIGER Kriminel adfærd er langt mere udbredt blandt unge mænd end blandt unge kvinder. Halvdelen (49,9 pct.) af alle danske mænd er ved 30-årsalderen blevet sigtet for mindst en lovovertrædelse, mens det samme kun gør sig gældende for under en femtedel (18,2 pct.) af de 30-årige kvinder. Drenge og piger har samme risiko for at miste deres forældre i løbet af barndommen, men det er sandsynligt, at de reagerer forskelligt. Det kan eksempelvis tænkes, at forælderen af samme køn som barnet har størst betydning i kraft af at være rollemodel. Da det oftere er faren end moren, som dør tidligt, vil drenge hermed hyppigere lide under tabet af deres rollemodel i familien end piger. FIGUR 1.5 Sigtelser ved 30-års-alderen for årgang 1984 fordelt efter, om de har mistet en forælder i barndom eller ungdom 1 og opdelt på køn. Alle sigtelser. Procent Procent Ingen forældre døde Mindst én forælder død Ingen forældre døde Mindst én forælder død Kvinder Ingen sigtelser Mænd Mindst én sigtelse Anm.: Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. N = Biologiske forældres død er opgjort, fra barnet var 0-20 år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3. Hvis børnenes adfærd er mest påvirket kort tid efter tabet af en forælder, er det dog også muligt, at børnene, som mistede en forælder, mens de var små, også havde en relativt mere antisocial adfærd i perioden kort efter forælderens død. Denne antisociale adfærd indfanges ikke med denne analyse, da den har fundet sted, før barnet passerede den kriminelle lavalder. 13

14 Figur 1.5 illustrerer imidlertid, at både kvinder og mænd har markant større sandsynlighed for at have begået kriminalitet eller andre mindre lovovertrædelser ved 30-års-alderen, hvis de har mistet en forælder i løbet af barndommen og ungdommen. Figur 1.5 viser dog også, at sandsynligheden øges fra et markant højere udgangspunkt for mænd end for kvinder. Blandt kvinder, der ikke har mistet en forælder i løbet af barndommen eller ungdommen, har 17,8 pct. en sigtelse, når de fylder 30 år, mens det samme er tilfældet for 24,6 pct. af de kvinder, der har mistet en forælder. Blandt mænd, der ikke har oplevet tabet af en forælder som barn eller ung, har 49,4 pct. en sigtelse, mens 59,8 pct. af mændene, der har oplevet en forælders død, er sigtet en eller flere gange, når de fylder 30 år. Andelen med mindst én sigtelse ved 30 år er signifikant større for både mænd og kvinder, hvis de har mistet en forælder i løbet af barndom eller ungdom. 4 Det er dog ikke muligt på denne baggrund at afvise, at kønnene reagerer forskelligt på tabet af en forælder. Dette vil blive belyst nærmere sidst i notatet i en samlet model for sandsynligheden for at blive sigtet. FIGUR 1.6 Sigtelser ved 30-års-alderen for årgang 1984 fordelt efter, om de har mistet en forælder i barndom eller ungdom 1 og opdelt på køn. Kun sigtelser efter forælders død. Procent Procent Ingen forældre døde Mindst én forælder død Ingen forældre døde Mindst én forælder død Kvinder Ingen sigtelser Mænd Mindst én sigtelse Anm.: Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. 206 personer, der var sigtet for lovovertrædelser begået før deres forældres død, er ekskluderet. N = 59, Biologiske forældres død er opgjort, fra barnet var 0-20 år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 4. Kvinder: p < 0,000, mænd: p < 0,

15 Inddrager vi alene sigtelser for lovovertrædelser begået efter forælderens død, reduceres forskellen mellem grupperne for begge køn, som det fremgår af figur 1.6. Når unge, der er sigtet for forseelser begået før en forælders dødsfald, udelukkes af analysen, har 21,9 pct. af de resterende kvinder, der har mistet en forælder i løbet af barndom eller ungdom, efterfølgende begået lovovertrædelser, der har ført til sigtelse. Det er signifikant flere end de 17,8 pct. sigtede blandt kvinderne, der ikke oplevede at miste en forælder. 5 For mændenes vedkommende er der også fortsat signifikant flere, der har én eller flere sigtelser, blandt dem, der har mistet en forælder. Når de unge, der er sigtet for kriminalitet eller anden uacceptabel adfærd, før de mistede en forælder, ikke indgår, har 55,3 pct. af mændene, der har mistet en forælder tidligt i livet, mindst én sigtelse, når de er 30 år. Den tilsvarende andel for mænd, der ikke har mistet en forælder, er 49,4 pct. 6 FORÆLDRES DØD OG ANBRINGELSER UDEN FOR HJEMMET Sammenhængen mellem forældres død i barndommen eller ungdommen og lovovertrædelser kan bl.a. skyldes, at begge dele er associeret med anbringelser uden for hjemmet. Blandt børn og unge i årgang 1984 var 13,0 pct. af dem, der mistede en forælder, anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af opvæksten, mens det samme var tilfældet for 3,1 pct. af de børn og unge, som ikke mistede en forælder. Anbringelserne var dog ikke nødvendigvis forårsaget af forælderens død. Studier har vist, at der særligt ved anbringelser under institutionslignende forhold nogle gange foregår nogle uhensigtsmæssige læringsprocesser i forhold til normbrydende adfærd, og at nogle unge sågar får etableret et kriminelt netværk på anbringelsesstedet. Da en del børn og unge, hvor en eller begge forældre er døde, anbringes uden for hjemmet, er det sandsynligt, at det er anbringelserne snarere end forældrenes død, der bidrager til den forøgede forekomst af lovovertrædelser. Figur 1.7 viser, at 30-årige, der på et tidspunkt i løbet af opvæksten har været anbragt uden for hjemmet, hyppigere er sigtet for lovovertrædelser end 30-årige, der aldrig var anbragt uden for hjemmet. Det fremgår ikke af figuren, men overordnet set har 58,4 pct. af de tidligere anbragte en eller flere sigtelser, mens det samme gælder for 33,3 pct. af de 30-årige, der aldrig var anbragt. 5. P < 0, P < 0, P < 0,

16 FIGUR 1.7 Sigtelser ved 30-års-alderen for årgang 1984 fordelt efter, om de har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen 1, og efter om de har været anbragt uden for hjemmet. Procent. Procent Ingen forældre døde Mindst én forælder død Ingen forældre døde Mindst én forælder død Aldrig anbragt uden for hjemmet Anbragt uden for hjemmet Ingen sigtelser Mindst én sigtelse Anm.: Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår. N = Biologiske forældres død er opgjort, fra barnet var 0-20 år. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Figur 1.7 viser imidlertid, at sammenhængen mellem forældres død og deres børns lovovertrædelser ikke skyldes effekten af anbringelser. Sammenhængen er således fortsat stærkt signifikant, selvom vi alene kigger på personer, der aldrig har været anbragt. For disse personer gælder, at 39,6 pct. er sigtet for lovovertrædelser, hvis de har mistet en forælder, mens 33,0 pct. er sigtet, hvis de ikke har mistet en forælder. 7 Til gengæld forsvinder sammenhængen mellem at have oplevet tabet af en forælder i barndom eller ungdom og en hyppigere forekomst af sigtelser for de tidligere anbragte. Der er således 57,0 pct. af de tidligere anbragte, der også har mistet en forælder, der er sigtet for en lovovertrædelse ved 30-årsalderen. Blandt de tidligere anbragte, som ikke har mistet en forælder, har 58,7 pct. en eller flere sigtelser. Selvom der er en høj forekomst af sigtelser blandt tidligere anbragte, der har mistet en forælder i løbet af barndom og ungdom, er forekomsten faktisk lavere end blandt andre tidligere anbragte. Anbragte børn og unge har en problemtyngde og en livsbane, hvor mange begår lovovertrædelser, uanset om deres forældre er døde eller ej. Sammenhængen mellem forældres død og børn og unges tendens til at begå lovovertrædelser eksisterer derimod fortsat for perso- 7. P < 0,

17 ner, der aldrig har været anbragt. Forældres død i løbet af barndommen og ungdommen optræder således konsistent sammen med en øget forekomst af lovovertrædelser, og det kan ikke forklares ved, at disse børn hyppigere har været anbragt uden for hjemmet. Ekskluderes de unge, der var sigtet for lovovertrædelser begået allerede inden forælderen døde, finder vi fortsat en signifikant overrepræsentation af sigtede blandt personer, der har mistet en forælder, og som aldrig har været anbragt uden for hjemmet. Af denne gruppe har 35,6 en sigtelse, når de er 30 år, mod 33,0 pct. af personer, som ikke har mistet en forælder eller været anbragt. 8 Blandt personer, der har været anbragt, ændrer sammenhængen styrke, når de unge, der var sigtet for lovovertrædelser allerede forud for deres forælders dødsfald, ekskluderes fra undersøgelsen. Uden denne gruppe er der signifikant færre sigtede blandt personer, der har mistet en forælder og været anbragt (53,2 pct.) sammenlignet med andre tidligere anbragte (58,7 pct.). 9 SAMLET MODEL Hidtil har notatet præsenteret fordelingen af sigtelser blandt personer, der henholdsvis har mistet og ikke har mistet en forælder i løbet af barndom og ungdom opdelt på henholdsvis køn og anbringelser særskilt. Sluttelig præsenteres en samlet model for sandsynligheden for at have mindst én sigtelse som 30-årig. Fordelen ved den samlede model er, at den viser, hvor meget den enkelte variabel bidrager med til sandsynligheden for at være sigtet, når de andre variable holdes konstant. Tabel 1.4 viser den lineære sandsynlighedsmodel. Af tabel 1.4 fremgår det, at både personernes køn, om de har været anbragt uden for hjemmet som børn, og om de har mistet en af deres forældre som barn eller ung, har en stærkt signifikant selvstændig sammenhæng med, om personen begår lovovertrædelser, der fører til sigtelse. Køn har den største betydning, idet mænd har 31,5 pct. større sandsynlighed for at være sigtet end kvinder. Personer, der har været anbragt uden for hjemmet, har 24,2 pct. større sandsynlighed for at være sigtet, end personer, der ikke har været anbragt. Endelig har personer, der mistede en forælder i barndom eller ungdom, 3,4 pct. større sandsynlighed for at være sigtet, end personer, der ikke har mistet en forælder. 8. P < 0, P < 0,05. 17

18 TABEL 1.4 Model for sandsynligheden for at være sigtet for mindst én lovovertrædelse, når man er 30 år. Lineær sandsynlighedsmodel. Koefficent Køn (mand) 0,315 *** Har været anbragt uden for hjemmet 0,242 *** Mindst én af forældrene døde, da barnet var 0-20 år 0,034 *** Anbragt*forælder død -0,062 * Konstant 0,171 *** N R 2 0,12 Anm.: * p < 0,05, ** p < 0,01, *** p < 0,001. Modellen er baseret på data for årgang Personer, der er indvandret til eller udvandret fra Danmark i perioden, indgår personer, der var sigtet for lovovertrædelser begået før deres forældres død, er ekskluderet. Ikke signifikante interaktionsled er udeladt. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Desuden er der signifikant interaktion mellem det at have været anbragt og det at have mistet en forælder. Kombinationen af at have været anbragt uden for hjemmet og at have mistet en forælder ændrer sandsynligheden for at begå lovovertrædelser på en anden måde end anbringelse og forældres død hver for sig. Personer, der både har været anbragt og har mistet deres forældre, har (0, ,034-0,062) 21,4 pct. større risiko for at blive sigtet, sammenlignet med personer, der hverken har været anbragt eller mistet en forælder tidligt. Sandsynligheden for at blive sigtet er således lavere for personer, der både har været anbragt og mistet en forælder, sammenlignet med personer, der alene har været anbragt. Til gengæld har personer, der har mistet en forælder, langt større risiko for at blive sigtet, hvis personen også har været anbragt uden for hjemme, sammenlignet med personer, der alene har mistet en forælder. Forklaringen på, at tidligere anbragte, der mistede en forælder i barndommen eller ungdommen, begår færre lovovertrædelser, der fører til sigtelse, sammenlignet med andre tidligere anbragte, kan være, at en del af disse børn og unge netop var anbragt pga. forælderens død, og at de ikke havde andre sociale eller personlige problemer ud over forælderens død. Andre anbragte har, på trods af at de ikke har mistet en forælder, ofte en massiv og mangedimensioneret problemportefølje i form af både personlige og familierelaterede problemer, der øger deres sandsynlighed for at blive kriminelle. Der er ikke signifikant interaktion mellem personens køn og forældres eventuelle død i forhold til at forklare sandsynligheden for at blive sigtet, når der kontrolleres for, om personen har været anbragt uden for hjemmet. Det betyder, at drenge og piger oplever den samme forøgelse af sandsynligheden for at blive sigtet, hvis en af forældrene dør. Drengenes sandsynlighed for at blive sigtet forøges dog fra et langt højere niveau end pigerne. En kvinde, som har mistet sine forældre i barndommen, og som ikke har været anbragt, har (0, ,034) 20,5 pct. sandsynlighed for at være sigtet mindst én gang, mens en tilsvarende mand har en sandsynlig- 18

19 hed på (0, , ,034) 52,0 pct. Drenge og piger reagerer således på samme måde i forhold til at begå lovovertrædelser, der fører til sigtelse. Det er dog sandsynligt, at kønnene adskiller sig, hvis andre udviklingsudfald end lovovertrædelser i stedet blev gransket. Børn og unge, der mister en forælder, mens de vokser op, er signifikant overrepræsenteret blandt yngre voksne sigtet for lovovertrædelser. Sammenhængen er ikke nødvendigvis kausal, men den består, selvom unge, der er sigtet for lovovertrædelser begået forud for deres forælders død, ikke indgår. Når der kontrolleres for køn og anbringelse uden for hjemmet, har forældres død en stærkt signifikant selvstændig sammenhæng med sandsynligheden for at blive sigtet. Barnets eller den unges alder ved forælderens død spiller også ind på, om de senere begår normbrydende eller kriminel adfærd. Store børn i alderen år synes at være mere sårbare, mens unge voksne i alderen år fremstår mere robuste i forhold til at begå lovovertrædelser. Både kvinder og mænd har signifikant hyppigere én eller flere sigtelser, hvis de har mistet en forælder i barndom eller ungdom. Børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet, har generelt en høj forekomst af sigtelser for lovovertrædelser i 30-års-alderen, og for denne gruppe øges sandsynligheden for at være sigtet ikke, hvis man har mistet en forælder i løbet af barndommen; faktisk tværtimod. Den øgede sandsynlighed for også at have været anbragt uden for hjemmet blandt børn og unge, der har mistet en forælder i løbet af barndom eller ungdom, kan hermed ikke forklare, hvorfor denne gruppe hyppigere begår lovovertrædelser. Det er kun blandt børn og unge, der ikke har været anbragt uden for hjemmet, at dem, der har mistet en forælder tidligt i livet, begår signifikant flere lovovertrædelser. 19

20

21 LITTERATUR Berg, L., M. Rostila & A. Hjern (2016): Parental Death During Childhood and Depression in Young Adults a National Cohort Study. Journal of Child Psychology and Psychiatry 57(9), s Berg, L., M. Rostila, J. Saarela & A. Hjern (2014): Parental Death During Childhood and Subsequent School Performance. Pediatrics 133(4), s Draper, A. & M. Hancock (2011): Childhood Parental Bereavement: The Risk of Vulnerability to Delinquency and Factors that Compromise Resilience. Mortality 16 (4), s Jakobsen, I.S. & E. Christiansen (2011): Young People s Risk of Suicide Attempts in Relation to Parental Death: A Population-Based Register Study. Journal of Child Psychology and Psychiatry 52 (2), s Mack, K.Y. (2001): Childhood Family Disruptions and Adult Well- Being: The Differential Effects of Divorce and Parental Death. Death Studies 25 (5), s Rostila, M., L. Berg, A. Arat, B. Vinnerljung & A. Hjern (2016): Parental Death in Childhood and Self-Inflected Injuries in Young Adults a National Cohort Study from Sweden. European Child and Adolescent Psychiatry 25 (10), s Tyrka, A.R., L. Wier, L.H. Price, N.S. Ross & L.L. Carpenter (2008): Childhood Parental Loss and Adult Psychopathology: Effects of Loss Characteristics and Contextual Factors. International Journal of Psychiatry in Medicine 38 (8), s Wilcox, H.C., S.J. Kuramato, P. Lichtenstein, N. Långström, D.A. Brent & B. Runeson (2010): Psychiatric Morbidity, Violent Crime, and Suicide Among Children and Adolescents Exposed to Pa- 21

22 rental Death. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry 49 (5), s

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen

NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen NOTAT Kriminalitet blandt unge og voksne, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen LAJLA KNUDSEN KØBENHAVN 2017 At opleve en forælders død i løbet af barndommen er associeret med en lang

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler

Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Pædagogisk personale i folkeskoler og frie grundskoler Af Det pædagogiske personale i folkeskoler 1 og frie grundskoler talte godt 69.000 medarbejdere 2 i skoleåret 2009/10. Lærerne udgør langt den største

Læs mere

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Læs mere

Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget

Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget SEPTEMBER 219 NYT FRA RFF Brud mellem forældre har negative konsekvenser for børnene og antallet af skilsmisser er steget S kilsmisser har flere negative konsekvenser for familien, som bliver delt efter

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Velfærdspolitisk Analyse

Velfærdspolitisk Analyse Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer

Læs mere

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt

Hvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,

Læs mere

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

Juni Borgere med multisygdom

Juni Borgere med multisygdom Juni 218 Borgere med multisygdom 1. Resumé Analysen ser på voksne danskere med udvalgte kroniske sygdomme og har særlig fokus på multisygdom, dvs. personer, der lever med to eller flere kroniske sygdomme

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2014 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2004-2013 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2015 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2005-2014 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Danske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer

Danske registerdata dokumenterer, at hjemløshed skader i flere generationer Forfatter: Post Doc Sandra Feodor Nilsson Ph.d.-afhandlingens titel: Homelessness and psychiatric morbidity in Denmark From a public health perspective Ph.d.-grad opnået/godkendt: 4. April 2018 Ph.d.-skoleleder:

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark

Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?

Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR APRIL 2012 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-2011 Med henblik på at vurdere udviklingen i den registrerede børne- og ungdomskriminalitet er der fra Rigspolitiet

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012 Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version

Læs mere

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011

Faktaark om ungdomskriminalitet. 29. september 2011 Procent Faktaark om ungdomskriminalitet Indledning Ungdomskriminalitet er på sin vis et lidt misvisende begreb, idet kriminalitet som sådan langt hen ad vejen er et ungdomsfænomen. Unge mellem 15 og 24

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse

Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse d. 22.05.2017 Brian Krogh Graversen (DØRS) Effekten af indvandring på indfødte danskeres løn og beskæftigelse I kapitlet Udenlandsk arbejdskraft i Dansk Økonomi, forår 2017 analyseres det, hvordan indvandringen

Læs mere

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd

Teknisk note nr. 5. Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Teknisk note nr. 5 Teknisk notat om kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere med særligt henblik på straffelovsovertrædelser blandt unge mænd Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv

Notat: Børn af forældre med job bryder den sociale arv EP CEPOS Notat: 09-08- Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 2) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Resumé Denne analyse omhandler den sociale arv målt ved indkomstmobilitet. Der ses på, hvordan

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune

Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002

Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002 Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Antallet af fattige børn er fordoblet siden 02 Resume De nyeste tal med Danmarks Statistiks definition for 17 viser, at der det seneste år har været en rekordstor

Læs mere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere

Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden

Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud?

Hvor mange bruger aldrig de offentlige VEU-tilbud? Hvor mange br aldrig de offentlige VEU-tilbud? På baggrund af Danmarks Statistiks register for offentlig voksen- og efteruddannelse ses der i denne analyse på VEU-indsaten for den enkelte i løbet af de

Læs mere

Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser

Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser Nyt dansk forskningsstudie slår fast, at en opvækst i fattigdom har konsekvenser for, hvordan børn senere klarer sig i voksenlivet. Hvis man har oplevet

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort

Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort Marts 2014 Faktaark: Ledelsesgabet mellem kønnene er fortsat stort I samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har Djøf foretaget en analyse af forskellen på mænds og kvinders chancer for at blive

Læs mere

Demografiske udfordringer frem til 2040

Demografiske udfordringer frem til 2040 Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for

Læs mere

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,

Læs mere

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund

Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Bilag S.1: Beskrivelse af beregningen af koefficienten på indvandrerbaggrund Det er kun i model (1) i artiklen, at den gennemsnitlige betydning af at have indvandrerbaggrund (α 1 ) direkte kan estimeres.

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Kriminalitet og alder

Kriminalitet og alder JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 2012 Kriminalitet og alder Udviklingen i strafferetlige afgørelser 2003-2012 Dette notat angår udviklingen i den registrerede kriminalitet i de seneste ti

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud

Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres

Læs mere

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Indsatstrappen i Københavns Kommune Notat Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden for Tæt på Familien Hans Skov Kloppenborg og Rasmus Højbjerg Jacobsen Indsatstrappen i Københavns Kommune Udvikling i projektperioden

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark Af Mette Egsdal (meeg@kl.dk) og Signe Frees Nissen Formålet med dette analysenotat er at belyse kriminaliteten blandt udsatte børn og unge i Danmark.

Læs mere

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares

En stor del af indvandreres og efterkommeres lavere karakterer i forhold til danskere kan forklares 30. november 2017 2017:18 19. december 2017: Der var desværre fejl i et tal i boks 2. Rettelsen er markeret med rødt. Desuden er der tilføjet en boks 4 sidst i analysen. En stor del af indvandreres og

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2012 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 2002-2011 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

3F s ledighed i december 2011

3F s ledighed i december 2011 Sep Sep Sep sep sep Formandssekretariatet Den 11. januar 2012 AV/ (tlf. 88 92 04 56) 3F s ledighed i december 2011 Ledigheden er faldet med 800 personer I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden

Læs mere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere

Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 5 Offentligt SFi DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER.-.', :':-r-' '' ': ': ';.":?: :.!-;' Stei i^åis ^ TIDLIG IDENTIFIKATION

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget

Løn- og arbejdsforhold kvinder og mænd i Kokkefaget Løn- og arbejdsforhold for kvinder og mænd i Kokkefaget 10:19 Vibeke Jakobsen Lise Sand Ellerbæk 10:19 LØN- OG ARBEJDSFORHOLD FOR KVINDER OG MÆND I KOKKEFAGET VIBEKE JAKOBSEN LISE SAND ELLERBÆK KØBENHAVN

Læs mere

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 150 Offentligt Sagsnr. 2018-453 Doknr. 540018 Dato 31-01-2018 Underretninger om børn og unge Antal og udvikling Dette notat viser centrale

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere