Ph.d. projektet ( )

Transkript

1 Det dér møde, der er så essentielt- Et studie af sundhedsplejerskers faglige selvforståelser Temadag for sundhedsplejersker i Region Syddanmark, d Lektor, Ph.d., sundhedsplejerske Ph.d. projektet ( ) Ph.d.-projektet var 4-årigt og blev til i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Metropol Afhandlingen kan hentes her: rinajoergensen.pdf 1

2 Agenda Præcisering af forskningsgenstand Shakespeak Metoder I småbørnssundhedsplejen Kort intro til afhandlingen Hvad er undersøgt og hvorfor? Empiriproduktion Væsentlige pointer/indsigter Faglige selvforståelser som kommer til syne I arbejdet med hhv hjemmebesøg og Præcisering af min forskningsgenstand På temadagen for sundhedsplejersker kan du høre: Ph.D. Gitte Kaarina Jørgensen fortælle om forskning vedrørende sundhedsplejerskers arbejdsmetoder og de forhold, som metoderne kan medføre 2

3 Forskningsgenstanden Danske sundhedsplejerskers faglige selvforståelser eller rettere selvfortællinger set i forhold til organisatorisk forandring: Fag Faglige selvforståelser/-fortællinger undersøges ikke som noget, der eksisterer i kraft af sig selv men udforskes derimod som et forhold mellem sundhedspleje som fag og den opgave, som sundhedsplejersker er uddannet og ansat til at varetage gennem deres arbejde Opgave Sundheds pleje Arbejde Undren, bekymring, udfordring Undren: Stærk professionsidentitet indadtil Overfor: Problemer med at kunne redegøre for fagets egenart og særlige bidrage på en måde så ikkesundhedsplejersker kan forstå det Ingen andre har forstået os, har forstået os, har forstået hvor vigtige vi er Bekymring Aktuelle strømninger: Ikke fokus på fag men på opgaveløsning med særligt henblik på: Effektiv ressourceanvendelse Brugerinddragelse Kvalitet Udfordring: At kunne forholde sig til og agere i forhold til aktuelle strømninger, der kan vise sige at udfordre fagets grundlæggende værdier og opretholde en faglig egenart på samme tid 3

4 Formålet Formålet med projektet er, at generere viden der kan bidrage til at styrke fagligheden og den faglige udvikling i sundhedspleje-faget set i relation til aktuelle vilkår, krav, betingelser, udfordringer osv. Produktionen af det empiriske materiale (maj juni 2013) I afhandlingen optræder 5 kommuner i 3 forskellige regioner Observationsstudier (4 kommuner, som arbejder med ) Interview og fokusgruppeinterview (3 kommuner, som arbejder med ) Snaplogs (2 kommuner, hvoraf den ene arbejdede med ) Dokumenter Review: Forståelser af forholdet mellem professionsidentitet og (organisatorisk) forandring i det sundhedsplejefaglige felt Læsning af love, bekendtgørelser, retningslinjer/anbefalinger/vejledninger Tekster med fokus på forståelser af sundhedspleje som fag, opgave og arbejde Websites kommunale tilbud til børn under ét år 4

5 Kommuner i Danmark, som anvender på deres hjemmeside Hele Danmark majjuni 2010 Hele Danmark majjuni % 9% 87% åben ikke konsulttaion 71% 16% 13% åben ikke konsulttaion Kommuner i Region Syddanmark, som anvender på deres hjemmeside maj-juni 2010 jan-16 5% 86% 9% åben anvender ikke konsulttaion 45% 9% 46% åben ikke 5

6 Metoder i det sundhedsfremmende og forbyggende arbejde I de empiriske studier, der er rettet mod forebyggelse og sundhedsfremme, findes kun ganske få teoretiske overvejelser i forhold til, hvorfor man vælger én metode frem for en anden. Det er vanskeligt at afdække, hvad der egentligt sker, når sundhedsplejersker er på besøg i hjemmet (Sweet & Appelbaum, 2004) Den eksisterende forskning er præget af, der findes langt mere kundskab om problemstillinger, der knytter sig til hjemmebesøgsprogrammer med fokus på udsatte og/eller sårbare grupper, end der gør om hjemmebesøgstilbud til familier med mere generelle problemstillinger (Hjälmhult, 2009). Der mangler forskning om hjemmebesøget og dets effekter (Guldager, 1992; Henriksen & Hendriksen, 2005; Hjälmhult, 2009). To metoder flere forståelser Hjemmebesøg En unik metode Noget centralt i faget Kvalitet i sig selv Strategi i arbejdet Ydelse Service Obligatorisk iht. bekendtgørelse Osv. Konsultation En metode i sig selv Individuel aftale uden for familiens hjem Åbent hus / åben uformelt tilbud uden forudgående aftale Kvik-tid akutfunktion, aftale med kort varsel Som et led i tværprofessionelt samarbejde (Sundhedshus) Et tilbud blandt andre Supplement til hjemmebesøg Erstatning for hjemmebesøg Osv. 6

7 Man kan jo ikke undvære hjemmebesøgene, det kan man virkelig ikke Kategoriseringer af feltets forståelser: Hjemmebesøg som produkt Hjemmebesøg som lokalitet Hjemmebesøg som arbejde Hjemmebesøg som produkt Fokus er rettet mod forståelser af hjemmebesøg som ydelse, service eller tilbud Praktisk hjælp og støtte. Nemt og bekvemt fra et forældreperspektiv Et tilbud, som forældre tager imod (Forældres reelle behov og/eller strategier mhp. at være gode-nok-forældre?) et tilbud til alle (en forståelse der knytter an til den nordiske velfærdsmodels universalismeprincip) dette betyder ikke nødvendigvis, at selve produktet skal være nøjagtig det samme 7

8 Hjemmebesøg som lokalitet Fokus er rettet mod forståelser af det fysiske sted og/eller rammen omkring aktiviteten At komme i hjemmet opfattes som noget, der udvider og styrker muligheder for at kunne observere og vurdere barnet i vante omgivelser og se det miljø, barnet vokser op i hjemmet som data dels gennem forældres fortællinger og dels gennem shpl.s egne observationer og vurderinger (indgår også i bestemmelser af det, som kan betegnes som hensigtsmæssigt/positivt/godt/normalt/ideelt/osv. for børn). Hjemmebesøget som lokalitet understreger kompleksiteten i mødet mellem mor (familie) og sundhedsplejerske Forholdet mellem forskellige og skiftende positioner (Forældrene som værter, shpl. Som gæst, shpl. Som professionel, forældrene som brugere/klienter). Hjemmebesøg som arbejde Fokus på forståelser er af rettet mod forståelser af det, som sundhedsplejersker gør - mod (de faglige) handlinger Hjemmebesøget som nemt og bekvemt for forældre men også som noget, der kan besværliggøre sundhedsplejerskers arbejde i form af potentielle forstyrrelser og støj Hjemmebesøget som arbejde fremhæver det som gør sundhedsplejerskers arbejde særegent og faget unikt. noget, der har en særlig kvalitet og en særlig autenticitet I et meget omfattende fagområde er arbejdet nærmest uendeligt og grænseløst (rækkevidde, overlap) Hjemmebesøget åbner for muligheder for at opleve, hvordan det føles at være her. Observationer og vurderinger trækker dermed ikke blot på viden, erfaringer og rationelle argumenter, men også på noget kropsligt, emotionelt/affektivt, på sanser, følelser og fornemmelser - med andre ord på noget, som ikke eller kun med stort besvær kan beskrives verbalt. 8

9 Men jeg synes også, at erne fungerer godt Kategoriseringer af feltets forståelser: Konsultation som produkt Konsultation som lokalitet Konsultation som arbejde Konsultation som produkt Fokus er rettet mod forståelser af som en ydelse, service eller tilbud: Noget som primært retter sig mod barnet, og som har barnet i centrum Noget, som er et godt tilbud og som passer ind i unge familiers liv og livsstil. Et tilbud, der forekommer at være mere tydeligt udadtil både i forhold til forældrene og sundhedsplejerskernes samarbejdspartnere, hvilket i et eller andet omfang også kan bidrage til at gøre sundhedsplejerskers ydelse, service eller tilbud mere synlige udadtil Noget som forældre er tilfredse med (forældre får det, de kommer efter) Konsultation som ydelse optræder ikke som et ensartet tilbud Noget, der primært retter sig mod de såkaldt ressourcestærke forældre (der er ikke helt konsensus omkring dette) Noget, der har berettigelse i situationer, hvor der er tale om præcist afgrænsede problemstillinger. 9

10 Konsultation som lokalitet Fokus er rettet mod forståelser af det fysiske sted og/eller rammen omkring aktiviteten Store forskelle på forståelserne af lokaler, samt hvordan disse er tænkt ind i og optræder i organiseringen af sundhedsydelserne. flere forskellige udgaver af et srum. Forståelser af som lokalitet handler ikke blot om geografiske afstande De srum fremhæver meget forskellige betingelser for arbejdet med (et (blivende sundhedsplejerske-srum, der adskiller sig fra en læge eller mobile løsninger - mens nogle af disse nomade-sundhedsplejersker har mulighed for at skabe en slags blivende position i rummet, må andre starte forfra og generobre deres position, hver eneste gang de møder ind). Konsultation forstås - som hjemmebesøget som noget, der er nemt og bekvemt for familien Konsultation som arbejde Fokus på forståelser er af rettet mod forståelser af det, som sundhedsplejersker gør - mod (de faglige) handlinger Noget som skaber fleksibilitet (men også som noget, der kan bidrage til at gøre planlægningen og organiseringen af de samlede arbejdsopgaver besværligt) Forståelse af at noget skæres væk - især sundhedsplejerskernes muligheder for at se og sanse - og at der sættes nye grænser for, hvad sundhedsplejersker potentielt kan samle data omkring ( I forlængelse heraf fremhæver sundhedsplejerskerne oplevelsen af være blevet mere fagligt skarpe) Forståelse af at arbejdet med opgaven må revurderes og omdefineres en revurdering af ydelsens indhold og rækkevidde kravet om skærpede faglige vurderinger og begrundelser i relation til de tilbud, familierne får. Forståelse af arbejdet i et sundhedscenter: samarbejdet med egen faggruppe og de tværfaglige samarbejdspartnere styrker fagligheden. Arbejdet i teams giver mulighed for faglig sparring og for at kigge hinanden over skulderen (følelsen af større åbenhed samt af at være mere professionelt og fagligt skarp) 10

11 Indsigter fra projektet: Forholdet mellem opgave og metode Metoder kan ikke forstås uafhængigt af den opgave, som de skal bidrage til at løse Opgaven har udviklet sig fra at være præcis og afgrænset til at være omfattende og diffus Fra bekæmpelse af sygelighed og dødelighed til at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse Hjemmebesøg og er forskellige versioner af metoder til at opnå formålet med forebyggende sundhedsydeleser Metoden er bestemt uden en mere præcis afklaring af, hvad opgaven er eller skal være Indsigter fra projektet: Sammenfiltringer Sammenfiltringer i forståelser af sundhedspleje som fag, opgave og arbejde: Dem, vi er dvs. sundhedspleje som fag Det, vi kan som følge af vores uddannelse og kommunale ansættelse Hvordan, vi gør, Vores metoder (I afhandlingen eksemplificeret gennem mødet mellem det unikke hjemmebesøg og den (u)mulige ) Det, vi gør dvs. sundhedspleje som opgave og arbejde Det, vi skal (i henhold til loven, kommunale målsætninger osv.) Det, vi stræber efter (værdier, idealer) 11

12 Til overvejelse og diskussion: Mellem opgave og metode Hvad er sundhedspleje-opgaven anno 2016? Hvilke metoder kan bidrage til at løse denne opgave set fra et sundhedsplejerske-perspektiv med henvisning til de aktuelle strømninger, som f.eks.: Ressourceanvendelse, kvalitet, brugerinddragelse og det, som kommer i fremtiden Tak for jeres opmærksomhed gtjo@phmetropol.dk 12