Analyse af udbyttet af onlinekurser på Det Biovidenskabelige Fakultet LIFE, Københavns Universitet KU.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af udbyttet af onlinekurser på Det Biovidenskabelige Fakultet LIFE, Københavns Universitet KU."

Transkript

1 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET IT LEARNING CENTER Analyse af udbyttet af onlinekurser på Det Biovidenskabelige Fakultet LIFE, Københavns Universitet KU. Rapporten er udarbejdet for IT og Telestyrelsen af IT LEARNING CENTER, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Januar 2010 ISBN

2 Indhold 1 Resumé Formål Case beskrivelser og metode Rammerne for undervisningen Deltagersammensætningen Undervisningsformen Struktureringen af undervisningen Eksamen Onlineundervisning på LIFE et historisk perspektiv Kompleksiteten i e læring Den pædagogiske metode Underviserrollen på onlinekurserne Tilpasninger af fem trins modellen Fem trins modellen i praksis resultater fra interviewundersøgelsen Socialisering og fællesskab Diskussioner læring i et socialt netværk Skriftlig diskussion skaber refleksion Kombinationen af diskussioner og tests Studenterrollen den aktivt deltagende studerende Underviserrollen den synlige underviser Den studerendes tidsforbrug på onlinekurserne Struktur, fastholdelse og fleksibilitet De pædagogiske forklaringer på de høje karakterer, det lave frafald og den høje aktivitet De organisatoriske forudsætninger... 26

3 7.1 Ressourceallokering og ledelsesmæssig opbakning Synlig prioritering Organisatorisk forankring En velfungerende administration De teknologiske forudsætninger Det anvendte LMS Kommunikation Teknisk support Processen og ressourceforbruget i forbindelse med onlineundervisningen Udviklingsfasen Afholdelsesfasen Evalueringsfasen Onlineundervisning og universitetets strategiske og forretningsmæssige mål Onlineundervisning og internationalisering Onlineundervisning og studieeffektivitet Onlineundervisning og tværfaglige initiativer Onlineundervisning og trivsel på arbejdspladsen Onlineundervisning og mulighederne for fremtidig indtjening Konklusion Den pædagogiske metode Organisatoriske forudsætninger og effekter på organisationen Teknologiske forudsætninger Onlinekurserne og de strategiske målsætninger Perspektivering Referencer... 40

4 Tabeller Tabel 1: Problem/handlingsmatrix... 7 Tabel 2: Karaktergennemsnittet i de tre cases Tabel 3: Gennemførelsesprocenten for de tre cases Figurer Figur 1: Eksempel på en e tivity Figur 2: Gilly Salmons fem trins model Figur 3: Aktiv deltagelse... 19

5 1 Resumé Denne analyse omfatter identifikation og beskrivelse af de læringsmæssige, organisatoriske, samt strategiske og forretningsmæssige forhold omkring LIFEs model for onlineundervisning. Tre sammenlignelige online kandidatkurser blev udvalgt som ramme for analysen. Den ledelsesmæssige opbakning til onlineundervisning blev på LIFE givet i 2002, med det formål at udbygge rekrutteringsgrundlaget, samt ud fra et ønske om at internationalisere universitetet. I 2005 allokerede ledelsen ekstra ressourcer til e læring og etablerede e læringsenheden IT Learning Center ITLC. Underviserne fremhæver, at adgangen til en institutionaliseret e læringsenhed er den primære organisatoriske forudsætning, der har muliggjort udvikling af e læring på stedet. Det ledelsesmæssige fokus på e læring og de økonomiske investeringer bar frugt, og de gode erfaringer har spredt sig i organisationen som en god historie. Denne succeshistorie har i væsentlig grad medvirket til, at læringsteknologier i dag er benyttet bredt i organisationen. De gode resultater har ydermere formået at fastholde ledelsens positive syn på e læring. Som en afsmittende effekt af onlineundervisningen har vi endvidere set en strømlining og fejlretning af de administrative rutiner pga. af de særlige krav som undervisningsformen stiller til de studieadministrative systemer, serviceniveauet og kommunikationen. Analysen viser også, at den anvendte pædagogiske metode er en effektiv og hensigtsmæssig måde at designe onlinekurser på. Modellen sikrer en række pædagogiske omdrejningspunkter, som tyder på at være årsag til observerede høje karakterer, lavt frafald, høj aktivitet og tilfredshed blandt de studerende og derved til en forøgelse af kvaliteten i undervisningen. Primære omdrejningspunkter er: Socialisering og fællesskab, kombinationen af onlinediskussioner og tests, samt strukturen og rammerne for undervisningen. Onlinekurserne har vist sig i stand til at bidrage til en indfrielse af LIFEs strategiske delmål omkring fokus på internationalisering, studieeffektivitet, tværfaglige initiativer, samt trivsel og fleksibilitet på arbejdspladsen. Herudover har onlineundervisning et endnu uudnyttet potentiale til at udbygge universitetets indtjeningsgrundlag, primært via efteruddannelse / videreuddannelse. Samlet set viser resultaterne fra analysen, at onlineundervisning ikke er et IT projekt, men en kompleks struktur og et samspil mellem organisatoriske, tekniske og pædagogiske faktorer. Analysen viser, at disse elementer ikke kan adskilles, men skal tænkes sammen fra start, når man udvikler universitetets e læringsstrategi. IT og Telestyrelsen ITST under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling VTU vurderer, at LIFEs model for onlineundervisning vil kunne finde bred anvendelse på de danske universiteter og har på den baggrund ønsket at LIFEs erfaringer bliver analyseret og videreformidlet. 1

6 2 Formål De specifikt opsatte formål med analysen er: At identificere i hvilken grad onlinekurserne har givet et udbytte i forhold til læringsmæssige, organisatoriske, samt strategiske/forretningsmæssige målsætninger. At give en beskrivelse af de faktorer, som påvirker det identificerede udbytte. Opgaven er løst med fokus på følgende overordnede analyseområder: De studerendes motivation og egen opfattelse af læring Underviser / studenterrollen Onlinekurserne og universitetets strategiske og forretningsmæssige målsætninger Organisatorisk støtte og onlinekursernes effekt på organisationen Teknologiske virkemidler og forudsætninger Hovedvægten i analysen er lagt på de tre førstnævnte områder. 2

7 3 Case beskrivelser og metode Tre kandidatkurser danner rammen for analysen, udvalgt ud fra deres sammenlignelige undervisningsform. De tre cases er kurserne: Applied Socio Economics in Tropical Forestry, Participatory Forest Management, begge årgang 2008 og Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation, årgang Udviklingen af kurset Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation er støttet af VTU midler, mens de øvrige to er udviklet for LIFEs midler. Der er i opgaven anvendt to forskellige metoder til indsamling af data: 1) Indsamling af dokumenteret og tilgængelig information: karaktergennemsnit, frafaldsprocenter, evalueringsdata fra den offentlige elektroniske kursusevaluering, samt kursusbeskrivelser, 2) Semi strukturerede interviews med udvalgte respondenter. Der indgår i analysen data fra interviews med følgende respondenter, 19 interviews i alt: Fire studerende fra hver af de tre cases, 12 interviews i alt. Den kursusansvarlige fra hver case, tre interviews i alt. En assistent fra hver case hvor assistenter var anvendt, to interviews i alt. Per Holten Andersen, Dekan på LIFE. De studerende, der deltog i undersøgelsen, er tilfældigt udvalgte. De andre respondenter er udvalgt som følge af deres rolle i forbindelse med kurserne og med det formål at tilvejebringe mest mulig information. 3.1 Rammerne for undervisningen Undervisningen er for alle tre cases onlinebaseret, og det er derfor påkrævet, at de studerende har adgang til internettet. På to af de tre cases, Applied Socio Economics in Tropical Forestry og Participatory Forest Management afholdes få frivillige face to face sessions med det formål at give et overblik over kurset, introducere de studerende til underviserteamet samt diskutere udvalgte emner. På Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation kurset er der ingen face to face sessioner. De to kurser, Applied Socio Economics in Tropical Forestry og Participatory Forest Management udbydes som kernefag inden for specialiseringen i tropisk skovbrug på kandidatuddannelsen Agricultural Development. Denne uddannelse er engelsksproget og beskæftiger sig på det overordnede plan med udvikling af skovbrug, jordbrug og fødevarer i ulande. Kurserne afholdes over ni uger, svarende til en blok og er normeret til 7,5 ECTS point. Kurserne, som udbydes af Skov & Landskab, har været onlinebaseret i sin nuværende form siden Arbejdsbelastningen for de studerende er normeret til ca. 20 timers arbejde om ugen. Den tredje case, Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation kurset, er et interdisciplinært kursus udbudt af Københavns Universitet i tæt samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut DMI, UC Berkeley og Australian National University. Kurset afholdes over 18 uger svarende til to blokke og er normeret til 15 ECTS point. Kurset blev udviklet i 2008 med støtte fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og afholdt for første gang i Et team af undervisere, eksperter på hvert deres felt, har stået for 3

8 udviklingen af kursusindholdet. Kurset kan søges af studerende med en relevant bachelor inden for naturvidenskab, sociologi eller økonomi og skal gennemføres uden fysisk tilstedeværelse. Arbejdsbelastningen for de studerende er normeret til ca. 20 timer om ugen. 3.2 Deltagersammensætningen Der var henholdsvis 13 og 14 deltagere på Participatory Forest Management og Applied Socio Economics in Tropical Forestry kurserne i Deltagerne var en blanding af danske og udenlandske studerende, med en stor andel udenlandske legatstuderende fra forskellige afrikanske lande. På Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation kurset tilmeldte 60 studerende sig kurset og repræsenterede i alt 25 forskellige nationaliteter. 3.3 Undervisningsformen Undervisningen er internetbaseret og bygget op af ugentlige moduler. Hvert modul består som oftest af fem øvelser, der afsluttes inden for den pågældende uge. Øvelserne omfatter multiple choice opgaver, der primært relaterer sig til teori, fritekstopgaver, som skal afleveres på individuel eller gruppebasis, samt medierede onlinediskussioner med det formål at skabe ny viden i grupper ud fra et relativt fastlagt diskussionsoplæg. Hvert modul er opbygget efter en fast struktur, der er gennemgående for alle moduler gennem hele kurset. På de to cases, Participatory Forest Management og Applied Socio Economics in Tropical Forestry, består hvert modul af 3 hovedsider: Overview, Read, Exercises. Siden Overview præsenterer formålet med modulet, hvilke emner, der skal arbejdes med, og hvad de studerende kan forvente at lære af modulet. Siden Read er en oversigt over hvilke ressourcer, der er obligatoriske for det pågældende modul og hvilke ressourcer, der anbefales som alternative. Ressourcer omfatter PowerPoint præsentationer, videoer, artikler, uddrag fra lærebøger, osv. Siden Exercises indeholder forskellige undersider alt efter hvilke øvelser, der er i det pågældende modul. Alle Excersices sider indeholder en overbliksside, der beskriver de forskellige opgaver og med angivelse af deadlines i det pågældende modul. Som udgangspunkt anbefales det, at de studerende på kurset Applied Socio Economics in Tropical Forestry starter med at tilegne sig læringsressourcerne for herefter at færdiggøre multiple choice opgaven(erne) i weekenden. Det anbefales, at de studerende arbejder med de øvrige diskussionsbaserede opgaver i modulet fra om mandagen og frem til den følgende fredag. Deadline for multiple choice opgaverne er først om fredagen i det pågældende modul, hvor deadline for de forskellige diskussionsbaserede opgaver ligger fordelt i ugens løb. På kurset Participatory Forest Management er der ikke nogen decideret fast anbefalet rækkefølge for måden at løse opgaverne på. Deadline for multiple choice opgaverne er om fredagen i det pågældende modul, hvor deadline for de forskellige diskussionsbaserede opgaver ligger fordelt i ugens løb. Modulerne på Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation kurset bestod af hovedsiderne: Introduction, Overview, Study guide, E lessons (exercises), Learning resources. Siden Introduction indeholder en velkomst fra de modulansvarlige undervisere samt link til deres e portfolio. Siden Overview præsenterer formålet med modulet, hvilke emner, der skal arbejdes med, og hvad de studerende kan forvente at lære af 4

9 modulet. Study guide er en guide til den anbefalede rækkefølge, de studerende bør arbejde med det pågældende modul. Rækkefølgen varierer fra modul til modul, men generelt er anbefalingen, at de studerende først gennemgår læringsressourcerne, hvorefter de begynder at arbejde med diskussionsopgaverne eller tager multiple choice opgaverne. Deadline for alle opgaverne er den følgende fredag, men der er angivet en deadline midt i ugen for første bidrag til en af modulets diskussionsopgaver. Siden E lessons indeholder 5 undersider med de forskellige opgaver i modulet. Alle E lessons sider indeholder en overbliksside, der beskriver modulets forskellige opgaver og deadlines. Siden Learning resources er en oversigt over hvilke ressourcer, der er obligatoriske for det pågældende modul, og hvilke ressourcer, der anbefales som alternative. Ressourcer omfatter PowerPoint præsentationer, videoer, artikler, uddrag fra lærebøger, etc. Fælles for alle tre cases er, at modulerne frigives et ad gangen, så de studerende kun har adgang til det igangværende samt tidligere gennemgåede moduler. Kursusmaterialerne på kurserne, Participatory Forest Management og Applied Socio Economics in Tropical Forestry består af et hard copy kompendium og supplerende online materialer, f.eks. case beskrivelse, websider, PowerPoint præsentationer med speak, osv. Kompendiet købes inden kursusstart, og de supplerende ressourcer er tilgængelige via interne eller eksterne links. Kursusmaterialerne på Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation kurset er udelukkende online tilgængelige ressourcer bestående af artikler, scannede afsnit fra lærebøger, billeder, lyd og video klip, PowerPoint præsentationer med speak, etc. Materialerne på dette kursus er tilgængelige via links til bibliotekets databaser, til up loadede materialer eller via links til eksterne websteder. 5

10 3.4 Struktureringen af undervisningen Case Participatory Forest Management: Kun den kursusansvarlige var tilknyttet kurset og stod selv for alle moduler undervejs. Næste gang kurset afholdes vil organiseringen ligne den, som er beskrevet herunder for kurset Applied Socio Economics in Tropical Forestry. Case Applied Socio Economics in Tropical Forestry: Undervisningen blev varetaget af den kursusansvarlige i samarbejde med et team af Ph.d studerende, der hver især var ansvarlige for hvert deres modul, herunder valg af ressourcer, samt design af test og diskussionsopgaver. Teamet af undervisere arbejdede sammen omkring udviklingen af indholdet med den kursusansvarlige som hovedansvarlig for det endelige indhold. Selvom der var en modulansvarlig, deltog den kursusansvarlige i alle moduler i større eller mindre grad. Case Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation: Undervisningen blev varetaget af et tværfagligt team af danske og udenlandske undervisere. Nogle af underviserne, herunder den kursusansvarlige, var ansvarlige for mere end et modul. Den kursusansvarliges opgaver var at: Assistere underviserteamet i at udvikle indholdet til modulerne Sikre sammenhæng mellem modulerne Supervisere undervisere og assistenter under kurset Håndtere ad hoc problemer Kommunikere med de studerende omkring kursets fremdrift Den/de modulansvarlige underviseres opgaver var at: Udvikle stimulerende øvelser med veldefinerede læringsmål og let forståelige opgaver Deltage i det ugentlige koordineringsmøde inden deres modul starter Logge på med jævne mellemrum og kommentere på de studerendes indlæg Svare på konkrete spørgsmål fra de studerende Godkende midtvejsresuméet, som assistenterne laver Komme med nye spørgsmål og kommentarer til grupperne baseret på midtvejsresuméet Samle op på diskussionen efter afslutning og relatere det til læringsudbyttet for øvelsen De studerende på kurset var opdelt i fire grupper med i hver. Til hver gruppe af studerende var tilknyttet en assistent, som dels var en gennemgående figur gennem hele kursusforløbet, dels varetog den daglige moderering af onlinediskussionerne. Assistenterne var enten Ph.d. studerende eller kandidatstuderende og havde som primære opgaver at: Deltage i koordineringsmøderne sammen med underviserne Opmuntre de studerende til at deltage i diskussionerne Holde øje med spørgsmål fra studerende på daglig basis Skrive individuelle svar til de studerendes indlæg Lave et midtvejsresumé af de studerendes diskussion og sende det til den modulansvarlige underviser 6

11 Holde styr på hvem af de studerende, der deltager i diskussionerne Kontakte studerende, der ikke deltager, via privat mail Opdatere karakterbogen i LMSet 1 for at skabe overblik over eventuelle studerende, der ikke er helt med og informere den kursusansvarlige herom Holde øje med, om nogle studerende mangler personlig feedback fra underviserne, for herefter at anmode underviserne om at svare personligt på disse studerendes indlæg Følge med i diskussionerne løbende Hvis problemer opstår, skal forskellige handlinger tages: Tabel 1: Problem/handlingsmatrix Problem Første handling Anden handling Tredje handling De studerende skriver ikke i diskussionsrummet Opfordre de studerende til at skrive i diskussionsrummet og giv besked til den kursusansvarlige Send besked til de studerende om at de skal starte på at skrive, CC til den kursusansvarlige Giv besked til den kursusansvarlige Diskussionen kører af sporet Hvis diskussionen er kørt af sporet men er fornuftig lad den køre. Prøv at bringe den tilbage på sporet Giv besked til den kursusansvarlige Spørgsmål er stillet direkte til underviseren Hvis muligt, svar på spørgsmålet selv Opsøg læringsressourcerne og svar Giv besked til underviseren omkring spørgsmålet De studerende forstår ikke opgaven eller læringsressourcerne Hvis muligt, forklar opgaven eller besvar spørgsmålet selv Opsøg læringsressourcerne og svar Giv besked til underviseren omkring den manglende forståelse 3.5 Eksamen Case Participatory Forest Management: Forudsætningen for at blive indstillet til eksamen er en godkendt gennemførsel af 80 % af modulerne, inklusiv introduktionsmodulet. Et modul er gennemført, når 60 % af øvelserne i modulet er bestået. Alle øvelser har altid samme vægt. De diskussionsbaserede opgaver er bestået, når man har deltaget aktivt i diskussionen og har fulgt anvisningerne i opgavebeskrivelsen. Underviseren evaluerer deltagernes indsats i hver diskussionsopgave. Eksamen er en 24 timers skriftlig onlinebaseret eksamen. Den estimerede arbejdsbelastning er normeret til 8 timer. Den skriftlige 24 timers eksamen og deltagelsen i øvelserne undervejs i undervisningen vægter hver især 50 % af den endelige karakter. Case Applied Socio Economics in Tropical Forestry: Forudsætningen for at blive indstillet til eksamen er en godkendt gennemførsel af 75 % af modulerne, inklusiv introduktionsmodulet. Et modul er gennemført, når 60 % af øvelserne i modulet er bestået. Alle øvelser har altid samme vægt. De diskussionsbaserede opgaver 1 LMS Learning Management System kommunikationssystem til brug for undervisning på internettet. 7

12 er bestået, når man har deltaget aktivt i diskussionen og fulgt anvisningerne i opgavebeskrivelsen. Underviserne evaluerer kvaliteten af deltagernes indsats i hver diskussionsopgave ud fra foruddefinerede pejlemærker. En diskussionsopgave kan kun angives som værende bestået eller ikke bestået. Eksamen er en 24 timers skriftlig onlinebaseret eksamen. Den estimerede arbejdsbelastning er normeret til 8 timer. Den skriftlige 24 timers eksamen og deltagelsen i øvelserne undervejs i undervisningen vægter hver især 50 % af den endelige karakter. Case Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation: Forudsætningerne for at blive indstillet til eksamen er en godkendt deltagelse i 75 % af modulerne. Et modul er gennemført når 60 % af øvelserne i modulet er bestået. Aktiv deltagelse er forventet og tilrådet, da det skaber gode forudsætninger for at svare på eksamensspørgsmålene. Eksamen er en 24 timers skriftlig onlinebaseret eksamen. Den estimerede arbejdsbelastning er normeret til 8 timer. Den skriftlige 24 timers eksamen vægter 100 % af den endelige karakter. 8

13 4 Onlineundervisning på LIFE et historisk perspektiv Institut for Økonomi, Skov og Landskab S&L på Den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole KVL (i dag LIFE) påbegyndte udvikling af onlineundervisning i sommeren I foråret 2002 startede pilotprojektet Web based teaching in tropical forestry med finansiering fra KVL og S&L s ledelse. Det overordnede formål med pilotprojektet var at erhverve erfaringer omkring processen med at omdanne konventionel universitetsundervisning til onlineundervisning. Det første onlinekursus blev udbudt i efteråret 2002 og erfaringerne fra dette førte til udvikling af yderligere et kursus i Motivationen for at starte med onlineundervisning kom ud fra en antagelse om, at man kunne forbedre kvaliteten i undervisningen, samt bidrage til at indfri instituttets og universitetets overordnede uddannelses og internationaliseringsstrategi 2. Man antog også, at onlinekurserne kunne bidrage til at sænke transaktionsomkostningerne for studerende og undervisere, der deltager i fællesudviklede uddannelsesprogrammer. Mht. kvaliteten af undervisningen, ville den primært forbedres ud fra en antagelse om at: 1) De studerendes evner til kritisk at kunne reflektere over tekst og argumenter ville forbedres, i og med man udelukkende kommunikerer skriftligt på onlinekurserne. 2) Underviserne ville kunne udnytte flere redskaber til at stimulere de studerende, såsom video, tests, chat, onlinediskussioner, osv. 3) De studerende kan let tilgå materialet, som underviserne formidler, samt den viden, de selv genererer gennem undervisningen under kurset. Denne information kan tilgås til eksamen eller senere i de studerendes uddannelsesforløb. 4) E læring gør det lettere at lave undervisningssamarbejder på tværs af institutter, fakulteter, og universiteter og gør det herved muligt at sammensætte de bedste og mest interessante underviserteams. 5) Onlineundervisning baseret på asynkrone aktiviteter gør kurset tilgængeligt hvor som helst, når som helst. Opbakningen og den økonomiske støtte fra instituttets og universitetets ledelse blev givet ud fra samme antagelser og ud fra en forhåbning om, at investeringerne, på sigt, ville gøre universitetet i stand til at høste andele på det internationale uddannelsesmarked. Onlineundervisning så man som katalysator for en indfrielse af internationaliseringsstrategien og, på daværende tidspunkt, den nyligt formulerede sprogstrategi. Sprogstrategien var en del af universitetets overordnede strategi for internationalisering med det hovedformål at udbyde alle universitetets kandidatuddannelser på engelsk. Der var tre årsager til dette: 1) Kandidaterne skulle være attraktive på det internationale jobmarked, 2) det nationale jobmarked inden for universitetets fagområder var stagneret. Her tænkte man specielt på uddannelserne 2 Specifikt var de fire opsatte formål med pilotprojekterne: 1) At forøge antallet af højt kvalificerede kandidater på kandidatuddannelsen Agricultural Development. 2) At skabe et studiemiljø, der kan rekruttere studerende fra andre danske såvel som udenlandske universiteter herunder også universiteter i udviklingslande. 3) At forbedre det internationale samarbejde med det formål at styrke undervisningskapaciteten i udviklingslandene. 4) At skærpe profilen for specialiseringen i tropisk skovbrug på kandidatuddannelsen Agricultural Development, ved at starte samarbejde med andre universiteter med det formål at udvikle en fælles europæisk kandidatgrad i tropisk skovbrug. 9

14 inden for jord og landbrug, og 3) universitetet ville gerne være i stand til at tiltrække udenlandske studerende og undervisere for at udvikle det internationale miljø. På omkring samme tidspunkt som pilotprojekterne begyndte i 2002, etablerede man IT Service Centeret på KVL. Centerets formål var primært at opkvalificere undervisernes IT kompetencer via forskellige kurser samt at implementere KVLs nye kommunikative og administrative platform, CampusNet. Centeret havde på daværende tidspunkt ingen decideret pædagogisk profil, men koncentrerede sig om IT tekniske aspekter i e læringssammenhænge. I 2005 valgte direktionen at sætte yderligere fokus på e læring og tildelte IT Service Centeret ekstra bevillinger. Ved samme lejlighed skiftede centret navn til IT Learning Center ITLC. Drivkraften bag denne investering var e læringens potentiale til at fremme de studerendes læring, samt en interesse i at muliggøre e læring som undervisningsform bredt på universitetet. Endvidere var der udtrykt behov blandt underviserne om en mere institutionaliseret service i forbindelse med udvikling af e læring og specielt onlineundervisning. Man formulerede på dette tidspunkt universitetets Politik for IT i undervisningen. Denne politik/strategi indeholdt specifikke handleplaner og projektbeskrivelser for onlinekurser og kurser udbudt som blended learning. Med afsæt i erfaringerne fra de gennemførte pilotprojekter, udviklede man to nye onlinekurser. Disse nye pilotprojekter tog denne gang udgangspunkt i den engelske professor Gilly Salmons pædagogiske model for e læring og er stadig en del af kursusudbuddet på LIFE. Kursusudbuddet på LIFE tæller i dag otte 100 % onlinekurser, hvoraf to afholdes for første gang i

15 5 Kompleksiteten i e læring E læring kom til verden som et værktøj, men hvis vi forstår at udnytte potentialet i e læring, kan vi forbedre undervisningen og læringen for både undervisere og studerende. Universiteter verden over har anskaffet sig et LMS og har troet, at det ville skabe ny undervisning af sig selv. Det har vist sig ikke at ske, hvilket kan skyldes, at læringsteknologierne først for alvor bruges innovativt, når vi begynder at være nytænkende i forhold til måden at undervise og lære på. Det kræver nationale tiltag for at fremme brug af læringsteknologier på nye måder, men det kræver også interventioner på universitetsniveau. Organisatoriske, tekniske og pædagogiske aspekter i e læring skal tænkes sammen for effektivt at kunne bidrage til at fremme de studerendes læring på universiteterne. De følgende kapitler vil gennemgå den pædagogiske metode, som er anvendt på LIFE, samt de tekniske og organisatoriske forudsætninger, som vi har erfaret som værende essentielle for at kunne designe og afholde onlineundervisning og e læring. 6 Den pædagogiske metode Formålet med LIFEs pilotprojekter i 2005 var at udvikle en model for onlineundervisning af høj kvalitet. Underviserne i pilotprojekterne og de ansatte i ITLC arbejdede derfor tæt sammen om dels at finde en egnet pædagogisk metode, dels at undersøge værktøjerne i LIFEs LMS for at se, hvordan de kunne bruges på en måde, der ville understøtte den valgte pædagogiske metode. Målet fra starten var at udvikle undervisning på nettet, der ville sikre, at de studerende blev inddraget aktivt, så de ikke mistede motivationen undervejs og faldt fra. Dette er en typisk udfordring for onlineundervisning generelt. Desuden søgtes en metode, der kunne anvendes på både modem og bredbåndsforbindelser, idet mange af LIFEs potentielle studerende kommer fra lande, hvor de studerende ikke altid kan være garanteret adgang til bredbåndsforbindelser. Valget faldt på den baggrund på den britiske professor i e læring, Gilly Salmons, online undervisningsmetode, the five stage model, herefter kaldet fem trins modellen. Gilly Salmons fem trins model er en forskningsbaseret undervisningsmetode, som er udviklet ud fra en antagelse om, at det er vigtigere at fokusere på undervisningsmetode og teknik end kun på indhold. Metoden er billig og enkel, idet den, i sit udgangspunkt, kun kræver adgang til en internetforbindelse og et diskussionsværktøj. Gilly Salmons grundlag for modellen er de sociale læringsteorier, hvor det antages, at viden kan skabes sammen, og at mennesker har brug for støttende omgivelser for at lære optimalt. Fem trins modellen fungerer som en ramme for at fremme online aktivitet og interaktivitet mellem underviseren og de studerende. Udgangspunktet er, at onlinestuderende har flere udfordringer end campus studerende, fordi de både skal lære at bruge et LMS, koncentrere sig om at tilegne sig det faglige indhold og samtidig overkomme den udfordring, det er, udelukkende at kommunikere skriftligt. Der er derfor, ifølge Gilly Salmon, brug for en undervisningsmodel, der både tager højde for denne særlige situation og for forskellen på mundtlig og skriftlig kommunikation. Den skriftlige kommunikationsform kan være svær at vænne sig til, og for nogle studerende kan tanken om, at deres indlæg i en faglig diskussion er permanente og kan læses af alle, skabe utryghed og skriveblokering. Fem trins modellen tager højde for ovenstående problemstillinger og er unik, fordi den gør onlinestuderende i stand til at anvende LMSet og på samme tid opbygge en tillidsfuld atmosfære, så det føles trygt at 11

16 deltage i faglige diskussioner med underviseren og de øvrige studerende. Modellen er trinvis og bygger på idéen om stillads for læring de studerende bygger videre på den læring, der har fundet sted på de foregående trin. Der er to hovedelementer i undervisningsmetoden, der gør de studerende aktive, og som også giver dem den fornødne støtte undervejs: 1) Underviserens rolle som moderator, og 2) designet på de faglige onlineaktiviteter, som de studerende skal deltage i, kaldet e tivities. Brug af e tivities er praktisk, fordi de kan designes på forhånd. Herunder på figur 1 kan ses et eksempel på en e tivity fra LIFEs online kursus Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation. Denne e tivitiy er fra det første modul i kurset. Her har de studerende brug for at lære og øve sig på, hvordan de kan bruge LMSets diskussionsværktøj. Det er derfor en del af opgaven, at de også skal svare på andre studerendes indlæg. E Lesson 1.3: Climate Change where are we? Spark: US president Barrack Obama reverses Bush policies on Climate Change [Teksten er link til YouTube video]. Objective: Share thoughts about climate change and present the status of the climate change debate in your country Task: Post a reply to this thread and discuss the three questions: What does climate change mean for you personally? 1. What does climate change mean for you personally? 2. What is the impression of the climate change debate in your country? 3. Watching the video presentation by IPCC chairman R.K. Pachauri [Teksten er link til video] and/or reading the IPCC Fourth Assessment Synthesis Report Summary for Policy Makers [Teksten er link til rapport] what are the three most important messages for you? Give reasons for your choice. Comment on posts from your fellow group members. Return to the discussion forum next week to read the Tuesday summary by the E teacher. Resources: Video presentation by IPCC chairman R.K. Pachauri, IPCC Fourth Assessment Synthesis Report Summary for Policy Makers Start: Monday 2 February 2009 at 8.00 CET Deadline: Friday 6 February 2009 at CET Figur 1: Eksempel på en e tivity 12

17 De fem trin i modellen fremgår af figur 2 herunder. De forskellige e tivities på hvert enkelt trin bliver designet ud fra, hvad de studerende skal lære på trinnet. Det grå felt på modellens trin indikerer underviserens opgave. Det blå felt på modellens trin indikerer, hvilken tekniske støtte, der skal være til rådighed for de studerende. I højre side af modellen, viser aktivitetsbarren graden af interaktion mellem undervisere og studerende. Ud fra modellen vil aktiviteten øges undervejs i kurset, i takt med at de studerende bliver mere trænet i at oprette diskussionsindlæg, svare på de andre studerendes indlæg og til at bruge systemet til at få viden. Hvert trin rummer således forskellige mål, som er gennemgået i den følgende tekst. Figur 2: Gilly Salmons fem trins model Trin 1 Access and motivation. På dette trin er det underviserens primære opgave at motivere de studerende, da de skal tackle tekniske udfordringer som f.eks. at logge ind i LMSet. Det er vigtigt, at underviseren giver en god velkomst på dette trin. Læringsmålet og udfordringen for de studerende er at få logget på, finde vej til deres kursus og at svare på et velkomstindlæg, skrevet af underviseren i en tråd i diskussionsværktøjet. Opgaven kræver blot, at man trykker på reply knappen. Der skal ikke være yderligere udfordringer for de studerende på dette trin. De kan let tabe motivationen, hvis det opleves for krævende at benytte LMSet. I denne fase er behovet for individuel støtte størst, og det er essentielt at etablere nogle gode supportmuligheder for de studerende, via telefon, e mail eller onlineressourcer. Trin 1 er afsluttet, når de studerende har postet deres svar på velkomstindlægget. Det er vigtigt at sikre sig, at alle studerende får logget på i den første uge. Trin 2 Online socialization. De studerende er begyndt at vænne sig til LMSet. På dette trin skal underviseren skabe muligheder for online socialisering. Gennem diskussioner og forhandling skal der skabes en følelse af sammenhold i gruppen. Underviseren kan forsøge at samle op på, hvad gruppen har til fælles, så der 13

18 skabes en form for gruppeidentitet. Mange studerende bliver begejstret over muligheden for at dele tanker, erfaringer og opgaver med de andre i gruppen, men det kan også føles svært at komme i gang. Trin 2 handler om at skabe tillid, der ikke er afhængig af fysisk tilstedeværelse. Det er derfor vigtigt, at fraværet af fysisk tilstedeværelse anskues som en fordel frem for en ulempe. Denne undervisningsform giver andre fordele såsom fleksibilitet og mulighed for at udtrykke sig i en sikker atmosfære. På dette trin er det også vigtigt, at de studerende får udvekslet viden om hinandens kulturelle baggrunde. De forskellige e tivities på dette trin designes derfor ud fra dette formål. Opnås dette, vil der opbygges tillid og respekt mellem deltagerne, begge dele forudsætninger for de studerendes senere mulighed og evne til at diskutere faglige spørgsmål via den rent skriftlige kommunikationsform. En mulig ulempe ved denne kommunikationsform er, at misforståelser nemmere kan opstå, hvis ikke man gør sig umage med at udtrykke sig præcist. Alle skal vænne sig til denne kommunikationsform, men det er vores erfaring, at mange undervisere føler, at de kommer til at lære den enkelte studerende langt bedre at kende netop via de e tivities, der designes til trin 2. De studerende skal på trin 2 trænes i at svare på andres indlæg, så e tivities skal på trin 2 være designet, så den enkelte studerende er nødt til at respondere på de andre deltageres bidrag i diskussionen. Trin 3 Information exchange. På dette trin træder de teknologiske udfordringer i baggrunden, og de studerende begynder at opfatte LMSet som et aktivt, levende netværk bestående af rigtige mennesker. Man ser ofte, at de studerende bliver begejstret over den adgang til information, som de får fra de øvrige studerende og underviseren. Underviserens opgave er at sørge for, at alle deltager aktivt i diskussionerne, og at de føler et tilhørsforhold til gruppen. Dette gøres bedst ved at designe undervisningen, så den opfordrer til aktivitet og ved at opmuntre de studerende undervejs. Underviseren skal værdsætte og anerkende alle bidrag til diskussionen, men også verificere og kommentere på dem. For de studerende er det primære mål på trin 3 at lære at finde rundt i de tilgængelige informationer i kursusrummet og dele dem i mellem sig. Trin 4 Knowledge construction. Ifølge Gilly Salmon er det vigtigt at få de studerende over trin 3 hurtigst muligt, så de kan nå trin 4 og 5 og begynde at skabe viden sammen. Det skal dog ikke forstås på den måde, at trin 1 3 kan springes over, disse trin er vigtige og betydningsfulde forudsætninger for det senere konstruktive samarbejde. De faglige diskussioner tager fart på dette trin, og de fleste studerende begynder at tage del i en aktiv læreproces ved selv at formulere bredere synspunkter samt ved at åbne op over for andre studerendes synspunkter. Det har vist sig, at de studerende lærer lige så meget af hinanden som af læringsmaterialerne og kommentarerne fra underviserne. Denne læringsform udvikler desuden andre kompetencer, som evnen til at skabe ideer, vænne sig til at få dem kritiseret, og ikke mindst evnen til at omforme og genskabe ideerne i lyset af de diskussioner, som har fundet sted. Underviserens rolle på trin 4 er at løbende væve indlæggene i diskussionerne sammen til et sammenhængende resumé. På dette trin anbefales det yderligere, at underviseren trækker sig en smule tilbage, f.eks. ved at overlade moderatorrollen midlertidigt til en af de studerende fra gruppen. Trin 5 Development. På trin 5 begynder de studerende at bygge videre på de tanker og ideer, som de har tilegnet sig gennem de fire forudgående trin. De studerende bliver kritiske og selv kritiske og vil kreativt begynde at bruge læringsmiljøet til at nå personlige mål. Kreativiteten bliver udtrykt i handlinger, hvor de studerende udnytter LMSet og miljøet maksimalt og begynder at inddrage ressourcer, der ikke på forhånd er tilgængelige, såsom links, videoer, egne materialer, osv. Undervisningen på dette trin har to primære 14

19 formål: 1) at fremme refleksionen over egen læring, og 2) at maksimere værdien af læringen ved at sætte gruppens samlede erfaringer i spil for på den måde at nå et højere niveau end det var muligt alene. Det kan på dette trin være en god idé at få de studerende til at vende tilbage og reflektere over tidligere indlæg, set i lyset af deres nye vidensniveau. På den måde tydeliggøres sammenhængene i de forskellige undervisningsmoduler, som de studerende har gennemgået. Ifølge den socialkonstruktivistiske tilgang er det den studerendes aktive deltagelse, der er udgangspunktet for læring. Gilly Salmons fem trins model er netop designet til at gøre onlinestuderende aktive, og derfor er den pædagogiske tilgang ændret i forhold til normal universitetsundervisning med dialogbaseret forelæsning og holdundervisning, hvor underviseren er den primære leverandør af facts og viden. I fem trins modellen skabes viden af de studerende og undervisere sammen i diskussionerne. Diskussionerne i LIFEs online kurser står i stedet for forelæsning og holdundervisning, hvilket betyder at diskussionerne skal bidrage til den enkelte studerendes forståelse af de faglige tekster samt give den studerende mulighed for at skabe viden sammen med de øvrige studerende og underviseren. Diskussionerne fungerer som en ramme for at skabe læring hos den enkelte studerende. Ved at deltage med egne skriftlige indlæg, får den studerende mulighed for at reflektere over de læste tekster og det faglige stof. Når vi skal skrive om noget, tvinges vi i højere grad til at reflektere over det læste. De studerende reflekterer derfor mere over det faglige stof, når de skal formulere det i et diskussionsindlæg online i LMSet. Samtidig giver de skriftlige onlinediskussioner også mulighed for at repetere stoffet lige så mange gange, som den studerende har lyst til. De studerende får herved mulighed for at skabe deres egen forståelse og få denne forståelse/perspektiv testet af de øvrige studerende og undervisere i diskussionerne. Herved får de studerende en mulighed for løbende gennem kurset at få korrigeret egne fejlagtige antagelser, men også opleve sig selv som en person, der fagligt er i stand til at bidrage med input, der skaber viden om det faglige felt. At alle studerende skal bidrage i diskussionerne, giver endvidere underviseren en unik mulighed for at fornemme, hvor de studerende har problemer og derved en god mulighed for at skærpe undervisningen. Via LMSet bliver de studerende en del af et socialt netværk, hvor det er muligt at lære ved at skabe kontakter, opsøge netværk, samt indgå kvalificeret i disse. De studerende får derved nogle kompetencer til at argumentere og forhandle med andre studerende fra hele verden hvilket muligvis er en af de vigtigste kompetencer i det 21. århundrede. 6.1 Underviserrollen på onlinekurserne Som underviser er det vigtigt at være godt forberedt til et online forløb med e tivities. Alle e tivities skal derfor være planlagt inden kursusstart, så underviseren har tid til at moderere de faglige diskussioner undervejs i kurset. Når e tivities skal udvikles, arbejdes der med læringsmål som en central del af den pædagogiske metode. Hver enkelt e tivity indeholder derfor et mål for de studerendes læring. Fra start tages der udgangspunkt i de overordnede kompetencemål, som er beskrevet i kursusbeskrivelsen. Alle LIFEs kurser har en hjemmeside med en kursusbeskrivelse, og det er standard på LIFE at der skal indgå en beskrivelse af kompetence 15

20 mål i kursusbeskrivelserne. Disse overordnede kompetencemål føres mere detaljeret ud i de enkelte e titivies, som indeholder læringsmål. Når en studerende går i gang med en e tivity er det derfor tydeligt, hvad den studerende skal få ud af den enkelte diskussion eller en test. Ud over at opbygge en kursusstruktur samt designe de forskellige e tivities, er det underviserens rolle at være e moderator og moderere undervisningen undervejs. En af hovedopgaverne som e moderator er at samle op på diskussionerne via løbende resuméer. Disse resumér skal fremhæve hovedpunkterne i diskussionerne, samt bidrage med nye faglige vinkler og spørgsmål. Desuden er det også e moderatorens opgave at korrigere fejlagtige antagelser i diskussionerne undervejs og holde diskussionen på rette spor, samt at anspore diskussionen på ny i tilfælde af, at den dør ud. Som udgangspunkt har underviserne på LIFE gode generelle IT kompetencer, bl.a. fordi der på institutionen har været brugt en studiestøttende platform siden Det har skabt et godt udgangspunkt for underviserne, når de skulle tilegne sig den nye pædagogiske metode til online undervisning. Optimalt set skal underviserne have mulighed for at træne rollen som e moderator, inden et online kursus afholdes. Det er derfor også målet for ITLC på sigt at kunne tilbyde deciderede kurser i e moderator rollen. I dag får alle undervisere på LIFEs onlinekurser en grundig indføring i den pædagogiske metode og til rollen som moderator, før kurserne afholdes. E læringskonsulenterne i ITLC står for opkvalificeringen via løbende møder med underviserne under hele udviklingen af kurset. På disse møder introduceres dels til metoden, dels videregives erfaringer fra de allerede afholdte kurser. ITLC tilbyder endvidere at følge med under afholdelsen af kurset. Pilotprojekterne var et meget tæt samarbejde mellem underviserne og konsulenterne, hvor der dagligt blev udvekslet erfaringer for på den måde at lave de nødvendige tilpasninger og justeringer. Der kunne være tale om både tekniske og pædagogiske tilpasninger. Endelig har ITLC et tæt samarbejde med forskere fra Gilly Salmons forskningsgruppe Beyond Distance Research Alliance på University of Leicester. I samarbejde med denne gruppe har ITLC afholdt et e moderator onlinekursus for nogle af LIFEs online undervisere, samt en pædagogisk workshop for 21 undervisere i forbindelse med udviklingen af onlinekurset Climate Change Impacts, Adaptation and Mitigation. Workshoppen var en kopi af de Carpe Diem workshops, som forskningsgruppen afholder for ansatte på University of Leicester. Disse workshops indgår som en del af e læringsstrategien for University of Leicester, i hvilken der lægges vægt på at opbygge universitetet e læringskapaciteter ved at give de ansatte mere træning og vejledning i pædagogik. 6.2 Tilpasninger af fem trins modellen Kombination af krav om deltagelse, test og diskussioner giver tilsammen den tilpasning af Gilly Salmons model, som vi har fundet nødvendig i en dansk kontekst. Generelt anbefaler Gilly Salmon, at modellen ikke bruges på kurser under 10 uger. På LIFE anvendes modellen på kurser af ni ugers varighed, da det passer med LIFEs blokstruktur for undervisning. Nogle onlinekurser kører over 2 blokke og varer derfor 18 uger. De enkelte trin i fem trins modellen fordeles i forhold til kursets længde, således at trin 1 varer en uge, og de resterende trin fordeles ud på den resterende tid, der er til rådighed i kurset. 16

Analyse af udbyttet af onlinekurser på Det Biovidenskabelige Fakultet - LIFE, Københavns Universitet - KU.

Analyse af udbyttet af onlinekurser på Det Biovidenskabelige Fakultet - LIFE, Københavns Universitet - KU. DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET IT LEARNING CENTER Analyse af udbyttet af onlinekurser på Det Biovidenskabelige Fakultet - LIFE, Københavns Universitet - KU. Indhold 1 Resumé... 1

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 3. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 9.1: Ledelse af it-udviklingsprojekter...

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

E- læring og digital dannelse

E- læring og digital dannelse E- læring og digital dannelse By Tony Buser, Flickr.com Oplæg ved Anita Monty Expect Learning Foto: Anita Monty Om Anita C.V Cand.mag. i Pædagogik, Københavns Universitet, speciale i e- læring Ejer af

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET E V A L U E R I N G S R A P P O R T F O R B A C H E L O R - O G K A N D I D A T U D D A N N E L S E N I I N F O R

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der udbudt et modul indenfor suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi. I alt var der 53 tilmeldte

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget

Slutevalueringen dokumenterer desuden, at evalueringen er foretaget Retningslinjer for evaluering af undervisning 3. udgave. Formål Evaluering af undervisningen består af to typer med hver sit formål. Midtvejsevaluering Evalueringen har til formål: Slutevaluering at sikre

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

Efterår 2016 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS

Efterår 2016 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS Efterår 2016 Valgfrie evalueringsspørgsmål Oversigt over spørgsmålsbanken for digital kursusevaluering på Aarhus BSS Spørgsmålene i spørgsmålsbanken er opdelt i dimensioner. Vælg en dimension herunder

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering

Læs mere

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset? Opsummering: Organisation/ledelse kursusevaluering foråret 2013 Hvilken uddannelse går du på dette semester? Hvilken uddannelse går du på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere

Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Forhandlingsteknik for erfarne forhandlere Skab resultater med større power og personlig gennemslagskraft Personlig gennemslagskraft styrker dine forhandlinger

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik

Evaluering af Master i Sundhedspædagogik Evaluering af Master i Sundhedspædagogik I foråret 2009 blev der udbudt et modul på masteruddannelsen i Sundhedspædagogik: Sundhed i et samfundsmæssigt og. Der var 29 tilmeldte på dette modul, hvoraf 14

Læs mere

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning

Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning Evaluering af masteruddannelsen i Vejledning På masteruddannelsen i Vejledning blev der i efteråret 2008 udbudt to moduler. Det ene,, havde 27 tilmeldte, hvoraf 15 har besvaret evalueringsskemaet. Dermed

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort

Pædagogisk vejledning. Industriens LEAN-kørekort Pædagogisk vejledning Industriens LEAN-kørekort Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 3 1. Forudsætninger 3 1.1. Målgruppe 3 1.2. Deltagerforudsætninger 4 1.3. AMU kurserne i LEAN-kørekortet

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Bilag 2 BScE studieordning 2004 2004/2005 DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Bilag 2 BScE studieordning 2004 Studieordningen for BScE studiet er DTU's overordnede beskrivelse af, hvordan bachelordelen af civilingeniøruddannelsen er sammensat.

Læs mere

Ledelse i praksis - MBK A/S

Ledelse i praksis - MBK A/S Vil du være en endnu bedre leder? Vil du være stærkere i den daglige kommunikation? Vil du vide mere om, hvordan du leder forskellige medarbejdertyper? Vil du være bedre til at skifte ledelsesstil, så

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Kursusevaluering SIV tysk forår 2015

Kursusevaluering SIV tysk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Kursusevaluering SIV tysk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København

Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, jane@itu.dk 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014

Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Organisation/ledelse Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 6. semester Retorik og mundtlig formidling Hold A: Kender du læringsmålene for kurset?

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014

Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Evaluering af 2. semester cand.it. i it-ledelse - fora r 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Forretningsudvalget (FU)... 3 Elektronisk semesterevaluering... 3 Modul 5: It-baseret forbedring af organisatoriske

Læs mere

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning.

Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. 1 Slutrapport. Web 2.0 generationen nye kommunikationsformer bygger bro mellem elever og undervisning. Projekt på Næstved Gymnasium og HF efteråret 2010-sommeren 2011 som del af forsknings- og udviklingsprojektet:

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance En E-bog fra Peak Balance Trin 1: Gør dig klar Hvorfor vil du lave digital læring? Der kan være mange årsager til at gå digitalt. En årsag kan være, at du gerne vil forankre viden hos modtagerne, så det

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt Forudsætninger for indgåelse af kontrakt om klinisk undervisning med Ergoterapeutuddannelsen ved University College Nordjylland (UCN). Målsætningen for klinisk

Læs mere

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010

Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, efterår 2010 I efterårssemesteret 2010 blev der på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt fire moduler hhv., Læring, kognition og udvikling,

Læs mere

- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind

- Vejen til et godt studieliv. Anna Stelvig, stifter af StudyMind Vi er sat i verden for at gøre eksamensangst, studiestress og lignende problematikker lettere at håndtere og for at sikre, at gode studerende klarer sig endnu bedre. Anna Stelvig, stifter af StudyMind

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011

Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Digital læring i AMU

Digital læring i AMU Digital læring i AMU En undersøgelse af barrierer og holdninger Steen Grønbæk 1 stgr@mercantec.dk Kort om TUP-projekt Digital læring i AMU Formålet med projektet er at udvikle, afprøve og dokumentere læringsforløb,

Læs mere

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at:

Formål: Kvalitetssikringssystemet ved NF skal gennem evaluering, i bred forstand, af undervisnings og uddannelsesudbud sikre at: KVALITETSSKRING OG KVALITETSUDVIKLING AF UNDERVISNING OG UDDANNELSE PÅ DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisning og uddannelse ved Det

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen. Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen. Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sanne Nørgaard Laursen Navn på universitet i udlandet: University of Ljubljana Land: Slovenien Periode: Fra: 17. januar 2013 Til: 27. juni 2013

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015

Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Cand.it. i it-ledelse, Semester- og uddannelsesevaluering, fora r 2015 Indhold Elektronisk semester- og uddannelsesevaluering... 2 Specialevejleder... 2 Samarbejdet med evt. case-virksomhed... 2 Hvad har

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark

Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Evaluering af klinisk undervisning på Rygcenter Syddanmark Periode: September 2011-juli 2012 Der har i alt været 16 studerende i perioden. De studerende har været fordelt med 8 studerende på modul 9 og

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014

IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 IT og Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2014 54,5 % har besvaret skemaet til tilvalgslinjens fag. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering

Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Jordbrugets videnskabsteori 2010 Kommenteret kursusevaluering Udarbejdet af Hugo Alrøe på basis af DJFs online kursusevaluering (11 af 12 mulige besvarelser) og en mundtlig evaluering med de studerende

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010

Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Evaluering af kandidat- og suppleringsuddannelserne, efteråret 2010 Som en del af kvalitetssikringen af uddannelserne ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, AU, foretages der efter hvert afsluttet

Læs mere

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14

SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 Bliv opdateret VIA University College SLUTEVALUERING AF UNDERVISNINGS- FORLØB E14 MFØ/MM-UDDANNELSEN Udarbejdet af Mette Blach (MEBG) Bliv opdateret VIA University College INDHOLD 1 FORMÅL OG KONSEKVENS

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S

Ledelse i TDC. Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development. DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S Ledelse i TDC Casebeskrivelse Conmoto A/S Human Business Development DMR Konsulentprisen 2006 TDC A/S November 2005 Indledning Nedenstående case er en beskrivelse af samarbejdet mellem TDC Koncern HR og

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse. Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Kompetencestrategi Kurser Efteruddannelse Videreuddannelse Hvordan

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro

Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro VIA University College Opsummering af resultater af skriftlig slutevaluering af teoretisk undervisning i Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. 2014. Resumé SIH s årlige opsummering for 2014 af skriftlig

Læs mere

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning

Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning Evaluering af Masteruddannelsen i vejledning På Masteruddannelsen i vejledning blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på modulerne og Vejledning i praksis. På modulet var der 30 studerende tilmeldt,

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme...

https://www.campusnet.kvl.dk/cnnet/finalevaluation/resultsgroupedby.aspx?eleme... Side 1 af 6 Vis valgte Resultater: 260001 Advanced Herd Management E07-1 Skema A Kursusevaluering 15 kunne besvare dette evalueringsskema 13 har besvaret dette evalueringsskema 86.67 svarprocent: 13 /

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere