UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, SLAGELSE

Transkript

1 Akkrediteringsrapport 2014 SUPPLERENDE AKKREDITERING AF EKSISTERENDE UDBUDSSTED UDDANNELSEN TIL PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, SLAGELSE

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved University College Sjælland i Slagelse Supplerende akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet November 2014 DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

3 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved professionshøjskolen UC Sjælland i Slagelse 2014 Danmarks Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer udgives i elektronisk form på: og arkiveres sidenhen på: 2

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Vurdering af de enkelte kriterier 9 3

5 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en supplerende akkrediteringsvurdering af University College Sjællands udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Slagelse. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på akkrediteringspanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se herunder for en kort oversigt over kriteriernes vurdering. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 3). Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som varetog akkreditering på området for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser frem til 1. juli 2013, hvor en ny akkrediteringslov trådte i kraft indstillede i juni 2013 udbudsstedet til betinget positiv akkreditering, fordi et ekspertpanel vurderede, at kriterierne samlet set ikke var opfyldt. Ekspertpanelet vurderede dengang kriterium 7 som ikke opfyldt og kriterium 14 som delvist opfyldt. De øvrige kriterier blev vurderet som opfyldt. De kriterier, som var opfyldt i 2013, betragtes fortsat som opfyldt, og det er derfor kun kriterium 7 og 14, som eksperterne har vurderet igen i forbindelse med den supplerende akkrediteringsvurdering. Alle 17 kriterier er dog lagt til grund for indstillingen. Akkrediteringspanelet vurderer nu, at udbudsstedet siden den oprindelige akkreditering har arbejdet konstruktivt og positivt med de udfordringer, der blev påpeget i EVA s rapport fra 2013, og at udbudsstedet har igangsat en række nye tiltag, som tilsammen har øget kvaliteten af udbuddet. Siden EVA s vurdering fra 2013 har udbudsstedet implementeret et nyt kvalitetshjul, der sikrer niveauet og indholdet i undervisningen og en bedre forventningsafstemning med de studerende, ligesom institutionen har arbejdet med at udvikle underviserfællesskabet på tværs af alle institutionens fire udbud. Institutionen har, på tværs af de fire udbud af uddannelsen, udarbejdet en ny praksis for undervisernes tilrettelæggelse af undervisningen bl.a. gennem indførelse af guidelines for undervisningsplaner. Desuden er der på tværs af udbuddene tilført flere undervisningstimer, og at der er ansat en person, som har arbejdet med at øge kvaliteten af metodeundervisningen og inddragelsen af teori i undervisningen. De studerende oplever en øget kvalitet i undervisningen og et øget fagligt niveau, der ud over de iværksatte tiltag er drevet af et øget fagligt engagement hos underviserne. Opfyldte kriterier Akkrediteringspanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) 4

6 Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Akkrediteringspanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 3. I rapportens indledning findes mere information om akkrediteringspanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

7 2 Indledning Denne supplerende akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Akkrediteringsinstitutions (AI s) akkrediteringsvurdering af University College Sjællands eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Slagelse. Baggrund Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Slagelse fik 19. juni 2013 en betinget positiv akkreditering af Akkrediteringsrådet på baggrund af en akkrediteringsrapport udarbejdet af EVA. Rapporten Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen University College Sjælland i Slagelse kan læses på Det var Akkrediteringsrådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddenes relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, samlet set ikke var opfyldt. Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering var i afgørelsesbrevet til uddannelsesinstitutionen begrundet sådan: Rådet vurderer, at kriterium 14 om systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde kun er delvist opfyldt, fordi udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad anvender den viden, som kvalitetsarbejdet giver, til at sikre og udvikle uddannelsen på udbudsstedet. Rådet vurderer desuden, at kriterium 7 om udbuddets indhold og tilrettelæggelse ikke er opfyldt, fordi den praktiske udmøntning af fagene er utilstrækkelig. Det faglige indhold er ikke tilpasset studentergruppen, og niveauet i dele af undervisningen er for lavt, ligesom undervisnings- og arbejdsformer ikke i tilstrækkelig grad understøtter de studerendes læring. Akkrediteringsrådets afgørelsesbrev kan læses på Akkrediteringsrådet gav institutionen en frist på et år til at rette op på ovenstående forhold. Ved udløbet af denne frist indsendte institutionen dokumentation til AI for, hvordan den har arbejdet med de påpegede svagheder og mangler, og hvordan den nu mener at opfylde kriterierne. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Den supplerende akkrediteringsrapport danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Hvis Akkrediteringsrådets afgørelse er positiv, er det uddannelses- og forskningsministeren, der træffer beslutning om godkendelse, jf. lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LOV nr. 467 af , 13 og 14). Ministeren giver en evt. godkendelse af en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de udbudssteder, hvor institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Hvis rådets afgørelse er negativ, bortfalder udbudsgodkendelsen, jf. lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LOV nr. 467 af , 16, stk. 2). 6

8 Den faglige vurdering En supplerende akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted har fulgt op på de problemer i forhold til kriterierne, som Akkrediteringsrådet har peget på i forbindelse med den oprindelige akkreditering. AI har nedsat et eksternt akkrediteringspanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Panelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Akkrediteringspanelet har gennemført den supplerende akkrediteringsvurdering på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som akkrediteringspanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. Organisering Akkrediteringspanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, AI stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af akkrediteringspanelet er: Martin Bayer, mag.art. i pædagogik, ph.d., institutleder og lektor på Institut for Kultur og Identitet på Roskilde Universitet. Tidligere institutleder på Institut for Didaktik på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Martin Bayer har erfaring fra en række udviklingsprojekter inden for uddannelse og pædagogik, bl.a. som medlem af VIA University Colleges tænketank om en ny pædagoguddannelse og et forskningsprojekt om pædagogers professionslæring og karriereforløb. Han deltog i 2013 i akkrediteringen af udbuddene af uddannelsen til pædagog i Jelling, Odense og Svendborg. Merete Wiberg, cand.mag. i filosofi og musik, ph.d. i moralsk og etisk læring, lektor i ledelse af læring og læreprocesser ved videregående uddannelser på Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Tidligere lektor ved Pædagoguddannelsen i Jelling, tidligere censor på de pædagogiske diplomuddannelser og tidligere medlem af uddannelsesrådet for University College Nordjylland som repræsentant for Aalborg Universitet. Merete Wiberg har erfaring med forskningsprojekter og udviklingsarbejde inden for det pædagogiske felt og er forfatter til en lang række publikationer om pædagogik og filosofi. Hun deltog i 2013 i akkrediteringen af udbuddene af uddannelsen til pædagog i Roskilde, Slagelse, Vordingborg og Nykøbing F. Jette Joan Runchel, cand.phil. i dansk, diplomuddannet i ulandskundskab, Master of Public Policy kommunaldirektør i Albertslund Kommune. Tidligere børne- og ungedirektør i Albertslund Kommune med ansvar for skole, dagtilbud og handicap- og socialområdet, tidligere børne- og ungechef i Køge Kommune og tidligere børne- og kulturdirektør i Frederiksværk Kommune. Jette Joan Runchel har erfaring med koordinering af indsatsen for børn og unge. Hun deltog i 2013 i akkrediteringen af udbuddene af uddannelsen til pædagog i Randers, Grenaa og Risskov. Freja Leth Wejdling, studerende ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, uddannet pædagog fra Pædagoguddannelsen JYDSK, VIA University College i 2013 med specialiseringen børn og unge og linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Freja Leth Wejdling er tidligere aktiv i de studerendes fællesråd på Pædagoguddannelsen København, tidligere repræsentant for Pædagoguddannelsen i Kolding og i Studenterhuset Klostrets bestyrelse og styregruppe. Hun deltog i 2013 i akkrediteringen af udbuddene af uddannelsen til pædagog i Roskilde, Slagelse, Vordingborg og Nykøbing F. 7

9 Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Jon Alix Olsen fra AI har haft det overordnede og metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen samt ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige supplerende akkrediteringsvurderinger. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt akkrediteringspanel Institutionsbesøg ved akkrediteringspanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som akkrediteringspanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Akkrediteringsvurderingen bygger på samme metodiske elementer som den oprindelige akkreditering af udbudsstedet, og processen er forløbet sådan: Institutionen har indsendt en skriftlig redegørelse med bilag efter EVA s skriftlige vejledning fra marts 2011, som var gældende på tidspunktet for den oprindelige akkreditering, og som findes på Akkrediteringspanelet og AI har analyseret materialet. Akkrediteringspanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet den supplerende akkrediteringsrapport på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurderinger af de kriterier, som Akkrediteringsrådet har angivet. Rapporten er efterfølgende godkendt af akkrediteringspanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. AI har sendt den endelige supplerende akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov nr. 601 af om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Den supplerende akkreditering behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. som ændret ved bekendtgørelse nr. 691 af Bekendtgørelsen er grundet den nylige opgaveovertagelse til AI historisk, men stadig i brug til supplerende akkrediteringsvurderinger, så længe de oprindelige akkrediteringer, som disse vedrører, hører under denne bekendtgørelse. 8

10 3 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisningsog arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Tidligere vurdering: Kriteriet er ikke opfyldt. Aktuel vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Tidligere begrundelse, kort resumé: Det daværende ekspertpanel vurderede i 2013, at udbuddets indhold og tilrettelæggelse ikke var opfyldt, fordi den praktiske udmøntning af fagene var utilstrækkelig, og at der manglede metodefaglig bredde. Det faglige indhold var ikke tilpasset studentergruppen, og niveauet i dele af undervisningen var for lavt, ligesom undervisnings- og arbejdsformer ikke i tilstrækkelig grad understøttede de studerendes læring. Panelet lagde i 2013 særlig vægt på interviewet med de studerende, hvoraf det fremgik, de studerende ikke var blevet introduceret tilstrækkeligt til især arbejdsformerne individuelt arbejde og netbaserede studieaktiviteter, hvorfor de studerende ikke kunne få fuldt udbytte af disse arbejdsformer og ikke i tilstrækkelig grad kunne forberede sig til disse aktiviteter, hvilket havde en negativ indflydelse på niveauet i undervisningen. Aktuel begrundelse: Akkrediteringspanelet vurderer, at den praktiske udmøntning af fagene nu er tilstrækkelig, og at der er en tilfredsstillende bredde i metodeundervisningen. Panelet vurderer desuden, at det faglige niveau er passende, og at undervisnings- og arbejdsformer er understøttende for de studerendes læring. 9

11 Institutionen har redegjort for, at der i det seneste år er iværksat en række aktiviteter for at imødekomme den kritik, der blev rejst i den oprindelige akkrediteringsrapport. Da en del af kritikken i denne rapport var knyttet til en manglende forventningsafstemning mellem studerende og undervisere, har institutionen indført et nyt kvalitetshjul til kvalitetssikring af undervisning og studieaktiviteter, der bygger på forventningsafstemning, evaluering og opfølgning. Der stilles krav til udførelsen af undervisningsplanerne, ligesom det nu er et krav, at undervisningsplanen lægges på Fronter, institutionens intranet, før undervisningsforløbet påbegyndes, og at underviseren i første lektion gennemgår undervisningsplan, læringsmål, studyload, studieaktivitetsmodel etc. med de studerende, så alle er klar over, hvad der forventes af dem. Herudover indskærper institutionen nu over for underviserne, at de altid skal stille høje krav til de studerende, også selvom de studerende eksempelvis møder uforberedte op til undervisningen. Under institutionsbesøget fremgik det meget tydeligt af interviewet med de studerende, at der er sket en stor forandring på dette område. De studerende sagde bl.a., at det ikke skal være nemt at blive pædagog, og at det nu er blevet en del af de studerendes identitet, at der skal arbejdes hårdt for at følge med i undervisningen. De studerende gav udtryk for, at man ikke kan gennemføre uddannelsen uden at forberede sig til undervisningen, dels fordi det så ikke vil være muligt at følge med, dels fordi ens medstuderende i så fald ikke vil arbejde sammen med en. På mødet med studielederne blev det bl.a. udtrykt således, at det er blevet mere udfordrende at være underviser på udbuddet, fordi de studerende nu forbereder sig til undervisningen, er mere engagerede i timerne og stiller krav til, at den undervisning, de får, er nærværende og interessant. Underviserne bekræftede dette billede og understregede, at det derfor også er sjovere at gå på arbejde nu end tidligere, hvor de studerende skulle trækkes igennem timerne. For at imødekomme kritikken af den utilstrækkelige udmøntning af faget har institutionen indført en systematisk kvalitetssikring af alle undervisningsplaner på tværs af institutionens fire udbud. På baggrund af 75 undervisningsplaner fra foråret 2013, som underviserne selv anså som deres bedste, har institutionen udarbejdet en analyse af den gode undervisningsplan, som blev drøftet med undervisere og ledere på et fælles seminar 15. august På baggrund af analysen og den efterfølgende drøftelse har institutionen udarbejdet en række guidelines, som underviserne skal følge, når de udarbejder undervisningsplaner, for at sikre og udvikle kvaliteten i undervisningsplanlægningen. Af de udarbejdede guidelines fremgår det bl.a., at undervisningsplanen skal indeholde en indholdsmæssig oversigt over forløbet, der er retnings-, ramme- og niveauskabende, og som skal være en væsentlig del af forventningsafstemningen mellem undervisere og studerende. Guidelinene fastlægger desuden, at de studerende i undervisningsplanen skal kunne læse, hvem der er kerneaktørerne på kurset, hvilken kernelitteratur der anvendes, hvad det forventede læringsudbytte er, og hvad de væsentlige studieaktiviteter er, samt at undervisningsplanerne skal indgå i undervisernes evaluering af undervisningen og af uddannelseslederens evaluering af semesteret. Herudover fremgår det, at studieplanerne skal indeholde tydelige angivelser af, hvor mange timer de studerende forventes at forberede sig, deltage i gruppeaktiviteter og lign., ligesom de foregående års evalueringer skal fremgå af undervisningsplanerne, så de studerende kan se, hvilke reaktioner der har været tidligere. Endelig fremgår det, at de endelige uddannelsesplaner skal godkendes af uddannelseslederen. Under institutionsbesøget fortalte underviserne, at de færdige undervisningsplaner gemmes i et katalog, der kan tilgås af alle undervisere på tværs af institutionens fire udbud. Dette benyttes aktivt af underviserne som inspirationskatalog, når der skal udarbejdes nye undervisningsplaner. Særligt de nyansatte undervisere nævnte dette som en lettelse, da det gør det nemmere for dem at udvikle en god undervisningsplan, men også de mere erfarne undervisere fandt det positivt. En underviser udtrykte, at det var som at have fået fire gange så mange kolleger, og at disse kolleger nu var meget nemmere at kommunikere med end før. Dette skyldes ifølge underviserne, dels at underviserne nu kender hinanden på tværs af udbuddene, dels at de nu har teknisk mulighed for at tilgå hinandens materiale uden at skulle bede om det først. Samtidig nævnte underviserne, at der nu er opstået en kultur blandt dem, hvor det er almindeligt, at en underviser fra fx Slagelse ringer til en underviser fra Roskilde for at tale om ideer til et undervisningsforløb, litteratur el.lign. I forlængelse heraf nævnte underviserne også, at institutionen har oprettet et inspirationskatalog, hvor underviserne kan finde gode ideer til at gøre undervisningen mere interessant og vedkommende for de studerende. Herudover har institutionen valgt at tilføre pædagoguddannelsen på de fire udbud fem timers 10

12 undervisning mere om ugen for at hæve det faglige niveau. Dette vurderer akkrediteringspanelet som meget positivt. For at sikre det rette faglige miljø på de områder, hvor der blev udtrykt kritik i akkrediteringsrapporten fra 2013, og særligt den kritik, der blev rejst af teoriinddragelsen i linjefagene i Nykøbing F, er undervisningsmaterialer blevet gennemgået på tværs af institutionens fire udbud af uddannelsen. Institutionen har eksempelvis nedsat en arbejdsgruppe, der har set på det eksisterende undervisningsmateriale i faget VNT (Værksted, Natur og Teknik) på tværs af de fire udbud i Roskilde, Slagelse, Vordingborg og Nykøbing F og derudfra udarbejdet en ny detaljeret undervisningsplan, der er fælles for de fire udbud. På baggrund af EVA s rapporter om akkreditering af pædagoguddannelserne i 2013 og en rapport fra Rambøll, der ser på niveauet i faget VNT på nationalt plan, har arbejdsgruppen endvidere foretaget en analyse, som konkluderer, at der var væsentlige problemer med niveauet i perioden , særligt på udbuddet i Slagelse, men at dette er forbedret væsentligt fra 2013, hvor den nye, fælles undervisningsplan er implementeret. Med hensyn til den kritik, som de studerende kom med i 2012 af undervisningsformerne tilstedeværelsesundervisning og netbaseret undervisning, fremgik det ligeledes af institutionsbesøget, at der er sket en forandring. De studerende er gennem bedre forventningsafstemning om studyload og indføring i studieaktivitetsmodellen, der fremgår af undervisningsplanen, blevet opmærksomme på, hvor meget tid de skal bruge uden for klasseundervisningen. Under besøget gav de studerende udtryk for, at der nu er opstået en kultur på udbuddet, hvor man ønsker at blive på institutionen og deltage i gruppearbejde, indtil opgaven er løst, også selvom man dermed må blive siddende længe. Dette billede blev bekræftet af underviserne og ledelsen. Også inden for den netbaserede undervisning er der sket en forandring, dels pga. bedre forventningsafstemning og en bedre indføring i systemerne bag den netbaserede undervisning, dels gennem ændrede undervisningsmetoder, hvor underviserne fx er begyndt at inddrage sociale medier i deres undervisning. En underviser fortalte om, at der på VNT-faget er oprettet et Facebookgruppe, hvor de studerende kan uploade billeder af deres arbejde gennem ugen, som de bl.a. bruger til at dokumentere det arbejde, der udføres som selvstændige studieaktiviteter. Dette bruges flittigt af de studerende, der gerne vil overgå hinanden i at lægge gode billeder op. For at imødekomme kritikken af den manglende bredde i metodefagene, der blev rejst i forbindelse med udbuddet i Slagelse, har institutionen udarbejdet et kommissorium for udvikling af metodekurser, der gælder for alle institutionens udbud. I september og oktober 2013 udarbejdede uddannelseschefen og forsknings- og innovationskoordinatoren et forslag til metodekurser, der var i høring hos alle institutionens undervisere på tværs af udbud i oktober-november Underviserne fik samtidig mulighed for at melde sig som del af det underviserteam, der udvikler kurserne, og syv undervisere fra hhv. Roskilde, Vordingborg og Slagelse meldte sig til at indgå i dette arbejde. Gruppen har i foråret 2014 arbejdet med at udvikle kurserne og med at tilpasse kurserne til den nye pædagoguddannelse. Dette arbejde har bl.a. resulteret i, at de studerende nu tilbydes masterclasses, hvor ansatte med en ph.d.-grad, eller som er ph.d.- studerende, underviser i metode. Deltagelse i disse masterclasses er frivillig, og de henvender sig til studerende, der ønsker mere udfordring på studiet. Blandt de interviewede studerende var der ikke nogen, der havde deltaget i disse masterclasses, men de kendte til tilbuddet og mente, at de måske ville komme til at deltage senere i studieforløbet. Der er også indført to ekstra metodekurser for bachelorstuderende, og deltagelse i disse kurser er obligatorisk. Akkrediteringspanelet vurderer, at dette er meget positivt, og at det er et meget ambitiøst program for metodeundervisning, som de studerende tilbydes. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sket en fundamental forandring af udbuddet, og at både undervisere og studerende nu fremstår som engagerede og stolte af deres uddannelsesudbud. Dette, sammenholdt med at institutionen har gennemført en lang række substantielle forandringer, betyder, at panelet vurderer, at udbuddet har bevæget sig fra at være et meget svagt udbud, til at være et meget stærkt udbud. På den baggrund vurderer panelet, at kriteriet nu er opfyldt. 11

13 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og -udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Tidligere vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Aktuel vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Tidligere begrundelse, kort resumé: Det daværende ekspertpanel vurderede i 2013, at kriterium 14 om systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde kun var delvist opfyldt, fordi udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad anvendte den viden, som kvalitetsarbejdet gav, til at sikre og udvikle uddannelsen på udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderede i 2013, at interviewene med de studerende stod i kontrast til redegørelsen, og at de studerende i altovervejende grad var utilfredse med centrale forhold på uddannelsen. Desuden havde de studerende intet kendskab til resultaterne af studentertilfredshedsundersøgelserne eller til, hvordan der var blevet fulgt op på undervisningsevalueringerne, hvilket ekspertpanelet så som udtryk for, at udbudsstedet ikke i tilstrækkelig grad anvendte og formidlede den viden, som kvalitetsarbejdet gav. Aktuel begrundelse: Akkrediteringspanelet vurderer, at udbuddet nu i tilstrækkelig grad anvender den viden, som kvalitetsarbejdet giver, til at sikre og udvikle uddannelsen på udbudsstedet. Institutionen har redegjort for, at der i løbet af det seneste år er iværksat en række aktiviteter for at imødekomme den kritik, der blev rejst i den oprindelige rapport. På institutionsniveau har University College Sjælland som beskrevet under kriterium 7 vedtaget en ny model for kvalitetssikring af undervisning og studieaktiviteter, som bl.a. skal imødekomme kritikken. Kvalitetssikringen af undervisningen er inddelt i et årshjul med seks overordnede overskrifter: Undervisningsplan på Fronter, Læringsmål og forventninger, Gennemførelsen, Evaluering i forhold til læringsmål, Synlig opfølgning og Videndeling. Denne model skal imødekomme en lang række af de kritikpunkter, der blev rejst i akkrediteringsrapporten fra 2013, og der er derfor lagt vægt på synliggørelse af læringsmål, forventningsafstemning med de studerende og synlig opfølgning på evalueringerne med de studerende. Den synlige opfølgning sikres fx ved, at det fremgår af undervisningsplanen, hvad sidste års tilbagemelding på kurset var, så de studerende kan se, at det tages med ind i overvejelserne over undervisningens tilrettelæggelse. Under institutionsbesøget pegede de studerende netop på dette som positivt, da det giver dem et overblik over, hvordan de studerende vurderede kurset sidst, og det gør det nemmere for dem at forberede sig på de kommende udfordringer. Ligeledes nævner de 12

14 studerende, at det er tilfredsstillende at se, at deres tilbagemelding i forbindelse med kurset tages alvorligt og anvendes. Akkrediteringspanelet vurderer, at implementeringen af dette årshjul til kvalitetssikring imødekommer den kritik, der blev rejst i 2013, og at institutionen dermed opfylder kriteriet. Samtidig fremhæver panelet, at der er sket en forandring med hensyn til de studerende, der nu fremstår som velinformerede om institutionens kvalitetsarbejde og engagerede i at være med til at udvikle udbuddet. Institutionen redegør herudover for, at der på hele University College Sjælland er indført den praksis, at uddannelseslederen ved semesterstart udarbejder en evalueringsplan for de enkelte semestre, som underviserne skal følge. For at sikre, at den enkelte underviser kan vælge en evalueringsform, der passer godt til forløbet, har institutionen endvidere udarbejdet et katalog med fire evalueringsmetoder og en indføring i brugen af dem, som underviserne kan vælge imellem, når de skal evaluere undervisningen. Under besøget fremhævede underviserne dette som særligt positivt, da det giver dem en større frihed til at finde en form, som giver mening for den konkrete undervisning. Tidligere var praksis, at alle underviserne brugte den samme netbaserede evalueringsform, som underviserne på mødet tilkendegav, at alle var trætte af, og som ingen syntes, gav mening. I dag kan underviserne i langt højere grad engagere sig selv og de studerende i at gennemføre undervisningsevalueringer. Dette vurderer akkrediteringspanelet som meget positivt, ligesom det er positivt, at de studerende under interviewet gav udtryk for, at de kender de forskellige evalueringsformer, og at de har prøvet flere af dem i forbindelse med undervisningsevaluering. Under interviewet med ledelsen fremkom det endvidere, at det er en ambition altid at foretage små justeringer og ændringer i kvalitetsarbejdet for på den måde at holde undervisere og studerende til ilden, så det bliver ved med at være interessant at gennemføre evalueringer. Institutionen redegør også for, at der har været gennemført en række dialogmøder om kvalitet og kvalitetssikring på alle institutionen udbudssteder, hvor underviserne, de studerende og ledelsen drøfter kvalitetsarbejdet. Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem en række såkaldte Open Space-møder, hvor underviserne inviteres til, sammen med ledelsen, at diskutere kvalitetsarbejdet med henblik på at finde frem til en praksis, der er meningsgivende for alle, ligesom uddannelseslederen på månedlige husmøder, hvor alle studerende er inviterede, beder de studerende om åbent at tilkendegive, hvad de mener om uddannelsens kvalitet. I forbindelse med interviewet med de studerende blev dette bekræftet. De studerende kendte til disse møder, men det var ikke alle, der havde deltaget. De vurderede dog, at det var en platform, som de ville kunne benytte, hvis de havde nogle pointer, som de gerne ville viderebringe til ledelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at dette er en god form, der giver både studerende og undervisere god indsigt i og indflydelse på kvalitetsarbejdet. Endelig har institutionen redegjort for, at alle uddannelsesledere nu to gange årligt holder et statusmøde om arbejdet med kvalitetssikring, hvor lokale indsatser udpeges, ligesom der for alle udbud af pædagoguddannelsen på institutionen er udarbejdet en status- og udviklingsplan (SUP) for kvalitetsarbejdet, som alle undervisere kan tilgå via Fronter. På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at kriteriet nu er opfyldt. 13