Jordvarmeboringer problemstillinger og perspektiver
|
|
- Bo Sørensen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jordvarmeboringer problemstillinger og perspektiver I mange år er behovet for opvarmning af huse i Danmark blevet klaret ved hjælp af jordens ressourcer af kul, olie og naturgas. Efterhånden som disse fossile brændsler slipper op er der behov for at finde nye energikilder. Her er jordvarme nu ved at komme kraftigt på banen. Denne artikel beretter om jordvarmeboringer og de mil jømæssige problemstillinger ved etablering og drift af disse anlæg. Inga Sørensen Ordet Jordvarme bruges i Danmark om energi hentet fra de øvre jordlag ned til ca meter s dybde. Kommer energien fra meget dybe boringer i undergrunden benævnes den Geotermisk energi. I Danmark er der to geotermiske anlæg i drift. Thisted anlægget fra 1984 udnytter således varmt vand fra 1,3 km s dybde, og i anlægget ved København sker der indvinding af 73 grader varmt vand fra en 2,3 km dyb boring. Princippet i de geotermiske anlæg er, at man pumper varmt vand op fra undergrunden og afkøler det i en varmepumpe, der transformerer varmen op til brugstemperatur. Det afkølede vand ledes ned i en infiltrationsboring beliggende 1-2 km væk fra indvindings boringen. Samme princip kan også bruges i jordvarmeboringer dvs. man afkøler oppumpet grundvand, som igen skal infiltreres ned i jorden i et andet borehul. For de øvre jordlag har denne metode indtil nu været meget lidt anvendt i Danmark. Derimod er der etableret flere anlæg, hvor grundvandet bruges som kølemiddel efter dette princip dvs. det oppumpede grundvand på ca. 8-9 grader bruges til afkøling i f.eks. et produktionsanlæg, hvorefter det sendes retur til jorden nogle grader varmere. De ovenfor skitserede anlæg med direkte oppumpning af grundvand og infiltration i en returboring kaldes åbne anlæg eller open loop. De er afhængige af tilstedeværelsen af permeable jordlag, hvorfra der kan oppumpes vand og af lag, hvor det er muligt at lede vandet væk igen i en returboring. Disse krav er der ikke til et closed-loop system, BOX: Enheder og begreber relevante for jordvarme Energi (og arbejde) kan måles i kalorier (cal) eller joule (J) eller Watt sekunder, der kan omregnes til Watt timer (Wh) eller kilowatt timer (kwh). Der er følgende indbyrdes relationer mellem enhederne: 1 joule = 0,239 cal = 1 Watt sekund = 2,778 x 10-4 Wh. Kwh kan omregnes til brændværdi for naturgas. Ofte anvendes omregningsfaktorerne 1liter olie svarer til 10kWh 1 m3 naturgas svarer til 11kWh Effekt (Power på engelsk) kan forklares som belastning eller evnen til at udføre arbejde eller overføre energi. Effekt måles i Watt (W) og 1 Watt er lig 1J/sec. Når der f.eks. skal beregnes, hvor meget varme, der skal til for at klare en given spidsbelastning angives det i Watt dvs. hvor meget energi skal kunne overføres pr. tidsenhed. Varmeledningsevnen af et materiale er evnen til at overføre effekt i materialet. Den angives med enheden Watt per meter per grad temperaturændring (Wm-1K-1). Idet 1 Watt er 1 J/sec kan varmeledningsevnen også opfattes som den hastighed hvormed energien kan ledes af sted gennem materialet. Varmekapaciteten af et materiale er dets evne til at lagre energi (dvs. hvor mange Joule skal der tilføres materialet for at opvarme det 1 grad). Varmekapaciteten angives som specifik varmekapacitet i forhold til en vægtenhed (J K-1 kg-1) eller som volumetrisk varmekapacitet i forhold til et rumfang (J K-1 m-3). Virkningsgraden for en varmepumpe benævnes COP (Coefficient of performance). Den er defineret som forholdet mellem output og input af energi. En varmepumpe har typisk en COP-værdi på 3-4. Hvis varmepumpens kompressor tilføres 1 kwh kan den således yde mellem 3 og 4 kwh til opvarmning. som er emnet for denne artikel. Ved closed loop udbygges boringen med slanger eller rør i et lukket kredsløb, hvori der cirkulerer en frostsikret væske. Væsken optager varmen fra jorden og afgiver den i en varmepumpe ved jordoverfladen, som det ses 17. årgang nr. 3 september
2 Jordvarme Figur 1a. Vinterkredsløbet i et anlæg baseret på tre jordvarmeboringer. på figur 1a. Princippet kendes også fra de efterhånden mange horisontale jordvarmean læg, hvor der under græsplænen eller andre udendørs arealer nedgraves et system af slanger i ca. 1 meters dybde. I modsætning til de horisontale anlæg kræ ver jordvarmeboringer kun meget lidt pladsog de har også den fordel, at der ikke nød vendigvis behøver at være grund vandsmagasiner til stede. Til trods for disse fordele er de lodrette anlæg med jord varmeboringer ikke særlig udbredte i Dan mark endnu. De tre kredsløb og varmevekslerne Indledningsvis er der grund til kort at se på, hvilke elementer der indgår i en closed-loop jordvarmeboring, og hvad der skal til, for at vi kan få energi ud af den. Figur 1a viser en skitse af et jordvarmeanlæg baseret på flere boringer. Rent overordnet består anlægget af tre kredsløb. Først er der jordkredsløbet af den frost sikrede væske også kaldet brine kredslø bet. Denne brine går fra boringerne med 8-9 grader varm brine ind til varmepumpen og herfra retur med kold væske ned til jorden. Dernæst er der et selvstændigt kredsløb i selve varmepumpen, hvor en letfordampelig væske skiftevis ekspanderes til damp og kom primeres til væske igen. Ved komprimeringen til væske skabes der varme, der via en varme veksler frigøres til nr. 3 kredsløb kaldet huskredsløbet. Dette huskredsløb indehol der typisk almindeligt vand, der løber i radia 112 Vand & Jord torer og gulvvarmerør, som vi kender det fra den installation, vi har, når huset opvarmes med fjernvarme eller med eget olie/gas fyr. De tre kredsløb påvirker hinanden på den måde, at varmepumpens virkningsgrad (se box) forbedres, jo større temperaturforskel der er i brinekredsløbet. Virkningsgraden forbedres også, hvis temperaturforskellen i huskredsløbet er relativ lille, som den f.eks. er i gulvvarmeslanger sammenlignet med tra ditionelle radiatorer. På figur 1b, sommer situationen, er der ind tegnet to ekstra kredsløb, der kan bringe overskudsvarme ned i jorden. Det er varme fra en solfanger og for princippets skyld er også vist, hvordan varmen fra kølebaflere op sat i f.eks. loftet kan lede overskudsvarme ned i jorden. Varmevekslere spiller en central rolle i et jordvarmeanlæg. Man kan betragte selve bo ringen som een stor lodret varmeveksler, hvor den konstante jordvarme overføres til den kolde brine i rørene. I engelsksproget lit teratur omtales closed-loop boringer da også som Borehole-Heat-Exchangers eller blot BHE. Varmepumpen, der kan betragtes som hjer tet i jordvarmeanlægget, har to varme vek slere indbygget. Dertil kommer eventuelle varmevekslere for at udnytte energien fra sol varme og kølebaflere. Endelig kan vi også be tragte radiatorer og gulvvarmerør som varme vekslere i huset. Indretning af boringen En jordvarmeboring udføres af brøndborere, som vi kender det fra f.eks. vandindvindings boringer og geotekniske boringer. Det, der er anderledes ved en jordvarmeboring, er, at diameteren helst skal være så lille som mulig for at de slanger eller rør, som boringen mon teres med, får en god kontakt mod den omgivende jord. I mellemrummet mellem slanger og borehulsvæg fyldes et forseglings materiale f.eks. opslemmet bentonit, der kan pumpes ned. Almindelig bentonit har en relativ dårlig varmelednings evne, men der findes flere special-bentonitter med tilsatte stoffer, der forbedrer varmeledningsevnen, se tabel 1. Figur 2 viser en skitse af en 30 meter dyb jordvarmeboring etableret til VIA s testanlæg i Horsens. Jordslangerne i den udgør i virke ligheden et dobbelt U-rør. I denne boring er der fra oven hældt rent kvartssand med mel lem slangerne og forseglet med almindelig bentonit 3 meter fra terræn og ned. Ved siden af boringen er der nedboret sonder med tem peraturfølere for hver 5 meter, hvor tempera turen logges for hver halve time. I alt er der boret fem sådanne sonder ned omkring bo ringen. Normalt vil man ikke etablere sonder om kring jordvarmeboringer på kommerciel ba sis, men ved testboring VIA 11 er det gjort, for at kunne måle varmetabet i borehullets omgi velser. Varmepumpen i VIA s anlæg blev star tet sidst i maj 2010 og efter to måneders drift kunne der f.eks. konstateres op til 1,5 graders
3 Jordvarme kolde returbrine. Endvidere spiller temper aturforskellen i huskredsløbet ind gulv varme kræver f.eks. ikke så høj en fremløb stemperatur som radiatorer, hvilket giver en højere virkningsgrad. Ved køb af varme pum pe og sammenligning af virkningsgrader, er det derfor væsentlig at se på, under hvilke driftsforhold virkningsgraden er udregnet. Lovgivning om jordvarmeboringer Figur 1b. Principskitse af sommerkredsløb i et anlæg med jordvarmeboringer, der tilføres overskudsvarme fra solfangeranlæg og kølebaflere. afkøling i en sonde, der var placeret to meter fra boringen. Hvor meget varme kan hentes op? Når talen er om jordvarmeboringer, er det meget almindeligt at få stillet spørgsmål om, hvor meget energi, der så kan hentes op af sådan et borehul. Det kan der imidlertid ikke gives et klart svar på, fordi det bl.a. afhænger af, hvilke jordlag boringen føres igennem og hvilke materialer, der er brugt til slanger og forsegling. Jordlagenes varmeledningsevne og varmekapacitet er således afgørende og her har vi ikke et tilstrækkelig erfaringsmateriale fra Danmark endnu. I den tyske VDI norm for termisk udnyttelse af undergrunden, /1/, findes der dog eksempler på forskellige jord- og bjergarters varmeledningsevne og varmekapacitet, se tabel 1. Udover jordlag enes termiske egenskaber betyder flowhastig heden og viskositeten af væsken i jordkreds løbet også noget for, hvor meget varme, der optages i slangerne. Til trods for den megen usikkerhed m.h.t. på forhånd at sige, hvor megen energi der kan hentes op af en jordvarmeboring, så gives der i den tyske norm et bud på, hvor mange Watt, der kan hentes op pr. meter boring i forskellige jord- og bjergarter, se tabel 2. Tabellen forudsætter et vist antal driftstimer af varmepumpen, idet der er vist tal for hen holdsvis 1800 driftstimer og 2400 driftstimer. Det forudsættes også at boringen er indrettet med dobbelte U-rør af en vis størrelse, og at der er mindst 5 meter mellem hver jordvar meboring, hvis boringen er mellem 40 og 50 meter dyb og 6 meter mellem boringerne, hvis de er dybere end 50 meter. Med udgangspunkt i tabellen kan man f. eks. udregne, hvor mange kwh pr. år, der vil kunne hentes op af en 100 meter dyb boring med jordlag bestående af ler, der har et effekt interval på 30-40W/m. Ved 2400 årlige drifts timer svarer det til en effekt på 3-4 kw for den 100 meter dybe boring. For 2400 driftstimer skulle der således årligt kunne indvindes mel lem og kwh. Omregnes det til fos sile brændsler er det m3 naturgas el ler liter olíe (se box). Hvis man i regnestykket erstatter f.eks. halvdelen af de 100 meter ler med vandmættet sand fås en år lig energimængde mellem og kwh. Det skal nævnes at tallene i tabel 2 ikke om handler de anlæg, hvor der om sommeren tilføres overskudsvarme ned i borehullet, jf. figur 1b. Når det er tilfældet, vil der alt an det lige være en højere energimængde at hente op om vinteren. Når økonomien i et anlæg baseret på jord varmeboringer skal vurderes, er det ikke nok at se på den mængde energi, der kan hentes op af jorden. Varmepumpens virkningsgrad må også tages i betragtning dvs. forholdet mellem den energi, der afleveres til huskred sløbet og den energi, som tages fra el-nettet til varmepumpens kompressor. Som nævnt tidligere afhænger varme pum pens virkningsgrad af temperaturforskellen mellem den varme brine fra jorden og den Jordvarme har tidligere været omtalt i tids skriftet Vand & Jord (nr. 1, marts 2009). Heri blev der redegjort for de overvejelser, der lig ger til grund for indholdet i den nye bekend tgørelse om jordvarmeanlæg (BEK nr 1019 af 25/10/2009). Det er kommunerne, der skal give tilladelse til alle former for jordvarmean læg. Med den nye bekendtgørelse har de nu et godt grundlag for at gøre det, idet der er rimelig detaljerede regler for etablering, drift og tilsyn med både lodrette og horisontale jordvarmeanlæg med henblik på at forebygge forurening af jord og grundvand. Der er således visse afstandskrav fra skel og vandforsyningsanlæg for placering af jordvar meboringer bl.a. 300 meter fra et alment vandforsyningsanlæg og mindst 50 meter fra andre vandforsyningsanlæg. Hvis vandforsy ningen kun forsyner den ejendom, hvor an lægget etableres, kan kommunen lempe af standskravet på de 50 meter. Kommunen kan også skærpe afstandskravet, hvis den skøn ner, det er nødvendigt for at sikre et vandfor syningsanlæg mod forurening. Bekendtgørelsen fastsætter også, at alle jord varmeboringer skal udføres efter borings bekendtgørelsen. Heri kræves f.eks. at der skal tætnes mellem forerør og omkringlig gende jordlag, således at uønsket vandud veksling mellem forskellige magasiner ikke finder sted. Der opstilles også funktionskrav til alle an vendte materialer de skal f.eks. have til stræk kelig styrke og holdbarhed og kunne modstå mekaniske påvirkninger, erosion og galvanisk korrosion. For plastslanger angives direkte plasttype (PE100RC, SDR11) og det samme gælder for typen af frostvæske i jord kredsløbet. Her nævner bekendtgørelsen etha nol, IPA-sprit, ethylenglycol og propylen glycol som tilladte væsker. Hvis der anvendes andre typer, skal det godtgøres, at der ikke dannes sundhedsskadelige eller tungtnedbry delige mellemprodukter hverken under aero be eller anaerobe forhold. Jordvarmeanlægget skal være tæt, og trykket i anlægget skal overvåges og forsynes med alarm til varsling af trykfald og lækage. Hvis der opstår trykfald, skal anlægget auto ma tisk stoppe, og det må ikke kunne gen 17. årgang nr. 3 september
4 Jordvarme starte automatisk. Tætheden skal efterprøves ved en kontrol, hvor prøvetrykket skal være mindst 1,5 gange driftstrykket, og dette tryk skal holdes i mindst 15 minutter. Anvisning på trykprøvning er givet i bekendtgørelsens bilag 2. Jordvarmeanlægget skal hvert år have et eftersyn, hvor trykovervågesystemet efterses, og der efterfyldes med frostsikringsvæske, hvis det er nødvendigt. Bekendtgørelsens bilag 3 indeholder en liste over de forhold, der skal kontrolleres ved det årlige eftersyn. Milljømæssige problemstillinger En af årsagerne til, at der i Danmark har været en vis modstand mod at etablere jordvarmeboringer er givetvis, at vi har tradition for at være meget fokuseret på at beskytte grundvandet mod enhver risiko for forurening. Med den nuværende lovgivning synes der at være taget hånd om denne bekymring. Forsøger Tabel 1. Eksempler på geotermiske egenskaber for jordarter. Uddrag af tabel 1 fra VDI 4660 Blatt 1. /1/ og Gøran Hellstrøm s GEO-trainet kursusmateriale Newcastle Jordart eller materiale Varmeledningsevne W/(m*K) Anbefalet varmeledningsevne W/(m*K) Specifik varmekapacitet (Volumetrisk) MJ/m3*K Densitet 103 kg/m 3 Ler og silt (tør) 0,4-1,0 0,5 1,5-1,6 1,8-2,0 Ler og silt (vandmættet) 1,1 3,1 1,8 2,0-2,8 2,0-2,2 Sand, tørt 0,3-0,9 0,4 1,3-1,6 1,8-2,2 Sand, fugtigt 1,0-1,9 1,4 1,6-2,2 1,9-2,3 Sand, vandmættet 2,0-3,0 2,4 2,2-2,8 1,9-2,3 Moræne 1,1-2,9 2,4 1,5-2,5 1,8-2,3 Kalksten 2,0-3,9 2,7 2,1-2,4 2,4-2,6 Bentonit 0,5-0,8 0,6 1,8 2,0 Beton 0,9-2,0 1,6 1,87 0,919 Vand (+10 C) 0,59 4,15 0,999 Figur 3. Oversigtskort med markering af områder med særlige drikkevandsinteresse /3/. 114 Vand & Jord
5 Jordvarme man at konkretisere, hvad der evt. kan true grundvandet i forbindelse med jordvarmeboringer, kan der peges på tre områder. Risiko for udslip af frostvæske Risko for uønsket lækage mellem gennemborede magasiner Risiko ved temperaturstigning af grundvandet Tabel 2. Eksempler på mulige energimængder fra forskellige jordarter. Uddrag af tabel 2 fra VDI 4660 Blatt 2. /1/ Generelle værdier for undergrunden Risikoen for udslip af frostvæske er grundig undersøgt og beskrevet i COWI s rapport fra 2008 /2/. De tilladte væsker er alle let-nedbrydelige organiske forbindelser, der ikke er specielt toksiske. Når der alligevel er grænseværdier for dem i drikkevandsbekendtgørelsen, er det fordi de kan være årsag til mikrobiologisk vækst i vandforsyningens ledningsnet. I rapportens sammenfattende konklusion hedder det bl.a. at risikoen for at forurene vandforsyningsboringer i større afstand end 50 meter er minimal. På baggrund af ovenstående synes risikoen for grundvandsforurening ved udslip af frostvæske ikke at være en væsentlig faktor. Specielt ikke på baggrund af lovens krav om trykovervågning af jordslangerne og på baggrund af, at stofferne ikke er toksiske. Risikoen for uønsket lækage mellem gennemborede magasiner er ved jordvarmeboringer i princippet ikke større end ved enhver anden boring, der udføres til f.eks. vandindvinding. Der er dog den forskel mellem vandindvindingsboringer og jordvarmeboringer, at jordvarmeboringer ikke udbygges med forerør, og de har også typisk en mindre diameter. Den indtil nu anvendte måde til forsegling af varmeslangerne er at pumpe op slemmet bentonit ned i det lille midterhul, som findes i de jordslangeruller, der er på markedet. Risikoen for uønsket temperaturstigning af grundvandet er knyttet til de anlæg, der tilfører jorden overskudsvarme om sommeren for at opnå balance i jordlagenes varmeforhold. Det er ikke så meget et problem ved de små anlæg, som er skitseret på figur 1a) og b), fordi der typisk her ikke vil blive tilført mere varme end den, der allerede var til stede før indvindingen. Ved anlæg, der udelukkende bruges til grundvandskøling eller ved anlæg, hvor f.eks. kraftvarmeværker ønsker at udnytte store mængder overskudsvarme ved at lagre varmen i jorden, kan det imidlertid tænkes, at der kommer en uønsket temperaturstigning af grundvandet. Lovgivningen omkring grundvand til køleformål (BEK nr af 26/07/2007) fore skriver, at der højest må være en tempera tur stigning på 0,5 grader i det grundvand, der ind vindes i naboanlæg. Bekendtgørelsen fastsætter også, at temperaturen maximalt må være 25 grader for vand, der infiltreres ned i jorden. Gennemsnitstemperaturen målt over en måned for infiltrationsvandet må dog ikke være mere end 20 grader. Sammenfattende gælder det, at hvert anlæg må bedømmes individuelt mht. at vurdere miljørisici fra anlægget. Det kan sammenlignes lidt med den risikovurdering, der foretages ved administration af jordforureningsloven, hvor hver forurenet grund også vur deres specifik med hensyn til risici for grundvand, arealanvendelse og påvirkning af recipienter. Kommunerne har mulighed for i tilladelsen til jordvarmeanlæg at stille særlige vilkår med hensyn til kontrolmålinger og indberetninger udover det, som allerede er nævnt i bekendtgørelsen. Man kan også forestille sig en tidsbegrænset tilladelse med henblik på at blive klogere på de påvirkninger, der måtte være. Alt det vi ikke ved Teknologien omkring jordvarmeboringer, energilagring i jorden og opvarmning ved hjælp af varmepumper er ikke specielt indviklet, men der er alligevel meget vi ikke ved. Således mangler der i høj grad undersøgelser og viden om danske jordarters termiske egenskaber og variationen af den naturlige geotermiske gradient i de øvre jordlag. Det samme er tilfældet mht. størrelsen af varmefluxen fra jordens indre, og årstidsvariationens temperaturgradient fra jordoverfladen og ned i jorden. Vi mangler også formidling af danske erfaringer fra borefirmaerne mht. hvordan man sikrer en tilstrækkelig forsegling ud for Specifik udtræk af energi pr. år ved 1800 driftstimer ved 2400 drifts timer Dårlig konsolideret (tør sediment) (λ < 1.5 W/m*K) 25 W/m 20 W/m Normal konsolideret og vandmættet (λ < 1.5-3,0 W/m*K) 60 W/m 50 W/m Faste bjergarter, høj varmeledning (λ > 3 W/m*K 84 W/m 70 W/m Værdier for individuelle typer af jordlag * Grus, sand (tør) < 25 W/m < 20W/m Grus og sand, vandmættet W/m W/m Sand eller grus med stor grundvandsstrømning W/m W/m Ler og silt, fugtigt W/m W/m Kalksten, masiv W/m W/m Fast klippe (Granit) W/m W/m Fast klippe (Basalt) W/m W/m Fast klippe (Gneis) W/m W/m * Værdierne kan variere meget på grund af forekomst af sprækker, forskydninger og forvitringsfænomener mv. dybereliggende lerlag i jordvarmeboringer uden forerør. Vi har heller ikke noget klart billede af, hvilke rør og forseglingsmaterialer, der er mest velegnet, fordi der mangler sammenlignende undersøgelser på området. Med hensyn til energilagring og evt. opvarm ning af grundvandet kan man stille spørgsmål som f.eks. hvilke kemiske processer der vil ske, og hvad sker der med mikrobiologien i jorden og i grundvandet og hvilken påvirkning der evt. vil være på vandløb og naturområder i nabolaget. I Danmark vil en vurdering af risikoen for varmeforurening af grundvandet skulle ses i forbindelse med den vurdering, der allerede er foretaget i kortlægning af grundvandsinteresser. Her skelnes mellem følgende 3 kategorier, som ses på kortet figur 3. Indenfor områder med begrænsede drikkevandsinteresser kan man forestille sig, at kommunerne vil tillade et relativt stort spillerum mht. forsøg med lagring af varme i jorden eller infiltrering af varmt vand. Disse forsøg kan være med til at levere nyttig viden om, hvad der sker i den umættede zone og i grundvandszonen ved lokal opvarmning af et område. Perspektiverne for jordvarmeboringer I Danmark er vi med hensyn til jordvarmeboringer langt bagefter vore nabolande Sverige og Tyskland, der i mange år har haft denne form for boligopvarmning. De detaljerede tyske normer om bl.a. jordvarmeboringer er fra 2001, og på det tidspunkt var der allerede en stærk tradition for denne type anlæg i vort 17. årgang nr. 3 september
6 Jordvarme naboland mod syd. I Sverige er jordvarme boringer i dag så almindelige, at op mod hver fjerde husstand har denne form for boligop varmning. I Danmark er der intet, der tyder på, at vi ikke også vil nå op på, at en væsentlig del af vores energi til opvarmning vil komme fra jor den. Ganske vist mangler vi stadig mange er faringer med f.eks. den praktiske installation, og vi kan heller ikke forudsige særlig sikkert, hvor megen gratis energi, vi vil kunne hente op af jorden et givet sted. Der kan også være områder, hvor en vedtagen varmeplan eller lokalplan spænder ben for etablering af jord varmeboringer. Det er dog alt sammen pro blemer, der burde kunne løses med alminde lig sund fornuft og de gode hånd værks mæssige traditioner, vi kender fra mange andre forsyningsanlæg i Danmark. Referencer: /1/ VDI Thermiche Nutzung des Untergrunds. Verein Deutscher Ingenieure e.v. Düsseldorf. Blatt 1 fra 2010, Blatt 2 og 3 fra 2001,Blatt 4 fra /2/ Jordvarmeanlæg Teknologier og risiko for jord- og grundvandsforurening. Miljøprojekt Nr.1238 udarbejdet af COWI.. Miljøstyrelsen /3/ Kort over drikkevandsinteresser. Kopieret fra kort.arealinfo.dk/ Siden besøgt Figur2. Jordvarmeboring og sonde med temperaturfølere ved VIA s testanlæg i Horsens. 116 Vand & Jord
Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver
Artikel i Jordvarmeboringer - problemstillinger og perspektiver I mange år er behovet for opvarmning af huse i Danmark blevet klaret ved hjælp af jordens ressourcer af kul, olie og naturgas. Efterhånden
Læs mereINTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER
INTRODUKTION TIL JORDVARME OG VARMEPUMPENS VELSIGNELSER Geolog Inga Sørensen, VIA University College Horsens Undergrunden som termisk ressource Møde 25. maj 2011 RESUMÉ Artiklen beskriver de tre lukkede
Læs mereJordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg. Civilingeniør Bente Villumsen, COWI
Jordvarmeanlæg og forureningsrisiko A & B boringer, lodrette & vandrette anlæg Civilingeniør Bente Villumsen, COWI FVD Tema lørdag den 6. september 2008 Rådhuset, Roskilde 1 Jordvarme - emner Teknik: Hvad
Læs mereMiljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde
Miljøpåvirkninger og administration af varme- og køleanlæg med jord og grundvand som energikilde Bente Villumsen 1 Tre anlægstyper A. Lukket system med horisontale slanger, 0,6-1 m under terræn B. Lukket
Læs mereJordvarmeprojektet. ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008. Bente Villumsen. Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.
Jordvarmeprojektet ATV Jord og grundvand Gå-hjem-møde 27. maj 2008 Bente Villumsen Civilingeniør, seniorprojektleder BEVI@COWI.DK 1 Resultater Vi ved ikke, hvor mange jordvarmeanlæg der er. Vi tror der
Læs mereTermiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø
Termiske egenskaber i jord og grundvand Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Verdens energiudfordring Kilde: Vores Energi, Regeringen, november
Læs mereIntroduktion til lukkede jordvarmeboringer
Introduktion til lukkede jordvarmeboringer Virkemåde Udbredelse Geologi Risiko Krav Tilsyn Claus Ditlefsen Temadag om jordvarmeboringer 25-06-2015 Udfordring For at imødegå global opvarmning og stigende
Læs mereBekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1)
Side 1 af 5 BEK nr 1019 af 25/10/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 31-10-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde og definitioner Kapitel 2 Ansøgning
Læs mere2. I 6, stk. 1, ændres»tilladelser, der vedrører jordvarmeanlæg med brine,«til:»tilladelser til etablering af et jordvarmeanlæg«, og stk. 2 ophæves.
UDKAST til Ændring af bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1 I bekendtgørelse nr. 1312 af 21. november 2013 om jordvarmeanlæg, som ændret ved bekendtgørelse nr. 680 af 19. juni 2014, foretages følgende ændringer:
Læs mereIkrafttrædelse: 01-11-2009. Nummer: 1019 Udstedelse: 25-10-2009 Udsteder: Miljøministeriet. Udskrevet af: Mette Fjellerad Dato: 02-07-2013
Status: Gældende Ikrafttrædelse: 01-11-2009 Dokumenttype: Bekendtgørelse Nummer: 1019 Udstedelse: 25-10-2009 Udsteder: Miljøministeriet Udskrevet af: Mette Fjellerad Dato: 02-07-2013 1 / 9EG Kommuneinformation
Læs mereBekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1
Bekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 6, 7 a, stk. 1, 19, stk. 5, og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret ved
Læs mereBente Villumsen, COWI A/S. Afstandskrav til jordvarmeanlæg. Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage?
Bente Villumsen, COWI A/S Afstandskrav til jordvarmeanlæg Hvilke hensyn skal afstandskravene varetage? Hvordan er bekendtgørelsens afstandskrav fremkommet? Hvornår er der grund til at skærpe afstandskravet?
Læs mereSamtidig træffes afgørelse om, at etableringen af jordvarmeanlægget ikke kræver en særskilt VVMtilladelse.
14-03-2016 Sags id.: 15/10521 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen Tilladelse til etablering af vertikal jordvarme i 18 boringer Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matr.
Læs mereDVI jordvarme endnu lavere energiforbrug
DVI jordvarme endnu lavere energiforbrug Beskrivelse af anlægget Nedgravningsdybde 0,9-1,0 m For at sikre at der ikke sker frostskader, skal jordslanger der er placeret mindre end 1,5 m fra bygninger og
Læs mereHvad siger loven. Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen. v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen
Hvad siger loven Boringsbekendtgørelsen og grundvandsbeskyttelsen v/ geolog Thomas Hansen, Naturstyrelsen Boringer. ATV- møde den 6. november 2012 PAGE 1 Dagens emner Bekendtgørelse og vejledning status
Læs mereJordvarme. - endnu lavere energiforbrug
Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mereDesign af jordvarmeanlæg med og uden lagring
Gør tanke til handling VIA University College Design af jordvarmeanlæg med og uden lagring Inga Sørensen, Senior lektor, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Udnyttelse af
Læs mereHusejerens overvejelser ved valg af. jordvarmeboringer
Gør tanke til handling VIA University College Husejerens overvejelser ved valg af lukkede jordvarmeboringer Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling
Læs merePræsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,
Læs mereGeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen
GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring
Læs mereTemadag 1. februar 2012
Temadag 1. februar 2012 Energianlæg - en trussel for grundvandet? 05-02-2012 1 Karsten Juul Geolog Siden 1991: Vandforsyning Siden 1997: Grundvandskortlægning Siden 2008: Energianlæg baseret på grundvand
Læs mere1. anlægget placeres på matrikel nr. 6dz Filskov By, Filskov 2. anlægget omfatter 1 boring etableret til en dybde af 120 meter under terræn
Kaj Petersen Stationsvej 13B, Filskov 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 2 boringer 11. nov. 2014 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg
Læs mere1. Anlægget skal udføres i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet.
Dan Klausen Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 13-06-2019 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen 7 AA, FILSKOV BY, FILSKOV beliggende Søvangvej
Læs mereBekendtgørelsen har fortsat til formål at beskytte jord og grundvand, og bekendtgørelsens tekniske krav er målrettet dette formål.
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 37 Offentligt Dato: 21. oktober 2013 J. nr.: MST-1210-00041 Høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om jordvarmeanlæg Idet vi takker for at have modtaget udkastet
Læs mereSommer 2007 skriver kommunerne i regionsjælland til Miljøstyrelsen angående bl.a. Øvrige kommuner i københavnsområdet har også henvendt sig til MST.
Jordvarme Historik Før kommunalreformen var det kommunerne som var tilladelsesmyndighed på jordvarme. Dog var amtet myndighed ved afvigelse fra bekendtgørelsen, f.eks IPA-sprit. Ved den gamle bekendtgørelse
Læs mereNotat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus
Notat vedr. etablering af jordvarme på Ferren i Blokhus Typer af jordvarme: Der findes helt overordnet to forskellige typer af anlæg til indvinding af jordvarme horisontale og vertikale anlæg. Betegnelserne
Læs mereJordvarmeboringer og grundvandskvalitet
Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Lærke Thorling, Rene Juhler og Anders Johnsen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet GEO-energi Afsluttende workshop
Læs mereTorben Kristensen Møbjergvej Sønder Omme. Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato:
Torben Kristensen Møbjergvej 73 7260 Sønder Omme Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 03-10-2017 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et terrænnært jordvarmeanlæg på ejendommen
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereBekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1)
Side 1 af 7 BEK nr 1312 af 21/11/2013 Gældende (Jordvarmebekendtgørelsen) Offentliggørelsesdato: 27-11-2013 Miljøministeriet Ændrer i/ophæver BEK nr 1019 af 25/10/2009 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel
Læs mereJordvarme VV DC. - endnu lavere energiforbrug
Jordvarme VV DC - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger eller Energibrønd
Læs mereBekendtgørelse om jordvarmeanlæg 1)
BEK nr 240 af 27/02/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 29. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1229-00075 Senere ændringer
Læs mere2. Anlægget må ikke placeres i fredsskovsarealet, og der må ikke fældes træer for at få plads til anlægget.
Kirkebyvej 132 7260 Sønder Omme Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 03-09-2018 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen 6T, JUELLINGSHOLM HGD.,
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Nybygget lavenergiklasse 1 hus med jordvarme, vertikal
Læs mereFrank Refsgaard. Højmarksvej 19, 8723 Løsning. Sendt pr. mail til: frank@refsgaard.dk
Frank Refsgaard Højmarksvej 19 Kragelund 8723 Løsning Sendt pr. mail til: frank@refsgaard.dk Natur og Miljø Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Bettina Lund Dir: 79755623 Mob: e-mail: bettina.lund @hedensted.dk
Læs mereSolvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling
Solvarmeanlæg - Miljø og myndighedsbehandling Solvarmeanlægget og miljøet Hvis man vil opføre et solvarmeanlæg dialog med kommunen Peter Erfurt, miljømedarbejder, Haderslev Kommune Solvarmeanlæg og miljøet
Læs mere2. Varmeslanger, der er placeret mindre end 1,5 m fra bygninger og mindre end 1 m fra vand- og kloakrør, skal være isoleret mod kondens.
Gitte Askær Jensen og Mikael Jensen Ågårdsvej 2 8740 Brædstrup Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 13-12-2016 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen
Læs mereKurt Germandsen Kirkebyvej Sønder Omme. Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato:
Kurt Germandsen Kirkebyvej 108 7260 Sønder Omme Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 14-03-2017 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen 5 U, KIRKEBY
Læs mereSteen Vingborg Egebjerg Landevej Hejnsvig. Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato:
Steen Vingborg Egebjerg Landevej 130 7250 Hejnsvig Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 04-10-2016 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen 19d,
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af et vertikalt jordvarmeanlæg. Anlægget består af jordvarmeslanger
Læs mereKamilla Pia Malmbæk Åstvej Billund. Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato:
Kamilla Pia Malmbæk Åstvej 12 7190 Billund Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 28-03-2017 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen 1 BX, PLOUGSLUND
Læs mereFremtidens fjernvarme
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 89 Offentligt Fremtidens fjernvarme Et koncept for et skalérbart fjernvarmenet, der ved hjælp af lodrette jordvarmeboringer og varmepumper,
Læs mereArne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28.
Arne Andersen Grønnegade 11 6623 Vorbasse Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg i op til 9 boringer 28. april 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på matrikel
Læs mereUndersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg
Undersøgelse af udslip fra jordvarmeanlæg v/ Anne Krag, COWI A/S 1 Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi 2 Principskitse, jordvarmeanlæg Fra Miljøprojekt nr. 1238 2008 3 Tilladte stoffer,
Læs mereDybe jordvarmeanlæg. Stine Juel Rosendal, COWI 8. OKTOBER 2014 TM 19 ENVINA ÅRSMØDE FOR JORD OG GRUNDVAND, STINE JUEL ROSENDAL COWI
Dybe jordvarmeanlæg Stine Juel Rosendal, COWI 1 Dybe jordvarmeanlæg Udførelsen af jordvarmeboringer krav tilsyn Udslip fra jordvarmeanlæg risikovurdering aktion Erfaringer/bekymringer 2 Jordvarmeboring
Læs mereKommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning
Kommunale cases: Generel sagsbehandling med fokus på miljøpåvirkning Morten Ejsing Jørgensen Vand og VVM, Center for Miljøbeskyttelse Københavns Kommune Den kommunale håndtering af grundvandskøling og
Læs mereetablering af et jordvarme og -køleanlæg.
Forsvarets Bygnings- og etablissementstjeneste Marinestation Holmen Fbe-ktp-bvk@mil.dk 10-09-2012 Sagsnr. 2012-119238 Dokumentnr. 2012-642989 HAJ/YVO Tilladelse til etablering af jordvarme og -køleanlæg
Læs mereTilladelse til jordvarmeanlæg på Lambækvej 43, 6940 Lem St
Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Mads Høegsberg Lambækvej 43 6940 Lem St Sagsbehandler Steen Stokholm Direkte telefon 99741779 E-post steen.stokholm@rksk.dk
Læs mereVVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte
VVM-screening af jordvarmeanlæg med dyb boring på Garderhøjvej 3, 2820 Gentofte VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Gentofte Kommune Tekst Ansøgning om udførelse af vertikal
Læs mereCenter for Teknik & Miljø
Center for Teknik & Miljø Kim Frigast Skovbakkevej 8a 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon 56 20 30 00 Telefax 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse: Industrivej
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) Område: Energieffektivisering Program:
Læs mere2. Varmeslanger, der er placeret mindre end 1,5 m fra bygninger og mindre end 1 m fra vand- og kloakrør, skal være isoleret mod kondens.
Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 15-03-2018 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen 2H, LØVLUND GDE., GRENE beliggende Utoftvej 10, 7190 Billund.
Læs mereSkoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien
Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule
Læs mere2. Varmeslanger, der er placeret mindre end 1,5 m fra bygninger og mindre end 1 m fra vand- og kloakrør, skal være isoleret mod kondens.
Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 31-10-2018 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen 2 AR, VORBASSE BY, VORBASSE beliggende Gøglervej 13, 6623
Læs mereSøren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted. Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06.
Søren Andersen Engsøparken 115, Grindsted 7200 Grindsted Tilladelse til etablering af vertikalt jordvarmeanlæg med op til 3 boringer 06. marts 2015 Hermed meddeles tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg
Læs mereJORDEN SOM VARMEKILDE D
JORDEN SOM VARMEKILDE D anmarks undergrund indeholder meget store geotermiske ressourcer i form af både dyb geotermi og overfladenær geotermi eller jordvarme. Ved dyb geotermi udnyttes meget varmt vand
Læs mereLandsbyvarme med ATES.
Landsbyvarme med ATES. Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri varme til de danske landsbyer og vel at mærke til konkurrencedygtige
Læs mereFremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune
Fremtidige retningslinier for etablering af jordvarmeanlæg i boringer i Syddjurs Kommune Sagsnr.: 07/11844 Åben sag Sagen afgøres i: Fraværende: Bilag: Udvalget for natur, teknik og miljø (NTM) Bent Winkler
Læs mereWeb-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne. -ved etablering af nye anlæg
Web-baseret værktøj til vurdering af jordens varmeledningsevne -ved etablering af nye anlæg Claus Ditlefsen, Inga Sørensen*, Morten Slot & Martin Hansen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark
Læs mereESK Invest ApS Dalsvej Grindsted. Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato:
ESK Invest ApS Dalsvej 7 Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg Dato: 23-08-2016 Billund Kommune meddeler tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg på ejendommen 5df, Dal By, Grindsted, beliggende
Læs mereTilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til etablering af varmeslanger i jord
Jette og Niels Peder Greve Hedegårdsvej 17 Gatten 9670 Løgstør Sendt pr. mail til jetteogniels@hotmail.com Dato: 3. juni 2019 Teknik- og Økonomiforvaltning Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 09.08.26-P19-5-19
Læs mereVerner Rand Vejle Landevej Fredericia 4. januar 2017 Sags id.: 16/3678 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen
Verner Rand Vejle Landevej 147 7000 Fredericia 4. januar 2017 Sags id.: 16/3678 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen Tilladelse til jordvarmeanlæg på Vejle Landevej 147, 7000 Fredericia Fredericia
Læs mereLovmæssige krav og standarder
Afpropning af boringer og sonderinger Lovmæssige krav og standarder for afpropning ATV Jord & Grundvand - Temadag om afpropning af boringer og sonderinger Vejle, 6. marts 2017 Helene Kring Jørgensen Civilingeniør
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereTilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Follerupvej 35, 7000 Fredericia
10. august 2015 Sags id.: 15/7256 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Follerupvej 35, 7000 Fredericia Fredericia Kommune giver herved tilladelse til
Læs mereLovliggørelse af jordvarmeanlæg på Bindesbølvej 4, 6971 Spjald
Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Brian Thomsen Bindesbølvej 4 6971 Spjald Sagsbehandler Steen Stokholm Direkte telefon 99741779 E-post steen.stokholm@rksk.dk
Læs mereAnsøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning
Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Rådhus Lyngby Torv 17 2800 Kgs. Lyngby 2013-06-13 Ansøgning om 1 prøveboring og midlertidig udledning af vand. GEO ønsker at undersøge muligheden for at erstatte den eksisterende
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereEksempler og anbefalinger vedr. design
Gør tanke til handling VIA University College Eksempler og anbefalinger vedr. design Inga Sørensen, Senior lekt or, geolog VIA Byggeri, Energi & Miljø Center for forskning & udvikling Lukkede jordvarmeboringer
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Læs mereVVM screening af vertikalt jordvarmeanlæg på Hovedgaden 584. Høje-Taastrup Kommune
VVM myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefon nr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø Andreas Blindkilde Jeppesen Teestrup Overdr Vej 1 4690 Haslev Postadresse: Natur & Miljø Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk
Læs mereTilladelse til jordvarmeanlæg på Kærbyvej 24, 6950 Ringkøbing
Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Søren Jeppesen Kærbyvej 24 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Steen Stokholm Direkte telefon 99741779 E-post steen.stokholm@rksk.dk
Læs mereEnergianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice
Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling af markedsfremmende værktøjer og best practice Resume Projektets formål er at tilvejebringe og formidle viden og værktøjer som kan bane vejen for en
Læs mere1. Ansøgning. 2. Afgørelse. 3. Vilkår. GVL Entreprise A/S Oldvej 6 3520 Farum
GVL Entreprise A/S Oldvej 6 3520 Farum Miljø Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Tilladelse til etablering af industrielt
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.
Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.
Læs mereFølsomhedsstudie ved modellering af varmetransport
ATV temadag jordvarme, vintermøde 9. marts 2015, Vingsted Følsomhedsstudie ved modellering af varmetransport Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereLovliggørelse af jordvarmeanlæg på Lynggårdsvej 8, 6880 Tarm
Returadresse Land, By og Kultur Byg og Miljø Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Peter Høy og Grethe Goldenbeck Lynggårdsvej 8 6880 Tarm Sagsbehandler Steen Stokholm Direkte telefon 99741779 E-post steen.stokholm@rksk.dk
Læs mereJordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College
Jordvarmeboringer - fremtidens energikilde? Lotte Thøgersen VIA University College 1 De fossile brændsler forsvinder De fossile brændstoffer kul, olie og naturgas er en trussel mod klimaet men mængden
Læs mereTilladelse til etablering af 2 jordvarmeboringer på adressen Kastaniestrædet 2, Herslev, 4000 Roskilde.
GeoDrilling ApS Skjoldbjergvej 2 6623 Vorbasse Att.: Marie Frøsig Ammitzbøll, adm@geodrilling.dk Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Helen Bovbjerg Sørensen
Læs mereATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding. EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015
ATES anlæg v. Syddansk Universitet, Kolding EnviNa Grundvandsbaseret Geoenergi Vissenbjerg d. 5. maj 2015 Ansøgning om ATES anlæg Undersøgelser af muligheder for at etablere et ATES anlæg til det nye Syddansk
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereAfgørelse om ikke-vvm pligt for etablering af jordvarmeboringer og terrænnære jordvarmeslanger på Grønnegade i Skjoldbjerg, 6623 Vorbasse
Arne Andersen Hovborgvej 19 6623 Vorbasse Afgørelse om ikke-vvm pligt for etablering af jordvarmeboringer og terrænnære jordvarmeslanger på Grønnegade i Skjoldbjerg, 6623 Vorbasse Billund Kommune har den
Læs mereTilladelse til etablering af jordvarmeanlæg
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 13-5-2014 Erik Søndergaard Holding ApS Gl landevej 4, Odby 7790 Thyholm JOURNALNUMMER 09.08.26-P19-3-14
Læs mereModellering af strømning og varmeoptag
Afsluttende workshop 13-11-2014, GEUS, Århus Modellering af strømning og varmeoptag Anker Lajer Højberg og Per Rasmussen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet
Læs mereTilladelse til etablering af jordvarmeanlæg
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 9-3-2015 Jacob Nexgaard Andersen & Marie Østergaard Kristensen Agergårdvej 1, Vejrum 7600 Struer
Læs mereVi godkender din ansøgning om tilladelse til at etablere jordvarmeanlæg
Jesper Christensen Kalundborgvej 114 4300 Holbæk CTM Center for Teknik & Miljø Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø F 4646 4615 H www.lejre.dk Helen Bovbjerg Sørensen Natur og Miljø D 4958 E hebo@lejre.dk
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereTa hånd om varmeforbruget - spar 55%
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov
Læs mereHenning Qvick Kolding Landevej Fredericia 13. november 2017 Sags id.: 17/8773 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen
Henning Qvick Kolding Landevej 139 7000 Fredericia 13. november 2017 Sags id.: 17/8773 Sagsbehandler: Christian Bækgaard Jensen Tilladelse til etablering af jordvarmeanlæg på Kolding Landevej 139, 7000
Læs mereCO2-neutrale sygehuse med ATES
CO2-neutrale sygehuse med ATES Civilingeniør Stig Niemi Sørensen www.enopsol.dk Indledning Det er i dag muligt at producere helt fossil- og CO 2-fri køling og opvarmning til de danske sygehuse og vel at
Læs mereJordvarme DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S. vedvarende energi - fra naturen. Billede udlånt af KFS-boligbyg
Billede udlånt af KFS-boligbyg Jordvarme vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Derfor bør du vælge en DVI energi varmepumpe DVI energi er blandt de få som har fremstillet varmepumper
Læs mereFORORD INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD Denne folder henvender sig til ejere og brugere af enkeltanlæg til indvinding af vand fra boringer. Den indeholder en række retningslinier, der er lavet for at beskytte grundvandet og sikre boringerne
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune Miljø & Plan Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby Tlf. 45 97 30 00 E-mail: miljoplan@ltk.dk
Skema til ansøgning om jordvarmeanlæg, vertikale anlæg, varmeboring. Efter bekendtgørelse nr. 1312 af 21. november 2013. 1. Ejeroplysninger og beliggenhed af jordvarmeanlæg Adresse for ejer af jordvarmeanlæg
Læs mereØstervang Sjælland A/S
Østervang Sjælland A/S 19. august 2015 journalnummer 15/1958 KS AnniJJ Tilladelse til horisontalt jordvarmeanlæg Stevns Kommune meddeler hermed tilladelse til etablering og drift af jordvarmeanlæg. Tilladelsen
Læs mereHvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling
Hvordan virker jordvarmeboringer og hvordan kan de påvirke hydrologi og grundvandskvalitet Hvordan skaffes relevante hydrogeologiske data til sagsbehandling Disposition Lidt om GEUS Introduktion til projekt
Læs mereTilladelse til etablering af jordvarmeanlæg
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 15-2-2016 Ole Møller Nielsen Klosterhadevej 27 7600 Struer JOURNALNUMMER 09.08.26-P19-1-16
Læs mere