Digital inklusion i Danmark av Annemarie Holm, DFS Version 2 Arbetsversion ändringar kan ännu tillkomma

Transkript

1 ah Digital inklusion i Danmark av Annemarie Holm, DFS Version 2 Arbetsversion ändringar kan ännu tillkomma Indledning Danmarks Statistik siger, at 86 % af årige er på nettet hver uge og oftest på telefonen. I 1999 havde halvdelen af befolkningen aldrig været på nettet jf. analyseinstituttet Gallup, og det forlød fra amerikanske undersøgelser, at andelen af netbrugere aldrig ville overstige 60 %. Man kunne for bare 15 år siden følge en debat i bladet Folkeskolen om at edb-satsningen er et teknologifix, der bortleder opmærksomheden..! Man var ikke sikker på, om it var kommet for at blive. Man forudså i hvert fald ikke, at it skulle få en afgørende rolle i alle borgeres liv. I dag har digitalisering og ny teknologi forandret vores samfund totalt. De fleste af os handler, kommunikerer, ser tv og orienterer os i nyheder på en helt ny måde, virksomhederne arbejder online og den offentlige sektor skifter alt papir ud med digitale løsninger for borgerne. I august 2014 fik alle folkeskoleelever adgang til trådløst net, så de kan bruge flere devices i skolearbejdet. En kommunal satsning, som er en del af den danske digitaliseringsstrategi. Den 1. november 2014 gjorde man det i princippet obligatorisk for alle borgere som led i den danske digitaliseringsstrategi, at al kontakt med offentlige instanser skal foregå digitalt. Man kan søge fritagelse fra dette krav ved manglende adgang til computer eller beherskelse af dansk, funktionsnedsættelse, bopæl et sted uden højhastigheds bredbåndsforbindelse eller adresse i udlandet. Op til 20 % forventes fritaget pt. Den digitale udvikling indebærer fortsat en stor udfordring for mange borgere, ikke kun de ældre, men også de unge. 1 Lærerne har fortsat et stort behov for at følge med i de mange digitale muligheder i undervisningen og borgerne savner at kunne henvende sig personligt, når de digitale systemer ikke er logiske, fejler eller forekommer at være ugennemtrængelige. At gøre hele Danmarks befolkning til digitale borgere er mao. en stor og udfordrende opgave, hvor folkeoplysningen ser sig som en central medspiller. Ingen må falde fra i nyudviklingen. Politiske strategier Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening lancerede i 2011 en fælles 1 Danmarks Biblioteksforenings undersøgelse

2 offentlig digitaliseringsstrategi for , Den digitale vej til fremtidens velfærd 2. Strategiens formål er at modernisere danskernes velfærd og effektivisere den offentlige sektor. Målet er intuitive digitale løsninger, som er værdifulde for borgere, virksomheder og medarbejdere. Alle ministerier, regioner og kommuner arbejder i fællesskab på at opfylde strategien, som er den fjerde siden 2001 og som også relaterer sig til EU's Digitale Agenda. Strategierne har medført en række lovændringer som følge af nye arbejdsmetoder og behov for øget it-sikkerhed. Det gælder fx Regnskabsloven, Lov om markedsføring, Sundhedsloven og tilhørende journalbestemmelser, Persondataloven, Lov om elektroniske signaturer og obligatorisk digital selvbetjening for borgere, Lov om Offentlig Digital Post og Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. På undervisningsområdet sker der løbende reformer, hvor it har en central placering. Sidst den store Folkeskolereform med virkning fra august Undervisningsministeriet har en egen styrelse for it og læring, UNI C 3, som fremmer den digitale udvikling inden for undervisning og uddannelse, både mht. brug af it i undervisningen og ifm. effektiv institutionsdrift. Når det kommer til folkeoplysningen, hører denne under Kulturministeriet, men er ifm. itkursusvirksomhed alligevel mest berørt af Undervisningsministeriet it-indsatser fremfor Kulturministeriets, som primært støtter kunst og kultur. Danmarks første digitaliseringsstrategi fra 2001 var inspireret af to regeringsrapporter: Infosamfundet år 2000 fra 1994 og Det Digitale Danmark fra Disse kendes som Dybkjærrapporterne efter folketingspolitikeren Lone Dybkjær og beskæftigede sig med alt fra Erhvervslivet i Netværkssamfundet og IT i den offentlige sektor til Kompetence i Netværkssamfundet og satte for alvor skub i sammentænkte it-politiske initiativer i Danmark. Daværende it- og forskningsminister Birte Weiss understregede, at alder og social status ikke måtte være afgørende for ens mulighed for at benytte de digitale muligheder, og hun fremhævede internettet som demokratifremmende. I andre lande havde det vist sig at begrænse diktaturers mulighed for kontrol og censur. Indsatsområderne i de fire digitaliseringsstrategier fra 2001 og frem til den aktuelle strategi indtil 2015 tegner et godt billede af den hastige digitale udvikling i Danmark i 00erne: Digitalt samarbejde. Digital signatur, kommunikation pr. mellem borgere og det offentlige Intern digitalisering og effektive betalinger. efakturering 4, NemKonto 5, ESDH 6, Virk.dk 7 og Sundhed.dk 8. 2 Den digitale vej til fremtidens velfærd UNI-C 4 efakturering - Alle leverandører til det offentlige skal bruge elektronisk fakturering 5 NemKonto - Den bankkonto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til en borger 6 ESDH - Elektronisk sags- og dokumentationsstyring af alle offentligt relaterede sager og dokumenter 7 Virk.dk virksomhedernes digitale indgang for indberetninger til det offentlige 8 Sundhed.dk borgernes adgang til sundhedsvæsenet og intern sundhedsfaglig kommunikationsplatform 2

3 Fælles infrastruktur og én indgang. Borger.dk 9, Digital Post og NemSMS, myndigheder skal benytte fælles infrastruktur Den digitale vej til fremtidens velfærd. Se næste afsnit. Den aktuelle digitaliseringsstrategi fra 2011 til 2015 Denne strategi indeholder et stort antal initiativer lige fra effektiv digital kommunikation med borgerne til fælles grunddata for alle myndigheder og har tre hovedspor: 1. Slut med papirblanketter og brev. Ansøgninger, breve og al skriftlig kommunikation med det offentlige skal foregå online for både borgere og virksomheder. 2. Ny digital velfærd. Folkeskolen skal udfordre den digitale generation og it skal modernisere og effektivisere den offentlige service, så som ældreplejen, sundhedsvæsenet, beskæftigelsesindsatsen, uddannelses- og miljøforvaltningen. 3. Tættere offentligt digitalt samarbejde. Fortsat fokus på central koordinering for at sikre, at danskerne oplever at alle offentlige myndigheder arbejder effektivt digitalt sammen, dvs. bruger fælles løsninger, undgår dobbeltarbejde og genbruger data. Obligatorisk Digital Post fra 1. november 2014 Denne del af strategien udfordrer for øjeblikket alle landets borgere. Siden 1. november har det været vigtigere for borgerne at tjekke deres digitale postkasse end den ude ved havelågen. I august 2014 fik alle over 15 år, som ikke på det tidspunkt havde tilmeldt sig Digital Post, et brev som varslede, at al kommunikation mellem borgeren og det offentlige ville foregå digitalt fra 1. november. Samtidig blev en landsdækkende kampagne for at lære borgerne at oprette en digital postkasse og bruge den kraftigt intensiveret. Og det er borgeren, der har ansvaret for at være parat til ændringen. På borger.dk kan man læse: Få hjælp til Digital Post og brug af internettet Hvis du har brug for hjælp til at lære om Digital Post fra det offentlige, er der hjælp at hente på borgerservice (kommunen) og biblioteker. Hvis du ikke bruger internettet og har brug for hjælp til at lære internettet at kende, kan du kontakte: Dit lokale bibliotek, Ældre Sagen, Danske Seniorer, Telecentre-Danmark, din lokale aftenskole (AOF, DOF, FOF, LOF, NETOP), Faglige Seniorer eller den boligsociale projektleder, hvis du bor i en almen boligafdeling med et boligsocialt projekt. En serie kurser, åbent-hus-arrangementer og events afholdes over hele landet og alle de nævnte aktører løfter en kæmpe opgave for at (op)kvalificere et stort antal borgere til den nye digitale hverdagsvirkelighed. Borgerne er kommet godt med, men det varer længe, før alle har de fornødne kompetencer til at begå sig ubesværet i de nye digitale løsninger. Og der er også stort fokus på et nødvendigt efteruddannelsesløft hos de ansatte i forvaltningerne. Lær-mere-om-it-netværket Dansk Folkeoplysnings Samråds (DFS) fokus i Inkludera Flera-projektet er it på basisniveau for alle borgere og er koblet til Digitaliseringsstyrelsens Lær-mere-om-it-netværk Borger.dk borgernes one-stop-shop til det offentlige (skat, skole, pension, bolig, miljø, civile forhold)

4 Den digitale omstilling baserer sig på et unikt fællesoffentligt samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen som koordinator. Styrelsen ligger under Finansministeriet og har til opgave at implementere regeringens ambitioner om øget digitalisering og udbredelse af velfærdsteknologi i hele den offentlige sektor. Og den skal også sikre, at alle borgere klarer sig og føler sig trygge i det stadig mere digitaliserede samfund. Til formålet har styrelsen oprettet Lær-mere-om-it-netværket. Dette består af kommuner, biblioteker, borgerservicecentre, ældreorganisationer, fagforbund og oplysningsforbund (folkeoplysende aktører) samt DFS og tilbyder: en onlinesamling af undervisningsmoduler, som undervisere i hele landet kan bruge kompetenceudvikling af organisationernes it-undervisere sidemandsoplæring i Lær-mere-om-it s metode i mindre hold fra kollega til kollega fælles branding via informationsmateriale, der giver genkendelighed over hele landet samarbejde om fælles undervisningsmateriale, kampagner og indsatser På EU-Kommissionens opfordring om at udpege en Digital Champion i juni 2012 pegede statsminister Helle Thorning-Schmidt på Digitaliseringsstyrelsens direktør Lars Frelle- Petersen. Kredsen af Digital Champions mødes med jævne mellemrum hos EU- Kommissionen og udveksler erfaringer og rådgiver Kommissionen i relevante sager. Folkeoplysningens bidrag i digitaliseringsindsatsen overfor borgerne Folkeoplysningen har 40 års erfaring i it-undervisning. Aftenskolerne udbød kurser, så snart de personlige computere kom på banen i 70erne. I satte Undervisningsministeriet et forsøg i gang med kurser for voksne i basis-it som FVU-fag på linje med dansk og matematik (Forberedende VoksenUndervisning). FVU-kurser er gratis for deltagerne. Folkeoplysningen var også her straks på banen med tilbud. Men der var ikke politisk vilje til at permanentgøre FVU-it. En stor skuffelse, som man mente ville have givet befolkningen et meget stort it-løft. Nu sker dette løft i et samarbejde mellem alle aktører og på basis af de vilkår, som de forskellige arbejder under. For folkeoplysningen gælder Folkeoplysningsloven 11, hvor alle tilskud til kurser kommer fra kommunerne. Lokaler stilles gratis til rådighed, oftest på skoler. Folkeoplysningens aktuelle it-undervisning er således udviklet på baggrund af sektorens egen identifikation af fleksibilitet i en balance mellem den til enhver tid lærendes behov og kompetente lærere med forskellig faglig baggrund og efteruddannelsesbehov. De kommunale tilskud til lærerlønnen varierer kraftigt fra kommune til kommune iht. kommunernes ret til selvstyre. Deltagerbetalingen varierer således tilsvarende. På samme måde varierer evt. tilskud fra kommunernes udviklingspulje til særlige aktiviteter (se nedenunder). Folkeoplysningens aktører er i en konstant konkurrencesituation med andre kursusudbydere, og også frivilligorganisationer ifm. it. Men samarbejdet mellem alle udbyderne af it-kurser og andre former for it-læringsaktiviteter er ifm. implementeringen af digitaliseringsstrategien særdeles godt, både på nationalt og lokalt plan. Ofte har aktiviteterne 11 Folkeoplysningsloven 4

5 også forskellig karakter og varierende varighed fra et par timer til månedslange forløb, og dette danner også typisk basis for, hvordan man i samarbejde tilrettelægger lokale indsatser. Udbyderne af it-undervisning for voksne (over 18 år) fordeler sig altså på sektorer, formelle såvel som ikke-formelle, som vist på figuren nedenfor 12 : Grøn = frivilligområdet, inkl. biblioteker og oplysningsforbund. Blå = det private område, dvs. private kursusvirksomheder og faglige organisationer. Rød = det offentlige regulerede område, inkl. AMU 13 -systemet. Kommunernes satsning Alle landets kommuner har siden vedtagelsen af den nye Folkeoplysningslov i 2011, udarbejdet en folkeoplysningspolitik og afsat midler til en udviklingspulje inden for området. Ved et kig på et antal kommuners folkeoplysningspolitikker ser man fx, at: Gribskov Kommune ønsker at samarbejde med aftenskolerne om kurser ifm. digitalisering, Hillerød Kommune ønsker at etablere partnerskaber med aftenskolerne om it-undervisning ifm. digital borgerkontakt, Holbæk Kommune vil aktivt inddrage den folkeoplysende undervisning og det frivillige folkeoplysende arbejde som en aktiv medspiller ift. fx arbejdet med digitalisering og udviklingspuljen prioriterer blandt andet IT-kompetencer, Ishøj Kommune støtter gennem godkendelse af en forlængelse af en partnerskabsaftale mellem tre oplysningsforbund og Ældre Sagen i Ishøj om udbud af digitaliseringskurser. Læsø Kommune har besluttet at nedsætte deltagerbetaling og støtte annoncering m.v. af aktiviteter, der bidrager til en opkvalificering af specielt ældre medborgeres IT-færdigheder. Desuden har en lang række kommuner i de seneste måneder deltaget i en dyst om at oprette flest mulige digitale postkasser, som del af den fællesoffentlige kampagne om overgangen til 12 Fra Kortlægning af it-kompetenceudviklingsmuligheder i det ikke-formelle it-undervisningssystem for voksne i Danmark, Schultz Information A/S, Aarhus Universitet (DPU) og Roskilde Universitet (RUC), marts 2010: 13 AMU Arbejdsmarkedsuddannelse, der opkvalificerer faglærte og ufaglærte 5

6 obligatorisk digital kommunikation med det offentlige. En kommune vandt konkurrencen om at have Danmarks mest digitale borgere, mens en anden blev kåret som Danmarks digitale højdespringer. Digitalt undervisnings- og træningsmateriale Ifm. Lær-mere-om-it-indsatsen er der med offentlige midler blevet udarbejdet et væld af typisk kortfattede online-undervisningsmaterialer samt træningsmateriale for undervisere, som ligger frit tilgængelige på Digitaliseringsstyrelsens særlige oprettede hjemmeside ITformidler.dk 14. Organisationerne har ligeledes udviklet målrettet materiale, som skal hjælpe borgerne i gang på nettet eller udvide deres digitale kompetencer. En del af materialet suppleres med tilbud om face-to-face-undervisning, vel vidende at materialerne kan være svære at gå til, hvis man er ny på nettet. Sådan undervisning kan variere fra kun et par timer til over flere gange, og foregå som hold- eller individuel undervisning også undervisning hjemme hos kursisten. Undervisningen foretages ofte af frivillige - og er for det meste gratis. Kurser På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside 15 kan man finde en oversigt over og links til de steder, der tilbyder kurser i it og internet og de offentlige selvbetjeningsløsninger. Det er: Biblioteker, som også har udviklet en egen hjemmeside ekurser.nu 16 Ældre Sagen med kurser om hverdags-it, valg af computer og meget mere Danske Seniorers datastuenetværk De fem oplysningsforbund: AOF, DOF, FOF, LOF og NETOP, som er medlemmer af DFS. LOF - case Oplysningsforbundet LOF afholder ligesom de øvrige oplysningsforbund - IT-kurser over hele landet, som primært udbydes mod deltagerbetaling. Dennes størrelse afhænger af, hvilket tilskudsniveau kommunen har valgt at lægge sig på iht. Folkeoplysningsloven. Oplysningsforbundene har mulighed for at søge midler fra folkeoplysningslovens udviklingspulje til særlige indsatser. Puljen udgøres af kommunale midler. LOF har søgt disse mhp. at gennemføre kurser som led i den nationale digitaliseringsstrategi og kan fremvise følgende lokale resultater: LOF Thy/Mors fik kr. fra folkeoplysningslovens udviklingspulje i Thisted Kommune og fra puljen i Morsø Kommune til køb af laptops m.m. for at komme nærmere ud til målgruppen for it-kurser for seniorer. Senest besøgte LOF s formand en gymnastikforening og fortalte om tilbuddet; det gav fem hold til LOF. LOF Jammerbugt fik kr. fra folkeoplysningslovens udviklingspulje til køb af laptops m.m. for at komme ud til målgruppen. LOF Haslev fik fra folkeoplysningslovens udviklingspulje og fra Nordeas Fond til køb af laptops til brug for målgruppen. 14 It-formilder Digitaliseringsstyrelsens kursus-/materialesamling ekurser.nu 6

7 LOF Faxe fik dækket 30 % af udgifterne til køb af laptops fra folkeoplysningslovens udviklingspulje. LOF Vejen fik ca kr. fra LAG (Lokale AktionsGrupper) til køb af 12 laptops, en mobil router og klargøring. LOF betalte selv de sidste ca kr. På opfordring af folkeoplysningsområdet har kommunen besluttet at give 2/3 i tilskud til it-kurser i det næste 1½ år. LOF Nord er meget aktiv med it-kurser for seniorer, jf. Edb for seniorer 17 og Projekt Frivillige IT-ambassadører 18 LOF Øresund har også it-kurser for seniorer: Borger på Nettet 19 Landsdækkende Seniorsurf-dag case Seniorsurf-dagen er en dag, hvor ældre, der ellers ikke bruger computer og internet, inviteres til at prøve det. Dagen er en årlig begivenhed og afholdes altid den 9. oktober. Alle ældre inviteres til en hyggelig dag, hvor ethvert spørgsmål om internettet er velkomment. Det er ældreorganisationerne, Danmarks Radio, Kulturstyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen, der står for dagen og alle it-undervisningssteder over hele landet opfordres til at tilmelde sig og holde åbent hus denne dag. Se DRs præsentation af dagen 20. Dansk Folkeoplysnings Samråd DFS Annemarie Holm. November Edb for seniorer Frivillige IT-ambassadørerhttp://nord.lof.dk/inspiration/it-anbassadoerer/ 19 Borger på Nettet 20 Seniorsurf-dag (DR) 7