Bacheloropgave. Kvalitets udvikling af skriftligt informationsmateriale fra sygehus x

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bacheloropgave. Kvalitets udvikling af skriftligt informationsmateriale fra sygehus x"

Transkript

1 Bacheloropgave Kvalitets udvikling af skriftligt informationsmateriale fra sygehus x Opgave udarbejdet af: Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen, University College Nordjylland Hold: R10V, Modul: 14 Vejleder: Susanne Hjort Hansen Afleverings dato: Opgavens omfang: tegn inkl. mellemrum Anvendt referencesystem: Vancouver system Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Abstrakt Titel: kvalitetsudvikling af skriftligt informationsmateriale til en CT-undersøgelse på sygehus x. Resume af problemstillinger: Patienter, der ikke er forberedte til en CT-undersøgelse, kan resultere i et ressourcespild. Der, hvor vi som radiografer, har indflydelse på patienternes forberedelse er bl.a. det indkaldelsesbrev, der indeholder de informationer vi mener der er vigtige for patienten. Ifølge Dansk Patient Sikkerhedsdatabase er information og kommunikation en af de største grunde til utilsigtede hændelser og der er sket en stigning på 60 % siden Vi skal derfor sørge for at den information vi giver er vigtig og fyldestgørende. Ved en stikprøve, fandt vi, at der på en uge var 3 tilfælde af uforberedte patienter på sygehus x. Denne opgave vil derfor se på hvad 4 potentielle patienter mener om indkaldelsesbrevet med henblik på kvalitetsudvikling af dette. Metode: For at besvare opgavens problemformulering har vi benyttet et hermeneutisk videnskabsteoretisk perspektiv. Vi har brugt Leif Becker Jensens teori om skriftligt informationsmateriale som forforståelse og satte det i spil i forhold til den indsamlede empiri. Empirien bestod af indkaldelsesbrevet fra sygehus x og 4 semistrukturerede kvalitative interviews med kvinder, der alle var over 51 år. Efter at have analyseret og fortolket det empiriske materiale, har vi diskuteret og konkluderet hvad vi mener der kan kvalitetsudvikles. Til sidst har vi, i perspektiveringen, set på hvilke konsekvenser dette kan have i fremtiden. Konklusion: På baggrund af opgaven kan vi konkludere at der er belæg for at kvalitetsudvikle indkaldelsesbrevet. Ikke alle informationerne der stod i brevet var relevante for patienterne. Man kunne derfor se på mulighederne for mere individualisering og se på om det er de rigtige informationer, man har valgt at inkludere i brevet. Vi kom frem til at indkaldelsesbrevet kunne forbedres ved at gøre det mere ensrettet og derved give et bedre overblik og mindre forvirring. Det kunne bl.a. gøres ved at anvende én slags markering af vigtige informationer, stille det op i punktform, gøre brug af større linjeafstand og ændre LIX -tallet på side 3 så det ikke er så højt. Dette ville også gøre brevet mere letlæselig og sikre at patienterne er bedre forberedte. i

3 Abstract Title: Quality enhancement of written information of a CT examination at hospital x. Summary of problems: Patients, who are not prepared for a CT examination, may result in a waste of resources. One of the things we as radiographers have an impact on, in connection with the patient preparation, is the letter of summons, containing information which is important for the patient. According to the Dansk PatientSikkerhedsDatabase (DPSD), the Danish database for patient safety, information and communication are some of the biggest reasons for adverse events. Since 2011 there has been a 60 % increase in this area. We must therefore ensure that the information we provide is important and adequate. In a randomized sampling we found 3 cases of unprepared patients in hospital x in a week. Therefore this study will look into what four potential patients think about the letter of summons with the purpose of enhancing the quality of the letter. Method: A hermeneutic theoretical perspective has been used in order to answer the problem of this study. We use Leif Becker Jensen's theory of written information as preconception and use it in connection with the empirical data, consisting of the letter of summons from hospital x and 4 semi-structured qualitative interviews. All the informants were women and were over the age of 51. After having analyzed and interpreted the empirical data, we have discussed the results and concluded which issues we believe could be quality enhanced. Finally, putting it into perspective, we have looked at the impact this may have in the future. Conclusion: Based on the study we can conclude that there is evidence to enhance the quality of the letter of summons. Not all of the information in the letter was relevant to the patients. Thus, one could look for ways to make it more individualized for each patient and see if it's the right information one has chosen to include in the letter. Also we found that the letter of summons could be improved by making it more consistent which would provide a better overview and less confusion for the patient. This could be done by using one, and not two, kinds of marking of the important information; also you could make it into a bulleted list. Using a larger line spacing and lowering the LIX-number on page 3 would make the letter more readable and ensure that patients are better prepared. ii

4 Indholdsfortegnelse Abstrakt... i Abstract... ii Indholdsfortegnelse... iii 1 Indledning Problemstillinger (fælles) Problemafgrænsning (fælles) Problemformulering (fælles) Litteratursøgning Søgning af artikler (Mads) Søgning af litteratur (Mads) Valg af kilder samt kildekritik (fælles) Teori Leif Becker Jensens formidlingsteori (Mads) Jan Mainz kvalitetssikrings teori (Lasse) Problemidentifikation Dataindsamling Kvalitetsvurdering og kvalitetsforbedring Hermeneutiks tilgang til opgaven (Lisa) Metode (fælles) Stikprøve (Lasse) Stikprøvens udførelse Stikprøvens resultater Etiske aspekter i forhold til stikprøven Det semistrukturerede interview (Mads) Interviewguide Pilotinterview In- og eksklusionskriterier og udvælgelse af informanter Interviewets forløb Transskription (Lisa) Etiske overvejelser ved valg af metode (Mads) Metode til at analysere Interviewene (fælles) Metode til at analysere skriftligt informationsmateriale (fælles) Metodekritik og overvejelser (fælles) iii

5 8.7.1 Indsamling af empiri In- og eksklusionskriterier af informanter Analyse og fortolkning Præsentation af indkaldelsesbrevet fra sygehus x (Lasse) Analyse af indkaldelsesbrevet jf. Leif Becker Jensens formidlings teori (Lasse) Sproget Informationsmængden Layout Indtryk af afdeling Analyse og fortolkning af interviews (Mads) Sproget Informationsmængden Layoutet Indtryk af afdelingen Diskussion (fælles) Sproget Informationsmængden Layoutet Indtryk af afdelingen Konklusion (fælles) Perspektivering (fælles) Referencer Bilag Stikprøvens resultater Indkaldelsesbrevet fra sygehus x Artikelsøgning (Cinahl) Interviewguide i temaer Interviewguide kronologisk Samtykkeerklæring Transskription A B C D iv

6 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 1 Indledning Dette bachelorprojekt omhandler den skriftlige information, der bliver givet til patienter i Computer Tomografi (CT). Vi vil undersøge om patienterne synes, den information de får, er fyldestgørende, og om de får den rette mængde. Projektet vil bestå af et kombineret litteraturstudie, samt semistruktureret forskningsinterviews, med afsæt i Leif Becker Jensens informationsteori. 2 Problemstillinger (fælles) Der bliver foretaget et stadigt stigende antal Computer Tomografi (CT) undersøgelser i Danmark, hvilket også medfører et større antal patienter. Grundet denne stigende incidens er det vigtigt kontinuerligt at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle på dette område, for at undgå uforberedte patienter (1). I vores kliniske praktikperioder har vi lagt mærke til, at der til CT undersøgelser på røntgenafdelingen kommer patienter, som ikke er forberedte på den undersøgelse, de skal have foretaget. Det hænder, at patienternes undersøgelsestider skal udsættes, fordi patienterne ikke har fået taget den nødvendige blodprøve. Vi har oplevet at patienterne ikke ved, hvad det er der kommer til at foregå, og et ofte stillet spørgsmål er, om de skal ind og ligge i et lukket rør, her tænker de muligvis på en Magnetisk Resonans scanner (MR). Vi ser dette problem som en mulig konsekvens af manglende information. Derfor er det bl.a. vigtigt med en god skriftlig kommunikation til patienten, hvilket er essentielt for, at patienter bedst muligt kan forstå deres egen situation, og på baggrund af den modtagne viden selv træffe deres eget begrundede valg (2, s. 13). Vi har, for at påvise dette problem med uforberedte patienter, lavet en stikprøve, hvor vi har fået CT scanneroperatøren, på sygehus x, til at registrere, når en patient er kommet uforberedt eller hvor patienten er blevet fejlinformeret inden undersøgelsen. I stikprøven bad vi personalet registrere de uforberedte patienters alder, køn og hvad der var gået galt i forhold til undersøgelsen. Stikprøven viste, at der på en uge var 4 tilfælde af uforberedte patienter (bilag 1). 1

7 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Disse uforberedte patienter repræsenterer alle et ressourcespild. Vi har indflydelse på, om patienten kommer forberedt, bl.a. igennem den information vi tilsender patienten i indkaldelsesbrevet samt via virtuelle medier. Denne information er den første som patienterne får fra afdelingen omkring undersøgelsen, derfor er det vigtigt at denne information er fyldestgørende og ikke er med til at skabe tvivl hos patienten. Der findes mange problemstillinger i forbindelse med information og kommunikation, og dette skaber en stor arbejdsopgave indenfor sundhedsvæsnet. Det er således også ifølge den Danske PatientSikkerhedsDatabase (DPSD) en af de største grunde til utilsigtede hændelser (UTH) i sundhedsvæsnet. I 2012 blev UTH indberettet (3), dette er en stigning på 60 % fra 2011, hvor blev indberettet (4). Heraf sker 17,8 % på grund af kommunikation og dokumentation, hvilket er illustreret i nedenstående tabel (figur 1). Især den stadig stigende incidensrate, gør at vi ser dette som et stort problem og som et relevant indsatsområde. 2

8 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Som yderligere incitament til at arbejde med kommunikation kan nævnes, at 65 % af alle alvorlige UTH, sker som et resultat af kommunikationsproblemer (5). Det er derfor meget relevant at kigge på disse problemer og få identificeret, hvor disse ligger, og undersøge om der er muligheder for evt. at kvalitetsudvikle den information, der gives til patienterne, mundtlig såvel som skriftligt. I 2011 blev der på Århus Universets Hospital udarbejdet en rapport, som havde til formål at finde ud af, hvor parate patienter var til at modtage deres informationer elektronisk. Inkluderet i denne rapport var bl.a. også en undersøgelse af, hvor tilfredse patienter var med det informationsmateriale, de fik på nuværende tidspunkt. På trods af en generelt stor tilfredshed på 97 %, var der stadig 3 % som fandt informations materialet til at være middel eller under middel, desuden var hele 30 % i tvivl om forhold vedrørende deres undersøgelse efter at have læst brevet (6). Rapporten fra Århus Universitets Hospital henviser yderlig til, at der indenfor sundhedsvæsnet altid vil være et økonomisk aspekt, som der skal være fokus på. I disse tider, hvor besparelser rammer alle afdelinger, er der pres på for at spare, og det er derfor vigtigt hele tiden at kvalitetsudvikle på dette område for at undersøge, om der er ressourcespild, og om der evt. er tiltag der kunne forhindre dette spild. Der er mulighed for økonomiske fordele ved at udsende elektroniske indkaldelsesbreve, hvis man kunne få flere patienter til at bruge e-boks og andre virtuelle medier. Et af digitaliseringsstyrelsens 3 hovedspor i deres digitaliseringsstrategi er netop også, at det skal være slut med papirblanketter og brevpost (7, s. 3). Man skal selvfølgelig hele tiden, som både rapporten og digitaliseringsstyrelsen også påpeger, være sikker på, at det ikke har en negativ betydning for den svage patient, men som et alternativ til den skriftlige information kunne det måske være en mulighed (6, s. 1,7) Vi har undervejs i vores kliniske praktikperioder selv oplevet tilfælde, hvor kommunikation og information til patienten har været årsag til fejltagelser og misforståelser hos patienten såvel som sundhedspersonalet. Dette er et stort ressourcespild især i CT, hvor tiden ofte er knap, og man ikke altid kan tage en ny patient ind, hvis den oprindelige patient ikke har været rigtigt forberedt eller informeret (8). Der kan være tale om patienter, der skulle have været fastende eller have taget en blodprøve forud, som ikke har fået dette gjort, eller patienter der har gjort dette 3

9 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V unødvendigt. Der kan her også være tale om, at de ikke møder op til den afsatte tid, eller at de ved deres ankomst ikke har drukket den nødvendige kontrastvæske. Disse misforståelser der resulterer i, at patienten i værste fald udebliver, koster afdelingerne dyrt. Det er estimeret at en udebleven patient i CT koster omkring 1437 kr. som er illustreret i nedenstående tabel (figur 2). Leif Becker Jensen, som er cand.mag. og lektor i kommunikation og journalistik ved Roskilde Universitet, skriver i sin bog På patientens præmisser en brugsbog om skriftlig patientinformation, at der er op til 6 forskellige formidlings-barrierer, som kan besværliggøre patientens registrering og forståelse af den sundhedsfaglige information de modtager i forbindelse med deres undersøgelse (2, s ). Fremover refererer vi til Leif Becker Jensen som Jensen. Patienten får bl.a. skriftlig information i deres indkaldelsesbrev. I dette indkaldelsesbrev er der som regel information om både dato, tid og sted, som nogle patienter måske ville se som det vigtigste (6, s ). Disse indkaldelsesbreve indeholder dog også information vedrørende blodprøve, kontrastvæske m.m.(bilag 2). Yderligere står der også information om frit sygehusvalg, parkeringsmuligheder plus information om graviditet og metal i kroppen. Det kan være svært for patienter at modtage denne store mængde varierede information. Indkaldelsesbrevet er et skriftligt medie og dette har nogle åbenlyse begrænsninger frem for det mundtlige. Jensen påpeger, at et af problemerne med det skriftlige materiale er, at man ikke kan tage højde for den enkeltes patients helt konkrete situation.(2, s.28) 4

10 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Endnu en problemstilling som kan komplicere modtagelsen af information for patienterne, kan være deres psykiske tilstand. Nyheden om f.eks. kræft eller lignende, kan ændre deres livssyn, og derved også deres psykologiske tilstand. Johan Cullberg, psykiater og professor i psykodynamiskeksistentiel orienteringdynamisk teori forklarer, at nogle patienter, der har været udsat for en traumatisk situation, kan komme i chokfasen. Personer i denne fase og den efterfølgende reaktionsfase, anvender ofte et psykisk skjold, for at beskytte sig selv imod den realitet de nu befinder sig i. Dette skaber et problem, da patientens mulighed for at indtage og forstå information bliver begrænset. Vigtig information kan derfor blive fejlfortolket eller glemt. (9, s.42). Det er således essentielt, at når patientens psykiske tilstand tillader information at blive optaget, at denne så er tilgængelig f.eks. i form af et brev, folder/ pjece eller information via sygehusets hjemmeside, som patienten kan finde frem når han/hun lyster det. Ved CT undersøgelser udsættes patienter for store mængder stråling, hvilket på sigt kan give stokastiske skader (10, s. 150). Hvis der også skal injiceres i.v. kontrast til en CT-scanning, er der yderligere risiko for bivirkninger som følge af kontraststoffet. Disse bivirkninger kan variere fra mildt udslæt til anafylaktisk chok (11, s ). Vi er som sundhedspersonel forpligtet ved lov til at give en tilstrækkelig information, så patienten kan give deres informerede samtykke (12, 15 stk. 3). Dette giver et problem, når vi har patienter, der som tidligere nævnt kan være i en psykisk tilstand, der ikke tillader dem at modtage information. Vi ser dette som værende et af de store problemer, da patienterne skal have al den information der er nødvendigt for, at de selv kan træffe en beslutning om, om de er villige til at tage risikoen og få lavet undersøgelsen (12 16). Udover lovgivningen findes også en artikel publiceret i tidsskriftet UK Nursing, der påpeger, at hvis patienter selv har været medbestemmende i deres sygdomsforløb, har de også nemmere ved at acceptere nogle af de konsekvenser, der kan komme heraf (13). Desuden nævner artiklen, at hvis en patient er velinformeret om hvilke bivirkninger, der kan forekomme af f.eks. kontraststoffer, så har de også bedre mulighed for at håndtere disse og forstå dem som en bivirkning, i stedet for et nyt sygdomssymptom. Det er den henvisende læge, der skal informere patienten om den undersøgelse, han henviser patienten til, men det er vores ansvar som et sundhedsprofessionelt serviceorgan at være sikre på, at patienten har de informationer, der skal til, for at give deres informerede samtykke, og kunne vælge om de vil have foretaget undersøgelsen eller ej (12 15). 5

11 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Inden en patient kommer til en CT undersøgelse, hvor der skal injiceres i.v. kontrast, skal patienten have taget en blodprøve for at måle creatinin og/eller GFR, der giver information om patientens nyrefunktion. Dette gør man, fordi kontraststoffet er nyretoksisk, og man vil ikke udsætte patienten for den øgede risiko, der er for patienter med svækket nyrefunktion. Det er forskelligt fra sygehus til sygehus, hvor gammel en blodprøve må være, men har patienten ikke fået taget en indenfor det fastlagte tidsrum skal en ny rekvireres på laboratoriet inden undersøgelsen kan foretages. I indkaldelsesbrevet fra sygehus x, står der ikke noget om, hvorfor denne blodprøve skal tages. Hvis patienten har et forhøjet creatinin-tal, skal lægen vurdere om patienten på trods af denne kontraindikation alligevel skal have kontrasten. Hvis dette er tilfældet informerer lægen så patienten om, at de har et forhøjet creatinin-tal, hvad det betyder og hvor stor den øgede risiko for skade på nyrerne er? Siden slutningen af 80 erne har der været større fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring inden for det danske sundhedssystem. Inspireret af antallet af utilsigtede hændelser og dårlig kommunikation sektorerne imellem, valgte staten samt nogle sygehuse, at skabe et fælles nationalt kvalitets- udviklingssystem. Kvalitetsudvikling er i dag stadig et stort fokusområde, og vi skal bl.a. arbejde med dette, for at udforske de økonomiske muligheder for besparelser, og for at forsøge at undgå ressourcespild. Det er vigtigt hele tiden at kvalitetssikre indenfor dette område, da der hele tiden kommer nye muligheder for formidling af information. I den forbindelse kan man blandt andet bruge den danske kvalitets model (DDKM), som er et redskab udarbejdet af staten, hvis formål er at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre indenfor sundhedsvæsnet (14). 6

12 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 3 Problemafgrænsning (fælles) Det ses af ovenstående afsnit, at der er mange problemstillinger forbundet med patienter som møder uforberedte op til deres CT undersøgelser. Og da antallet af CT undersøgelser, som bliver udført på årsbasis, er stigende, ville dette derfor betyde at mange af problemstillingerne ville stige ekspotentielt med dette. Som et led i kvalitetsudviklingen af det danske sundhedssystem, vil det derfor være relevant at få identificeret, hvor disse kvalitetsbrister befinder sig (14). Som vi kunne se af Årsberetningen, fra den danske patienten sikkerhedsdatabase, sker 17,8 %, at de samlede antal indberettede UTH, på grund af dårlig kommunikation og dokumentation (3). Grundet denne stadig stigende incidensrate, finder vi det til at være et relevant indsatsområde, hvor det vil være til stor gavn, at kvalitetsudvikle og kvalitetssikre. Indkaldelsesbrevet er noget af den første kommunikation som patienterne modtager fra røntgenafdelingen, og den indeholder megen vigtig information. Jensen skriver, at det er sværere end man skulle tro at lave vellykket skriftlig information til patienter, da man ofte kommer til at skrive det ud fra behandlerens perspektiv og ikke patientens (2, s. 9-10). Vi finder det derfor relevant at kigge på indkaldelsesbrevet fra sygehus x, og undersøge hvad patienters oplevelse er af brevet, og om der er brug for en kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af brevet. Ud fra denne afgrænsning kommer vi frem til følgende: 4 Problemformulering (fælles) Med afsæt i Leif Becker Jensens kriterier for god skriftlig patientinformation: Hvordan kan de potentielle patienters oplevelser, anvendes til at kvalitetsudvikle indkaldelsesbrevet og det skriftlige informationsmateriale om CT undersøgelse på sygehus x? 7

13 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 5 Litteratursøgning 5.1 Søgning af artikler (Mads) For at finde viden, søgte vi efter artikler, der kunne besvare og støtte vores problemformulering. For at finde disse artikler anvendte vi University Collage Nordjyllands biblioteks hjemmeside. På denne hjemmeside, fandt vi E-ressourcer. Dette er en samling af forskellige databaser, som indeholder flere millioner artikler tilsammen. De forskellige søgemaskiner har flere forskellige emner, som de dækker over. Til at finde de artikler som for vores opgave er relevante, valgte vi at anvende den internationale sundhedsvidenskabelige database, Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature (Cinahl). Denne databases emner dækker over fagene sygepleje, ergoterapi, fysioterapi, radiografi samt jordemoderfaget. Den indeholder ca forskellige tidsskrifter og ca. 800 af disse er tilgængelige i en fuldtekst version. I vores artikelsøgning har vi anvendt søgeord, som er relateret til vores problemformulering. Da Cinahl er en international database, oversatte vi vores søgeord til engelsk, for at få den største mulige mængde. I CINAHL har man muligheden for at vælge Headings, hvilket ville sige hovedsøgeord. Vi valgte derfor nogle hovedsøgeord ud fra vores problemformulering, og valgte at anvende dem. Vi valgte søgeordet Written Information. Søgningen gav 528 resultater, dette syntes vi var for mange. Så vi valgte at afgrænse søgningen ved at vælge dem som har full text. Den søgning giver så 157 resultater, dette fandt vi mere passende. Vi valgte så, at der skal være et abstrakt, som gør det muligt for os at læse et resume af artiklernes indhold. Ud fra det, har vi så fundet frem til 4 artikler, som vi vælger, skal hjælpe os med vores problem identifikation. Søgningen er vedlagt som bilag 3. 8

14 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 5.2 Søgning af litteratur (Mads) Til at hjælpe os både med udarbejdelse af problemidentifikation og problemstillinger, samt hjælpe os med problemsvar, har vi i denne opgave anvendt faglitteratur, som er blevet os præsenteret igennem vores uddannelse. Vores problemstillinger og den efterfølgende afgrænsning, har som tidligere nævnt ledt os til emnet skriftlig kommunikation i sundhedsvæsnet. Vi har derfor valgt at anvende Leif Becker Jensen, som blev os introduceret i løbet af uddannelsen. Jensens bog På Patientens Præmisser, og hans teorier om forskellige barrierer, der kan hindre forståelsen, fandt vi meget relevant for vores emne. Vi søgte yderlige efter materiale skrevet af Leif Becker Jensen på UCN bibliotekets online søgemaskine, og fandt således også bogen Den sproglige dåseåbner- om at formidle faglig viden, som vi fandt som et godt supplement. Til udviklingen af den metode, som vi i vores opgave har anvendt, har vi igen søgt efter faglitterære bøger, som vi har anvendt igennem undervisningen på radiografuddannelsen. Her fandt vi først Steinar Kvale og Sven Brinkmanns bog Interview- Introduktion til et håndværk. Bogen er en introduktion til de teoretiske og praktiske aspekter, som et kvalitativt forskningsinterview, indeholder. Vi fandt denne meget relevant, da denne beskriver mange af de teoretiske og praktiske overvejelser, som der skal gøres forud for et kvalitativt interview. Som supplement til Kvale og Brinkmann, fandt vi bogen Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, skrevet af Signild Vallgårda og Lene Koch, som støtter sig godt op af Kvale og Brinkmanns bog. For at finde den videnskabelige teori, som vi ønskede at arbejde ud fra, fandt vi en bog, som har været en del af vores pensum. Denne bog er Jacob Birklers bog Videnskabs Teori en grundbog. Denne går i dybden med videnskabsteori, og beskriver dem ved hjælp af eksempler fra sundhedsvæsnet. 9

15 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 5.3 Valg af kilder samt kildekritik (fælles) Den primære kilde til teori i denne opgave er bogen På Patientens Præmisser - en brugsbog om skriftlig patientinformation, af Leif Becker Jensen. Bogen beskriver, hvordan man bliver bedre til at lave skriftligt informationsmateriale til patienter, og den henvender sig til hospitalspersonale samt studerende. Vi finder den derfor også relevant indenfor radiografi og denne opgave. Leif Becker Jensen er cand.mag. i dansk og historie, og har mange års erfaring som journalist. Han er i dag lektor i kommunikation og journalistik ved Roskilde Universitet, med speciale i dansk sprog og formidling. Han har i en årrække holdt kurser i moderne skriftlig fremstilling for forskellige faggrupper, her iblandt hospitalspersonale. Leif Becker Jensens store baggrundsviden inden for udføringen af skriftlig kommunikation til bl.a. patienter, mener vi er med til at validere hans teorier om forskellige formidlings barrierer, og da som tidligere nævnt, at Leif Becker Jensens bog På patientens præmisser er en del af undervisningen på radiografuddannelsen, finder vi den derfor meget valid. Den Primære kilde til vores metode i denne opgave er bogen Interview Introduktion til et håndværk, skrevet af Steinar Kvale og Svend Brinkmann. Kvale var professor i pædagogisk psykologi ved psykologisk institut, Århus Universitet og leder af center for kvalitativ metode udvikling. Brinkmann er professor i almen psykologi og kvalitative metoder ved Aalborg Universitet. Steinar Kvale er en international autoritet, når det kommer til interviewmetoder. Hans bog Interview er ligeledes blevet en international klassiker, og den henvender sig både til aktive forskere samt studerende. Af den grund vurderede vi at bogen er relevant i forhold til vores opgave. Bogen er 2. udgave af hans oprindelige bog, og denne har fået en medforfatter i Brinkmann. Bogen er blevet revideret og opdateret med den nyeste viden de sidste 10 år og vi mener derfor også at indholdet er opdateret til vores tid. Jacob Birkler der er cand. Mag. i filosofi og psykologi fra Århus Universitet underviser i videnskabsteori, forskningsmetodologi, filosofi, etik samt psykologi ved CVU-vest. Han har skrevet bogen Videnskabsteori en grundbog, som indeholder centrale begreber indenfor dette. Da flere af Birklers bøger, her iblandt også Etik i sundhedsvæsnet, anvendes i de mellemlange sundhedsuddannelser, fandt vi ham som en valid kilde til at anvende til denne opgave. Vi valgte at 10

16 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V anvende denne bog, da den kommer med oplysende eksempler indenfor sundhedsvæsnet, og vi finder det derfor let at relatere bogens teorier til funktionen i praksis. Signild Vallgårda og Lene Koch, Forskningsmetoder i sundhedsvæsnet. Signild Vallgårda er cand.mag. i historie og litteraturhistorie. Hun er professor og studieleder ved folkesundhedsvidenskabsuddannelsen, på instituttet for folkesundheds videnskab, København. Lene Koch er cand.mag. i historie og er dr.med., professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, bliver brugt på mange lange og mellemlange videregående uddannelser, der iblandt radiograf udannelsen på modul 12, under emnet, metoder i kvalitativt interview. Bogen er den fjerde udgave, og er fra 2012, hvoraf det kan argumenteres at indholdet er opdateret. Vi vælger at anvende denne bog som et supplement til Kvale og Brinkmann, da Vallgårda skriver i et lidt mere letlæseligt sprog og også refererer til Kvale. Jan Mainz Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsnet Teori - Metode - Resultater. Mainz er professor i kvalitetsudvikling ved Syddansk Universitet, adjungeret professor ved Aalborg Universitet og central forløbschef (vicedirektør) ved Psykiatriledelsen i Region Nordjylland. Bogen er Mainz Ph.D. afhandling fra 1995 og beskriver den første systematiske beskrivelse af kvalitetsvurdering, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i Danmark. Bogen henvender sig til alle faggrupper, i sundhedsvæsnet, samt sociologer, psykologer og kulturforskere. Bogen er relevant for os, da Mainz i denne bog beskriver problemidentifikationen og kvalitets aspektet, som vi ønsker at anvende i vores opgave. Grundet Jan Mainz kvalifikationer og CW, vurderer vi ham for at være en valid kilde. Vi er dog klar over at en bog fra 1995 ikke er up to date, men vi mener stadig, at hans teorier er relevante og kan anvendes i netop vores opgave. 6 Teori I det følgende afsnit, vil vi præsentere den teori, som vi anvender både til at belyse vores problemformulering, samt til at analysere vores empiriske data. 11

17 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 6.1 Leif Becker Jensens formidlingsteori (Mads) Jensen fremfører i sin bog På patientens præmisser, at problemet med formidling i sundhedsvæsnet ligger i, at det bliver gjort ud fra to forskellige perspektiver; behandlerperspektivet og patientperspektivet (2, s. 13). Jensen skriver derfor, at for at man i sundhedsvæsnet kan opnå en vellykket formidling, bliver man nød til at overvinde de 6 formidlingsbarrierer. De 6 formidlingsbarrierer er vidensbarrieren, sprogbarrieren, forståelsesbarrieren, følelsesbarrieren, institutionsbarrieren og rollebarrieren. I vores opgave beskæftigede vi os ikke med alle barriererne, da det ikke var alle som var relevante for vores problemformulering. Vi har undladt følelsesbarrieren, da vores informanter er potentielle patienter, der ikke er i et reelt sygdomsforløb, og derfor givetvis ikke befinder sig i et følelsesmæssigt udsat stadie. Vidensbarrieren er en barriere, som består af, at man som behandler i kraft af ens fag, har en langt større og mere specialiseret viden, end patienterne (2, s.13-14). Jensen siger at problemet her ofte er, at de sundhedsprofessionelle og patienterne ikke har samme forudsætninger, og derfor har den sundhedsprofessionelle svært ved at vide, hvilke informationer der er relevante for patienten (2, s ). Vidensbarrieren fører tit en anden barriere med sig, hvilket er sprogbarrieren. Faguddannede folk, anvender ofte et sprog, som indenfor deres fag er mere præcist og betydningskorrekt. Inden for sygehusvæsnet kan dette ofte være lægelatinske betegnelser (2, s. 61), men det er ikke noget som den almene borger forstår. Det skaber derfor et problem, når vi som behandler vil formidle information til patienterne, som i vores egne fagtermer er korrekte, men ikke er forståeligt for patienten. Forståelsesbarrieren er en tredje barriere som skal overvindes, men dette kan være svært, da den afhænger af patienters egen virkelighed og forståelsesrammer (2, s. 14). Det er derfor vigtigt at den information man ønsker at formidle, bliver tilpasset patientens konkrete situation, således at patienten får bedre forudsætninger for at kunne tilegne sig og forstå den nye viden. Sygehusvæsnet i sig selv udgør to formidlingsbarrierer, ifølge Jensen. Dette er både institutionsbarriere og rollebarriere. For mange mennesker er sygehusvæsnet en verden for sig selv, og at 12

18 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V komme som patient til dette, kan ofte medføre en følelse af at være alene og magtesløs (2, s ). Problemet ligger ofte i, at patienter ikke kan overskue det forvirrende behandlersystem, som set fra et fagligt synspunkt måske virker logisk og rationelt, men i patientens øje, ikke har en rød tråd. Dertil bliver de mødt af en ulige rollefordeling, hvor behandler i form af viden og hvide kitler kan virke som en autoritet, hvis ord er lov (2, s. 15). For at overvinde institutionsbarrieren og rollebarrieren er det derfor essentielt, at behandler gør sig bevidst om, hvilket signal de ønsker at sende til deres patienter, og dertil at systemet bliver gjort forståeligt for patienten, således at følelsen af ensomhed bliver modarbejdet både i form af overskuelighed, samt at personale på afdelingerne ikke virker kolde og distancerede med deres viden og kompetence (2, s. 15). 6.2 Jan Mainz kvalitetssikrings teori (Lasse) Der er de seneste år i sundhedsstyrelsen kommet mere fokus på kvalitetsudvikling og kvalitetssikring i sundhedsvæsnet. I 1993 blev der fastlagt en overordnet ramme for arbejdet med kvalitetsudvikling, i form af den nationale strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet, for at sikre en sammenhæng i arbejdet med kvalitet (15, s. 25). Heri blev fastsat, at der gennem kontinuerligt arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet skulle opnås en høj sundhedsfaglig kvalitet, klar besked og kortere ventetider (15, s. 25). Der er de seneste år kommet flere teorier og teoretiske modeller til hvordan man kan arbejde med kvalitetssikring, som har til formål, at give nogle rammer der giver mulighed for arbejde med kvalitetssikring, ikke kun på det teoretiske, men også det praktiske niveau. Vi har til vores opgave valgt at bruge dele af Jan Mainz teori om kvalitetssikringsprocessen til at belyse vores 13

19 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V problemformulering. Kvalitetssikringsprocessen består ifølge Mainz af 9 punkter illustreret i nedenstående (figur 3). Ud fra ovenstående figur har vi valgt følgende emner, problemidentifikation, dataindsamling, kvalitetsvurdering, samt udarbejdelse af forbedringstiltag Problemidentifikation En problemidentifikation anvendes i starten af en kvalitetsproces til at påvise eller afkræfte et givent problem. Man kan arbejde med problemidentifikation på flere måder, dette arbejde kan bl.a. ske ud fra egne observationer, diskussioner eller kvalitative undersøgelser (16, s. 46). I vores tilfælde, var vores problemidentifikation i første omgang bundet i egne erfaringer, disse erfaringer ledte os, til brugen af en stikprøveundersøgelse, som anvendes til nærmere påvisning af det potentielle problem. Herudover anvendte vi litteratur til belysning og påvisning af det samme problem på andre lokaliteter end sygehus x Dataindsamling Vores dataindsamling fra sygehus x, bestod primært af interviews af potentielle patienter ud fra indkaldelsesbrevet fra sygehus x, samt informationer fra selvsamme brev Kvalitetsvurdering og kvalitetsforbedring Ud fra de indsamlede data analyserer vi os frem til en samlet kvalitetsvurdering fra både informanterne samt vores egen vurdering af det pågældende materiale. Denne kvalitetsvurdering anvendes til at determinere om der skal foretages en evt. implementering af et givent kvalitetsforbedringstiltag (16, s. 48). 7 Hermeneutiks tilgang til opgaven (Lisa) Vi har i vores opgave valgt at analysere og fortolke et indkaldelsesbrev fra sygehus x og interviews med informanter, for at få en større forståelse af, om indkaldelsesbrevet lever op til Jensens teorier og til informanternes ønsker. Vi har derfor valgt en hermeneutisk videnskabsteoretisk tilgang, da det her handler om at fortolke og finde ny forståelse (17, s. 95). Dette gør vi ved at 14

20 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V bruge den hermeneutiske cirkel, hvor man på baggrund af sin forståelseshorisont kan finde en større forståelse inden for det emne man undersøger(17, s. 98). Forforståelsen, det jeg i forvejen ved og erkender, er betingelsen for den forståelse man får og vil altid være i spil (18, s. 161). Det er derfor vigtigt at man er bevidst om hvad ens forforståelse er, så man ved, hvad ens fordomme og forventninger er, inden man erhverver sig ny viden, sådan at når man sætter den i spil enten kan få disse be- eller afkræftet (17, s.102). Alle vores forforståelser skaber en samlet horisont og når vi lader ny forståelse ændre eller revidere vores forforståelse er der tale om en horisontsammensmeltning (17, s 101). Birkler skriver også at kommunikation, i form at dialog, er et grundvilkår når det handler om forståelse, da det ikke gælder om at finde en der har ret, men at nå frem til den andens forståelse. Dette sker ved, at begge parter bringer deres forforståelser i spil og sammenspillet mellem disse skaber en horisontsammensmeltning og derved opstår en ny forståelse (17, s. 102). For at svare på vores problemformulering har vi brugt Jensens teori som en del af vores forforståelse og sat den i spil med den indsamlede empiri, i form af indkaldelsesbrevet og interviews, for at få en større forståelse omkring emnet og komme til en konklusion. 8 Metode (fælles) Vi har kigget på et indkaldelsesbrev fra sygehus x, hvor patienten både skulle have taget en blodprøve, samt drikke kontrastvæske, for at se om der ved hjælp af Jensens teorier var mulighed for at optimere og kvalitetsudvikle dette materiale i forhold til en højere patienttilfredshed og et større fremmøde af velforberedte patienter. Det vi fandt interessant var, at afdelingen allerede havde gjort nogle tiltag i forhold til kvalitetsudvikling af indkaldelsesbrevene, som f.eks. at highlighte nogle af informationerne med gul og andre med en fed skrift. Men spørgsmålet var så, hvad der var årsag til, at nogle patienter stadig glemte vigtige ting? Var det de forkerte tiltag afdelingen havde gjort sig, eller var tiltagene ikke tilstrækkelige? 15

21 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 8.1 Stikprøve (Lasse) Stikprøvens udførelse Vi havde for at understøtte vores formodning om, at der er et problem med uforberedte patienter på sygehus x, foretaget en stikprøve, der skulle påvise dette. Vi havde valgt stikprøven, for både at få lavet en problemidentifikation, men også for at få specificeret problemet i forskellige kategorier. Vi startede med, at kontakte den kliniske vejleder på sygehus x, for at få tilladelse til at foretage stikprøven, og adspørge denne om de, efter given tilladelse, ville foretage stikprøven, som forløb sig over en uge. Vi udførte herefter skemaet til indsamling af information og tilsendte dette til sygehus x (bilag 1). Skemaet indeholdte de seks kategorier: 1. patienten er dårligt informeret, 2. årgang, 3. praktiske mangler, 4. udeblivelse, 5. køn, 6. kommentarer. Vi bad personalet om at dokumentere fejl og mangler i dette skema ud fra egne observationer og information fra røntgeninformationssystemet (RIS), altså ikke ved at adspørge patienter, så der i den forbindelse kunne være nogen direkte etiske problemstillinger, bortset fra den efterfølgende håndtering af materialet. Vi valgte ikke at medtage CPR- nummer, men kun patientens årgang og køn, for at beskytte patientens identitet, da patientens identitet ikke var relevant i forhold til den videre bearbejdelse af vores projekt. Vi har medtaget kategorierne årgang og køn, blandt andet fordi rapporten fra Århus Universitetshospital viste, at problemet med uforberedte og forvirrede patienter oftest sås hos kvindelige patienter over 51 år (6, s. 1). Det var derfor interessant, at se på om dette også gjorde sig gældende på sygehus x, og hvis dette var tilfældet, om man så skulle tilstræbe information som er specifikt rettet til denne patientgruppe. En anden måde man kunne have grebet stikprøven an på var, ved at lave en stratifikation først, for eksempel ved at udvælge patientgruppen kvinder over 51 år, og så se nærmere på, hvad det var der gik galt i disse tilfælde. Men det fravalgte vi da vi gerne ville have et mere overordnet overblik, desuden har vi ved en stikprøve i forvejen en meget lille mængde empiri, og denne ville blive mindre, hvis vi havde indskrænket os til kvinder over 51 år. Den praktiske udførelse af stikprøven blev gennemført af tilfældigt røntgenpersonale, som var til stede den enkelte dag, og den overordnede distribution af information til personalet omkring foretagelsen af stikprøven, har været pålagt den klinisk ansvarlige, samt daglig leder. 16

22 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Stikprøvens resultater Der blev i den gældende uge registreret fire tilfælde af uforberedte patienter af forskellig karakter. De fire patienter er fordelt på 3 kvinder og en mand, hvoraf den mandlige var indlagt og ikke havde armbånd med cpr-nummer på. I kvindernes tilfælde var to af fejlene relateret til blodprøver, og den sidste var en udebleven patient. De tre kvinder var i alderen fra 48 år til 81 år, dette stemmer overens med rapporten fra Århus Universitets Hospital. Men vi skal i dette tilfælde have i mente, at dette var en stikprøve og der per definition derfor kun findes en lille mængde empirisk data at arbejde med. Dertil skal det også siges, at der er nogle ulemper ved ikke selv, at have været til stede ved gennemførelsen af stikprøven. Der kunne være tilfælde, hvor fejl og mangler ikke er blevet registreret, måske på grund af travlhed hos personalet. Der er ligeledes stor rotation af personale i CT rummet og enkelte kan måske ikke være blevet informeret om vores stikprøve Etiske aspekter i forhold til stikprøven Som tidligere nævnt er der ikke nogen kontakt til patienten ved indsamling af data. Vi bruger ingen informationer som kunne anses for at være patientfølsomme, eller som kan hindre patientens anonymitet, det var således heller ikke nødvendigt at få patientens informerede samtykke. Vi skal dog stadig være opmærksomme på håndtering af materialet før, under og efter udførelse af stikprøven. I feltet kommentarer kan røntgenpersonalet muligvis have skrevet data, som kan identificere en given patient. Alt patientfølsomt materiale vil derfor efter endt eksamen blive makuleret jf. gældende juridiske retningslinjer (19). 8.2 Det semistrukturerede interview (Mads) Til at hjælpe os med at besvare vores problemformulering, har vi i denne opgave valgt at anvende et semistruktureret kvalitativt forsknings interview. Denne form for interview er ofte anvendt inden for folkesundhedsvidenskab (18, s. 61). Hensigten med denne form for interview er at få en forståelse for, hvordan informanterne oplever deres liv og omverden (18, s. 62). De empiriske data, som vi fik ved anvendelsen af denne metode, kunne derfor være behjælpelig med at besvare vores problemformulering, da de tager udgangspunkt i, hvad informanterne syntes om informationsmaterialet og ikke hvad vi selv mener. Dette er essentielt for os, da Jensen bl.a. 17

23 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V skriver, at en af de store formidlingsbarrierer er vidensbarrieren, der bygger på at man som sundhedsprofessionel, har en større og mere specialiseret viden end patienterne, og derfor vil have svært ved at tilpasse dette til patientens forudsætninger (2, s. 13) Interviewguide Inden interviewet fandt sted, havde vi udarbejdet en interviewguide, som skulle hjælpe os med at holde os til de temaer, som vi ønskede belyst af informanterne (18, s ). Interviewguiden havde ligeledes til formål at strukturere interviewet og sikre, at alle informanterne blev spurgt om de samme emner, således at svarene bedre kunne sammenlignes. Interviewguiden blev lavet med inspiration fra Vallgårda og Kochs model for interviewguides (18, s. 67). Temaerne valgt til denne interviewguide var sproget, informationsmængden, layoutet og indtryk af afdelingen. Temaerne blev valgt ud fra forskellige teorier om formidlingsbarrierer af Jensen, som tager udgangspunkt i vores problemformulering (18, s ). Der blev dertil konstrueret spørgsmål, som hjalp os med at forstå, hvad informanterne syntes om det skriftlige informationsmateriale på sygehus x. Der var til opgaven først lavet en interviewguide opdelt i temaerne (bilag 4), og dernæst er spørgsmålene sat i en mere naturlig rækkefølge (bilag 5), hvilket støtter Kvales teori om den dynamiske dimension i et interview (20, s. 50) Pilotinterview Inden vi foretog de semistrukturerede interviews af vores informanter, valgte vi at lave et pilotinterview. Dette blev udført på en tilfældig bekendt og havde til formål at teste vores udstyr, dvs. diktafon samt programmerne til aflytning af interviewet. Et andet og vigtigt formål, som pilotinterviews også har ifølge Vallgårda, er at få en fornemmelse for interviewets forløb og blandt andet at høre, om man som interviewer er for passiv eller for aktiv i forhold til at fortolke, hvad informanterne siger. Det er ligeledes også en god træning til de rigtige interviews, da man får afprøvet sin emneguide og får en fornemmelse for, hvordan den virker i praksis (18, s. 70). Pilotinterviewet forløb som planlagt, dog var der en lille ændring i vores emneguide i forhold til afsluttende kommentarer. Dette var noget vi skulle tilføje til vores oprindelige emneguide, da vi vil give informanterne en mulighed for at komme ind på emner, som muligvis ikke var blevet berørt igennem interviewet (18, s. 74). 18

24 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V In- og eksklusionskriterier og udvælgelse af informanter I vores opgave har vi valgt at anvende en homogen udvælgelse. Dette gøres på baggrund af, at vi ønskede at informanterne skulle have de samme forudsætninger, således at resultaterne bedst muligt kunne holdes op mod hinanden (18, s. 72). Vi havde derfor valgt nogle in- og eksklusionskriterier, som skulle være gældende for vores informanter, for at de kunne deltage i undersøgelsen. Ifølge rapporten lavet af Århus Universitets hospital, fremgik det at de patienter som var mest utilfredse og ikke var klar til at modtage informationsmateriale elektronisk, var kvinder over 51 år (6, s. 1). Stikprøvens resultat vidste at de uforberedte patienter også her var kvinder i denne aldersgruppe. Det kunne således tyde på, at den patientkategori har sværere ved at kapere informationsmateriale. På trods af at rapportens formål og det vi ønskede at undersøge var forskelligt, valgte vi dog alligevel, at vores informanter skulle være kvinder i aldersgruppen over 51 år, da det tyder på at denne patientgruppe bliver nemmere forvirret. Et af vores eksklusionskriterier var at informanterne ikke måtte have fået lavet en CT undersøgelse eller lign. på sygehus x. Dette valgte vi for ikke at tidligere erfaringer med afdelingens personale og procedurer kom i vejen for deres tolkning af informationsmaterialet. For at sikre os validiteten af informanternes svar skulle disse være fornuftshabile. Dette stemmer også overens med UCNs juridiske og etiske retningslinjer for valg af informanter, som er gældende for indsamling af empiri i klinisk praksis, der ligeledes sikrer, at informanterne er i stand til at give deres samtykke, og de forstår deres rettigheder (19). Vi valgte at vores informanter ikke skulle være af en anden etnisk oprindelse end dansk, da disses forudsætninger for at læse og forstå det danske sprog kan variere meget, og en senere transskribering kunne vanskeliggøres af samme årsag. Grundet distance, økonomi og tid valgte vi at interviewe potentielle patienter, som var venner, bekendte og familie, da det for os var mest strategisk (18, s. 71). En anden årsag til dette valg var, som vi har nævnt i vores problemstillinger, at patienter der er indkaldt til undersøgelse kan blive stresset og have svært ved at overskue et stort og forvirrende behandlersystem med egne rutiner, 19

25 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V arbejdsgange og kompetencefordelinger (2, s ). Vi ønskede derfor ikke at belaste en patient yderligere ved at indkalde dem til et interview Interviewets forløb Inden selve interviewet gik i gang, lavede vi en briefing. Denne havde til formål kort at informere informanterne om, hvad interviewets formål var, og høre om de havde nogle spørgsmål inden selve interviewet gik i gang (20, s. 149). Det var også til denne briefing inden interviewet, at informanterne blev informeret om deres rettigheder f.eks. at de deltog frivilligt, at de vil blive anonymiseret og at deres deltagelse kan trækkes tilbage osv., hvilket de juridiske retningslinjer foreskriver at de skal (19). Vi informerede ligeledes også om at interviewet ville blive optaget, men at de ville blive anonymiseret, og interviewet ville blive slettet efter bestået eksamen. Da informanterne havde underskrevet samtykkeerklæringen, gav vi dem indkaldelsesbrevet fra sygehus x. De fik så 10 min til at læse materialet igennem, og når de følte at de var klar, startede vi diktafonen og interviewet. Vallgårda og Koch siger at det er en god ide at begynde med et bredt spørgsmål, da informanterne her får en chance for at komme med de temaer, som de syntes er relevante for emnet (18, s. 74). Dette støttes godt af Kvale og Brinkmann, der skriver: [...] åbnings spørgsmål kan give spontane, righoldige beskrivelser, hvor interviewpersonerne selv kommer frem med hvad der har oplevet som de væsentlige aspekter af de undersøge fænomener. (20, s. 155) Vi lod derfor vores interview begynde med spørgsmålet Du har lige læst et indkaldelses brev til en CT undersøgelse, vil du så uddybende som muligt fortælle om hvad du fik ud af brevet? Interviewet forsatte så med udgangspunkt i den emneguide vi havde konstrueret til interviewet (bilag 5). Til sidst blev interviewet afsluttet med: Vi har ikke flere spørgsmål. Har du mere du gerne vil sige eller spørge om? Hvilket gav vores informanter en yderligere chance for at komme med tanker eller lignende, som vi måske ikke kom ind over under interviewet (20, s. 149). 20

26 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Efterfølgende blev interviewet afsluttet og diktafonen blevet stoppet. Her gav vi så vores informanter en debriefing. Dette vil sige at vi her talte lidt mere dybdegående om formålet med undersøgelsen, og hvad vores egne tanker var omkring brevet, hvordan vi kunne bruge informanternes svar i opgaven til muligvis at skabe ny viden inden for emnet. Dette valgte vi at gøre fordi Kvale og Brinkmann nævner, at efter et interview kan informanterne sidde med en tomhedsfornemmelse fordi de har siddet og fortalt om deres liv, uden rigtigt at få noget igen af intervieweren (20, s. 149). Vi prøvede inden briefingen i begyndelsen, at sige så lidt som muligt om interviewet, for ikke at vi ubevidst skulle lægge vores tanker over i informanternes. Debriefingen havde derfor til hensigt at give informanterne fuld opklaring af vores intentioner. Da diktafonen blev slukket, og vi kunne tale frit med vores informanter, kom de med yderligere tanker og problemer med brevet. Kvale nævner at dette ofte hænder ved interviews, men at man derved skal vurdere om man vil bede informanten om tilladelse til at rapportere, det som er blevet diskuteret efter diktafonen er stoppet (20, s. 150). Af hensyn til informanters privatliv tog vi den etiske beslutning ikke at anvende dette i opgaven. 8.3 Transskription (Lisa) For at nemmere at kunne analysere og fortolke interviewene, transskriberede vi disse. Dette gjorde vores data mere tilgængelige og håndterbare (18, s. 77). Når man skal transskribere interviews skal man være bevidst om, at man går fra talesprog til skriftsprog og at ordrette transskriptioner ikke altid er dækkende for den mundtlige samtale (20 s. 200). Man skal også være bevidst om, at man skal træffe en række valg, da man kommer ud for en række tekniske problemer og fortolkningsproblemer og at dette giver en datareduktion og en tolkning af interviewet. (18, s. 77). Vi har valgt selv at transskribere, da man her lærer om sin egen interviewstil og fordi man under processen påbegynder analysen af interviewene, fordi man til en vis grad husker de sociale og følelsesmæssige aspekter ved interviewsituationen. (20, s. 202). I transskriptionen har vi valgt, ikke at have så mange dimensioner med omkring den mundtlige samtale, så som betoninger og følelsesudtryk, da dette ikke har stor betydning for meningen af informanternes svar og dermed vores konklusion. (20, s. 204). Og vi har ikke lavet forskel på om pauserne er store eller små. 21

27 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Da vi også kun vil analysere ud fra de temaer vi har valgt ud fra Jensens teori, vælger vi ikke at transskribere de passager, hvor informanten snakker om andet, da dette ikke har nogen betydning for den videre bearbejdelse af opgaven. 8.4 Etiske overvejelser ved valg af metode (Mads) I forbindelse med vores opgave valgte at interviewe personer med henblik på deres tanker angående informationsmaterialet fra sygehus x. Der kom en del etiske overvejelser i forbindelse med dette, da vi anvendte tanker og holdninger fra disse informanter som er personlige. Der er ligeledes nogle juridiske aspekter som skal være i orden i den forbindelse. Inden informanterne havde sagt ja til at deltage i undersøgelsen, var det vigtigt at de var klar over at deltagelse i interviewet var frivilligt, og at de til enhver tid kan trække deres udsagn tilbage. Informanterne skulle ligeledes være klar over, hvad formålet med interviewet var, og hvad deres udsagn vil blive brugt til (18, s. 73). Vi lavede et samtykkedokument (bilag 6) som indeholdte disse juridiske retningslinjer, som informanterne fik udleveret før interviewet. En underskrift på disse var påkrævet for at interviewet kunne påbegyndes (19). For at beskytte informanternes privatliv, blev personfølsomme data som navn, bopæl, CPR numre og telefonnumre anonymiseret. Hvis informanter udtrykte eller omtalte ting, som kunne bruges til at identificere dem, har vi af etiske årsager også ændret disse. Datamaterialet indhentet i dette projekt vil blive opbevaret offentligt utilgængelig. Samtykkeerklæringen vil blive opbevaret af vejleder, og vil blive destrueret 14 dage efter bestået eksamen (19). Efter interviewet var overstået og diktafonen var slukket, debriefede vi vores informanter, og fortalte mere dybdegående om undersøgelsen, og hvad vores egen tanker omkring emnet var. Vi havde gjort os den etiske overvejelse at holde informationen til vores informanter på et minimum før selve interviewet. Dette gjorde vi for at sikre os, at de tanker informanterne fik da de læste brevet, var deres egne umilddelbare tanker, og ikke tanker som vi evt. kunne have indoktrineret, ved at fortælle for dybdegående om emnet. Kvale og Brinkmann fortæller derfor, at det er vigtigt at debriefe sine informanter efter interviewet, da de her ellers vil føle at de har fortalt meget om dem selv, uden at få noget igen af selve intervieweren (20, s. 149). 22

28 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Indkaldelsesbrevet, som vi anvendte i vores opgave, er fra sygehusets side allerede anonymiseret i form af et fiktivt navn, som står på brevet (bilag 2). Dette gør at selve brevet ikke indeholdte nogen personfølsomme data, som på nogen måde vil kunne blive misbrugt. Sygehusets eget navn har vi valgt at fjerne fra informationsmaterialet, og bliver i opgaven og til informanterne kun blive omtalt som sygehus x. Dette har vi gjort for at sikre os sygehusets fortrolighed. Kvale og Brinkmann skriver, at det er vigtigt når man transskriberer et interview, at man gør sig nogle overvejelser omkring, hvordan man fremstiller sine informanter (20, s. 209). Et af de etiske dilemmaer der kan være ved en transskribering af et interview, er måden man skriver på. Hvis man vælger at skrive direkte ordret, kan man risikere at informanterne fremstår mindre begavede. Ligeledes skal man gøre sig nogle tanker omkring, at ændre for meget af det de siger, da interviewet således vil miste dets validitet. Vi valgte derfor at skrive så tæt på ordret som muligt, men har enkelte steder ændret ordsprog eller lignende, hvor vi vurderede at dette ville få vores informanter til at virke mindre begavede. En etisk overvejelse vi gjorde os var, hvor mange interviewere der skulle være til stede under interviewet. Folk kan ofte føle sig intimideret, hvis rollefordelingen er at de er i mindretal. Man kan derfor argumentere for at det vil være mest hensigtsmæssigt, kun at være en interviewer. Vi valgte dog at være to med den begrundelse, at vi derved kunne supplere hinanden, således at interviewsamtalen forløb mere flydende. Interviewer nummer 2 kunne således også observere informantens kropsprog, og vurdere de kropsignaler informanten ville udsende under interviewet. For at modvirke den omtalte ujævne rollefordeling, valgte vi at interviewe informanterne i hjemlige omgivelser. 8.5 Metode til at analysere Interviewene (fælles) Analysen af vores interviews blev lavet, som en tematisk analyse, som Vallgårda og Koch skriver, er en analysemodel, der har til formål at organisere analysen i temaer, som forskeren selv har bestemt, ud fra deres forskningsspørgsmål. Da vi i vores interviewguide, har opdelt interviewspørgsmålene i temaer, ville denne metode, også kaldet Skabelonmetoden, være særlig relevant at anvende (18, s ). 23

29 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Måden hvorpå vi ville anvende denne skabelonmetode, var ved at identificere tekststykker fra transskriberingen af interviewet med vores informanter, og anvende dem under de temaer som vi havde udvalgt til at hjælpe os med besvarelsen af vores problemformulering. Temaerne som vi har udvalgt til analysen er sproget, informationsmængden, layoutet og indtryk af afdelingen, da disse ifølge Jensen, er nogle af de centrale begreber til at analysere og belyse informationsmaterialet. Under hvert af disse temaer tilknyttes nogle af Jensens teorier om formidlingsbarrierer (bilag 4). 8.6 Metode til at analysere skriftligt informationsmateriale (fælles) Analysen af det skriftlige informationsmateriale i vores opgave blev lavet som en tekstanalyse, og den tager udgangspunkt i Jensens teorier om formidlingsbarrierer (2). Metoden, hvorpå dette blev opnået, var ved at analysere indkaldelsesbrevet ud fra de ovennævnte fire temaer. 8.7 Metodekritik og overvejelser (fælles) I opgaven har vi anvendt Jensens teorier om formidling. Jensen skriver dog i forordet i hans bog På patientens Præmisser - en brugsbog om skriftlig patientinformation: [...] det konkrete materiale vil altid afhænge af den konkrete situation og derfor kommer bogen ikke med færdige og forkromede løsninger. Det er i stedet en bog som peger på de typiske problemer man må være bevidst om når man skriver patient informationsmateriale. (2, s. 10). Vi har derfor ikke anvendt hans teorier som forkromede løsninger, men som retningslinjer for hvad der er god skriftlig patientinformation Indsamling af empiri Vi valgte at anvende potentielle patienter som informanter, frem for reelle patienter. Dette begrundede vi med at vi ikke ønskede at udsætte patienterne for mere stress og forvirring, ved også at skulle deltage i et interview. Men potentielle patienter var også mest strategisk for os jf. Vallgårdas teori om valg af informanter (18, s. 71). Vi var dog bevidste om, at ved at have anvendt reelle patienter, ville der være en række fordele, som potentielle patienter ikke har. Man ville f.eks. kunne have interviewet dem efter en endt CT undersøgelse, og således fundet ud af om patienternes oplevelser af afdelingen ud fra brevet, stemte overens med den oplevelse de rent faktisk havde fået af afdelingen. Der ville ligeledes have været mulighed for at finde ud af om den 24

30 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V opfattelse de havde fået af selve undersøgelsens forløb, levede op til den forestilling de havde af undersøgelsen, ud fra indkaldelsesbrevet. For bedre at kunne generalisere de resultater som vi kom frem til, kunne vi have valgt at interviewe et større antal informanter. Vi valgte dog kun at interviewe fire informanter, da vi vurderede at dette var tilstrækkelig datamætning, til det formål som dette projekt har. Til sidst skal det siges, at vi er bevidste om at interviews, kan skabe falske situationer, hvor intervieweren tvinger informanter til at tage stillinger til ting, som de normalt ikke ville gøre. Det kvalitative semistrukturerede forsknings interview er ikke den eneste måde, hvorpå vi kunne have indsamlet empiri. Vi kunne også have anvendt et fokusgruppeinterview, hvor vores informanter ville have haft mulighed for at bygge videre på de andre informanters oplevelser og udtalelser, og således haft mulighed for at diskutere materialet uddybende. Ulempen ved denne metode er at nogle informanter kan have holdt sig tilbage, og have en mindsket lyst til at svare ærligt, når nu flere folk var til stede, og denne metode blev derfor ikke valgt In- og eksklusionskriterier af informanter Nogle af informanterne har tidligere fået lavet en CT undersøgelse, og kan derfor blande de tidligere erfaringer med, når de læser brevet. Vi kunne her have anvendt informanter som ikke tidligere var blevet CT undersøgt, hvilket ville have sikret at de ikke havde nogen tidligere erfaringer at holde brevet op imod. Men da CT er en udbredt undersøgelse, som har en stigende incidensrate og at vores informanter skulle være over 50 år, så gør det det svært at finde folk, som ikke på den ene eller anden måde har haft oplevelser med CT. Informant D, er selv inden for sundhedsvæsnet, og har derfor en større viden end den almene borger på området. Men da hun ikke på nogen måde er tilknyttet sygehus x, vurdere vi hende som en valid informant. 25

31 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 9 Analyse og fortolkning 9.1 Præsentation af indkaldelsesbrevet fra sygehus x (Lasse) Når en patient på sygehus x skal til en CT undersøgelse, er noget af den information de får fra afdelingen i form af et indkaldelsesbrev (bilag 2). Indkaldelsesbrevet indeholder 3 sider, som fremover vil blive refereret til som side 1,2,3. Side 1 har øverst patientens navn, og en kort forklaring om hvem der har henvist patienten. Dernæst står med fed skrift, hvor og hvornår patienten skal møde. Efter dette kommer en gul tekstboks med information om blodprøvetagning, hvor der står, at denne skal tages inden undersøgelsen og, at patienten kan få foretaget dette på laboratoriet eller hos egen læge. Så kommer information om at patienten skal kontakte sygehuset i tilfælde af diabetes, samt at man skal henvende sig til sekretæren ved ankomst på røntgenafdelingen. Herefter står, at patienten skal læse informationen om undersøgelsen grundigt, efterfulgt af endnu en gul tekstboks, dette er under overskriften hvordan foregår selve undersøgelsen hvordan forbereder jeg mig? I den gule tekstboks står, at patienten skal huske at drikke vand i en time før undersøgelsen. Til sidst er et afsnit med information om henvendelse til afdeling ved eventuelle spørgsmål eller afbud. Side 2 indeholder en række specificerede informationer som for eksempel, hvad en CT undersøgelse er og information om diabetes og blodprøvetagning. Der er også informationer om, hvornår man får svar på undersøgelsen, og hvad der fysisk og praktisk skal til for at gennemføre undersøgelsen. Side 3 er en fuld A4 side med overskriften information om dine muligheder. Siden indeholder først og fremmest information om frit valg af sygehus og hvem man skal kontakte, hvis man ønsker at anvende dette. Siden indeholder også praktiske informationer som f.eks. kørsel og links til mere viden. 9.2 Analyse af indkaldelsesbrevet jf. Leif Becker Jensens formidlings teori (Lasse) Det er blandt andet på baggrund af den information man får i indkaldelsesbrevet, at patienten skal være forberedt til undersøgelsen, og det er derfor vigtigt, at denne information er fyldestgørende og ikke mindst, at den er formidlet korrekt. En måde at undersøge om dette er tilfældet, er ved at 26

32 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V anvende elementer af Jensens informationsteori, som han beskriver i sin bog På Patientens Præmisser Sproget I forhold til sproget beskriver Jensen sprogbarrieren. Denne handler om at vi som sundhedsprofessionelle tilegner os et fagsprog, som for eksempel latinske betegnelser og interne forkortelser. Der er i indkaldelsesbrevet ingen af disse latinske betegnelser og der er anvendt lægmandstermer igennem hele brevet. I starten skrives lunger og mave i stedet for de latinske betegnelser og der bruges ordet blodåre i stedet for vene. Der skrives også computer tomografi på dansk, da undersøgelsen bliver beskrevet, som også gør det nemmere at forstå. LIX For at finde ud af læsbarheden af teksten, har vi anvendt læsbarhedsindekset (LIX). Dette giver os en ide om, hvor materialet ligger i sværhedsgraden. Hvis teksten havde et meget høj lix-tal, kunne dette være en af grundene til misforståelser og tilfælde med uforberedte patienter. Man skal i patientmateriale som hovedregel tilstræbe et lix tal på 40 det vil sige et niveau som svarer til middel på LIX skalaen som ses nedenfor (2, s. 74). 55 < Meget svær, faglitteratur på akademisk niveau, lovtekster Svær, saglige bøger, populærvidenskabelige værker, akademiske udgivelser Middel, dagblade og tidsskrifter Let for øvede læsere, ugebladslitteratur og let skønlitteratur for voksne 24 > Let tekst for alle læsere, børnelitteratur Vi har valgt at beregne LIX på de tre sider hver for sig, da side 3 umiddelbart ser ud til at have en højere sværhedsgrad end de to forrige. LIX er beregnet ud fra følgende formel: LIX = (antal ord/antal punktummer) + (lange ord*100/antal ord) 27

33 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Side 1: LIX = (202/14) + (57*100/202) = 42,6 Side 2: LIX = (244/26) + (72*100/244) = 38,9 Side 3: LIX = (289/15) + (96*100/289) = 52, 5 Som det kan ses ud fra ovenstående beregninger, ligger de to første sider af indkaldelsesbrevet tæt på det ønskede lix-tal 40. De ligger således begge i kategorien middel. Side 3 har som ventet et noget højere lix-tal på 52,5 og ligger derfor i kategorien svær. Det skal dog hertil siges, at LIX tallet ikke er et definitivt tegn på, om teksten er nem at læse for en given patient, fordi der ikke tages højde for f.eks. fremmedord eller Jensens otte faldgruber, der bl.a. inkluderer papirklicheer og lange snørklede sætninger (2, s. 46) Informationsmængden Under informationsmængden beskriver Jensen vidensbarrieren, denne går ud på at vi som sundhedsprofessionelle har en stor faglig viden, som skal formidles til patienter med ringe eller ingen faglig viden. Langt hen ad vejen lever indkaldelsesbrevet op til denne og der er ingen komplicerede beskrivelser af undersøgelser eller rutiner, som er irrelevante for patienten. Men der kunne i enkelte tilfælde, måske godt være lidt mere uddybelse af informationen, f.eks. hvorfor man skal have taget en blodprøve, hvorfor man skal drikke vand og hvad man bruger kontrasten til (2, s. 75). Han beskriver ligeledes forståelsesbarrieren, denne barriere går ud på, at vi skal formidle vores faglige viden så den er sproglig tilgængelig for patienten. Det handler om at konkretisere og relatere informationer til patientens situation. En stor udfordring ved megen skriftlig information, især i sundhedsvæsnet, er at informationen ikke er individuel. Derfor vil der være noget information, som ikke er relateret til den enkelte patient, og netop i forståelsesbarrieren vil disse irrelevante informationer kun være et irritationsmoment. Information om diabetes er særdeles relevant, hvis man befinder sig i denne patientkategori, men er det ikke tilfældet, er denne information irrelevant. Et andet eksempel er side 3 med frit sygehusvalg, denne er heller ikke 28

34 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V relevant, hvis man ikke i forvejen har haft i tankerne, at man ville have foretaget undersøgelsen på et andet sygehus. Jo flere der er af disse irrelevante informationer jo sværere er det for patienten at identificere de brugbare informationer, som er relevante for netop ham. Der er i indkaldelsesbrevet også steder der nemt kan misforstås, f.eks. i afsnittet hvor længe varer undersøgelsen her står Du må beregne 1 time til undersøgelsen dette kan fortolkes, som at man skal ligge inde i scanneren i en time, hvilket jo sjældent er tilfældet Layout Layoutet på side 1 i indkaldelsesbrevet er opdelt således, at den vigtigste information er highlightet eller skrevet med fed og afsnittene er korte og overskuelige. I brevet er det ingen illustrationer eller tegninger, disse kunne for nogen være behjælpelige til at forstå materialet bedre. Side 2 består også af korte overskuelige afsnit med fede overskrifter og uden illustrationer. Der er for både side 1 og side 2 s vedkommende arbejdet på at gøre det let og overskueligt for læseren. Side 3 har ligeledes ingen illustrationer, siden er stort set ren brødtekst, som er indrammet i en kasse. Brødteksten er delt op i nogle få afsnit med fede overskrifter og et lille afsnit med punktform. Jensen siger at overskrifter skal være korte, klare og dækkende for indholdet (2. s.114). På sidste side lyder en af overskrifterne Kørsel hvilket ikke er fyldestgørende og nemt kan misforstås, da afsnittet jo således kunne handle om alt fra kørselsvejledning og parkeringsmuligheder til kørselsgodtgørelse som er tilfældet her. På siden findes også links til yderlig information i forhold til både ventetider og patientsikkerhed Indtryk af afdeling Under dette tema beskriver Jensen Institutionsbarrieren, denne handler om at gøre systemet gennemskueligt, da dette, for patienten, kan være kompliceret og de kan til tider få modstridende oplysninger fra forskellige afdelinger. Det handler derfor om at give klare og tydelig informationer, f.eks. hvilken afdeling patienten skal møde op på, hvor patienten skal henvende sig, hvornår patienten skal være der, og om han skal til efterfølgende supplerende undersøgelser. I indkaldelsesbrevet er dette forsøgt både ved de gule tekstbokse og ved at inddele i afsnit og bruge fed skrift. Den første gule tekstboks skriver, at man selv kan vælge, om man vil have taget blodprøven på sygehuset eller hos egen læge, og at denne er bestilt hos laboratoriet. Dette kan give anledning til forvirring hos patienten, hvis patienten vælger at få taget blodprøven hos egen 29

35 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V læge, hvad så med den bestilte blodprøve på laboratoriet, er det så patienten der skal ringe og aflyse denne? Denne information kunne for sundhedsprofessionelle virke logisk, men for patienten kunne det være med til at styrke institutionsbarrieren. Den sidste barriere Jensen beskriver, er rollebarrieren, denne handler om den rolle vi ikke kan undgå at påtage os, når vi tager den hvide kittel på. Patienter kan have mange fordomme fra tidligere oplevelser eller sygdomsforløb, som kan være uhensigtsmæssige i forhold til formidling af information. Vi skal derfor være meget opmærksomme på, hvilket portræt vi medkommunikerer i det skriftlige materiale, og være bevidst om, hvilket billede vi vil give af os selv. I indkaldelsesbrevet er eksempler på dette, at der startes med kære foran navnet, og patienten tiltales du som begge giver en uformel tone i brevet (2, s ). Ud fra vores analyse af indkaldelsesbrevet, kan vi se at sygehus x, allerede har gjort tiltag, for at gøre brevet læsevenligt og overskueligt for patienten. Dette ser vi bl.a. ved at de har lavet gule tekstbokse, for at markere ting som er vigtige at huske inden undersøgelsen. Der er ligeledes på side 2 lavet korte, overskuelige afsnit, som gør det nemt for læseren at forstå indholdet. Dog ser vi steder, hvor der er mulighed for yderligere at kvalitetsudvikle brevet, i forhold til Jensens teorier. Side 3, har ifølge vores analyse et højt lixtal, hvilket gør at denne side er svær at læse. Her kunne man med fordel, undersøge om det er muligt at sænke lixtallet, og derved også sænke sværhedsgraden. Side 3 kunne være skrevet mere i punktform, i stedet for brødtekst, da dette ville virke mere overskuelig. 9.3 Analyse og fortolkning af interviews (Mads) I det følgende afsnit har vi, ud fra Jensens informationsteori, analyseret og fortolket de fire interviews, for at undersøge, hvordan patienterne opfatter informationsmaterialet, for at kunne sammenligne denne empiri med teoriens kriterier for god skriftlig patientinformation. Vi har, som tidligere nævnt, anvendt Vallgårda og Kochs tematiske skabelonmetode, for at organisere analysen i temaerne, som har været baggrund for vores interviewguide (bilag 4). De 4 fire interviewede informanter, er i analysen blevet anonymiseret, og vil blive refereret til som informant A, B, C og D. De fire patienter er alle kvinder. Patient A er 62 år gammel, patient B er 51 år gammel, patient C er 54 år, og patient D er 55 år gammel, de befinder sig altså alle i den gruppe, 30

36 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V som vi igennem vores stikprøve, samt rapporten fra Århus universitetshospital, har identificeret til, at være den mest udsatte gruppe i forhold til, uforberedte patienter i CT Sproget At informationsmaterialet er skrevet i et forståeligt sprog for patienterne er essentielt for at de kan forstå dets indhold (2, s. 13). Vi undersøgte derfor hvad vores informanter mente om sproget i indkaldelsesbrevet, og hvordan de syntes det var læse. A: Jeg syntes faktisk det var meget læsevenligt. I: Så du syntes ikke det var rodet? A: Nej jeg syntes faktisk der var et godt flow i det. I: syntes du der er noget der er utydeligt, evt. nogle snørklede sætninger? Eller måske noget som virker internt? C: Nej, det syntes jeg egentligt ikke. Generelt syntes vores informanter at sproget i indkaldelsesbrevet var meget læsevenligt, og at der var et godt flow. Det kan vi blandt andet se på informant A, C og D s svar. B syntes dog ikke at informationsbrevet var nemt at læse da vi spurgte hende om det: I: syntes du den var nem at læse? B: nej det syntes jeg faktisk ikke Men af de opfølgende spørgsmål, hvor vi spørger om B syntes den var rodet, fremgår det at det måske mere var layoutet end selve sproget som gjorde den ikke letlæseligt, dette ses ud fra følgende citat: B: [...]der er nogle ting jeg skal forholde mig til flere gange...så syntes jeg det bliver lidt dobbelt, og så fordi det står ikke på helt samme måde [...] Informant D udtaler sig også om den tredje side i informationsmaterialet, som indeholder information om frit sygehus valg, som værende en smule sværere at læse: D: [...] den læser jeg ikke med. nej den er lidt forvirrende [...] D: [...]det synes jeg er lidt svære at finde ud af [...] 31

37 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Ud fra interviewet, kunne vi se at vores informanter alle syntes at brevet var skrevet i et sprog som de forstod. Ingen af vores informanter syntes umiddelbart, at have svært ved at læse sig frem til de informationer, som for dem var relevante i forhold til deres kommende undersøgelse. Der var dog en undtagelse, i form af informant D, som syntes at side 3, siden om frit sygehus valg, var svær at læse. Hun gav derfor udtryk for, at hun ikke ville læse den, da den forvirrede hende. Af informanternes udsagn tolker vi derfor at side 1 og 2 i brevet, var læsevenligt, men at side 3 i brevet, var sværere at læse, hvilket resulterede i at informant D, ville undlade at læse denne side. Dette skaber et problem, for hvis lixtallet er højt, og der er lange snørklede sætninger uden punktummer, så kan siden virke uoverskueligt (2, s. 66), og der er derfor risiko for at patienter, ligesom informant D, ville undlade at læse denne side og dens indhold Informationsmængden Når det kommer til informationsmængden, kan det være individuelt, hvad folk har brug for at vide. Som udgangspunkt syntes informant A og B, at brevet enten giver dem tilstrækkelig eller for meget information: A: Nej, jeg tror det ville være nok. Ja det tror jeg. Ja det er jo enten eller. For ellers kan jeg jo vælge at ringe til min læge måske, hvis der er et eller andet man ville vide mere omkring. Det må være sådan det er. B: Ja det synes jeg, selvfølgelig kan der nok være nogen der har brug for at vide sådan helt ned i detaljer, hvad det er de skal gennemgå men det synes jeg ikke jeg behøver. Her giver både A og B, udtryk for at de ikke ønsker mere information inden de skal ind til selve undersøgelsen. A nævner dertil også at hvis det var, så havde hun jo mulighed for at ringe til lægen, hvis hun ønskede mere information. B siger dog at hun er klar over at nogle folk godt kunne havde brug for mere information, men at hun ikke selv ønsker det. Informant B udtrykker igen, at hun syntes, at der er gentagelser af informationen og hun syntes ikke det står skrevet på helt samme måde, hvilket for hende virker forvirrende. B: Man skal forholde sig til det samme to gange, fordi det er skrevet på to forskellige måder, hvor jeg synes den her side 1 den var egentlig fin nok for mig, så kunne man måske udvide det i stedet 32

38 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V for en helt ny side, hvor det står igen hvad det er jeg skal gennemgå, for det har jo stået her en gang. Hun udtrykker ligeledes et ønske om at nøjes med at udvide den første side, og ikke have side 2 med, som indeholder generelle informationer. Informant C siger dog, at hun ikke har noget problem med at se bort fra de oplysninger som ikke er relevante for hende: C: [...]det er jo igen et standard brev der kommer ud så hvis ikke man har sukkersyge, så skal man vel ikke forholde sig til det [...] Vi tolker derfor at det er individuelt, hvordan man håndtere den mængde af information, og det kommer an på om man kan se bort fra den information som ikke er relevant for en selv. Men vi syntes dog at både B og C, giver udtryk for at hvis man f.eks. ikke har sukkersyge, så er det måske en overflødig information at have med i brevet. Et af vores emner var også, hvorledes informanterne følte sig klar til at skulle til en CT undersøgelse, på baggrund af at have læst brevet. Som udgangspunkt sagde de alle sammen at de følte sig forberedte til undersøgelsen, efter at have læst brevet. I: Føler du dig forberedt til at skulle til en CT undersøgelse, efter at du har læst det her brev? A: Ja det syntes jeg faktisk. Hvis altså jeg kan finde afdelingen. C: Jeg føler mig egentlig godt forberedt Men dette skal tages i betragtning af, at nogle af informanterne regnede med at de vil få en masse information, når de mødte op til undersøgelsen, hvilket kan ses ud fra informant C s og B s udsagn: C: [...] så vil jeg forvente at når jeg kommer på sygehuset, så vil de folk på afdelingen fortælle mig hvad jeg skal gøre [...] B: [...] der er nogle ting her som jeg ikke behøver at få at vide, dem kan jeg ligeså godt få at vide den dag, hvordan jeg skal forholde mig til alt det med smykker og ting tænker jeg [...] En pointe her er, at begge informanter mener at når de kommer til undersøgelsen, så har de en time inden undersøgelsen, hvor de skal sidde og drikke vand. Her tænker de måske at de vil få lejlighed til at få svar på deres spørgsmål. 33

39 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V B: [...] noget af det det synes jeg godt jeg kunne vente med at få vide, til jeg sad der for der skal jeg alligevel have det at vide tror jeg, det kan jeg jo ikke ligge at huske, nå ja nu skal jeg huske at ligge stille, så kan man ligeså godt sige det til folk på det tidspunkt i stedet for jeg egentlig også skal forholde mig til det lang tid før [...] B forventer, at det måske ikke er så nødvendigt at læse det skriftlige informations materiale grundigt, fordi hun alligevel ville få det at vide, igen når hun kom på afdelingen til undersøgelsen. I interviewet nævner informant D, at hun ikke er helt klar over hvorfor hun skulle drikke vand inden undersøgelsen, og ikke måtte lade vandet en halv time før selve undersøgelsen: D: [...]så var det noget med jeg skulle drikke noget vand og ikke må lade vandet. Det synes jeg bare er noget underligt noget, hvorfor må jeg ikke det. Det kunne jeg godt sådan lige studse over men jeg ville bare gøre det altså [...] Vi tolker her, at situationen vi har bragt hende i, ved at interview hende, tvinger hende til at stille spørgsmål ved dette. Det kan argumenteres ved at hun siger hun ville tænke over det, men bare ville gøre det. Vi syntes dog det skaber et problem, når patienter ikke føler at de får svar på deres spørgsmål, men bare følger anvisningerne. Dette mener vi ville gøre det sværere at nedbryde institutionsbarrieren. Informanterne giver alle udtryk for at brevet giver dem information nok. Nogle syntes endda at brevet giver irrelevant og for megen information, da nogle ting står dobbelt, hvilket bl.a. forvirrer informant B. Jensen siger, at man skal sørge for at de informationer man skriver til patienterne, er relevante i forhold til den situation de er i (2, s. 36). Ud fra B og C, tolker vi dog at informanterne, forventer at få information om undersøgelsen når de møder op på afdelingen, og derfor måske ikke læser brevet grundigt nok igennem. De tager kun det som de ser som det vigtigste, som tid og sted, og forventer at personalet vil informere dem om resten Layoutet Det er ikke kun det skrevne informationsmateriale, som har indflydelse på patienters forståelse af information. Layoutet og opsætningen er ligeledes vigtigt, da den kan være med til at fremme 34

40 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V både forståelsen og gøre det mere overskueligt for læseren (2, s. 111). Vi spørger derfor vores informanter om deres mening om brevet design. C: Jeg kan faktisk godt lide det her brev, fordi det er anderledes end det brev jeg selv har fået for lang tid siden. Fordi teksten er mast sammen, således at hvis der var noget jeg ikke forstod, skal kan jeg bare gå tilbage og se det. Altså med det mener jeg at den er nemmere at finde tilbage i, når man skal finde hvad man skal og ikke skal. D: ja ja jeg synes det er fint. Tiden står lige midt i, så man ikke kan tage fejl af det, det synes jeg er fint. D: nej, jeg kan godt lide det der er gult der. C og D giver her udtryk for at de syntes at layoutet er læsevenligt. D giver også udtryk for at hun godt kan lide at der er gule tekstbokse, som markerer det som er vigtigt at huske inden selve undersøgelsen. Dette støtter A også op om, da hun pointerer at hun ville gå tilbage til de gule tekstbokse, og læse dem igen, efter at have læst brevet igennem fra enden til anden. I: Så du vil ikke sige at det der er markeret med gult, ville være det du hoppede hen til først? A: Nej, men så vil jeg gå hen og se det bagefter. Og læse hvad det er de har skrevet der. Så i første omgang læser jeg det fra enden til anden, og så bagefter vil jeg gå hen til det. B syntes dog ikke, at det gule hjælper hende med forståelsen, hun har tidligere nævnt at der står alt for meget, og at der ting som er nævnt flere gange. B [...].Jeg læser helt klar først hvornår er det, for det er det som er vigtigst for mig. Og så er der selvfølgelig noget der er med gult, men det syntes jeg egentligt er irriterende, fordi det er ligesom om at det andet det er ikke så vigtigt at læse så [...] B erkender her, at de gule rubrikker er til for at hjælpe med at huske hvad der er vigtigt, men hun pointere så, at for hende symboliserer det, at de andre ting i informationsmaterialet måske ikke er nær så vigtige, som det der er markeret med gult. Ved at opfølge spørgsmålet, siger B at hun egentlig vil ønske at det hele var en smule mere ensrettet: B: [...] Ja, jeg ville hellere have at det var ensrettet, og de at så hellere skrev et sted vigtig information, sådan at når man læste det så vidste man at, okay det her det var virkelig noget jeg 35

41 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V skulle forholde mig til. Får jeg syntes at når man ser brevet, så ville mange måske begynde at læse på det gule. Og så resten bagefter. Jeg ville nu personligt altid læse det med fed skrift først, fordi jeg er vant til at arbejde med breve, men det er måske lidt derfor. Så Ja, jeg vil hellere hvis det var ensrettet [...] Vi tolker igen, at folks behov er meget individuelle, og deres opleves af indkaldelsesbrevet er afhængig af den erfaring de har fra evt. tidligere indkaldelser fra f.eks. andre sygehuse, hvilket C siger, idet hun syntes det er godt i forhold til det hun har fået tidligere. B udtrykker at hun måske gerne så at brevet var stillet mere op i punktform hvilket ses af følgende citat: B: [...] jeg ville gerne egentlig at det var i punktform, det kunne jeg godt tænke mig i stedet for så meget fyldtekst [...] Jensen skriver at formålet med layout, er at gøre tekster mere overskuelige, og at punktopstillinger er en god måde at gøre dette på (2, s ). Altså er der overensstemmelser mellem informant B s udsagn og Jensens teori om, hvordan layout kan fremme forståeligheden i skriftligt patientinformation. Der opstod uenighed blandt informanterne når det kom til brevets layout. A og D syntes at brevets layout er fint, og siger at der er et godt flow i det. B syntes dog ikke at brevets layout er særlig god, da hun nævner at hun bliver forvirret over at der både bliver brugt gule tekstbokse og fed skrift, til at markere vigtige ting. Hun siger ligeledes at hun bedre kunne tænke sig at brevet benyttede sig mere af punktopstilling i stedet for fyldtekst. Informant C, syntes at brevets layout er god, og det er nem at finde tilbage til de vigtige informationer som man skal huske, men hun siger dog Jeg kan godt lide at det mast sammen på den første side, vi tolker her at hendes brug af ordet mast, kunne lede tankerne hen på at det er godt at alle de vigtige informationer, står på samme side, men at det gerne måtte stå lidt mere overskueligt, dvs. lidt mere mellemrum mellem linjerne Indtryk af afdelingen Ifølge Jensen er det umuligt at skrive et brev, uden at medkommunikere et billede af sig selv (2, s. 31). Dertil skriver han at når folk læser en tekst danner de sig hurtigt et indtryk af afsenderen, ud fra de sproglige signaler. Dette kan være medvirkende til, om folk opfatter information, eller om 36

42 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V de blokere og afviser den. Vi finder det derfor relevant at høre vores informanter hvilket indtryk de får af afdelingen: C: det brev her, syntes jeg er meget vedkommende, blandt andet fordi der står at man må ringe ind, hvis der er noget man er i tvivl om. Det syntes jeg er rigtig rart at vide. I: Er det sådan meget formelt eller uformelt når du læser det. Nu står dit navn selvfølgelig ikke på brevet, men [...] D: nej der står kære og venlig hilsen, det er fint nok synes jeg [...] B: [...] jeg syntes det er rart at vide, at man selvfølgelig bliver taget hånd om. A: Den er meget kundevenlig. I: Du føler ikke den er distanceret? A: Nej, det er ligesom om, at det er mig det drejer sig om. Alle informanterne syntes generelt at afdelingen virker uformel og imødekommende, og C siger, at hun syntes at det er rart at vide at man må ringe til afdelingen. D siger at det er fint for hende at afdelingen skriver kære og venlig hilsen. A nævner, at måden, hvorpå det er skrevet, giver hende en følelse af, at det er hende som situationen drejer sig om. Jensen siger, at meget informationsmateriale sender to signaler (2, s. 35); det skriftlige kan være stift, akademisk og upersonligt og vil derfor stå i stærk kontrast til den venlige og uformelle omgangstone, som er på selve afdelingen. Dette gør at patienter bliver forvirret, og ikke kan gennemskue begge signaler. Da vores informanter ikke har mødt afdelingen på sygehus x før, kan det være svært at sige om der er overensstemmelse mellem det billede som afdelingen formidler af sig selv, og hvordan mødet med dem i praksis ville være. Men ud fra informanternes udsagn, giver afdelingen et venlig og imødekommende billede af sig selv, som gør at vores informanter, føler sig henvendt til, og ikke ville tøve med at ringe, hvis de havde ubesvarede spørgsmål. 10 Diskussion (fælles) Vi vil i dette afsnit, på baggrund af vores analyse af det skriftlige informationsmateriale og analysen af vores interviews, diskutere hvordan de potentielle patienters oplevelser kan anvendes til at kvalitetsudvikle indkaldelsesbrevet og det skriftlige informationsmateriale om CT undersøgelse på sygehus x. 37

43 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 10.1 Sproget Ud fra vores analyse og fortolkning af interviewene og indkaldelsesbrevet, kunne vi se, at der generelt var overensstemmelse mellem Jensen teori, og patienternes opfattelse af informationsmaterialet. Informanternes opfattelse af sproget var i de fleste tilfælde, at materialet var let at læse uden snørklede sætninger, fremmedord eller latinske betegnelser. Dette var især gældende for de første to sider. Jensen siger netop, at man skal skrive i et sprog, der er umiddelbar tilgængelig for patienten og undgå disse snørklede sætninger (2, s. 14). Dette stemmer overens med informanternes opfattelse af indkaldelsesbrevets to første sider. Det stemmer også overens med vores egen opfattelse af brevet, som netop var, at der var gjort nogle tiltag til, at gøre sproget lettere at forstå for patienten, som f.eks. ved at skrive, lunger, hjerte og blodårer i stedet for de latinske betegnelser. Altså var informanterne hovedsageligt tilfredse med brevets første 2 sider. Informant D siger dog i interviewet om side 3, at: [...] den læser jeg ikke med. nej den er lidt forvirrende [...], dette stemmer overens med, at Jensen siger, at der skal være sammenhæng igennem hele informationsmaterialet og forskellig sværhedsgrad kan forvirre læseren. Da vi analyserede indkaldelsesbrevet kom vi frem til, at der ikke var sammenhæng i mellem de to første sider og den sidste side, idet side 3 havde et langt højere lix-tal på 52, hvor Jensen siger, at det ønskede lix-tal i patientinformation bør være omkring 40, som det var tilfældet på de to første sider (2, s. 74). Altså kan dette tyde på, at både sværhedsgraden og den manglende sammenhæng, har gjort det mere besværligt at modtage den information, der er forsøgt formidlet i brevet. Vi mener derfor, at man i forhold til sproget, med fordel kunne kvalitetsudvikle, især på den tredje side. Man kunne sænke lix-tallet, for derved at få sværhedsgraden ned, så læsbarheden bliver mere ubesværet for læseren og resultere i en bedre sammenhæng med de to første sider Informationsmængden Af interviewene fremgik det at alle informanterne følte sig, godt forberedte til at skulle til CT undersøgelsen, ud fra brevet. Informant D siger dog at hun godt kunne bruge lidt mere information om, hvorfor hun skulle drikke en liter vand inden, og hvilken blodprøve hun skulle have taget. Med henblik på blodprøven, trækker hun her, på den viden hun har, der ligger uden 38

44 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V for brevets informationer, i form at hendes arbejde inden for sundhedsvæsenet. Jensen siger at et af de store problemer, når patienter bliver bedt om noget, som f.eks. at drikke en liter vand inden undersøgelsen, er at forklaringer ofte udebliver (2, s. 76). Informant D siger at hun vil studse over det, men at hun bare ville gøre det. Vi tænker her, at det er situationen, vi bringer hende i ved at interviewe, som gør at hun føler, at hun skal forholde sig til det, fordi vi spørger hende. D siger at hun, nu vi spørger, vil tænke over det, men elles bare ville gøre det. For at overvinde både institutionsbarrieren og vidensbarrieren, kunne det her være hensigtsmæssigt at skrive i brevet, hvorfor det var, man skulle drikke en liter vand. Dette er der yderligere belæg for, da informationen om at drikke vand inden undersøgelsen, er markeret med gult, hvilke symbolisere at det er vigtigt, derfor kunne patienter have brug for en forklaring på dette. Af sundhedsloven (12, 16 stk. 3) fremgår det, at informationen til patienterne, skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Det ligger derfor i loven, at patienter, skal have svar på de spørgsmål som de har angående deres egen undersøgelse. Jensen siger, at et af de store spørgsmål er Hvad skal målgruppen have at vide? Han nævner her at der er flere stillinger der skal tages, blandt andet, hvad har målgruppen brug for at vide? Hvad siger juraen de skal have at vide? Og hvad mener jeg, som fag specialist, at de skal have at vide? (2, s. 36). Problemet ligger i, at man ikke kan fortælle patienterne alt, fordi pladsen ikke tillader dette. Brevet tilbyder dog, at hvis man har spørgsmål, skal man være velkommen til at ringe til afdelingen. Alle informanterne gav udtryk, for at dette var noget de ville benytte sig af, hvis de havde nogle spørgsmål, som de følte, ikke blev besvaret af brevets informationer. Det ses derfor at afdelingen på sygehus x, har løst informationens pladsproblem, ved at give patienter en mulighed for at ringe til dem. Af indkaldelsesbrevet, fremgår det at diabetes, skaber et problem når man skal have lavet en CT undersøgelse. I brevet har de således valgt at skrive det både på side 1 og side 2. Informant B, siger i interviewet, at hun syntes, der er mange ting, der står dobbelt, bl.a. informationen om diabetes, og når hun læser det, syntes hun, at hun skal forholde sig til det to gange, og dette skaber forvirring hos hende, fordi det ikke står skrevet på samme måde begge steder. Gentagelserne i brevet, samt de generelle informationer på side 2 i brevet, har derfor bidraget til 39

45 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V at forvirre informant B, mere end det har gavnet hendes forståelse for undersøgelsesforløbet. Vi mener derfor, at der her ville være belæg for, at man i brevet skulle vælge kun at skrive informationerne om diabetes én gang, således at patienter ikke skal tage stilling og forholde sig til det to gange. B siger ligeledes, at brevet indeholder for meget generel information, som hun ikke har brug for at vide. Problemet med brevet er, at patienter der ikke har diabetes, også bliver præsenteret for dette og ifølge Jensens teori, skal det skriftlig patientinformationsmateriale, være relevant for patienten (2, s. 36). Ifølge rapporten lavet på Århus universitets hospital, oplevede man også, at fordi brevet var udformet som et standard brev, indeholdende informationer som kun var relevante for nogle patienter, var der mange informationer, som bragte patienterne i tvivl om, hvad der var gældende for netop deres undersøgelsesforløb (6). Dette tyder på at standardiserede breve, ikke øger overskueligheden for patienten, men tværtimod styrker institutionsbarrieren Layoutet I analysen af indkaldelsesbrevet kan vi se, at der er gjort brug af forskellige virkemidler for at hjælpe patienterne med at skabe overblik og prioritere, hvad der er vigtigt i teksten. Der er bl.a. gjort brug af fed skrift til datoen for undersøgelsen og markeringer af de ting som patienten skal være opmærksom på, inden de møder op til undersøgelsen. Informanterne mente også, at det var godt med markeringerne af det vigtigste. Det hjalp dem når de skulle huske hvad det vigtigste var og gav dem et overblik, så de kunne gå tilbage og kigge i brevet, hvis der var noget de gerne ville læse igen. Dog nævnte informant B, at hun synes det var forvirrende med to slags markører og ville ønske at det var mere ensrettet, så hun ikke blev forvirret over, hvad der var vigtigst at huske. Hun nævnte også, at når der var noget der blev markeret, følte hun at det andet, som ikke var markeret, ikke var så vigtigt at læse og så ville hun hellere have det skrevet i punktform, så det var mere overskueligt. Det er altså godt med markering af vigtige ting i brevet, men er de for forskellige kan det gøre at patienterne mister overblikket. At skabe overblik og orden er et af de formål Jensen mener at layoutet skal have. Det kan man gøre ved hjælp af enkelthed og derfor ikke bruge for mange virkemidler (2, s. 112). 40

46 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V Overskrifter er også vigtige for, at læseren nemt kan overskue og finde rundt i teksten. De skal være korte og dækkende for indholdet og typografien skal være den samme hele vejen igennem (2, s. 116). Side 2 er opdelt i korte afsnit og der er små overskrifter til alle afsnittene, som er skrevet med fed skrift. Det kunne informant C godt lide, da hun udtrykker, at det er nemt at overskue. Derimod er side 3. en masse brødtekst hvor der ikke er særlig meget afstand imellem linjerne, hvilket gør den mere uoverskuelig. Margaret Barnett har, i Journal of Community Nursing, i 2010, lavet en guide til hvordan man kan lave kvalitetsskrevet information til patienter, hvor hun kommer med nogle råd til, hvad der er vigtigt at gøre for, at patienterne læser det man gerne vil videreformidle. Hun skriver bl.a. at det er vigtigt at sikre en masse hvide mellemrum mellem afsnit og tekstbokse og anvende en linjeafstand på minimum 1,5, da dette gør det nemmere at læse (21). Informanterne var generelt tilfredse med brevet, men et muligt sted at kvalitetsudvikle på layoutet, kunne være at kigge på de markeringer der er lavet. Man kunne ensrette informationsmaterialet. Ved f. eks. ikke at bruge både gule tekstbokse og fed skrift. Man kan gøre teksten nemmere at læse ved at bruge 1,5 linje afstand, især på side 3. Endvidere ville vi anbefale at stille det op i punktform eller lave flere afsnit, da det gør læsbarheden større Indtryk af afdelingen Informanterne syntes overordnet at brevet henvendte sig meget til dem, og at sygehus x gav et venligt og imødekommende billede af sig selv. Sygehus x har, i deres brev, valgt at bruge personlig tiltaleform, der henvender sig til patienterne ved at sige de eller du, hvilket gør at informant A, føler at undersøgelsen drejer sig om hende. At patienterne får et velkommende og uformelt billede af sygehus x, bidrog også til, at informanterne ikke ville tøve med at kontakte afdelingen, vedrørende evt. spørgsmål. Vi finder ikke belæg for videre kvalitetsudvikling af informationsmaterialet i forhold til det indtryk afdelingen sender af sig selv i indkaldelsesbrevet. Der er overensstemmelse mellem Jensens teori på dette område og alle informanterne er tilfredse med det indtryk afdelingen giver af sig selv. 41

47 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V 11 Konklusion (fælles) Problemformulering: Hvordan kan man, med afsæt i Jensens kriterier for god skriftlig information, anvende potentielle patienters oplevelser til at kvalitetsudvikle indkaldelsesbrevet samt det skriftlige informationsmateriale til en CT undersøgelse på sygehus x? Ud fra vores opgave, kunne vi konkludere, at de interviewede informanter generelt var tilfredse med indkaldelsesbrevet. Undersøgelsen viste dog, at selv om der var en generel tilfredshed med det skriftlige informationsmateriale, var der alligevel punkter, hvor der kunne være basis for kvalitetsudvikling. Vi mener på baggrund af dette, at der er belæg for at lave en videre kvalitetsudvikling af det skriftlige informationsmateriale. Informanterne i undersøgelsen, gav udtryk for at side 3 var sværere at læse end side 1 og 2. For at mindske risikoen for at patienter undlader at læse informationerne på side 3, mener vi at lix-tallet bør sænkes. Man ville ligeledes kunne lave mere afstand imellem linjerne, således at teksten blev mere overskuelig. For at patienterne kan være forberedt til deres kommende undersøgelse, er det vigtigt at de får svar på de spørgsmål, som de måtte have i forbindelse med denne. Det ville derfor være hensigtsmæssigt at give en forklaring i brevet på, hvorfor det er nødvendigt at drikke vand inden undersøgelsen. For at øge overskueligheden i brevet, pegede informanterne på, at det ville hjælpe at ensrette brevet. Brevet har anvendt både gule tekstbokse og fed skrift, for at markere vigtige ting. Hvis dette blev mere ensrettet, vil brevet blive mere overskueligt, og ville således give patienterne et bedre overblik. Undersøgelsen viste, at nogle af de informationer, som brevet gav, ikke alle sammen var relevante for informanterne. Hvilket viste sig at være irritationsmoment for flere af informanterne. Vi kommer derfor frem til, at individualisering af breve ville kunne afhjælpe dette problem. Røntgenafdelingen på sygehus x, giver i brevet et uformelt og velkommende indtryk af sig selv. Informanterne i vores undersøgelse, gav alle udtryk for at informationsmængden var tilstrækkelig i forhold til hvad de ønskede. Indtrykket af afdelingen bidrog til, at informanterne pegede på 42

48 University College Nordjylland Bachelorprojekt Radiografuddannelsen R10V muligheden for at ringe til afdelingen, som en mulig ressource de ville benytte sig af, hvis de havde spørgsmål. 12 Perspektivering (fælles) Vi har gennem udarbejdelsen af vores projekt, konkluderet at informanterne generelt var tilfredse med informationsmaterialet, men at der også var mulighed for kvalitetsudvikling. Vi er klar over, at denne konklusion er fremkommet på baggrund af en begrænset mængde empiri, som hovedsageligt kommer fra de kvalitative interviews af informanterne. For at afhjælpe dette kunne der anvendes metodetriangulering, med en kvantitativ metode, til belysning af samme problemstilling, som supplement til det kvalitative. Den kvantitative metode vil give et mere realistisk billede af, hvor stort problemet er og hvor stor en tilfredshed der er med informationsmaterialet. Til gengæld vil den ikke give et ligeså godt billede af patienternes oplevelser som den kvalitative metode. Vi er også klar over at dette projekt ikke alene kan stå til grunde for ændring af den radiograffagligpraksis på sygehus x. Vi mener dog, at vores projekt kan danne baggrund til yderligere undersøgelser som f.eks. den førnævnte kvantitative undersøgelse eller en mere omfangsrig kvalitativ undersøgelse. Vi har gennem udarbejdelsen af vores projekt erfaret, at informanterne på trods af en relativ enighed om informationsmaterialets kvalitet, stadig havde forskellige ønsker på mange punkter. Vi mener derfor, at man i fremtiden bør se på, hvordan man kan individualisere informationsmaterialet til den enkelte bruger, i så vidt et omfang som det er muligt. Dette kunne ske ved elektroniske databaser, e-boks og andre interaktive medier, dette vil både være gavnligt for patienten samt mindske ressourcespild. Digitaliseringsstyrelsen ønsker at op til 80 % af borgernes og virksomhedernes skriftlige kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015 (22). Dette vil givetvis også påvirke sundhedsvæsnet, og det stemmer overens med vores forslag om at individualisere og digitalisere. En anden måde at individualisere på er ved brug af links til hjemmesider videoer m.m. i informationsmaterialet, på den måde kan brugeren selv administrere sit behov for information. Et andet hjælpemiddel kunne være en sms-service med påmindelse om undersøgelsen, da nogle udeblivelser måske opstår pga. forglemmelse. 43

49 13 Referencer 1: Øget brug af CT i nordiske lande [internet] Sundhedsstyrelsen [cited 6. juni 2013]. Available from 2: Jensen LB. På patientens præmisser: en brugsbog om skriftlig patientinformation. 2. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur; Årsberetningen [internet] Dansk PatientSikkerhedsDatabase. Patientombuddet [cited 6.juni 2013]. Available from 4. Årsberetningen [internet] Dansk PatientSikkerhedsDatabase. Patientombuddet [set 6.juni 2013]. Tilgængelig fra 5: Sikker mundtlig information. [internet] Region Hovedstaden [cited 6. juni 2013]Available from ig+kommunikation.htm 6: Aarhus Universitetshospital. Skriftlig patientinformation på røntgenafsnittet på billeddiagnostisk afdeling: Set med patientens øjne. Aarhus: Folkesundhed & Kvalitetsudvikling :Den digitale vej til fremtidens velfærd: den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi [internet] Digitaliseringsstyrelsen [cited 6. juni 2013] Available from digitaliseringsstrategi/den-digitale-vej-til-fremtidens-velfaerd.ashx 8: Mantoni MY. Resursespild ved manglende aflysning eller forsinkelse af billeddiagnostiske undersøgelser hos indlagte patienter. Ugeskr Læger (37): Available from 9: Cullberg J. Dynamisk psykiatri i teori og praksis. 5. udgave. Hans Rietzels forlag; : Carlton RR., Adler AM. Principles of Radiographic Imaging: An Art and a Science. 4. udgave. New York: Cengage Learning; : Seeram E. Computed Tomography: Physical Principles, Clinical Applications, and Quality Control. 3. udgave. St. Louis;

50 12: Sundhedsloven, LBK nr /07/2010 Available from https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455&exp=1#k16 13: Semple CJ, McGowan B. Need for appropriate written information for patients, with particular reference to head and neck cancer. Journal of Clinical Nursing. 2002; 11: : Den Danske Kvalitetsmodel [internet] IKAS [cited 6. juni 2013] Available from 15: Christensen M., Frølich A., Hagerup L., Mortensen H. Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet: Metodebeskrivelse og status over igangværende nationale initiativer. København. DSI Institut for Sundhedsvæsen; : Mainz J. Problemidentifikation og kvalitetsvurdering i sundhedsvæsenet: Teori Metode Resultater. 1. udgave. Munksgaard; : Birkler J. Videnskabsteori: En grundbog. 1. udgave. København: Munksgaard; : Vallgårda S., Koch L. red. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave. København: Munksgaard; : UCN. Redaktionelle krav til skriftlige opgaver ved sygeplejerskeuddannelsen og sundhedsuddannelser. Januar : Kvale S., Brinkmann S. Interview: Introduktion til et håndværk. 2. udgave. 21: Barnett M. A guide to producing quality written information for patients. Journal of Community Nursing. 2010; vol. 24, issue. 2 22: Om Digitaliseringsstyrelsen [internet] Digitaliseringsstyrelsens. [updated 16. maj 2013][cited 6. juni 2013] Available from Anvendt reference system: Vancouver 45

51 14 Bilag 14.1 Stikprøvens resultater Notering af fejl og mangler ved ambulante patienter i CT Notering foregår fra d 16/4-23/4 Patienten er dårlig informeret Pt. Er dårlig informeret om undersøgelsestidspunkt. Patientens årgang Praktiske oplysninger(manglend e blodprøver m.m.) skriv gerne hvad 1932 pt. er indkaldt på forkert tidspunkt, og mangler bl.prøve 1938 Indlagt pt. Har ikke CPR. Armbånd på Patienten udebliver x Køn(M/K) Andet/ kommentare r k M i brevet står, at pt. Skal drikke vand fra og er derfor ikke forberedt pt. Har fået taget unødvendig bl.pr. da uns. Er col. CT 1964 K 1947 Unødvendig bl.prøve K mange tak for hjælpen venlig hilsen Lasse, Mads & Lisa vi kan kontaktes på mail: timmlasse69hotmail.com Eller tlf

52 14.2 Indkaldelsesbrevet fra sygehus x 47

53 48

54 49

55 14.3 Artikelsøgning (Cinahl) 50

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt: Sygeplejeprofession, kundskabsgrundlag og metoder Hold S10V Uge 12 Uge 26, 2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Hensigt med beskrivelsen

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Modul 1. Gældende pr. 1. februar 2009. Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1 Gældende pr. 1. februar 2009 1 1. Introduktion til modulet Der afholdes introduktion til hele uddannelsen samt modul 1 i løbet af modulets første uger. 2. Modulets fokusområde Undervisning i alle modulets

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser

PATIENTSIKKER UDDANNELSE. Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser PATIENTSIKKER UDDANNELSE Kortlægning af patientsikkerhed på de danske sundhedsfaglige uddannelser FORORD Vi ved i dag at utilsigtede hændelser sker i behandlingen af patienter, og at disse hændelser ofte

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver

Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Kvalitetsdata anvendt som strategisk ledelsesredskab i sundhedssektoren -en analyse set ud fra bureaukratiets tre ledelsesperspektiver Anne-Mette Buhl, kvalitetskoordinator, Herlev Hospital Hanne Stegemann

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Skriv til patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 6 Skriv til patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Kommunikations- og patientsyn... 4 Målgruppe... 5 Dit mål med informationen... 7 Formålet med informationen... 8 Gode

Læs mere

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia:

Vælg Cinahl Headings (fra øverste blå linie). Hvis vi f.eks. søger på hypothermia: Cinahl Quick Guide (Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature) er en amerikansk bibliografisk database. Basen dækker især syge- og sundhedspleje samt beslægtede discipliner som fysioterapi,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13

Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 Jordemoderuddannelsen Rammer og kriterier for intern teoretisk prøve på modul 13 1 Rammer og kriterier for modul 13 prøve Dette dokument indeholder en beskrivelse af: Læringsudbytte for modul 13 s. 2 Forudsætninger

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Januar 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer Adgangen

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College

CINAHL Complete. Indhold. Find vejen frem VIA University College Find vejen frem VIA University College Dato: 9. februar 2015 Ref.: Charlotte Qvist - VIA Bibliotekerne CINAHL Complete Indhold Om CINAHL Complete 2 Søging..2 Advanced Search 3 Basic Sarch 7 CINAHL Headings.8

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING. - en proces hen imod bachelorprojektet. VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens VEJLEDNING I OPGAVESKRIVNING - en proces hen imod bachelorprojektet VIA Sundhed, Sidst redigeret 12.02.2015 Indhold Indledning... 2 Opgavens struktur... 3 Forside... 4 Ophavsret og tro-og loveerklæring...

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg...

Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning... 6. 2.0 Problembeskrivelse... 7. 2.1 Faglig interesse... 7. 2.2 Omsorg... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 6 2.0 Problembeskrivelse... 7 2.1 Faglig interesse... 7 2.2 Omsorg... 9 2.3 Omfanget af misbrug... 10 2.3.1 Misbruger ifølge WHO... 10 2.3.2 Sundhedsstyrelsens definition

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde?

Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? PATIENTPERSPEKTIVET Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk PATIENTPERSPEKTIVET En kilde til viden Bente Martinsen,

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular

Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Masters Thesis - registration form Kandidatafhandling registreringsformular Godkendelse af emne for hovedopgave af vejleder og undervisningskoordinator. Læs venligst retningslinjerne sidst i dette dokument

Læs mere

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 AARHUS UNIVERSITET HEALTH Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011 Dimittendundersøgelsen er udarbejdet af: Svend Sabroe, Professor, Studieleder for Den

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere