Analysepapir 5. Den aktive indsats. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. AMS 4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen
|
|
- Hedvig Lorentzen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir Den aktive indsats Beskæftigelsesministeriet 1 AMS 4. kontor: Styring af regionalt statsligt niveau og beskæftigelsesindsatsen
2 Indholdsfortegnelse Resumé...3 Analysen Indledning Hovedkonklusioner Målgrupper og rammerne omkring den aktive indsats Udviklingen i aktiveringsindsatsen Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Omfang og timing af aktivering Varigheden af aktivering...1. Hvem får ikke en aktiv Indsats Andel passive ét år i træk...17 Bilag A. Oversigt over ret og pligt til tilbud i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik...22 Bilag B. Data og Metode
3 Resumé Denne analyse omhandler den aktive beskæftigelsesrettede indsats. Der fokuseres på, hvor stor en andel af de ledige, der modtager en aktiv indsats - og hvor stor en andel, der ikke modtager en aktiv indsats. Resultaterne af analyserne viser, at der er mere løbende kontakt med de ledige end før reformen Flere i Arbejde. Det samlede aktiveringsomfang er reduceret for dagpengemodtagerne. Det dækker over flere aktiveringsforløb, men af kortere varighed. Aktiveringsomfanget er størst for kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem. I analysens anden del fokuseres på, hvem der ikke modtager en aktiv indsats. Hovedkonklusionen er, at grupper med mindst tilknytning til arbejdsmarkedet modtager mindst aktiv indsats, herunder går 4 pct. af kvinder med anden etnisk baggrund passive i mindst ét år i træk. 3
4 Analysen 1. Indledning Beskæftigelsespolitikken har siden starten af 199 erne bygget på ret og pligt til aktivering for ledige. Den aktive beskæftigelsesindsats bidrager til, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bibeholdes ved midlertidig eller mere langvarig ledighed. Bevarelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet er helt afgørende for mulighederne for at vende tilbage til beskæftigelse. Undersøgelser viser, at jo længere væk den ledige er fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage i beskæftigelse. Et af redskaberne i den aktive beskæftigelsesindsats er aktivering. Analyser viser, at aktivering resulterer i, at den enkelte efterfølgende i mindre grad end tidligere modtager ydelser fra det offentlige. Derfor er det relevant at se på den aktive indsats. Den aktive indsats belyses her gennem analyser af, dels hvor stor en andel af ledige, der rent faktisk modtager en aktiv indsats og dels hvor stor en andel, der ikke modtager en aktiv indsats. Fokusering på indsats kan ikke stå alene. Resultaterne eller effekterne af den aktive indsats skal inddrages for at få et fuldstændigt billede af den aktive beskæftigelsespolitik. Dette belyses i den efterfølgende analyse Effekter af aktiveringsindsatsen, som er nr. 6 i nærværende analyseserie. 4
5 2. Hovedkonklusioner De vigtigste konklusioner i analysen er: Tilmelding af start- og kontanthjælpsmodtagere til AF I størrelsesordenen 2 pct. af alle kontant- og starthjælpsmodtagere vurderes alene at have ledighed som problem og tilmeldes Arbejdsformidlingen (AF). Andelen har været relativ konstant efter indførelsen af Flere i Arbejde. I 24 var 41. tilmeldt AF ud af godt 211. modtagere af kontant- og starthjælp. Der forekommer betydelig variation mellem kommunerne. I nogle kommuner er det under 1 pct., mens det i andre kommuner er over 3 pct. Aktiveringsomfanget Kontant- og starthjælpsmodtagere aktiveres mere end dagpengemodtagere. Der er to hovedårsager hertil: Dels er målgruppen yngre hvorfor en større andel er omfattet af ungeindsatsen og dels straksaktiverer mange kommuner ledige, der modtager kontanteller starthjælp. Det samlede aktiveringsomfang af dagpengemodtagere er faldet efter reformen Flere i Arbejde. Det skal ses i sammenhæng med afskaffelsen af det såkaldte 7 pct. krav, hvor den ledige skulle aktiveres i 7 pct. af tiden efter 1 års ledighed. Faldet i aktiveringsomfanget for dagpengemodtagere dækker over flere aktiveringsforløb også pr. ledig men af kortere varighed. Den gennemsnitlige varighed af aktiveringsforløb er reduceret med 7 uger fra 22 til 24. Faldet i aktiveringsomfanget er særligt stort for dagpengemodtagere med længere ledighedsanciennitet. Det samlede aktiveringsomfang af kontant- og starthjælpsmodtagere er omtrent uændret efter reformen Flere i Arbejde. De AF-tilmeldte aktiveres mere end kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Aktiveringsomfanget blandt kontant- og starthjælpsmodtagere er stor set uafhængigt af, hvor længe de har modtaget offentlig forsørgelse. En væsentlig del af aktiveringsforløbene for kontant- og starthjælpsmodtagere igangsættes inden for de første 12 uger. Aktivering af dagpengemodtagere i det første ledighedsår er derimod begrænset. Hvem får ikke en aktiv indsats Grupper med mindst tilknytning til arbejdsmarkedet modtager mindst aktiv indsats. Andelen af personer, der går passive et år i træk, dvs. ikke har deltaget i et aktivt tilbud aktivering eller revalidering og samtidig har problemer ud over ledighed, er 34 pct. for
6 kvinder og 28 pct. for mænd. For indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er andelene højere. Disse sammenhænge betyder, at 4 pct. af ikke-vestlige kvinder med problemer ud over ledighed går passive ét år i træk. For kvinder fra Libanon, Syrien, Serbien, Afghanistan, Irak, Somalia samt statsløse, med problemer ud over ledighed, går knap pct. et år uden at modtage et aktivt tilbud. Andelen, der går passiv et år i træk, er stigende med alderen. Det gælder særligt for kontant- og starthjælpsmodtagere over 6 år. For ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, er der ikke væsentlig forskel på indsatsen for henholdsvis nyledige og øvrige ledige. 6
7 3. Målgrupper og rammerne omkring den aktive indsats Der er væsentlige forskelle på sammensætningen af målgrupperne for den aktive indsats og på de tidspunkter, hvor de modtager en aktive indsats. Dette afsnit giver en overordnet karakteristik og opridser kort reglerne om ret og pligt til et aktivt tilbud. I analysen fokuseres på tre målgrupper: Modtagere af dagpenge (forsikrede ledige) Modtagere af kontant- og starthjælp, der alene har ledighed som problem, og som er tilmeldt Arbejdsformidlingen Modtagere af kontant- og starthjælp, der har andre problemer ud over ledighed, og som ikke er tilmeldt Arbejdsformidlingen Reglerne om ret og pligt til tilbud afhænger af målgruppe og alder. Generelt gælder, at ledige har ret og pligt til første tilbud senest efter et år (uanset målgruppe), og gentagne tilbud hver 6. måned herefter, jf. bilag A. Der er ikke ret og pligt til gentagne tilbud for personer med problemer ud over ledighed, dvs. de personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. 1 Ungeindsatsen betyder, at reglerne er anderledes for ledige under 3 år. Dagpengemodtagere har ret og pligt til første tilbud senest efter 6 måneder, mens det for personer i kontanthjælpssystemet er efter 13 uger. Gentagne tilbud gives senest 6 måneder efter sidste tilbud. Hertil kommer, at der er en række særregler for ældre dagpengemodtagere. Herunder kan 8-9- årige dagpengemodtagere fritages fra aktivering. Ud over forskelle i reglerne er der tillige store forskelle i personsammensætningen i de tre målgrupper, jf. tabel 1. Andelen af indvandrere er mindre blandt dagpengemodtagere. Ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgør 3 pct. af alle ledige kontant- og starthjælpmodtagere med problemer ud over ledighed Opdeles efter køn er der en overvægt af kvinder blandt dagpengemodtagerne i forhold til blandt kontant- og starthjælpsmodtagerne. Unge under 3 år udgør 6 pct. af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere og 42 pct. af kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. Til sammenligning udgør gruppen 23 pct. af dagpengemodtagerne. Ungegruppen vejer således forholdsvis tungt blandt kontant- og starthjælpsmodtagere. 1 I den netop indgåede integrationsaftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, er det aftalt, at der skal indføres ret og pligt til tilbud hver 12. måned for personer med problemer ud over ledighed. 7
8 Tabel 1. Sammensætning af målgrupper, 24 (pct.) Modtagere af dagpenge Modtagere af kontant- og starthjælp (pct.) Tilmeldt Ikke tilmeldt AF (pct.) AF (pct.) Alder under år år år år + 6 I alt Oprindelsesland Danskere Vestlige lande, indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige lande, indvandrere og efterkommere I alt Køn Mænd Kvinder I alt Berørte personer i alt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. 4. Udviklingen i aktiveringsindsatsen Dette afsnit beskriver den generelle udvikling i aktiveringsindsatsen i årene før og efter Flere i Arbejde, specielt med fokus på de ændringer reformen har medført. Afsnittet belyser udviklingen i andelen af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere, aktiveringsomfanget og varigheden af aktiveringsforløbene. 4.1 Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Med Flere i Arbejde følger princippet om den hurtigste og mest direkte vej til ordinær beskæftigelse eller anden selvforsørgelse. Således skal indsatsen altid have et jobrettet fokus. En god visitation af ledige er afgørende for at kunne give den rette indsats. Den andel, der tilmeldes AF er en indikator for kommunernes visitationspraksis. Andelen af kontant- og starthjælpsmodtagere tilmeldt AF har været omkring 1-2 pct. i perioden 2 til 24, jf. figur 1 og 2. 8
9 Figur 1: Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner), Figur 2: Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere (berørte personer), Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. Udviklingen i andelen af AF-tilmeldte følger den generelle udvikling i ledigheden, der steg fra midten af 22 og frem til starten af 24. Dette skyldes, at i perioder med stigende arbejdsløshed vil personer alene med ledighed som problem, udgøre en større andel af den samlede population af ledige. Målt i fuldtidspersoner har andelen af AF-tilmeldte været faldende i perioden fra 2 til 22. Andelen af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere varierer meget mellem kommuner, jf. figur 3. I nogle kommuner er under 1 pct. tilmeldt AF, mens i andre er over 3 pct. tilmeldt. 9
10 Figur 3: Andel arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på kommuner (berørte), 24 (pct.) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. Andelen af AF-tilmeldte blandt udvalgte grupper Andelen af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med ca. 3 pct. point fra 22 til 24, jf. tabel 2. De største stigninger i andel AF-tilmeldte findes hos unge under år og ikke-vestlige indvandrere. Tabel 2. Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt på alder og etnisk oprindelse (berørte), Andel AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere 22 pct. 24 pct. Ændring i pct. enheder Unge under år år Seniorer -4 år Over år 11 1 Indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige Alle Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm: Se bilag B. Ændring i pct. enheder er baseret på afrundinger.
11 I sidstnævnte gruppe tilmeldes 1 pct. af de ledige AF i 24. Denne stigning kan bl.a. henføres til, at der med Flere i Arbejde blev sat fokus på kontant- og starthjælpsmodtagere med anden etnisk baggrund end dansk. For gruppen af seniorer er andelen af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere stort set konstant henover perioden. 4.2 Omfang og timing af aktivering Med Flere i Arbejde er fokus blevet rettet mod effekter og resultater af aktiveringen frem for volumen. Kravet om at ledige skulle være aktiveret i mindst 7 pct. af tiden efter et års ledighed er blevet erstattet af mere fokus på at få den ledige hurtigst muligt i ordinær beskæftigelse. Det har generelt betydet en omlægning og målretning af aktiveringsindsatsen. Aktiveringsgraden viser, hvor stor en del af tiden i en ledighedsperiode, der foregår med deltagelse i aktive tilbud. Aktiveringsgraden måler således aktiveringsomfanget for målgruppen. Aktiveringsgraden er faldet fra 2 og frem til 23, hvor den nåede et niveau på 18 pct., jf. tabel 3. Særligt fra 22 til 23 er faldet markant, hvilket kan tilskrives indførelsen af Flere i Arbejde. Tabel 3: Ledighed og aktivering, dagpengemodtagere, personer Ledige og aktiverede: Berørte personer Fuldtidspersoner Aktiverede: Berørte personer Fuldtidspersoner Andel af berørte i aktivering (pct.) Aktiveringsgrad (pct.) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm: Andelene er afrundede. Se desuden bilag B. Mens udviklingen i antallet af fuldtidspersoner i aktivering afspejles i den faldende aktiveringsgrad, er antallet af personer, der i løbet af et år er berørt af aktivering steget fra 22 til 24. I 24 er omkring 124. berørt af aktivering, det højeste niveau i perioden 22 til 24. Med indførelsen af Flere i Arbejde er der således sket et generelt fald i aktiveringsgraden samtidig med, at flere personer er omfattet af aktiveringsindsatsen. Aktiveringsgraden for kontant- og starthjælpsmodtagere er næsten uændret fra 2 til 24, jf. tabel 4. Som hos dagpengemodtagerne er antallet af fuldtidspersoner i aktivering stigende specielt for kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed. 11
12 Tabel 4: Ledighed og aktivering, kontant- og starthjælpsmodtagere, personer AF-tilmeldte Ledige og aktiverede: Berørte Fuldtidspersoner Aktiverede: Berørte Fuldtidspersoner Aktiveringsgrad (pct.) Ikke AF-tilmeldte Ledige og aktiverede: Berørte Fuldtidspersoner Aktiverede: Berørte Fuldtidspersoner Aktiveringsgrad (pct.) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm: Andelene er afrundede. Se bilag B. AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere har den højeste aktiveringsgrad blandt alle ledige. Den lavere aktiveringsgrad for dagpengemodtagere i forhold til AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere kan blandt andet henføres til forskelle i aldersfordelingen af de ledige og til hvor tidligt i ledighedsforløbet henholdsvis den statslige og den kommunale indsats igangsættes, herunder kommunernes brug af straksaktivering. Disse faktorer har en væsentlig betydning for, at tidspunktet for aktivering ligger tidligere for kontant- og starthjælpshjælpsmodtagere end for dagpengemodtagere, jf. figur 4. Figur 4: Aktiveringsforløb fordelt efter ledighedslængde. Andel af forløb, pct Dagpengemodtagere Kontanthjælpsmodtagere, tilmeldt AF Kontanthjælpsmodtagere, ikke tilmeldt AF Andel af forløb, pct Under 6 uger 6-12 uger 13- uger uger 38-1 uger 2-77 uger 78-3 uger uger 13-1 uger uger uger uger uger 9 uger + Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. 12
13 Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet i 2. halvår 23/ 1. halvår 24. Kontanthjælpsmodtagere dækker i ovenstående figur både kontant- og starthjælpsmodtagere. Se bilag B for metode. For kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem igangsættes pct. af aktiveringsforløbene inden for de første 12 uger. For kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed er det 26 pct. Til sammenligning drejer det sig om 4 pct. for dagpengemodtagere. Som hovedregel har dagpengemodtagere ret og pligt til aktivering efter 1 år, hvilket afspejles i et stigende antal aktiveringsforløb omkring 1 års ledighed, hvor næsten pct. af aktiveringsforløbene for dagpengemodtagerne igangsættes. Aktiveringsomfanget for udvalgte grupper For gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere, der har problemer udover ledighed, har aktiveringsomfanget været relativt konstant over perioden, jf. tabel. De største ændringer er fald i aktiveringsgraderne for unge AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere under år samt seniorer og ikke-vestlige indvandrere, der modtager dagpenge For de to sidstnævnte grupper er faldet mellem 8 og 11 pct.enheder. Tabel. Aktiveringsgrader fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning, ydelse, alder og herkomst, Aktiveringsgrader i pct. og ændring i pct. enheder Dagpengemodtagere AF-tilmeldte kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere Ikke AF-tilmeldte kontanthjælp- og starthjælpsmodtagere Ændr Ændr Ændr. Unge Under år år Seniorer -4 år Over år Indvandrer og efterkommere Ikke-vestlige Alle ledige Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm: Se bilag B. Ændring i pct. enheder er baseret på afrundinger. Ændring i pct. enheder er baseret på afrundinger. 13
14 Figur : Aktiveringsgrader fordelt efter ledighedslængede, forsikrede ledige, Figur 6: Aktiveringsgrader fordelt efter ledighedslængde, kontant- og starthjælpsmodtagere, ½ år ½-1 år 1-1½ år 1½-2 år 2-2½ år 2½-3 år 3-3½ år 3½-4 år 4+ år -½ år ½-1 år 1-1½ år 1½-2 år 2-2½ år 2½-3 år 3-3½ år 3½-4 år 4+ år Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm: Ledighed viser perioder hvor der er modtaget dagpenge, kontant- eller starthjælp. For gruppen af dagpengemodtagere, der har været ledige i over 4 år, og som formodes at være længst fra arbejdsmarkedet, er aktiveringsomfanget faldet med godt pct.enheder. Samtidig har denne gruppe et relativt lavt omfang af aktivering de deltager i en aktiv foranstaltning i 3 pct. af tiden svarende til knap 16 uger om året. Aktiveringsomfanget for dagpengemodtagere er faldet markant efter Flere i Arbejde, hvor kravet om 7 pct. aktivering i 2. ledighedsperiode forsvandt. Det gælder især for de udsatte ledighedsgrupper, herunder seniorer, personer med ikke-vestlig oprindelse samt personer med længerevarende ledighedsperioder. Omvendt er vægten skiftet mod flere korte forløb således, at antallet af personer som berøres af aktivering er øget efter indførelsen af Flere i Arbejde. For gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden faldet mellem og 4 pct. point jf. tabel 6 og figur 6. Ledige med 1-3 års ledighed har oplevet den største reduktion i aktiveringsomfanget. Det laveste aktiveringsomfang findes hos ledige med mere end 4 års ledighed. 14
15 Tabel 6. Aktiveringsgrader fordelt efter ydelse og ledighedslængde, (pct.). Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere År Ændring År Ændring 21 pct. 24 pct. pct. point antal personer (1.) pct. point antal personer (1.) Langtidsledige 1-2 år år år Over 4 år Alle ledige Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm: Ledighed viser perioder hvor der er modtaget dagpenge, kontant- eller starthjælp. Se bilag B. Ændring i pct. enheder er baseret på afrundinger. Generelt aktiveres kontant- og starthjælpsmodtagere mere ens hen over ledighedsperioder end forsikrede ledige, jf. figur og 6. Dette kan bl.a. henføres til mange kommuners praksis med straksaktivering. 4.3 Varigheden af aktivering Med Flere i Arbejde fokuseres der på, at ledige skal have målrettede tilbud som tager afsæt i den enkeltes kvalifikationer samtidig med, at 7 pct. kravet er bortfaldet. I dette afsnit undersøges om denne regelændring har indflydelse på længden af aktiveringsforløbene. Varigheden af aktiveringsforløb for forsikrede ledige er faldet markant over perioden og specielt omkring ikrafttræden af Flere i Arbejde i 23, jf. figur 7. Varigheden er reduceret med 7 uger fra 21 uger i 22 og 14 uger i 24. Aktiveringsforløb for de forsikrede ledige er i 23 og 24 kortere end for kontant- og starthjælpsmodtagere. 1
16 Figur 7: Gennemsnitlig varighed af aktiveringsforløb pr. berørt person, Antal uger Antal uger Forsikrede ledige AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Ikke AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. For gruppen af AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere har der været en mindre reduktion i den gennemsnitlige varighed af aktiveringsforløbene, mens den gennemsnitlige varighed for øvrige kontant- og starthjælpsmodtagere er relativ konstant. Flere i Arbejde har på den baggrund primært haft en betydning for specielt forløbsvarigheden for dagpengemodtagere.. Hvem får ikke en aktiv indsats Bevarelse af tilknytningen til arbejdsmarkedet er helt afgørende for mulighederne for at vende tilbage til beskæftigelse. Undersøgelser viser, at jo længere væk den ledige er fra arbejdsmarkedet, desto sværere er det at komme tilbage i beskæftigelse. Den målrettede aktiveringsindsats har betydet, at indsatsen i højere grad retter sig mod flere og kortere forløb. Resultatet heraf har været et fald i andelen af dagpengemodtagere uden aktivering eller kontakt med AF, jf. figur 8. 16
17 Figur 8. Andel forsikrede ledige uden aktivering/kontakt med AF inden for det seneste ydelsesår 3 Andel af forsikrede ledige kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal 24 Uden aktivering det seneste ydelsesår Uden kontakt med AF det seneste ydelsesår Kilde: Jobindsats.dk I afsnit sættes fokus på de grupper, som ikke har modtaget en aktiv beskæftigelsesindsats i form af et aktivt tilbud inden for det seneste år den såkaldte passivandel..1 Andel passive ét år i træk Flere kvinder end mænd går passive i mindst ét år uden et aktivt tilbud, jf. figur 9. Dette mønster er uafhængigt af ydelsesform og tilknytning til arbejdsmarkedet. 12 pct. af de kvindelige dagpengemodtagerne går passive mod pct. af mændene. For kontant- og starthjælpsmodtagerne alene med ledighed som problem er passivandelene 2 pct. enheder mindre. Det skal dog bemærkes, at der for kontant- eller starthjælpsmodtagere er en række grunde til fritagelse for pligten til aktivering. Dette gælder bl.a. for personer der er syge, på barsel, hvor der er påbegyndt en førtidspensionssag, hvor der er visiteret til fleksjob (uden at modtage ledighedsydelse) m.fl.. Figur 9. Andel passive mindst ét år i træk fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning, ydelse og køn. Alle årige. 4 Kvinder Mænd I Arbejdsstyrken Udenfor Arbejdsstyrken Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere Personer uden andre problemer end ledighed Personer med andre problemer end ledighed Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se Bilag B. 17
18 For kontanthjælpsmodtagere med andre problemer ud over ledighed er andelen af passive i mindst ét år i træk 34 pct. for kvinder og 28 pct. for mænd. Andelen af passive er dermed markant større for den gruppe af personer, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. Figur. Andel passive mindst ét år i træk. Ikke AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere fordelt efter køn. Alle årige Kvinder Mænd Danskere Vestlige Indv. og efterkommere Ikke-vestlige Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Se bilag B. For kontanthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed går 4 pct. af de ikke-vestlige kvinder passive, mens det for danske kvinder er 31 pct., jf. figur. Andelen er markant lavere for personer alene med ledighed som problem. Dette kan bl.a. henføres til reglerne om ret og pligt til gentagne tilbud for denne gruppe. Der er store forskelle i arbejdsmarkedstilknytningen for personer i gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Forskellene afhænger bl.a. af oprindelsesland. En opdeling af ikke-vestlige ledige viser, at en relativt højere andel fra Libanon, Syrien, Serbien, Afghanistan, Irak, Somalia og statsløse (gruppe D) går et år uden et aktivt tilbud, set i forhold til andre ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, jf. figur
19 Figur 11. Andel passive mindst ét år i træk. Ikke-vestlige kontant- og starthjælpsmodtagere, ikke AF-tilmeldte fordelt efter køn og oprindelsesland. Alle årige. Kvinder Mænd Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Indvandrere fra ikke-vestlige lande er inddelt i 4 grupper efter deres tilknytning til det danske arbejdsmarked. Gruppe A har den største tilknytning mens gruppe D har den laveste. Gruppe A indeholder indvandrere fra Filippinerne, Kroatien, Rumænien, Indien, Sri Lanka, Vietnam, Thailand, Albanien og Makedonien. Gruppe B indeholder indvandrere fra Bulgarien, Sydamerika, Jugoslavien, Øvrig Afrika, Tyrkiet og Ussr. Gruppe C indeholder Kina, Bosnien, Iran, Rusland, Marokko, Pakistan, og Øvrig Asien. Gruppe D indeholder indvandrere fra Libanon, Syrien, Serbien, Afghanistan, Irak, Somalia og statsløse. Se desuden bilag B. Uanset oprindelsesland har kvinderne den højeste passivandel: 34 pct. af de kvindelige indvandrere og efterkommere i gruppe A går mindst ét år uden et aktiveringstilbud, mens hele 47 pct. af kvinderne i gruppe D går passive. 19
20 Figur 12. Andel passive ét år i træk fordelt efter arbejdsmarkedstilknytning, ydelse oprindelsesland og alder. Alle årige. Danskere Dagpenge modtagere AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Dagpenge modtagere AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Dagpenge modtagere AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere med problemer udover ledighed Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm. Aldersgrupper med mindre end personer er udeladt. Se desuden Bilag B. Andelen af personer uden en aktiv indsats i mindst ét år i træk stiger med alderen, jf. figur 12. Dette gælder uanset ydelsesform og arbejdsmarkedstilknytning. 2
21 Stigningen er dog mest markant for personer, der er relativt langt væk fra arbejdsmarkedet. I gruppen af kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed oplever 22 pct. af de 16- -årige indvandrere og efterkommere fra et ikke-vestligt land, at gå passivt et år, mens andelen er på hele 67 pct. for de 6-64-årige. Forskellen til passivandelene for personer uden andre problemer end ledighed i de samme aldersgrupper er markant. Figur 13. Andel passive ét år i træk fordelt efter kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedstilknytning, oprindelsesland og nyledighed. Alle årige. Personer uden andre problemer end ledighed danskere vestlige indv. og efterk. ikkevestlige indv. og efterk. danskere vestlige indv. og efterk. ikkevestlige indv. og efterk. Nyledige Øvrige Personer med andre problemer end ledighed danskere vestlige indv. og efterkommere ikke-vestlige indv. og efterk. danskere vestlige indv. og efterkommere ikke-vestlige indv. og efterk. Nyledige Øvrige Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm. Nyledige er personer, der ét år forinden påbegyndelse af deres ledighedsforløb ikke har modtaget offentlige ydelser. Se desuden bilag B. For gruppen af personer med andre problemer end ledighed afhænger den aktive indsats i væsentlig grad af længden af den forudgående ledighedsperiode, jf. figur 13. For nyledige er det i gennemsnit 14 pct. af danskerne og pct. af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der ikke får et aktivt tilbud i et år efter de er blevet ledige. Hos personer med forudgående ledighedsperioder har samme grupper en passivandel på 31 pct. hhv. 36 pct., hvilket i høj grad skyldes, at en stor del af denne gruppe ikke har ret og pligt til at modtage mere end ét tilbud. 21
22 Bilag A. Oversigt over ret og pligt til tilbud i Lov om aktiv beskæftigelsespolitik Arbejdsmarkedstilknytning og ydelse Dagpenge 1 Kontanthjælp og starthjælp: Ledighed som problem 2 Kontanthjælp og starthjælp: Problemer ud over ledighed 3 Alder: Ret og pligt til tilbud 4 : Senest efter sammenlagt: Senest efter sammenhængende: Senest efter sammenhængende: Under 3 år 6 Første tilbud 6 måneders ledighed 13 uger på kontant- og starthælp 13 uger på kontant- og starthælp Gentagne tilbud 6 måneder på offentlig forsørgelsesydelser 7 eller hvis den ledige anmoder herom 6 måneder på kontant-eller starthjælp 6 måneder på kontant-eller starthjælp 3-6 år Første tilbud 12 måneders ledighed 12 måneders ledighed 12 måneders ledighed Gentagne tilbud 6 måneder på offentlig forsørgelsesydelser eller hvis den ledige anmoder herom 6 måneder på kontant-eller starthjælp Ingen ret og pligt til gentagne tilbud 6 år og derover Første tilbud 6 måneders ledighed 12 måneders ledighed 12 måneders ledighed Gentagne tilbud 6 måneder på offentlig forsørgelsesydelser eller hvis den ledige anmoder herom Anm. 1 Personer, der modtager dagpenge eller ydelser efter i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. 2 Personer, der modtager kontant- eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed. 3 Personer, der modtager kontant- eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed. 4 Et tilbud refererer til et tilbud efter kapitel -12 i Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for dagpengemodtagere på 8 og 9 år, som vil opfylde betingelsene for at gå på efterløn ved det fyldte 6. år. AF fortager på baggrund af rådets retningslinier en konkret individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges. 6 De specifikke regler for ret og pligt til tilbud for personer under 3 år afhænger af alder og om den ledige har gennemført en uddannelse. 7 Offentlig forsørgelse inkluderer dagpenge, feriedagpenge, syge- og barselsdagpenge. Kontant- og starthjælp og orlovsydelse. Har den ledige i 4 sammenhængende uger ikke modtaget offentlig forsørgelsesydelser, medregnes perioder med offentlig forsørgelsesydelser forud herfor ikke i opgørelsen af de 6 måneder, dvs. den ledige har da ret og pligt til næste tilbud senest 6 måneder (på offentlige forsørgelsesydelser) efter de 4 uger. Kilde: Lov om aktiv beskæftigelsespolitik 22 6 måneder på kontant-eller starthjælp Ingen ret og pligt til gentagne tilbud
23 Bilag B. Data og Metode Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM udgør sammen med AF-systemets registreringssystem AMANDA hovedkilderne bag analysen. I nogle af opgørelserne er fuldtidspersoner beregnet på baggrund af DREAM. Dette betyder almindeligvis en overestimering af den faktiske bestand på mellem 1-3 pct. Andel AF-tilmeldte er beregnet som antal modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der er tilmeldt AMANDA sat i forhold til alle modtagere af de to ydelser. Aktiveringsgraden viser, hvor stor en del af tiden indenfor et år den ledige i gennemsnit har deltaget i en aktiv foranstaltning. Beregningen tager udgangspunkt i fuldtidspersoner og aktiveringsgraden er pr. definition andel aktiverede ud af antal aktiverede og passive. Beregningen af passivandelen indeholder personer, der har været berørt af ledighed i 23, dvs. personer, der er nyledige eller personer med en længere ledighedsperiode bag sig. Andel passive er den andel, der har modtaget offentlig forsørgelse i ét år fra deres første ledighedsuge i ovennævnte periode uden at være selvforsørgende (i mindst 4 uger), i aktivering, forrevalidering eller revalidering (i mindst 1 uge) eller er gået på førtidspension, folkepension, overgangsydelse, efterløn, er udvandret eller død. De beregninger, der ligger til grund for figur 8 afviger lidt fra ovenstående definition. Figuren viser antallet af forsikrede ledige, der i et givent kvartal har haft mere end 1 ydelsesuger inden for de seneste 78 kalenderuger. Heraf beregnes andelen, der ikke har deltaget i aktivering og andelen, der ikke har haft kontakt med AF (samtale) inden for det seneste ydelsesår. 23
24 Tidligere analyser Nr. 1 Større jobskabelser og jobnedlæggelser i Danmark, Nr. 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Nr. 3 Ledighed blandt de -6-årige Nr. 4 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Nr. Den aktive indsats 24
Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4
Læs mereUnge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Gribskov Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden &
Læs mereUnge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Odsherred Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden
Læs mereOffentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere
Offentligt forsørgede Offentligt forsørgede opgøres i fuldtidsmodtagere Fuldtidsmodtagere beregnes ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og den varighed, som de hver især har været på ydelsen.
Læs mereLyngby-Taarbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Ishøj Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereNøgletalsrapport for
1. UDGAVE Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 3. kvartal 2007 Side 1 af 32 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A* Arbejdskraftreserven:
Læs mereResultatrevision for Helsingør 2011
Resultatrevision for Helsingør 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resultatoversigt... 4 Beskæftigelsesministerens mål...4 Arbejdskraftreserven...4 Permanente forsørgelsesordninger...5 Unge under
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Odense 3. kvartal 2007
Kvartalsrapport 3. kvartal 7 Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereSTYRTDYK I AKTIVERINGEN
12. juni 27 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 337721 Resumé: STYRTDYK I AKTIVERINGEN Analysen viser, at antallet af påbegyndte aktiveringsforløb er styrtdykket i årets første kvartal i forbindelse med etableringen
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereAnalysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereMarts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune
Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Svendborg Udarbejdet i februar 2008 med de nyeste tilgængelige data
Kvartalsrapport Udarbejdet i februar 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereJobcentre med samme rammevilkår:
Område: Faaborg-Midtfyn Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereNotat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:
Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER ODENSE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereOpfølgningsrapport September 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn
Opfølgningsrapport Udarbejdet i september 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 22 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner
Læs mereNY CHANCE TIL ALLE HALTER
16. april 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: NY CHANCE TIL ALLE HALTER Vurderet ud fra regeringens egne målsætninger halter NY CHANCE TIL ALLE, og værst ser det ud med hensyn til målet
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Furesø. 1. statusnotat 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Furesø 1. statusnotat 2010 Marts 2010 Indholdsfortegnelse 1. Konklusioner...3 2. Udfordringer...4 3. Målgruppen
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mere1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
1.OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYN BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 4. kvartal 8 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER VARDE BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER BILLUND BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal 9 Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter
Læs mere50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen
Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet
Læs mereNydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008
Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9
Læs mereFORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN
15. august 2008 af Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: FORSIKREDE LEDIGE AKTIVERES IKKE TIL TIDEN AE s beregninger viser, at hver tredje forsikrede ledig ikke påbegyndte deres første aktiveringsforløb
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild. Marts 2013
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Rebild Marts 2013 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne
Læs mereOpfølgningsrapport Marts 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i marts 2008 med de nyeste tilgængelige data
Opfølgningsrapport Udarbejdet i marts 28 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6
Læs mereFakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser
212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. november 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted november Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereAMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereKvartalsrapport 2. KVARTAL 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2010 Beskæftigelsesregion
Læs mereNydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008
Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan
Læs mereResultatrevisionen for 2011
Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager
Læs mereJobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012
Jobcentret Furesø Indsatser og resultater, udarbejdet oktober 2012 1 Indledning Rapporten indeholder en konkret analyse af, hvordan Jobcentret performer i forhold til beskæftigelsesministerens mål for
Læs mereTsunamivarsel i de kommunale jobcentre
Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke
Læs mereIkke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222
Læs mereResultatoversigten. 1. Indledning
Arbejdsmarkedsstyrelsen Notat Resultatoversigten 1. Indledning Formålet med at introducere resultatoversigten er at skabe en kortfattet oversigt over de vigtigste målinger og indikatorer på beskæftigelsesområdet.
Læs mereKrisen har sendt flere på offentlig forsørgelse
Krisen har sendt 120.000 flere på offentlig forsørgelse I de gode år fra 2004 til 2008 faldt antallet af overførelsesmodtagere i den arbejdsdygtige alder med ca. 111.000 personer. Der kom ikke blot færre
Læs mereStadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.
Læs mereLO s jobcenterindeks og indikatorer
Sagsnr. 08-436 Den 12. juni 2017 LO s jobcenterindeks og indikatorer LO s jobcenterindeks er udarbejdet for at kunne give et øjebliksbillede af jobcentrenes aktive indsats målt på forskellige indsatsområder,
Læs mereLangtidsledigheden stiger
let af langtidsledige er igen begyndt at stige. Siden februar måned er antallet af langtidsledige steget med omkring 8. fuldtidspersoner eller godt 48 procent, så der i september var knap 24.6 langtidsledige.
Læs mereOpfølgningsrapport Juni 2008 Jobcenter Nordfyn. Opfølgningsrapport. Jobcenter Nordfyn. Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data
Opfølgningsrapport Udarbejdet i juni 2008 med de nyeste tilgængelige data Side 1 af 20 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...6
Læs mereRebild. Faktaark om langtidsledige
Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereFormålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret den kommunale såvel som den statslige del.
Område: Vesthimmerland Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder Periode:
Læs mereResultatrevision for året Jobcenter Allerød
Resultatrevision for året 2010 Jobcenter Allerød April 2011 Resultatrevision 2010 for jobcenter Allerød Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcenter Allerød. Resultatrevisionen
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne
Læs mereOpgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Nordfyn November 2007 Version 4
Kvartalsrapport November 27 Version 4 Side 1 af 21 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring. December 2011
OPFØLGNINGSRAPPORT Hjørring December 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernsekretariatet Juni 2018 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over indsatte og tilsynsklienter i Kriminalforsorgen.
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted. Maj 2010
OPFØLGNINGSRAPPORT Jobcenter Thisted Maj 2010 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 2. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6
Læs mereAnalysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen
Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen
Læs mereBeskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune
Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER SVENDBORG BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal 1 Indhold 1. Indledning...2 2. Opsummering...3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter...5
Læs mereTredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år
Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til
Læs mereResultatrevision for 2010
Resultatrevision for 2010 7. april 2011 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2010. Resultatrevisionen består af tre dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale og scorecard på ministermål. Resultaterne
Læs mereKvartalsrapport Jobcenter Nordfyn 3. kvartal 2007
Kvartalsrapport 3. kvartal 27 Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Generelt om situationen på arbejdsmarkedet...4 3. Hovedkonklusioner for...5 4. Resultater af beskæftigelsesindsatsen
Læs mereResultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Høje-Taastrup. 2. status 2010
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Høje-Taastrup 2. status 2010 November 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Høje-Taastrup - 4. status 2010
Læs mereKvartalsrapport 2. KVARTAL 2013
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 2. KVARTAL 2013 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland September 2013 Beskæftigelsesregion
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT Thisted. juli 2012
OPFØLGNINGSRAPPORT Thisted juli 2012 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. I denne rapport følges op på følgende: Målgrupperne for beskæftigelsesindsatsen...3
Læs mereStatus på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland
Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR-Sjælland Juni 2015 1 Andele af befolkningen på offentlig forsørgelse Fig. 1. Andelen af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse, pct., dec.
Læs mereResultatrevision. Jobcenter Skive
Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5
Læs mereJustitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. Juni Etnicitet og statsborgerskab
Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik Juni 2017 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser over klienter
Læs mereResultatrevision. Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag:
Område: Jammerbugt Sammenligningsgrundlag: Jobcentre med samme rammevilkår: Assens, Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyns, Tønder, Vesthimmerland Periode:
Læs mereRINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med
Læs mereOPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK
OPFØLGNINGSRAPPORT FOR JOBCENTER NORDFYNS BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgningsrapport 3. kvartal Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsummering... 3 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i jobcenter
Læs mereSammenligning på revalideringsområdet
Økonomidirektøren Juni 2014 Sammenligning på revalideringsområdet Spørgsmål fra Mads Nikolaisen: 6/6 2014 modtog Kommunalbestyrelsen en statistik, der sammenligner arbejdsmarkedsindsats i Norddjurs og
Læs mereOverblik over kommunens resultater på Jobindsats.dk
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 6, 19. okt. 2009 Overblik over kommunernes resultater på Jobindsats.dk, side 1 Nye tal for den tidlige indsats på Jobindsats.dk, side 4 Nyt på Jobindsats.dk,
Læs mereOPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE
OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal
Læs mereDenne tidligere indsats svarer samlet set til omkring færre passive uger om året.
Analyse Aktivering af unge forsikrede ledige I denne analyse undersøges varigheden af de ledighedsforløb, som går forud for aktivering af unge forsikrede ledige under 30 år, og sandsynligheden for at disse
Læs mere