Beskyttelse af overfladevand og natur INDBERETNING OM JORDFORURENING Fra 2014 blev jordforurenings

Transkript

1 Beskyttelse af overfladevand og natur INDBERETNING OM JORDFORURENING 2016 Fra 2014 blev jordforurenings

2 Indhold Forord... 3 Regionens opgave med jordforurening... 4 Grundvand - overblik og prioritering... 7 Pesticider og grundvand... 8 Grundvandsindsatsen Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Gode livs- og vækstvilkår Boliger til flygtninge...23 Beskyttelse af overfladevand og natur Innovation Tværgående projekter Ressourceanvendelsen i Budget for og opgaver i Bilag 1: Servicemål og målopfyldelse Bilag 2: Oversigt over projekter Bilag 3: Oversigt over videregående undersøgelser i Bilag 4: Oversigt over oprensninger i Bilag 5: Oversigt over driftssager i Bilag 6: Oversigt over overvågningssager i Bilag 7: Oversigt over aktive værditabssager i Bilag 8: Oversigt over værditabssager på venteliste i Bilag 9: Store sager

3 Forord Denne indberetning redegør for Region Sjællands indsats på jordforureningsområdet i 2016 og den overordnede plan for indsatsen i Indsatsplanen for 2017 har været i offentlig høring. Indberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med Bekendtgørelse om indberetning og registrering af jordforureningsdata. Der sker også en elektronisk indberetning af oplysninger om jordforurening til Miljøstyrelsen Fælles, fokuserede og fremtidssikrede løsninger Med den gældende strategi for jordforureningsområdet, som blev vedtaget i 2015, arbejder vi for, at Region Sjælland baner nye veje for systematisk at skabe de fælles, fokuserede og fremtidssikrede løsninger, som gør den største forskel for regionens borgere og virksomheder. Tæt samarbejde Et tæt samarbejde med kommuner, vandværker, staten og andre samarbejdspartnere er afgørende, så vi sammen kan sikre grundvandet, overfladevandet og menneskers sundhed mod virkningerne af jordforurening. Rent grundvand Rent grundvand er en afgørende forudsætning for, at borgerne har et sundt liv og for regionens og virksomhedernes udvikling. Derfor prioriterer vi særlig højt, at vores indsats bidrager til en bæredygtig fremtidig vandforsyning baseret på rent grundvand. Et vigtigt middel til at sikre rent grundvand er partnerskabsaftaler med vandselskaber og kommuner. Vi har i en årrække gjort en stor indsats for især at håndtere klorerede opløsningsmidler. I de kommende år fokuserer vi også at håndtere pesticidforurening fra punktkilder. I 2017 gør vi en særlig indsats for at opspore pesticidpunktkilder på det nordvestlige Lolland, på Femø og Bogø. Her er grundvandsressourcen begrænset, hvorfor det er særligt vigtigt, at vi håndterer eventuelle forureninger. Gode livsvilkår Vi har fokus på at sikre gode livsvilkår for borgere, der bor på en forurenet grund, og vi prioriterer at hjælpe dem bedst muligt. Afklaring af mistanke om forurening eller oplysning om tilmelding til den statsligt finansierede værditabsordning, kan hjælpe nogle af dem. Samtidig er der mange borgere, der må vente mange år på, at vi kan prioritere en eventuel oprensning. Vi er i tæt dialog med en række kommuner om planer for byudvikling af gamle industriområder og bidrager, via smidig sagsbehandling, til at skabe gode rammer for bygherrer og virksomheder, når der skal skabes nyt liv på forurenede grunde. Innovation et middel til god opgaveløsning Opgaven med oprensning af jordforureninger er stor, mange forureninger afventer regionens indsats, og vi er derfor meget opmærksomme på at prioritere midlerne bedst muligt og udvikle nye metoder. For at imødegå udfordringerne med de mange jordforureninger indgår vi i et tæt samarbejde med offentlige og private samarbejdspartnere om at udvikle og implementere innovative løsninger, der effektiviserer opgaveløsningen, og så vidt muligt fremmer udvikling af løsninger og metoder, som har et markedspotentiale i ind- og udland. I 2016 etablerede vi testgrunde ved Stengårdens Losseplads i Lejre Kommune og Tujavej 11 i Køge Kommune. Her skal vi, sammen med private og offentlige aktører, udvikle morgendagens løsninger. Jan Huus Vestergaard Miljødirektør 3

4 Regionens opgave med jordforurening Det er regionerne, der har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet jord. Formålet er at sikre rent drikkevand, sikre menneskers sundhed og beskytte overfladevand og natur mod jordforurening. Strategi for jordforureningsområdet har beskyttelse af grundvand til drikkevand som højeste prioritet. Vi prioriterer også at hjælpe grundejere, der bor på en forurenet grund og skal vente mange år på en eventuel oprensning. Ligesom vi har fokus på at skabe gode rammer for bygherrer og virksomheder, så de kan byudvikle og skabe nyt liv på forurenede grunde. Det gør vi via rådgivning og smidig administration i samarbejde med kommunerne. Beskyttelse af overfladevand og natur mod jordforurening er blevet en integreret del af vores opgaver. De næste år arbejder vi på at skabe overblik over, hvor stor opgaven er, og hvordan den skal løses. I 2019 skal regionerne forhandle med staten om midler til gennemførelse af undersøgelser og oprensninger. Prioritering af indsatsen Hvert år prioriterer vi indsatsen på de forurenede grunde i forbindelse med, at vi udarbejder næste års indsatsplan. Prioriteringen sker ud fra data om de forurenende stoffer, oplysninger om, hvor det er vigtigst at beskytte grundvandet, den geologiske beskyttelse af grundvandet og den aktuelle anvendelse af grunden. Opgaven med jordforurening Regionens opgave med jordforurening kan overordnet inddeles i to hovedopgaver: Den offentlige indsats Borgerrettede opgaver Den offentlige indsats Den offentlige indsats sker ved at opspore forurenede grunde og håndtere den risiko, der er forbundet med forureningen. Vores arbejde inddeles i følgende faser: 1. Indsamle historiske oplysninger om aktiviteter, der kan have ført til forurening. Vurderer vi, at grunden kan være forurenet af aktiviteterne, kortlægges ejendommen på vidensniveau 1. Det vil sige, at vi har mistanke om, at grunden er forurenet. 2. Gennemføre indledende undersøgelser for at påvise, om der er forurenet på grunden. Er det tilfældet kortlægges ejendommen på vidensniveau 2, det vil sige, at vi har konstateret, at grunden er forurenet. 3. Hvis forureningen er omfattet af regionens offentlige indsats gennemføres videregående undersøgelser, der afgrænser forureningen. 4. Hvis forureningen er omfattet af offentlig indsats renses den op i nødvendigt omfang. Lokaliserede grunde Ejendomme, hvor oplysninger om tidligere erhverv giver mistanke om, at der kan være en kilde til jordforurening. V1 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor regionen har indhentet historiske oplysninger og vurderet, at der har været aktiviteter på ejendommen, der kan have forårsaget en forurening. V2 kortlagte ejendomme Ejendomme, hvor en undersøgelse har påvist, at der er en forurening på ejendommen. 4

5 Kortlægning af forurening er grundstenen i vores arbejde med jordforurening. Kortlægningsindsatsen sikrer, at vi har det nødvendige overblik over forureningerne i regionen, og den sætter os i stand til at prioritere, så vi renser de mest kritiske forureninger op først. Myndighedsbehandling af sager med forurening fra villaolietanke (forsikringsordningen for villaolietanke) og sager med påbud om undersøgelse og oprensning fra andre myndigheder På hvert trin i kortlægningsprocessen vurderer vi risikoen af forureningen og tager stilling til, om en eventuel forurening er omfattet af regionens videre offentlige indsats. Efter kortlægning på vidensniveau 2 vurderer vi, om der skal foretages en videregående indsats i form af flere undersøgelser og en eventuel oprensning. Vi kortlægger alle jordforureninger, der aktuelt eller potentielt udgør en risiko for grundvand eller sundhed. Kortlægningen sikrer, at vi også i fremtiden kan give den rette rådgivning til borgere og kommuner og forhindre problemer fremover, for eksempel ved nybyggeri. Derfor vil mange grunde fortsat være kortlagte efter endt offentlig indsats. Borgerrettede opgaver Regionen løser ud over den offentlige indsats en række andre myndighedsopgaver, der har fokus på borgerne i regionen. Det drejer sig f.eks. om: Forespørgsler fra ejendomsmæglere, borgere og advokater i forbindelse med køb og salg af ejendomme Aktindsigt på konkrete sager Rådgivning og vejledning til borgere om sundhedsrisiko ved jordforurening Høringssvar i forbindelse med byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde Godkendelse af privatfinansierede forureningsundersøgelser og oprensninger i forbindelse med byggeri Foto fra Køge havn Status for kortlægning af forurenede ejendomme Ved udgangen af 2016 er der kortlagt ejendomme i Region Sjælland. De er kortlagt på enten vidensniveau 1 (begrundet mistanke om forurening) eller 2 (konstateret forurening) eller på begge niveauer. I 2016 er der kortlagt: 257 lokaliteter på vidensniveau 1 64 lokaliteter på vidensniveau 2 36 lokaliteter på vidensniveau 1 og lokaliteter er udtaget af kortlægning I alt er der vurderet 707 ejendomme i

6 Der ligger stadig en stor kortlægningsopgave foran os. Via vores prioriteringssystem kan vi trække informationer om hvor mange lokaliteter, der venter på vurdering af kortlægning. Der kommer også løbende nye lokaliteter til. Så mange lokaliteter venter lige nu på vurdering af kortlægning: lokaliteter venter på at blive vurderet på vidensniveau lokaliteter venter på at blive vurderet på vidensniveau 2 Antal / Årstal Vidensniveau 1 (V1) kortlagte, i alt Vidensniveau 2 (V2) kortlagte, i alt Ejendomme som både er Vidensniveau 1 og 2 kortlagte, i alt I alt Oversigt over udviklingen i antallet af kortlagte lokaliteter Med udgangen af 2016 er der registreret mere end ejendomme i vores database. Ejendommene er fordelt på lokaliteter, hvor vi stadig mangler at gennemføre en indsats, og på lokaliteter, hvor regionens indsats er afsluttet. Herunder ses status for de registrerede ejendomme pr. december Status Antal Procent fordeling Lokaliseret ud fra historiske oplysninger, men endnu ikke vurderet Kortlagt på begrundet mistanke (V1 kortlagt, incl. V1/V2 kortlagt) Kortlagt grundet konstateret forurening (V2 kortlagt) Udgået efter oprensning Udgået på historisk grundlag Udgået efter fysisk undersøgelse I alt Oversigt over antallet af sager og den procentvise fordeling 6

7 Grundvand overblik og prioritering Revidering af Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen Regionsrådet besluttede i 2012, at Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen skal revideres efter en 4-årig cyklus, første gang i Det har efterfølgende vist sig, at datagrundlaget ikke er væsentlig forbedret som følge af færdiggørelsen af Statens grundvandskortlægning, og det betyder, at der ikke foreligger opdaterede kort over sårbarhed, potentialekort eller indvindingsoplande. Revideringen fokuserer derfor udelukkende på en estimering af restopgaven samt muligheden for opdeling af to grundvandsområder: Slagelse og Ringsted/Suså. Ringsted/Suså Ringsted/Suså kortlægningsområdet er placeret i prioriteringsgruppe 2, og revideringen af handlingsplanen har ikke givet anledning til opdeling eller omprioritering af dette område. Resultat af revideringen I 2012 blev det vurderet, at opgaven med opsporing og håndtering af de væsentligste forureninger (eksklusiv pesticider) ville være færdig i Erfaringerne har siden vist, at flere forureninger kun udgør en lav grundvandsrisiko. Disse forureninger er sorteret fra i vores nye beregninger, og resultatet viser, at opgaven kan løses omkring 9 år hurtigere end først antaget. Slagelse Slagelse kortlægningsområde var oprindeligt placeret lavt og dermed i prioriteringsgruppe 4 som følge af de mange forureningskilder i Slagelse By. Kortlægningsområdet er efter dialog med SK- Forsyning og Slagelse Kommune opdelt i Slagelse By og Slagelse. Slagelse By er fortsat placeret i gruppe 4, mens resten af det tidligere kortlægningsområde har opnået en højere prioritering som følge af forventet få forureningskilder udenfor byområde kombineret med en relativ stor indvinding. Udsnit af kort over Region Sjælland, hvor det fremgår hvordan indsatsen i Slagelse kommune prioriteres. Jo mørkere farve jo højere prioritering 7

8 Pesticider og grundvand Pesticidforureninger, i form af punktkilder (f.eks. større spild ved vaskepladser mv.) har ikke hidtil været omfattet af de systematiske arbejde med opsporing, undersøgelse og afværge af forureninger der truer grundvandet. Det skyldes blandt andet at formuleringerne i jordforureningsloven gjorde det uklart, hvorvidt regionerne var forpligtet til at gennemføre en indsats overfor landbrugspesticider eller ej. I 2011 tilkendegav Miljøstyrelsen imidlertid, at forurening med pesticider, der alene er konstateret i vandanalyser og er forårsaget af en punktkilde, kan kortlægges på vidensniveau 2. Håndtering af forurening fra fladekilder, som skyldes den regelrette anvendelse Pesticidopsporing i Slimminge I indberetningen for 2015 beskrev regionen en kommende indsats for at opspore kilderne til en pesticidforurening, der havde lukket en af Slimminge Vandværks to vandforsyningsboringer. I løbet af 2016 har regionen gennemført en række interviews, besigtigelser og undersøgelser og har nu identificeret to lokaliteter, hvor der har været spildt og deponeret store mængder pesticider. Forureningen her består af de samme stoffer, som var årsagen til lukningen af vandforsyningsboringen. Undersøgelserne i 2016 havde også til formål at bestemme, i hvilken retning grundvandet strømmede, således at man kunne være sikker på, at kilden til forureningen var fundet, og dette er også bekræftet. af pesticider i jordbruget, er derimod ikke omfattet af regionernes indsats. Miljøstyrelsen udviklede i 2014 et værktøj til at vurdere sandsynligheden for, om en pesticidforurening i grundvandet stammer fra en punktkilde eller fra fladebelastning. Disse to forhold har ændret på regionernes mulighed for at målrette en systematisk indsats overfor pesticidpunktkilder for at beskytte grundvandsressourcen. Region Sjælland har valgt at gennemføre denne indsats områdevis og dermed følge den geografiske rækkefølge, der er angivet i Strategisk handlingsplan for grundvandsindsatsen på jordforureningsområdet. Rækkefølgen er illustreret nedenfor, hvor den mørkeste farveindikation er de højest prioriterede områder, og dermed de områder, der gennemgås først. Næste trin er at se på hvilke tekniske muligheder, der er for at rense grundvandet op, således at vandværket på sigt igen kan indvinde grundvand til drikkevand i området. Udsnit af kort over Region Sjælland, hvor det fremgår, hvordan indsatsen prioriteres. Jo mørkere farve, des højere prioritering. Grå farve er indvindingsoplande udenfor OSD, hvilket udgør den lavest prioriterede gruppe. 8

9 Indsatsen over for pesticider er inddelt i to spor: Afhjælpende og forebyggende Det er kun tidligere tiders anvendelse af pesticider, der er i fokus, da f.eks. landbrugets nuværende regelrette anvendelse af pesticider ikke er omfattet af Jordforureningsloven. Tidligere var anbefalingen f.eks. at grave gamle pesticiddunke ned på marken, fordi man dengang ikke vidste, at pesticider ville komme til at udgøre et forureningsproblem. Det er således udelukkende forureninger, der stammer fra de ejendomme, der i dag udgør en trussel overfor grundvandet og som regionen derfor skal rydde op. Derfor er det heller ikke grundejeren, der skal betale for undersøgelser og oprensning, men regionen. 1. Afhjælpe allerede konstateret pesticidforurening i boringer, som betyder, at regionen skal opspore kilder til kendte forureninger i nærområdet til boringen. 2. Forebygge pesticidforurening ved at opspore kilder, der endnu ikke har spredt sig til vandforsyningsboringer, det vil sige opspore kilder i samtlige områder, der ligger i OSD og/eller anvendes til drikkevandsforsyninger. Indsatsen afgrænses til opsporing af maskinstationer og lignende aktiviteter. Handleplaner for videregående grundvandsindsats og pesticidindsats Ifølge Region Sjællands Strategi for jordforureningsområdet, skal der årligt opstilles mål for den videregående grundvandsindsats i de enkelte grundvandsområder i takt med, at der opnås overblik over forureningssituationen. Målene sættes ind i en tidsfastsat handleplan for videregående undersøgelse og eventuel oprensning af forurenede lokaliteter. I 2016 blev der udarbejdet en handleplan for de første to grundvandsområder: Slimminge og Almsgård. Pesticidindsats er udover opsporing af kilden til forurening i en enkelt vandværksboring - ikke medtaget i disse handleplaner. I 2016 er der tilsvarende udarbejdet handleplaner for Øerne, Køge Midt og Nordvestlolland, hvor indsatsen skal gennemføres fra I disse områder udgør indsatsen over for pesticidpunktkilder den væsentligste indsats i form af opsporing af kilder til påviste grundvandsforureninger samt forebyggende indsats i form af opsporing af pesticidforurening fra punktkilder, der endnu ikke har spredt sig til vandværksboringer. Nordvestlolland Forureningstilstanden i grundvandsområdet betegnet Nordvestlolland er blevet vurderet i samråd med miljøforvaltningen i Lolland Kommune. Indsatsen består i fortsættelse af videregående undersøgelse af forurening med klorerede opløsningsmidler ved Kragemosevej 14 samt fortsættelse af afværgepumpning af pesticidforurening ved Pederstrupvej 123. Herudover skal kilderne til 7 påviste grundvandsforureninger med pesticider opspores, og dertil kommer den forebyggende pesticidindsats, som beskrevet i afsnittet om håndtering af pesticidpunktkilder. Indsatsen forventes at blive gennemført i perioden Området, der er omfattet af indsatsen i Nordvestlolland 9

10 Køge Midt Forureningstilstanden i grundvandsområdet betegnet af Naturstyrelsen som Køge kortlægningsområde, geografisk beliggende i Køge Midt, er blevet vurderet i samråd med Køge Kommune og sammenholdt med oplysninger om forureningskilder. Indsatserne består af en videregående undersøgelse af en forurening med MTBE på Ejbyvej 37b samt den forebyggende pesticidindsats, som nævnt under afsnittet om håndtering af pesticidpunktkilder. Indsatsen forventes af blive gennemført Øerne Grundvandsområderne betegnet Øerne omfatter Sejerø, Orø, Omø, Agersø, Fejø, Askø, Femø, Bogø. Forureningstilstanden er blevet vurderet i samråd med miljøforvaltningerne i kommunerne: Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Lolland og Vordingborg. Indsatsen består af videregående undersøgelse på Høkerstræde (olie) samt 4 lokaliteter med kraftige pesticidfund på Bogø, Femø og Omø. Dertil kommer den forebyggende pesticidindsats, som beskrevet i afsnittet om håndtering af pesticidpunktkilder. Indsatsen forventes at blive gennemført Status for Slimminge og Almsgård Handleplanen for Slimminge og Almsgård blev vedtaget af Regionsrådet den 4. februar Planen bestod i opsporing og håndtering af kilden til pesticidforurening i Slimminge Vandværks indvindingsboring. Det lykkedes, som tidligere nævnt, at finde kilden i Herudover er der efter planen iværksat undersøgelser af pesticidforurening på Spanagervej 32, klorerede opløsningsmidler på Dalbyvej 2A og olieforurening på Slimmingevej 110. Fremdriften forløber efter planen. Forebyggende pesticidindsats er endnu ikke omfattet af handleplanen for Slimminge og Almsgård. 10

11 Grundvandsindsatsen Kortlægning af mulig forurening, der kan true grundvandet (V1) For at skabe overblik over jordforureninger, der kan udgøre en trussel mod grundvandet, arbejdes der løbende med kortlægning af muligt forurenede grunde. Den viden, der løbende indsamles, sætter os i stand til hele tiden at følge med i, hvor mange lokaliteter, der afventer indsats. I øjeblikket omfatter grundvandsindsatsen cirka 458 lokaliteter, der skal vurderes i forhold til om de skal kortlægges på V1. I 2016 har vi for 343 ejendomme vurderet, om de skulle kortlægges på vidensniveau 1 af hensyn til grundvandsindsatsen. Af disse er 58 % kortlagt med begrundet mistanke om forurening og resten er udgået af kortlægningen, dvs. at de er vurderet ikke at have risiko for grundvandet. På figuren ses områderne med igangværende og afsluttede kortlægninger af mulig forurening af grundvand. Figuren medtager ikke vores indsats overfor pesticider. 11

12 Indledende undersøgelser af forureninger, der kan true grundvandet (V2) De indledende undersøgelser skal afgøre, om lokaliteterne er forurenede, og om de kan udgøre en trussel overfor grundvandet. Indsatsen for at beskytte grundvandet omfatter lige nu 593 lokaliteter, der afventer en indledende undersøgelse. Dertil kommer et antal lokaliteter med losseplads, der også skal vurderes i forhold til, om de udgør en trussel for grundvandet. Lokaliteterne er prioriteret i forhold til den risiko, de udgør for grundvandet. Der kommer løbende flere til som følge af V1-kortlægningen. I 2016 har vi arbejdet med 105 indledende undersøgelser på lokaliteter, der alle er udvalgt, fordi de udgør en trussel mod grundvandet. Grundvandsindsatsen i 2016 omfatter også 65 lokaliteter, der er undersøgt af hensyn til, at de kan true både grundvand og arealanvendelse. Af de 170 grundvandsundersøgelser, der er gennemført, er 108 afsluttet i 2016, og omkring 25% af disse er tilføjet ventelisten for videregående undersøgelser. Resten er enten kortlagt uden offentlig indsats, afventer endelig afgørelse eller er udgået af kortlægningen. På figuren ses områderne med de igangværende og afsluttede kortlægninger på vidensniveau 2 i forhold til grundvand. Figuren medtager ikke indsatsen overfor pesticider 12

13 Videregående undersøgelser og oprensning af hensyn til beskyttelse af grundvandet For at klarlægge omfanget af en konstateret forurening og den trussel, den udgør for grundvandet, gennemfører vi en videregående undersøgelse. Den videregående undersøgelse danner herefter baggrund for en beslutning om eventuel videre offentlig indsats. Er der tale om en alvorlig forurening, vil sagen blive prioriteret til videre offentlig indsats hurtigst muligt. Hvis det er besluttet, at forureningen skal oprenses, er der flere måder, oprensningen kan foretages på. Hvilken løsning, der vælges i det enkelte tilfælde, beror på en vurdering af den enkelte sag. I 2016 er der arbejdet på 16 videregående undersøgelser af hensyn til beskyttelse af grundvandet. 10 af disse er alene gennemført af hensyn til grundvandsindsatsen, og 4 har også indsats overfor arealanvendelsen. 4 lokaliteter er oprenset af hensyn til beskyttelsen af grundvand i Der er ved udgangen af 2016 omkring 800 grundvandslokaliteter, der afventer en videregående undersøgelse og 15, der afventer oprensning Beskyttelse af grundvandet i Solrød Vi har i efteråret 2016 etableret et vandanlæg i Solrød. Anlægget pumper nu knap m 3 forurenet grundvand om året. Vandet ledes via regnvandsledning til Solrød Bæk efter, at det er renset i et lille rensningsanlæg. Vores anlæg er med til at beskytte det grundvand, Solrød Vandværk pumper op. Vandværket forsyner årligt borgere og virksomheder i området med ca m 3 grundvand. Forureningen med klorerede opløsningsmidler kommer fra et maskinværksted, der tidligere har været i en sidebygning til den gamle mølle i Solrød Landsby. Forureningen ligger spredt ud i jorden og under en bygning, så det er ikke praktisk muligt at grave den op. Derfor har vi lavet et anlæg, der oppumper det forurenede vand, så det ikke kan forurene det rene grundvand, som vandværket benytter. For at gøre rensningsanlægget mindre synligt er det gravet delvist ned i jorden og omkranset med hæk. 13

14 Driftsanlæg og overvågning af hensyn til grundvandet Når skaden er sket Det er dyrt at sikre grundvandet, når en forurening først er brudt igennem til de grundvandsmagasiner, hvor vandværkerne henter deres vand. I disse tilfælde kræver det, at vi fastholder forureningen, så den ikke når frem til vandværkernes boringer. Vi fastholder ved at oppumpe det forurenede vand og rense det men fastholdelsen er dyr, og i praksis er der ofte behov for at oppumpe store vandmængder for at sikre vandforsyningen. De blå markeringer på kortet herunder viser de 9 kommuner, hvor vi i dag har driftsanlæg, hvor vi pumper forurenet grundvand. Sikring af grundvandet ved Skelstofte på Lolland Vandanlægget ved Skelstofte på Lolland er bygget, så det kan behandle mere end m 3 forurenet grundvand om året. Forureningen her er spredt over et større areal, så det er ikke muligt at grave den væk. I stedet er der etableret et anlæg, der pumper vand op og renser det i en form for rensningsanlæg, før det igen ledes tilbage til naturen. På den måde sikrer vi, at forureningen ikke spredes til den nærliggende kildeplads til den lokale vandforsyning. Den kildeplads, vi her beskytter, leverer op til m 3 vand til beboere og erhverv i området. Lolland Kommune, Lolland Vand og Region Sjælland har i fællesskab inddraget embedslægen i et forsøg på at genanvende den ellers spildte vandressource i området. Oppumpning af grundvand via driftsanlæg. I de mørkeste områder pumpes mest grundvand. 14

15 Vi pumper årligt mere end m 3 grundvand fra vores driftsanlæg, men i praksis er det få anlæg, der bidrager til de store mængder af vand. På kortet herunder er det markeret, hvor de anlæg, der pumper de største mængder vand, er placeret. Det kræver mange ressourcer at vedligeholde vores vandanlæg. Udgifterne til denne opgave udgør mere end 20 % af det samlede budget til den videregående grundvandsindsats. [hvor mange procent af total budgettet?] Vi arbejder løbende på at finde nye måder at rense forurenet grundvand på for at minimere de udgifter, vi bruger på drift. Læs mere om det i afsnittet om innovation på side 26. Kranøen i Næstved, en efterladt industrigrund Overvågning af forurening Den videregående offentlige indsats kan også være overvågning af en kendt forurening. Det gøres ved løbende at udtage prøver af grundvandet i nærheden, og derved følge om forureningen spredes. På den måde kan vi følge, hvordan udbredelsen af forureningen udvikler sig. Overvågning af en forurening vælger vi, hvis vi vurderer, at forureningen udgør en lille risiko for grundvandet. Overvågning kan enten etableres for at se om oprensning overhovedet er nødvendig eller for at følge en eventuel restforurening efter endt oprensning. I det sidste tilfælde vil vi i en årrække overvåge lokaliteten for at sikre, at oprensningen har haft den nødvendige effekt. Vi overvåger i alt 20 lokaliteter af hensyn til grundvandet. Placering af de driftsanlæg, der er de største bidragsydere til den oppumpede vandmængde 15

16 Prioritering af ejendomme med bolig, børnehave og offentlig legeplads Indsats på boliggrunde Menneskers sundhed er sjældent alvorligt påvirket af jordforurening. Det er en medvirkende årsag til, at vi fortsat prioriterer indsatsen over for grundvand højere end indsatsen over for arealanvendelse. Det betyder, at vi ikke målrettet opsøger nye lokaliteter med indeklima- eller kontaktrisiko. Den forureningsopsporende indsats er fokuseret omkring boliger, der er i særlig risiko for at blive påvirket af metangas fra lossepladser. Ved den videregående indsats prioriteres desuden forureninger med alvorlige indeklimaproblemer og forureninger med arsen. Skal boligejendommen registreres med mistanke om forurening? Boligejere, der skal sælge eller belåne deres ejendom, kan have behov for at få afklaret, om deres ejendom skal kortlægges på vidensniveau 1 eller udgå af kortlægningen. Region Sjælland har besluttet at hjælpe disse boligejere. Vi har derfor opsat et servicemål omkring vores sagsbehandling på disse sager. Vi bestræber os på at borgeren, inden der er gået 4 måneder, har fået svar på en eventuel kortlægning. I 2016 har vi en målopfyldelse på 100% på dette mål. Er der reelt forurenet på boligejendommen? Boligejere med en grund, der er kortlagt på vidensniveau 1, har ret til at få undersøgt deres boliggrund inden for et år, hvis ejeren anmoder om det. Herefter afklarer vi, om ejendommen er forurenet. I 2016 har 38 borgere anmodet om en undersøgelse, og af dem har 33 fået svar indenfor fristen. For flere af sagerne skyldes overskridelsen, at vi, for at kunne vurdere risikoen, har måttet gennemføre supplerende undersøgelser med deraf følgende forsinkelse. Der er i 2016 afsluttet 63 boligsager på vidensniveau 1 17 blev kortlagt på vidensniveau 1 46 udgik af kortlægningen Indledende undersøgelser på boliggrunde Der er i 2016 udover ovenstående sager arbejdet med 65 indledende undersøgelser af hensyn til boliganvendelsen som en del af en samtidig grundvandsindsats. 43 af disse undersøgelser er afsluttet. Boligerklæringer Når den offentlige indsats på en vidensniveau 2 kortlagt boliggrund afsluttes, uden at hele forureningen er fjernet, udsteder vi en boligerklæring. Boligerklæringen fortæller, at den efterladte forurening er uden betydning for den nuværende anvendelse af grunden til boligformål. Vi har i 2016 udstedt 20 boligerklæringer. Er der en sundhedsmæssig risiko ved at bo på en boligejendom, hvor der er påvist forurening? Når der registreres forurening på boligejendomme, vurderer vi, i hvilket omfang forureningen udgør en risiko for boliganvendelsen. Vurderingen kaldes en nuancering af forureningen. 7 borgere har henvendt sig for at få en nuancering, og alle er svaret indenfor fristen. Vi nuancerer også ejendomme uden henvendelser. Vi har i 2016 i alt nuanceret 33 ejendomme på F0, 2 ejendomme på F1 og 7 ejendomme på F2. Hvor der er meget lille risiko for anvendelsen af ejendommen med F0 og F1. Samlet set i regionen er 712 ejendomme nuanceret på F0, 44 på F1 og 411 på F2. 16

17 Den videregående indsats i forhold til ejendomme med bolig, børnehave og legeplads Videregående undersøgelse ved Horslunde Saftstation på Lolland Horslunde Saftstation er en af flere tidligere saftstationer, der undersøges for forurening af Region Sjælland. De tidligere saftstationer har sammen med sukkerfabrikkerne forarbejdet sukkerroer til sukkersaft og efterfølgende til krystallinsk sukker. I forbindelse med forarbejdningen af roerne er store mængder jord, roeblade og dele af sukkerroerne spulet ud og deponeret i særlige bassiner, hvor det er efterladt, da fabrikkerne blev nedlagt. Nedbrydningen af det organiske materiale har vist sig at udvikle metangas, der er brandfarlig og kan eksplodere i særlige blandingsforhold med atmosfærisk luft. Undersøgelserne har især omfattet produktionen af lossepladsgas på fabrikkens tidligere jordbassiner, da der er flere boliger, der ligger tæt på skellet til bassinerne. Desuden har undersøgelserne haft fokus på risikoen for forurening af grundvandet, da der har været et omfattende forbrug af brændstof/brændsel og kemikalier ved driften af fabriksanlægget. Horslunde Saftstation har desuden haft tilknyttet en togbane, hvor sukkerroerne gennem mange år blev fragtet til fabriksanlægget. Videregående undersøgelse på Poppel Alle 17 i Torrig på Lolland Poppel Alle 17 er i 2015 og 2016 undersøgt for en forurening med det klorerede opløsningsmiddel tetraklorethylen. Bygningen på lokaliteten er en tidligere togremisse, der blev bygget i 1924 og ophørte i Efterfølgende har lokaliteten været anvendt til snedkeri og købmand med mindre vaskeri og renseri. I dag anvendes bygningen til bolig og loppemarked. Den påviste forurening stammer fra driften af renseriet, og der er fundet en kraftig forurening under og omkring den vestlige del af bygningen. Forureningen trænger ind i bygningen og påvirker indeluften i koncentrationer op til µg/m³. Kriteriet for forureningsbidrag til indeluften i en beboelse er 6 µg/m³. Grundet en kompliceret byggeteknisk konstruktion har forureningen mange muligheder for at trænge ind i bygningen og spredes af mange veje til indeklimaet. Det er derfor ikke sandsynligt, at indeklimaet i denne bygning kan sikres med midler, der vil modsvare bygningens værdi. En mulighed vil derfor være, at regionen opkøber ejendommen. 17

18 Drift af oprensningsanlæg Den videregående indsats over for forurening på boliggrunde omfatter også etablering af driftsanlæg, der sikrer, at der ikke kan dampe forurenende stoffer ind i boligen, som kan udgøre en risiko for indeklimaet. Det er ofte nødvendigt at beholde disse tekniske anlæg i mange år for fortsat at sikre indeklimaet. I 2016 har vi haft mere end 35 anlæg, der sikrer indeklimaet i private boliger i regionen. På kortet herunder ses placeringen af anlæggene. Placering af indeklimadriftsanlæg i regionen. Som det fremgår, er der anlæg i 16 ud af 17 kommuner i regionen. Kun i Odsherred kommune har der ikke været behov for at bygge indeklimadriftsanlæg. 18

19 Gode livs- og vækstvilkår En del af Region Sjællands Strategi for jordforureningsområdet handler om at afklare den sundhedsmæssige risiko på boligejendomme, der er kortlagt som forurenet, men hvor risikoen endnu ikke er nærmere belyst. Ligeledes fremgår det af strategien, at påviste forureninger med høje indhold af klorerede opløsningsmidler (mere end 10 gange Afdampningskriteriet) får den højeste prioritet til oprensning indenfor arealanvendelsesområdet. Dette svarer til prioriteringsgrupperne I-III for V2 kortlagte lokaliteter med indeklimarisiko i nedenstående figur, som viser antallet af lokaliteter i 5 forskellige prioriteringsgrupper inden projektstart. Lokaliteterne er undersøgt tilstrækkeligt til kortlægning på V2, hvorimod vurderingen af indeklimarisiko hviler på et mere spinkelt grundlag. Det bemærkes, at ved langt hovedparten af lokaliteterne forventes indeklimarisikoen at være lav (gruppe IV og V). Fordeling af sager i de forskellige prioriteringsgrupper i forhold til indeklimarisiko Projekt til afklaring af sundhedsmæssig risiko Region Sjælland har i 2015 og 2016 arbejdet med et projekt, der skal belyse den sundhedsmæssige risiko for indeklimasagerne med udgangspunkt i to teser. Tese 1: Forureninger med fyringsolie/dieselolie: Mangelfulde data på grund af alder og utilstrækkelige undersøgelser betyder, at mange beboere har fået oplyst, at der er en indeklimarisiko, som i realiteten ikke eksisterer. Dette kan for den enkelte borger betyde en ubegrundet bekymring om sundhedsrisiko samt en økonomisk udfordring. Tese 2: Visse indeklimasager er pga. manglende data sandsynligvis placering i en for høj risikogruppe: Det betyder, at de reelt ikke burde prioriteres til videregående indsats nu. Inden projektstart var der i gruppe I-III i alt 6 lokaliteter med klorerede opløsningsmidler og 12 lokaliteter med olie/benzin, og det er disse i alt 18 lokaliteter, som projektet har fokuseret på. Projektet er startet med skrivebordsgennemgang af de 18 lokaliteter fra gruppe I-III, og det resulterede i, at 6 lokaliteter kunne udgå af den offentlige indsats, mens der på 12 lokaliteter blev gennemført yderligere undersøgelser for at afklare risikoen. Hvad er Afdampningskriteriet? Afdampningskriteriet oplyser, hvor meget forurening, der må afdampes fra jorden til udeluften eller ind i bygninger på den forurenede grund, og som dermed kan påvirke indeklimaet. 19

20 Før projektet med afklaring af indeklimarisiko Efter projektet med afklaring af indeklimarisiko Fordelingen af indeklimasager efter prioriteringsgruppe Læring af projektet: Forureninger med klorerede stoffer giver næsten altid et indeklimaproblem kun 1 ud af 6 lokaliteter udgør ikke en indeklimarisiko. Der er kun få sager med fyringsolie- /dieselolie, som medfører et indeklimaproblem. 11 ud af de 12 sager udgør ikke en indeklimarisiko. Udfordringen består her i at finde de få sager med indeklimarisiko. Der er i flere tilfælde foretaget ombygninger af boligen uden myndighedernes viden, og dette kan have konsekvenser for indeklimaet. Der er ikke længere ejendomme i gruppe 1 og 2 på regionens prioriteringsliste for videregående undersøgelser overfor indeklimaet. Fremtiden Pt. undersøges 10 ejendomme med fyringsolieforurening fra gruppe 4 og 5, og de foreløbige undersøgelser viser samme tendens som undersøgelserne fra Projektet fortsætter i 2017 og vil med det øgede datagrundlag give grundlag for en nærmere identificering af de lokaliteter, som udgør en reel indeklimarisiko. Kommuner og regioner vil forsat være udfordret i forhold til, at der foretages bygningsmæssige ændringer, som kan have konsekvenser for indeklimaet. Region Sjælland vil indlede en dialog med kommunerne omkring denne problemstilling. Fremadrettet undersøges lokaliteterne i tilstrækkelig grad til at kunne give en fyldestgørende risikovurdering. Der forventes dermed ikke genereret nye sager, med mindre indeklimarisikoen er reel. 20

21 Værditabsordningen Regionen administrerer de midler, som hvert år afsættes på finansloven, og som indtil oktober 2016 via Statens Administration uddeles til henholdsvis undersøgelse og oprensning under værditabsordningen. I forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser er opgaven overgået til Udbetaling Danmark, så regionen har fået ny samarbejdspartner. Værditabsordningens formål er at hjælpe de boligejere, der i god tro har købt en forurenet grund. En af betingelserne for at være omfattet af ordningen er, at boligejeren på det tidspunkt, hvor købet foregik, ikke vidste eller burde have vidst, at ejendommen var forurenet. Ordningen kan således bruges til at reducere ventetiden på at afgrænse en forurening og/eller fjerne risikoen for anvendelsen til bolig i forhold til regionens indsats. Vi har i 2016 fået flere bevilliger til oprensninger, hvor nogle er afsluttet, mens andre fortsætter i lokaliteter står lige nu på venteliste til undersøgelse og eller oprensning efter værditabsordningen. Der er i øjeblikket en kort ventetid på undersøgelser, mens der er 9-11 års ventetid på oprensning under ordningen. Ventetiden afhænger af den årlige bevilling på finansloven. Nogle af sagerne på venteliste er oprenset, men afventer bevillig, da oprensningerne blev dyre, end først antaget. I 2016 er der i alt arbejdet med 21 værditabssager. De er fordelt på 8 undersøgelser, 11 oprensninger og 2 driftsanlæg. Servicemål for sagsbehandlingen I sager om jordforurening, for eksempel ved salg, byggeri eller ændret arealanvendelse, er det af stor betydning, at vi står klar til at behandle sagerne, så snart der opstår et behov. I praksis har vi opstillet servicemål for den behandlingstid, vi har til at behandle henvendelser fra borgere eller kommuner. I 2016 har vi for 10 ud af de 13 opstillede mål levet op til målopfyldelsen; i mange tilfælde langt over det forventede. Den samlede opgørelse over målopfyldelsen kan ses i bilag 1. Samarbejde med kommunerne Det er vores opgave, sammen med kommunerne, at være garanter for, at der i byggeprojekter på grunde, der muligvis er forurenede, tages hensyn til menneskers sikkerhed og sundhed. Vi har opstillet 3 servicemål, som bidrager til en smidig og hurtig sagsbehandling på byggeprojekter på forurenede og muligt forurenede grunde. 1. Så kommunen kan behandle sagen - hastekortlægninger Det er en forudsætning for kommunens sagsbehandling i områder med konkrete byggeprojekter, at alle oplysninger om forurenende aktiviteter er vurderet og om nødvendigt kortlagt. Vi tilbyder derfor kommunerne at påbegynde vores vurdering af de forurenende aktiviteter, inden 2 uger fra kommunen har anmodet om det. I 2016 har vi fået 33 anmodninger om hastekortlægninger fra kommunerne. Alle er besvaret indenfor fristen, og vi ligger derfor over servicemålet, der angiver, at 80% af hastekortlægningerne skal svares indenfor fristen. 21

22 2. Så bygherre kommer videre, hvis der findes forurening - 71 sager I 2016 har vi modtaget 19 henvendelser om fund af forurening ved bygge- og anlægsarbejde, og afklaret alle sager inden for servicemålets rammer. Vi har i 84 % af disse sager indenfor en uge afklaret, om forureningen skal kortlægges, og de resterende sager er afklaret indenfor fristen på 4 uger. 3. Så bygherre kommer videre - 8 sager Hvis man ønsker at bygge på en forurenet grund, skal man søge tilladelse hos kommunen. Det er i alles interesse, at disse tilladelser bliver behandlet hurtigt, så byggeprocessen ikke bliver fordyret. Det er målet, at denne type sager alle behandles indenfor 4 uger. I 2016 modtog vi 92 høringsanmodninger, og alle fik svar indenfor de ønskede 4 uger. Undersøgelse og oprensning udført af private Der gennemføres også undersøgelser eller oprensninger, som finansieres af private. Årsagen kan f.eks. være, at køber betinger sig det i forbindelse med en handel af ejendommen, eller fordi grundejer ønsker at ændre brugen af arealet. Det sker også, at grundejer ønsker, at ejendommen ikke længere skal være omfattet af en kortlægning. Regionen har i 2016 behandlet 202 oplæg og afrapporteringer af historiske undersøgelser, forureningsundersøgelser og oprensning indsendt af private. Webkort og ekstranet Vi modtager dagligt forespørgsler om jordforurening på ejendomme. For at tilfredsstille behovet for et hurtigt svar vedligeholder vi et online webkort, hvor man via regionens hjemmeside selv kan søge oplysninger om mulig eller konstateret forurening og få svar med det samme. Som en udvidet service til kommunerne har vi et ekstranet, hvor kommunerne kan søge oplysninger omkring en ejendoms jordforureningsstatus til brug for løsning af deres opgaver. Ekstranet er brugt gange i løbet af 2016 og webkortet gange. Det vil sige, at værktøjerne i vores elektroniske services har været brugt cirka 112 gange om dagen til at hente information om jordforurening. Servicetelefonen Ud over oplysninger på hjemmesiden har regionen også en servicetelefon, hvor man kan få svar på spørgsmål om jordforurening. I 2016 har vi besvaret 815 telefoniske henvendelser via servicetelefonen, og ydermere har vi svaret på 1034 henvendelser til den elektroniske postkasse; jordforurening@regionsjaelland.dk Oliebranchens Miljøpulje Ordningen med Oliebranchens Miljøpulje (OM) blev etableret i 1992 med det formål at undersøge og oprense jord- og grundvandsforureninger på lokaliteter, hvor der tidligere har været solgt benzin. Aktiviteterne er finansieret af nogle få øre af hver liter benzin eller diesel, der er solgt. Puljen er nu nedlagt, og i 2016 er der indgået en aftale med OM om den sidste sag, hvorefter Region Sjællands indsats omkring de gamle benzinsalgsanlæg kan afsluttes. OM har udbetalt kompensation til regionen, som derefter overtager sagen og fortsætter overvågning af forureningen i en 10-årig periode. Med mindre forureningssituationen har ændret sig væsentligt, vil sagen kunne lukkes i

23 Boliger til flygtninge Hurtig sagsbehandling iværksat, så flygtninge kan få en bolig Kommunerne har i 2016 haft en stor opgave med hurtigt at finde boliger til flygtninge. I nogle tilfælde har kommunerne ønsket at omdanne bygninger på tidligere industrigrunde til midlertidige boliger med dette formål. Her har regionen bistået med en hurtig sagsbehandling, sådan at kommunerne effektivt er kommet videre med projekterne. Også Roskilde Kommune har i 2016 haft behov for at indrette en tidligere industribygning til midlertidig bolig for flygtninge. Her var der tale om et tidligere snedkeri med limværksted. Regionen fik sendt sin udtalelse til kommunens udkast til 8 tilladelse allerede dagen efter, at regionen havde modtaget den. I tilladelsen er der blandt andet fastsat vilkår om at sætte hegn op, så der ikke er adgang til muligt forurenede arealer på en del af ejendommen, og vilkår om, at der ikke må graves dybere end til ½ meter under terræn, hvor der skal indrettes haver. Når man ændrer anvendelse af et kortlagt areal fra en såkaldt ikke-følsom anvendelse (som f.eks. industri) til en følsom anvendelse (som bolig), kræver det en tilladelse efter jordforureningslovens 8. Det er kommunen selv, der behandler tilladelsen. Regionens rolle er at tage stilling til de vilkår, der stilles i samarbejde med kommunen. Sagsgangen er den samme som for byggeri på forurenede grunde. I 2016 har regionen blandt andet bistået Solrød Kommune ved indretning af et tidligere værksted med tilhørende malerværksted for vejvæsenet til midlertidig bolig for flygtninge. Kommunen rettede henvendelse til regionen for en udtalelse om hvilke forureningsundersøgelser, der var nødvendige for at vurdere forureningssituationen på værkstedet. Resultaterne af undersøgelserne forelå 1 uge senere, hvorefter regionen tog stilling til resultaterne indenfor 2 arbejdsdage. Heldigvis viste resultaterne, at der ikke var risiko for indeklimaet i bygningen. Regionen kunne derfor ophæve kortlægningen for det undersøgte areal, og bygningen kunne anvendes som midlertidig bolig uden risiko fra forurening, og derfor uden krav om tilladelse efter 8. 23

24 Beskyttelse af overfladevand og natur Regionerne skal, inden udgangen af 2018, have skabt et overblik over de kendte jordforureninger, der kan have skadelig virkning på overfladevand (vandløb, søer, kyster og fjorde) og internationale naturbeskyttelsesområder. Miljøstyrelsen har vurderet, at beskyttelsen af naturbeskyttelsesområderne varetages via en beskyttelse af overfladevandet. Som udgangspunkt vil regionen derfor ikke foretage en fysisk indsats overfor naturbeskyttelsesområder. Den indledende risikovurdering overfor overfladevand sker ud fra et IT- baseret screeningsværktøj, som Miljøstyrelsen har udviklet i samarbejde med regionerne. I screeningsværktøjet indgår en række standardkriterier og -parametre, herunder data om de enkelte vandområder og lokalitetsdata. Ved hjælp af værktøjet har Miljøstyrelsen gennemført en automatisk screening for alle kortlagte lokaliteter, der ligger indenfor 500 m fra målsat overfladevand. Dette har resulteret i en udpegning af de V1 og V2 kortlagte lokaliteter, der potentielt kan have skadelig virkning på vandløb, søer, fjorde og kyststrækninger. Region Sjælland har pr. 1/ lokaliteter, der ligger inden for de 500 meter. Af de lokaliteter er antallet af lokaliteter efter den automatiske screening indsnævret til 454 lokaliteter, der udgør en potentiel risiko, og dermed skal vurderes nærmere i en manuel bearbejdning af data. Frem til og med 2018 skal disse lokaliteter gennemgås med henblik på at finde og vurdere lokalitetsspecifikke data: både fra historiske redegørelser og evt. forureningsundersøgelser samt ved at indhente mere specifikke data for det konkrete overfladevand. De 454 lokaliteter fordeles således, at 166 er kortlagt på V1, 196 kortlagt på V2 og 92 kortlagt både på V1 og V2. Hertil kommer de lokaliteter, som løbende kommer til i takt med det almindelige kortlægningsarbejde. Regionen har i 2016 foretaget en manuel bearbejdning i screeningsværktøjet på 191 lokaliteter. Af disse vurderes det, at 85 lokaliteter fortsat udgør en risiko for overfladevand. Lokaliteterne er derfor omfattet af den offentlige indsats for overfladevand. Regionen har således i alt pr. 1/ lokaliteter, som er omfattet af den offentlige indsats over for overfladevand. Indsatsen for overfladevand trådte i kraft vedlovændringen Disse resultater skal indgå i vandområdeplanerne for 2021, hvorefter den videre offentlige indsats prioriteres. Såfremt der konstateres lokaliteter, der udgør en akut risiko, vil regionen dog prioritere en akut indsats. Regionen har på nuværende tidspunkt ikke kendskab til jordforureninger, der udgør en akut fare for vandløb, søer, fjorde, kyststrækninger eller natur. 24

25 Screening af havneområder udgør en særlig udfordring Havnelokaliteter udgør en særlig udfordring i forhold til screeningsarbejdet, da havne adskiller sig fra de fleste andre lokaliteter ved, at der ofte er mange forhold, der bidrager til påvirkningen af vandkvaliteten: Mange forureningskilder/industrier Kompliceret historik i forhold til placering af punktkilder Store opfyldte arealer Hydraulisk kontrol (spuns, slusersystemer) Udledninger (dræn, kloak, industri mv.) Aktiviteter i havnebassinet (sandpumpning, skibstrafik mv.) Varierende fortyndingsforhold i havnebassinerne I screeningsværktøjet vurderes påvirkning fra den enkelte kortlagte lokalitet. Nogle havnearealer består af et enkelt stort kortlagt areal med mange punktkilder. I andre havne er hver enkelt aktivitet kortlagt separat, dvs. havnearealer består af en hel række mindre kortlagte områder. Derfor kan screeningen resultere i forskellige resultater alt efter, hvordan kortlægningen er udformet. Lukkede havne eller lukkede delområder i havnene er tildelt en reduktionsfaktor, således at fortyndingen i de lukkede områder er 20% af fortyndingen for de åbne kyst- og fjordstrækninger. 25

26 Innovation Testgrunde En af de store udfordringer i forhold til den fortsatte udvikling af innovative løsninger til oprensning er adgangen til egnede arealer, hvor metoderne kan testes. Ofte er der pga. hensynet til grundejer en begrænsning i testmulighederne, da der kan være stor usikkerhed om tidsrammen til test og effektiviteten af den forsøgte metode. I september åbnede Region Sjælland en testgrund ved Stengårdens lukkede losseplads i Hvalsø. Grunden er m 2 stor, og én af Danmarks nye nationale testgrunde, der skal fungere som et center til udvikling og afprøvning af nye metoder til oprensning af forurening. Testgrunden indgår i det nationale netværk af testgrunde under Danish Soil Partnership, som de danske regioner har etableret i fællesskab. Testgrundene repræsenterer hver især forskellige former for geologi og grundvandsforhold og også forskellige forureninger og sammensætning af forurening. Grundvandet på Region Sjællands testgrund ved Stengårdens losseplads i Hvalsø er især forurenet med pesticider. Samlet set repræsenterer de forskellige regioners testgrunde derfor en bred vifte af forureningsproblematikker, og de kan derfor supplere hinanden i udvikling og demonstration af nye teknikker til undersøgelse og oprensning af forurening. Endnu en testgrund er etableret i Region Sjælland i Det drejer sig om Tujavej i Køge, hvor nye projekter skal sættes i gang inden længe. På testgrunden i Hvalsø er der allerede nu en stribe partnerskaber i gang. Læs mere om det Regionsrådsformand Jens Stenbæk åbner, sammen med daværende borgmester for Lejre kommune Mette Touborg, officielt testgrunden ved Stengårdens losseplads konkrete projekt omkring membranfiltrering herunder: Membranfiltrering Region Sjælland og Region Hovedstaden har sammen købt et pilotanlæg til membranfiltrering af forurenet grundvand. Dette sker som led i et samarbejde med Aalborg Universitet, FJ Separation ApS samt Hollandske Lenntech, hvor vi afprøver membranfiltrering som alternativ til den traditionelle filtrering med aktivt kul på vores afværgeanlæg. Visse forureningsstoffer er nemlig svære at binde til det aktive kul og giver store udgifter til skift af disse. Med membranfiltrering kan vi opkoncentrere de forurenede stoffer i afværgevandet og 26

27 efterfølgende fjerne disse stoffer, eksempelvis ved avancerede oxidationsprocesser. Dette vand vil efterfølgende kunne ledes direkte tilbage til naturen. Selve behandlingen af vandet sker ved først at fjerne naturlige mineraler i vandet, som eksempelvis jernforbindelser. Dette gør vi i almindelige sandfiltre, som også findes på de fleste vandværker. Efterfølgende presses vandet gennem membraner, der tillader vandmolekyler at passere, men tilbageholder forureningsstofferne Ozonanlæg oprensning i Ølsemagle Vi etablerede i 2015 et mobilt anlæg til oprensning af jord og grundvand med ozon. Anlægget var tiltænkt oprensning af forurening i jorden, hvor forureningen ødelagde grundvandet. Injektion af ozon skete fra maj måned 2015 frem til marts Her blev injiceret omkring kg ozon i kalken under Ølsemagle. Efterfølgende udtog vi løbende prøver for at se, hvordan kemien i jorden ændrede sig. Injektionen gav stor viden om udfordringerne med at injicere gas under stort tryk, og undervejs er anlægget blevet modificeret flere gange som en del af udviklingen af metoden. Modificeringen er alt fra f.eks. køling af udstyret til, hvordan styringen af injektionen i jorden foregår. på grund af deres molekylestørrelser. Det rensede vand ledes tilbage til naturen, mens den koncentrerede forurening ledes til behandling, eksempelvis ved oxidation med ozon. Indledende studier peger på, at teknikken kan blive et gunstigt alternativ til traditionel behandling, idet vi kan nøjes med at behandle en lillevandmængde med stor koncentration af forureningsstoffer i stedet for en stor vandmængde med lav koncentration. Teknikken skal afprøves på regionens testgrund i Hvalsø i samarbejde med Region Hovedstaden. Her skal testes for mulighederne for rensning af vand med pesticider i. Efterfølgende skal anlægget afprøves på Region Hovedstadens testgrund i Skovlunde. Projektet er det første fællestekniske udviklingsprojekt, hvor medarbejdere fra de to regioner arbejder sammen på tværs af de to organisationer. Den efterfølgende prøvetagning gav os meget vigtig viden om, hvordan injektion af ozon ændrer på kemien og mineralsammensætningen i jorden, og om de udfordringer, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af metoden. Den erfaring, vi opsamler i de første afprøvningsfaser, skal sikre, at vi ved hvilke påvirkninger, der følger af en injektion, så vi kan tage højde for dem ved en fuldskala oprensning. Projektet har været en succes, og anlægget er nu klar til en fuldskala oprensning af en dybtliggende forurening med klorerede opløsningsmidler. Vores samarbejdspartner, Piper Enviromental Group, har efterfølgende etableret sig i Præstø sammen med det lokale smedefirma, Vandteknik. De vil fremover producere forskellige typer af ozonanlæg til eksport primært til de europæiske og amerikanske markeder. 27