DAGSORDEN FOR MØDE I HOVEDMED

Transkript

1 DAGSORDEN FOR MØDE I HOVEDMED Dato: 2. november 2016 Tid: Kl. 9-10:30 Sted: Rådhuset, Udvalgsværelse D Mødedeltagere: HovedMED: Ledelsesrepræsentanter: Tobias Børner Stax (adm. dir. formand), Steen Enemark Kildesgaard (direktør), Camilla Niebuhr (direktør), Nina Hemmersam (Center for Policy), Louise Kanstrup Petersen (chef for Områdesekretariatet), Søren Trier Højsgaard (områdechef), Jeanne Jakobsen (skoleleder, SKK), Marialise Rømer (klyngeleder, LFS ledersektion), Kirsten Bergstrup (selvej. Klyngeleder, arbejdsmiljøleder, BUPL ledersektion), Kate Obeid (områdechef, arbejdsmiljøleder) Medarbejderrepræsentanter: Jan Hoby (LFS - næstformand), Thomas Enghausen (LFS), Lars Sørensen (KLF), Jan Trojaborg (KLF) Annette Mai Larsen (BUPL), Rune Simmelsgård Clausen (AC), Jeanie C. Nielsen (HK), June Andersen (HK), Irene Holmstrøm (FOA, KLS), Niels Mortensen (FOA 1), Henriette Brockdorff (BUPL), Bodil Marie Gjøl (DSR), Helle Bille Nattestad (AMR), Jeppe Jensen (AMR), Heidi Holm Berg (AMR) Fra Områdesekretariatet (MED-sekretariatet): Anna Faber (referent) DAGSORDEN Tid Indhold Formål Bilag 1 9:00-9:05 Velkomst v. formand Tobias Børner Stax 5 min 2 9:05-9:30 25 min Udmøntning af budget 2017, regnskabsprognose og decentral opsparing v. kontorchef Sti Andreas Garde Orientering og drøftelse Bilag 1: Indstilling udmøntning af budget 2017, effektiviseringer (udkast) Bilag 2: Bilag til indstilling vedr. udmøntning af effektiviseringer (udkast) Bilag 3: Indstilling udmøntning af budget 2017 intern omstilling (udkast) Bilag 4: Bilag til indstilling vedr. udmøntning af intern omstilling (udkast) Bilag 5: Regnskabsprognose (udkast) Bilag 6: Regnskabsprognose bilag 1 (udkast) 3 9:30-9:40 Orientering om opfølgning på Borgerrådgivers Orientering Link til indstillingen til BUU den :

2 10 min evaluering af indsatser for bedre sagsbehandling i BUF (BUU 21. sep.) v. Tobias Børner Stax agenda/4613b990-d686-4bec-b3f3-2092f797f12e/01e6d c-485e-93c2- f32f2deaa :40-9:55 15 min Orientering om Børnecenter København v. Camilla Niebuhr og Nina Hemmersam Orientering 5 9:55-10:10 Leder APV v. Camilla Niebuhr Orientering 15 min 6 10:10-10:20 10 min Genplaceringsnotat v. Louise Kanstrup Petersen Orientering og drøftelse Bilag 7: Notat om genplacering 7 10:20-10:25 5 min 8 10:25-10:30 5 min Godkendelse af datoer for halvårsmøder 2017 v. Louise Kanstrup Petersen Eventuelt/gensidig orientering Beslutning Bilag 8: Datoer for halvårsmøder 2017 SKRIFTLIG ORIENTERING Bilag 9: HovedMEDs fokusområder 2

3

4

5

6 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Bilag 1. Oversigt over effektiviseringer i vedtaget budget 2017 Effektiviseringerne vedtaget i budget 2017 er delt op i to typer: - De stigende profiler, som udgør langt størstedelen af effektiviseringerne, og som blev besluttet med budget De fleste er derfor implementeret, fordi de blev igangsat i I 2017 effektueres den stigende effektivisering. Eneste undtagelse er de fire stigende profiler i budget 2016, som først har effekt fra 2017 (personaletilpasning i områderne, nyt serviceniveau på fritidsområdet, husleje i områderne og ny teamsammensætning i Børne- og Ungdomstandplejen). Her beskrives implementeringen nedenfor. - Nye forvaltningsspecifikke effektiviseringer, som primært tages som følge af en faldende aktivitet. Disse skal derfor ikke implementeres men udmøntes direkte i budgettet. Her har forvaltningen siden 2. behandlingen af effektiviseringerne overvåget aktivitetsudviklingen, og vurderet, at det fortsat er muligt at foretage effektiviseringen, som oprindeligt besluttet Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Katrine Madsen Forvaltningen henviser generelt til udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2017 den 27. april En oversigt over alle effektiviseringer som er godkendt med budget 2017 fremgår af tabel 1, herunder de effektiviseringer, som har effekt fra 2018 og frem. Effektiviseringerne er vedtaget af BR den 6. oktober og BUU skal vedtage udmøntningen, hvor dette ikke er beskrevet i 2. behandlingen af budget 2017 den 27. april Derudover har Børne- og Ungdomsudvalget godkendt en række investeringsforslag i 2016, der har effekt fra 2017 og frem. Disse fremgår af tabel 2, sammen med en henvisning til den politiske behandling. Status på implementering af stigende profiler fra budget 2016, som har effekt fra 2017 Implementering af øvrige forslag fremgår af bilag 1 og 2 i 2. behandlingen af budget 2017 den 27. april Personaletilpasning i områderne 3,1 mio. kr. i 2017 / 8,3 mio. kr. i alt Det er besluttet, at der skal gennemføres en effektivisering på personaletilpasning i områderne med en effekt på 3,1 mio. kr. i 2017 og en fuld effekt på 8,3 mio. kr. i Som en del af grundlaget for effektiviseringen blev det i 2. behandlingen af budget april 2015 godkendt at: Der vil i den forbindelse være behov for, at andelen af nogle faggrupper prioriteres frem for andre. Når der bliver vakante stillinger, skal det enkelte område tage stilling til om der er behov for at nybesætte stillingen, eller man vil kunne øge den samlede effekt ved at ved at ansætte personer med ny profil.

7 Den personalemæssige fleksibilitet med at ansætte personale med de rette profiler kræver, at de enkelte områder i højere grad må prioritere mellem bevillingsrammerne for administration, undervisning, specialundervisning, dagtilbud og sundhed. Områderne har derved i højere grad fået mulighed for at prioritere mellem bevillingsrammerne, så de kan disponere over at sætte bedste medarbejder til den enkelte opgave, samt prioritere den samlede personalesammensætning i forhold til aktuelle lokale behov. Personaletilpasningen vil derfor ske forskelligt i hvert område, men det vil være gældende for alle områderne, at en større del af personaletilpasningen kan ske som følge af, at der arbejdes mere tværfagligt i tæt samarbejde med praksisfeltet, herunder bl.a. via samarbejdet i ressourceteams. En del af personaletilpasningen i 2017 vil kunne ske på opgavevaretagelsen af supporten til dagtilbuddene, som følge af, at klyngerne er blevet større. Det betyder, at områderne i dag kun skal bemande 39 ressourceteams på de kommunale klynger mod tidligere 79. Der er stadig det samme antal enheder at supportere i de nu 39 klynger, men det forventes at give en effektivisering i form af reducerede transaktionsomkostninger (transport, mødetid, koordinering mv.). Nyt serviceniveau på fritidsområdet 15,1 mio. kr. i 2017 (almen- og specialfritidshjem)/15,1 mio. kr. i alt Forslaget om nyt serviceniveau på fritidsområdet er gennemført ved at udvalget har truffet beslutning om en ny budgetmodel for fritidsområdet. I modellen tages udgangspunkt i, at fritidshjemmet får ressourcer til i gennemsnit at have en daglig åbningstid 3 timer om dagen med to personaleressourcer pr. børnegruppe. Personaleressourcen er sammensat af 2/3 pædagog og 1/3 pædagogmedhjælper og børnegruppen tæller i alt 28 børn. I praksis kan åbningstiden og antallet af børn i åbningstiden variere, hvilket tilrettelægges i samarbejde med skolen. I skolernes ferie (12 uger om året) holder institutionen åbent i 10 timer om dagen også med 2 personaler pr. børnegruppe. For at muliggøre implementeringen er der vedtaget en ny stillingsstruktur, så det er muligt at tilbyde deltidsstillinger, hvis medarbejder kun ønsker at arbejde på fritidshjemmet, eller fuldtidsstilling, hvis medarbejder også vil have timer i skole, klub eller daginstitution. Effektivisering af husleje i områderne 0,2 mio. kr. i 2017/0,2 mio kr. i alt Side 2 af 5

8 I område Nørrebro/Bispebjerg har der været været to lejemål til en større medarbejdergruppe (sundhedsplejen) på 2 adresser (Ørnevej 55 og Kapelvej 44). Effektiviseringen er implementeret ved at samle aktiviteterne på én adresse (Ørnevej 55) og at opsige Kapelvej 44. Ny teamsammensætning på store klinikker og nedlæggelse af små klinikker i Børne- og Ungdomstandplejen 2,1 mio. kr. i 2017 / 2,2 mio. kr. i alt På større tandklinikker kan delegeringsmulighederne fra de dyrere tandlægeressourcer til billigere medarbejdere (tandplejere og klinikassistenter) udnyttes bedre. Større klinikker øger fleksibiliteten ved medarbejderes lovlige fravær. Fravær i Børne- og Ungdomstandplejen (BUT) er særligt belastende, idet behandling af børnene kræver tilstedeværelse af både behandler og klinikassistent. Derudover kan børnetallet pr. tandlægeteam øges på de større klinikker. Implementeringen af forslaget sket ved hjælp af klinikudvidelser på Sydhavnsskolen, Kirsebærhavens Skole og Brønshøj Skole samt nedlæggelse af klinikkerne på Grøndalsvænget og Rødkilde Skoler, hvilket der kompenseres for ved at tandklinikken på Brønshøj Skoles kommer til at rumme i alt 8 stole. Klinikken på Bavnehøj Skole omdannes til en satellitklinik i organisatorisk enhed med Sydhavnsskolens tandklinik. Der arbejdes der på en udvidelse af tandklinikken på Sønderbro Skole samtidig med nedlæggelse af tandklinikken på Skolen ved Sundet. Oversigter over effektiviseringer og investeringer I tabel 1 fremgår alle de effektiviseringer, som blev godkendt af BUU den 27. april Tabellen er delt op sådan, så man kan se ændringerne fordelt på målgruppe (bevillingsområde) og i forhold til om ændringen skyldes en ny effektivisering eller stigende profil fra tidligere budgetår. Derudover vises, hvilke forslag der finansierer midlerne til intern omstilling, som behandles i separat indstilling. Beløbene er de ekstra effektiviseringer, der findes i det konkrete budgetår ikke den totale effektivisering. Tabel 1. Vedtagne effektiviseringer med effekt i (i mio. kr p/l) Kategori Titel Administration 0,0-2,1 Intern omstilling Administration - måltal 0,0-2,1 Dagtilbud -38,2-50,7 Nyt effektiviseringsforslag Dækningsgrader på 0-6 års området -15,0-15,0 Reduktion i antal pavilloner -4,6-3,5 Intern omstilling Måltal for konkrete effektiviseringer på dagområdet 0,0-20,0 Side 3 af 5

9 Stigende profil Bedre kapacitetsudnyttelse på dagområdet -2,0-3,1 Effektivisering som følge af lavere pladspris ved nyanlæg -5,4-4,3 Effektivisering som følge af en kortere åbningstid på 0-6 års området -5,2 0,0 Omlægning af små og deltidsåbne børnehaver -1,2 0,0 Omlægning af udflytterbørnehaver -2,3-2,3 Tilpasning af kapaciteten i dagplejen til den faktiske aktivitet -2,6-2,6 Fritidstilbud -38,9-20,9 Intern omstilling Faldende dækningsgrader på fritidsområdet -5,0-5,0 Stigende profil Justering af klynge- og netværksstrukturen -15,8-7,4 Effektiviseringer på bygningsrelaterede udgifter som følge af ny struktur på fritidsområdet -2,0-5,7 Effektiviseringer på ledelse og administration som følge af ny struktur på fritidsområdet -1,0-2,8 Nyt serviceniveau på fritidsområdet -15,1 0,0 Special -22,6-23,6 Nyt effektiviseringsforslag Mindreudgifter til køb af STU-pladser -8,3-23,3 Ændret metode for takstberegning i BCK -1,0 0,0 Intern omstilling Mindreudgift i afregning med SOF for dag- og døgnbehandling -1,1-1,2 Stigende profil Bedre kapacitetsudnyttelse på specialskoler -3,0 0,0 Børnecenter København -0,2 0,9 Harmonisering af serviceniveau på specialundervisningsområdet -8,2 0,0 Kompetenceudvikling af skoleledere -0,8 0,0 Effektivisering af undervisningen i dansk som andetsprog -0,1 0,0 Sundhed -3,1-2,9 Stigende profil Bortfald af midlertidigt orto-team i Børne- og Ungdomstandplejen 0,0-2,1 Centralisering af indkøb i Børne- og Ungdomstandplejen 0,0-0,4 Centralisering af telefoni i Børne- og Ungdomstandplejen -0,9 0,0 Nedlæggelse af små klinikker i Børne- og Ungdomstandplejen 0,0-0,3 Ny teamsammensætning på store klinikker i Børne- og Ungdomstandplejen -2,1-0,1 Tværgående -13,7-7,2 Stigende profil Bedre styring af centrale puljer -0,9 0,0 Halvering af puljen til personlig assistance -1,6 0,0 Husleje i områderne -0,2 0,0 Intern drift i områderne -0,6 0,0 Personaletilpasning i områderne -3,1-5,2 Stigende profiler på mindre tværgående kommunale forslag -2,9 0,0 Ændret indkøbsadfærd i BUF 0,0-2,0 Øvrige mindre stigende profiler -4,4 0,0 Undervisning -34,7-26,3 Intern omstilling Bedre kapacitetsudnyttelse ved større enheder på skoleområdet -5,0-5,0 Måltal for konkrete effektiviseringer på skoleområdet -6,0-13,5 Omlægning af københavnermodel for integration 0,0-6,3 Stigende profil Afskaffelse af tosproget undervisning -5,5 0,0 Side 4 af 5

10 Besparelse på særlige profilskoler og udskolingsdynamoer -9,2 0,0 Heldagsskoler -2,0 0,0 Midlertidig besparelse på den årlige driftsbevilling til skolemad 1,0 0,0 Modtagelsesklasser mere effektiv organisering 0,0-1,5 Effektivisering af undervisningen i dansk som andetsprog -5,8 0,0 Sangskolen -0,2 0,0 Skolemad (EAT) - Reduktion i muligheden for tilskud -2,0 0,0 Hovedtotal -151,2-133,8 Tabel 2. Oversigt over effektiviseringer som følge af investeringsforslag godkendt i 2016 Forslag (i mio. kr p/l) Godkendt på BUU-møde Tidlig Indsats 0,0-5,5-5,5-1,5 0,0-0,2 9. marts 2016 Overblik over udflytterområdet 0,0-0,5 0,0 0,0 0,0 0,0 9. marts 2016 Lavskylstoiletter og vandbesparende 0,0-1,4 0,0 0,0 0,0 0,0 9. marts 2016 armaturer Administrative arbejdsfællesskaber 0,0-4,7-4,7 0,0 0,0 0,0 9. marts 2016 Book en plads 0,0-1,3-0,3 0,0 0,0 0,0 9. marts 2016 Den datadrevne organisation -1,0-1,0 0,0 0,0 0,0 0,0 9. marts 2016 Udskolingsindsats i folkeskolen 0,0 0,0-1,1-1,6-0,2 0,0 9. marts 2016 Arbejdspladsen i fokus 0,0-13,1-19,5-16,3 0,0 0,0 9. marts 2016 Tidlig indsats 0-2 år 0,0 0,0 0,0-0,5 0,0 0,0 8. juni 2016 I alt -1,0-27,5-31,2-19,9-0,2-0,2 Side 5 af 5

11

12

13

14 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1. Anvendelse af midler til intern omstilling/investering Nedenfor fremgår forslag til anvendelse af midlerne til intern omstilling. Forslagene er delt op i nødvendige forslag og forvaltningens øvrige forslag. Som det fremgår af nedenstående tabel 1 udgør nødvendige forslag et finansieringsbehov på 20,5 mio. årligt frem til 2019, hvorefter det falder til 20,0 mio. kr. Hvis udvalget godkender finansieringen af de nødvendige forslagene vil der være 12,4 mio kr. fra 2017 og frem i resterende midler til øvrige interne omstillinger Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Katrine Madsen Forslagene uddybes nedenfor. Tabel 1. Nødvendige forslag til anvendelse af intern omstilling (i mio. kr p/l) Forslag (hvornår fremsat) I alt Kategori Nødvendige forslag Finansiering af udløb (BUU 27. april 2016) 14,0 14,0 14,0 14,0 56 Medarbejdercomputere til pædagogisk personale (budgetseminar) 0,42 0,42 0,42 0,42 1,7 Forsøg med engelsksprogede dagtilbud (BUU 31. august 2016) 0,5 0,5 0,5 0,0 1,5 Merudgift til privatinstitutioner (Ny) 5,6 5,6 5,6 5,6 22,4 Sum (nødvendige forslag) 20,5 20,5 20,5 20,0 81,6 Midler til intern omstilling i alt 32,9 32,9 32,9 32,9 131,6 Resterende midler 12,4 12,4 12,4 12,9 50,0 Politisk beslutning Uomgængelig merudgift Politisk beslutning Uomgængelig merudgift Derudover har forvaltningen følgende øvrige forslag: Digitale læremidler til skolerne - 2,5-4,5 mio. kr. om året/ 14,5 mio. kr. alt i Forslaget uddybes nedenfor. Udskiftning af interaktive tavler på skoler - 33,5 mio. kr. i anlæg i Forslaget uddybes nedenfor. Uddybning af nødvendige forslag Finansiering af udløb(14,0 mio. kr. varigt) BUU besluttede den 27. april 2016 i 2. behandlingen af budget 2017, at udløbene i nedenstående tabel 2 skulle finansieres sammen med en fuld finansiering af Second Chance. Finansieringen blev foreslået anvist ved reperiodisering af stigende profiler, men med

15 forbehold for, at det under budgetforhandlingerne kunne vise sig nødvendigt at finde hel eller delvis finansiering via intern omstilling/investering. Det er forvaltningens vurdering, at udløbene skal finansieres af midlerne til intern omstilling i stedet for at reperiodisere de stigende profiler. Dette skyldes, at det ikke er nødvendigt at anvende en større del af midlerne til intern omstilling til effektiviseringer, som følge af omprioriteringsbidraget, da dette i budgetforhandlingerne blev finansieret af råderummet. Ved at anvende midlerne til intern omstilling til at finansiere udløbene, kan de stigende profiler i stedet bidrage til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer i Uddybning af de konkrete udløb fremgår af bilag 3 til indstillingen om 2. behandlingen af budget 2017: 164b792c626b/660cb249-4caf-49e0-878b /Attachments/ PDF Tabel 2. Udløb i 2016 der foreslås finansieret via intern omstilling Udløb Varig driftsudgift Æ155 - Fripladser Musik- og Billedskolen 0,4 Æ114 Brug Folkeskolen 1,6 Æ26 Second Chance 2,2 Æ32 Københavns Madskole 2,9 Æ33 Vejledningsindsats for unge 4,1 Æ194 Mindre sager - Ungdommens Folkemøde 0,2 Finansiering af Second Chance udløb fra ,6 I alt 14,0 Medarbejdercomputere til pædagogisk personale (0,42 mio. kr. årligt i /1,7 mio. kr. i alt) Alle lærere og skolepædagoger fik i forbindelse med folkeskolereformen en personlig computer, men der er siden da ansat flere pædagoger på skolerne end forventet. Det er derfor nødvendigt at afsætte midler, så alle medarbejdere får en personlig computer, så alle pædagogiske medarbejdere på skolerne har samme arbejdsredskaber og derved kan planlægge undervisningsforløb, og anvende de kommende lærings- og samarbejdsplatforme. Forsøg med engelsksproget dagtilbud (0,5 mio. kr. årligt i /1,5 mio. kr. i alt) Udvalget godkendte den 31. august, at to klynger på hhv. Østerbro og i Sydhavnen skulle oprette stuer i udvalgte af deres institutioner med engelsk som hovedsprog, hvis der var midler til dette i forbindelse med udmøntningssagen. De engelsksprogede dagtilbud skal være et tilbud til familier fra udlandet, der kommer til København for at arbejde. Midlerne skal anvendes til kompetenceudvikling af personalet og engelsksprogede materialer. Side 2 af 3

16 Merudgift til privatinstitutioner (5,6 mio. kr. varigt) Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling har gjort Københavns Kommune opmærksom på, at betalingen for børn på private daginstitutioner har været beregnet på et forkert grundlag. Udgiften skal beregnes på baggrund af det niveau som kommunen sælger pladser for til andre kommuner. Med det nye beregningsgrundlag vil der skulle finansieres en merudgift på 5,6 mio. kr. årligt. Uddybning af forvaltningens øvrige forslag til eventuel øvrig anvendelse Digitale læremidler (2,5-4,5 mio. kr. årligt i /14,5 mio. kr. i alt) Der var fra afsat midler til digitale læremidler til skolerne. Det foreslås, at der igen afsættes en pulje i til digitale læremidler til skolerne. Med puljen kan der gradvist erstattes analoge læremidler. Digitale læremidler understøtter samarbejde mellem lærerne også på tværs af skoler, elever med læseudfordringer, understøttelse af matematik, samt differentieret undervisning. Der foreslås, at der fra afsættes i alt 14,5 mio. kr. til digitale læremidler på skolerne. Derudover vil skolerne egenfinansiere en stigende andel af udgifterne fra 2,5 i 2017 til 3,5 mio. kr. i Derudover vil Styrelsen for IT og Læring kunne delfinansiere 4,2 mio. kr. i Udskiftning af 1200 interaktive tavler på skoler (33,5 mio. kr. i alt) Der blev i budget 2012 afsat midler til at opsætte 1200 interaktive tavler på de københavnske. Siden opsætningen er tavlerne blevet et nødvendigt redskab til at understøtte lærernes arbejde med differentiering af undervisning og synlig læring, og lærerne planlægger deres undervisning efter at de kan anvende en interaktiv tavle frem for de tidligere kridttavler. Imidlertid er tavlerne nu forældede, og begynder at fejle, så de enten skal udskiftes eller serviceres for at kunne fungere optimalt. Det vurderes derfor, at der er behov for at investere i en løbende udskiftning af tavlerne, for at fremtidssikre rammerne for den digitalt understøttede undervisning, som også indførelsen af lærings- og samarbejdsplatformene er udtryk for. Derudover har teknologien udviklet sig, så interaktive skærme vil være en bedre investering end nye tavler. Det samlede investeringsbehov, hvis alle tavler skal udskiftes til interaktive skærme er 33,5 mio. kr., og det vurderes derfor ikke at udgiften kan bæres indenfor skolernes egne budgetter. Derudover er det en udfordring, at der ikke er afsat midler til løbende udskiftning af tavlerne, i stedet for at der skal afsættes større anlægsbeløb til større udskiftninger. Side 3 af 3

17

18

19

20

21 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Bilag 1. Regnskabsforklaringer på bevillingsniveau Indhold Overblik... 2 Dagtilbud... 4 Specialdagtilbud... 8 Undervisning Specialundervisning Sundhed Administration Sagsnr Dokumentnr Dette bilag gennemgår regnskabsforklaringerne for de enkelte bevillingsområder i detaljer. Der er tale om en videreførelse af den struktur og de forklaringskategorier, som Børne- og Ungdomsudvalget blev præsenteret for på mødet den 24. februar Der er i regnskabsforklaringerne primært fokuseret på større afvigelser mellem forventet korrigeret budget og forventet forbrug. Det er på denne måde muligt at give et større overblik over, hvad der er årsagen til det samlede forventede mindreforbrug i De angivne priser kan kun benyttes til at forklare afvigelser i budgettet. Det er ikke muligt at anvende priserne direkte til sammenligning med andre kommuner eller til at følge udviklingen i serviceniveauet i København. Ressourcer Gyldenløvesgade København V Mobil F31H@buf.kk.dk EAN nummer

22 Overblik Overordnet set balancerer den samlede økonomi for regnskabsprognose viser et forventet mindreforbrug på 94,0 mio. kr. 74,6 mio. kr. kan forklares med den decentrale opsparing på skoler, klynger og institutioner, mens 19,4 mio. kr. er det reelle mindreforbrug relateret til driften i 2016 jf. tabel 1. I resultatet indgår en forventning om, at der overføres 40 mio. kr. til kommunekassen, som følge af en stigning i mindreforbruget siden 2. regnskabsprognose. I tabel 1 fremgår en fordeling af mindreforbruget på 59,4 mio. kr. på de 8 tværgående forklaringskategorier. For en uddybning af de enkelte forklaringskategorier henvises til bilag 1 i sagen Overblik over Budget 2016, som blev behandlet den 24. februar Tabel 1. Forventet regnskab 2016 på tværgående kategorier. Forventet budget, forbrug og Budget Forbrug Afvigelse afvigelse i 2016 (mio. kr.) Egne skoler og institutioner: Elev- og Pladspriser 5.366, ,8 59,4 Husleje 987,6 987,1 0,4 Øvrige bevillinger 1.746, ,7-19,5 Egne skoler og institutioner i alt 8.100, ,6 40,5 Privat- og efterskoler 503,2 503,4-0,2 Øvrige kernetilbud 875,6 881,7-6,1 Øvrige tilbud 595,2 588,0 7,1 Understøttende aktiviteter Øvrige aktiviteter Forældrebetaling og fripladser Decentral opsparing 321,8 322,6-0,8 416,3 427,6-11,3-950,4-940,8-9,6 58,0-16,5 74,6 I alt 9.919, ,7 94,0 Den primære årsag til mindreforbruget vedrører skoler og institutioner og relaterer sig til lavere aktivitet på dagområdet, som ses i tabel 2. En tendens, som også fremgik i 1. og 2. regnskabsprognose. Merudgifter ses på kategorien øvrige aktiviteter blandt andet som følge af stigende udgifter til etablering af pladser på specialområdet til elever med autisme. Side 2 af 15

23 I tabel 2 ses det forventede regnskabsresultat på bevillingsområder. Forventet korrigeret Bevillingsområde (mio. kr.) budget Forventet forbrug Afvigelse Heraf dec. opsparing. Dagtilbud 4.496, ,9 52,3 44,1 Dagtilbud special. 282,6 278,6 4,0 4,3 Undervisning 3.643, ,4 15,0 13,3 Specialundervisning 914,6 895,1 19,5 10,9 Sundhed 286,2 283,4 2,8 2,0 Administration 294,5 294,0 0,4 0,0 I alt 9.917, ,4 94,0 74,6 Efterspørgselsstyrede overførsler 2,3 2,3 0,0 0,0 I alt drift , ,7 94,0 74,6 En anden relevant forklaringsfaktor er skoler og institutioners decentrale opsparing. Her i 3. regnskabsprognose forventer skoler og institutioner at overføre et mindreforbrug på 74,6 mio. kr. Et estimat, som er baseret på enhedernes egne bud på, hvor meget de forventer at forbruge i Det er midler, som vil søges overført til Niveauet er meget tæt på skønnet i 2. regnskabsprognose, hvor der blev forventet et mindreforbrug på 74,5 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at skønnet for den decentrale opsparing især på dagområdet er behæftet med en stor usikkerhed. Institutionernes prognoser skal ses i lyset af, at der pr. 1. august 2016 er sket store ændringer på området. Indførelsen af både den nye klyngestruktur og etableringen af fremtidens fritidsstruktur forventes at have betydet en del forbrugstilbageholdenhed, hvilket afspejles i prognosen. Det endelige regnskabsresultat vil afhænge af, hvordan forbruget udvikler sig efter den nye organisering efterhånden falder på plads. Udvikling fra 2. til 3. regnskabsprognose Der er sket en stigning i mindreforbruget fra 2. til 3. regnskabsprognose. Forvaltningen har på den baggrund i denne prognose indarbejdet en forventning om, at der kan overføres 40 mio. kr. til kommunekassen. Dette følger retningslinjerne i budgetopfølgningscirkulæret, der fastlægger, at der bør foretages en budgettilpasning, såfremt en forvaltning forventer væsentlige mindreforbrug på servicerammen. Det er midler som kan indgå som en del af den kommende overførselssag fra Overførslen vil - under forudsætning af udvalgets godkendelse - ske i forbindelse med 4. sag om bevillingsmæssige ændringer. Beløbet kan blive justeret afhængigt af, om om de gældende forudsætninger for prognosen ændrer sig. Det fremgår af tabel 3, at det primært er på dagområdet, at der er sket en stigning i mindreforbruget fra 2. til 3. regnskabsprognose. Side 3 af 15

24 Tabel 3. Udviklingen i det forventede regnskab fra 1-3. prognose på bevillingsniveau. 1. regnskabsprognose 2. regnskabsprognose 3. regnskabsprognose før overførsel 3. regnskabsprognose efter overførsel Bevillingsområde (mio. kr.) Dagtilbud 33,6 62,0 88,3 52,3 Dagtilbud special. 8,5 3,5 4,0 4,0 Undervisning 29,9 14,5 15,0 15,0 Specialundervisning 19,9 6,6 19,5 19,5 Sundhed 7,2 7,3 6,8 2,8 Administration 1,0 0,3 0,4 0,4 Efterspørgselsstyrede 0,0 0,0 0,0 0,0 overførsler I alt 100,3 94,2 134,0 94,0 Heraf dec. opsparing 44,2 74,5 74,6 74,6 Hovedårsagen til stigningen i mindreforbruget er, at der i denne prognose forventes færre udgifter til økonomiske fripladser på samlet set 18 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at der i juni blev opstartet en ny og mere effektiv registreringspraksis som følge af ændret lovgivning. Med den nye praksis kan man tidligere identificere ændringer i friplads som følge af ændret indkomstgrundlag hos forældrene. Dette gør, at man langt hurtigere regulerer for uberettiget friplads, hvilket i 2016 har betydet mindreudgifter, da der nu er færre som uberettiget modtager friplads, og dermed også et fald i krav til forældrene om tilbagebetaling af uberettiget friplads. En tilbagebetaling som ofte først ville ske i efterfølgende år. På specialområdet er der sket en stigning i mindreforbruget primært på dag- og døgnbehandlingsområdet, hvor der samlet set er mindreudgifter på 13,8 mio. kr. som følge af køb af 102 færre pladser end forventet. Dette er et område, hvor Børne- og Ungdomsforvaltningen har en fælles dagbehandlingspulje med Socialforvaltningen. Dagtilbud Det samlede budget til dagtilbud udgør 4.496,3 mio. kr. Det fordeler sig på de overordnede budgetkategorier jf. tabel 4. Der er mængder og priser knyttet til de 94 pct. af budgettet, som er budgettet til kommunens egne institutioner, SFO knyttet til privatskoler, øvrige kernetilbud samt forældrebetaling og fripladser. De øvrige kernetilbud er dagplejen, private institutioner, privat børnepasning, pasning af eget barn, puljeinstitutioner samt køb og salg af institutionspladser. I 2016 forventes der et mindreforbrug på dagtilbud på 52,3 mio. kr. jf. tabel 4. Side 4 af 15

25 Tabel 4. Dagtilbud - Forventet regnskab 2016 Dagtilbud Forventet korrigeret budget Forventet forbrug Afvigelse Budget Forbrug Pris Afvigelse ( mio. (mio. (mio. Budgetkategori Mængde Pris (kr.) kr.) Mængde Pris (kr.) kr.) Mængde (kr.) kr.) Egne institutioner: Pladspriser , , ,2 Husleje 485,0 485,0 0,0 Øvrige bevillinger 995, ,4-33,9 Egne institutioner i alt , , ,3 Privat- og efterskoler , , ,0 Øvrige kernetilbud , , ,5 Øvrige tilbud 102,6 103,0-0,4 Understøttende aktiviteter 161,2 159,1 2,1 Øvrige aktiviteter 37,5 36,1 1,4 Forældrebetaling og fripladser , , ,7 Decentral opsparing -1,8-45,8 44,1 Dagtilbud i alt , , ,3 Pladspriser: (Mindreforbrug på 60,2 mio. kr.) Mindreforbruget på de 60,2 mio. kr. vedrører en betydelig lavere aktivitet i 2016 på samlet set 787 færre børn end forventet. Der er tale om alle typer børn lige fra vuggestue- til klubbørn. De mest markante økonomiske konsekvenser er på vuggestueområdet med 33,8 mio. kr. og på børnehaveområdet med 25,5 mio.kr. i mindreforbrug jf. tabel 5. Det svarer til 298 færre vuggestuebørn og 433 færre børnehavebørn. Tabel 5. Mindreforbrug fordelt på alderskategorier. Pladstype Mindreforbrug. Mio. kr. 0-2 år vuggestue pladser 33,8 2-3 år småbørns pladser 1,9 3-5 år børnehave pladser 25,5 6-9 år fritidshjems pladser -0, år Klub pladser 2, år Klub pladser 3, år Klub pladser -0,7 Basispladser -5,8 I alt 60,2 Side 5 af 15

26 I regnskab 2015 var der også et lavere antal børn i vuggestuer og børnehaver end forventet. Denne tendens ser ud til at fortsætte i 2016 jf. tabel 6. Det ser ud til, at en del af både vuggestue- og børnehavebørnene bliver indskrevet i private pasningsordninger, hvor der er et merforbrug på ca. 11,5 mio. kr. På fritidshjem og klubområdet er der en markant ændring i forhold til regnskab Der forventes en lille stigning på 5 fritidshjemsbørn og et fald på 300 klubbørn (10-17 år) jf. tabel 6. Endelig er der en betydelig stigning i antallet af børn i basisgrupper, hvilket hænger sammen med udvidelsen af antal basisgrupper som følge af et efterslæb på området. Faldet i dækningsgrader på klubområdet kan formodentlig forklares med ændrede strukturer i sektoren herunder en konsekvens af Folkeskolereformen. Faldet på 0-5 års området er mere overraskende. Det er en ny udvikling med færre vuggestuebørn i kommunale og selvejende institutioner, som der først er set tegn på i løbet af Det er svært at sige, hvilke faktorer der ligger bag faldet udover den øgede efterspørgsel efter andre pasningstilbud. Forvaltningen følger udviklingen på området meget tæt i Tabel 6. Oversigt over aktivitet på institutionsområdet. Aktivitets type Korrigeret budget 2015 Demografi 2016 Ændret Børnehave alder Aktivitet 2016 (Korrigeret budget) Aktivitet (Forventet Regnskab 2016) Forskel 0-2 år vuggestue pladser år småbørns pladser år børnehave pladser år fritidshjems pladser år Klub pladser år Klub pladser år Klub pladser Basispladser I alt Øvrige bevillinger: (Merforbrug på 33,9, mio. kr.) Merforbruget skyldes, at der er indarbejdet en forventning om, at der overføres 36,0 mio. kr til kommunekassen, som kan indgå som en del af den kommende overførselssag fra Finansieringen af de 36 mio.kr. ligger på forskellige kategorier, men overførslen foretages af tekniske årsager her. Herudover er der et mindreforbrug på 2,1 mio.kr. primært på puljer på dagtilbudsområdet. Der er blandt andet lavere udgifter til frokostordningen i daginstitutionerne, som følge af færre børn. Side 6 af 15

27 Øvrige kernetilbud: (Merforbrug 11,5 mio. kr.) På de øvrige pasningstilbud forventes et merforbrug på samlet set 11,5 mio. kr. I dagplejen er der 36 flere børn flere end forventet, hvilket medfører merudgifter på 3,7 mio. kr. Mens der er 52 børn flere end forventet i privat pasning samt i pulje- og privatinstitutioner med et merforbrug på 5,0 mio. kr. til følge Denne højere aktivitet i de øvrige pasningsformer kan forklare en del af faldet i aktivitet på institutionsområdet. På baggrund af en henvendelse fra Undervisningsministeriet til beregningsgrundlaget for driftstilskuddet til private institutioner, har forvaltningen gennemgået alle beregninger 3 år tilbage. På den baggrund er der blevet afsat 5,6 mio. kr. til kompensation for forkert beregnede driftstilskud tilbage fra primo Midler som tilbageføres de berørte institutioner. Der er mindreforbrug på køb og salg af pladser på 2,8 mio. kr. på dagområdet. Mindreforbruget afspejler, at det i stigende grad nu er muligt at få passet sit barn i Københavns Kommune og derved falder behovet for at købe pladser udenfor København. Der ses et fald på 66 pladser svarende til et mindreforbrug på 4,0 mio.kr. Der sælges så også tilsvarende 16 flere pladser end forventet. Understøttende aktiviteter: (Mindreforbrug på 2,1 mio. kr. ) I forbindelse med opfølgningen på Børneattester jf. Revisionsberetningen for 2015, forventes der merudgifter på samlet set 2,5 mio. kr. Dette modsvares dog af faldende udgifter til blandt andet PAU-elever og praktikanter. Årsagen er primært, at det gennemsnitlige antal skoleuger for de nuværende PAU-elever er øget væsentligt i forhold til, hvad beregningsgrundlaget i 2015 tog udgangspunkt i. Desuden har der været en mindre søgning i januar 2016 end forventet. Forældrebetaling og fripladser: (Merforbrug på 9,7 mio.kr.) I forhold til 2. prognose er det samlede merforbrug faldet fra 26,2 mio. kr. til 9,7 mio. kr. Det samlede merforbrug på området skyldes flere forskellige faktorer. Den lavere aktivitet på 787 færre børn end forventet, som beskrevet under pladspriser, medfører lavere indtægter på 24,3 mio. kr. Samtidig forventes der øgede udgifter til søskenderabatter og øvrige fripladser på 3,4 mio. kr. På de økonomiske fripladser forventes dog færre udgifter i størrelsesordnen 18 mio. kr. Mindreforbruget på økonomiske fripladser skyldes, at der i juni blev opstartet en ny og mere effektiv registreringspraksis som følge af ændret lovgivning. Med den nye praksis kan man tidligere identificere ændringer i friplads som følge af ændret indkomstgrundlag hos forældrene. Dette gør, at man langt hurtigere regulerer for uberettiget Side 7 af 15

28 friplads, hvilket i 2016 har betydet mindreudgifter, da der nu er færre som uberettiget modtager friplads, og dermed også et fald i krav til forældrene om tilbagebetaling af uberettiget friplads. En tilbagebetaling som ofte først ville ske i efterfølgende år. Den ekstra indtægt på fripladsreguleringer ikke vil påvirke reguleringen af fripladserne og dermed udgiften i Decentral opsparing: (Mindreforbrug på 44,1 mio. kr.) Institutionerne forventes at øge deres opsparing i 2016 med 45,8 mio. kr., hvorfor den samlede opsparing bliver 44,1 mio. kr. Institutioners prognoser er i 2016 karakteriseret ved, at der sker store omvæltninger såvel i klyngestrukturen og som følge af Fremtidens Fritidstilbud, der trådte i kraft pr. 1. august Omvæltningerne og udskiftning på lederposter forventes at have betydet en del forbrugstilbageholdenhed, hvilket afspejles af prognosen. Prognosen er således behæftet med en del usikkerhed og om regnskabsresultatet ender på 44,1 mio. kr. vil afhænge af, hvordan forbruget udvikler sig efter de nye organiseringer kommer på plads. Specialdagtilbud Det samlede budget til dagtilbud special udgør 282,6 mio. kr., som fordeler sig på budgetkategorier, jf. tabel 7. Der er mængder og priser knyttet til de 93 pct. af budgettet, som er budgettet til kommunens egne institutioner, øvrige kernetilbud samt forældrebetaling og fripladser. De øvrige kernetilbud er køb og salg af institutionspladser, hvor vi budgetterer med køb af 77 pladser og salg af 120 pladser. Side 8 af 15

29 Tabel 7. Dagtilbud, special - forventet regnskab 2016 Dagtilbud special Forventet korrigeret budget Forventet forbrug Afvigelse Budgetkategori Mængde Pris (kr.) Budget ( mio. kr.) Mængde Pris (kr.) Forbrug (mio. kr.) Mængde Pris (kr.) Side 9 af 15 Afvigelse (mio. kr.) Egne skoler: Pladspriser , , ,0 Husleje 14,5 14,4 0,1 Øvrige bevillinger 47,8 51,1-3,3 Egne skoler i alt , , ,2 Øvrige kernetilbud , , ,2 Øvrige tilbud -0,8-1,1 0,4 Understøttende aktiviteter 1,6 1,7-0,1 Øvrige aktiviteter 13,4 13,2 0,2 Forældrebetaling og fripladser , , ,1 Decentral opsparing 6,2 1,8 4,3 Dagtilbud special i alt , , ,0 I 2016 forventes der et mindreforbrug på Dagtilbud, Special på 4,0 mio. kr. jf. tabel 7. Pladspriser: (Merforbrug på 4,0 mio. kr.) Der forventes et merforbrug, der primært kan tilskrives en stigning i antallet af børn med behov for plads på specialfritidshjem og klubber. Der forventes 13 flere børn på specialfritidshjem- og klubområdet. Samme tendens ses på specialbørnehaverne dog i et mindre omfang. Øvrige bevillinger: (Merforbrug på 3,3 mio. kr.) På dagtilbud special er der fortsat et etableringsefterslæb på etablering af ca. 100 specialklubpladser. Pladserne blev vedtaget i budget 2013 til en udgift på samlet set 7,0 mio. kr. I forlængelse af, at Folkeskolereformen og Fremtidens Fritidstilbud falder på plads, vil man afgøre, hvor de 100 klubpladser skal etableres. Af etableringsefterslæbet har man med Overførselssagen besluttet at anvende alle 7,0 mio. kr. på anlægsområdet til tilpasninger i forlængelse af Fremtidens Fritidsstruktur. Der er et forventet merforbrug på 3,3 mio.kr. De 1,6 mio. kr. vedrører blandt andet befordring og morgenåbning. Mens 1,7 mio. kr. skyldes en regulering af den decentrale opsparing som følge af, at det overførte beløb i regnskab 2015 var lavere end den faktiske decentrale opsparing grundet reguleringer i selve regnskabet. Øvrige kernetilbud: (Mindreforbrug på 6,2 mio. kr.)

30 Mindreforbruget opstår primært som følge af færre købte pladser. På specialbørnehaverne købes der 5 færre pladser end forventet ved årets start. Det betyder et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Disse pladser bliver optaget af anbragte børn, og det er derfor svært at forudsige, hvor mange der vil være fra årets start. På specialfritidshjem og -klub købes der 2 pladser flere end forventet, men til en lavere pris, hvilket betyder et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Prisforskellen på pladserne kan variere meget og udfaldet skyldes, at der er flere af de meget dyre pladser som forvaltningen ikke længere køber. Decentral opsparing: (Mindreforbrug på 4,6 mio. kr.) Institutionerne forventer at anvende 1,8 mio. kr. af deres forventede opsparing fra 2015, så den decentrale opsparing ender lidt lavere end niveauet ved regnskab Undervisning Det samlede budget til undervisning udgør 3.624,5 mio. kr., som fordeler sig på budgetkategorier i nedenstående tabel 8. Der er mængder og priser knyttet til de 84 pct. af budgettet, som er budgettet til kommunens egne skoler, privat- og efterskoler samt øvrige kernetilbud. De øvrige kernetilbud er frit skolevalg og udgifter til anbragte børn. Tabel 8. Undervisning forventet regnskab 2016 Undervisning Forventet korrigeret budget Forventet forbrug Forventet afvigelse Budgetkategori Egne skoler: Mængde Pris (kr.) Budget Forbrug Pris ( mio. kr.) Mængde Pris (kr.) (mio. kr.) Mængde (kr.) (mio. kr.) Side 10 af 15 Afvigelse Elevpriser , , ,0 Husleje 454,9 454,9 0,0 Øvrige bevillinger 605,1 589,8 15,3 Egne skoler i alt , , ,3 Privat- og efterskoler , , ,3 Øvrige kernetilbud , , ,8 Øvrige tilbud 324,4 319,9 4,5 Understøttende aktiviteter 150,3 153,7-3,4 Øvrige aktiviteter 67,4 71,9-4,6 Decentral opsparing 38,8 25,5 13,3 Undervisning i alt , , ,0 I 2016 forventes der et mindreforbrug på undervisning på 15,0 mio. kr. jf. tabel 8.

31 Øvrige bevillinger: (Mindreforbrug 15,2 mio. kr. ) Mindreforbruget på øvrige bevillinger dækker mest over mindreforbrug af mere strukturel karakter, som ikke påvirker den direkte drift på skolerne. Generelt set er skoledriften i Københavns Kommune blevet mere effektiv bl.a. som følge af en BUU beslutning om, at skoler minimum skal have 3 spor, samt at der i gennemsnit er kommet flere elever på folkeskolerne i København. Det betyder faldende faste udgifter pr. barn til grundbevilling og energi. Gennemsnittet vil stige løbende i de kommende år i takt med, at nye skoler fyldes op. Det resulterer i, at de faste udgifter pr. elev bliver mindre, da skolerne er blevet større. Dette mindreforbrug har ingen betydning for den enkelte skole, da de fortsat får budget til grundbevilling og energi. For undervisningsrammen som helhed resulterer de lavere faste udgifter pr. elev i et mindreforbrug. Mindreforbruget på området vil indgå som en del af effektiviseringsstrategien for de kommende år. Øvrige kernetilbud: (Merforbrug 9,8 mio. kr.) Merforbruget skyldes, at der er sket en stigning i udgifterne til 10. klasse, som følge af meget højere søgning til det lange (40 ugers), Erhvervsuddannelsesforløb (EUD) end forventet. Der er både kommet elever fra 10. normalklassen og elever fra det kortere EUD forløb. Det er i selv sig en succes, da det politiske ønske om, at der kommer flere elever på erhvervsskolerne ser ud til at lykkedes. Udover den stigende efterspørgsel på det lange EUD forløb er taksten også steget. Med statens erhvervsskolereform blev det vedtaget, at mange flere elever skulle i EUD 10. klasse, og samtidig blev det pålagt kommunerne at forhandle nye priser med erhvervsskolerne i nogle mere faste aftaler end tidligere. Dette gjorde samlet set, at erhvervsskolerne blev nødt til at kræve en betaling som stemte mere overens med omkostningerne. Øvrige tilbud: (Mindreforbrug 4,5 mio. kr.) Der er et mindreforbrug vedrørende puljen Alternativ til specialskoler. Puljens formål er i højere grad at inkludere børn fra specialskoler i almenskolerne. Andelen af børn med lettere generelle indlæringsvanskeligheder er større end først antaget, og eleverne er billigere end de øvrige specialbørn. Puljen vedrørende Profilskoler og understøttelse af decentral udvikling nedlægges i 2016, da puljen ikke er blevet anvendt. Midlerne på 1,5 mio. kr. indgår i forvaltningens forvaltningsspecifikke effektiviseringer for Understøttende aktiviteter (Merforbrug 3,4 mio. kr.) I forbindelse med opfølgningen på Børneattester jf. Revisionsberetningen for 2015, forventes der merudgifter på samlet Side 11 af 15

32 set 2,0 mio. kr. Derudover forventes der merudgifter til pædagogstuderende i børnehaveklasser på i alt 1,4 mio. kr. Øvrige aktiviteter (Merforbrug på 4,7 mio. kr.). BUU vedtog den 8. juni 2016 at gældssanere Korsager Skole, Kildevældsskolen og Rødkildeskolen for i alt 4,7 mio. kr. Decentral opsparing: (Mindreforbrug 13,3 mio. kr.) Ved regnskab 2015 havde skolerne en opsparing på 38,3 mio. kr., mens de nu forventer at bruge 25,0 mio. kr. af denne opsparing, så de ved regnskab 2016 har et mindreforbrug på 13,3 mio. kr. Årsagerne til, at skolerne forventer at bruge en stor del af deres opsparing er blandt andet, at de ønsker at bruge midler på f.eks. udskiftning af klassemøbler, møbler til lærerforberedelsespladser og indkøb af IT. Specialundervisning Det samlede budget til specialundervisning udgør 914,6 mio. kr., som fordeler sig på budgetposter jf. tabel 9. Der er mængder og priser knyttet til 79 pct. af budgettet, som er budgettet til kommunens egne skoler samt øvrige kernetilbud. Herunder er budgettet opdelt i mere detaljerede budgetposter. Tabel 9. Specialundervisning forventet regnskab 2016 Specialundervisning Forventet korrigeret budget Forventet forbrug Forventet afvigelse Budgetkategori Egne skoler: Mængde Pris (kr.) Budget ( mio. kr.) Mængde Pris (kr.) Forbrug (mio. kr.) Mængde Pris (kr.) Afvigelse (mio. kr.) Elevpriser , , ,3 Husleje 33,2 32, ,3 Øvrige bevillinger 97,8 95, ,4 Egne skoler i alt 482,5 476, ,9 Øvrige kernetilbud , , ,6 Øvrige tilbud 144,1 143, ,4 Understøttende aktiviteter 4,5 4, ,5 Øvrige aktiviteter 1,1 10, ,0 Decentral opsparing. 10,7-0,2 10,9 Specialundervisning I alt , , ,5 I 2016 forventes et mindreforbrug på specialundervisning på 19,5 mio. kr. jf. tabel 9. Side 12 af 15

33 Elevpriser: (Mindreforbrug på 3,3 mio. kr.) Der forventes 16 færre elever end budgetteret. Det er primært færre elever med lettere generelle indlæringsvanskeligheder, som giver mindreforbruget. Der arbejdes fortsat aktivt med alternativer til specialskoletilbud, hvor eleverne kan blive i deres hjemskole og få et særligt tilrettelagt tilbud her. Øvrige bevillinger: (Mindreforbrug 2,4 mio. kr.) Mindreforbruget vedrører primært befordring på specialskoler og specialklasserækker. Skolelederne tildeler eleverne befordringstilbud efter behov, og derfor kan det være svært at estimere korrekt, hvad forbruget vil være. Øvrige kernetilbud: (Mindreforbrug, 11,6 mio.kr.) Børne- og Ungdomsforvaltningen har en fælles dagbehandlingspulje med Socialforvaltningen, da dette er en ydelse som begge forvaltninger bidrager til. Her ses et merforbrug på dagbehandlingstilbud på 7,3 mio. kr. Omvendt ses et mindreforbrug på 21,2 mio. kr. på børn i døgnbehandling. Det medfører samlet et mindeforbrug på 13,8 mio. kr. som følge af køb af 102 færre pladser end forventet. På salget af pladser forventes et mindreforbrug som følge af en stigende aktivitet på området. Dette både på pladser til specialundervisningen, men også pladser på Langelinieskolens specialrække, hvor der er solgt flere af både skolepladser og døgnpladser på elevhjemmet. På STU området forventes merudgifter på ca. 4,4 mio. kr. primært som følge af højere priser på området, hvor alle 240 pladser er dyrere end budgetteret. Årsagen er, at gennemsnitsprisen påvirkes af hvilke tilbud eleverne går i, og gennemsnitligt er disse altså forventet dyrere end i Øvrige aktiviteter: (Merforbrug 9,0 mio. kr.) Årsagen til merforbruget er primært, at der skal anvendes midler til etableringen af udvidelsen af pladser til elever med autisme på Engskolen, Kildevældsskolen og Lundehusskolen på i alt 5,9 mio. kr. Selve udgifterne til eleverne svarer til det forventede budgetlagte fra årets start. Desuden er der afsat 2,8 mio. kr. til flytning af Hafniaskolen fra Artillerivej 159 til Skolen på Strandboulevarden. Udgifterne er til indretning af lokaler, som skal stå klar efter efterårsferien. Decentral opsparing: (Mindreforbrug på 10,9 mio. kr.) Der er et mindreforbrug på 10,9 mio. kr., som er skolernes forventede opsparing på specialundervisningsområdet i Opsparingen er på niveau med regnskab Side 13 af 15

34 Sundhed Det samlede budget til sundhed udgør 286,2 mio. kr., som fordeler sig på de overordnede budgetkategorier jf. tabel 10. Langt den største del af budgettet er under kategorien øvrige kernetilbud. Her ligger selve kernedriften, som er Børne- og Ungdomstandplejen og Sundhedsplejen. De øvrige aktiviteter på området er blandt andet tværgående miljøindsatser og Den elektroniske børnejournal. Tabel 10. Sundhed Forventet regnskab 2016 Sundhed Forventet korrigeret budget Forventet forbrug Forventet afvigelse Budgetkategori Budget ( mio. kr.) Forbrug (mio. kr.) Afvigelse (mio. kr.) Øvrige kernetilbud 275,3 275,7-0,4 Understøttende aktiviteter 4,3 3,3 1,0 Øvrige aktiviteter 2,4 2,3 0,2 Decentral opsparing 4,1 2,1 2,0 Sundhed i alt 286,2 283,4 2,8 I 2016 forventes der et mindreforbrug på Sundhed på 2,8 mio. kr. jf. tabel 10. Understøttende aktiviteter (Mindreforbrug på 1,0 mio. kr.) Mindreforbruget vedrører primært endnu ikke udmeldte midler til Tandplejen og Sundhedsplejen som følge af en lavere aktivitet på området. Indenfor kategorien ligger blandt andet kompetenceudvikling, tolkning, oversættelse og metodeudvikling samt praktikforløb. Der er indarbejdet en forventning om, at der overføres 4 mio. kr til kommunekassen, som kan indgå som en del af den kommende overførselssag fra Decentral opsparing (mindreforbrug 2,0 mio. kr.) Børne- og Ungdomstandplejen forventer et mindreforbrug på omkring 2 mio. kr. Midlerne skal i 2017 benyttes til projekter, som er udskudt fra Blandt andet skal klinikkerne på Guldberg Skole fraflyttes, og Kirsebærhaven skal genetableres efter ombygning og udvidelse af klinikken. Administration Det samlede budget til Administration udgør 294,5 mio. kr. som herunder er fordelt på budgetposter. Den største post er administrativt personale med et budget på 194,1 mio. kr. (65 pct.). Derudover er de Side 14 af 15

35 største poster fælles IT med 40,4 mio. kr. (14 pct.) og husleje med 33,1 mio. kr. (11 pct.). Tabel 11. Administration forventet regnskab 2016 Administration Forventet korrigeret budget Forventet forbrug Forventet afvigelse Budgetkategori Budget ( mio. kr.) Forbrug (mio. kr.) Afvigelse (mio. kr.) Administrativt overhead, takstberegning -13,1-13,1 0,0 Administrativt personale 194,1 195,7-1,6 Betaling til KMD 0,0 0,0 0,0 Facility Management 14,0 12,7 1,3 Fælles IT Husleje Kompetenceudvikling Krisehjælp SOS Øvrige Administration i alt 40,4 33,1 4,7 4,4 16,7 294,5 40,1 33,1 4,5 4,5 16,4 294,0 0,3 0,0 0,2 0,0 0,3 0,4 I 2016 forventes der på Administrationen et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. jf. tabel 11. Administrativt personale: (Merforbrug 1,6 mio. kr.) Beløbet dækker et merforbrug på udlån til Kvantum, som følge af manglende indtægter fra Koncernservice. Forvaltningen har ikke udlånt medarbejdere til arbejdet med Kvantum som forudset i budgettet siden Facility Management: (Mindreforbrug 1,3 mio. kr.) Mindreforbruget ses blandt på betalingen af fællesudgifter til Intern Service i Hans Nansens Gård og på Rådhuset. Forvaltningen er i gang med at undersøge, om der er tale om generelt faldende udgifter på området. Er der tale om en varig tendens, vil der kunne frigøres midler til andre formål. Side 15 af 15

36 Børne- og Ungdomsforvaltningen Procedure for omplacering af medarbejdere i tilfælde af besparelser, effektiviseringer mv. (overtallighed) Københavns Kommune er ét ansættelsesområde for alle kommunale medarbejdergrupper. Derfor er lederne forpligtede til at forsøge at finde et andet job i kommunen, hvis man grund af overtallighed kunne risikere en opsigelse. Det er den nuværende leder, som har ansvaret for at igangsætte og følge op på processen. Omplacering i BUF Den nuværende leder undersøger mulighederne for omplacering i egen klynge/skole/tjenestested. Hvis det ikke er muligt, skal det undersøges om der er muligheder for omplacering i Området i samarbejde med Områdechefen eller anden nærmeste chef, som vil kunne hjælpe med overblik over stillingsmuligheder, og formidle kontakt mellem lederne. Samtidig udarbejder medarbejderen CV, som er en forudsætning for omplaceringen/fastholdelse af arbejdstid. Hvis omplacering ikke kan ske lokalt, undersøger den nuværende leder, om der er relevante ledige stillinger i opslag i BUF på Københavns Kommunes Jobportal: Hvis der er relevante ledige stillinger indenfor forvaltningen, sender den nuværende leder en mail til den ansættende leder, hvor der gøres opmærksom på, at en medarbejder skal omplaceres. Såfremt der er opslag om flere ledige stillinger, vurderer lederen i samarbejde med medarbejderen hvilket match, der vil være det mest egnede og kontakter den ansættende leder. Det skal tilstræbes, at der er et match mellem den pågældendes kompetencer og kravene i den konkrete stilling. Dette sker både på baggrund af medarbejderens CV, men også på baggrund af en eventuel dialog mellem lederen og medarbejderen. Det er den ansættende leder der vurderer, om medarbejderen har de nødvendige kompetencer til stillingen, og omplacering skal ske, med mindre der objektivt set er saglige grunde til ikke at omplacere medarbejderen. Omplacering kan ikke anvendes som et ledelsesværktøj til at forflytte medarbejdere, som ikke præsterer tilfredsstillende i en stilling. Områdechefen skal orienteres og inddrages, hvis de involverede ledere ikke selv kan få omplaceringen på plads.