ECB's direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne.

Transkript

1

2 Den Europæiske Centralbank, 999 Adresse Kaiserstraße 9 D-60 Frankfurt am Main Tyskland Postadresse Postfach D Frankfurt am Main Tyskland Telefon Internet Fax Telex ecb d ECB's direktion er ansvarshavende for denne månedsoversigt. De nationale centralbanker står for udarbejdelse og offentliggørelse af oversættelserne. Alle rettigheder forbeholdt. Fotokopiering til uddannelsesformål eller i ikke-kommercielt øjemed er tilladt, såfremt kilden angives. Skæringsdato for statistik i denne Månedsoversigt er den. juni 999. ISSN 6-0 ECB Månedsoversigt Juni 999

3 Indholdsfortegnelse Leder Den økonomiske udvikling i euroområdet 9 Statistik for euroområdet * Kronologisk oversigt over Eurosystemets pengepolitiske tiltag * TARGET-systemet (Trans-European Automated Real-Time Gross settlement Express Transfer) 7* Den Europæiske Centralbanks (ECB's) publikationer 9* ECB Månedsoversigt Juni 999

4 Forkortelser Lande BE DK DE GR ES FR IE IT LU NL AT PT FI SE UK JP US Belgien Danmark Tyskland Grækenland Spanien Frankrig Irland Italien Luxembourg Holland Østrig Portugal Finland Sverige Storbritannien Japan USA Andre forkortelser BIS Den Internationale Betalingsbank BPM IMF's. betalingsbalancemanual BPM IMF's. betalingsbalancemanual CD Indskudsbeviser c.i.f Omkostninger, fragt og forsikring til importørens grænse CPI Forbrugerprisindeks ECB Den Europæiske Centralbank ECU Den europæiske regningsenhed EMI Det Europæiske Monetære Institut ENS9 Det europæiske nationalregnskabssystem 99 ESCB Det Europæiske System af Centralbanker EU Den Europæiske Union EUR Euro f.o.b. Frit ombord ved eksportørens grænse BNP Bruttonationalprodukt HICP Harmoniseret forbrugerprisindeks ILO Den Internationale Arbejdsorganisation IMF Den Internationale Valutafond MFI'er Monetære finansielle institutioner NCB'er Nationale centralbanker Repoer Genkøbsforretninger SITC Rev. International varefortegnelse for udenrigshandel (. reviderede udgave) I overensstemmelse med Fællesskabets praksis anføres EU-landenes navne i denne oversigt i alfabetisk rækkefølge efter det nationale sprog. ECB Månedsoversigt Juni 999

5 Leder I de første måneder af 999 var udsigterne for den samlede prisudvikling i euroområdet på mellemlang sigt fortsat forenelige med prisstabilitet som defineret af Eurosystemet, til trods for et vist opadgående pres på kort sigt som følge af den seneste stigning i oliepriserne. I løbet af den første del af året blev prognoserne for den økonomiske aktivitet i 999 som helhed nedjusteret. I den senere tid synes risiciene forbundet med situationen uden for euroområdet dog at være blevet bragt bedre i balance, og de nødvendige forudsætninger for en bedring i løbet af året og for stærkere vækst næste år er stort set til stede. På baggrund af gunstige udsigter for fortsat prisstabilitet har ECB's Styrelsesråd ladet renterne på sine pengepolitiske instrumenter forblive uændrede på de møder, det har holdt siden den 8. april 999. Som bekendt annoncerede Eurosystemet den 8. april en nedsættelse af renten på de primære markedsoperationer på 0, procentpoint til, pct. Renterne på indlånsfaciliteten og den marginale udlånsfacilitet blev også nedsat til henholdsvis, pct. og, pct. Ligesom i begyndelsen af april mente Styrelsesrådet på de følgende møder, at stigningerne i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) med disse niveauer for ECB's renter fortsat vil forblive i overensstemmelse med Eurosystemets definition på prisstabilitet på mellemlang sigt. Den aktuelle vurdering af udsigterne for prisudviklingen i euroområdet og af risiciene for prisstabiliteten gennemgås i denne kvartalsudgave af ECB's Månedsoversigt i afsnittet "Den økonomiske udvikling i euroområdet". Skæringsdatoen for data i denne Månedsoversigt er den. juni 999. Den monetære udvikling, målt ved det brede pengemængdemål, M, var tæt på referenceværdien på ½ pct. i begyndelsen af 999. Det seneste -måneders glidende gennemsnit for M's vækstrate (som dækker perioden fra februar til april 999) faldt til,0 pct., sammenlignet med, pct. i den foregående -måneders periode til og med marts 999. M's -måneders vækstrate faldt fra, pct. i marts til,9 pct. i april. Baggrunden for denne udvikling var en nedgang i indskud med en aftalt løbetid på op til to år, som igen kan have været forbundet med porteføljeomlægninger til finansielle instrumenter med længere løbetid, som ikke indgår i M. På denne baggrund og under hensyntagen til de særlige omstændigheder i forbindelse med euroens indførelse i begyndelsen af året var Styrelsesrådet ikke af den opfattelse, at de seneste monetære udviklingstendenser var tegn på fremtidige inflationspres. Den årlige vækst i den samlede kredit faldt en smule i april. Udlånet til den private sektor voksede fortsat hastigt, hvilket tyder på, at de gunstige rentevilkår benyttes til at finansiere forbrug og investeringer. En gennemgang af vidnesbyrd fra finansmarkederne og andre økonomiske data indikerer også, at fastholdelsen af prisstabilitet forventes at være sikret i tiden fremover. Selv om de langfristede obligationsrenter er steget i perioden siden slutningen af april 999, afspejler denne stigning primært en afsmittende effekt af en brat stigning i de langfristede obligationsrenter i USA. Mens rentestrukturen i euroområdet som følge heraf er blevet stejlere, er de langfristede obligationsrenter i euroområdet stadig lave historisk set og signalerer markedets forventninger om fortsat lave og stabile forbrugerprisinflationsrater. Siden årets begyndelse er euroens eksterne værdi faldet. I forhold til dollaren udgjorde dette fald omkring pct., mens faldet i forhold til en valutakurv (vægtet i forhold til betydningen af handelen med euroområdet) nominelt har været lige over 8 pct. Det seneste fald har bragt den effektive eurokurs tilbage til omkring det niveau, som dens tilgrundliggende valutaer befandt sig på i midten af 997 og i begyndelsen af sidste år. Opfattelsen af de divergerende kortfristede økonomiske udsigter for USA's og euroområdets økonomi var en vigtig faktor bag styrkelsen af dollaren. Denne forskel i konjunkturudviklingen forventes at blive mindre i løbet af i år. Dette betyder, sammen med det faktum, at euroen er en valuta fast baseret på intern prisstabilitet, at der er et klart potentiale for en stærkere ekstern værdi. Med hensyn til den pengepolitiske strategi tages udviklingen i valutakurser i betragtning gennem ECB Månedsoversigt Juni 999

6 deres effekt på udsigterne for priserne og risiciene for prisstabiliteten. I løbet af de sidste få måneder har udviklingen i forbrugerpriserne i euroområdet været påvirket af højere oliepriser, hvilket som forventet hurtigt har haft indflydelse på energikomponenten i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP). Stigningen i forbrugerpriserne, målt ved HICP, steg med 0, procentpoint til, pct. i april 999 efter en stigning på 0, procentpoint i måneden før. Til trods for et lettere fald i løbet af maj var oliepriserne gennemsnitligt en smule højere i maj end i april, og på baggrund af stigningens omfang i de sidste få måneder kan der forventes en yderligere indvirkning på det samlede HICP i de kommende måneder. Denne yderligere virkning vil dog sandsynligvis kun have midlertidig indflydelse på prisudviklingen i euroområdet. Vækstraten i HICP, eksklusive sæsonbestemte fødevarer og energipriser, to af de mere volatile indekskomponenter, faldt en smule i april, til,0 pct. (fra, pct. i marts). Stigende energipriser blev delvis udlignet i april af mindre stigninger i priserne på andre varer og tjenesteydelser. De seneste undersøgelser og prognoser for inflationen i euroområdet, som dækker de næste et til to år, indikerer, at stigningerne i forbrugerpriserne forventes at forblive under pct. Siden den sidste udgave af Månedsoversigten har der kun været få nye oplysninger om udviklingen af den realøkonomiske aktivitet i euroområdet. Selv om nogle nationalregnskabstal baseret på Det Europæiske Nationalregnskabssystems (ESA 9's) nye metode er blevet offentliggjort, er udsendelsen af skøn over væksten i det reale BNP for hele euroområdet blevet forsinket. På skæringsdatoen forelå der heller ikke yderligere skøn over industriproduktionen i hele euroområdet eller tal fra Europa-Kommissionens konjunkturbarometer. Foreliggende nationale data giver endnu ikke klare oplysninger om en bedring i den økonomiske situation i euroområdet i begyndelsen af 999. Ikke desto mindre peger de fleste prognoser på en styrkelse af den økonomiske aktivitet i løbet af året. Betragtes udviklingen uden for euroområdet, synes risiciene at være blevet bragt i bedre balance. Blandt andre bidragende faktorer er de noget fastere forventninger om, at væksten i USA's økonomi fortsat vil være stærk i den nærmeste fremtid. Endvidere synes der nu at være mindre fare for afsmittende virkninger i de nye vækstmarkeders økonomier, da de økonomiske og finansielle vilkår er blevet bedre i en række lande, navnlig i Sydøstasien. Under hensyntagen til de foreliggende oplysninger om den seneste monetære udvikling og andre økonomiske data er udsigterne for fastholdelse af prisstabilitet på mellemlang sigt fortsat gunstige. Den seneste stigning i oliepriserne forventes at påvirke den brede HICP-inflation i opadgående retning i den nærmeste fremtid, men udsigterne på mellemlang sigt er forenelige med Eurosystemets hovedmål om fastholdelse af prisstabilitet. Alt i alt, i betragtning af, at den pengepolitiske stilling er i overensstemmelse med fastholdelse af prisstabilitet i euroområdet og således danner grundlaget for stærk og vedvarende vækst, er det nu nødvendigt endelig at øge bestræbelserne på andre politiske områder for at styrke fremgangen med hensyn til jobskabelse og opnåelse af en mere robust balance på de offentlige budgetter. Forbedringen af vilkårene på arbejdsmarkedet har, navnlig siden sidste efterår, været beskeden og har afspejlet ikke kun en langsommere økonomisk vækst, men også en høj grad af stivhed, som reducerer euroområdets arbejdsmarkeders evne til gnidningsløst at tilpasse sig ugunstige økonomiske stød. Medmindre medlemsstaterne handler målrettet med henblik på at øge arbejdsmarkedets fleksibilitet, vil der fortsat kun være ringe udsigt til et vedvarende yderligere fald i arbejdsløsheden i euroområdet. Den Europæiske Beskæftigelsespagt, som blev vedtaget på EU's topmøde i Köln, erkender nødvendigheden af at gennemføre omfattende strukturreformer. Iværksættelsen af sådanne reformer ville også have en betydelig tillidsskabende virkning for 6 ECB Månedsoversigt Juni 999

7 euroområdet og støtte gennemførelsen af en stabilitetsorienteret pengepolitik. Denne kvartalsudgave af ECB's Månedsoversigt indeholder en gennemgang af stillingen på de offentlige budgetter i euroområdet. Selv om yderligere forbedringer i de offentlige finanser forudses for 999 og 000, er tempoet for budgetkonsolideringen yderst beskedent. Endvidere tyder internationale organisationers aktuelle forventninger for euroområdet som helhed på større underskud end summen af de mål, der indgår i medlemsstaternes stabilitetsprogrammer. I nogle tilfælde synes disse programmer at være blevet baseret på overdrevent optimistiske antagelser. Dette viser tydeligt, at budgetstillingerne for euroområdet i gennemsnit fortsat er sårbare over for ugunstige konjunkturudviklinger, og at i det store og hele de fleste medlemsstaters budgetter endnu ikke indeholder tilstrækkelige sikkerhedsmarginer. Dette synspunkt er afspejlet i henstillingerne om "De overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker", som blev drøftet på EU's topmøde i Köln, og hvori det fastslås, at " medlemsstaterne (bør) bestræbe sig på at reducere budgetternes sårbarhed over for stigende rentesatser, gøre de offentlige udgifter og beskatningen mere vækst- og beskæftigelsesfremmende og berede sig på de langsigtede budgetmæssige udfordringer, der knytter sig til befolkningernes aldring." Skal euroområdet være bedre i stand til at udnytte sit vækst- og beskæftigelsespotentiale, er det afgørende, at strukturreformer gennemføres og kravene i stabilitets- og vækstpagten nøje overholdes. ECB Månedsoversigt Juni 999 7

8 8 ECB Månedsoversigt Juni 999

9 Den økonomiske udvikling i euroområdet I Den monetære og finansielle udvikling ECB's Styrelsesråds pengepolitiske beslutninger Efter ECB's rentenedsættelse, som blev meddelt den 8. april, konkluderede Styrelsesrådet på alle sine efterfølgende møder, at udsigterne for prisudviklingen var forenelige med målet om at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt. Siden starten af april er renten for de primære markedsoperationer derfor fastholdt på, pct. og renten for den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten på henholdsvis, pct. og, pct. (se figur ). I afsnittet "Leder" i denne ECB Månedsoversigt beskrives de overvejelser, der ligger bag disse beslutninger. Figur ECB-renter og pengemarkedsrenter (I pct. p.a.; daglige data),0,,0,,0,,0,,0 Kilde: ECB. Marginal udlånsrente Indlånsrente Primær markedsoperationsrente -måneders rente (EURIBOR) Dag-til-dag rente (EONIA). kvt.. kvt. 999 Aftagende vækst i det brede pengemængdemål,0,,0,,0,,0,,0 De nye monetære data for euroområdet, som blev frigivet ultimo maj, førte til en række statistiske justeringer af de tidligere frigivne tal. Den væsentligste justering vedrørte vækstraten for M i januar 999, som blev opjusteret fra, pct. til,6 pct. Mens væksten i M i februar var uændret, dvs., pct., blev tallet for marts 999 opjusteret med 0, procentpoint til, pct. Som følge heraf lå det -måneders glidende gennemsnit for den årlige vækstrate i M i. kvartal 999 på, pct. (opjusteret fra, pct.). Ved starten af Den Økonomiske og Monetære Union lå tendensen i den monetære udvikling således en smule over referenceværdien på ½ pct. fastsat af Styrelsesrådet (se figur ). Dette afspejlede på den ene side en forholdsvis kraftig vækst i dag-til-dag indskud og på den anden side en negativ eller moderat stigning i de andre komponenter i M. Efter den betydelige stigning i januar 999, som tilsyneladende til dels skyldtes de særlige omstændigheder ved starten af tredje fase, var der en tendens til, at væksten i M i de efterfølgende måneder nærmede sig referenceværdien. I april 999 aftog den årlige stigning i M til,9 pct. Det -måneders glidende gennemsnit for vækstraten i M (som dækker perioden fra februar til april 999) faldt til,0 pct. Faldet i den årlige vækstrate i M skyldtes hovedsagelig nedgangen i indskud med en aftalt løbetid på op til år. Omvendt var der en lille stigning i vækstraten for dag-til-dag indskud og omsættelige instrumenter, som indgår i M. Vækstraten for dag-til-dag indskud steg til, pct. i april fra, pct. måneden før. Det afbrød den nedadgående tendens i vækstraten for dagtil-dag indskud, efter den exceptionelt høje stigning i disse finansielle instrumenter i januar 999. Den lille opgang i dag-til-dag indskud i april kan være påvirket af faldet i de korte renter i forbindelse med ECB's rentenedsættelse, som blev meddelt den 8. april 999, og som yderligere har reduceret de allerede meget lave offeromkostninger forbundet med beholdninger af sådanne likvide instrumenter. Væksten i sedler og mønter i omløb viste en moderat nedgang til,9 pct. i april (fra, pct. i marts). Den årlige vækstrate for det snævre pengemængdemål, M (som udgør sedler og mønter i omløb og dag-til-dag indskud) steg en smule til, pct. i april fra, pct. måneden før. ECB Månedsoversigt Juni 999 9

10 Figur Pengemængdemål i euroområdet (Ændring i pct. år/år) M M M ) Referenceværdi for M ( /pct.) Den årlige ændring i kortfristede omsættelige værdipapirer, som indgår i M, steg en smule i april til -, pct. fra -,7 pct. i måneden før. Denne udvikling afspejlede på den ene side en stigning i -måneders vækstraten for pengemarkedsforeninger og pengemarkedspapirer (til 0, pct. fra 9,8 pct. i marts) og på den anden side en yderligere nedgang i genkøbsforretninger og obligationer udstedt med en løbetid på op til år. Lille nedgang i væksten i udlån På aktivsiden i den konsoliderede balance for MFI-sektoren faldt den årlige vækstrate i det samlede udlån til residenter i euroområdet fra 7,7 pct. i marts 999 til 7, pct. i april ). Denne nedgang i vækstraten afspejlede en modsatrettet udvikling i udlånskomponenterne. På den ene side fortsatte den forholdsvis kraftige vækst i udlån til den private sektor med en -måneders vækstrate på 9,9 pct. i april, lidt lavere end måneden før (0, pct.). På den anden side faldt vækstraten for udlån til den offentlige sektor til 0, pct. i april fra, pct. i marts 999. Kilde: ECB. ) -måneders centreret glidende gennemsnit. Indskud med en aftalt løbetid på op til år faldt på årsbasis med,9 pct. i april efter en moderat nedgang på 0, pct. i marts. Den faldende tendens i disse finansielle instrumenter kan til dels afspejle et porteføljeskift i retning af dag-til-dag indskud efter det seneste fald i de korte renter. Nedgangen i disse indskud kan også i et vist omfang være forbundet med substitution imod langfristede instrumenter, som ikke indgår i M, i lyset af den stejlere rentestruktur i euroområdet. Dette var dog ikke mærkbart for indskud med et opsigelsesvarsel på op til måneder. Vækstraten for disse indskud var,7 pct. i april i forhold til, pct. i marts, og den årlige stigning var forholdsvis stabil i de første fire måneder af 999. Overordnet set faldt væksten i kortfristede indskud, som ikke er dag-til-dag indskud, der indgår i M, til,0 pct. i april 999 fra,0 pct. i måneden før. Som følge heraf aftog den årlige vækstrate for M til 6, pct. i april fra 6, pct. i marts 999. Hvad angår udlån til den private sektor, er det værd at bemærke, at udestående udlån til husholdninger og virksomheder (som udgør ca. 90 pct. af de samlede udlån til den private sektor) fortsatte med at stige kraftigt, selvom vækstraten for udlån til residenter i euroområdet i april aftog en anelse til 9,6 pct. fra 9,9 pct. i marts 999. Den kraftige stigning i udlån i 998 og de første måneder af 999 synes i høj grad at være forbundet med udviklingen i produktionsvæksten og renterne i euroområdet. Samtidig er der på betalingsbalancen registreret en stor nettoudstrømning af kapital fra euroområdet, hvilket tyder på, at residenter i euroområdet kan have brugt en del af de nye lån til at finansiere udenlandske investeringer. Dette giver anledning til en formodning om, at den forholdsvis høje vækstrate for udlån ikke helt omsættes i monetær vækst og indenlandsk forbrug. De andre komponenter i udlån til den private sektor, dvs. lån mod sikkerhed, udviste andre mønstre. Den årlige ændring i udlån fra MFI-sek- ) I tallene vedrørende udlån i dette afsnit indgår en justering offentliggjort af ECB den. maj ECB Månedsoversigt Juni 999

11 toren gennem køb af værdipapirer, undtagen aktier, har været negativ i de sidste tre måneder (-,7 pct. i april). Omvendt fortsatte den kraftige stigning i MFI'ernes beholdning af aktier og porteføljeaktier (, pct. i april). Hvad angår disse værdipapirer, skal det dog tilføjes, at statistikken for strømme ikke er fuldt justeret for værdiansættelse. Blandt de andre modposter i M steg MFI-sektorens langfristede finansielle passiver på årsbasis fra, pct i marts 999 til, pct. i april ). Denne udvikling afspejlede hovedsagelig en kraftigere vækst i egenkapital (7, pct. i april i forhold til,0 pct. i marts) og obligationer udstedt med en løbetid på over år (8, pct. i april i forhold til 7,7 pct. måneden før). Den hurtige stigning i langfristede obligationer, hvis afkast reagerer hurtigt på ændringer i markedsforholdene, er sandsynligvis forbundet med udvidelsen af rentestrukturen siden begyndelsen af 999. Væksten i indskud med en løbetid på over år forblev derimod afdæmpet med en stort set konstant vækstrate på,8 pct., mens mængden af udestående indskud med et opsigelsesvarsel på over måneder fortsatte med at falde (med, pct. på årsbasis i april, hvilket svarer til tallet for marts 999). MFI-sektorens nettostilling for eksterne aktiver for euroområdet forværredes, både ud fra et absolut og et ikke-sæsonkorrigeret synspunkt, med 8 milliarder i april. Forværringen er i samme størrelsesorden som forbedringen i marts 999. Dette skyldtes både en stigning i de eksterne passiver og en reduktion i de eksterne aktiver. MFI-sektorens nettostilling for eksterne aktiver er faldet med 7 milliarder i forhold til samme tidspunkt året før. Forværringen i MFI'ernes nettostilling over for udlandet i de sidste måneder afspejlede hovedsagelig en nettoudstrømning af kapital fra residenter i euroområdet, der ikke er MFI'er, som anført på betalingsbalancen. ) I tallene for langfristede finansielle passiver i dette afsnit indgår en justering offentliggjort af ECB den. maj 999. Stabile korte renter i maj I løbet af maj var pengemarkedsrenterne i euroområdet bemærkelsesværdigt stabile over hele løbetidsspektret. De fleste dage lå dag-til-dag renten målt ved EONIA ("euro overnight index average") inden for en snæver margin på,-, pct., dvs. lige over, pct., som har været renten for Eurosystemets primære markedsoperationer siden. april (se figur ). En vis usikkerhed blandt markedsdeltagerne vedrørende disponibel likviditet sporedes først de sidste tre bankdage i den fjerde reservekravsperiode (fra den. april til den. maj 999) trods mere end tilstrækkelig tilførsel af likviditet til banksektoren, og EONIA-renten varierede mellem,6 pct. og,0 pct. (se figur og boks ). Stigningen i EONIA-renten til,0 pct. torsdag den 0. maj skyldtes formentlig usikkerhed vedrørende skatteopkrævning i Italien (som dog fandt sted dagen Figur Banksektorens likviditet og spændet mellem dag-til-dag renten og den primære markedsoperationsrente (Milliarder euro; daglige data) Forskel mellem akkumuleret gennemsnit af kreditinstitutternes indskud på anfordringskonti i Eurosystemet og reservekrav (venstre akse) Forskel mellem dag-til-dag rente (EONIA) og primær markedsoperationsrente (højre akse). kvt.. kvt. 999 Kilde: ECB. Anm.: Spændet mellem dag-til-dag renten (EONIA) og den primære markedsoperationsrente i basispoint. Ændringer i den primære markedsoperationsrente er medtaget den. bankdag efter annonceringsdatoen. De lodrette punkterede linjer angiver afslutningen af en reservekravsperiode ECB Månedsoversigt Juni 999

12 efter reservekravsperiodens udløb) samt at bankerne var nødt til at udligne deres positioner allerede fredag den. maj, to dage før reservekravsperiodens udløb. I de første dage af den nye reservekravsperiode, som startede den. maj 999, lå dag-til-dag renten dog igen tæt på, pct. Generelt lå EONIA-renten i maj gennemsnitligt på, pct., mens den i april 999 var,7 pct. Boks Pengepolitiske operationer og likviditetsforhold i den fjerde reservekravsperiode Tildelinger i de pengepolitiske operationer Eurosystemet udførte fire primære markedsoperationer i den fjerde reservekravsperiode fra. april til. maj 999. Alle primære markedsoperationer blev udført som auktioner til en fast rente på, pct. Tildelingerne varierede mellem 78,0 milliarder og,0 milliarder, mens de samlede budbeløb varierede mellem 7,8 milliarder og 68,6 milliarder med et gennemsnit på 689, milliarder. Sammenlignet med starten af tredje fase var budbeløbene i de primære markedsoperationer mere stabile. På grund af variationen i størrelsen af de to udestående auktioner svingede tildelingskvotienten dog mellem pct. og 6 pct. Antallet af modparter, som deltog i de primære markedsoperationer, stabiliserede sig på mellem 60 og 70 institutter. Bidrag til banksektorens likviditet (Milliarder euro) Dagligt gennemsnit i reservekravsperioden. april til. maj 999 Tilfører likviditet Opsuger likviditet Nettobidrag (a) Eurosystemets pengepolitiske operationer 67, 0, + 67,0 Primære markedsoperationer,6 - +,6 Langfristede markedsoperationer,0 - +,0 Stående faciliteter 0,8 0, +0, Andre operationer (b) Andre faktorer, der påvirker banksektorens likviditet, 08, - 6,8 Seddelomløb -,8 -,8 Statslige indskud i Eurosystemet - 6, -6, Eksterne nettoaktiver (herunder guld), - +, Andre faktorer (netto) (c) Kreditinstitutternes indskud på anfordringskonti i Eurosystemet(a)-(b) 0, (d) Reservekrav 00, Kilde: ECB. Uoverensstemmelser mellem de samlede beløb kan forekomme på grund af afrunding. Anvendelse af stående faciliteter Den fjerde reservekravsperiode var anderledes, eftersom den startede og sluttede i en weekend. I starten af perioden overførtes den betydelige anvendelse af den marginale udlånsfacilitet den. april den sidste dag i den foregående periode - til den fjerde periode, da lånene blev forlænget hen over weekenden. Dette betød, at den gennemsnitlige anvendelse af den marginale udlånsfacilitet steg en smule fra et dagligt gennemsnit på 0,7 milliarder i den tredje reservekravsperiode til 0,8 milliarder i den fjerde periode. Uden indvirkningen fra den foregående periode ville gennemsnittet have været 0, milliarder, dvs. betydeligt lavere end i den tredje reservekravsperiode. Reservekravsperioden sluttede på en søndag, hvilket indebar en tre gange så stor påvirkning fra anvendelsen af indlånsfaciliteten fredag den. maj. Derfor kunne to tredjedele af det samlede beløb for anvendelse af indlånsfaciliteten denne dag tilskrives weekenden. Den gennemsnitlige anvendelse af indlånsfaciliteten lå på 0, milliarder, hvilket var 0, milliard højere end i den foregående periode. ECB Månedsoversigt Juni 999

13 Likviditetsfaktorer, der ikke vedrører pengepolitiske operationer Nettopåvirkningen fra andre faktorer, der påvirker banksektorens likviditet (punkt (b) i tabellen ovenfor) - de "autonome faktorer" - var gennemsnitligt 6,8 milliarder, dvs. 8,6 milliarder lavere end i den foregående reservekravsperiode. Den primære årsag til den betydelige nedgang i disse autonome faktorers påvirkning var en stigning på 6,6 milliarder i statslige indskud i Eurosystemet. De autonome faktorers påvirkning varierede mellem 9, milliarder og 77, milliarder. Modparternes indskud på anfordringskonti Modparternes indskud på anfordringskonti i Eurosystemet svarer til forskellen mellem likviditetstilførselen fra pengepolitiske operationer (herunder nettopåvirkningen fra anvendelsen af stående faciliteter) og nettopåvirkningen fra de autonome faktorer. I den fjerde reservekravsperiode udgjorde indskud på anfordringskonti i gennemsnit 0, milliarder i forhold til et reservekrav på 00, milliarder. Forskellen mellem de gennemsnitlige indskud på anfordringskonti og reservekravet fastholdtes således på det samme niveau som i den foregående reservekravsperiode, dvs. på,0 milliarder. Heraf skyldtes ca. 0, milliarder indskud på anfordringskonti, som ikke bidrager til opfyldelsen af reservekravene, mens ca. 0,8 milliarder skyldtes de såkaldte overskydende reserver, dvs. reserver, som modparterne opbevarer på anfordringskonti, selvom de allerede har opfyldt reservekravene. Forskellige faktorers bidrag til banksektorens likviditet i den tredje reservekravsperiode (Milliarder euro; daglige data) Likviditetstilførsel gennem regelmæssige markedsoperationer (venstre akse) Reservekrav (venstre akse) Daglige indskud på anfordringskonti i Eurosystemet (venstre akse) Andre faktorer, der påvirker banksektorens likviditet (højre akse) Marginal udlånsfacilitet Indlånsfacilitet April Kilde: ECB. 0 7 Maj April 0 7 Maj måneders EURIBOR-renten stabiliserede sig på omkring,8 pct. i maj efter et fald på omkring 0 basispoint i april i forbindelse med ECB's rentenedsættelse. Stabiliseringen i maj kan hovedsagelig betragtes som et udtryk for markedets forventninger om, at Eurosystemets pengepolitiske linje vil fortsætte uændret de kommende måneder. Denne forventning kunne også spores i futureskontrakter med levering i juni og september 999. ECB Månedsoversigt Juni 999

14 Den. juni lå -måneders renten for futureskontrakter med udløb i december 999 og marts 000 på,9 pct. Futuresrenten for december 999 kan være påvirket af årtusindskiftets eventuelle indvirkning på edb-systemer. Det afspejledes i pengemarkedets rentestruktur, som forblev forholdsvis flad for løbetider på op til 6 måneder og steg en smule for de længere løbetider. Den. juni lå -måneders renten på,7 pct., lidt højere end niveauet ultimo april (se figur ). Figur Korte renter i euroområdet (I pct. p.a.; daglige data),,,9,7 -måneders indskud -måneders indskud,. kvt.. kvt. 999 Kilde: ECB. Anm.: - og -måneders EURIBOR. Pengemarkedets stabilitet afspejledes også i Eurosystemets almindelige månedlige langfristede markedsoperation, som blev udført den 7. maj. Denne langfristede operation, der som sædvanlig havde tre måneders løbetid og udførtes som en auktion til variabel rente med tildeling til flere rentesatser, medførte for tildelingerne en sammenvejet gennemsnitsrente på, pct. og en marginalrente på, pct., hvilket var uændret i forhold til den foregående markedsoperation. I lighed med tidligere var renterne en smule lavere end den daværende -måneders EURI- BOR-rente på,8 pct., hvilket kan afspejle, at EURIBOR-transaktioner er forbundet med en lille risikopræmie, eftersom de - i modsætning til Eurosystemets markedsoperationer - er usikrede. Siden årets begyndelse er de nominelle korte renter faldet betydeligt. -måneders EURIBORrenten, som var, pct. på den første dag med handel med euro, er faldet med 6 basispoint i,,,9,7, de første fem måneder af måneders og -måneders EURIBOR-renten lå i slutningen af maj henholdsvis 6 og basispoint lavere end i begyndelsen af året. Dette afspejlede en betydelig lempelse i Eurosystemets pengepolitik siden markedsoperationerne startede. Udviklingen på markedet for dag-til-dag indskud samt markedets forventninger om en rentenedsættelse fra ECB havde allerede ved udgangen af marts ført til et fald på ca. basispoint i EURIBOR-renten for alle løbetider på op til et år. Opbygningen af markedsforventninger om en forestående rentenedsættelse bidrog i de første dage af april til en yderligere nedgang. Umiddelbart efter meddelelsen om rentenedsættelsen for de primære markedsoperationer den 8. april faldt EURIBOR-renten med 0- basispoint, og den faldende tendens fortsatte de følgende dage. Rentenedsættelsen den 8. april medførte desuden en mere normal (stigende) udvikling i pengemarkedets rentestruktur. Rentespændet mellem -måneders og -måneders EURIBOR-renten, som var negativt i februar og ca. nul i marts og dagene før ECB's rentenedsættelse, blev positivt efter den 8. april og lå den. juni på 6 basispoint (se figur ). Denne renteforskel afspejler hovedsagelig risikopræmier. Stigning i de lange renter, som dog stadig ligger lavt Den lange statsobligationsrente i euroområdet lå stadig på et forholdsvis lavt niveau de første fem måneder af 999, hvilket fortsat afspejlede finansmarkedets forventninger om lave og stabile prisstigninger på mellemlangt sigt. Den. juni lå obligationsrenten for euroområdet gennemsnitligt på, pct., hvilket var lidt højere end niveauet i slutningen af 998 (se figur ), men betydeligt lavere end niveauet for 990'erne generelt. Den lille stigning i de lange obligationsrenter siden slutningen af 998 skyldes tilsyneladende hovedsagelig et opadrettet pres fra stigningen i obligationsrenterne i USA på over 00 basispoint i den samme periode. Størstedelen af de indvirkende faktorer i euroområdet, såsom lave forbrugerprisstigninger, dæmpet økonomisk ECB Månedsoversigt Juni 999

15 vækst samt ECB's seneste rentenedsættelse, virkede modsat ved at medføre et nedadrettet pres på den lange obligationsrente i euroområdet. Renteforskellen mellem de lange obligationsrenter i USA og tilsvarende obligationsrenter i euroområdet er således øget betydeligt siden slutningen af 998. Figur Lange statsobligationsrenter i euroområdet og USA (I pct. p.a.; daglige data) 6,0,,0,,0, Euroområdet USA. kvt..kvt ,,0,,0, Kilder: ECB, nationale data og Reuters. Anm.: De lange statsobligationsrenter vedrører renten for en 0-årig obligation eller den nærmeste tilsvarende løbetid. De 0-årige statsobligationsrenter i euroområdet steg med næsten 0 basispoint i perioden fra slutningen af april 999 til. juni. På linje med tendensen hidtil i 999 syntes den generelle udvikling på obligationsmarkederne i euroområdet i maj hovedsagelig at afspejle en delvis afsmitning fra en stigning i de lange obligationsrenter i USA på 0, procentpoint, mens indenlandske faktorer syntes at have spillet en ret begrænset rolle. De fremherskende globale faktorer genfindes i udviklingen i renteforskellen mellem de amerikanske 0-årige obligationsrenter og tilsvarende obligationsrenter i euroområdet. Renteforskellen udvidedes til over 0 basispoint den. juni, hvilket betød en samlet stigning i renteforskellen på over 00 basispoint siden oktober 998. Hvis man anvender de tyske 0-årige obligationsrenter som benchmark med henblik på en langsigtet sammenligning i euroområdet, lå renteforskellen mellem de amerikanske 0-årige obligationsrenter og de tilsvarende tyske på over 0 basispoint den. juni, det højeste niveau siden. halvår 989. Den kraftige stigning på næsten 0 basispoint for de lange obligationsrenter i USA i perioden fra slutningen af april 999 til den. juni syntes at være forbundet med et skift i markedets enighed om sandsynligheden for en fremtidig stigning i de korte renter i USA. Dette var til dels forbundet med Federal Reserves beslutning efter mødet i Federal Open Market Committee den 8. maj om at indføre en formel "strammere holdning". Skiftet i forventningerne til den korte rente afspejledes tydeligt i den stejlere amerikanske rentestruktur for korte løbetider. En større end forventet og bredt funderet stigning i CPI-inflationen for april under omstændigheder, hvor flere og flere markedsdeltagere mente, at USA's produktionsvækst ikke var tilstrækkelig til at holde inflationspresset nede på længere sigt, havde forud for beslutningen i Federal Open Market Committee bidraget til et opadgående pres på de amerikanske obligationsrenter. I Japan observeredes også en stigning i de lange obligationsrenter fra slutningen af april til den. juni, hvilket delvis var forbundet med forventninger om yderligere obligationsudstedelser. Hvad angår indenlandske faktorers påvirkning af obligationsmarkederne i euroområdet, var der tilsyneladende ingen væsentlige ændringer i finansmarkedets forventninger til prisudviklingen i euroområdet eller den økonomiske aktivitets udvikling i maj. Den lille stigning i euroområdets HICP-inflation i april havde kun en ubetydelig indvirkning på obligationsmarkedets udvikling, eftersom finansmarkedet stort set havde forventet den, da den hovedsagelig var forbundet med en stigning i energipriserne. Samtidig gav modstridende indikationer i konjunkturbarometrene om udviklingen i den økonomiske aktivitet samt tal for den industrielle aktivitet tilsyneladende heller ikke anledning til betydelige ændringer i markedets forventninger. ECB Månedsoversigt Juni 999

16 Figur 6 Implicit dag-til-dag rente for terminsforretninger i euroområdet (I pct. p.a.; daglige data) 6, 6,0,,0,,0,,0,. januar april 999. juni Kilde: ECB-estimation. Den implicitte rentestruktur for terminsforretninger, som er udledt af den markedsobserverede rentestruktur, afspejler markedets forventninger om fremtidige korte renteniveauer. Beregningen af disse implicitte rentestrukturer for terminsforretninger er beskrevet på s. f. i Månedsoversigten for januar 999. Data brugt i estimatet er udledt fra swapkontrakter. Som en afspejling af denne stabilitet i forventningerne på kort sigt til udviklingen i priser og produktion i euroområdet udviste rentestrukturen for euroområdet i løbet af maj kun en lille ændring i de korte løbetider (se figur 6). Den. juni lå spotrenten med løbetider på op til seks måneder stadig tæt på niveauet fra slutningen af april. Med undtagelse af denne løbetid var der en tendens til større stigninger for de lange løbetider. Således syntes forskellige faktorer at have påvirket de forskellige løbetider i euroområdet, hvor stigningerne i de lange løbetider i højere grad kunne tilskrives den førnævnte delvise afsmitning fra det amerikanske obligationsmarked. Tilsvarende afspejlede den lille stigning i ligevægtsinflationen, målt ved renteforskellen mellem den 0- årige rente på fast forrentede obligationer og indeksobligationer udstedt i Frankrig, tilsyneladende hovedsagelig det amerikanske obligationsmarkeds afsmitning på de nominelle obligationsrenter. 6, 6,0,,0,,0,,0. Nedgang i aktiekurserne i maj Aktiekurserne i euroområdet, målt ved det brede Dow Jones EURO STOXX-indeks, faldt med næsten pct. i løbet af perioden fra slutningen af april til. juni 999 (se figur 7). Denne nedgang betød, at gennemsnittet af aktiekurserne i euroområdet igen lå pct. over niveauet fra ultimo 998. Dette fald i aktiekurserne i euroområdet i maj 999 kan hovedsagelig forklares ved de internationale aktiemarkeders manglende modstandskraft, mens indenlandske faktorer har spillet en begrænset rolle, som det var tilfældet med obligationsmarkedet i euroområdet. I USA faldt Standard & Poor's 00-indekset med lidt over pct. i løbet af perioden fra slutningen af april til. juni. Denne nedgang i de amerikanske aktiekurser, som skete på trods af indikationer af en fortsat robust økonomisk vækst, var tilsyneladende tæt forbundet med ændringen i markedets opfattelse af de korte renters fremtidige udvikling og den dermed forbundne stigning i de lange renter i USA. Efter en betydelig stigning på over 0 pct. i løbet af de første fire måneder af 999 faldt aktiekurserne i Japan, målt ved Nikkei -indekset, med tæt ved pct. fra slutningen af april 999 til. juni. Denne udvikling kan være tegn på en fortsat svækket japansk økonomi samt en stigning i de japanske obligationsrenter i denne periode. Figur 7 Aktieindeks i euroområdet, USA og Japan (. december 998=00; daglige data) Euroområdet Japan USA. kvt.. kvt Kilder: Reuters vedr. euroområdet, nationale data vedr. USA og Japan. Anm.: Dow Jones EURO STOXX bredt (aktie-)indeks for euroområdet, Standard & Poor's 00 for USA og Nikkei for Japan. 9 6 ECB Månedsoversigt Juni 999

17 Ud over afsmitningen fra de globale faktorer kan stigningen i de indenlandske lange obligationsrenter også have bidraget til et pres nedad for aktiekurserne i euroområdet. Markedsdeltagernes usikkerhed i forbindelse med udsigterne til produktionsvækst i euroområdet som følge af varierende statistiske oplysninger vedrørende den økonomiske aktivitet kan have medført en stigning i risikopræmien for porteføljeaktier samt bidraget til nedgangen i aktiekurserne. Trods den overordnet set begrænsede ændring i aktiekurserne i euroområdet siden ultimo 998 har de varieret en del mellem de enkelte sektorer, hvor nogle sektorer har vist betydelige stigninger. Det kan være tegn på betydelige ændringer i markedets opfattelse af udsigterne for de forskellige sektorer i euroområdets økonomi. I forhold til ultimo 998 var Dow Jones STOXX 0-indekset steget med over 8 pct. den. juni. Stigningen i dette indeks i forhold til det brede indeks kan være tegn på mere gunstige udsigter til en forbedring af indtjeningen i de store virksomheder, som er forholdsvis følsomme både over for det internationale miljø og over for valutakursudviklingen. Blandt de forskellige sektorer fandt den største stigning i aktiekurserne siden ultimo 998 sted inden for energi- og industrisektoren, hvor stigninger på henholdsvis pct. og pct. observeredes i perioden fra slutningen af december 998 til. juni. De vigtigste sektorspecifikke faktorer bag denne udvikling i energisektoren syntes at være den seneste kraftige stigning i oliepriserne. Den betydelige stigning i aktiekurserne i industrien kan dels afspejle nedgangen i den reelle effektive eurokurs siden starten af året samt den formodede forbedring i det eksterne miljø. Hvad angår de andre sektorer, der udviste stigninger, er aktiekurserne i den konjunkturbestemte forbrugssektor steget med næsten 6 pct. siden ultimo 998, hvilket kan afspejle en forbedring i finansmarkedets forventninger til konjunkturudviklingen i euroområdet siden ultimo 998. Mindre konjunkturfølsomme sektorer, fx offentlige værker og ikke-konjunkturbestemt forbrug, har vist den modsatte udvikling, hvor aktiekurserne er faldet med henholdsvis pct. og pct. siden ultimo 998. Hvad angår det ikke-konjunkturbestemte forbrug, er der især inden for nærings- og nydelsesmidler registreret et fald i aktiekurserne på over 6 pct. siden ultimo 998. ECB Månedsoversigt Juni 999 7

18 Prisudviklingen Forbrugerprisstigningerne kan tilskrives olieprisudviklingen Mens den årlige procentvise vækst i energipriserne er tiltaget siden begyndelsen af året, faldt eller fastholdtes væksten i de andre komponenter i HICP i løbet af den samme periode (se figur 8). En undtagelse var år-til-år væksten i prisen på uforarbejdede fødevarer, som har været forholdsvis volatil i de seneste måneder. Det afspejles i stigningen fra, pct. i januar 999 til,7 pct. i marts, hvorefter den igen faldt til, pct. i april. Denne volatilitet var tæt forbundet med sæsonbetonede faktorer samt usædvanlige vejrforhold. Omvendt var den årlige vækst i priserne på forarbejdede fødevarer stort set stabil i de første fire måneder af 999 og lå på, pct. i april. Væksten i priserne på industrivarer, undtagen energi, faldt fra 0,9 pct. ultimo 998 til 0,6 pct. i april 999, hvor der især observeredes en nedgang i prisstigningstakten for varige forbrugsgoder, såsom biler og edb-udstyr. Denne lavere prisstigningstakt kan til dels tilskrives faldet i producentpriserne i industrien indtil februar 999 som følge af bl.a. faldende produktionspriser (fx olie- og andre råvarepriser) samt dæmpede lønomkostninger. Tabel Udviklingen i priser og omkostninger i euroområdet (Ændring i pct. år/år, medmindre andet er anført) kvt.. kvt.. kvt.. kvt. Harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP) og dets komponenter Samlet indeks,,6,,, 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8,0,. heraf: Varer,8, 0,6,0 0,7 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0,8. Fødevarer,9,,6,,7,,,0,,,,. Forarbejdede fødevarer,9,,,6,,,,,,,,. Uforarbejdede fødevarer,8,,0,8, 0,8, 0,9,,,7,. Industrivarer,8,0 0, 0, 0, -0, -0, -0, -0, -0, 0,0 0,. Industrivarer, undtagen energi,6 0, 0,9 0,9,0 0,9 0,8 0,9 0,8 0,7 0,7 0,6. Energi,6,8 -,6 -, -, -, -,8 -,8 -, -, -,8 0,. Tjenesteydelser,9,,0,0,0,0,7,9,8,7,8,7. Andre pris- og omkostningsindikatorer Producentpriser i industrien ) 0,, -0,8-0, -, -, -,6 -,6 -,7 -,7 -,.. Enhedslønomkostninger ),8 0,. -0,6-0, Arbejdskraftsproduktivitet ),6,.,8, Lønsum pr. ansat ),,6.,, Samlede timelønomkostninger ),8,,6,7,7, Oliepriser (EUR pr. tønde) ),9 7,,0,8,7 0,0 0, 8,8 9, 9,,8,,9 Råvarepriser (EUR) ) -6,9,0 -, -0,7-8, -0, -6,0-9, -7, -6, -,7 -,6-7,7 998 Dec. 999 Jan. Kilder: Eurostat, nationale data, HWWA-Institut für Wirtschaftsforschung, Hamburg, og ECB's beregninger. ) Ekskl. byggeri. ) Hele økonomien. ) Hele økonomien (ekskl. landbrug, uddannelse og sundhed). ) Brent Blend (til en måneds terminslevering). ECU indtil december 998. ) Ekskl. energi, ECU indtil december Feb. 999 Mar. 999 Apr. 999 Maj 8 ECB Månedsoversigt Juni 999

19 Figur 8 De enkelte komponenter i HICP-inflation i euroområdet (I pct. år/år; månedlige data) 6 HICP i alt Forarbejdede fødevarer Uforarbejdede fødevarer Industrivarer, ekskl. energi Energi Tjenesteydelser 6 Den årlige procentvise vækst i priserne på tjenesteydelser var stort set stabil i de første fire måneder af 999 og lå i april på,7 pct. År-til-år væksten i priserne er dog en smule lavere end ultimo 998, hvor den var ca.,0 pct. Denne nedgang kan i høj grad skyldes den aftagende vækst i priserne på telefon- og telefaxudstyr og -tjenester. Dette er delvis et resultat af en yderligere liberalisering af telesektoren, som har medført øget konkurrence og lavere absolutte priser (se boks ). Nedgangen i HICP-væksten eksklusive de mere volatile komponenter forventes at ophøre Kilde: Eurostat I de seneste måneder har det samlede HICP-indeks i stort omfang været påvirket af udviklingen i visse varepriser, som traditionelt er meget volatile. Som nævnt ovenfor er det energipriserne, der har indvirket mest på det samlede HICP, selvom udviklingen i priserne på sæsonprægede fødevarer (dvs. de mest volatile komponenter i priserne på uforarbejdede fødevarer) også har haft en tydelig indvirkning. Disse faktorers påvirkning kan betragtes som midlertidig for så Boks Liberalisering og prisudvikling: Telesektoren som eksempel Liberalisering af et marked medfører normalt øget konkurrence samt et pres nedad på avancer og priser. Et øget konkurrencepres betragtes generelt som et bidrag til øget velfærd i form af en mere optimal ressourcefordeling. Desuden kan øget konkurrence også medføre et stærkere incitament til rationalisering og fornyelse, hvilket kan komme produktiviteten til gode. Liberaliseringsprocessen inden for den europæiske telesektor går helt tilbage til 980'erne og har hovedsagelig været drevet af politisk vilje til at åbne markeder, fx det indre marked, samt af betydelige fremskridt inden for teknologi og produktion. I politiske aftaler og lovgivning inden for Den Europæiske Union blev den. januar 998 fastsat som datoen for indførelse af fri konkurrence inden for telefoni og infrastruktur for telekommunikation. Rammerne for harmoniseringen havde til formål at skabe et indre marked baseret på fælles principper for adgang til net og tjenester samt fælles rammer for lovgivning og harmoniserede standarder for tjenester og teknologi. Desuden blev EU-landenes forpligtelse til at liberalisere markederne understreget af de regler, som Verdenshandelsorganisationen (WTO) indførte i forbindelse med en aftale om grundlæggende telekommunikation, der blev færdiggjort i 997. Tidspunktet for liberaliseringen af markederne har hidtil varieret fra medlemsland til medlemsland. Mens nogle lande har liberaliseret deres marked længe før tidsfristen i rammerne for harmoniseringen, har andre fået dispensation med hensyn til indførelsesdatoen ). Selvom størstedelen af Fællesskabets lovgivningspakke er omsat er der opstået andre hindringer, såsom store forsinkelser på udstedelse af licenser, eller afskrækkende licensafgifter og sammenkoblingsgebyrer, som har forhindret konkurrencemæssige prisfald i visse lande. Kun Grækenland og Portugal har stadig dispensation, mens Irland liberaliserede sit marked den. januar 999. ECB Månedsoversigt Juni 999 9

20 I de lande, der først liberaliserede deres markeder, er priserne faldet over en årrække som følge af den øgede konkurrence. Fx er priserne på telefontjenester for husholdninger i Storbritannien faldet med næsten pct. i gennemsnit om året siden 99, hvilket afspejler den øgede konkurrence og de teknologiske fremskridt. Finland, som har tradition for åbenhed og konkurrence inden for kommunikationsområdet, har oplevet betydelige positive effekter, hvilket har bidraget både til et lavt prisniveau for teletjenester (blandt de laveste i EU) og til hurtig udbredelse af informationsteknologi. Euroområdet har i kølvandet på liberaliseringen af telesektoren oplevet faldende priser, både absolutte priser på telekommunikation (telefon -og telefaxudstyr og -tjenester) og priserne på telekommunikation i forhold til det samlede HICP. Denne faldende prisudvikling, som har været observeret siden begyndelsen af 996, skyldes dog ikke kun den øgede konkurrence, men også de teknologiske fremskridt. Det kraftige fald i januar i år kan i høj grad tilskrives et fald i priserne på telefontjenester i Tyskland. Prisindeks for telefon- og telefaxudstyr og -tjenester (Index 996=00; månedlige data) 0 Absolut niveau Niveau i forhold til det samlede HICP ) Kilder: Eurostat og ECB s beregninger. ) Beregnet som forholdet mellem HICP-underindekset for telefon- og telefaxudstyr og -tjenester og det samlede HICP-indeks. Generelt har liberaliseringen af telesektoren medført øget konkurrence, som så igen har ført til større udbud og lavere priser. I de fleste tilfælde tvinger øget konkurrence virksomhederne til at modificere deres overskudsmargin og med tiden blive mere omkostningsbevidste for at udvide (eller undgå at miste) deres markedsandel. vidt, at de har en tendens til kun at have en engangseffekt på prisniveauet. I en analyse kan det være praktisk at udelade disse mere volatile komponenter i HICP. Prisstigningstakten i HICP, eksklusive sæsonprægede fødevarer og energi, har således været aftagende siden begyndelsen af 996 (se figur 9). Mens data for den årlige vækst i HICP ikke foreligger for tidligere perioder (HICP-serien starter i januar 99), viser de nationale forbrugerprisindeks (CPI), eksklusive sæsonprægede fødevarer og energi, at faldet kan være startet allerede i 99. Væksten i HICP, eksklusive sæsonprægede fødevarer og energi, har været mere jævn end væksten i det samlede HICP, selvom de to indeks generelt set har fulgt den samme udvikling. I. halvår af 998 udviklede de to indeks sig i forskellig retning. Mellem juni og november 998 var faldet i det samlede HICP mere udtalt end i HICP, eksklusive sæsonprægede fødevarer og energi, som følge af et fald i priserne på de sidsnævnte komponenter i perioden. Siden da har de to HICP-indeks nærmet sig hinanden efter en stigning i det samlede HICP, mens væksten i HICP, undtagen sæsonprægede fødevarer og energi, fortsat er aftaget. I april 999 var væksten i sidstnævnte HICP-mål lavere end for det samlede HICP for første gang siden ultimo ECB Månedsoversigt Juni 999

21 Figur 9 Samlet HICP og HICP, eksklusive sæsonprægede fødevarer og energi (Ændring i pct. år/år; månedlige data),0 Samlet HICP HICP, eksklusive sæsonprægede fødevarer og energi,0 Selvom en fortsat liberalisering af markederne samt indførelsen af den fælles valuta kan få en stabiliserende virkning på prisstigninger, antyder de seneste prognoser fra private og internationale institutter (som anført i næste afsnit), at nedgangen i HICP, eksklusive de mere volatile komponenter, snart ophører, og at udviklingen vender uden at bringe prisstabiliteten i fare.,,0,,0,,0,,0 Fortsat gunstige udsigter for prisstabilitet Mens de seneste prognoser (fx fra IMF og OECD) forventer en stigning i forbrugerprisinflationen i løbet af 999 og mellem 999 og 000 som helhed, forventes forbrugerprisstigningerne i perioden fortsat at være forenelig med Eurosystemets definition på prisstabilitet (se tabel ). Sammenlignet med tidligere prognoser er inflationsforventningerne nedjusteret. Den årlige stigningstakt for 999 forventes at ligge mellem,0 pct. og, pct., mens den for 000 forventes at ligge mellem, pct. og,6 pct. 0, 0, Kilder: Eurostat og ECB s beregninger. 0, 0,0 Faldet i forbrugerprisstigningstakten, eksklusive sæsonprægede fødevarer og energi, kan i høj grad tilskrives den aftagende årlige stigning i enhedslønomkostningerne siden begyndelsen af 990'erne. Denne nedgang kan igen tilskrives den faldende vækst i lønsum per ansat. I de seneste år har faldet i råvarepriser, undtagen energi, også bidraget til nedgangen. Desuden har liberalisering og privatisering af statsejede virksomheder betydet et fald i andelen af administrative omkostninger i det samlede forbrugerprisindeks, og øget konkurrence inden for disse sektorer har sandsynligvis også bidraget til den aftagende forbrugerprisstigningstakt. Endvidere har teknologiske fremskridt også bidraget til et gradvist prisfald på varer som computere og kameraer. Foreliggende prognoser med en højere inflationstakt afspejler hovedsagelig forventninger om højere oliepriser, som set i de seneste måneder. I den forbindelse bemærkes det, at oliepriserne påvirker energipriserne gennem forskellige kanaler. For det første har højere oliepriser næsten en direkte indvirkning på energipriserne i HICP og derfor en tilsvarende direkte indvirkning på det samlede HICP i forhold til olieprisernes vægt i HICP (8,8 pct.). Udviklingen i oliepriserne siden april 999 tyder på, at energipriserne sandsynligvis vil fortsætte med at lægge et opadgående pres på det samlede HICP i de kommende par måneder. For det andet vil højere oliepriser desuden påvirke omkostninger og priser på de tidlige stadier af produktionen (dvs. producentpriserne i industrien) og kan i sidste ende via denne kanal indirekte påvirke forbrugerpriserne. En ændring i oliepriserne påvirker primært producentpriserne på halvfabrikata i industrien, som igen anvendes i produktionen af forbrugsvarer. En anden faktor, som har bidraget til en højere inflationstakt i prognoserne, er lønstigninger. Højere lønomkostningers indvirkning på forbrugerpriserne afhænger i nogen grad af, i hvilken ECB Månedsoversigt Juni 999