3 Godkendelse af undervisning af nyankomne ikke dansktalende elever

Transkript

1 3 Godkendelse af undervisning af nyankomne ikke dansktalende elever Bilag: Notat_om_undervisningen_af_nyankomne_ikke_dansktalende_elever_ DokumentID:

2 Kompetencecenter Integration April 2016 Notat om undervisning af nyankomne ikke dansktalende elever i Silkeborg Kommune På bagrund af spørgsmål fra Børne- og Ungeudvalget vedrørende undervisningen af nyankomne elever følger her en beskrivelse af nuværende praksis i Silkeborg Kommune. Dette sammenholdes med et litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne ikke dansktalende elever og organiseringen i tre andre kommuner, der på forskellig vis har valgt andre modeller, end den vi har i Silkeborg Kommune. Endvidere gives et bud på, om der er elementer fra de andre kommuners organisering, som vi med fordel kan overføre til Silkeborg Kommune for at øge kvaliteten og sikre den bedst mulige anvendelse af ressourcerne til opgaven. Tillige gives forslag til justeringer, som sætter fokus på en anden fordeling af tosprogede elever på kommunens skoler samt hurtigere fuld udslusning fra undervisningen i modtagelsesklassen. Disse er i overensstemmelse med den nyeste viden på området i dansk sammenhæng. Endelig beskrives et udviklingsarbejde på området, der i løbet af det kommende skoleår skal være med til at udvikle fagligheden i undervisningen af nyankomne ikke dansktalende elever, til gavn for fagområdet både lokalt og nationalt. Resultaterne præsenteres for udvalget i februar Indhold 1. Hvordan er undervisningen af nyankomne ikke dansktalende elever organiseret i dag, og hvilke udgifter er der?... 2 Før eleven starter... 2 Tilknytning til almenundervisningen og udslusning til almenklasse... 2 Hvilke elever starter i modtagelsesklasserne?... 3 Udgifter til undervisning af nyankomne tosprogede elever... 3 Resultater for udviklingen af nyankomne elever og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Silkeborg Kommune Undervisning af nyankomne i Viborg, Aarhus, Hørsholm og Silkeborg Kommune Hvad ved vi fra forskningen? Hvilke muligheder er der for justeringer i Silkeborg Kommune? Udviklingsarbejde: Udviklings- og vejledningsforløb med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling... 8 Bilag 1: Faglig understøttelse og udvikling på modtagelsesklasseområdet i Silkeborg Kommune oversigt... 9 Bilag 2: Nuværende elevantal samt kommende skolebegyndere i kommunens modtagelsesklasser Bilag 3: Elevprofiler hvad kendetegner de nyankomne elever, Silkeborg Kommune har modtaget de seneste seks måneder Bilag 4: Kompetencer inden for dansk som andetsprog på skolerne i Silkeborg Kommune. 12 Side 1 af 12

3 1. Hvordan er undervisningen af nyankomne ikke dansktalende elever organiseret i dag, og hvilke udgifter er der? Før eleven starter Nyankomne ikke dansktalende elever visiteres ved en velkomstsamtale af Kompetencecenter for Integration, som på baggrund af en sagkyndig vurdering træffer beslutning om, hvorvidt eleven skal henvises til en modtagelsesklasse. Enkelte nyankomne elever kan noget dansk, f.eks. børn der tidligere har boet i Danmark, eller som har boet i udlandet med danske forældre og har talt lidt dansk i hjemmet. Her har samtalen også til formål at afklare, om der er behov for modtagelsesklasse. I tilfælde hvor der er usikkerhed om, hvorvidt eleven har behov for at starte i en modtagelsesklasse, foretages en sprogvurdering på dansk. Skal eleven gå i modtagelsesklasse, tages der ud fra elevens bopæl, alder og eventuelle søskende stilling til, hvad den mest hensigtsmæssige skoleplacering er, og eleven visiteres til en af de syv skoler i kommunen med modtagelsesklasser (se bilag 2 for oversigt over skoler og nuværende elevantal). Samtalen er dels information om skolesystemet og det at lære dansk i en modtagelsesklasse, dels muligheden for at få oplysninger om eleven, såsom tidligere skolegang, erfaringer med skriftsprog, omstændighederne omkring en eventuel flugt og de oplevelser, eleven har haft i tiden før ankomsten til Danmark. Oplysningerne samles i et skema, som sammen med eventuelle skolepapirer/udtalelser sendes til den modtagende skole. Hvis der er forhold, der taler for inddragelse af PPR og/eller skolesundhedsplejen, aftales dette med forældrene, og visitationspapirerne fremsendes til de relevante parter. Den modtagende skole indkalder herefter til en skoleindskrivningssamtale, der tager udgangspunkt i oplysningerne fra velkomstsamtalen. Denne udbygges eventuelt, og behovet for transport vurderes, ligesom der aftales tidspunkt for skolestart og evt. SFO/klub. Tilknytning til almenundervisningen og udslusning til almenklasse Modtagelsen af nyankomne ikke dansktalende elever er et inklusionsprojekt, hvor eleven fra dag ét tilknyttes en aldersvarende almenklasse. På Fårvang Skole og på Kjellerup Skole indskrives eleven fra første dag i en almenklasse og har her fra undervisningstimer. I den resterende del af undervisningstiden modtager de undervisning i modtagelsesklassen, og efterhånden som de får tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at deltage i fagundervisningen, øges andelen af timerne i almenklassen. På skolerne i gl. Silkeborg Kommune indskrives eleverne i modtagelsesklassen og knyttes samtidigt til en aldersvarende almenklasse. Typisk starter eleverne med at indgå i praktiskmusiske fag, sidenhen får de timer i f.eks. engelsk eller matematik, hvis de er fagligt og sprogligt stærke i disse fag. Efter 3 måneder vil eleverne typisk have 4-12 timer om ugen i almenklassen. Efterhånden som lærerne vurderer, at eleven sprogligt er i stand til at få et fagligt udbytte af undervisningen på et givent klassetrin, forberedes den fulde overgang til en almenklasse. Der laves en sprogvurdering samt en grundig beskrivelse af elevens faglige standpunkter til den klasselærer og lærer i dansk som andetsprog, der skal modtage eleven. Hvis eleven udsluses til en anden distriktsskole, vil overgangen foregå over en længere periode, f.eks. i form af et praktikforløb i den kommende klasse af nogle ugers varighed, eller ved at eleven i et par måneder er i sin kommende klasse 2-3 dage om ugen. Modtagelsesklasse-læreren er forpligtet til at følge op på elevens start og faglige udbytte i den nye klasse inden for de første tre måneder. Side 2 af 12

4 Opholdet i modtagelsesklasse kan højest vare 2 år, herefter skal eleverne normalt være fuldt indsluset i almenundervisningen. Afhængig af elevprofil varierer tiden med tilknytning til en modtagelsesklasse meget. Der er elever, der opholder sig få uger i modtagelsesklassen, mens de afklares og f.eks. får et lynkursus i skriftlig dansk (typisk elever med en dansk forælder). Andre elever med europæisk germansk baggrund har været klar til fuld udslusning efter 3-6 måneder. For Fårvang Skole og for Kjellerup Skole, hvor eleverne indskrives i almenklassen ved ankomst, bliver alle elever af skolen vurderet til at skulle være tilknyttet modtagelsesklassen i 2 år. På Sølystskolen og Dybkærskolen er der større variationer. De yngste elever (0. og 1. klasse) udsluses typisk efter ca. et år i modtagelsesklassen, og ca. en tredjedel af eleverne udsluses før de maksimale to år. På Silkeborg Ungdomsskole (GFU) undervises sent ankomne elever (14-17 år), for hvem der lovgivningsmæssigt ikke er nogen grænse for undervisningens længde. Her er hovedparten af eleverne færdige efter tre år og klar til på forskellig vis at gå videre i uddannelsessystemet. En nylig opgørelse har vist, at de elever, der har afsluttet GFU de seneste tre år, alle er i beskæftigelse eller uddannelse. Skægkærskolen og Hvinningdalskolen har helt nystartede elever og har endnu ikke gjort sig erfaringer med udslusning. Hvilke elever starter i modtagelsesklasserne? Det er en vigtig del af billedet, at mange af de elever, der pt. starter i en modtagelsesklasse i Silkeborg Kommune, har haft en meget ustabil eller slet ingen skolegang. Af de 93 elever, som er startet de sidste seks måneder, har 79 elever (85 %) pga. krig haft en ustabil eller slet ingen tidligere skolegang. Dette har stor betydning for, hvilke faglige og sociale erfaringer man har med sig, når man starter i en dansk folkeskole. Mange af eleverne i kommunens modtagelsesklasser har derfor behov for en mindre sammenhæng, hvor de kan gøre sig både sproglige, faglige, skolemæssige og sociale erfaringer, inden de bliver en del af en almenklasse. Se en nærmere beskrivelse af elevprofiler i bilag 3. Udgifter til undervisning af nyankomne tosprogede elever Som beskrevet til udvalget pr. april 2016, forventes der at skulle oprettes tre nye modtagelsesklasser i skoleåret 2016/17. At dette bør dække behovet understøttes af, at der lovgivningsmæssigt efter al sandsynlighed bliver mulighed for flere elever i modtagelsesklasserne efter sommerferien (op til 15, hvis det er pædagogisk forsvarligt, mod det nuværende maksimale antal på 12 elever). Dog med det forbehold, at der nogle steder ikke er fysisk plads til 15 elever i modtagelsesklasserne. Herefter er der en formodning om, at antallet af klasser vil være konstant og efter 1-2 år sandsynligvis vil falde. Udgifterne til den efteruddannelse, der er igangsat (jf. kommunal Forankrings- og udviklingsplan for tosprogede børn) er finansieret af statslige midler til kompetenceløft, da kompetenceløft også omfatter kommunernes opkvalificering inden for dansk som andetsprog. Jf. bestemmelser i Folkeskoleloven tildeles nogle elever på baggrund af afstand transport til og fra den skole, hvor de går i modtagelsesklasse. Det beror på en individuel vurdering, hvorvidt den enkelte elev kører med en særlig skolebus eller får tildelt et buskort til de lokale busser. Dette afhænger bl.a. af barnets alder, en evt. traumatisering, om der er mange busskift undervejs med de lokale busser, og hvor sikker vejen til skole er. I alt er ca. 30 % af eleverne i kommunens modtagelsesklasser tildelt transport i den ene eller den anden form. Såfremt det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, er målet for alle elever, at de bliver i stand til selv at tage en bus i skole. Der er derfor mange elever, som kører med skolebussen i en kortere periode, for Side 3 af 12

5 derefter at få udstedt et buskort. Prisen på den enkelte skolebus-rute varierer afhængig af hvor mange elever, der kører med, antallet af stop på ruten samt afstanden mellem børnenes hjem og de skoler, bussen kører til. Prisen ændres ofte på ugebasis, idet der er ændringer i ruten når nye elever skal med eller ikke længere har behov for kørsel. Prisen for et buskort varierer afhængig af antallet af zoner og kan udstedes på månedsbasis eller for et år ad gangen. Opgørelsen herunder skal således betragtes som et øjebliksbillede og prisen er af samme årsag beregnet som en gennemsnitspris pr. elev. Gennemsnitspris for befordring af elever i modtagelsesklasser pris pr. elev pr. år Befordring med skolebus* 39 elever Kr ,- Buskort 35 elever Kr ,- *Firmaet De Grønne Busser står på baggrund af udbud for specialtransport af elever i Silkeborg Kommune. Busserne kører ikke kun med elever til modtagelsesklasser, men også med elever der af andre årsager er tildelt specialtransport Resultater for udviklingen af nyankomne elever og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Silkeborg Kommune Nedenstående tabel viser, at der i Silkeborg siden 2011 er sket en fremgang på 17 %, når man ser på, hvilke resultater nyankomne børn opnår ved 9. klasses afgangsprøve. Indikator 2.1: Andelen af indvandrere (ankommet som 0-12-årig) og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, der opnår karakteren 2 eller derover ved 9. klasses afgangsprøve i skriftlig dansk og matematisk problemløsning. Procent Hele landet Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Silkeborg Kommune Indvandrere og efterkommere Dansk oprindelse Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, IMUDD45A. Note: Populationen udgøres af de elever, der deltog i afgangsprøven i begge fag. Læs mere om datagrundlaget på Danmarks Statistiks hjemmeside. 2. Undervisning af nyankomne i Viborg, Aarhus, Hørsholm og Silkeborg Kommune Viborg Aarhus Hørsholm Silkeborg Organisering Undervisning i hold for nyankomne på distriktsskolen, for enkelte på en naboskole Skoleafdelingen anbefaler 16 timers undervisning uden for almenklassen om ugen Undervisning i modtagelsesklasser Har pt to modtagelsesklasser. Derudover undervises 10 elever på deres distriktsskole Arbejder med at indføre undervisning af alle nyankomne på distriktsskolen Undervisning i modtagelsesklasser og tilknytning til almenklasse Disse elever får 7,5 Side 4 af 12

6 timers undervisning uden for almenklassen pr. uge plus individuel støtte Kendetegn for organisering Eleverne undervises på deres distriktsskole og der tildeles et beløb pr. elev, den enkelte skole beslutter organisering. Fem skoler har for få elever til at varetage undervisningen selv og køber ydelsen hos en naboskole Boligplaceringer betyder en naturlig fordeling på mange skoledistrikter Undervisningen varetages af få skoler i forhold til kommunens størrelse. Der er et ønske om at samle fagligheden og samle elever med samme profil. Dette betyder, at mange elever transporteres til og fra skole og udsluses til deres distriktsskole efter opholdet i modtagelsesklassen Eleverne placeres på en af kommunens fire skoler og har flest timer i almenklassen, noget af tiden med støtte Midlerne til tidligere modtagelsesklasser tilføres i stedet skolerne bl.a. til ansættelse af ekstra personale til støtte Eleverne går i modtagelsesklasse med tilknytning til almenklasse. Boligplaceringer betyder, at de fleste elever bor i relativt få skoledistrikter, mens der er andre skoledistrikter med enkelte nyankomne elever Få elever transporteres til modtagelsesklasse Antal skoler i kommunen Skoler som underviser nyankomne elever 16 8 (36 klasser) 4 7 (20 klasser) Antal nyankomne elever Sent ankomne Alle fire kommuner har heltidstilbud til de 14- til 17 årige i ungdomsskoleregi. Viborg Kommune har også tilbud til de 12-14årige i ungdomsskoleregi. Takster til undervisningstimer kr. pr. elev til distriktsskolen Plus kr. pr. flygtningeelev til støtte i skole/sfo kr. pr. elev ud fra elevgennemsnit pr. klasse på 9, kr. i gennemsnit pr. klasse. Ca kr. pr. elev 2,4 millioner til ca. 31 elever Plus ca kr. pr. elev til tosprogslærere kr. pr. elev ud fra elevgennemsnit pr. klasse på kr. i gennemsnit pr. klasse. Som det fremgår af skemaet herover, er udgiften pr. elev til undervisning i Silkeborg Kommune lavere end i de kommuner, der er hentet erfaringer hos. Det varierer i hvilken grad eleverne i de forskellige kommuner modtager særskilt undervisning for nyankomne, og hvor mange der modtager undervisningen på den skole, hvor de skal gå efterfølgende. Hørsholm Kommunes model er den, hvor eleverne tilbringer mest tid i almenklassen. Her er midlerne i stedet omsat til personer, der kan fungere som støtte i almenklasserne eller som Side 5 af 12

7 giver individuel faglig undervisning. Denne løsning kan være fordelagtig i en kommune med få skoler og med få nyankomne elever samt korte afstande skolerne imellem. I Silkeborg er eleverne tilknyttet en almenklasse, samtidig med at de på baggrund af forskellige behov modtager varierende grader af undervisning i modtagelsesklassen. Der er indholdsmæssige elementer fra de forskellige kommuners tilgang til undervisningen af nyankomne, som Kompetencecenter for Integration anbefaler at arbejde videre med i Silkeborg, for at understøtte en øget kvalitet i undervisningen: Viborg: Alle nyankomne elever sprogvurderes på dansk efter at have modtaget undervisning for nyankomne i et år. Dette skal understøtte en kvalificeret vurdering af, hvorvidt eleven nærmer sig at være klar til udslusning. Aarhus: Der placeres flere modtagelsesklasser på samme skole. Dette understøtter et fagligt miljø omkring tosprogede elever på skolen og giver mulighed for at holde søskende samlet, mens de modtager undervisningen. Hørsholm: Nyankomne elever får en makker i almenklassen. Nyankomne elever starter på den skole, hvor de skal gå fremadrettet. 3. Hvad ved vi fra forskningen? Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever Der er kun få studier, som påviser evidens i forhold til den mest effektive undervisning af nyankomne elever. Mange af de studier, der findes, har fokus på "Kvalitative beskrivelser af praksis og erfaringer baseret på læreres, elevers og eksperters oplevelser og vurderinger af modtagelsestilbud. Forskningsfeltet er således kendetegnet ved et forholdsvis lavt evidensniveau, hvad angår solid viden om effekter målt på elevniveau." (fra Rambøll-rapporten "Litteraturstudie om modtagelsestilbud for nyankomne elever", 2015). Litteraturstudiet peger på nogle overordnede pejlemærker, som ved sammenligning af en række studier ser ud til at have positiv betydning for elevernes udbytte af den første undervisning de får på et nyt sprog: Gode erfaringer med modtagelsestilbud af kortere varighed placeret samme sted som almentilbud (positiv betydning for elevernes udbytte, hvis der er tale om et tidsbegrænset modtagelsestilbud af mellem 6 og 12 måneders varighed) Behov for klare retningslinjer ved overgang til almentilbud og klar ansvarsfordeling Lærerkvalifikationer og forældresamarbejde er vigtige implementeringsfaktorer Undervisningsdifferentiering og faglig undervisning er væsentlige virkemidler Brobygning mellem modtagelsestilbud og almentilbud styrker elevernes udbytte Særlig udfordring at imødekomme sent ankomne elevers behov. 4. Hvilke muligheder er der for justeringer i Silkeborg Kommune? Den samlede elevgruppe er kendetegnet ved en meget ustabil eller manglende skolebaggrund. Der er således behov for at fokusere på en stærk faglighed i kommunens modtagelsesklasser for at muliggøre en hurtigere fuld udslusning til almenklassen. Litteraturstudiet konkluderer, at den mindst effektive undervisning af nyankomne er en placering direkte i en almenklasse uden særlig støtte, samt at lærerkvalifikationer har en positiv betydning. Som det fremgår af bilag 4, har hovedparten af Silkeborgs skoler ikke ansatte med viden om dansk som andetsprog, og i endnu mindre grad om elever, for hvem dansk er et helt nyt sprog. Kompetencecenteret anbefaler derfor ikke en placering af nyankomne elever direkte i en almenklasse på distriktsskolen, men i stedet for i en Side 6 af 12

8 modtagelsesklasse med tilknytning til en almenklasse. Dette giver mulighed for en efteruddannelsesindsats rettet specifikt mod de skoler, der skal modtage eleverne. Endvidere anbefaler Kompetencecenteret, at der på skolerne i gl. Silkeborg Kommune lægges op til, at eleverne bliver på skolerne, når behovet for at blive undervist som nyankommet ophører. Dette med henblik på en anden fordeling af tosprogede elever end den nuværende på kommunens skoler. Se nærmere herunder: Skoler Status Hvorfor? Skægkærskolen Hvinningdalskolen X skole på sigt? Sølystskolen Dybkærskolen/Gødvadskolen Kjellerup Skole Fårvang Skole Modtagerskoler underviser nyankomne elever fra eget og andre distrikter. Elev og forældre mødes fra starten med en opfordring til at blive på skolen når behovet for modtagelsesklasse ophører. Såfremt afstanden fra bopæl til skole tilsiger det, får eleven også efter opholdet i modtagelsesklassen dækket transport til og fra skole Underviser kun elever fra eget skoledistrikt Når antallet af modtagelsesklasser skal falde kan det ske her først Eleverne går på skolen, mens de går i modtagelsesklasse. Elever fra andre distrikter kan efterfølgende blive, såfremt der er plads på årgangen Der kan opbygges en høj faglighed på få skoler, både i modtagelsesklasser og i almenklasser. Elever fra skoledistrikter med mange tosprogede elever får hele deres skolegang på en anden skole end distriktsskolen. Erfaringerne siger, at elever gerne vil blive på den skole, hvor de får et tilhørsforhold til en almenklasse Mange nyankomne elever boligplaceres i disse distrikter, hvilket kan komme til at betyde en uhensigtsmæssig andel af tosprogede elever Der er forholdsvis stor afstand til de skoler, som andre elever kommer fra. Begge skoler har en vis andel af tosprogede elever i forvejen. Dog er det hensigtsmæssigt at fastholde fagligheden på disse skoler, da de dels er overbygningsskoler og dels fortrinsvis varetager undervisning af nyankomne elever fra eget distrikt Analysen giver anledning til et fremadrettet fokus på opholdstiden i modtagelsesklasserne. Der bør arbejdes på, at variationen bliver mindre skolerne imellem. Både skolerne i Silkeborg og Rambølls litteraturstudie fremhæver, at det er svært at vurdere, hvornår elevernes danske sprog er tilstrækkeligt til, at eleverne kan deltage i fagundervisningen i almenklassen. Kompetencecenter for Integration ønsker derfor at indføre en sprogvurdering af eleverne i kommunens modtagelsesklasser, som foretages af klassens lærere, når eleven har været et år i modtagelsesklassen. Der laves halvårlige klassekonferencer, hvor modtagelsesklasselærere og Kompetencecenter for Integration i samarbejde med hinanden vurderer, om eleven kan overgå fuldt til almenklassen med supplerende undervisning i dansk som andetsprog. For elever, der tilbringer mindre end et år i modtagelsesklassen, vil den almindelige, løbende vurdering af elevens sproglige udvikling være tilstrækkelig. Se oversigt over den faglige understøttelse af undervisningen i modtagelsesklasser i bilag 1. Der er i øvrigt indledt et tættere samarbejde mellem Kompetencecenter for Integration og Integrationsteamet i Beskæftigelsesafdelingen, med henblik på koordinering mellem boligplaceringer og en eventuel oprettelse af nye modtagelsesklasser. Side 7 af 12

9 5. Udviklingsarbejde: Udviklings- og vejledningsforløb med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kompetencecenter for Integration har ansøgt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om et vejlednings- og kompetenceudviklingsforløb. Forløbet vil indebære faglig sparring fra ministeriet og midler til bl.a. efteruddannelse. Kompetencecenteret ønsker vejledning og rådgivning fra ministeriet på følgende områder: Rådgivning og vejledning på forvaltningsniveau med henblik på udarbejdelse af en endelig kommunal ramme for undervisningen af nyankomne ikke dansktalende elever, hvor der er fokus på hurtig og meningsfuld tilknytning til almenundervisningen samt hurtig udslusning Opbygning af faglige og didaktiske kompetencer i modtagelsesklasser og almenklasser Samarbejde om undervisningen i modtagelsesklassen og i almenundervisningen hvordan? Udvikling af vurderingsredskab; vurderingen af elevernes kompetencer og parathed til udslusning til almenundervisningen. Kompetencecenter for Integration har på forhånd været i dialog med "UC Viden, forsknings- og udviklingsaktiviteter i professionshøjskolerne VIA University College" om muligheden for at tilknytte eksperter på et samarbejdsprojekt i forhold til udarbejdelse af sådan et materiale. Side 8 af 12

10 Bilag 1: Faglig understøttelse og udvikling på modtagelsesklasseområdet i Silkeborg Kommune oversigt Nedenstående giver overblik over den nuværende understøttelse af arbejdet i kommunens modtagelsesklasser. Hvad? Netværk for lærere i modtagelsesklasser, varetages af Kompetencecenter for Integration Modtagelsesklasselærere med delvis ansættelse i Kompetencecenter for Integration giver sparring på konkret undervisning ved at besøge nye modtagelsesklasser og tage imod besøg/have nye lærere i praktik på Sølystskolen Nyansat konsulent skal lave vejledningsforløb på skoler med modtagelsesklasser (nyt tiltag på vej) Oplæg på skoler med modtagelsesklasser, Kompetencecenter for Integration og PPR fortæller hele personalegruppen om opgaven Vejledning i brug af undervisningsmaterialer på Kompetencecenter for Integration Kursus for pædagoger og lærere i nye modtagelsesklasser Sparring på konkret undervisning fra konsulent fra VIA Vejledning og sparring fra PPR Kursus i sprogvurdering (nyt tiltag, afvikles før sommerferien) Netværk for ledere på skoler med modtagelsesklasser (nyt tiltag på vej) Formål Fokus på relevante temaer, ny viden, sparring og videndeling på tværs af skolerne Sparring fra en erfaren kollega med henblik på bl.a. god planlægning og undervisningsdifferentiering At lave forløb på den enkelte skole med henblik på at udvikle undervisningens indhold og organisering samt styrke koblingen til almenklasserne At give skolerne indblik i lovgivning på området, elevernes baggrund, viden til lærere i almenklasser om undervisning af tosprogede elever At få indblik i hvilke materialer der er særligt anvendelige til undervisningen i en modtagelsesklasse At kvalificere fagligt til opgaverne i en modtagelsesklasse Opfølgning på hvordan den viden, der er opnået på kursus omsættes til praksis En psykolog fra PPR er tilknyttet alle kommunens modtagelsesklasser og står til rådighed med sparring, vejledning og undervisning. Vedkommende deltager i k-møder, der vedrører elever i modtagelsesklasse At gøre lærerne i stand til at følge den enkelte elevs sproglige udvikling for mere kvalificeret at vurdere hvornår eleven er klar til udslusning At opbygge en fælles forståelse f.eks. ift. ledelse, udslusning samt videndeling inden for centrale temaer Side 9 af 12

11 Bilag 2: Nuværende elevantal samt kommende skolebegyndere i kommunens modtagelsesklasser Skole Klasser Alder Antal elever april 16 Fårvang år 21 6 Kjellerup år 36 3 Sølyst år 62 3 Dybkær år 33 - Skægkær år 16 - Hvinningdal år 3 9 Ungdomsskolen år 42 - (GFU) I alt Skolebeg. aug. 16 Side 10 af 12

12 Bilag 3: Elevprofiler hvad kendetegner de nyankomne elever, Silkeborg Kommune har modtaget de seneste seks måneder Antal % 85 % 15 % 75 % Elevtype Elever med alderssvarende skolebaggrund Elever med meget ustabil eller ingen tidligere skolegang Elever som er analfabeter ved ankomsten Elever med traumer Kendetegn Oprindelse Elever, som har haft en stabil skolegang i det antal år, som svarer til deres alder Typisk fra et europæisk land og enkelte, som har levet i forholdsvis rolige områder af Syrien eller en storby i Eritrea Eleven har haft ingen eller kun sporadisk skolegang Fra områder af Syrien, som er præget af krigen, eller fra landlige områder i Eritrea, hvor skolegangen har været anden prioritet i forhold til at hjælpe til i familien Elever som slet ikke eller i meget begrænset omfang har stiftet bekendtskab med skriftsprog Elever som i forbindelse med f.eks. krig og/eller flugt har haft oplevelser, der påvirker trivslen i en sådan grad, at det har konsekvenser for både social og faglig udvikling Kurdere fra Syrien. Syrien eller Eritrea Børnene taler kurdisk som modersmål og møder først arabisk ved skolestart. Dette betyder, at selv elever, som har 2-3 års skolegang, ikke kan læse og skrive Procentangivelserne overstiger samlet 100 %. Angivelserne skal give en fornemmelse af, hvad der kendetegner de nyankomne elever og hvor mange det drejer sig om den samme elev kan både være analfabet, traumatiseret og have ustabil skolegang. Side 11 af 12

13 Bilag 4: Kompetencer inden for dansk som andetsprog på skolerne i Silkeborg Kommune Antal lærere/pædagoger fordelt på skoler Skole Linjefag/diplom Korte kurser Modtagelsesklasse erfaring Ans Balle 1 Bryrup 1 Buskelund 1 Dybkær Frisholm 1 Funder 1 Fårvang 1 2 Gjern Gjessø Grauballe Gødvad 1 1 Hvinningdal 1 2 Kjellerup Kragelund Langsø 5 16 Resenbro Sejs 1 Sjørslev 1 Skægkær Sorring 2 Sølystskolen Thorning 1 Vestre 1 Vinderslev 2 Virklund Voel Ungdomsskolen 10 9 I alt 28 skoler herunder Ungdomsskolen (GFU) Ingen kompetencer x Ingen kompetencer i dansk som andetsprog: 8 skoler Erfaring med undervisning i modtagelsesklasse/nyankomne elever: 21 skoler: 0 lærere Kompetencer på linjefags/diplomniveau i dansk som andetsprog: 11 skoler: 0 lærere 9 skoler: 1 lærer 3 skoler: 2 lærere 1 skole: 3 lærere 2 skoler: 5 lærere 1 skole: 10 lærere (Ungdomsskolen) 1 skole: 17 lærere (Sølystskolen) Korte kurser i dansk som andetsprog - fra timer: 19 skoler 0 lærere 6 skoler: 1-3 lærere 1 skole: 7 lærere (Dybkær) 1 skole: 16 lærere (Langsø) 1 skole: 55 lærere (Sølystskolen) x x x x x x x Side 12 af 12

14 Notat: Sammenskrivning af udtalelserne fra skolebestyrelserne i forbindelse med høring af skolestruktur pr. 24. november 2015 Skoleafdelingen, 5. januar 2016 Side 1 af 7

15 1. Indledning Ifølge Folkeskoleloven har skolebestyrelserne en særlig rolle i forbindelse med en ny skolestruktur, idet der skal der indhentes udtalelse fra bestyrelserne ved de berørte skoler, inden en ny skolestruktur kan vedtages. Alle de 27 berørte folkeskoler har indsendt en udtalelse. Derudover har skolebestyrelsen for Ungdomsskolen og Dybkær Specialskole, som ikke indgår i forslaget til ny struktur, indsendt høringssvar. Udover udtalelserne fra skolebestyrelser har forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer fra 22 skoler indsendt et fælles høringssvar, ligesom skolebestyrelserne i Gjessø, Frisholm og Bryrup har indsendt et fælles høringssvar. Dette notat har som formål at give et oveblik over skolebestyrelsernes udtalelser. Notatet vil indeholde udvalgte temaer fra de indsendte udtalelser, hvilket langt fra vil yde den grundighed, som mange bestyrelser har lagt i udarbejdelsen af udtalelserne, fuld retfærdighed. Der vil være mange nuancer og detaljer i forslagene, som ikke kan rummes i notatet, og det anbefales at læse enkelte udtalelser, som findes på kommunens hjemmeside: Skolebestyrelserne har mange bekymringer og indsigelser i forhold forslaget til ny struktur. Bestyrelsernes bekymringer deles af de øvrige interessenter. Disse bekymringer er grundigt beskrevet i Sammenskrivning af høringssvar. Dette notat vil derfor have fokus på bestyrelsernes fremadrettede anbefalinger i forlængelse at bekymringerne. Skolebestyrelsernes anbefalinger opdelt i tre hovedafsnit. Første hovedafsnit omfatter anbefalinger, hvis der ikke gennemføres skolefællesskaber for alle. Andet hovedafsnit omfatter anbefalinger, hvis der gennemføres skolefællesskaber for alle skoler. Tredje hovedafsnit omfatter anbefalinger til ændring af, hvem skolerne knyttes sammen med i skolefællesskaber eller som samarbejdspartnere. 2. Anbefalinger hvis der ikke gennemføres skolefællesskaber Hovedparten af bestyrelserne på folkeskolerne anbefaler, at det fremlagte forslag om skolefællesskaber med ét skoledistrikt, én økonomi, én skolebestyrelse og fælles ledelse forkastes. Undtagelsen herfra er skolebestyrelserne på Kjellerup, Sjørslev og Vinderslev skoler. Skolebestyrelsernes begrundelser for at anbefale forslaget forkastet svarer i opsummeret form til de bekymringer, som borgerne har i forhold til det fremlagte forslag: Utydelighed i forhold til konsekvensen af forslaget Bekymring i forhold til elevernes trivsel og læring Bekymring om samarbejdet mellem familier og skolen Bekymring i forhold til skolens ledelse og medarbejdere Bekymring i for lokalområderne og tiltrækning af nye borgere Bekymring for skolens kultur og værdier Bekymring i forhold til forslagets grundlag Side 2 af 7

16 Bekymring i forhold til økonomien Bekymring i forhold til processen Udover de bekymringer, som de øvrige interessenter giver udtryk for, har skolebestyrelserne et særligt fokus på reduktionen i antallet af skolebestyrelser i det fremlagte forslag. Skolebestyrelserne er bekymret for, hvad det vil betyde for forældrenes lyst til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet, hvis skolebestyrelsen skal beskæftige sig med flere skolematrikler end den, de har en tilknytning til via deres børn. De frygter, at skolebestyrelserne vil få mindre indflydelse, hvilket vil gøre det vanskeligere at rekruttere medlemmer til skolebestyrelsen og på sigt reducere forældrenes opbakning til folkeskolen. Som alternativ til det fremlagte forslag har skolebestyrelserne en række anbefalinger, som i hovedtræk kan opsummeres under følgende overskrifter: Invester i skolerne, frivilligt samarbejde mellem selvstændige skoler, aldersintegreret undervisning, kun ændret struktur hvor det er nødvendigt, frisættelse af skolerne, forskellige løsninger til forskellige aldersgrupper af elever, inddragelse af forældrebestyrelserne i udarbejdelse af løsninger og større synlighed omkring konsekvenser. De første seks anbefalinger vedrører alternative løsninger, mens de sidste to vedrører anbefalinger til processen. 2.1 Invester i skolerne Selvom cirka halvdelen af bestyrelserne anerkender Børne- og Ungeudvalget for at se fremad på den økonomiske udfordring for skolerne, så anbefaler størstedelen også, at Silkeborg Byråd i stedet for at spare på skolerne bør investere i skoleområdet som alternativ til skolefællesskaber. En investering i skoleområdet skal gøre de lokale skoler økonomisk robuste, så der ikke er behov for en strukturændring. Anbefalingen begrundes med, at Silkeborg har meget lave udgifter til folkeskolen, når man sammenligner på landsplan. Flere bestyrelser ser endvidere økonomisk robuste lokale skoler som et vigtigt parameter, når der skal tiltrækkes tilflyttere. 2.2 Frivillige samarbejder Som alternativ til ny skolestruktur, hvor skolernes samles økonomisk og organisatorisk i fællesskaber, anbefaler hovedparten af bestyrelserne, at et samarbejde mellem skolernes skal være frivilligt mellem selvstændige skoler. Flere bestyrelser bruger begreber som forpligtende eller formaliseret som beskrivelse af samarbejdet mellem skolerne, men det er ikke yderligere beskrevet, hvad der skal forstås herved. Enkelte bestyrelser anbefaler, at Skoleafdelingen er med til at facilitere eller rammesætte samarbejderne og f.eks. Virklund Skoles bestyrelse anbefaler møder og fora mellem bestyrelser og ledere, der kan understøtte og udvikle samarbejdet. Der er ligeledes forskellige forslag til indholdet i samarbejdet. De fleste nævner et samarbejde, der udmønter sig på elevplan, f.eks. fælles valgfag, faglige forløb for eleverne eller brug af hinandens faciliteter. Flere foreslår samarbejde på medarbejderplan om f.eks. læringsfællesskaber eller delte serviceopgaver. Side 3 af 7

17 2.3 Aldersintegreret undervisning En femtedel af skolebestyrelserne anbefaler at se på aldersintegreret undervisning som en måde at skabe robuste klasser på. Aldersintegreret undervisning kan ved en elevtalsbaseret tildelingsmodel gøre det lettere at få økonomien til at hænge sammen på skoler med små årgangsklasser. Hovedparten af bestyrelserne, som foreslår aldersintegreret undervisning, kommer fra de mindre skoler. Begrundelserne for aldersintegreret undervisning er at holde fast i den nære relation mellem den lokale skole og eleverne, hvilket bestyrelserne betragter som en forudsætning for elevernes trivsel, forældrene engagement i børnenes skolegang og lokalmiljøets overlevelse. 2.4 Ændret struktur kun hvor det er nødvendigt Selvom hovedparten af skolebestyrelserne er imod det foreliggende forslag, er der dog flere, som kan se fordele ved at sammenlægge nogle af de nuværende skoledistrikter i skolefællesskaber. Cirka en femtedel af bestyrelserne formulerer således, at der skal ske ændringer der hvor det er nødvendigt. En enkelt af disse anbefaler, at det sker ved skolelukning. Hovedparten af de skolebestyrelser, som anbefaler strukturændringer, der hvor det er nødvendigt, er fra de større skoler. Enkelte skolebestyrelser på mindre skoler, som anbefaler, at det foreliggende strukturforslag forkastes, er dog positive overfor fælles ledelse. Det gælder Resenbro Skoles bestyrelse og Gødvadskolens bestyrelse. Begge skoler lægger dog vægt på, at det skal være baseret på frivillighed. 2.5 Sæt skolerne fri Flere af skolebestyrelserne anbefaler i højere grad at sætte skolernes fri til at finde løsninger, der passer til deres lokalområde. I hovedtræk går anbefalingen ud på at stille klare krav til elevernes præstation og trivsel, men lade metoden og organiseringen til at opnå disse være op til den enkelte skole. Der er flere vinkler på denne anbefaling. En vinkel tager udgangspunkt i et ressourceperspektiv med en ændring af tildelingsmodellen, så alle får tildelt samme beløb pr. elev. En anden vinkel tager udgangspunkt i en lokalområde-tankegang, hvor lokalområdet får mulighed for i langt højere grad at tage del i at skabe gode lærings- og trivselsmiljøer for hele 0-16 års området. De bestyrelser, som ønsker en højere grad af frisætning til at involvere lokalområdet og tænke 0-16 års området sammen, kommer hovedsagligt fra landsbyskoler - Buskelundskolen er dog en undtagelse herfra. 2.6 Forskellige løsninger for forskellige aldersgrupper Cirka en femtedel af bestyrelserne anbefaler at se på forskellige løsninger til forskellige aldersgrupper af elever. Disse bestyrelser kan godt se potentiale i større distrikter for de ældste elever i overbygningen. De ældste elever vil kunne nyde godt af flere valgmuligheder, få glæde af større fællesskaber og blive modnet til ungdomsuddannelserne. Ulempen med større afstande vil ikke være så udtalt for de ældste elever, som selv vil kunne transportere sig Side 4 af 7

18 rundt. Flere bestyrelser peger på, at større distrikter i overbygningen kan kræve nogle investeringer. 2.7 Inddrag forældrebestyrelserne i at finde løsninger Cirka en femtedel af skolebestyrelserne anbefaler, at skolebestyrelserne og andre interessenter involveres i at finde alternativer til det fremlagte forslag. Flere ser en øget inddragelse som en forudsætning for en lokal forankring og implementering. Skolebestyrelserne har ikke konkrete anbefalinger til inddragelsen, men lægger vægt på en åben og konstruktiv dialog. 2.8 Tydelighed om konsekvens ved et nyt forslag Knap en tredjedel af bestyrelserne anbefaler, at et forslag til ny struktur skal indeholde en grundigere analyse og beskrivelse af konsekvenserne af en ny struktur. Bestyrelserne anbefaler, at indholdet i analysen dels omfatter økonomien og dels forventede konsekvenser for de forskellige interessenter. Bestyrelserne peger på, at de økonomiske analyser bør omfatte udgifter til befordring, hvor mange ressourcer de enkelte skoler vil få til rådighed/besparelsesmuligheder, følgeudgifter såsom befordring af medarbejdere etc. Analyserne af konsekvenser for interessenter kan omfatte konsekvenser for elevers herunder inklusionselevers læring og trivsel, konsekvenser for lokalområdet, konsekvenser for medarbejdernes trivsel etc. Der er forskellige forventninger til analysens grundlag. For eksempel anbefaler bestyrelsen på Gjern Skole, at analysen skal baseres på en pålidelig elevtalsprognose, mens bestyrelsen på Langsøskolen anbefaler, at analysen skal indregne det politiske mål om vækst i indbyggertal. 3. Anbefalinger ved gennemførelse af en struktur med skolefællesskaber Knap halvdelen af skolebestyrelserne har givet konkrete anbefalinger til ændringer, hvis byrådet beslutter at vedtage en struktur med skolefællesskaber bestående af ét distrikt, en fælles ledelse, fælles økonomi og fælles bestyrelser. Mange af de øvrige bestyrelsers indsigelser mod det fremlagte forslag kan dog genfindes i de anbefalinger, som halvdelen af bestyrelserne har til tilpasning af det fremlagte forslag. Anbefalingerne vedrører fordeling af elever, kompetencer og bemanding af de forskellige positioner, sammensætning af skolefællesskaber og proces ved indførelse af skolefællesskaber. 3.1 Fordeling af elever på skoler Få bestyrelser har accepteret skoledistrikter med flere undervisningssteder som en reel mulighed og beskrevet anbefalinger til håndtering af udfordringen med fordeling af elever på skoler i skolefællesskabet. Som udgangspunkt anbefaler disse bestyrelser, at robuste Side 5 af 7

19 klassestørrelser også kan etableres ved aldersintegreret undervisning især for de mindste elever. Ved fordeling af elever lægger de vægt på, at forældrene skal have mulighed for at vælge/ønske undervisningssted indenfor skolefællesskabet. 3.2 Forældreorganisering Cirka en femtedel af skolebestyrelserne anbefaler, at organiseringen af forældrene i en ny struktur skal sikre, at forældre fra alle skoler i fællesskabet får indflydelse i skolebestyrelsen. De mindre skoler anbefaler lige indflydelse pr. skole. Derudover anbefaler flere, at der etableres lokale forældreorganiseringer nogle kalder dem skoleråd der giver forældrene indflydelse på egen skole i fællesskabet. Flere lægger vægt på, at kompetencefordelingen mellem skolebestyrelsen og de lokale forældreorganiseringer skal være tydelig, og at forældreorganiseringen på den enkelte skole i fællesskabet skal have reel indflydelse på kerneopgaven. 3.3 Skoleledelsen Tre af skolebestyrelserne anbefaler, at der i et skolefællesskab sikres en lokal forankret ledelse på alle skoler i fællesskabet. Den lokale leder skal være til stede i dagligdagen, have råderum til at være kulturbærer og beslutningskompetence i forhold til kerneydelsen. En enkelt skole har fokus på, at der sikres en specialisering og opgavefordeling mellem lederne i skolefællesskabet, der understøtter ledelsesopgaven. Endvidere ønsker to skolebestyrelser at beholde den nuværende skoleleder som lokal leder i skolefællesskabet. Begrundelsen herfor er at sikre kontinuiteten i arbejdet med implementering af skolereformen, herunder indførelse af den åbne skole og de opbyggede relationer i lokalområdet samt undgå endnu en omvæltning for medarbejderne. Flere bestyrelser lægger vægt på, at der skal sikres en høj grad af decentral kompetence i et skolefællesskab. Tre bestyrelser anbefaler dog direkte, at kompetencen til at lukke en skole i fællesskabet ikke skal forankres lokalt. Bestyrelserne anbefaler, at lukning af en skole også fremover skal forankres i byrådet efter de retningslinjer, der gælder for lukning af en selvstændig skole. 3.4 Sammenhæng mellem skole og fritid Tre skolebestyrelser har peget på vigtigheden af, at der også i skolefællesskaber sikres sammenhæng mellem skole og fritid, hvilket betyder, at børn går i SFO samme sted, som de går i skole, og at de går i skole et sted, som giver dem mulighed for at engagere sig i foreningslivet i deres lokalområde. 3.5 Implementeringsproces Cirka en femtedel af skolebestyrelserne anbefaler, at der gives stor opmærksomhed til processen for implementering af skolefællesskaber. Der skal være tydelighed og involvering af forældre og andre interessenter i implementeringsperioden samt tilstrækkelig tid og ressourcer. En bestyrelse peger på, at der bør sættes mål for elever og medarbejderes Side 6 af 7

20 resultater og trivsel i implementeringsperioden og løbende følges op på disse i implementeringsperioden for at sikre, at kursen holdes. 4. Sammensætning af skolefællesskaber eller samarbejder Otte af skolebestyrelserne anbefaler at se på sammensætningen af skoler i fællesskaber eller samarbejder. Fem af skolebestyrelserne anbefaler at se på størrelsen af skolefællesskaberne. Anbefalingen kommer fra to skoler, som indgår i fællesskaberne Sjørslev/Thorning/Kjellerup/Ans/Vinderslev og to skoler, som indgår i skolefællesskabet Kragelund/Funder/Skægkær. Disse skolebestyrelser er bekymret for den geografiske afstand i skolefællesskabet. Dette gælder ligeledes Gødvadskolens bestyrelse, der er bekymret for afstanden til Grauballe. Skægkærskolen og Funder/Kragelund Skoler ser på grund af afstanden og transportmulighederne mellem disse områder ikke hinanden som naturlige samarbejdspartnere. Skægkærskolens bestyrelse peger på Balleskolen som en naturlig samarbejdspartner. Funder/Kragelund Skolers fælles bestyrelse peger på Hvinningdalskolen og Vestre Skole som naturlige samarbejdspartnere for dem. Langsøskolens bestyrelse anbefaler, at en ny struktur skal bygge videre på det nuværende samarbejde mellem dem og Voel Skole. I det fremlagte forslag er de to skoler i hver deres fællesskab. Gjessø Skoles bestyrelse anbefaler, at samarbejdet mellem skolerne om overbygning skal give endnu flere muligheder for valg i overbygningen end det fremsendte forslag. Gjessø Skoles bestyrelse anbefaler at lave fælles overbygningsdistrikt for Bryrup/Frisholm/Gjessø og Vestre/Virklund. Vestre Skoles bestyrelse peger også på muligheden for at optage elever fra andre omkringliggende skoler i overbygningen, for eksempel fra Gjessø, hvilket også hænger sammen med dagtilbudsstrukturen. Skægkærskolens og Vestre Skoles bestyrelser anbefaler endvidere, at en ny struktur er en anledning til at se på de nuværende distriktsgrænser. Side 7 af 7

21 Opsamling på temaer i høringssvar (Bilaget omfatter ikke høringssvar fra skolebestyrelserne). Indhold Indledning... 2 Generelle og konkrete forslag til ændringer i forslaget... 3 Generelle forslag til ændringer af den foreslåede struktur:... 3 Konkrete forslag til ændringer af den foreslåede struktur:... 4 Opsamling på høringssvarene udlagt i forskellige temaer ) Bekymring i forhold til utydelighed af konsekvensen af den nye struktur ) Bekymring i forhold til elevernes trivsel og læring ) Bekymring om samarbejdet mellem familier og skolen ) Bekymring i forhold til skolens ledelse og medarbejdere ) Bekymringer for lokalområderne og tiltrækning af nye borgere ) Bekymring for skolens kultur og værdier ) Bekymring i forhold til grundlaget (høringsmaterialet, prognoser og evidens) ) Bekymring i forhold til økonomien ) Bekymringer i forhold til processen Side 1 af 14

22 Indledning Silkeborg Kommunes Byråd sendte den 29. september 2015 et forslag til en ny skolestruktur i høring. Høringsperioden forløb frem til den 24. november Byrådet har modtaget i alt 270 høringssvar, hvoraf 30 svar er fra skolebestyrelser. Skolebestyrelser har en særlig udtaleret, når det gælder ændringer i skolestrukturen, hvorfor høringssvar indsendt af skolebestyrelser vil blive behandlet i et separat bilag. Geografisk set kommer høringssvarene særligt fra områderne Sejs, Bryrup, Gjern, Ans, Sorring og Voel. Ca. 1/3 af alle, som har indsendt svar, kommer fra Sejs skoledistrikt. I 12 skoledistrikter har mellem 1-3 svarere indsendt et høringssvar. 13 svarere har sendt mere end 2 høringssvar, heraf har 2 borgere sendt henholdsvis 11 og 14 høringssvar. 7 svarere har valgt at være anonyme. Høringssvarene er indsendt af forældre, elever, andre borgere, MED-udvalg/faglige klubber på skolerne, skoleledere, de faglige organisationer, private og offentlige institutioner og organisationer, det lokale foreningsliv, lokalråd m.fl., som alle har investeret et stort arbejde i deres høringssvar. Se alle høringssvar på I høringssvarene er der gjort mange overvejelser om fordele og i særdeleshed om ulemper ved forslaget til en ny skolestruktur, ligesom der er indsendt mange forslag til delvise ændringer i forslaget. I flere af høringssvarene giver afsender udtryk for at stå til rådighed for eventuel uddybning. På baggrund af gennemlæsning af høringssvarene er identificeret 9 centrale temaer, som vil blive gennemgået i dette notat. Temasammenskrivningen har til hensigt at give et overblik over hovedindholdet i de 240 høringssvar. Notatets ambition er at nå rundt om alle synspunkter, men der vil være nuancer og detaljer, som ikke er medtaget. Derfor anbefales det at læse høringssvarene igennem for at få det fulde billede af indholdet i de enkelte høringssvar. Temasammenskrivningen skal ses som det brede billede af samtlige indkomne høringssvar med fokus på centrale temaer, der er gået igen i flere af høringssvarene. Notatet indledes med de henholdsvis generelle og konkrete forslag til ændringer, som er indsendt. Herefter fremstilles de punkter i temaer, som de indsendte høringssvar har været kritiske overfor. Der er ikke fremhævet enkeltsager eller et enkelt barns/families problematik i forbindelse med skolestrukturændringerne. Skoleafdelingen, januar 2016 Side 2 af 14

23 Generelle og konkrete forslag til ændringer i forslaget I mange høringssvar anerkendes det, at der er økonomiske og/eller faglige udfordringer på skoleområdet, og flere tilkendegiver ligeledes, at det er godt, at politikerne tager fat på at løse disse. Flere svarere tilkendegiver, at idéerne omkring fælles valgfag i udskolingen er gode, og at det ligeledes kunne give god mening at se på ledelses- og administrationsdelen på skolerne med henblik på at specialisere kræfterne. Mange borgere foreslår imidlertid, at der foretages delvise ændringer af forslaget, at forslaget helt forkastes eller at der startes en ny proces, hvor relevante interessenter involveres på ny. Generelle forslag til ændringer af den foreslåede struktur: 1. Lav kun ændringer på de skoler, som har udfordringer. Forslaget til en ny struktur lægger op til, at alle skoler skal indgå i et skolefællesskab. Mange høringssvar anbefaler, at det i stedet kun er skoler med udfordringer, som skal berøres af ændringer. Nogle af svarene stiller spørgsmål ved, om prisen for, at få skoler kan opnå robusthed, kan blive for høj for alle de andre, som ligeledes bliver berørt at ændringerne. 2. Aldersintegreret undervisning eller samlæsning Mange høringssvar foreslår samlæsning eller aldersintegreret undervisning som en mulighed for at få flere elever sammen i robuste klasser og som et alternativ til at flytte børn mellem skoler. Der henvises til Buskelundskolen som det gode eksempel. 3. Luk de skoler, som ikke er økonomisk rentable Selvom lukning af skoler her er taget med som et forslag til ændringer, er det dog et tema, hvor høringssvarene peger i modsatrettede retninger. En retning i høringssvarene peger på lukning af ikke-rentable skoler som en mulighed for at skabe en bedre økonomi. Enkelte siger desuden, at de foretrækker, at den nærmeste skole lukker og dermed transportere sit barn til en anden skole frem for at leve med uvisheden omkring, hvor deres barn skal gå i skole. En anden retning i høringssvarene udtrykker stor tilfredshed med, at den nye struktur sikrer, at der er undervisning på de 27 nuværende skoler og dermed sikrer, at de mindre samfund fortsat har et samlingssted og stadig kan lokke nye borgere til. Flere er dog bekymrede for, at undervisningsstederne alligevel med tiden bliver lukket, hvis eleverne kan flyttes. Side 3 af 14

24 4. Tiltræk flere borgere til kommunen Mange høringssvar opfordrer til, at der sættes ind med en større indsats for at få nye borgere til. Der opfordres bl.a. til at udstykke billige grunde, lave flere almennyttige boliger, investere i skolerne, brande kommunen på skolernes faglige formåen, mm. 5. Lad være med at spare investér i stedet for i skoleområdet Flere høringssvar gør opmærksom på nøgletal, hvor det fremgår, at udgifterne til skolevæsenet i Silkeborg Kommune er billigere pr. elev i forhold til andre kommuner. Mange høringssvar opfordrer derfor til enten ikke at spare og/eller at investere i skolevæsenet. 6. Lav frivillige samarbejder mellem skoler Nogle høringssvar opfordrer til, at fællesskaber mellem skoler skal være frivillige i stedet for obligatoriske, sådan som forslaget til en ny struktur lægger op til. Enkelte høringssvar opfordrer til, at det er de udfordrede skoler, der skal gå sammen med naboskolen. 7. Se på om nye skoledistrikter kan give bedre elevtal Enkelte høringssvar opfordrer til at der ses på, hvorvidt skoledistriktsgrænserne kan ændres med henblik på at få fordelt eleverne bedre i skoledistrikterne. 8. Skolerne skal tilbyde forskellige måder at undervise på Enkelte høringssvar opfordrer til, at skolerne skal tilbyde forskellige måder at undervise på og dermed have forskellige profiler, så forældrene kan vælge et specifikt skoletilbud til deres børn. Tesen er, at det vil få forældre til at flytte sine børn naturligt efter skolens tilbud og dermed give ikke-robuste skoler mulighed for at tiltrække flere elever. Konkrete forslag til ændringer af den foreslåede struktur: 1. Skægkærskolen er ikke en oplagt overbygningsskole til Funder/Kragelund 2 høringssvar. Svarerne er bekymrede for, at midtbyskolerne i så fald foretrækkes, da de ligger lige så tæt på og har busforbindelser. 2. Gødvadskolen og Dybkærskolen bør danne et skolefællesskab sammen 4 høringsvar forslår, at de to skoler kan gå sammen. 3. Buskelundskolen bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab pga. sin stærke faglige profil 1 høringsvar. Side 4 af 14

25 4. Balleskolen bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab, da den allerede er og forbliver robust 2 høringssvar. Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at Sølystskolen og Balleskolen indgår i det samme skolefællesskab. 5. Sølystskolen bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab, da den er robust Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om skolen bør indgå i et skolefællesskab. 6. Sejs Skole bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab, da den er robust og veldrevet 1 høringssvar. Flere høringssvar stiller spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at Sejs Skole indgår i et skolefællesskab med Resenbro Skole og Langsøskolen. 7. Område Nord er for stort og bør deles i to 1 høringssvar. Flere høringssvar beskriver afstanden som stor. 8. Voel Skole bør have overbygning på Langsøskolen og ikke på Fårvang skole 1 høringssvar. 9. Cykelafstanden/cykelforholdene mellem Gjern Skole og Voel Skole er ikke hensigtsmæssige 2 høringssvar. 10. Resenbro Skole og Voel Skole bør indgå i et skolefællesskab. 1 høringssvar. Side 5 af 14

26 Opsamling på høringssvarene udlagt i forskellige temaer 1) Bekymring i forhold til utydelighed af konsekvensen af den nye struktur I rigtig mange høringssvar efterspørges konkrete svar på, hvordan forslaget til den nye struktur skal folde sig ud i praksis. I flere af høringssvarene opstilles eksempelvis en række konkrete spørgsmål, som går på flere af de beskrevne bekymringstemaer i dette notat. Der gives generelt udtryk for, at hverken høringsmaterialer, de afholdte orienteringsmøder eller senere udmeldinger har givet svar på, hvad den nye struktur helt konkret vil betyde for den enkelte elev, familie eller medarbejder. Nogle høringssvar udtrykker bekymring for, om Børne- og Ungeudvalgsformanden og Skolechefen/Skoleafdelingen har de konkrete svar, eller om beslutningskompetencen i sidste ende kommer til at ligge hos skolelederne. Flere høringssvar siger direkte eller indirekte, at det netop er manglen på svar og konkretisering, der giver den største utryghed i forhold til forslaget til den nye skolestruktur, og at det er den, som får dem til at reagere. Høringssvarene giver generelt indtryk af, at de forskellige interessentperspektiver ikke får svar på deres største bekymringer: Forældrene omkring, hvor deres børn skal gå i skole, medarbejderne omkring, hvor de skal arbejde næste år, foreningslivet omkring, hvorvidt de har tilstrækkeligt mange voksne og børn tilknyttet til at drive foreningen, skolelederne omkring, om de kommer til at sidde med de største beslutningsmæssige aber m.fl. 2) Bekymring i forhold til elevernes trivsel og læring I langt de fleste høringssvar fylder spørgsmålene omkring børns trivsel og hverdag meget. Forældrene er generelt rigtigt bekymrede for, om deres børn kan komme til at gå i skole et andet sted end sine kammerater, sine søskende og langt fra sit hjem, så logistikken for familien bliver svær at få til at gå op. En stor bekymring er, om enkelte elever skal skilles fra sine kammerater og sit lokalområde. Høringssvarene anbefaler generelt, at der skal skabes sikkerhed for særligt de mindre børn omkring deres undervisningssted, så forældrene ikke skal være i tvivl om, hvor barnet skal starte og gå i skole. I høringssvarene er der generelt en stor bekymring for flytningen af eleverne: En del af bekymringen går på selve transporten: Svarerne er bekymrede for, at eleverne får for lange skoledage oven i skolereformens udvidelse af skoledagen. Svarerne er også bekymrede for, om transporttiden kan bruges fornuftigt, for om tiden går fra elevernes læringstid og frikvarterer, for om der er opsyn med eleverne, for om der bliver mere trafik generelt mm. Side 6 af 14

27 En anden del af bekymringerne går på elevernes trivsel og læring: Svarerne er bekymrede for elevernes læringsbetingelser i forhold til, at klasserne bliver for store, at de skal have en hverdag på flere matrikler og med forskellige kammerater og medarbejdere, som de måske ikke er så trygge ved. Høringssvarene påpeger også forskellige konsekvenser ved, at børnene ikke er i eget lokalområde. Der ytres stor bekymring for børns sociale tilhørsforhold, hvis de ikke kan gå i den lokale SFO eller være en del af fritidslivet med de lokale kammerater. Der er også bekymring for, at det ikke giver mening for børn og forældre at betale for, at børnene skal gå i SFO, eller for om det lokale fritidslivs har mulighed for at eksistere i de lokale samfund, hvis eleverne får længere dage. Derudover påpeges det, at det vil have negative sociale konsekvenser for børnene imellem, at deres kammerater bor længere væk og vil have sværere ved at besøge hinanden. I flere høringssvar udtrykkes der særlig bekymring for inklusionsbørnene. Svarerne er bekymrede for, om inklusionsbørn vil kunne håndtere at blive flyttet mellem matrikler, kammerater og medarbejdere, da der vil blive andre vilkår for trygheden og den sociale sikkerhed i nye klassesammenhænge. Der udtrykkes også bekymring for, at et nyt pres på sårbare elever vil udløse en række afledte omkostninger til ekstra støtte. 3) Bekymring om samarbejdet mellem familier og skolen I flere høringssvar udtrykkes bekymring for, hvordan samarbejdet mellem forældrene og skolen skal foregå både om det enkelte barn og i skolebestyrelsessammenhæng. Forældrene er bekymrede for, om de stadig kan have en daglig og personlig kontakt med en lærer om deres barn, når barnet går på en anden matrikel eller læreren underviser flere steder. De frygter, at det vil blive sværere at få den daglige snak, og at det vil blive sværere at have gode relationer mellem lærere og elev. Lærerne bekymrer sig på den anden side om forældrenes engagement i skolen, hvis den kommer for langt væk fra deres lokalområde, og hvis de ikke får deres gang på skolen. Ligesom de bekymrer sig omkring forældrenes formelle engagement i skolebestyrelserne, som for dem har en stor betydning i at forme skolens kultur og skolens som arbejdssted. De er bekymrede for, om skolebestyrelserne kommer til at mangle ejerskab og tilhørsforhold, hvis de bliver for store og ensrettede. Der er ligeledes stor bekymring for retten til at bestemme, hvor ens barn skal gå i skole både hvad angår det frie skolevalg i de store nye distrikter ved optag og beslutninger omkring at flytte elever undervejs i skoleforløb. Svarere er bekymrede Side 7 af 14

28 for om hensyn til økonomien kommer til at veje højere end elevernes trivsel ved eksempelvis sammensætning af klasser og i planlægningen af skoleåret. 4) Bekymring i forhold til skolens ledelse og medarbejdere Medarbejderne: Overordnet anføres i høringssvarene, at timingen med at indføre en ny skolestruktur i forhold til skolereformen, en ændring i lærernes arbejdstidsaftale og implementeringen af nye fælles mål er dårlig. Fra lærernes side anføres, at så vidtrækkende ændringer virker som en helt urimelig udfordring at gabe over nu. De frygter, at den foreslåede struktur vil føre til dalende arbejdsglæde, manglende oplevelse af overblik og i sidste ende sygemeldinger. I mange høringssvar både fra forældre og medarbejdere udtrykkes der betænkelighed ved, at lærerne eller pædagogerne skal arbejde på flere matrikler. Bekymringerne går på flere ting: Relationen som en læringsbetingelse: Flere høringssvar beskriver, at de er bekymrede for, om der kan opbygges tætte og nære relationer mellem de voksne og eleven, hvilket har stor betydning ikke bare for elevernes almindelige ve og vel men også for elevernes faglige resultater. Der henvises bl.a. til John Hatties forskning. Relationen til kollegaer: Medarbejderne er bekymrede for, hvordan de kan få et tilhørsforhold til en skole og kollegaer, hvis de skal arbejde på flere matrikler. Medarbejdernes arbejdsvilkår: Medarbejderne er bekymrede for det psykiske arbejdsmiljø, hvis de ikke har sikkerhed for, hvor de skal arbejde det næste skoleår og frygter lærerflugt fra skolerne i Silkeborg Kommune samt en markant stigning i personalets sygefravær. Pædagogerne udtrykker særligt bekymring for, at deres faggruppe vil blive brugt på flere matrikler i løbet af en dag. Transporttiden som spildtid: Medarbejderne udtrykker bekymring for om transporttid mellem matrikler vil kunne tage for meget af den sparsomme tid til kerneopgaven og/eller til forberedelse. Samarbejdet om eleven: I høringssvarene udtrykkes bekymring for om der går grundlæggende viden tabt om den enkelte elev eller klassen, hvis eleven og/eller medarbejderne skal skifte matrikel. MED-strukturen Særligt de forskellige faggrupper har bekymringer omkring MED-stukturen. Der savnes generelt svar på, hvordan den skal se ud fremover mht. TR, AMIR og lokal- MED. Ligesom der udtrykkes bekymring for om MED kommer for langt væk fra den enkelte matrikel og derved vil have mindre lokalt kendskab og indflydelse. Side 8 af 14

29 Lederne I mange høringssvar tilkendegives, at ledelse på skoleområdet er en vigtig faktor både i forhold til at lykkes med skolereformen og til at få veldrevne skoler. I høringsforslaget lægges der op til at etablere en samlet overordnet ledelse for flere undervisningssteder. Flere høringssvar fra medarbejderne udtrykker bekymring for, at den øverste leder ikke har de fornødne muligheder for at være tæt på de pædagogiske processer i undervisningen. De er bekymrede for, at skolederen reelt set ikke kan fungere som leder og sparringspartner med hensyn til at udvikle lærernes pædagogiske, didaktiske samt faglige grundlag og værktøjskasse. Medarbejderne udtrykker også bekymring for, om opsplitningen af ledernes opgaver vil give forsinkelser i handling fra ledelsen pga. koordineringstid og generelt give øgede omkostninger til ledelse. Ligesom de er bekymrede for, hvorvidt lederen på matriklen har den reelle beslutningskompetence. Mange høringssvar udtrykker også en bekymring for, at deres skoleleder skal flyttes til en anden matrikel og med dem kendskabet til skolen, det gode forhold mellem leder og medarbejdere og de værdier, som lederen står for. Skolelederne udtrykker selv glæde over at kunne styrke skolen ledelse med en specialisering i forskellige kompetencer men fastholder, at der mindst skal være de samme ledelsesressourcer fremover. 5) Bekymringer for lokalområderne og tiltrækning af nye borgere Bekymring for lokalområderne fylder meget i høringssvarene. Svarene påpeger samstemmende, at skolen er en vigtig forudsætning for et velfungerende lokalsamfund. Mange beskriver på den ene side, hvordan det har været af stor betydning for deres valg af bosætning i lokalområdet, at der var en velfungerende skole. Andre beskriver på den anden side, hvor vigtig skolen er for profileringen af et lokalområde. Mange høringssvar giver udtryk for, at usikkerheden omkring konsekvenserne af den nye skolestruktur vil gøre mange skoledistrikter mindre attraktive for nye indbyggere. I en stor del af høringssvarene er der bekymring for, at usikkerheden mht. at flytte elever mellem skoler får de attraktive familier til at bosætte sig i andre skoledistrikter eller uden for kommunen. I nogle enkelte høringssvar gives der også udtrykt for, at de måske vil finde det nødvendigt at flytte, hvis deres børn vil få det for svært i den nye struktur. En del høringssvar fra mindre lokalområder giver udtryk for, at de bekymrer sig for deres lokale skoles fremtid. De er bekymrede for, at skolen på sigt alligevel vil lukke, og at denne usikkerhed vil få færre til at flytte til området. De vil gerne have, at politikerne vil sikre et skoletilbud i lokalområderne, så der fremover er mulighed for at bo i mindre byer i kommunen. Side 9 af 14

30 Rigtig mange af høringssvarene anbefaler, at kommunen arbejder endnu mere med bosætningsstrategier, der skal tiltrække flere borgere til alle områder af kommunen. 6) Bekymring for skolens kultur og værdier I rigtig mange høringssvar udtrykkes både direkte og indirekte en stor bekymring for, om alle de gode ting, som findes på netop på deres lokale skole, kan bevares, når skolen skal lægges sammen med andre skoler. Mange høringssvar kommer med gode eksempler på, hvordan hverdagen foregår på deres lokale skole. Flere udtrykker, at en skole over lang tid har udviklet sin egen kultur, pædagogik og fokusområder og ofte har ansat en ledelse til at understøtte denne. Ligesom mange medarbejdere og forældre har søgt om at komme til den bestemte skole på bagrund af skolens kultur og pædagogiske metodikker. De frygter, at en strukturændring kan ødelægge den kultur og de traditioner, der tegner den enkelte skole og dermed også den opbakning, som den enkelte skole har blandt ledere, lærere, forældre og elever, der har et personligt forhold til skolen. I flere høringssvar gives der udtryk for, at de er bange for, at der sker en ensretning af skolerne i kommunen, hvor skolerne mister det lokale præg og mangfoldighed i kommunens skoletilbud herunder også forældres mulighed for at vælge mellem forskellige skoletilbud, der passer deres barns behov. 7) Bekymring i forhold til grundlaget (høringsmaterialet, prognoser og evidens) I mange høringssvar er der undring over grundlaget, som Byrådet vælger at fremlægge forslaget på baggrund af. De vurderer, at det ikke er grundigt nok gennemarbejdet i forhold til den store beslutning, som der skal træffes på baggrund af materialet. Grundlaget kan opdeles i: 1) Høringsmaterialet og 2) prognoser og 3) evidens. Ad 1) Høringsmaterialet Mange høringssvar undrer sig over, at forslaget er belyst i prosaform og mangler analyser, beregninger og vurderinger særligt indenfor økonomien. Der henvises til, at materialet ikke modsvarer den økonomiske dagsorden, som politikerne selv har iværksat. Der efterspørges bl.a.: Cost-benefitanalyse Risikonanalyse Beregninger på omkostningssiden herunder transportudgifter, tidsforbrug til transport for både børn og voksne, m.fl. Analyse af afledte konsekvenser og omkostninger Side 10 af 14

31 Samlet vurdering af fordele og ulemper Evidensbaserede begrundelser for valg Dokumentation for at forslaget vil virke Evalueringsmål Sammenhæng til Silkeborg Kommunes andre strategi- og vækstplaner Analyser for hvert enkelt skoledistrikt Kriterier for flytning af børn Der efterlyses ligeledes gennemsigtighed med, hvilke andre skolestrukturmodeller (og ikke andre skolefællesskabsmodeller), der er arbejdet med. Det får enkelte til at udtrykke, at materialet virker tendentiøst i forhold til forslaget. Ad 2) Prognoser I Silkeborg Kommune udarbejdes befolkningsprognosen af en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra flere afdelinger og i samarbejde med COWI. Det er et dokument med mange forudsætninger, og elevprognosen udarbejdes på baggrund af denne i samarbejde med COWI. Elevprognosen/befolkningsprognosen drøftes i flere høringssvar. Der stilles spørgsmål ved, om denne er korrekt. Svarerne er usikre på, om alle forudsætninger omkring flygtninge, motorvejens konsekvenser m.fl. er indregnet i prognosen. Svarerne er i udgangspunktet i tvivl om, om der vil være så mange færre elever i 2020/21, som elevprognosen forventer. Der påpeges desuden på, at usikkerheden med de 5 % i prognosen er stor og at denne bliver endnu større i prognoserne på lokalt niveau (skoleniveau). Nogle høringssvar påpeger, at de lave elevtal, som bruges som forudsætninger i skolestrategien, går imod de vækst- og strategiplaner, som Silkeborg Kommune ellers har, og de ytringer, som politikerne har givet til offentligheden omkring forventninger til Silkeborg Kommunes vækst. Ad 3) Evidens Forskning og evidens Mange høringssvar har gjort meget ud af at henvise til forskellig forskning eller erfaringer i forhold til folkeskolen. Det viser et stort engagement og viden omkring folkeskolen, som svarerne enten har eller har opsøgt i forbindelse med høringen. Forskningen, som der henvises til, er bl.a. John Hattie og Aaron Antonovsky, som begge forsker i relationers betydning for læring og for børns udvikling af selvtillid og handlekompetence. Der henvises til, at den nye skolestruktur kan vanskeliggøre udviklingen af relationer mellem voksne og børn og dermed nedsætte elevers læring. Flere høringssvar efterspørger ligeledes evidens for, at den foreslåede struktur kan virke. Der henvises til Niels Egelund, som udtaler, at skolefællesskaber er et Side 11 af 14

32 forholdsvist nyt fænomen i skoleverden, og at der på denne baggrund endnu ikke er forskning, som har undersøgt, hvad det betyder for elevernes læring og trivsel. Flere svarer kalder forslaget for et eksperiment. Der efterspørges ligeledes evidens for at et elevtal på giver robuste klasser. Svarerne deler ligeledes egne erfaringer med, at forskellige klassestørrelser kan fungere rigtig godt. En svarer henviser til, at det samfundsmæssigt formentlig er en god investering ikke at presse op mod 28 børn ind i samme klasse (se Det efterspørges generelt, at den foreslåede struktur bygger på mere evidens. Erfaringer og analyser fra andre kommuner Flere høringssvar henviser til, at andre kommuner enten har afprøvet en lignende struktur eller er i gang med at gennemføre skolesammenlægninger. Svarerne ønsker, at kommunen i højere grad ser på de erfaringer, som er gjort her. Særligt erfaringerne fra Bornholms Kommune bliver fremhævet som et eksempel, hvor det er gået galt med skolesammenlægninger. Der henvises til, at resultatet at den gennemførte skolestruktur er, at 31 % af eleverne nu går i privatskole, at modellen ikke umiddelbart gav nogen særlig økonomisk gevinst, og det faglige udbytte var mangelfuldt. Oveni forsvandt forældrenes opbakning til folkeskolen, og kommunen var i sidste ende nødt til at lukke matrikler. Der henvises ligeledes til at se på erfaringerne fra Fredericia og Esbjerg Kommuner. I enkelte høringssvar henvises til Cepos, som i 2013 udgav en rapport, hvoraf det fremgår, at i de kommuner, hvor der blev oprettet skolefællesskaber og/eller nedlagde skoler, steg udgifterne til folkeskolen væsentligt samtidig med, at det faglige niveau faldt for de svageste elever (Cepos: De foreløbige erfaringer fra kommunernes skolelukninger, 2013). Andre høringssvar henviser til, at erfaringer fra andre steder med skolefællesskaber viser, at en afgørende forudsætning for succesfulde skolefællesskaber er, at der ikke må være for langt i fysisk afstand mellem de enkelte skoler i fællesskabet. 8) Bekymring i forhold til økonomien I mange høringssvar stilles der spørgsmålstegn ved, om 1) grundlaget for økononien er godt nok belyst, og om den opstillede økonomi kan holde og 2) om der ikke er andre økonomiske alternativer. Ad 1) Grundlaget Modellen bygger på en beregning af hvor mange klasser, der kan nedlægges ved at have et elevtal på 28 i alle klasse på alle kommunens skoler. Mange høringssvar angiver, at økonomien er meget simpelt udregnet og meget optimistisk i forhold til, at Side 12 af 14

33 det ikke er realistisk at få 28 elever i alle klasser. Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om der overordnet vil være noget at vinde økonomisk pga. af afledte omkostninger. Ligesom enkelte høringssvar stiller spørgsmål ved, om de 40 mio. kr., der maksimalt kan opnås, overhovedet er nok til at få et velfungerende skolevæsen. Der ønskes generelt et mere realistisk billede af økonomien ved en ny struktur, og der efterspørges langt mere nuancerede beregninger, hvor både alle de direkte omkostninger og de senere indirekte afledte omkostninger indgår. Der henvises til en mere realistisk udregning af de direkte udgifter som eksempelvis transportomkostningerne (her er gjort et stort arbejde i høringssvar nr. 41), omkostningerne til implementeringen af strukturen, arbejdstiden til transport, flere lønudgifter til ledelse, m.fl. Der henvises også til, at de mere indirekte afledte omkostninger, som måske først kan ses på sigt, bør undersøges. Det handler eksempelvis om flere sygemeldinger pga. presset på lærerne, flere elever på privatskoler/friskoler, færre elever i SFO, færre tilflyttere til kommunen, mm. Nogle høringssvar er betænkelige ved, om skævvridning kan undgås fremover, særligt fordi skolefællesskaberne er så forskellige, som de er. Flere høringssvar stiller spørgsmål ved, om der kan træffes beslutning på så usikkert et økonomisk grundlag. Ad 2) Andre økonomiske alternativer Langt de fleste høringssvar anerkender, at Silkeborg Kommune står over for en økonomisk udfordring fremover. Få høringssvar afviser, at der er økonomiske udfordringer og opfordrer til, at bevare skolen som den er nu. Enkelte høringssvar påpeger dog, at de ønsker, at det undersøges, hvorvidt der er andre økonomiske alternativer end at spare. Der opfordres eksempelvis til, at kommunen laver en beregning på, hvor mange familier, der skal tiltrækkes for at finansiere en øget bevilling til skoleområdet. Ligesom der opfordres til, at det analyseres, hvordan investeringer i skolevæsenet kan give indtægter andre steder i kommunekasse. Der opfordres flere steder til at se, kommunen som et økonomisk hele fremfor skolevæsenet som en afgrænset del af den kommunale økonomi. 9) Bekymringer i forhold til processen En del høringssvar kritiserer processen med at udarbejde forslaget til en ny struktur og kommunikationen omkring forslaget. Nogle høringssvar giver udtryk for, at der ikke er gennemsigtighed med, hvordan Skoleafdelingen og politikerne er kommet fra de 700 idéer fra idémøderne til det endelige forslag. For nogle svarere har det ikke været tydeligt nok, at det var en så omfattende ny skolestruktur, som politikerne sigtede mod, da de inviterede ind til Side 13 af 14

34 idémøder. Andre påpeger, at aftrykkene fra de 700 idéer mangler ikke er tydelige i forslaget. Der gives ligeledes udtryk for, at det er ikke tydeligt, hvorfor det er den pågældende model, der er valgt og hvilke fravalg, der er gjort. Der er ligeledes kritik af kommunikationen vedr. forslaget. Flere svarere kritiserer kommunikationen for at være præget af en dobbelt dagorden med både kvalitet og økonomi. Her betragtes kvalitetsdagsordenen som et dække for ikke at tale om besparelser. Politikerne kritiseres for ikke at være helt tydelige omkring økonomidagsordenen. Andre betvivler, at forbedringer i både kvalitet og økonomi kan lade sig gøre samtidig. De ønsker, at politikerne taler åbent om de kvalitative forringelser, som vil ske med en dårligere økonomi. Andre høringssvar kritiserer de meldinger, som efterfølgende er kommet fra BUUformanden og Skolechefen i høringsperioden for at gyde olie på vandene. Disse meldinger har direkte modarbejdet forslagets intentioner og medvirket til at skabe mere forvirring. Denne forvirring har sået tvivl om, hvad formålet med skolestrukturen er. Der er generelt en kritik af at kommunikationen i høringsperioden har været undvigende og teflonagtig, hvilket har givet grobund for mere utryghed og frustration. Der er ligeledes kritik af, at der i høringsperioden er fremkommet et internt notat med flere beskrivelser end høringsmaterialet. Dette burde have været fremlagt fra starten, og den sene offentliggørelse har således givet anledning til mistillid. Flere svarere opfordrer til, at processen fremover skal være medinddragende særligt for skolens nærmeste interessenter. Ligesom der opfordres til at lægge samtlige og flere uddybende materialer ved beslutningen. Der opfordres til, at strukturen afprøves i et mindre omfang, før det implementeres på alle skoledistrikter. Side 14 af 14

35 #AgendaItem;SortOrder# #AgendaItem;Title# #AgendaItem;SortOrder#.#Child;OrderNumber# - Bilag: #Child;CustomTitle# DokumentID: #Child;Dok ID#

36 Notat: Opsamling af svar på de ni spørgsmål til skolebestyrelserne Skoleafdelingen har modtaget svar fra alle 28 skolebestyrelser i kommunen. Skolebestyrelserne har lagt et stort arbejde og engagement i svarene. Flere skolebestyrelser tilkendegiver, at de er glade for at blive involveret i arbejdet med skolestrukturen. Skoleafdelingen har læst og lavet nedenstående opsamling på svarene. Dokumentet rummer 9 opsamlinger. Én opsamling for hvert spørgsmål, hvor de væsentligste tematikker i svarene på spørgsmålet er trukket frem og beskrevet med forskellige vinkler og generelle tendenser. Alle skolebestyrelsernes svar kan læses på Nogle få skolebestyrelser har valgt at besvare gennem en form for notat til Børne- og Ungeudvalget. Skoleafdelingen har valgt at trække væsentlige pointer ud fra disse notater og bruge dem i temaer, hvor det vurderes at give mening. En del skoler har valgt ikke at svare på enkelte spørgsmål, hvis de finder dem irrelevante, eller hvis de mener, at de har besvaret dem via deres første høringssvar. Høringssvar fra efteråret kan læses på Skoleafdelingen, februar 2016/PH/HPB Indhold 1) Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? ) Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling (a) og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven (b)? ) Vil jeres skole fremadrettet kunne honorere kravet om fuld kompetencedækning (a)? Hvis ikke, hvordan ser I, at denne udfordring kan løses (b)? ) Hvordan ser I, at et udbygget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? ) På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse (a) og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende (b)? ) Hvis I ser forpligtende samarbejder mellem selvstændige skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? ) Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole styrkes? ) Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i et skolefællesskab med (a)? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den lokale demokratiske indflydelse (b)? ) Har I eventuelle øvrige bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning?... 7 Side 1 af 8

37 1) Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Skolebestyrelserne ser muligheder på særligt 5 områder: 1) Udvikling sker på skolerne: Bestyrelserne lægger generelt meget vægt på, at ansvaret for udviklingen af skoleområdet primært skal ligge hos skolernes medarbejdere, ledelser og bestyrelser fremover. 2) Fleksible undervisningsformer: Mange skolebestyrelser beskriver, hvordan de ser muligheder i at arbejde mere med holddeling, samlæsning og aldersintegreret undervisning. Nogle bestyrelser beskriver imidlertid også, at de har betænkeligheder ved eller ikke ønsker at benytte aldersintegreret undervisning (læs mere under spørgsmål 2). 3) Mere samarbejde: Mange bestyrelser beskriver, at de godt kan se fordele i at samarbejde mere med andre skoler på udvalgte områder og i geografisk nærhed (læs mere under spørgsmål 5). Ligesom flere bestyrelser nævner mere samarbejde på børneområdet fra 0-12 år, hvor særligt pædagog- og ledelsesressourcer kan deles, og med fokus på overgangen mellem børnehave og skole. Overbygningen nævnes af de fleste skolebestyrelser som det helt oplagte samarbejdsområde fremover (læs mere under spørgsmål 4). 4) Benytte lokalområdets ressourcer: Flere bestyrelser nævner, at der ligger et potentiale i at benytte lokalområdets ressourcer mere, fx ved at få foreninger, privatpersoner og erhvervsliv ind i undervisningen og i at samarbejde med lokalområdets andre tilbud. Mange nævner også byudvikling som et ønske i forhold til at få flere elever på skolerne (læs mere under spørgsmål 9). 5) Ændring af rammerne for skolevæsenet: Mange bestyrelser påpeger, at økononien på skolerne er meget stram. Flere af skolerne har svært ved at se muligheder for udvikling på baggrund af økonomien, og mange er bekymrede for kvaliteten ved yderligere besparelser. Mange af skolebestyrelserne giver udtryk for, at mulighederne lokalt for at imødekomme fremtidens krav er forbundet med, om der kan komme flere penge eller flere børn (læs mere under spørgsmål 9). 2) Overvejer I, eller har I allerede, på jeres skole samlæsning, aldersintegreret undervisning eller holddeling (a) og i givet fald, hvordan sikres det, at ledelse og medarbejdere er klædt på til opgaven (b)? a) De fleste skolebestyrelser tilkendegiver, at de allerede benytter sig af holddeling, samlæsning eller aldersintegreret undervisning i en eller anden grad. De fleste skoler benytter sig mest af holddeling og/eller samlæsning. Flere skoler angiver, at de også benytter aldersintegreret undervisning, men som supplement til den almindelige klasseundervisning. Skolerne benytter de forskellige fleksible undervisningsformer både af pædagogiske/faglige og økonomiske årsager. Mange bestyrelser skriver, at de kan se kvalitative fordele ved at benytte forskellige undervisningsformer og vil gerne udvikle på især holddeling og samlæsning fremover. Enkelte skoler er usikre på, om der er noget økonomisk at vinde ved fleksible undervisningsformer. b) Flere bestyrelser problematiserer at bruge fleksible undervisningsformer som en løsning på en økonomisk udfordring, men flere tilkendegiver samtidigt at stå i en situation, hvor det kan blive nødvendigt. Side 2 af 8

38 Mange bestyrelser beskriver, at afprøvningen af forskellige undervisningsformer kræver flere ressourcer i forhold til den almindelige klasseundervisning, idet det kræver et grundigt forarbejde med meget planlægning, tæt teamsamarbejde og forberedelse af undervisning. Enkelte bestyrelser beskriver, at denne større arbejdsbyrde er årsag til, at de ikke er kommet langt med at benytte forskellige undervisningsformer. Ligesom en enkelt skole beskriver, at de er gået i gang af økonomiske årsager, og at de ikke er nået i mål med indsatsen bl.a. fordi det pædagogiske personale ikke har haft den fornødne kompetence. De fleste bestyrelser beskriver, at de ønsker mere videndeling mellem skolerne om, hvad der virker, og kurser for skolens medarbejdere der kan understøtte indsatsen i fx didaktik og organisering. Aldersintegreret undervisning: Få bestyrelser ønsker at arbejde med aldersintegreret undervisning. Nogle bestyrelser udtrykker, at de ikke ønsker yderligere at arbejde med aldersintegreret undervisning, med mindre det er økonomisk nødvendigt, der er for få elever, eller det er et politisk ønske. Begrundelsen er bl.a., at der allerede er gode muligheder i at arbejde med holddeling og samlæsning enten på tværs af årgange eller klassetrin. Bestyrelserne tilkendegiver generelt, at aldersintegreret undervisning er en stor opgave, som vil kræve mere kompetenceudvikling af det pædagogiske personale. Skolebestyrelsen på Buskelundskolen, som er aldersintegreret organiseret, fremhæver især to vigtige forhold: Målet er ikke det aldersintegrerede, men at alle børn lærer mest. Og vores organisering er et både-og. Bestyrelsen beskriver et antal vilkår som meget væsentlige for succes, bl.a. at kommunen har en klar og meningsfuld vision for skolen, og at der er formuleret et læringsgrundlag. 3) Vil jeres skole fremadrettet kunne honorere kravet om fuld kompetencedækning (a)? Hvis ikke, hvordan ser I, at denne udfordring kan løses (b)? a) Mange bestyrelser udtrykker, at de fremadrettet kan honorere kravet om fuld kompetencedækning eller ikke ser det som en stor udfordring. En del bestyrelser tilkendegiver at have større udfordringer eller udfordringer i helt specifikke fag. b) Bestyrelserne beskriver, at udfordringerne kan løses ved: Efter- og videreuddannelse herunder ønskes fuld kompensation af udgifterne til uddannelse i forhold til kompetencedækning Strategisk fokus ved ansættelser Andre temasammensætninger på skolen Deling af personalet med visse forbehold mellem skolerne via forskellige ordninger Løsningerne bør sikres både på de enkelte skoler og i samarbejde med Skoleafdelingen. Flere bestyrelserne peger på, at der en udfordring med, at fokusset er så entydigt på faglighed som vilkår for læring. En skole henviser til Dansk Clearinghouses konklusioner, der viser, at den væsentligste faktor, for at undervisningen lykkes, er relationskompetencen, den næst vigtigste er klasseledelseskompetencen, og den tredje er den faglige kompetence. Side 3 af 8

39 En anden skole påpeger, at de ser en stor udfordring i fortsat at kunne prioritere de nære relationer med eleverne, idet kompetencekravet vil give flere faglærere om de enkelte klasser og færre faste lærere. 4) Hvordan ser I, at et udbygget samarbejde på tværs af overbygningsskoler kan løfte kvaliteten i udskolingen, så alle elever bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse? De fleste skolebestyrelser tilkendegiver, at udskolingen eller overbygningen kan blive det store fremtidige samarbejdsområde. Det er her, hvor eleverne vil have gavn af at kunne specialisere sig fagligt, møde andre jævnaldrene med samme interesser og blive rustet til at skulle videre til ungdomsuddannelserne. En bestyrelse henviser til en netop udgivet rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, som konkluderer, at det motiverer eleverne, når de selv vælger retning og har indflydelse på indholdet. Derved har eleverne et bedre afsæt for at søge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Linjerne skal favne elevernes mangfoldighed, så de også har mod og lyst til at vælge bredt blandt ungdomsuddannelser. En anden bestyrelse gør opmærksom på, at større enheder i en udskolingsstruktur kan give øget risiko for, at de svageste elever tabes og dermed ikke får taget en ungdomsuddannelse. Bestyrelserne udtrykker ligeledes, at et udbygget samarbejde omkring overbygningen kan være et attraktivt alternativ til private skoler og efterskoler, samt tiltrække fagligt og socialt kompetente lærerkræfter, som sikrer høj kvalitet. Ligesom det kan give mulighed for at fokusere ressourcerne og dermed skabe en robust økonomi til at lave investeringer i bl.a. undervisningslokaler, materialer og udstyr herunder særligt IT. Mange bestyrelser peger på mulighederne i specialisering i linjer/spor eller differentiering i skoletilbud, som giver valgmuligheder for eleverne på de ældste årgange, og som kan udbydes på forskellige matrikler enten inden for et skolesamarbejde eller på udvalgte skoler, evt. profilskoler. Bestyrelserne kommer med mange eksempler på specialiseringer eller initiativer så som en praktisk orienteret linje, en elite-linje, en international linje, en friluftslinje, projektorienterede, musiske, kreative, sproglige, tekniske spor, elitesport, temauger og valgfag på tværs i kommunen, innovation camps, teateropsætninger, koncerter, m.fl. Ligesom de foreslår et mere uddannelsesrettet fokus bl.a. via samarbejder med ungdomsuddannelserne og ved at inddrage erhvervslivet for at give eleverne en bredere horisont på deres læring. Bestyrelserne er generelt meget optagede af, at der skal være fokus på læring og kvaliteten i kommende overbygningssamarbejder, således eleverne får noget ud af det. Bestyrelserne peger på flere modeller såsom en samling af overbygningen på færre skoler evt. tæt på Silkeborg, udvidede samarbejder mellem flere skoler omkring overbygningen, nye samarbejder mellem enkelte skoler, mere samarbejde om valgfag koordineret af Ungdomsskolen m.fl. De fleste peger på, at den geografiske nærhed og transportforhold har betydning i forhold til den praktiske udførelse af undervisningen og forholdene omkring elevernes skoletid. Side 4 af 8

40 5) På hvilke områder kan et forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler give en højere kvalitet i skoletilbuddet og en bedre ressourceudnyttelse (a) og hvordan kan samarbejdet gøres reelt forpligtende (b)? a) Bestyrelserne tilkendegiver, at et forpligtende samarbejde kan give højere kvalitet og bedre ressourceudnyttelse på følgende områder: Deling af vejledningskompetencer og specialkompetencer såsom AKT-medarbejdere, læsevejledere, andre vejledere, IT-eksperter, mm. Større samarbejde omkring udskolingen (se uddybning i spørgsmål 4) Samarbejde om fælles projekter fx det virtuelle læringsrum, temadage/uger m.fl. Vidensdeling og faglig og didaktisk sparring omkring undervisningsmetoder og materialer inden for de enkelte fag og fritidstilbud. Deling af faglokaler som eksempelvis madkundskab og håndværk og design. Etablering af fælles årsplaner. Fælles pædagogiske aktiviteter for personale. Frivillig jobrotation og deling af arbejdstid mellem skoler. Fælles vikarordning. Sparring på ledelsesniveau. Samling af udvalgte administrative opgaver. B) Flere bestyrelser peger på, at et samarbejde bedst kan gøres reelt forpligtende gennem en frivillig aftale mellem skoler og med en klar samarbejdsaftale, der beskriver målet med samarbejdet, samarbejdsområder, forventninger til tid og ressourcer, mm. Ligesom det skal være muligt at træde ud af et samarbejde, hvis skolen ikke opnår de ønskede mål. Det udtrykkes fra flere, at principperne og forpligtelser for det forpligtende samarbejde skal være udstukket fra Skoleafdelingen. Skoleafdelingen nævnes i den forbindelse som mulig ansvarlig for indgåelse af samarbejdsaftaler og som facilitator i opstarten af samarbejdet. Enkelte bestyrelser stiller sig tvivlende over for, om der kan laves et reelt forpligtende samarbejde mellem selvstændige skoler, da økonomi fortsat vil være delt og ansvaret for samarbejdet ikke vil være entydig placeret. Et samarbejde skal i så fald besluttes centralt. Opbygningen af reel forpligtelse beskrives ligeledes af bestyrelserne som: Fastholdelse via systematik som eksempelvis årlige eller kvartalsvise sparringsdage/dage med vidensdeling på tværs af skolerne. Inddragelse af de involverede skolebestyrelser og medarbejdergrupper i bl.a. planlægningen af fællesskabet. At holde fast i, at målet skal være højeste kvalitet. At det er de selvstændige ledere, der skal tage fælles ansvar for samarbejdet. At det for begge parter i samarbejdet skal opfattes som en gevinst. Opfølgning på samarbejder fra Skoleafdelingens side via fx evalueringer og dialogmøder At det opleves som relevant og givende ift. den daglige praksis At der tænkes i vi og ikke os og dem. At samarbejdet giver ligeværd mellem skolerne. Side 5 af 8

41 6) Hvis I ser forpligtende samarbejder mellem selvstændige skoler som en mulighed, med hvilken eller hvilke skoler kunne I da se jeres skole samarbejde? Langt de fleste skolebestyrelser angiver, at de gerne vil indgå i et forpligtende samarbejde med en eller flere skoler. De større skoler ønsker ligeværdigt samarbejde ofte især om udskolingen, og de mindre skoler ønsker samarbejde med en overbygningsskole. Geografien spiller ind i de konkrete ønsker. Enkelte skoler ønsker ikke forpligtende samarbejde, men skolefællesskaber. De enkelte skolers ønsker til skoler, de ønsker at samarbejde med, kan læses i de enkelte bestyrelsers svar: 7) Hvordan kan ledelseskraften og styringen på den enkelte skole styrkes? Bestyrelserne peger på følgende tiltag, som ikke nødvendigvis peger i samme retning eller udelukker hinanden: Brug det nye ledelsesgrundlag, hvor der er sat en tydelig retning for den strategiske, pædagogiske og personalemæssige ledelse. Lav lederteams eller fællesskaber på eller mellem skolerne med forskelligartede kompetencer på min. 4 5 personer. Kan gøres evt. ved at lægge ledelsestimerne fra SFO en ind under skolen eller forpligtende samarbejder mellem skoler eller sammentænke 0-12 års området. Der er brug for, at opgaver kan fordeles og uddelegeres, at der bliver tale om en vis grad af specialisering indenfor ledelsen, og at den enkelte leder har nogen at sparre med. Skab synlig og tæt-på ledelse, som er forankret og har sin dagligdag på skolen. Det er vigtigt for både ansatte og forældre. Lav ledernetværk på tværs af skoler med Skoleafdelingen, der stiller en facilitator til rådighed. Sammentænk administrative opgaver og funktioner i større enheder. Derudover bør de administrative opgaver formindskes, og der bør bl.a. ses på, om afrapporteringer giver værdi. Giv ledelsen på den enkelte skole en reel ledelsesret og sørg for, at der ikke opbygges et trægt og bureaukratisk system. Undersøge organiseringen af Skoleafdelingen, set i lyset af Skoleafdelingens need to opgaver i forhold til at stå til tjeneste for elevernes læring via den lokale ledelse. Sats på udvikling af nye ledere og efteruddannelse af nuværende ledere, således der er fokus på ledelse som profession. 8) Hvis jeres skole skulle indgå i et skolefællesskab, altså sammenlægges med en eller flere andre skoler, hvilken skole eller hvilke skoler kunne I så se størst mening i, at jeres skole kom i et skolefællesskab med (a)? Hvordan kunne man i skolefællesskabet sikre den lokale demokratiske indflydelse (b)? a) Enkelte skoler ønsker skolefællesskaber, men de fleste skolebestyrelser angiver, at de ikke ønsker at indgå i et skolefællesskab. Enkelte skoler angiver skoler i den geografiske nærhed som muligheder, hvis det skulle blive aktuelt. Læs de enkelte skolers svar omkring skolefællesskaber: Side 6 af 8

42 b) Få bestyrelser har svaret på spørgsmålet. De udtrykker, at der i tilfælde af skolefællesskaber fortsat bør være en lokalbestyrelse i de enkelte afdelinger, som samarbejder på tværs med de andre lokalbestyrelser i skolefælleskabet. Samarbejdet kan udmøntes ved, at formand og næstformand er med i en fælles bestyrelse, som dækker det samlede skolefællesskab. Der bør ligeledes arbejde på så meget medindflydelse som muligt i skolefællesskaberne, sådan at der lokalt fortsat er TR, AMIR og MED. 9) Har I eventuelle øvrige bud på, hvordan vi i Silkeborg Kommune kan sikre en fortsat udvikling af kommunens samlede skolevæsen, når de kommunale budgetter og udviklingen i børnetallet tages i betragtning? Skolebestyrelserne kommer med følgende bud på sikring af det samlede skolevæsen: Bedre økonomi til skoleudvikling De fleste skolebestyrelser peger på økonomien som det helt centrale, for at der kan sikres en udvikling. Selvom spørgsmålet lægger op til, at bestyrelserne skal tage de kommunale budgetter og udviklingen i betragtning, accepterer flere skoler ikke præmissen omkring økonomien, idet de pointerer, at Silkeborg Kommunes skoler allerede drives meget billigt. Mange bestyrelser opfordrer til derfor til at: Prioritere skoleområdet og investere i børn og unge. Friholde skolerne for de kommende besparelser. Flere bestyrelser opfordrer til at gentænke tildelingsmodellen. Nogle bestyrelser ønsker en mere differentieret model, der tager højde for skolernes forskellighed, demografi, geografi m.v. Andre ønsker en mere enkel model, der fordeler midlerne alene efter klasseantal eller elevtal. De forskellige ønsker til tildelingsmodellen viser, at der er forskellige holdninger til, om der bør ske skævvridning af økonomien fremover og til, om alle skoletilbud skal fortsætte fremover. Nogle bestyrelser peger på styrken i at have mange skoler i forskellige lokalsamfund og med mulighed for forskellige profiler, som giver forældre valgmuligheder. Andre skoler peger på, at alt for dyre skoletilbud bør lukkes, så elever og ressourcer kan samles i robuste enheder til gavn for alle skolers økonomi. De fleste bestyrelser giver udtryk for, at uanset hvilken model, der vælges politisk, så bør der sikres den fornødne økonomi til grundydelsen og et passende minimum af frie timer til alle de ønskede matrikler. Alle børn bør møde et ligestillet skoletilbud, hvor end de bor i kommunen. Find rationaliseringsmuligheder En skolebestyrelse gør opmærksom på, at de tror, at de kan lave mere rationel og hensigtsmæssig drift, hvis skolelederen selv har ansvaret for alle forhold vedrørende drift af skolen. De er inspireret af Anders Seneca og Morten Christensens tanker om Kend din kerneopgave og henviser til: En skolebestyrelse gør opmærksom på, at der findes kommunale kan-opgaver, som der måske kan reduceres i. De anbefaler at nedsætte en arbejdsgruppe, udvalg eller en konkret aktør, der får til opgave at afsøge muligheden for en evt. fortsat drift af disse områder med udgangspunkt i frivilligt arbejde. Der er gode erfaringer i foreningslivet samt i projektet omkring Coding Pirates (FabLab) at hente. Side 7 af 8

43 En skolebestyrelse anbefaler, at det undersøges, om der kan frigøres midler og ressourcepersoner ved at foretage afbureaukratisering Gør Silkeborg Kommune attraktiv og markedsfør det Flere bestyrelserne er ligesom høringssvarene fra efteråret optaget af at gøre hele Silkeborg Kommune endnu mere attraktiv for tilflyttere. Mange bestyrelser peger på, at skolerne er en vigtig brik i dette. En bestyrelse foreslår at skabe en aktiv lokalplanspolitik, der kan medvirke til at skabe robuste skoledistrikter ved at skabe gode vilkår for bosættelse i områder uden for Silkeborg by i form af f.eks. udstykninger og attraktive grundpriser. En bestyrelse anbefaler, at de kommunale udvalg arbejder mere på tværs og finder synergier imellem f.eks. erhvervslivets ønsker og indsats for at tiltrække arbejdskraft til kommunen og behovet for at få flere børnefamilier til Silkeborg. Flere bestyrelser foreslår en mere offensiv markedsføring herunder særligt af områderne i øst mod Aarhus. Andre bud: Giv eleverne en kortere skoledag og dermed færre undervisningstimer. Danske elever er presset i deres hverdag, og vi er i Danmark blandt dem, der har flest undervisningstimer i klasse. Der er ingen evidens for, at længere skoledag og mange timer skulle give bedre skoler, og det vil spare ressourcer. Giv mulighed for at styrke skolens økonomi ved at åbne op for indtægtsdækkende virksomhed såsom kurser/aftenskole/vuc, der kan skabe fundament for en fuld kompetencedækning. Tænk 0-6 års området med i kommende samarbejder fx ved at dele op i 0-12 år og år, for at bevare de lokale kulturer og tilknytningen til lokalområdet. Arbejd med flydende skoledistrikter med søskendegaranti. Flyt skoledistriktsgrænser, så det giver mere robuste skoler. Integrér tosprogede elever på den skole, hvor de går i modtagelsesklasse. Tænk strategisk, så fejlinvesteringer undgås, og de økonomiske midler anvendes mere målrettet i forhold til en planlagt udvikling. Investér i fremsynet byggeri, så lappeløsninger undgås og renomméet øges, hvilket kan føre til øget elevtal altså at satse på en vækststrategi. Giv tid til at få ændringerne og kravene i reformen ikke bare implementeret, men udviklet ud fra de forskellige lokale forhold, så Silkeborgs skoler kan fastholde den gode udvikling. Sæt skatten op! Skæv til Odense kommune. Læs her: Decentralisér psykolog, sundhedsplejerske, UU-vejleder, familierådgiver, IT-teknik m.fl. Side 8 af 8

44 4 Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Bilag: Underskrevet_aftale_om_fremtidig_skolestruktur_ DokumentID:

45

46

47

48

49 4 Foreløbig godkendelse af ny skolestruktur i Silkeborg Kommune Bilag: Kort_nye_distrikter_2017 DokumentID:

50 Nye skoledistrikter Sjørslev Skole Kjellerup Skole Vinderslev Skole Kragelund Skole Funder Skole

51 5 Drøftelse af evaluering af IT-strategien pejlemærker om adgang til IT-udstyr Bilag: Evaluering_IT-strategi _pejlemærke5_indsats1-2_ DokumentID:

52 Evaluering af IT-strategiens pejlemærke 5, indsats 1 og 2 Pejlemærke 5, indsats 1: Indsats 1: Alle fagprofessionelle har velfungerende udstyr til rådighed til deres forberedelse, afvikling og evaluering af deres arbejde. Pejlemærke 5, indsats 2: Alle børn og unge har adgang til it-udstyr. Det betyder: 1) Det er målsætningen, at hvert barn har en enhed til rådighed i forhold til, hvornår det har relevans i forhold til læring. 2) Børn kan medbringe eget udstyr (BYOD) til undervisningen, når det har relevans. 3) Der stilles personligt, brugbart udstyr til rådighed til de børn/unge, der ikke selv medbringer udstyr. Denne evaluering er udarbejdet på baggrund af Børne- og Ungeudvalgets ønske om evaluering af pejlemærke 5, indsats 1 og 2, i IT-strategi 0-18 år, besluttet på møde den 5. april Evalueringens hovedkonklusioner Evalueringen viser, at succeskriterierne for IT-strategiens pejlemærke 5, indsats 1 og 2 for det væsentligste er opfyldt i forhold til den pædagogiske praksis, der har været på skolerne indtil nu, set i forhold til elevernes læring. Evalueringen viser, at alle skoler opfylder målet. Evalueringen viser også, at alle skoler mht. indsats 2 har stillet udstyr til rådighed for eleverne via bookingsystem i skabe eller fast opsat i lokaler. Skoler med udskolingsklasser har satset kraftigt på at skabe læringsmiljøer, hvor hver elev har en computer dels ved at eleverne selv medbringer udstyr, dels ved supplement med skolens udstyr. På mellemtrin og indskoling har skolerne fortrinsvis stillet computere til rådighed for elevernes læring. Denne opgave har skolerne de fleste steder løst gennem udlån fra opbevaringsskabe eller gennem it-lokaler. Med nye krav til undervisning med digitale læremidler og via læringsplatform (se nedenfor) vil skolerne ikke for nuværende være i stand til at leve op til behovet for en computer pr. elev på mellemtrin og indskoling. Uddybende evaluering Evalueringen er baseret på en tre spørgeskemaer, dels et nyt og dels to tidligere. Den viden og erfaring, vi som konsulenter har omkring skolerne, er også taget med i evalueringen. Pejlemærke 5, indsats 1 Indsats 1: Alle fagprofessionelle har velfungerende udstyr til rådighed til deres forberedelse, afvikling og evaluering af deres arbejde. Succeskriterier: 1) Fra ultimo 2015 har alle fagprofessionelle personligt udstyr stillet til rådighed finansieret af arbejdsgiveren. Evalueringen handler udelukkende om skolerne i Silkeborg Kommune. I skrivende stund har 25 skoler af de 27 skoler, der er udsendt spørgeskema til, svaret (spørgeskema kan ses via link). Side 1 af 6

53 Succeskriteriet omkring personligt udstyr er endvidere kort drøftet på et møde med skolelederne, hvor det blev vurderet at det var opfyldt. Med hensyn til om skolerne stiller udstyr til rådighed for fagprofessionelle er svaret således et entydigt ja. Succeskriteriet omkring personligt udstyr til de fagprofessionelle er i følge vores undersøgelser opfyldt på alle skoler. Som det fremgår af diagrammet, har 25 skoler svaret bekræftende på spørgsmålet. Skolerne vælger forskellig strategi, fortrinsvis baseret på det udstyr, der anvendes i undervisningen, men også efter den strategi, som skolen forventer at følge fremover omkring udstyr til eleverne. Det er i denne sammenhæng interessant at spørge skolerne om alderen på det udstyr der stilles til rådighed. Her ser det fornuftigt ud, da 12 af skolerne har udstyr yngre end 3 år (3 år er sædvanligvis den skillelinje, man har mellem tidssvarende og ikke tidssvarende udstyr). 11 skoler har en blanding af under/over 3 år, mens kun 2 skoler har udstyr over 3 år. Side 2 af 6

54 Samlet konklusion på pejlemærke 5, indsats 1 er, at succeskriteriet er opfyldt tilfredsstillende, og at skolerne således på denne indsats lever op til forventningerne. Pejlemærke 5, indsats 2 Alle børn og unge har adgang til it-udstyr. Det betyder: 1) Det er målsætningen, at hvert barn har en enhed til rådighed i forhold til, hvornår det har relevans i forhold til læring. 2) Børn kan medbringe eget udstyr (BYOD) til undervisningen, når det har relevans. 3) Der stilles personligt, brugbart udstyr til rådighed til de børn/unge, der ikke selv medbringer udstyr. Succeskriterier: 1) Fra medio 2014 har alle elever adgang til personligt udstyr til brug i undervisningen efter KL s anbefalinger. 2) Fra medio 2014 har 50 % af alle elever deres eget udstyr med til skolebrug, og der findes en gældende udlånspolitik for udstyr udlånt til elever. 3) Fra primo 2014 er der udstyr til rådighed for børn på alle institutioner. 4) Digitale læremidler prioriteres højt i institutionernes og skolernes budget. Gennem mange år er det fremgået af skolernes kvalitetsrapport, at elev/computer-kvotienten har ligget stabilt på 3 elever pr. PC. Som udgangspunkt har det tilgodeset de krav, der var stillet til elevernes læring gennem fagmålene. Udstyret har som tidligere nævnt været placeret i sikringsskabe, hvor computerne kunne bookes fra eller i et fast it-lokale. For at skolerne har kunnet tilgodese de øgede krav, der gennem fagmålene er stillet til anvendelse af computere i elevernes læring, blev Bring Your Own Device (BYOD) introduceret som begreb i Silkeborg Kommunes skoler via IT-strategi 0-18 år i I 2013 var det en fornuftig strategi at satse på BYOD i Silkeborg Kommunes skoler. Tanken om, at eleverne gerne ville anvende egne kendte devices til skolebrug, var også en tanke, som mange andre kommuner fulgte. Med BYOD og skolernes egen beholdning af computere har det været muligt for de fagprofessionelle at opfylde kravene fra fagmålene om digitale læringsaktiviteter i deres daglige praksis. Lovgivning og bekendtgørelser omkring folkeskolen siger klart, at BYOD er en frivillig ordning. De krav, skolerne mødes af i dag (en del af aftalen mellem KL og regeringen omkring Folkeskolereformen), betyder, at elevernes læringsmiljø stiller krav om en computer til hver elev. Disse miljøer kan skabes ved, at eleverne selv medbringer deres computere, og ved at skolerne stiller udstyr til rådighed til elever, der ikke kan medbringe udstyr. Når så mange elever som muligt medbringer udstyr, er det skolens opgave at sikre, at de resterende elever bibringes udstyr, så de kan undervises på lige fod med BYOD-elever. Siden IT-strategiens vedtagelse er der sket to væsentlige ændringer i forholdene omkring it i undervisningen. For det første skal skolerne i højere arbejde grad med digitale læremidler. At skolerne rent faktisk gør det, kan ses af, at udgiften til digitale læremidler i 2013 udgjorde 1.9 mio. kr. og i mio. kr. For det andet besluttede Folketinget i 2013, at læringsplatform skal anvendes til styring, planlægning og evaluering af elevernes læring. Skolerne i Silkeborg er forpligtet til dette fra Side 3 af 6

55 august Det betyder, at tanken om 1 elev, 1 device bevæger sig fra nice to til en højere grad af need to. Omkring indsatsen med BYOD er der i Silkeborg lavet to undersøgelser: 1. Undersøgelse blandt skoleledere om udbredelsen af BYOD på de enkelte skoler. Link til undersøgelsens konklusioner. Undersøgelsen er lavet medio Undersøgelse blandt medarbejdere i pædagogiske læringscentre (PLC) om udbredelsen af BYOD på de enkelte skoler. Link til undersøgelsens konklusioner. Undersøgelsen er lavet primo I den første undersøgelse spørges skolelederne omkring skolens indsats i forhold til BYOD. Det viser sig, at 56 % af skolerne helt eller delvist har indført BYOD ret hurtigt efter vedtagelsen af IT-strategien. I samme undersøgelse viser det sig også, at skolerne primært ser BYOD som en mulighed i udskolingen, hvorfor det er her man starter og også har flest elever, der medbringer eget udstyr. En senere undersøgelse er rettet til medarbejderne på skolernes pædagogiske læringscentre. Grafen giver svar på, hvor mange af eleverne der medbringer eget udstyr på de enkelte klassetrin. Grafen viser på hvor mange skoler mindst 50 % af eleverne medbringer eget udstyr på forskellige klassetrin. Link til uddrag af svarene. Den orange farve dækker over intervallet %, Den brune over intervallet % Den blå svarer til 100 % I udskolingen er succesraten højest. Det hænger sammen med, at eleverne rent faktisk har mobilt udstyr, og at skolen i højere grad anvender dette udstyr i undervisningen. Med udgangspunkt i at en årgang er på ca elever, giver det også et indtryk af den mængde udstyr, skolen skal bidrage med i BYOD konceptet. For 6. klasse: 12 skoler har BYOD. Ingen har 100% dækning, 4 skoler har 75%- 99% dækning og 8 skoler har 50%-75% dækning. Side 4 af 6

56 For 5. klasse: 9 skoler har BYOD. Ingen har 100% dækning, 3 skoler har 75%-99% dækning og 6 skoler har 50%- 75% dækning Det skal understreges, at mobiltelefon i denne sammenhæng ikke medregnes som accepteret BYOD-device. Kigger vi omvendt på, i hvilken grad mindre end 25% af eleverne medbringer eget udstyr, så er tendensen diametralt modsat Ingen skoler med udskoling svarer på 7. og 8. klassetrin, at mindre end 25% af eleverne medbringer udstyr, mens antallet af skoler med BYOD<25% på mellemtrin og indskoling vokser i takt med lavere klassetrin. Diagrammet viser bl.a., at for 6. klassetrin er der 7 skoler, hvor antallet af elever der medbringer deres egen computer er under 25% Tendensen er, at jo yngre eleven er, jo sværere er det at bringe BYOD i spil. Begge undersøgelser er overvejende kvantitative, men har samme tendens. 1. Skolernes indsats med at få eleverne til at medbringe deres egne computere fungerer godt i udskolingen. 2. Skolernes indsats med at få elever til at medbringe deres egne computere fungerer set over et bredt spekter ikke for mellemtrinnet og indskolingen Succeskriterier for indsats 2: På alle skoler har eleverne adgang til it-udstyr, enten via booking af laptops fra sikringsskabe eller via faste it-lokaler. Det er ikke umiddelbart det samme som at have personligt udstyr, selv om hver elev har sin egen profil på alt udstyr. Skolerne har en mulighed for via software at se, hvor meget udstyr, der er i skoledomænet. En oversigt pr. 21. april 2016 viser, at der i skolernes domæne er computere. Hvis der fradrages computere på bibliotek, lærercomputere o.a., er et realistisk tal for computere til rådighed for eleverne 3.000, heraf er godt tidssvarende laptops. Tages der højde for et antal ipads (anslået til 800), et antal chromebooks (600) samt elevernes eget udstyr (2.000), kan det anslås, at skolerne for at kunne håndtere en 1:1 løsning mangler omkring devices. 1. Undersøgelsen viser, at mere end 50% af eleverne i udskolingen har eget udstyr med. På nogle skoler er man tættere på 100% end 50%, skønsmæssigt i alt ca. 75 %. Det betyder, at skolerne med udskoling har et behov for at bidrage med ca. 750 laptops. 2. Succeskriteriet indgår ikke i denne evaluering. 3. Som nævnt i indledningen er investeringen i digitale læremidler steget kraftigt de seneste to år. Samtidig investerer kommunen pt. i digital læringsplatform til brug fra august Side 5 af 6

57 Anbefalinger, der hjælper skolerne videre i forhold til forestående krav til IT i undervisningen Det er en god idé fortsat at forfølge BYOD i udskolingen. Rigtig mange elever har egen bærbar device og medtager den gerne, hvis det giver værdi. Som en bemærkning noteres det, at elevernes egne devices i flere tilfælde ikke spiller optimalt sammen med skolernes trådløse net. Det lægger pres på skolernes tilsyn. På trods af dette vil det være en god idé at gøre en indsats på mellemtrinnet, understøttet centralt af fælles indkøb, da skolerne, med enkelte undtagelser, i øjeblikket ikke har den fornødne økonomi til at understøtte BYOD på mellemtrin og i indskoling. En 1:1 ordning på mellemtrin vil give skolerne mulighed for at fokusere økonomi på at støtte BYOD i udskoling samt fokusere på fornødent antal devices i indskolingen. Den 25. april 2016/IT-konsulent Steen Demuth Side 6 af 6

58 6 Orientering om elevtalsprognose 2015/ / Bilag: Silkeborg_elevprognose_2016 DokumentID:

59 ELEVTALSPROGNOSE SILKEBORG KOMMUNE 2015/ /29

60

61 INDHOLD 1 Indledning og hovedforudsætninger 4 2 Modelmæssige forudsætninger 7 3 Elevfordelingstabeller 9 4 Elevtalsprognosens hovedresultater 15 5 Resultattabeller 17 Elevtalsprognosen 2015/ /29 er udarbejdet af COWI for Silkeborg Kommune, marts Kontaktpersoner: Heine K. Jakobsen, Silkeborg Kommune, tlf Thomas Jensen, COWI, tlf

62 1 INDLEDNING OG HOVEDFORUDSÆTNINGER ELEVTALSPROGNOSENS DATAMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER De grundlæggende datasæt bag modellen, som danner elevtalsprognosen er: - Befolkningsprognosen Elevtal for skoleårene 2012/ /16 - Skoler med grund- og overbygningsklasser - Skoledistriktsinddeling gældende for skoleåret 2015/16 BEFOLKNINGSPROGNOSEN Befolkningsprognosen er baseret på prognoseprogrammet Demografix og beregner - med udgangspunkt i historiske data for årene samt kommunens boligprogram for det forventede indbyggertal i Silkeborg Kommune. Befolkningsprognosen er udarbejdet i et samarbejde mellem COWI og Silkeborg Kommune. De beregnede børnetal for kommunens skoledistrikter anvendes til at beregne, hvilke skoler der vil opleve stigende eller faldende elevtal. ELEVTALLENE FOR SKOLEÅRENE 2012/ /16 Data er udtrukket fra Silkeborg Kommunes elevadministrationssystem og indeholder oplysninger om alle skolebørn, som bor i Silkeborg Kommune samt elever, der går i skole i Silkeborg Kommune men er bosat uden for kommunen. Data er udtrukket fra Tabulex TEA (Silkeborg Kommunes elevadministrationssystem) og viser elevtal pr. skole pr i årene Elevtallene er efterfølgende bearbejdet af COWI i samarbejde med Silkeborg Kommune. SKOLER MED GRUND- OG OVERBYGNINGSKLASSER Elevtalsprognosen er baseret på den skole- og klassestruktur for folkeskolerne som er vist nedenfor. Det fremgår her, hvilke skoler der har hhv. grund- og overbygningsklasser samt 10. klasser. Øvrige klasser dækker over special- og modtageklasser. Skole Grundsk. Overb. 10. kl. Øvr. kl. Note Ans Skole X Har specialklasser Balleskolen Bryrup Buskelundskolen Dybkærskolen Har modtageklasser Dybkær Specialskole X Alene specialklasser Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole X Har modtageklasser Gjern Skole 0-6 Gjessø Skole 0-6 Grauballe Skole 0-6 Gødvadskolen 0-6 Hvinningdalskolen X Har special- og modtageklasser Højmarksskolen X Alene specialklasser Kjellerup Skole X Har modtageklasser Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 4

63 Skole Grundsk. Overb. 10. kl. Øvr. kl. Note Kragelund Skole 0-6 Langsøskolen X Har specialklasser Resenbro Skole 0-6 Sejs Skole Silkeborg Ungdomsskole X X Har special- og modtageklasser Sjørslev Skole 0-6 Skægkærskolen Har modtageklasser Sorring Skole 0-6 Sølystskolen X Har special- og modtageklasser Thorning Skole X Har specialklasser Vestre Skole Vinderslev Skole 0-6 Virklund Skole Voel Skole 0-6 Elever som går på skoler, der ikke har overbygning, sendes som udgangspunkt til overbygningsskolerne som vist af nedenstående oversigt: Grundskole Gjern Skole, Grauballe Skole og Sorring Skole Gjessø Skole Gødvadskolen Kragelund Skole Resenbro Skole og Voel Skole Sjørslev Skole og Vinderslev Skole Overbygningsskole Fårvang Skole Frisholm Skole Dybkærskolen Funder Skole Langsøskolen Kjellerup Skole Ikke alle elever overføres fra grund- til overbygningsskoler, idet det ventes, at en del vil søge andre skoler, herunder fri- eller privatskoler, efterskoler, folkeskoler i andre kommuner samt øvrige skoler - jf. skoleskifttabellerne side Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 5

64 SKOLEDISTRIKTSINDDELING Silkeborg Kommune er inddelt i skoledistrikter som vist nedenfor: Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 6

65 2 MODELMÆSSIGE FORUDSÆTNINGER Elevtalsprognosen er lavet ved at overføre de historiske søgemønstre fra skoleårene 2012/ /16 til de børnetal, som ventes i befolkningsprognosen Der regnes med selvstændige søgemønstre for alle skoledistrikter, dvs. de skolesøgende børn fordeles på de skoler, som børn i deres eget skoledistrikt historisk set søger inkl. skoler i andre kommuner. Endvidere er det estimeret, hvor mange elever fra andre kommuner, som vil søge skole i Silkeborg Kommune. Søgemønstrene indgår på forskellig måde alt efter klassetrin: BØRN SOM SKAL I 0. KLASSE Børnene, som skal gå i 0. klasse, fordeles på skolerne efter det historiske søgemønster for 0. klasseeleverne bosat i samme skoledistrikt - jf. tabellen side 10. OMFORDELING VED OPRYKNING GENNEM GRUNDSKOLEN Ved oprykning gennem grundskoleforløbet 0-6. klassetrin sker en omfordeling mellem skolerne ud fra de mønstre for omfordeling som har været i skoleårene 2012/ /16. BØRN SOM SKAL I KLASSE Børnene fordeles efter et "overbygningsmønster", som er dannet ud fra de sidste fire års historiske søgemønstre. Eleverne fra hver enkelt skole omfordeles således ved skift fra 6. til 7. klasse fra 7. til 8. klasse, fra 8. til 9. klasse og fra 9. til 10. klasse efter de fordelingsmønstre, som tidligere elever har fulgt ved oprykning og skift mellem overbygningsskolerne - jf. tabellerne side Ved oprykning til overbygningsklasserne tages der endvidere højde for, at nogle elever vil søge privatskoler, efterskoler eller andre skoler i eller udenfor Silkeborg Kommune, ligesom nogle vil afslutte skolegangen inden 10. klasse. KLASSEDANNELSE Der regnes med en klassekvotient på 28 således at elev nr. 29, 57, 85 osv. udløser en ekstra klasse. JUSTERINGER OG OMFORDELINGER Der er foretaget en række justeringer af de historiske søgemønstre på baggrund af skolernes forventede elevtal for skoleåret 2016/17. FLYGTNINGE I PROGNOSEÅRENE I Silkeborg Kommunes befolkningsprognose indgår forudsætninger om tilflytning af flygtninge i alle prognoseår. Antallet af flygtninge over prognoseperioden er samlet set personer. En del af disse flygtninge ventes at være børn som ved tilflytningen enten er i skolealderen eller yngre og dermed potentielle skolestartere i løbet af prognoseårene. Da det ikke vides i hvilke geografiske områder disse flygtninge vil blive bosat er de distriktsmæssigt ikke inkluderet i de normale skoledistrikter, men derimod i et selvstændigt delområde. Fra dette administrative delområde fordeles der over prognoseperioden elever til både modtageklasser og normalklasser efter følgende principper: Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 7

66 Flygtninge i modtageklasser Det første år efter tilflytning af et barn i skolealderen forudsættes det, at barnet går i en modtageklasse på et klassetrin der svarer til dets alder fx. vil en 6-årig gå i 0. klasse og en 10-årige i 4. klasse. Eleverne fordeles på skolerne proportionelt efter den nuværende kapacitet for modtageklasser hvilket er: Dybkærskolen 36 Fårvang Skole 24 Hvinningdalskolen 12 Kjellerup Skole 30 Skægkærskolen 24 Sølystskolen 50 Silkeborg Ungdomsskole 45 Endnu ikke placeret 78 Total 299 I år hvor det samlede modtageklasseelevtal måtte overstige 221 dannes en restpulje af modtageklasseelever som endnu ikke er placeret på navngivne skoler. Det drejer sig om 78 elever i skoleåret 2016/17 og 41 elever i 2017/18. Flygtninge i normalklasser Når barnet har været i kommunen ud over det første år forudsættes det, at barnet går i en normalklasse på et klassetrin der svarer til dets alder fx. vil en 6-årig gå i 0. klasse og en 10-årige i 4. klasse. Eleverne fordeles på skolerne proportionelt efter den historiske geografiske fordeling af børn, som har gået i modtageklasse. USIKKERHEDER I ELEVTALSPROGNOSEN Elevtalsprognosen vil indeholde en række usikkerheder, idet de datasæt, som prognosen er baseret på, kan være usikre. Nedenfor er nævnt de største kilder til usikkerhederne. Fire års elevdata ligger til grund for søgemønstrene Søgemønstrene, som anvendes til fordeling af eleverne i prognoseårene, er dannet ud fra de seneste fire skoleårs søgemønstre. Har der været ekstreme/unormale søgemønstre i disse år, vil det således slå igennem i alle prognoseårene. De faktiske børnetal kan afvige fra befolkningsprognosens forventninger Befolkningsprognosen giver et bud på, hvor mange børn i forskellige aldre, der vil bo i de enkelte distrikter ud fra at en række forudsætninger holder - herunder det planlagte boligprogram. Prognosen regner med gennemsnitlige udviklingstal, men kan ikke tage højde for de årlige udsving i flytninger, som altid og helt naturligt forekommer - et år er der tilfældigvis stor fraflytning af børn i en vis alder, mens der næste år måske er stor tilflytning. Det estimerede børnetal i prognosen vil således sjældent ramme 100% korrekt, og da elevtallene er afledt af børnetallene, vil elevtallene heller ikke være mere nøjagtige end de beregnede børnetal. Usikkerheder omkring antal og fordeling af flygtninge I befolkningsprognosen er der en væsentlig usikkerhed omkring både antallet af flygtninge samt hvilke distrikter disse vil blive bosat i. Da flygtningene vil påvirke både modtageklasser og normalklasser vil denne usikkerhed også påvirke elevprognosen. Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 8

67 3 ELEVFORDELINGSTABELLER ANDEL BØRN SOM STARTER I 0. KLASSE SOM HHV. 5 OG 6 ÅRIGE Distrikt 5 år 6 år Ans Skole 0,6% 88,0% Balleskolen 0,4% 89,8% Bryrup 0,7% 83,7% Buskelundskolen 2,2% 94,0% Dybkærskolen 0,7% 90,9% Frisholm 0,0% 88,5% Funder Skole 0,0% 95,5% Fårvang 1,7% 88,7% Gjern 0,8% 93,9% Gjessø 1,2% 84,0% Grauballe 1,0% 87,2% Gødvadskolen 0,0% 86,0% Hvinningdalskolen 1,1% 91,9% Kjellerup Skole 0,4% 91,7% Kragelund Skole 0,0% 93,3% Langsøskolen 1,4% 89,4% Linå Skole* 2,0% 82,1% Resenbro Skole 3,2% 97,0% Sejs Skole 0,0% 93,2% Sjørslev Skole 3,1% 93,0% Skægkærskolen 1,7% 94,0% Sorring 4,4% 97,3% Sølystskolen 1,0% 92,5% Thorning Skole 0,6% 90,1% Vestre Skole 1,1% 89,5% Vinderslev Skole 0,0% 82,9% Virklund Skole 2,2% 96,8% Voel 0,6% 95,1% * Distriktet Linå eksisterer stadig som selvstændigt distrikt i modellen bag elevprognosen selvom det i praksis er sammenlagt med Sejs skoledistrikt. Det skyldes at søgemønstrene i Linå-distriktet adskiller sig fra søgemønstre i distrikt Sejs. Tabellen viser, hvor stor en del af de børn, der er fyldt hhv. 5 og 6 år ved kalenderårets udgang, som forventes at ville være skolesøgende. Eksempelvis forventes det at 88,0 % af børnene, som bor i distriktet der hører til Ans Skole vil være skolesøgende det år de fylder 6 år. Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 9

68 SØGEMØNSTRE VED START I 0. KLASSE Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Gjern Skole Gjessø Skole Grauballe Skole Gødvadskolen Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Kragelund Skole Langsøskolen Resenbro Skole Sejs Skole Sjørslev Skole Skægkærskolen Sorring Skole Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Vinderslev Skole Virklund Skole Voel Skole Specialklasser samlet Modtageklasser Privatskoler Folkeskoler i andre kommuner Total Distrikt Ans Skole Balleskolen Bryrup Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Funder Skole Fårvang Gjern Gjessø Grauballe Gødvadskolen Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Kragelund Skole Langsøskolen Linå Skole Resenbro Skole Sejs Skole Sjørslev Skole Skægkærskolen Sorring Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Vinderslev Skole Virklund Skole Voel For hvert skoledistrikt vises hvordan 0. klasse-eleverne søger de respektive skoler. Distrikt Linå er bevaret i modellen idet søgemønstrene afviger fra distrikt Sejs. Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 10

69 SØGEMØNSTRE VED OPRYKNING FRA 6. TIL 7. KLASSETRIN Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Langsøskolen Sejs Skole Skægkærskolen Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Virklund Skole Specialklasser samlet Modtageklasser Privatskoler Folkeskoler i andre kommuner Total NAVN Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Gjern Skole Gjessø Skole Grauballe Skole Gødvadskolen Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Kragelund Skole Langsøskolen Resenbro Skole Sejs Skole Sjørslev Skole Skægkærskolen Sorring Skole Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Vinderslev Skole Virklund Skole Voel Skole Specialklasser samlet Modtageklasser Privatskoler Folkeskoler i andre kommuner Tabellen viser, for hver skole, hvor stor en andel af de elever der gik i 6. klasse som vil vælge de respektive skoler i 7. klasse Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 11

70 SØGEMØNSTRE VED OPRYKNING FRA 7. TIL 8. KLASSETRIN Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Langsøskolen Sejs Skole Skægkærskolen Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Virklund Skole Specialklasser samlet Modtageklasser Privatskoler Efterskoler Folkeskoler i andre kommuner Total NAVN Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Langsøskolen Sejs Skole Skægkærskolen Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Virklund Skole Specialklasser samlet Modtageklasser Privatskoler Folkeskoler i andre kommuner Tabellen viser, for hver skole, hvor stor en andel af de elever der gik i 7. klasse som vil vælge de respektive skoler i 8. klasse Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 12

71 SØGEMØNSTRE VED OPRYKNING FRA 8. TIL 9. KLASSETRIN Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Langsøskolen Sejs Skole Skægkærskolen Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Virklund Skole Specialklasser samlet Modtageklasser Privatskoler Efterskoler Folkeskoler i andre kommuner Total NAVN Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Langsøskolen Sejs Skole Skægkærskolen Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Virklund Skole Specialklasser samlet Modtageklasser Privatskoler Efterskoler Folkeskoler i andre kommuner Tabellen viser, for hver skole, hvor stor en andel af de elever der gik i 8. klasse som vil vælge de respektive skoler i 9. klasse Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 13

72 SØGEMØNSTRE VED OPRYKNING FRA 9. TIL 10. KLASSETRIN Silkeborg Ungdomsskole NAVN Ans Skole Balleskolen Bryrup Skole Buskelundskolen Dybkærskolen Frisholm Skole Funder Skole Fårvang Skole Hvinningdalskolen Kjellerup Skole Langsøskolen Sejs Skole Skægkærskolen Sølystskolen Thorning Skole Vestre Skole Virklund Skole Specialklasser samlet Modtageklasser Privatskoler Efterskoler Folkeskoler i andre kommuner Andre skoler Tabellen viser hvor stor en andel af de elever, der gik i 9. klasse, som vil vælge de respektive skoler i 10. klasse Specialklasser samlet Modtageklasser Privatskoler Efterskoler Folkeskoler i andre kommuner Andre skoler Afslutter skole Total Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 14

73 4 ELEVTALSPROGNOSENS HOVEDRESULTATER UDVIKLING I ANTAL ELEVER OG KLASSER I SILKEBORG KOMMUNE Elevtalsprognosen venter i perioden 2015/ /22 et fald i antallet af elever i folkeskolens klasser (ekskl. specialklasser og modtageklasser) fra til elever. Dette svarer til et fald på 309 elever eller 3,0%. Det faldende elevtal ventes at reduceres antallet af klasser fra de nuværende 472 (beregnet klassetal) til 457 svarende til 15 færre klasser. Efter 2021/22 ventes yderligere fald i elevtallet til i 2028/29 hvor elevtallet dermed er 621 elever under 2015/16 svarende til -6,0%. Antallet af klasser vil til den tid være 22 lavere end niveauet i 2015/16. Fordelt på de enkelte skoler ses udviklingen af nedenstående tabel: Udvikling Udvikling Skole Type '15/16 '21/22 Abs. Rel. '28/29 Abs. Rel. Ans Skole Elever ,8% ,6% Klasser ,0% ,3% Balleskolen Elever ,5% ,3% Klasser ,4% ,3% Bryrup Skole Elever ,2% ,4% Klasser ,3% ,0% Buskelundskolen Elever ,6% ,4% Klasser ,8% ,8% Dybkærskolen Elever ,4% ,1% Klasser ,0% ,0% Frisholm Skole Elever ,9% ,9% Klasser ,5% ,1% Funder Skole Elever ,8% ,7% Klasser ,8% ,8% Fårvang Skole Elever ,6% ,2% Klasser ,7% ,0% Gjern Skole Elever ,7% ,6% Klasser ,0% 7 0 0,0% Gjessø Skole Elever ,0% ,0% Klasser ,5% ,5% Grauballe Skole Elever ,1% ,8% Klasser ,5% ,5% Gødvadskolen Elever ,3% ,2% Klasser ,0% ,0% Hvinningdalskolen Elever ,0% ,0% Klasser ,9% ,8% Kjellerup Skole Elever ,5% ,1% Klasser ,7% ,7% Kragelund Skole Elever ,7% ,4% Klasser ,7% ,7% Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 15

74 Udvikling Udvikling ,7% Skole Type '15/16 '21/22 Abs. Rel. '28/29 Abs. Rel. Resenbro Skole Elever ,7% ,9% Klasser ,0% ,5% Sejs Skole Elever ,2% ,9% Klasser ,3% ,0% Sjørslev Skole Elever ,3% ,2% Klasser ,0% 7 0 0,0% Skægkærskolen Elever ,7% ,3% Klasser ,5% ,3% Sorring Skole Elever ,5% ,0% Klasser ,0% ,0% Sølystskolen Elever ,0% ,4% Klasser ,7% ,4% Thorning Skole Elever ,2% ,9% Klasser ,0% ,0% Vestre Skole Elever ,0% ,2% Klasser ,8% ,8% Vinderslev Skole Elever ,0% ,0% Klasser ,0% 7 0 0,0% Virklund Skole Elever ,6% ,2% Klasser ,8% ,0% Voel Skole Elever ,0% ,7% Klasser ,0% ,1% Alle folkeskoler Elever ,0% ,0% Klasser ,2% ,7% Fremskrivning af elever og klasser for folkeskoler i Silkeborg Kommune, Indextal (2015/16 = index 100). Årsagen til at der kan forekomme forskellig udvikling i klassetal og elevtal er, at elevsammensætningen nogle år tilfældigvis betyder, at mange klasser vil have 29 og ikke 28 (eller 57 og ikke 56) elever, hvorved der udløses en række ekstra klasser. Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 16

75 5 RESULTATTABELLER De følgende resultattabeller viser det forventede elev- og klassetal for folkeskolerne i Silkeborg Kommune. Der regnes med en klassekvotient på 28 elever. FOLKESKOLER Ans Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 17

76 Balleskolen Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Bryrup Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 18

77 Buskelundskolen Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Dybkærskolen Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 19

78 Frisholm Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Funder Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 20

79 Fårvang Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Gjern Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 21

80 Gjessø Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Grauballe Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 22

81 Gødvadskolen Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Hvinningdalskolen Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 23

82 Kjellerup Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Kragelund Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 24

83 Langsøskolen Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Resenbro Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 25

84 Sejs Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Sjørslev Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 26

85 Skægkærskolen Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Sorring Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 27

86 Sølystskolen Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Thorning Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 28

87 Vestre Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Vinderslev Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 29

88 Virklund Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Voel Skole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 30

89 Ikke skoleplaceret Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Alle folkeskoler Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser Sp.kl. Elever M.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 31

90 Silkeborg Ungdomsskole Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 32

91 PRIVATSKOLER OG SPECIALKLASSER Privatskoler Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 33

92 Efterskoler Trin Type '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 0. kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl. Elever Klasser kl Elever Klasser SpSp.kl. Elever MM.kl Elever I alt Elever Specialklasser i øvrigt Skole '12/13 '13/14 '14/15 '15/16 '16/17 '17/18 '18/19 '19/20 '20/21 '21/22 '22/23 '23/24 '24/25 '25/26 '26/27 '27/28 '28/29 Højmarkskolen Dybkær Sp.skole I alt Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 34

93 ALLE FOLKESKOLER: NORMAL-, SPECIAL- OG MODTAGEKLASSER Klassetype NAVN KLASSE 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 25/26 26/27 27/28 28/29 Normal Alle folkeskoler Normal Alle folkeskoler Normal Alle folkeskoler Normal Alle folkeskoler Normal Alle folkeskoler Normal Alle folkeskoler Normal Alle folkeskoler Normal Alle folkeskoler Normal Alle folkeskoler Normal Alle folkeskoler Normal Silkeborg Ungd.skole Normal Sum alle Special Ans Skole alle Special Balleskolen alle Special Bryrup Skole alle Special Dybkær Specialskole alle Special Dybkærskolen alle Special Fårvang Skole alle Special Hvinningdalskolen alle Special Kjellerup Skole alle Special Langsøskolen alle Special Sølystskolen alle Special Thorning Skole alle Special Silkeborg Ungd.skole alle Special Højmarkskolen alle Special Sum alle Modtage Dybkærskolen alle Modtage Fårvang Skole alle Modtage Hvinningdalskolen alle Modtage Kjellerup Skole alle Modtage Skægkærskolen alle Modtage Sølystskolen alle Modtage Silkeborg Ungd.skole alle Modtage Ikke skoleplaceret alle Modtage Sum alle Alle typer alle Silkeborg elevtalsprognose 2015/ /29 35

94 8 Orientering om befolkningsprognose 0-6 årige Bilag: Befolkningsprognose 2016 i skoledistrikter DokumentID:

95 Skoledistrikt ALDER Prognose 2015 for 2016 Diff Ans Skole (17) i alt i alt Ans Skole (17) Total Balleskolen (10) i alt i alt Balleskolen (10) Total Bryrup (13) i alt i alt Bryrup (13) Total Buskelundskolen (7) i alt i alt Buskelundskolen (7) Total Dybkærskolen (11) i alt i alt Dybkærskolen (11) Total Gødvadskolen (12) i alt i alt Gødvadskolen (12) Total Frisholm (16) i alt i alt Frisholm (16) Total Funder Skole (6) i alt i alt Funder Skole (6) Total Fårvang (1) i alt

96 i alt Fårvang (1) Total Gjern (2) i alt i alt Gjern (2) Total Gjessø (14) i alt i alt Gjessø (14) Total Grauballe (3) i alt i alt Grauballe (3) Total Hvinningdalskolen (8) i alt i alt Hvinningdalskolen (8) Total Kjellerup Skole (20) i alt i alt Kjellerup Skole (20) Total Kragelund Skole (9) i alt i alt Kragelund Skole (9) Total Langsøskolen (30) i alt i alt Langsøskolen (30) Total Resenbro Skole (24) i alt i alt Resenbro Skole (24) Total Sejs Skole (27)

97 i alt i alt Sejs Skole (27) Total Sejs Skole (15) Linå i alt i alt Sejs Skole (15) Total Sjørslev Skole (23) i alt i alt Sjørslev Skole (23) Total Skægkærskolen (33) i alt i alt Skægkærskolen (33) Total Sorring (4) i alt i alt Sorring (4) Total Sølystskolen (21) i alt i alt Sølystskolen (21) Total Thorning Skole (19) i alt i alt Thorning Skole (19) Total Vestre Skole (39) i alt i alt Vestre Skole (39) Total Vinderslev Skole (22) i alt i alt Vinderslev Skole (22) Total

98 Virklund Skole (42) i alt i alt Virklund Skole (42) Total Voel (5) i alt i alt Voel (5) Total Ukendte adresser (9900) i alt i alt Ukendte adresser (9900) Total Hovedtotal

99 Befolkningsprognose 2016 på skoledistrikter for de 0-6 årige Skoledistrikt ALDER Prognose 2015 for Ans Skole (17) 0-2 i alt i alt Ans Skole (17) Total Balleskolen (10) 0-2 i alt i alt Balleskolen (10) Total Bryrup (13) 0-2 i alt i alt Bryrup (13) Total Buskelundskolen (7) 0-2 i alt i alt Buskelundskolen (7) Total Dybkærskolen (11) 0-2 i alt i alt Dybkærskolen (11) Total Gødvadskolen (12) 0-2 i alt i alt Gødvadskolen (12) Total Frisholm (16) 0-2 i alt i alt Frisholm (16) Total Funder Skole (6) 0-2 i alt i alt Funder Skole (6) Total Fårvang (1) 0-2 i alt i alt Fårvang (1) Total Gjern (2) 0-2 i alt i alt Gjern (2) Total Gjessø (14)

100 0-2 i alt i alt Gjessø (14) Total Grauballe (3) 0-2 i alt i alt Grauballe (3) Total Hvinningdalskolen (8) 0-2 i alt i alt Hvinningdalskolen (8) Total Kjellerup Skole (20) 0-2 i alt i alt Kjellerup Skole (20) Total Kragelund Skole (9) 0-2 i alt i alt Kragelund Skole (9) Total Langsøskolen (30) 0-2 i alt i alt Langsøskolen (30) Total Resenbro Skole (24) 0-2 i alt i alt Resenbro Skole (24) Total Sejs Skole (27) 0-2 i alt i alt Sejs Skole (27) Total Sejs Skole (15) Linå 0-2 i alt i alt Sejs Skole (15) Total Sjørslev Skole (23) 0-2 i alt i alt Sjørslev Skole (23) Total Skægkærskolen (33) 0-2 i alt i alt Skægkærskolen (33) Total Sorring (4) 0-2 i alt i alt

101 Sorring (4) Total Sølystskolen (21) 0-2 i alt i alt Sølystskolen (21) Total Thorning Skole (19) 0-2 i alt i alt Thorning Skole (19) Total Vestre Skole (39) 0-2 i alt i alt Vestre Skole (39) Total Vinderslev Skole (22) 0-2 i alt i alt Vinderslev Skole (22) Total Virklund Skole (42) 0-2 i alt i alt Virklund Skole (42) Total Voel (5) 0-2 i alt i alt Voel (5) Total Totaler excl ukendte og flygtninge fra i alt i alt Ukendte og flygtingen 0-2 i alt Ukendte adresser (9900) Total 3-6 i alt Ukendtte i alt Totaler 0-2 i alt i alt

102 9 Foreløbig godkendelse af opfølgning på forsøg med udvidet åbningstid Bilag: Erfaringer med udvidet åbningstid DokumentID:

103 Brug af udvidet åbningstid MORGEN Nikolaj Monberg Jensen (23697) Børne- og Familieafdelingen Søvej 1 Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

104 Tabel 1: Brug af udvidet åbningstid morgen (i perioden 1. maj februar 2016) Børnehus Udvidet åbningstid A: Antal gange tilbuddet er benyttet B: Dage med udvidet åbningstid i perioden C: Gange benyttet pr. dag (A/B) D: Antal børn som har benyttet sig af tilbuddet E: Indskrevne børn (feb. 2016) F: Andel af børn som har benyttet ordningen (D/E) G: Hvor mange gange bruges tilbuddet i gns. (A / D) Kløverhuset - Laven 06:00 06:30 (man-fre) , ,5 % 5,0 Børnehuset Ans 06:15 06:30 (man-fre) , ,7 % 21,4 Grauballe Børnegård 06:15 06:30 (man-fre) , ,4 % 5,4 Kernehuset 06:15 06:30 (man tor) og 06:00 06:30 (fre) , ,1 % 18,0 Askehuset 06:15 06:30 (man fre) , ,9 % 20,6 Them Børnehus 06:15 06:30 (man fre) , ,6 % 15,8 Bryrup Børnehus 06:15 06:30 (man fre) , ,8 % 22,5 Side 2

105 Sådan læses tabel 1: Kolonne C viser, hvor mange gange den udvidede åbningstid er blevet benyttet pr. dag med udvidet åbningstid. Tallet for Kløverhuset Laven er 0,1. Det vil sige, at der i gennemsnit er gået ti dage mellem, at et barn har gjort brug af den udvidede åbningstid. Tallet for Børnehuset Ans er 5,0. Det vil sige, at der i gennemsnit er fem børn, der hver dag benytter sig af tilbuddet. Tallet varierer fra 0,1 til 5,0. Kolonne F viser, hvor stor en andel af de indskrevne børn der har benyttet sig af tilbuddet mindst én gang. Tabellen viser, at 11,5 % af børnene i Kløverhuset Laven har brugt tilbuddet. For Børnehuset Ans er det tilsvarende tal 37,7 %. Tallet varierer fra 11,5 % til 37,7 %. Kolonne G viser, hvor mange dage tilbuddet i gennemsnit er blevet benyttet, af dem der i det hele taget har gjort brug af tilbuddet. I Kløverhuset Laven har dem der har benyttet sig af tilbuddet i gennemsnit gjort det fem gange i perioden. I Børnehuset Ans er det tilsvarende tal 21,4 dage. Tallet bør ses i sammenhæng med antallet af dage, som børnehuset har haft udvidet åbningstid (kolonne B). Tallet varierer fra 5,0 til 22,5 dage. Gennemsnit kan dog let være misvisende. Hvis man tager udgangspunkt i Børnehuset Ans, er tilbuddet som tidligere nævnt brugt 21,4 dage i gennemsnit. Af de 43 børn i Børnehuset Ans, der har gjort brug af tilbuddet, er det dog kun 10, der har brugt tilbuddet 21,4 dage eller mere. Det høje gennemsnit skyldes, at visse børn har brugt tilbuddet mange gange (tre børn har eksempelvis brugt tilbuddet over 100 gange). Derudover har 18 børn kun brugt tilbuddet én enkelt gang. For at undersøge dette nærmere, er der herunder i tabel 2 for hvert børnehus lavet en fordeling af, hvor gange tilbuddet er blevet benyttet. Dette er dels opgjort i antal børn og i procentdelen af børnene i det enkelte børnehus. Side 3

106 Tabel 2: Brug af udvidet åbningstid morgen (i perioden 1. maj februar 2016) Kløverhuset Børnehuset Ans Grauballe Børnegård Kernehuset Antal børn Procent af børnene Antal børn Procent af børnene Antal børn Procent af børnene Antal børn Procent af børnene Aldrig brugt 23 88, , , , % af mulige dage 3 11, , ,4 8 21, % af mulige dage 0 0,0 6 5,2 0 0,0 0 0, % af mulige dage 0 0,0 2 1,7 0 0,0 1 2, % af mulige dage 0 0,0 2 1,7 0 0,0 0 0,0 Askehuset Them Børnehus Bryrup Børnehus Antal børn Procent af børnene Antal børn Procent af børnene Antal børn Procent af børnene Aldrig brugt 75 81, , , % af mulige dage 15 16, , , % af mulige dage 1 1,1 0 0,0 0 0, % af mulige dage 1 1,1 0 0,0 1 1, % af mulige dage 0 0,0 1 1,7 1 1,1 Side 4

107 Side 5 Brug af udvidet åbningstid EFTERMIDDAG

108 Tabel 3: Brug af udvidet åbningstid eftermiddag (i perioden 1. maj februar 2016) Børnehus Udvidet åbningstid A: Antal gange tilbuddet er benyttet B: Dage med udvidet åbningstid i perioden C: Gange benyttet pr. dag (A/B) D: Antal børn som har benyttet sig af tilbuddet E: Indskrevne børn (feb. 2016) F: Andel af børn som har benyttet ordningen (D/E) G: Hvor mange gange bruges tilbuddet i gns. (A / D) Kløverhuset - Laven 16:45 17:00 (man tor) , ,6 % 2,4 Børnehuset Ans 15:30 16:00 (fre) , ,9 % 4,6 Fårvang Børnehave 16:30 17:00 (man tor) , ,5 % 5,9 Kernehuset 16:45 18:00 (man tor) , ,9 % 5,8 Askehuset 15:30 16:00 (fre) , ,5 % 4,9 Blæksprutten 16:30 18:30 (tor) , ,8 % 7,1 Se evt. forklaringen til tabel 1 for, hvordan tabellen skal læses. Side 6

109 Tabel 4: Brug af udvidet åbningstid eftermiddag (i perioden 1. maj februar 2016) Kløverhuset Børnehuset Ans Fårvang Børnehave Kernehuset Antal børn Procent af børnene Antal børn Procent af børnene Antal børn Procent af børnene Antal børn Procent af børnene Aldrig brugt 17 65, , ,5 8 21, % af mulige dage 9 34, , , , % af mulige dage 0 0,0 8 7,0 0 0,0 1 2, % af mulige dage 0 0,0 5 4,3 0 0,0 0 0, % af mulige dage 0 0,0 1 0,9 0 0,0 0 0,0 Askehuset Blæksprutten Antal børn Procent af børnene Antal børn Procent af børnene Aldrig brugt 24 26, , % af mulige dage 55 59, , % af mulige dage 6 6,5 7 7, % af mulige dage 4 4,3 2 2, % af mulige dage 3 3,3 0 0,0 Side 7

110 11 Orientering om Socialstyrelsens undersøgelse af socialtilsynenes afgørelser om sanktioner Bilag: Undersøgelse af kvaliteten i socialtilsynets afgørelser om sanktioner DokumentID:

111 Undersøgelse af kvaliteten af socialtilsynets afgørelser om sanktioner Socialstyrelsen, april 2016

112 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf info@socialstyrelsen.dk Udgivet april

113 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Socialtilsynets opbygning Socialstyrelsens rolle Formålet med stikprøveundersøgelsen Hovedkonklusioner Undersøgelsesdesign Fremgangsmåde Anvendte kvalitetskriterier Datagrundlag Analyse Overordnet analyse Systematik og ensartethed i afgørelsesskrivelserne Afgørelsernes generelle kvalitet Begrundelse for påbud/vilkår Hjemmelshenvisning Klart formulerede påbud/vilkår Klagevejledning i afgørelserne Øvrige opmærksomhedspunkter

114 1. Indledning 1.1 Socialtilsynets opbygning Med lov om socialtilsyn blev der 1. januar 2014 etableret ét socialtilsyn i hver geografisk region, som er dækningsområde for hvert socialtilsyn. Socialtilsynene er placeret i fem kommuner: Socialtilsyn Hovedstaden i Frederiksberg Kommune Socialtilsyn Øst i Holbæk Kommune Socialtilsyn Syd i Faaborg-Midtfyn Kommune Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune Socialtilsyn Nord i Hjørring Kommune. Socialtilsynene har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med generelt godkendte plejefamilier, ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud og sociale tilbud, jf. 4 i lov om socialtilsyn. Overordnet er formålet med lov om socialtilsyn at bidrage til at sikre, at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. 1.2 Socialstyrelsens rolle Socialstyrelsen varetager, jf. 24 i lov om socialtilsyn, en audit-funktion, der løbende skal følge udførelsen af socialtilsynet i kommunerne og understøtte socialtilsynene med vejledning, redskaber og materialer af relevans for varetagelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven. Socialstyrelsen skal således følge og understøtte, at der blandt andet sker en systematisk og ensartet varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene, og skal løbende følge praksis i socialtilsynene, herunder at foretage stikprøver. Udtagelsen af stikprøver har til formål at give Socialstyrelsen et konkret indblik i socialtilsynenes tilsynsfaglige kompetencer og udfordringer med henblik på at kunne målrette sin vejledning, undervisning og udvikling af tilsynsredskaber. Socialstyrelsen skal ikke som led i stikprøvekontrollen føre tilsyn med lovligheden af socialtilsynenes opgavevaretagelse. Stikprøven, der ligger til grund for undersøgelsen og resultaterne i dette notat, er således udtaget med Socialstyrelsens hjemmel i 24 i lov om socialtilsyn. 4

115 Socialstyrelsen og Ankestyrelsen har haft et fagligt samarbejde om gennemgang af stikprøven. 1.3 Formålet med stikprøveundersøgelsen Formålet med udtagelsen af stikprøven er at afdække de fem socialtilsyns anvendelse af sanktioner og vurdere, om denne er ensartet på tværs af de fem socialtilsyn. Der vil i stikprøven være fokus på anvendelsen af hhv. vilkår og påbud. Formålet med stikprøven er videre at vurdere den faglige kvalitet af tilsynets afgørelsesskrivelser herunder afdække særligt begrundelser og tilsynsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af vilkår og påbud. Fokus er således på at vurdere, om afgørelserne er tilstrækkeligt underbyggede og klare, så det er tydeligt for et tilbud, hvad det skal gøre for fortsat at være godkendt, og at det er tydeligt, hvornår godkendelsen er endelig. Undersøgelsen har til formål at give Socialstyrelsen et konkret indblik i socialtilsynenes praksis og udfordringer i forhold til anvendelsen af sanktioner med henblik på at kunne målrette understøttelsen af socialtilsynenes praksis. Socialstyrelsen skal ikke føre tilsyn med, om socialtilsynenes praksis er lovmedholdelig. Det ligger derfor ikke inden for Socialstyrelsens hjemmel at vurdere, om socialtilsynets afgørelser er materielt korrekte og opfylder proportionalitetsprincippet, eller om afgørelserne er juridisk korrekte, hvorfor dette heller ikke er formålet med stikprøven. Hvis et tilbud er uenig i socialtilsynets vurderinger, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til socialtilsynet, som herefter vil genvurdere sagen. Hvis socialtilsynet fastholder afgørelsen, sender socialtilsynet klagen videre til Ankestyrelsen, som behandler klagen. 5

116 2. Hovedkonklusioner Formålet med stikprøveundersøgelsen er som nævnt i afsnit 1.3; 1) at afdække de fem socialtilsyns anvendelse af sanktioner og vurdere, om denne er ensartet på tværs af de fem socialtilsyn 2) at vurdere den faglige kvalitet af tilsynets afgørelsesskrivelser herunder at afdække særligt begrundelser og tilsynsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af vilkår og påbud. Undersøgelsens hovedkonklusioner er følgende: Systematik og ensartethed på tværs af socialtilsynene: Der er mellem de fem socialtilsyn stor variation i udformning, opbygning og formulering af afgørelser om vilkår og påbud. Det må konkluderes, at der ikke er en fælles systematik for udformningen af afgørelser på tværs af de fem socialtilsyn. Der kan internt i to af de fem socialtilsyn kun i begrænset omfang identificeres en fælles systematik for udformningen af afgørelsesskrivelserne, mens der i de øvrige tre tilsyn internt kan identificeres en væsentlig større grad af fælles systematik. Der er mellem de fem socialtilsyn stor forskel i kvaliteten af afgørelsesskrivelserne. Der er således kvalitetsproblematikker i en række af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og til dels Socialtilsyn Midt, mens der generelt er en høj gennemgående kvalitet i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Syd. Afgørelsesskrivelsernes faglige kvalitet: Ift. den generelle kvalitet: Undersøgelsen viser, at der samlet set er behov for at løfte kvaliteten på området. I 56 pct. af afgørelsesskrivelserne er alle de fire kvalitetskriterier opfyldt i nogen eller i høj grad. 6

117 I 30 pct. af afgørelsesskrivelserne er tre ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad opfyldt det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i ét af de undersøgte kvalitetskriterier. I 14 pct. af afgørelsesskrivelserne er to ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad opfyldt det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i to af de undersøgte kvalitetskriterier. Der er ikke fundet afgørelsesskrivelser, hvor der er udfordringer i tre eller alle fire kvalitetskriterier. En række afgørelsesskrivelser har, isoleret set, ud fra en samlet vurdering en meget lav kvalitet. Ift. begrundelse af påbud/vilkår: I 85 pct. af afgørelsesskrivelserne indgår der i nogen eller i høj grad tilfredsstillende begrundelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. I 15 pct. af afgørelsesskrivelserne er der udfordringer med manglende eller mangelfulde begrundelser. I 83 pct. af afgørelsesskrivelserne er der i nogen eller i høj grad redegjort tilfredsstillende for de tilsynsmæssige overvejelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. Omvendt er der udfordringer med manglende eller mangelfulde tilsynsmæssige overvejelser i 17 pct. af afgørelsesskrivelserne. Samlet set er afgørelsen i 78 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen eller i høj grad begrundet, og der er i nogen eller høj grad redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, mens der i de resterende 22 pct. er forskellige udfordringer, der knytter sig til afgørelsens begrundelse eller de tilsynsmæssige overvejelser. Der er væsentlige forskelle mellem de fem socialtilsyn i forhold til afgørelsernes begrundelser. Ift. hjemmelshenvisning: 78 pct. af afgørelsesskrivelserne indeholder en korrekt og tilstrækkelig hjemmelshenvisning til relevant lovgivning. I 21 pct. af afgørelsesskrivelserne er hjemmelshenvisningen utilstrækkelig, mens der i 1 pct. af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en hjemmelshenvisning. 7

118 Ift. klarhed af formulerede påbud/vilkår: I 70 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser er tydeligheden i formuleringen af afgørelsen om vilkår eller påbud i nogen eller i høj grad tilfredsstillende. I de øvrige 30 pct. af afgørelsesskrivelserne er der forskellige udfordringer i forhold til tydeligheden i formuleringerne. Der er især udfordringer i forhold til at tydeliggøre, hvad tilbuddet konkret skal gøre, og hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt. Ift. klagevejledning: 84 pct. af de analyserede afgørelser indeholder en korrekt klagevejledning. I 10 pct. af afgørelsesskrivelserne er klagevejledningen utilstrækkelig, mens der i 6 pct. af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en klagevejledning. Ift. øvrige opmærksomhedspunkter: Generelt ses der udfordringer i forhold til, at afgørelsesskrivelsen ikke kan stå alene, men udelukkende kan læses og forstås i sammenhæng med andre dokumenter. Der er i et betydeligt antal afgørelsesskrivelser udfordringer i forhold til, at det ved udstedelse af vilkår ikke fremgår af afgørelsen, hvad tilbuddet godkendes til, når vilkåret er opfyldt. 8

119 3. Undersøgelsesdesign 3.1 Fremgangsmåde Undersøgelsen er baseret på en stikprøve bestående af i alt 160 afgørelsesskrivelser fra de fem socialtilsyn. Afgørelsesskrivelserne er udvalgt ud fra følgende kriterier: Der er udvalgt i alt 32 afgørelser fra hvert af de fem socialtilsyn Fra hvert tilsyn er udvalgt de seneste 16 afgørelser på tilbudsområdet, hvori der indgår et eller flere påbud. Afgørelserne kan både været truffet i forbindelse med regodkendelser og driftsorienterede tilsyn. Afgørelser om skærpede tilsyn, der indeholder et eller flere påbud, medtages ligeledes, men selve det skærpede tilsyn er ikke genstand for en vurdering. Fra hvert tilsyn er ligeledes udvalgt de seneste 16 afgørelser på tilbudsområdet, hvori der indgår et eller flere vilkår. Afgørelserne kan både være truffet i forbindelse med regodkendelser og nygodkendelser. Hvis der i det enkelte tilsyn ikke er truffet 16 afgørelser i 2015 inden for hver kategori (henholdsvis påbud og vilkår), er der suppleret med flere afgørelsesskrivelser fra den anden kategori. I afsnit 3.3, der omhandler datagrundlaget for analysen, er der opstillet en samlet opgørelse over, hvordan afgørelsesskrivelserne fordeler sig på type og socialtilsyn. 3.2 Anvendte kvalitetskriterier De udvalgte afgørelsesskrivelser er blevet vurderet ud fra fire i forvejen fastsatte kvalitetskriterier, der har til formål at vurdere den faglige kvalitet af tilsynenes afgørelsesskrivelser. Under de fire kvalitetskriterier er opstillet i alt 8 spørgsmål, som hver afgørelsesskrivelse er blevet vurderet ud fra. De fire kvalitetskriterier og de i alt otte underliggende spørgsmål er struktureret på følgende måde: 9

120 1. Begrundelse for påbud/vilkår a) I hvilken grad er påbuddet/vilkåret begrundet? b) Er der redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser? 2. Hjemmelshenvisning i lov om socialtilsyn og andre love a) Er der hjemmelhenvisning? 3. Klart formulerede påbud/vilkår a) Er det tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre? b) Er det tydeligt, hvornår påbud/vilkår er opfyldt? c) Kan det pålagte påbud/ vilkår efterkommes? d) I hvilken grad er sprogbrugen i afgørelsen objektiv? 4. Klagevejledning a) Indeholder afgørelsen en klagevejledning? Der er i kvalitetskriterium 1 og 3 foretaget en faglig vurdering af hvert spørgsmål ud fra følgende skala: 1: Slet ikke 2: I mindre grad 3: I nogen grad 4: I høj grad Der er i kvalitetskriterium 2 og 4 foretaget en faglig vurdering af hvert spørgsmål ud fra følgende skala: 1: Ja 2: Mangelfuld 3: Nej Det skal understreges, at vurderingen af de enkelte spørgsmål er foretaget på baggrund af et kvalitativt fagligt skøn, og resultaterne, som gengives i dette notat, skal derfor betragtes som overordnede niveauangivelser. Derudover er det vigtigt at fastslå, at der i vurderingen tages snævert afsæt i spørgsmålenes ordlyd. 3.3 Datagrundlag Datagrundlaget udgøres af i alt 160 afgørelsesskrivelser fra de fem socialtilsyn. 10

121 Afgørelsesskrivelsen er det dokument, hvor socialtilsynet efter en godkendelsesproces eller et driftsorienteret tilsyn og efter udarbejdelse af en kvalitetsvurdering, orienterer tilbuddet om den endelige afgørelse. Da fokus i stikprøven har været socialtilsynenes udstedelse af sanktioner, drejer afgørelserne sig om enten godkendelse med vilkår eller om, at der er truffet afgørelse om at udstede påbud. De 160 afgørelsesskrivelser er fordelt på de fem socialtilsyn, således at der i datagrundlaget indgår 32 afgørelsesskrivelser fra hvert socialtilsyn. I forbindelse med analysen af afgørelsesskrivelserne blev en enkelt afgørelsesskrivelse fra Socialtilsyn Øst sorteret fra, da den ikke omhandlede vilkår eller påbud. I alt indgår der således 159 afgørelsesskrivelser i analysen. Som beskrevet i afsnit 3.1 blev der i udgangspunktet tilstræbt en ligelig fordeling mellem vilkår og påbud. Som det fremgår af figuren nedenfor, er der i den samlede stikprøve ikke opnået en helt ligelig fordeling mellem vilkår og påbud, men dog en tilnærmelsesvis lige fordeling, således at 81 (51 pct.) af afgørelsesskrivelser omhandler afgørelser om vilkår, mens 78 (49 pct.) omhandler afgørelser om påbud. Det skal desuden bemærkes, at der mellem de fem socialtilsyn er forskelle i forhold til, hvordan afgørelsesskrivelserne fordeler sig mellem vilkår og påbud. Således er der i Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Øst en tilnærmelsesvis ligelig fordeling mellem vilkår og påbud. Fra Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Nord indgår der væsentlige flere afgørelsesskrivelser om afgørelser om vilkår i forhold til afgørelser om påbud, mens der fra Socialtilsyn Midt indgår væsentlig flere afgørelsesskrivelser om påbud i forhold til afgørelser om vilkår. Årsagen til variationen i fordelingen af påbud og vilkår er, at de enkelte tilsyn jf. afsnit 3.1 har haft mulighed for at supplere med flere afgørelsesskrivelser fra den anden kategori, hvis der inden for hver kategori ikke er truffet 16 afgørelser i Vilkår Påbud I alt Nord Midt Syd Øst HST I alt Afgørelsesskrivelserne er ligeledes fordelt efter, hvilken type tilbud afgørelsen vedrører henholdsvis private og offentlige tilbud. De 159 afgørelsesskrivelser 11

122 fordeler sig sådan, at 100 afgørelser retter sig mod private tilbud, mens 58 retter sig mod offentlige tilbud. I én afgørelsesskrivelse er tilbudstypen ikke angivet, hvorfor tilbudstypen er ukendt. De 159 afgørelsesskrivelser fordeler sig på følgende måde: Private tilbud Offentlige tilbud Vilkår Påbud Private i alt Vilkår Påbud Offentlige i alt Socialtilsyn Nord Socialtilsyn Midt Socialtilsyn Syd Socialtilsyn Øst Socialtilsyn Hovedstaden I alt

123 4. Analyse 4.1 Overordnet analyse Systematik og ensartethed i afgørelsesskrivelserne Der er mellem de fem socialtilsyn stor variation i udformning, opbygning og formulering af afgørelser om vilkår og påbud. Det må konkluderes, at der ikke er en fælles systematik for udformningen af afgørelser på tværs af de fem socialtilsyn. Der kan internt i to af de fem socialtilsyn kun i begrænset omfang identificeres en fælles systematik for udformningen af afgørelsesskrivelserne, mens der i de øvrige tre tilsyn internt kan identificeres en væsentlig større grad af fælles systematik. Der er mellem de fem socialtilsyn stor forskel i kvaliteten af afgørelsesskrivelserne. Der er således kvalitetsproblematikker i en række af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og til dels Socialtilsyn Midt, mens der generelt er en høj gennemgående kvalitet i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Syd. Systematik og ensartethed på tværs af de fem socialtilsyn Den overordnede analyse af de 159 afgørelsesskrivelser i stikprøven viser, at der i forhold til udformning, opbygning og formuleringerne er store forskelle mellem afgørelsesskrivelserne. Der er i afgørelsesskrivelserne fra alle fem tilsyn generelt fokus på de hovedelementer, som en afgørelse skal indeholde, og overskifter som begrundelse, hjemmel og klagevejledning er gennemgående. Analysen viser dog, at der indenfor de undersøgte kvalitetskriterier er store forskelle på afgørelserne fra de enkelte tilsyn. Eksempelvis er der forskelle i forhold til, hvordan hjemmelshenvisningen konkret kommer til udtryk i afgørelsesskrivelserne. Analysen viser ligeledes, at opbygningen af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord, Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Midt generelt set er meget uensartede på tværs af de tre tilsyn, ligesom der mellem disse tre tilsyn er meget forskel på, hvad og hvor meget der anføres under begrundelsen. 13

124 Analysen viser eksempelvis, at afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord generelt fremstår som kortfattede, hvilket særligt er gældende for afgørelsesskrivelser, der omhandler vilkår. Modsat fremstår afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Midt meget fyldige og omfangsrige, hvilket er gældende for både afgørelser om vilkår og afgørelser om påbud. Analysen viser desuden, at der i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Hovedstaden anvendes tilnærmelsesvis samme systematik og opbygning. Samlet set viser analysen, at der på tværs af de fem socialtilsyn ikke gøres brug af en fælles systematik, og at tilsynsopgaven i forhold til udformningen af vilkår og påbud ikke varetages systematisk og ensartet, hvilket jf. afsnit 1.1 er intentionen med lov om socialtilsyn. Videre viser analysen, at uensartetheden ikke er en udfordring, der alene knytter sig til afgørelser, der har en lav kvalitet. Det er tværtimod en generel og gennemgående problemstilling, der gælder bredt set for de afgørelsesskrivelser, der har indgået i stikprøven De afgørelser, der generelt har en høj kvalitet, er således også uensartede på tværs af de fem socialtilsyn. Systematik og ensartethed internt i de fem socialtilsyn Analysen viser desuden, at der internt i nogle af socialtilsynene kun i begrænset omfang kan identificeres en fælles og ensartet linje for udformningen af afgørelsesskrivelserne. Dette gør sig gældende i Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Nord, mens der i de øvrige tre tilsyn internt kan identificeres en væsentlig større grad af fælles systematik. Kvalitet på tværs af de fem socialtilsyn Der er mellem de fem socialtilsyn stor forskel i kvaliteten af afgørelsesskrivelserne. Der er således kvalitetsproblematikker i en række af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og til dels Socialtilsyn Midt, mens der generelt er en høj gennemgående kvalitet i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden og Socialtilsyn Syd. 14

125 4.1.2 Afgørelsernes generelle kvalitet Undersøgelsen viser, at der samlet set er behov for at løfte kvaliteten på området. I 56 pct. af afgørelsesskrivelserne er alle de fire kvalitetskriterier opfyldt i nogen eller i høj grad. I 30 pct. af afgørelsesskrivelserne er tre ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad opfyldt det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i ét af de undersøgte kvalitetskriterier. I 14 pct. af afgørelsesskrivelserne er to ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad opfyldt det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i to af de undersøgte kvalitetskriterier. Der er ikke fundet afgørelsesskrivelser, hvor der er udfordringer i tre eller alle fire kvalitetskriterier. En række afgørelsesskrivelser har, isoleret set, ud fra en samlet vurdering en meget lav kvalitet. Når der ses på tværs af de fire analyserede kvalitetskriterier, viser analysen, at alle de otte vurderede spørgsmål under de fire kvalitetskriterier er opfyldt i nogen eller i høj grad i 56 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser. Disse afgørelsesskrivelser er således karakteriseret ved en gennemgående høj kvalitet i forhold til de vurderede kvalitetskriterier. Det betyder også, at der er udfordringer i et eller to af de vurderede kvalitetskriterier i 44 pct. af afgørelsesskrivelserne - men ikke i tre eller alle fire af de vurderede kvalitetskriterier. Figur 1 nedenfor viser en oversigt over, i hvor mange af de fire vurderede kvalitetskriterier der er udfordringer. Figuren fortæller således noget om bredden af udfordringer i de enkelte afgørelsesskrivelser, dvs. hvor mange forskellige problematikker der er i de enkelte afgørelsesskrivelser. Figuren viser, at tre ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad er opfyldt i 30 pct. af afgørelsesskrivelserne det betyder samtidig, at der i disse afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i ét af de undersøgte kvalitetskriterier. Endvidere viser figuren, at to ud af fire kvalitetskriterier i nogen eller høj grad er opfyldt i 14 pct. af afgørelsesskrivelserne det betyder samtidig, at der i disse 15

126 afgørelsesskrivelser er fundet udfordringer i to af de undersøgte kvalitetskriterier. Videre ses det, at der ikke i nogen af de analyserede afgørelsesskrivelser er udfordringer i tre eller alle fire kvalitetskriterier. Det betyder konkret, at der ikke er fundet afgørelsesskrivelser, hvor der både er udfordringer med begrundelsen (kvalitetskriterium 1) og udfordringer med hjemmelshenvisning (kvalitetskriterium 2) og udfordringer med tydeligheden i afgørelsen (kvalitetskriterium 3) og udfordringer med klagevejledning (kvalitetskriterium 4). Figur 1. Antallet af spørgsmål med væsentlige udfordringer I de analyserede afgørelsesskrivelser er der dermed ikke nogen afgørelser, hvor der er udfordringer med alle de vurderede kvalitetskriterier, og der er i de analyserede afgørelsesskrivelser udfordringer med højest to af de fire kvalitetskriterier. Dette viser sig konkret ved, at en række af de analyserede afgørelsesskrivelser er kendetegnet ved, at der mangler begrundelse for afgørelsen, mens der typisk er en fyldestgørende klagevejledning, ligesom der er korrekte hjemmelshenvisninger. Ud over at analysere bredden af problemstillinger, dvs. hvor mange forskellige problemstillinger der er i den enkelte afgørelsesskrivelse, er det ligeledes relevant at vurdere den samlede tyngde af de identificerede problemstillinger. I en 16

127 sådan analyse er det relevant både at vurdere, hvor mange problemstillinger der er i den enkelte afgørelsesskrivelse, samt karakteren af de problemstillinger der er i afgørelsesskrivelsen. Det skal endvidere påpeges, at der i en række af de analyserede afgørelsesskrivelser foruden de problemstillinger, der knytter sig til de fire kvalitetskriterier, er identificeret en række øvrige problemstillinger, der ligger uden for analysens primære fokus. Disse problemstillinger behandles særskilt i afsnit 4.6. Samlet set vurderes det med afsæt i ovenstående, at der er udfordringer i forhold til kvaliteten og ensartetheden af afgørelsesskrivelserne i socialtilsynet. Undersøgelsen viser, at der samlet set er behov for at løfte kvaliteten på området. Det er ligeledes Socialstyrelsens vurdering, at en række afgørelsesskrivelser isoleret set, ud fra en samlet vurdering har en meget lav kvalitet. Vurderingen er baseret på et overordnet skøn og skal derfor fortolkes med nogen forsigtighed. De afgørelsesskrivelser, hvor kvaliteten vurderes som meget lav, er bl.a. karakteriseret ved, at der ikke foreligger en begrundelse for afgørelsen, ligesom der ikke er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser. Disse afgørelsesskrivelser fremstår meget ordknappe, og det er vanskeligt at vurdere, på hvilken baggrund afgørelserne er truffet. Derudover er afgørelsesskrivelserne karakteriseret ved, at en eller flere af de problemstillinger, der er omtalt i afsnit 4.6, indgår i disse afgørelsesskrivelser. Disse problemstillinger har ikke været i fokus for analysen, og det er derfor vurderingen, at det vil kræve en nærmere analyse at belyse og adressere disse problematikker. Afgørelsesskrivelser om vilkår vs. påbud I en sammenligning af afgørelsesskrivelserne, der omhandler henholdsvis vilkår og påbud, er vurderingen, at der for den samlede stikprøve ikke er væsentlige forskelle i kvaliteten af afgørelsesskrivelserne omhandlende henholdsvis vilkår og påbud. I Socialtilsyn Midt, Socialtilsyn Syd, Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden er der ligeledes ikke, ud fra en samlet betragtning, fundet væsentlige kvalitetsforskelle mellem afgørelsesskrivelserne omhandlende henholdsvis vilkår og påbud. I Socialtilsyn Nord er der derimod væsentlige forskelle mellem afgørelsesskrivelserne om henholdsvis vilkår og påbud. Således er der en gennemgående høj kvalitet i afgørelsesskrivelserne omhandlende påbud, mens der er væsentlige udfordringer i afgørelsesskrivelserne omhandlende vilkår. Det skal desuden i den forbindelse bemærkes, at fordelingen mellem afgørelsesskrivelser om henholdsvis 17

128 vilkår og påbud for Socialtilsyn Nords vedkommende ikke er ligelig. Således indgår der fra Socialtilsyn Nord 20 afgørelsesskrivelser om vilkår og 12 afgørelsesskrivelser om påbud. 4.2 Begrundelse for påbud/vilkår I 85 pct. af afgørelsesskrivelserne indgår der i nogen eller i høj grad tilfredsstillende begrundelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. I 15 pct. af afgørelsesskrivelserne er der udfordringer med manglende eller mangelfulde begrundelser. I 83 pct. af afgørelsesskrivelserne er der i nogen eller i høj grad redegjort tilfredsstillende for de tilsynsmæssige overvejelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. Omvendt er der udfordringer med manglende eller mangelfulde tilsynsmæssige overvejelser i 17 pct. af afgørelsesskrivelserne. Samlet set er afgørelsen i 78 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen eller i høj grad begrundet, og der er i nogen eller høj grad redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, mens der i de resterende 22 pct. er forskellige udfordringer, der knytter sig til afgørelsens begrundelse eller de tilsynsmæssige overvejelser. Der er væsentlige forskelle mellem de fem socialtilsyn i forhold til afgørelsernes begrundelser. I dette afsnit foretages en analyse med afsæt i kvalitetskriterium 1 (jf. afsnit 3.2): 1: Begrundelse for påbud/vilkår a) I hvilken grad er påbuddet/vilkåret begrundet? b) Er der redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser? I den samlede vurdering af afgørelsernes begrundelser har der i analysen dels været fokus på, i hvilken grad afgørelsen er konkret begrundet (spørgsmål a), samt i hvilken grad der er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser (spørgsmål b). I hvilken grad er påbuddet/vilkåret begrundet? I vurderingen af, i hvilken grad afgørelsen er begrundet, er der lagt vægt på, om og i hvilken grad der henvises til de faktiske forhold, som ligger til grund for af- 18

129 gørelsen. Ligeledes er der lagt vægt på, om der i afgørelsesskrivelsen indgår konkrete beskrivelser af de faktiske forhold. Figur 2 nedenfor viser i hvilken grad afgørelserne er begrundet. Figur 2. I hvilken grad er vilkår eller påbud begrundet? Det fremgår af figuren, at der i 85 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen eller i høj grad indgår tilfredsstillende begrundelser, og der er dermed ikke mangler eller kun mindre mangler. I 15 pct. af afgørelsesskrivelserne er der udfordringer med manglende eller mangelfulde begrundelser. I 67 pct. af afgørelsesskrivelserne er vilkåret eller påbuddet i høj grad begrundet, mens det i 18 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er begrundet. I 10 pct. af afgørelsesskrivelserne er vilkåret eller påbuddet i mindre grad begrundet, mens der i 5 pct. af afgørelsesskrivelserne slet ikke er begrundelser. De manglende og mangelfulde begrundelser for afgørelsen kommer til udtryk på forskellige måder i afgørelsesskrivelserne. Et eksempel på en type afgørelsesskrivelser med mangelfulde begrundelser er afgørelser, hvor der i afgørelsesskrivelsen godt nok fremgår en overskrift med ordlyden Begrundelse, men hvor det efterfølgende afsnit ikke rummer en egentlig begrundelse, men alene enten gentager påbuddets ordlyd eller udelukkende henviser til tilsynsrapporten. Der er derudover også eksempler på afgørelsesskrivelser, hvor begrundelsen for afgørelsen er omfangsrig, og hvor der ved en nærmere analyse kan være tvivl om, hvorvidt der i begrundelsen reelt set fremkommer flere påbud end de i påbuddene nævnte. Dette gør sig især gældende i afgørelsesskrivelser fra Socialtilsyn Midt. 19

130 Udover at dette kan mindske tydeligheden for tilbuddet om, hvad der reelt skal gøres for at øge kvaliteten, så ender begrundelsen for de udstedte påbud mere som en række supplerende påbud eller en udbygning af de eksisterende påbud frem for en reel begrundelse. Denne problemstilling er ikke afspejlet i figur 2, idet vilkåret eller påbuddet snævert set er begrundet. Socialstyrelsen vurderer dog, at der er tale om et kvalitetsproblem, og tillægger derfor også problemstillingen betydning i den samlede kvalitetsvurdering af afgørelsesskrivelserne. I hvilken grad er der redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser? Som nævnt ovenfor har der i analysen også været særskilt fokus på, om der i afgørelsesskrivelserne er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af sanktionen eller sanktionerne. I vurderingen af, i hvilken grad der er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, er der lagt vægt på, om og i hvilken grad tilsynet redegør for og begrunder sine undersøgelser og vurderinger. Det er i den forbindelse tillagt betydning, om det er konkretiseret, hvad der ligger til grund for det tilsynsmæssige/faglige skøn, og hvorvidt det skøn stemmer overens med faktiske forhold, som også skal fremgå, jf. spørgsmål a Figur 3 nedenfor viser, i hvilken grad der er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser i de analyserede afgørelsesskrivelser. Figur 3. I hvilken grad er der redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser? 20

131 Af figuren fremgår det, at der i 83 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad eller i høj grad er redegjort tilfredsstillende for de tilsynsmæssige overvejelser, og der dermed ikke er mangler eller kun mindre mangler. Omvendt er der udfordringer med manglende eller mangelfulde tilsynsmæssige overvejelser i 17 pct. af afgørelsesskrivelserne. Figuren viser desuden, at der i halvdelen af afgørelsesskrivelserne i høj grad er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, mens der i en tredjedel af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser. I 8 pct. af afgørelsesskrivelserne er der i mindre grad redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser, mens der i 9 pct. af afgørelsesskrivelserne slet ikke er redegjort for de tilsynsmæssige overvejelser. De afgørelsesskrivelser, hvor der slet ikke indgår tilsynsmæssige overvejelser bag iværksættelsen af sanktionen, er karakteriseret ved, at der enten slet ikke redegøres for tilsynsmæssige overvejelser, eller at der laves en generel henvisning til tilsynsrapporten. Samlet analyse begrundelser og tilsynsmæssige overvejelser Analysen af afgørelsesskrivelserne viser, at der er et vist sammenfald mellem de afgørelsesskrivelser, hvor der er udfordringer med manglende eller mangelfulde begrundelser og de afgørelsesskrivelser, hvor der mangler tilsynsmæssige overvejelser. Dette gælder for 9 pct. af afgørelsesskrivelserne. I 78 pct. af afgørelsesskrivelserne vurderes begrundelserne at være tilfredsstillende, mens der i 22 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser samlet set er udfordringer i relation til afgørelsens begrundelse enten i form af manglende eller mangelfulde begrundelser eller i form af manglende tilsynsmæssige overvejelser. Af figur 2 og 3 fremgår det desuden, at der er store forskelle mellem afgørelsesskrivelserne i de fem socialtilsyn. I forhold til at begrunde afgørelsen ses der især udfordringer i afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og i noget mindre grad Socialtilsyn Syd, mens afgørelserne i Socialtilsyn Midt og Socialtilsyn Hovedstaden generelt er velbegrundede. I forhold til tilsynsmæssige overvejelser ses de største udfordringer i afgørelserne fra Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Øst og mindre grad Socialtilsyn Hovedstaden, mens der i afgørelserne fra Socialtilsyn Syd og Socialtilsyn Midt generelt er redegjort tilfredsstilende for de tilsynsmæssige overvejelser. 21

132 I Socialtilsyn Nord er der i analysen identificeret et antal afgørelser, hvor der slet ikke fremgår nogle overvejelser eller observationer, og hvor der alene henvises til tilsynsrapporten. Disse eksempler er desuden karakteriseret ved at være meget kortfattede. I Socialtilsyn Midt ses der omvendt en række afgørelsesskrivelser, der indeholder meget detaljerede observationer, og det er tydeligt, at der er knyttet an til indholdet i tilsynsrapporten, og at centrale elementer fra tilsynsrapporten, fx observationer og konklusioner, er inkluderet i afgørelsesskrivelsen. Her er en udfordring imidlertid, at afgørelserne kan blive for lange og detaljerede. Det går i nogen udstrækning ud over overskueligheden i afgørelserne, og dermed tilbuddets muligheder for at danne sig et overblik over elementerne i afgørelsen. 4.3 Hjemmelshenvisning 78 pct. af afgørelsesskrivelserne indeholder en korrekt og tilstrækkelig hjemmelshenvisning til relevant lovgivning. I 21 pct. af afgørelsesskrivelserne er hjemmelshenvisningen utilstrækkelig, mens der i 1 pct. af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en hjemmelshenvisning. I dette afsnit foretages en analyse med afsæt i kvalitetskriterium 2 (jf. afsnit 3.2): 2. Hjemmelshenvisning i lov om socialtilsyn og andre love a) Er der hjemmelhenvisning? Socialstyrelsen har i vurderingen af hjemmelshenvisningerne lagt vægt på, om der i afgørelsesskrivelserne er relevante hjemmelshenvisninger. Der har i analysen af afgørelsesskrivelserne dels været fokus på, om der redegøres korrekt for, efter hvilken hjemmel socialtilsynet træffer afgørelsen, og dels om der henvises til relevant lovgivning i forhold til indholdet af sanktionen. Figur 4 nedenfor viser i hvilket omfang, der indgår hjemmelshenvisning i de analyserede afgørelsesskrivelser. 22

133 Figur 4 Er der hjemmelshenvisning i afgørelsesskrivelsen? Tabellen ovenfor viser, at der generelt set indgår relevant hjemmelshenvisning i langt den største del af de analyserede afgørelsesskrivelser. Samlet set er der således relevant hjemmelshenvisning i 78 pct. af afgørelsesskrivelserne. Videre ses det af figuren, at der er meget få eksempler på, at der slet ikke er hjemmelshenvisning i afgørelsesskrivelsen, mens der 21 pct. af afgørelsesskrivelserne er mangler i hjemmelshenvisningen. De 21 pct. af afgørelsesskrivelserne, hvor hjemmelshenvisningen er mangelfuld, dækker over forskellige mangler i hjemmelshenvisningen. Der ses eksempelvis en del afgørelsesskrivelser, hvor der ikke henvises til alle de relevante retskilder. Det kan f.eks. være en afgørelse, hvor der både er udstedt påbud og samtidig truffet afgørelse om skærpet tilsyn, og hvor der alene henvises til paragraffen vedr. skærpet tilsyn. I en sådan afgørelse kan det for modtageren være vanskeligt at se, med hvilken hjemmel sanktionen udstedes. Analysen viser desuden, at der mellem de fem socialtilsyn er forskelle i forhold til, hvordan hjemmelshenvisningen konkret kommer til udtryk i afgørelsesskrivelserne. Der er således stor forskel på, hvor i afgørelsesskrivelsen hjemmelshenvisningerne er placeret, og hvor tydelig koblingen mellem de relevante dele af afgørelsen og de relevante hjemmelshenvisninger er. I en del afgørelsesskrivelser kan det for tilbuddet være vanskeligt at få overblik over, hvilke retsregler der har været anvendt hvor. 23

134 4.4 Klart formulerede påbud/vilkår I 70 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser er tydeligheden i formuleringen af afgørelsen om vilkår eller påbud i nogen eller i høj grad tilfredsstillende. I de øvrige 30 pct. af afgørelsesskrivelserne er der forskellige udfordringer i forhold til tydeligheden i formuleringerne. Der er især udfordringer i forhold til at tydeliggøre, hvad tilbuddet konkret skal gøre, og hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt. I dette afsnit foretages en analyse med afsæt i kvalitetskriterium 3 (jf. afsnit 3.2): 3. Klart formulerede påbud/vilkår a) Er det tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre? b) Er det tydeligt, hvornår påbud/vilkår er opfyldt? c) Kan det pålagte påbud/ vilkår efterkommes? d) I hvilken grad er sprogbrugen i afgørelsen objektiv? I forhold til at vurdere, i hvilken grad det er tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre (spørgsmål a), er der lagt vægt på, om påbuddet/vilkåret er formuleret så tilstrækkeligt klart, at det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal foretage sig for fortsat at være godkendt. I vurderingen af, i hvilken grad det er tydeligt, hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt (spørgsmål b), er det tillagt afgørende betydning, om det er tydeligt for tilbuddet, hvad det skal gøre for fortsat at være godkendt, og hvornår/i hvilken situation det således kan forventes at ske. Der er i vurderingen ligeledes lagt vægt på, om det fremgår af afgørelsen, hvad konsekvensen er, hvis vilkåret ikke bliver opfyldt. Det fremgår af forarbejderne til lov om socialtilsyn, at afgørelse om vilkår skulle anses for overvejende sandsynligt, at tilbuddet efterfølgende vil kunne opfylde betingelsen. Muligheden er således reserveret til de tilfælde, hvor der alene udestår formalia, eller hvor der er andre forhold, som er væsentlige nok til at være en betingelse for godkendelse, men som omvendt trods alt alene udgør en mindre del af det samlede godkendelsesgrundlag. 1 I vurderingen af, om det pålagte vilkår eller påbud kan efterkommes af tilbuddet (spørgsmål c), er der lagt vægt på, om påbuddet eller vilkåret anvendes om for- 1 Forslag til lov om socialtilsyn (2012/1 LF 205). 24

135 hold, som tilbuddet faktisk kan ændre, og om tilbuddet reelt gives mulighed for at efterkomme vilkåret eller påbuddet. I vurderingen af, om sprogbrugen i afgørelsen er objektiv (spørgsmål d), er der lagt vægt på, om formuleringerne i afgørelsen fremstår som objektivt myndighedssprog frem for følelsesladet sprogbrug. Det er desuden tillagt betydning, om afgørelsen er tydeligt og forståeligt formuleret. Er det tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre? Det fremgår af figur 5, at det i 67 pct. af afgørelsesskrivelserne i høj grad er tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre, mens det i 16 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er tydeligt, hvad tilbuddet skal gøre. I 16 procent af afgørelsesskrivelserne er det i mindre grad tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre, mens det i 1 pct. svarende til én enkelt ud af de 159 afgørelsesskrivelser slet ikke er tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre for at leve op til påbuddet eller vilkåret. Figur 5. Er det tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre? Er det tydeligt, hvornår påbud/vilkår er opfyldt? Det fremgår af figur 6, at det i 67 pct. af afgørelsesskrivelserne i høj grad er tydeligt hvornår påbuddet eller vilkåret er opfyldt, mens det i 16 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er tydeligt, hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt. I 14 procent af afgørelsesskrivelserne er det i mindre grad tydeligt, hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt, mens det i 4 procent slet ikke er tydeligt, hvornår vilkåret eller påbuddet er opfyldt. 25

136 Figur 6. Er det tydeligt, hvornår påbud/vilkår er opfyldt? I hovedparten af de analyserede afgørelsesskrivelser fremgår det således tydeligt, hvad tilbuddet konkret skal gøre for at imødekomme det opstillede vilkår eller det iværksatte påbud, og hvornår det opstillede vilkår eller påbud er opfyldt. I en mindre del af afgørelserne er der dog udfordringer i forhold til at tydeliggøre, hvad tilbuddet konkret skal gøre, og hvornår vilkåret eller påbuddet kan anses for at være opfyldt. Det gør sig eksempelvis gældende ved afgørelser, hvor tilbuddet anmodes om at indsende en redegørelse. Ofte er denne type påbud ikke ledsaget af en uddybning af, hvad redegørelsen skal indeholde, for at påbuddet anses for opfyldt. Det kan gøre det uigennemskueligt for tilbuddet, hvad der konkret skal iværksættes for at leve op til socialtilsynets påbud, ligesom det kan vanskeliggøre og evt. forlænge processen med at få rettet op på tilbuddets kvalitet. Kan det pålagte påbud/ vilkår efterkommes? Det fremgår af figur 7, at vilkåret eller påbuddet i 74 pct. af afgørelsesskrivelserne i høj grad kan efterkommes, mens påbuddet eller vilkåret i 17 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er muligt at efterkomme. I 9 procent af afgørelsesskrivelserne har vilkåret eller påbuddet en sådan karakter, at det i mindre grad er muligt at efterkomme, mens påbuddet eller vilkåret i 1 procent af afgørelsesskrivelserne slet ikke er muligt at efterkomme. 26

137 Figur 7. Kan det pålagte påbud/ vilkår efterkommes? I hovedparten af de analyserede afgørelsesskrivelser kan de opstillede vilkår eller påbud efterkommes af tilbuddet. I en mindre del af afgørelserne er der dog udfordringer i forhold til, at tilbuddet vil have vanskeligt ved at efterkomme det opstillede vilkår eller påbuddet. Det gør sig eksempelvis gældende i afgørelser, hvor de udstedte påbud eller vilkår vedrører kommunens pligt til at omvisitere borgerne på tilbuddet. Det kan være svært for et tilbud at leve op til disse påbud eller vilkår, da det reelt er kommunen og ikke tilbuddet, der skal agere på en sådan sanktion. I nogle afgørelser lægges det ligeledes implicit til grund, at modtageren af afgørelsen ved, hvad der tales om, når tilsynet i et påbud anfører, at gældende lovgivning skal overholdes. Hvis det ikke er konkretiseret, hvilken lovgivning der er tale om, eller i hvilke tilfælde tilbuddet antages ikke at overholde lovgivningen, kan det være vanskeligt for tilbuddet at opfylde påbuddet. I hvilken grad er sprogbrugen i afgørelsen objektiv? Det fremgår af figur 8, at sprogbrugen i 89 pct. af afgørelsesskrivelserne i høj grad er objektiv, mens den i 4 pct. af afgørelsesskrivelserne i nogen grad er objektivt. I 5 procent af afgørelsesskrivelserne er sprogbruget i mindre grad objektivt, mens der i 1 pct. svarende til to ud af de 159 afgørelsesskrivelser anvendes en sprogbrug, der slet ikke er objektiv. 27

138 Figur 8. I hvilken grad er sprogbrugen i afgørelsen objektiv? En del af de afgørelsesskrivelser, hvor sprogbrugen i mindre grad vurderes at være objektiv, er karakteriseret ved, at der anvendes en utydelig terminologi. Samlet set viser analysen, at der i langt de fleste af de afgørelsesskrivelser, der indgår i stikprøven, anvendes en objektiv sprogbrug. Samlet analyse klart formulerede påbud/vilkår I 70 pct. af afgørelsesskrivelserne er alle spørgsmålene under kvalitetskriterium 3 i nogen grad eller i høj grad opfyldt, og i disse afgørelsesskrivelser er der dermed samlet ikke væsentlige udfordringer i relation til tydeligheden i formuleringen af afgørelsen om vilkår eller påbud. Analysen af afgørelsesskrivelserne viser også, at der er i en række af afgørelsesskrivelserne er udfordringer med flere af de underliggende spørgsmål (fx både udfordringer med tydeligheden i forhold til hvad der konkret skal gøres, og udfordringer med tydeligheden i forhold til hvornår påbuddet eller vilkåret er opfyldt). I 14 pct. af de analyserede afgørelsesskrivelser er der således udfordringer med mere end et af spørgsmålene under kvalitetskriterium 3, mens der i 16 pct. af afgørelsesskrivelserne alene er udfordringer med et af spørgsmålene under kvalitetskriterium Klagevejledning i afgørelserne 84 pct. af de analyserede afgørelser indeholder en korrekt klagevejledning. I 10 pct. af afgørelsesskrivelserne er klagevejledningen utilstrækkelig, mens der i 6 pct. 28

139 af afgørelsesskrivelserne ikke indgår en klagevejledning. I dette afsnit foretages en analyse med afsæt i kvalitetskriterium 4 (jf. afsnit 3.2): 4. Klagevejledning a) Indeholder afgørelsen en klagevejledning? Socialstyrelsen har i vurderingen af, om afgørelsesskrivelsen indeholder en klagevejledning lagt vægt på, om det i afgørelsesskrivelsen er tydeligt for modtageren af afgørelsen, hvilke muligheder der er for at påklage afgørelsen. Der er i vurderingen lagt vægt på, at vejledningen er korrekt, og at det er tydeligt, hvad modtageren af afgørelsen konkret skal gøre for at klage, og hvilke relevante frister, der skal overholdes. Hvis et tilbud er uenig i socialtilsynets vurderinger, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes til socialtilsynet, som herefter vil genvurdere sagen. Hvis socialtilsynet fastholder afgørelsen, sender socialtilsynet klagen videre til Ankestyrelsen, som behandler klagen. Figur 9 nedenfor viser i hvilket omfang, der indgår klagevejledning i de analyserede afgørelsesskrivelser. Figur 9. Er der klagevejledning i afgørelsesskrivelsen? Af figuren ovenfor fremgår det, at der i hovedparten af afgørelsesskrivelserne indgår en korrekt og fyldestgørende klagevejledning. I 84 pct. af de analyserede 29

140 afgørelsesskrivelser indgår der således en klagevejledning, mens klagevejledningen i 10 pct. af afgørelsesskrivelserne er mangelfuld. I 6 pct. af afgørelsesskrivelserne indgår der ikke en afgørelsesskrivelse. Det fremgår videre af figuren, at der mellem de fem socialtilsyn er forskelle. Således mangler der klagevejledning i 13 pct. af afgørelserne fra Socialtilsyn Øst, mens klagevejledningen vurderes at være mangelfuld i 41 pct. af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden. De afgørelsesskrivelser fra Socialtilsyn Hovedstaden, hvor klagevejledningen er mangelfuld, er alle karakteriseret ved, at de indeholder en konkret dato for, hvornår en klage skal være modtaget; Klagen skal være modtaget i X-købing Kommune på adresse XX inden fire uger fra modtagelse af afgørelsen. Det vil sige senest den 12. november I det der angives en dato for modtagelse, indikeres det, at en senere fremsendelse vil medføre en overskridelse af klagefristen. Dette vil afhænge af en konkret vurdering. Sagen skal sendes til Ankestyrelsen til vurdering af, om klagefristen er overholdt, uanset om socialtilsynet vurderer, at klagefristen er overskredet. Ovenstående problemstilling er alene udslaggivende for, at de 41 pct. af afgørelsesskrivelserne fra Socialtilsyn Hovedstaden vurderes som mangelfulde. 4.6 Øvrige opmærksomhedspunkter I analysen af de i alt 160 afgørelsesskrivelser har der undervejs vist sig forhold, som ikke var en del af stikprøvens formål og fokus (jf. afsnit 1.3.). I det følgende redegøres for en række observerede forhold, som ikke har været udslagsgivende på de parametre, som er undersøgt, men som alligevel udgør nogle generelle udfordringer enten i det enkelte tilsyn eller på tværs af de fem tilsyn. Generelt ses der udfordringer i forhold til, at afgørelsesskrivelsen i en lang række eksempler ikke kan stå alene, men udelukkende kan læses og forstås i sammenhæng med andre dokumenter og der henvises generelt til tilsynsrapporten. Det kan således virke uigennemskueligt for et tilbud, hvis det af afgørelsen fremgår, at begrundelserne kan læses i tilsynsrapporten. Der ses desuden udfordringer i afgørelser, hvor der både udstedes påbud og samtidig træffes afgørelse om skærpet tilsyn. Her mangler der i en række afgørelsesskrivelser en særskilt begrundelse for, at der iværksættes et skærpet tilsyn. 30

141 Der er således udmærkede begrundelser for de udstedte påbud, hvorimod det skærpede tilsyn ikke begrundes særskilt. Analysen af afgørelsesskrivelserne viser desuden, at der i de fem socialtilsyn gøres brug af forskelligartede metoder og praksis for anvendelsen af godkendelse med vilkår. Der er eksempler på afgørelser fra et tilsyn, hvor et tilbud er godkendt med 12 vilkår, og hvor tilbuddet derudover skal redegøre for en række forhold. I de fleste tilfælde anvendes sanktionen godkendelse med vilkår imidlertid til at adressere forhold, som er væsentlige nok til at være en betingelse for godkendelse, men som omvendt trods alt alene udgør en mindre del af det samlede godkendelsesgrundlag. I disse tilfælde opstilles der et eller to vilkår, hvorefter tilbuddet ved opfyldelse vurderes godkendt. Den forskelligartede praksis for anvendelse af godkendelse med vilkår kommer desuden til udtryk ved, at der i en række afgørelsesskrivelser omhandlende godkendelse med vilkår ikke er redegjort for, hvad tilbuddet reelt er godkendt til, eksempelvis hvilke målgrupper tilbuddet godkendes til at arbejde med. Af afgørelsesskrivelsen fremgår det således ikke eksplicit, hvad tilbuddet er godkendt til, når vilkåret er opfyldt. Omfanget af godkendelsen, når vilkåret er opfyldt, er således ikke defineret, idet der i en række tilfælde alene er angivet, at tilbuddet er godkendt med et givent vilkår. Der er i analysen af stikprøven identificeret en række eksempler, hvor der på grundlag af afgørelsesskrivelsen umiddelbart kan være tvivl om, hvorvidt afgørelsen ligger uden for tilsynets kompetence. Det skal understreges, at sådanne problemstillinger ikke har været i fokus for undersøgelsen, ligesom undersøgelsen alene er baseret på afgørelsesskrivelsen. Det vil derfor kræve en nærmere analyse at belyse og adressere disse problematikker fyldestgørende. 31

142 12 Orientering om klagestatistik Bilag: Bilag Klagestatistik 2015, Børnehandicapområdet (BHC) DokumentID:

143 Klagestatistik 2015 Handicap- og Psykiatriafdelingen Børnehandicapområdet Afgørelser modtaget fra Ankestyrelsen i 2015 på Børnehandicapområdet (BHC) BHC - Klagesager 2015 Afgørelser modtaget fra Ankestyrelsen i 2015 Antal % Afgjort i klageinstansen Stadfæstet (AS enig med Silkeborg Kommune) Ændret (AS uenig med Silkeborg Kommune) Hjemvist (AS sender sagen tilbage til Silkeborg Kommune) Afvist (AS kan ikke behandle sagen) 3 11 Antal afgørelser fordelt på lovområder Afgørelser modtaget fra Ankestyrelsen i 2015 fordelt på lovområder Serviceloven Afgjort i AS Stadfæstet (Ankestyrelsen enig) Ændret (Ankestyrelsen uenig) Hjemvist (Sendt tilbage til kommunen til ny afgørelse) Afvist (Ankestyrelsen kan ikke behandle sagen) Ophold i Danmark Merudgifter børn Tabt arbejdsfortjeneste Særlige behov for støtte Anbringelse uden for hjemmet uden samtykke Tilbud til ugne fra år Total Omgørelsesprocent: Sager hvor Ankestyrelsen har været uenig med kommunen og derfor har enten ændret eller tilbagesendt (hjemvist) sagen til kommunen. Handicap- og Psykiatriafdelingen - EMN )

144 12 Orientering om klagestatistik Bilag: Bilag klagestatistik familierådgivningen DokumentID:

145 I alt er der modtaget 17afgørelser i Børnefaglig undersøgelse jf. SEL 50 Økonomisk støtte jf. SEL 52a Efterværn Jf. SEL 76. Aflastning jf. SEL Samvær jf. SEL 71 Anbringelse uden samtykke jf. SEL 58 Overvåget samvær Jf. SEL 71 Klagestatistik 2015 Børn og familieafdelingen Antal Stadfæstet Ændret Hjemvist afvist Genbehandlingsfrist 2 2 Afgørelser vedr. sager som Ankestyrelsen kan tage op af egen drift. Antal Afvist Taget op Sager jf. SEL Afgørelser vedr. Refusion. Antal Vundet Tabt Refusionssager 2 2 Klager, som ikke er truffet afgørelse i Antal Remonstreret Trukket klage Afgjort i 2016 Endnu ikke tilbage afgjort Klager

146 14 Budgetopfølgning for bevilling 41 Skoler pr. 31. marts Bilag: Bilag Budgetopfølgning bev 41 DokumentID:

147 Budgetopfølgning for bevilling 41 Skoler pr. 31. marts 2016 Opfølgning på bevillingsmål Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skole, 43 Børn og Familie og 45 Handicap Børn: Inklusion - Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber. a) Styrkelse af forældresamarbejde og forældreinvolvering: Der er planlagt inddragende proces blandt aktører i to distrikter i kommunen. I denne proces formulerer lokale aktører (kommunale og private) selv de ideer og initiativer som skal udvikles og arbejdes med. Fra efteråret 2015 arbejdes med udmøntning af lokale initiativer. 31/3 30/6 31/10 31/12 Idémødet i Ans afventer afvikling. Efter dialog med lokale tegner sig et billede af, at Ans er kendetegnet ved et aktivt lokalt fritidsliv, hvor mange børn og unge er deltagende/inkluderet - også børn og unge med vanskeligheder, hvorfor et idémøde skal hvile på et andet præmis end den i Fårvang. Projektmøder i forbindelse med de fire konkrete idéer til aktiviteter i Fårvang afvikles hen over foråret. Nogle af idéerne fra Fårvang er sammenfaldende med aktiviteterne i Projekt Nærmiljø, hvorfor blandt andre Linda Rostrup også vil deltage. De fire idéer var: Aktive dage ca. en gang i kvartalet hvor børn og unge kan melde sig til forskellige aktiviteter (sport, noget kreativt, etc.), og hvor lokale voksne passer "stationerne" "Åben skole" - at åbne skolen op for aktiviteter udenfor skoletiden Fælles madlavning og fællesspisning Kreative værksteder For begge distrikters vedkommende afvikles der møder med daginstitutionerne og skolen i forhold til deres aktuelle erfaringer med forældreinvolvering. Her deltager i første omgang ledere samt relevante samarbejdspartnere og i anden omgang forældre samt andre interessanter b) Tidlig opsporing: I Fårvang og Skægkær skoledistrikter arbejdes der systematisk med tidlig opsporing af børn, som kunne ende i udsatte positioner, ved brug af opsporingsmodellen. 1. kvartal Projekt " Samarbejdsmodellen for tidlig opsporing og indsats" følger tidsplanen. I de to skoledistrikter arbejdes der systematisk med sammenhængsskemaer/møder ved alle overgange fra sundhedspleje til dagpleje, dagpleje til børnehave og fra

148 børnehave til skole. Sammenhængsskemaet udfyldes elektronisk sammen med forældrene og samtykkeerklæring underskrives. Der arbejdes på sundhedsplejens og forældrenes mulighed for adgang det digitale system, når skemaet udfyldes i hjemmet. I marts er der afholdt midtvejsevaluering med alle involverede, og kort sagt styrker samarbejdsmodellen: Fælles fokus på børnenes trivsel og læring, dialog og sparring styrker analyse og handling Åbenhed og tidlig involvering af forældrene. Systematik - ingen børn bliver overset. Tidlig opsporing og indsats - der bliver handlet tidligt både i forhold til barnets alder og problemernes omfang. Midtvejsevalueringen gav også mange tilbagemeldinger på forbedringer af det digitale system, hvilket der arbejdes på at udvikle samme med Rambøll. Projektgruppen fortsætter med afprøvning af digitale muligheder, som understøtter samarbejdsmodellen, samt at formulere anbefalinger for anvendelse, arbejdsgange, kompetenceudvikling m.m. I øvrigt arbejdes der med forståelsesrammen og de grundlæggende værdier i samarbejdsmodellen. Styregruppen arbejder i foråret på en kompetenceudviklingsplan, samt en beregning på implementering i hele kommunen. I øvrigt udformer Styregruppen en implementeringsplan, herunder hvilken betydning det får for organisering og sammenhæng på tværs. c) Sociale fællesskaber for børn og unge med funktionsnedsættelser Der er igangsat et samarbejde sammen med Ungdomsskolen om etablering af et klubtilbud for unge med funktionsnedsættelser. Samtidig arbejdes der med at oprette interessefællesskaber for unge med funktionsnedsættelser. Interessefællesskaberne skal fungere som fødekæde til det klubtilbud. 1. kvartal Børnehandicap Centret har etableret interessefællesskaber for unge med funktionsnedsættelser. Formålet med fællesskaberne er, at tilbyde de unge mulighed for at indgå i fællesskaber, hvor de kan mødes og skabe venskaber med andre udfordrede unge. Interessefællesskaberne kaldes "Boblerne", og er fysisk placeret i Silkeborg Ungdomsskoles lokaler på Oslovej. Der er indtil videre etableret 2 bobler, som kører med stor succes. Der arbejdes på at etablere yderligere 3-4 bobler i løbet af En sidegevinst ved Boblerne er, at forældrene til de deltagende børn har fået dannet netværk med andre forældre til børn med særlige udfordringer.

149 Alle børn i Silkeborg Kommune skal blive så dygtige, de kan. Målstyret undervisning Kompetenceløftforløb for skoleledelserne " Ledelse af læringsmiljøer" og "Ledelse af videns-og resultatinformeret udvikling af skolens undervisning" - har understøttet arbejdet med målstyret undervisning. Forløbet er afsluttet og der er sendt slutrapport til UVM. Silkeborg kommune har valgt at indkøbe læringsplatformen MeeBook. Platformen er præsenteret for skoleledere og superbrugere. Der er etableret en projektorganisation, som skal tilrettelægge implementeringen på skolerne. Læringsplatformen vil understøtte lærernes arbejde med målstyret undervisning. Platformen er en del af BPI og skal kunne tilgås af lærere, elever, ledelse og forældre. 31/3 30/6 31/10 31/12 Udvikling af evalueringskultur Der er udarbejdet et årshjul for arbejdet med kvalitetsudvikling og evaluering. Skolerne har for første gang udarbejdet kvalitetsrapport 2014/15 i ledelsesinformationssystemet Hjernen og Hjertet. Den kommunale kvalitetsrapport er skrevet på baggrund af disse rapporter. Skolernes kvalitetsrapporter - herunder resultatmål og helhedsvurderinger drøftes i læringssamtaler mellem skoleledelserne og skoleafdelingen (skolechef og sektionsleder) i foråret Samtalerne afsluttes med et aftalenotat om skolens mål og efterfølgende udarbejder skolerne en udviklingsplan for målene. Længere og varieret skoledag. Skolerne har arbejdet med de pædagogiske prototyper ud fra projektaftalen, konsulenterne for netværkene har haft projektopfølgning hver 3. måned på de enkelte skoler. Mellemledernetværkene afslutter arbejdet med de pædagogiske prototyper med udgangen af skoleåret. Afslutning og videndeling om best og next practise er under planlægning. Delelementet "den åbne skole" og samarbejdet med Kultur-og Borgerserviceafdelingen fortsætter. Den digitale platform "UdogLær" er kommet godt fra start i februar Elevernes trivsel skal øges. Den nationale trivselsmåling 2016 samt Undervisningsmiljøvurdering er gennemført i Sundhed og trivsels modulet i Hjernen og Hjertet (se ovenfor). Modulet opfylder de nationale krav til blandt andet kapacitet og spørgeramme for trivselsmålingen. Skolerne kan tilgå og arbejde med resultaterne i H&H på skole, klasse og elevniveau. Videndeling i forhold til systemet og trivselstiltag tages op i efteråret Det er under overvejelse om sundhedsspørgsmålene og sundhedsplejens arbejde med den del af undersøgelsen skal inddrages i undersøgelsen /3 30/6 31/10 31/12 Ang. partnerskab: En samskabende proces på med og på Vestre

150 skole igangsættes. Ang. bevillingsmål vedr. Forældreinvolvering: Tidsplanen følges som det er muligt.idémødet i Ans blev udsat på grund af for få tilmeldte. Forventes afviklet i foråret. På baggrund af idémødet i Fårvang inviteres kontaktpersonerne bag de fire konkrete idéer til projektopstartsmøde i foråret. Nogle af idéerne er sammenfaldende med aktiviteterne i Projekt Nærmiljø. Herudover afholdes der møder med daginstitutionen og skolen ifht. forældresamarbejde generelt. Ang. Inklusion: Inklusionstjek-samtaler afholdt med ledelser og udvalgte medarbejdere på samtlige skoler i efteråret/vinteren 2015/16. Centralt herfra deltog en teamleder fra PPR samt en konsulent fra Skoleafdelingen. Inklusionstjek-samtalerne peger på behov for forskellige indsatser, som aktuelt er under drøftelse og planlægning. Disse fremlægges for skolederne på Skoleledermøde i maj. NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Folkeskoler Fællesudgifter for kommunens samlede skolevæsen Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler, jf. folkeskolelovens 20, stk. 2 og stk Efter- og videreuddannelse i folkeskolen Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler

151 Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Teatre Ungdomsskolevirksomh ed Kommunale tilskud til statsligt finansierede selvejende uddannelsesinstitutioner mv Fælles formål Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 41 Skoler i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Skolereform (omstillingspuljen) Der er pt. en disponibel saldo på omstillingspuljen på kr. Heraf vil der inden sommerferien blive søgt frigivet kr. til kompetenceløft (se nedenfor). Tjenestemandspensioner Mindreforbruget på kr. skyldes primært en overførsel fra foregående år.

152 Overførsel fra foregående år I forbindelse med regnskab 2015 blev der overført en ikke disponeret saldo på kr. på de centrale konti. Der er siden flyttet kr. til skolerne som ekstra ressourcer til små klasser. Herudover er der flyttet kr. til kvalitetsudvikling af fritidstilbuddene. Der er således en disponibel rest på kr. IT-prototyper 591 Der er et mindreforbrug på ca kr. til IT-prototyper, hvilket skyldes at man har været lidt tilbageholden med at sætte for mange ITprototypeprojekter i gang. IT-administration -674 Der forventes et merforbrug på ca kr. til IT-administration, idet fagsystemet "SOFA". ikke har været budgetlagt i Befordring -750 Der er flere elever, som skal have særtransport/specialbusser, idet de ikke kan transporteres med offentlige transportmidler. Til gengæld forventes der en tilbagebetaling fra Midttrafik, idet de fejlagtigt har opkrævet for meget i Det nøjagtige beløb kendes pt. ikke. Samlet set skønnes der et merforbrug på ca kr. til befordring. Kompetenceløft Der forventes pt. et merforbrug på ca kr. til vikardækning ifm. kompetencegivende kurser. Herudover forventes et merforbrug på ca kr. til egenfinansiering og vikardækning ifm. projekter støttet af AP Møller Fonden. Samlet set et merforbrug på ca kr., som inden sommerferien vil blive søgt dækket af Omstillingspuljen (se ovenfor). Specialområdet Der forventes en merudgift til mellemkommunale betalinger på specialområdet på ca kr., hvilket skyldes 5 elever mere end budgetlagt. Der forventes en merudgift på puljen til Akutte-behov på specialområdet på ca kr., hvilket skyldes den længere skoledag og at flere elever har behov hjælp i længere perioder. Der forventes en merudgift til betaling for specialundervisning i regionale tilbud på ca kr., hvilket skyldes 3 nye elever, heraf 2 med særlig høj takst. Samlet set en merudgift på ca kr.

153 Økonomiske fripladser Da budget 2016 blev lavet i sommeren 2015 lå udgiften til Økonomiske fripladser på lige knap kr. om måneden. Den er nu steget til ca kr. om måneden. Hvilket bl.a. skyldes at børnetallet i fritidstilbuddene igen er steget. Pt. forventes et merforbrug på ca kr. Opfølgning på økonomi anlæg Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 41 Skoler i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Thorning Skole, modernisering Iflg.den overordnede tidsplan forventes byggeriet færdigt primo juni 2017.

154 15 Budgetopfølgning for bevilling 43 Børn og Familie pr. 31. marts Bilag: Bilag budgetopfølgning for bevilling 43 Børn og Familie pr. 31. marts 2016 DokumentID:

155 Budgetopfølgning for bevilling 43 Børn og Familie pr. 31. marts 2016 Opfølgning på bevillingsmål Fælles bevillingsmål for bevilling 41 Skole og 43 Børn og Familie: Inklusion - Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber. Se bevilling 41 Skole for fælles status 31/3 30/6 31/10 31/12 Børn og forældre oplever kvalitet og sammenhæng ved overgange i Dagtilbud. En andel af daginstitutionerne og daplejen deltog i 2013 og 2014 i aktionsforsknings- og læringsprojektet Barnet i Centrum (BiC). Læringen fra dette projekte er bl.a., at vuggestuer og dagplejere ved længere indkøringsperioder i tæt samarbejde med forældrene, kan opnå en tryggere overgang for barnet. Erfaringerne fra dette projekt vil nu blive bredt ud i samtlige dagtilbud. Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet et projektforklæde og nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen planlægger flere processer som involverer børn, forældre, personale, ledere og andre aktører. 31/3 30/6 31/10 31/12 Målet er borgeren i centrum gennem en styrkelse af en helhedsorienteret indsats over for de familier, vi har kontakt med i Familiesektionen. Der er arrangeret et fokusgruppeinterview med et antal brugre og ledelsen i familisektionen. Dette for at få brugernes reflektioner over, hvad de har fået uda af at deltage i projektet. Der er løbende erfaringsoverførsler på ledermøder og der er aftalt fremlæggelse på personalemøder i sektionen. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

156 1.000 kr. Funktion Serviceudgifter Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner (Institutioner kun for børn indtil skolestart) Særlige dagtilbud og særlige klubber Åbne pædagogiske tilbud, legesteder m.v Tilskud til privatinstitutioner, privat dagpleje, private fritidshjem, private klubber og puljeordninger Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Plejefamilier Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v. for børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 43 Børn og Familie i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

157 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Familieområdet (Udenfor serviceramme) -375 Uden for servicerammen budgetteres med indtægter fra den centrale refusionsordning. Særligt dyre enkeltsager ( ) Med det nuværende antal sager forventes, at indtægten fra refusioner bliver 0,4 mio. kr. mindre end budgetteret.

158 Familieområdet (Inden for servicerammen) 978 Ved udgangen af marts måned er forventningen for 2016, at der inden for servicerammen på familieområdet vil blive forbrugt 1 mio. kr. mindre end budgetteret. De reduktionstiltag der er sat i værk i løbet af 2015 og 2016 begynder nu at slå igennem. Budgetopfølgningen er dog med en vis usikkerhed idet enkelte dyre sager hurtigt kan påvirke det samlede resultat. Herunder er lavet status på en række udgiftsposter inden for familieområdet: Anbringelser ( , & ) I perioden er antallet af anbragte reduceret fra 178 til 150 årspersoner og udgiften til opholdsbetalinger er reduceret fra 80,6 mio. kr. i 2010 til 68,3 mio. kr. i I 2016 forventes der at være 144 årspersoner anbragt og den samlede opholdsbetaling forventes at være på 68,1 mio. kr. Med det nuværende antal anbringelser forventes et forbrug på 4,9 mio. kr. mindre end budgetteret. Forventningen for 2016 er, at der samlet vil være anbragt flere børn og unge end budgetteret svarende til ca. 2 årspersoner færre børn og unge anbragt i dyre anbringelsessteder og flere sager med refusion. Forebyggende foranstaltninger ( ) Med det nuværende antal forebyggende foranstaltninger forventes der at blive brugt 5 mio. kr. mere end budgetteret. Heraf er 1,8 mio. kr. udgifter til opsagte medarbejdere og husleje til opsagt lejemål. De største afvigelser fordeler sig over døgnophold for forældre og børn, aflastning, fast kontaktperson og nyt forebyggende tilbud (Alternativ til anbringelse). Sikrede døgninstitutioner ( ) Med det nuværende antal indskrevne forventes der at blive brugt 0,9 mio. kr. mindre end budgetteret. Der er i denne vurdering ikke taget højde for, at der kan blive tale om regulering af objektiv finansiering pga. en evt. lav belægning. Det skyldes, at der er usikkerhed om størrelsen på den objektive finansiering, da den bliver beregnet ud fra forskellen mellem takstindtægter og faktiske udgifter, og at opkrævningen først vil ske ved årets udgang, når den faktiske belægning kendes. Den beregnede objektive finansiering, som budgettet er udarbejdet ud fra, baserer sig på, at institutionerne har en belægning på 90 procent. Kvindekrisecentre ( ) Med det nuværende aktivitetsniveau forventes der at blive brugt 0,1 mio. kr. mindre end budgettet til kvinder på krisecentre. Der er dog en vis usikkerhed med vurderingen, da erfaringen viser, at antallet af kvinder, der tager ophold på krisecentre, kan variere meget fra måned til måned. Dagtilbud Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 viser et forventet samlet mindreforbrug på kr. fordelt med kr. på centrale konti og kr. på decentrale institutioner. De tilsvarende overførsler fra 2015 til 2016 var centralt på 4,9 mio. kr. og decentralt på kr. Fælles formål ( )

159 På denne funktion forventes der et mindreforbrug på kr. I forhold til det oprindelige budget forventes der at blive passet 39 børn færre end budgetteret, fordelt med 8 færre 0-2 årige og 31 færre 3-6 årige. De fordeler sig således: 0-2 årige Dagpleje -37 vuggestue +30 Privat pasning +2 Pasning af egne børn +2 Private institutioner -5 I alt årige Børnehaver -31 Privat pasning +2 Pasning af egne børn -2 Private institutioner 0 I alt -31 På kontiene for regulering af pladser/driftsoptimering (vippen) og overførsel fra 2015 forventes der et mindreforbrug på kr. Der er indarbejdet en udgift kr. til manglende anlæg i Funder og kr. til skævvridningspuljen til en forstærket indsats til flygtninge som tidligere aftalt. På kontoen for søskendetilskud forventes et mindreforbrug på kr. Til pasning af børn over kommunegrænsen forventes der en merudgift på kr. Personaleforsikringer forventes overskredet med kr. Dagplejen ( ) Dagplejen forventer decentralt et samlet merforbrug på kr. til aflønning af det pædagogiske tilsyn og dagplejere. Sidste års resultat var ligeledes et merforbrug på kr. Der passes 37 børn færre end budgettallet på 1052, og budgettet reduceres tilsvarende. Ressourcerne anvendes på daginstitutionerne til at passe 30 vuggestuebørn mere end budgetteret. Centralt forventes der en merudgift på kr. hovedsageligt pga. manglende forældrebetaling frem til april 2016, hvor taksten stiger. Daginstitutionerne ( ) Daginstitutionerne forventer samlet et mindreforbrug på kr. Dette er kr. mindre end overførslen fra 2015 til 2016, som var på kr.

160 Centralt forventes summen af udgifter til fripladser og forældrebetalinger at give en merudgift på kr. Dette skyldes primært, at udgiften til fripladser er steget. Legestuer ( ) Budgettet på kr. forventes brugt. Skolegades 32 børnehave ( ) Børnehaven forventer at budgettet holdes. Private daginstitutioner ( ) Forbruget til private daginstitutioner afspejler det faktisk antal passede børn. Der forventes passet 5 færre 0-2 årige svarende til en mindreudgift p33.å kr. Opfølgning på økonomi anlæg Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 43 Børn og Familie i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget

161 Anlæg Daginstitutionerne Ny daginstitution i Funder: Institutionen blev færdig i januar 2016, og det forventes, at der aflægges regnskab inden sommerferien Som tidligere beskrevet forventes der en merudgift på kr. Børne og Ungeudvalget har tidligere besluttet, at merudgiften finansieres over driften, hvilket svarer til tidligere tilfælde, hvor et anlægsregnskab aflægges med merforbrug. Ny daginstitution i Fårvang: Anlægget forventes færdig januar Der er overført kr. fra 2015 og der forvententes brugt kr. i 2016 og kr. forventes overført til 2017 til færdiggørelse af daginstitutionen Pulje til lovpligtige renoveringer 2015: Anlægget blev påbegyndt i 2015 og det overførte beløb på kr. forventes anvendt i Pulje til lovpligtige renoveringer 2016: Der er fremrykket et anlægsbeløb på kr. til lovliggørelser af daginstitutionerne. Det forventes at ca kr. anvendes i 2016 og kr. overføres til færdiggørelser i Resenbro børnehave: Der er fremrykket et anlægsbeløb på kr. til en tilbygning til børnehaven og byggeriet forventes færdigt i starten af Der forventes anvendt kr. i 2016 og overført kr. til 2017 til færdiggørelse. Gjern Børnehus: Der er fremrykket et anlægsbeløb på kr. til en tilbygning til daginstitutionen, som erstatning for Troldbjerg. Byggeriet forventes færdig i Der forventes anvendt kr. i 2016 og overført kr. til færdiggørrelse i 2017.

162 16 Budgetopfølgning for bevilling 44 Socialtilsynet pr. 31. marts Bilag: Bilag budgetopfølgning for bevilling 44 Socialtilsynet pr. 31. marts 2016 DokumentID:

163 Budgetopfølgning for bevilling 44 Socialtilsynet pr. 31. marts 2016 Opfølgning på bevillingsmål At der fortsat står respekt omkring det arbejde Socialtilsyn Midt udfører, blandt de øvrige kommuner i Region Midtjylland, Faaborg-Midtfyn Kommune, Region Midtjylland og private samarbejdsparter. Socialstyrelsen har i januar 2016 udarbejdet en midtvejsevaluering af tilsynsreformen og de fem socialtilsyn. I den forbindelse udtaler Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann at: "De fem nye socialtilsyn er kommet godt fra start, og de vigtigste formål med tilsynsreformen er opfyldt." Socialtilsyn Midt er placeret pænt i undersøgelsen. 31/3 30/6 31/10 31/12 At Socialtilsyn Midt i løbet af 2016 udbyder tilkøbsydelser som en del af socialtilsynets opgaveportefølje. Socialtilsyn Midt har fra 1. januar 2016 udbudt tilkøbsydelser, herunder tilsyn med. bl.a. dagtilbud (0-6 år), aflastning og aktivitets- og samværstilbud. Socialtilsynet afholder desuden kurser i bl.a. magtanvendelsesreglerne og støtte til voksne i økonomiske forhold. Der har været god interesse for socialtilsynets ydelser. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift

164 Bevilling 44 er omkostningsneutral for Silkeborg Kommune. Driften af Socialtilsyn Midt finansieres på plejefamilieområdet af øvrige kommuner i Region Midtjylland samt Faaborg- Midtfyn Kommune efter objektive kriterier. På tilbudsområdet finansieres driften ved opkrævning af takster på de tilbud der føres tilsyn med. Mer- eller mindreforbrug overføres til takster og objektiv finansiering i følgende år. Den samlede økonomi i 2016 for Socialtilsyn Midt udgør 48,6 mio. kr. Der er omkring 75 fuldtidsmedarbejdere i Socialtilsyn Midt. Kommentarer til nedenstående tabel: Korrigeret budget: Socialtilsyn Midt har et korrigeret budget på 4,7 mio. kr. pga. en overførsel fra Overførslen bruges til nedsættelse af taksten for objektiv finansiering. Forbrug pr : Socialtilsyn Midt havde pr. 31. marts 2016 et merforbrug på 2,6 mio. kr. Merforbruget er af teknisk karakter og skyldes, at socialtilsynet afventer regningsbetalinger. Forventet regnskab: Socialtilsyn Midt forventer et regnskabsresultat i 2016 på 4,7 mio. kr. Regnskabsresultatet skyldes mindre indtægt fra objektiv finansiering og tilbud pga. overført overskud fra Afvigelse: Afvigelsen er af teknisk karakter og angiver differencen mellem det korrigerede budget og det forventede regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Administrationsbygning er Sekretariat og forvaltninger Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 44 Socialtilsynet i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug

165 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Kommentarer til ovenstående tabel Ovenstående tabel er opdelt i tre funktioner: : Indeholder udgifter vedr. husleje, el, vand, varme og rengøring : Indeholder alle øvrige udgifter, herunder løn, grundkurser, kørsel og it. Indeholder desuden alle socialtilsynets indtægter : Indeholder udgift vedr. medarbejders tjenestemandspension. Forventet regnskabsresultat Socialtilsyn Midt forventer et regnskabsresultat på 4.734, svarende til overførslen fra 2015, således at afvigelsen er 0 kr. Overførsler Der er overført 4,7 mio. kr. fra Beløbet skal bruges på nedsættelse af takster og objektiv finansiering.

166 17 Budgetopfølgning for bevilling 49 Familiesektionen - institutioner pr. 31. marts Bilag: Bilag budgetopfølning for bevilling 49 Familiesektionen institutioner pr. 31. marts 2016 DokumentID:

167 Budgetopfølgning for bevilling 49 Familiesektionen - institutioner pr. 31. marts 2016 Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Funktion Serviceudgifter Døgninstitutioner for børn og unge Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* I alt Serviceudgifter Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 49 Familiesektionen - institutioner i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget

168 C. Knaps Minde Der har været en negativ overførsel fra 2015 på 5,7 mio. kr. Den endelige opgørelse for 2016 forventes samlet set ikke at blive væsentligt højere. Belægning pr. 31. marts 2016 er på 31 % mod en normering på 98 %. Institutionen lukkes pr. 30. april 2016 som følge af lav belægningsprocent gennem længere tid. Silkeborg Krisecenter -375 Samlet forventes der et merforbrug på 0,4 mio. kr. svarende til andel af negative overførsel fra 2015 på 0,5 mio. kr. der skal hensættes til takstregulering i Med den nuværende belægningsprocent forventes budgetoverholdelse i forhold til oprindeligt budget 2016 (eksklusiv overførsel fra 2015). Belægningen kan variere meget i løbet af året, og belægningen følges derfor tæt. Belægning pr. 31. marts 2016 ligger på 96 % mod en normering på 93 %. Opfølgning på økonomi anlæg Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

169 18 Budgetopfølgning for bevilling 45 Handicap - børn pr. 31. marts Bilag: Bilag bev 45 Handicap - børn DokumentID:

170 Budgetopfølgning for bevilling 45 Handicap - børn pr. 31. marts 2016 Opfølgning på bevillingsmål Meningsfulde fællesskaber for børn, unge og pårørende, bl.a. gennem: Inklusion: Børn og unge oplever at være accepterede deltagere i udviklende fællesskaber. Målet er to-årigt, og blev målsat i Viden og netværk til pårørende: Familier har adgang til kvalificeret vejledning og mulighed for at indgå i fællesskaber omkring det at have et barn med funktionsnedsættelse. Børnehandicap Centret har etableret interessefællesskaber for unge med funktionsnedsættelser. Formålet med fællesskaberne er, at tilbyde de unge mulighed for at indgå i fællesskaber, hvor de kan mødes og skabe venskaber med andre udfordrede unge. Interessefællesskaberne kaldes Boblerne, og er fysisk placeret i Silkeborg Ungdomsskoles lokaler på Oslovej. Der er indtil videre etableret 2 bobler, som kører med stor succes. Der arbejdes på at etablere yderligere 3-4 bobler i løbet af En sidegevinst ved Boblerne er, at forældrene til de deltagende børn har fået dannet netværk med andre forældre til børn med særlige udfordringer. 31/3 30/6 31/10 31/12 Helhedsorienterede indsatser: Familier oplever rettidig og relevant information og vejledning om støttemuligheder og tilbud samt en sammenhængende indsats på tværs af overgange, afdelinger og sektorer. Der er planlagt temaaften om autisme. Det forventes, at ca. 100 forældre vil blive inviteret. I tilknytning til temaaftenerne arbejdes på at lave fællesskaber og etablere rammer for netværksdannelse for de inviterede forældre. 31/3 30/6 31/10 31/12 NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

171 1.000 kr. Funktion Serviceudgifter Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Plejefamilier Døgninstitutioner for børn og unge Særlige dagtilbud og særlige klubber Tjenestemandspension I alt Serviceudgifter Øvrig drift Indtægter fra den centrale refusionsordning I alt øvrig drift Bevilling 45 Handicap - børn i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Forebyggende foranstaltninger for børn og unge -731 Det forventede merforbrug skyldes primært overført merforbrug vedr. decentralt aflastningstilbud, Vibevej fra 2015.

172 Døgninstitutioner for børn og unge Det forventede merforbrug skyldes primært overførsel af merforbrug fra Der er overført 1,6 mio. på den decentrale del og 1,3 mio. på den centrale del af driften. Særlige dagtilbud og særlige klubber 546 Det forventede mindreforbrug skyldes primært overbelægning på Solsikken, der er 12,5 børn første halvår af Korrigerende handlinger Der er iværksat korrigerende handlinger decentralt for at nedbringe underskuddet fra regnskab Der er indført mere tværgående vagtplanlægning mhp at understøtte fleksibilitet og nedbringe vikarudgifter. Endvidere genbesættes en vakant områdelederstilling ikke. Effekten af de korrigerende handlinger forventes i 2016 at være 0,9 mio. kr., såfremt disse korrigerende handlinger fortsætter i 2017 vil underskuddet være udlignet i løbet af Derudover vil der i forhold til de centrale udgifter være fortsat skærpet fokus på visitation, bevillingskompetencer samt på løbende driftsoptimeringer. Opfølgning på økonomi anlæg Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Anlæg Bevilling 45 Handicap - børn i alt *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug

173 19 Budgetopfølgning for bevilling 47 Handicap - Sociale overførsler pr. 31. marts Bilag: Bilag bevilling 47 Handicap - sociale overførsler DokumentID:

174 Budgetopfølgning for bevilling 47 Handicap - sociale overførsler pr. 31. marts 2016 Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Regnskabet forventes i balance kr. Funktion Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Korrigeret budget Forbrug pr Forventet regnskab Afvigelse* Sociale formål I alt Overførselsudgifter og udgifter til forsikrede ledige Øvrig drift 0 I alt øvrig drift 0 Bevilling 47 Handicap - sociale overførsler i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug