la. Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri torsdag den 23. marts 2017 kl. 10.

Transkript

1 la Formand Jens Peter Christensen, 3F Næstformand Christine Bernt Henriksen, DI - Dansk Industri Medlem Carl A. Petersen, DI - Dansk Industri Medlem Hans Ole Sannes Nielsen DI - Dansk Industri Medlem Jan Johansen, 3F Medlem Karsten Sander Frederiksen, 3F Medlem Michael Sanderson, 3F Tilforordnet Benedikte Maul Andersen, 3F Sekretariatschef Tanja Bundesen, Industriens Fællesudvalg Udvalgets sekretær chefkonsulent Lars Ahm, Industriens Fællesudvalg (IF) Mødeindkaldelse for Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri torsdag den 23. marts 2017 kl Bemærk: Mødet holdes på LORC, Kystvejen 100, 5330 Munkebo. Programmet for dagen er: : Udvalgsmøde : Frokost : Præsentation af LORC v/klaus Andersen : Transport til og rundvisning af Lindoe Component and Structure Testing ca 14.00: Transport til og rundvisning af Lindoe Nacelle Testing Side 1/4

2 Oplæg 1. Godkendelse af dagsorden, Beslutning Egne noter 2. Godkendelse og opfølgning på referat fra udvalgets forrige møde, beslutning Bilag 2 referat af udvalgets møde den Meddelelser, Orientering 3.1. Formandskabet 3.2. Udvalgets medlemmer 3.3. IF og P Sekretariatet 4. AMU statistik Orientering AMU statistikken er opdateret med tal for 3. kvartal Statistikken viser udviklingen i alle 4 kvartaler fra Kernemålene er de AMU kurser, som er udviklet af det udviklingsudvalg, som er udviklingsansvarligt for FKB en. Bilag 4.1 FKB: Skibsbygningstekniske område Bilag 4.2 FKB: Svejsning og termisk skæring i metal Bilag 4.3 FKB: Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr Sekretariatet giver en overordnet gennemgang af statistikken. 5. Status på støberiarbejdsgruppens arbejde. Beslutning Der henvises til bilag 5 og den dertilhørende indstilling i notatet. 6. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Beslutning På udvalgets møde den 20. december 2016 orienterede sekretariatet om Arbejdstilsynets arbejde med regelforenkling på kranområdet. Den 20. februar Side 2/4

3 2017 er udkast til bekendtgørelse lagt på høringsportalen med svarfrist d. 24. april Bekendtgørelsen lægger op til, at førere af portal- og traverskraner skal have Kran basis, hvis der løftes mellem 8 og 25 tons. Over 25 tons skal føreren endvidere være i besiddelse af Tårnkraner og fast opstillede kraner over 25 tons/tonsmeter. Det medfører en forlængelse af uddannelsestiden. Hvor omfattende forlængelsen er, er uvist da uddannelseslængden endnu ikke er fastlagt på de 2 uddannelser. Industriens Uddannelser har mulighed for at kommentere på bekendtgørelsen. Sekretariatet gennemgår udkast til bekendtgørelse på mødet. Det indstilles, at udvalget drøfter bekendtgørelsen samt beslutter, om man vil anmode Industriens Uddannelser om at give høringssvar, med fokus på: Om Travers og portal (kran c) fortsat skal have sin egen målrettede uddannelse At der i bekendtgørelsesændringen ikke stilles uddannelseskrav til anhuggeren. (Arbejdstilsynet er opmærksom på, at en del ulykker sker ved anhugningen. Men fokus på den del af løftearbejdet var ikke en del af den tidligere regerings opdrag). Bilag 6.1 Høringsbrev Bilag 6.2 Høringsliste Bilag 6.3 Bekendtgørelsesudkast 7. Status på 2016/2017 bevilling Orientering Sekretariatet vil på mødet give en orientering om arbejdet med at indgå kontrakter med potentielle udviklere. Konkret har udvalget følgende midler til rådighed kr. til 2 FKB er, den ene til støberiområdet den anden enten til Skibstekniske område eller Svejseområdet kr. til et nyt kursus på svejseområdet: Svejsning i vanskelige stillinger og arbejdsergonomi Side 3/4

4 kr. til udvikling af undervisningsmaterialer til støberiområdet, minimum undervisningsmaterialer til 7 kurser kr. til arbejdsmiljødag og svejsekonference 8. Svejsekonference og arbejdsmiljødag Drøftelsespunkt Bilag 8 beskriver formål og indhold til årets Svejsekonference og arbejdsmiljødag. Det indstilles, at udvalget drøfter mulige emner og oplægsholder, der findes relevant for målgruppen (faglærerne) og som sekretariatet kan arbejde videre med. 9. Krav om bevis for 17 kurset inden den praktiske undervisning kan foregå Orientering På udvalgets møde den 20. december 2016 blev det besluttet, at sekretariatet sender et brev til skolerne, hvori det bliver præciseret, at kursisterne skal have gennemført paragraf 17 kurset, inden de modtager praktisk undervisning. Brevet er nu sendt til skolerne. Se bilag 9 Sekretariatet følger skolernes reaktion og giver status på næste udvalgsmøde. 10. Næste møde Beslutning Udvalgets næste møde holdes mandag den 12. juni 2017 hos Carl A. Petersen, Valmont SM, Rødekro Udvalgets øvrige møder i 2017 er planlagt til: EVT. Side 4/4

5 Bilag TAB/LA Referat af møde i Udviklingsudvalg for Svejse-, skibsbygning- og støbeindustri tirsdag den 20. december 2016 Deltagere DI-repræsentanter Christine Bernt Henriksen (formand) Carl A. Petersen Michael Burnæs, Hans Ole Sannes Nielsen (afbud) Industriens Uddannelser Tanja Bundesen Lars Ahm 3F-repræsentater Jens Peter Christensen (Næstformand) Jan Johansen Karsten Sander Frederiksen Michael Sanderson Benedikte Maul Andersen (tilforordnet) Gæst Søren Knudsen Jette Sulkjær Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden og referat, Beslutning. Bilag 1 referat af udvalgets møde den Meddelelser, Orientering 3.1. Formandskabet 3.2. Udvalgets medlemmer 3.3. IF og P Sekretariat Referat Dagsorden og referat blev godkendt uden bemærkninger. Bennedikte Maul Andersen orienterer om STAR s oversigt over uddannelsesinitiativer i beskæftigelsesreformen, hvor seks ugers jobrettet uddannelse er beskrevet. I folderen gives eksempler inden for svejseområdet. Kursuspakker til ledige kan også findes på amukurs.dk Sekretariatet orienterer om, at efter udviklingsudvalgets seneste møde, har STAR meddelt, at der skal ske en reduktion af 5 kurser. Side 1/8

6 Sekretariatet har fjernet 5 af de mest specialiserede kurser. Det er gjort ud fra en vurdering af, at ledige der har forudsætninger for at deltage i netop de kurser, allerede er kvalificerede i forhold til beskæftigelse inden for svejseområdet. Sekretariatet gav en status på udviklingen af de tre kurser, som udvalget på seneste udvalgsmøde ønskede udviklet: 48446, Egenkontrol af svejsearbejde og svejseprocedurer 48447, MIG Lodning proces , Udførelse af svejseopgaver, kvalitet og hastighed Alle kurserne er udviklet og vil blive godkendt primo Herudover kunne sekretariatet fortælle, at Rybners allerede planlægger at afholde det første hold på i første kvartal Sekretariatet vil sikre, at kurserne formidles til relevante brancher og netværk, når de er endeligt godkendt. Udvalget kvitterer for hurtig udvikling. 3. AMU statistik 2015 total, Orientering AMU statistikken er opdateret med tal for 2. kvartal Statistikken viser udviklingen i alle 4 kvartaler fra Der henvises til følgende bilag: Bilag 3.1 FKB: Skibsbygningstekniske område Bilag 3.2 FKB: Svejsning og termisk skæring i metal Bilag 3.3 FKB: Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr Udvalget noterer, at der fortsat ingen aktivitet er på FKB skibsbygningstekniske områdes ene kernemål. Udvalget har tidligere besluttet, at FKB en skal nedlægges og det skibstekniske område skal skrives ind i 2650, Svejsning og termisk skæring i metal som en ny tilhørende arbejdsmarkedsrelevant kompetence. Side 2/8

7 Sekretariatet giver en overordnet gennemgang af statistikken. Der blev henvist til en tidligere analyse af området, som sekretariatet bedes forholde sig til, inden ændringerne i FKB 2650 formuleres. Udvalget noterer sig, at der særlig er aktivitet på certifikatuddannelserne. 4. Status på støberiarbejdsgruppens arbejde. Orientering. Arbejdsgruppen holder sit 3. møde lige inden UU mødet. Det indstilles, at arbejdsgruppen giver en kort status på mødet. Udvalget finder oversigten over statistikken for tilfredsstillende. Arbejdsgruppen gav en kort status på arbejdet. Et af fokusområderne i arbejdsgruppen er udfordringerne med at udbyde aktiviteten. Forskellige modeller diskuteres; herunder afholdelse af kurser i Sverige. Herudover har arbejdsgruppen fokus på den såkaldte lufthavnsmodel, der rummer elementer af udlagt undervisning og udliciteret undervisning. Arbejdsgruppen undersøger nærmere om lufthavnsmodellen er en mulighed på støberiområdet, idet arbejdsgruppen har noteret sig, at enkelte støberivirksomheder er interesseret i at tilbyde undervisningsafholdelse. Denne løsning skal dog ikke nødvendigvis ses som den endelige løsning. I forhold til Sverige-modellen er der en udfordring, der kræver en klar opmærksomhed ift. sprog og afstand. Det vurderes dog som barrierer, som kan bearbejdes. Arbejdsgruppen vil over for ministeret pege på flere løsningsmodeller ud fra en betragtning om, at ministeriet dermed ikke kan afvise alle forslag. Udvalget er tilfreds med, at det tyder på, at der snarligt findes en løsning i forhold til kompetenceudvikling inden for området. Side 3/8

8 Arbejdsgruppen har ligeledes fokus på at se på andre AMU-kurser, der kan være relevante for målgruppen. Endvidere har arbejdsgruppen indstillet, at der skal udvikles et nyt kursus inden for 3D print (additiv fremstilling) i sand. Næste møde i arbejdsgruppen afholdes 1. februar 2017 i Odense. Udvalget er indstillet på, at arbejdsgruppen færdiggør udviklingsarbejdet. Der kvitteres for et flot og gennembearbejdet oplæg fra sekretariatet. Herudover finder arbejdsgruppen det værdifuldt, at arbejdsgruppe består af personer med dyb faglig ekspertise. 5. Udkast til bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, drøftelse af nye uddannelseskrav til kran. Beslutning. Udvalget blev orienteret om, at 3F industri samt DI afventer høringssvar fra de respektive arbejdsmiljøudvalg i organisationerne. Arbejdstilsynet er i gang med at skrive en ny bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Bekendtgørelsen er endnu ikke sendt i formel høring, men Arbejdstilsynet har ønsket en tidlig dialog med efteruddannelsesudvalgene i forhold til uddannelsesdækningen af området. Organisationerne vil blive hørt i forbindelse med behandlingen af bekendtgørelsen i Arbejdsmiljørådet. I vedhæftede Bilag 5.1 Notat vedr. kranuddannelser opridses problemstillingerne ved den foreslåede ændring Udvalget diskuterede den øvre vægtgrænse på 25 ton for det nye kranbasis, som bekendtgørelsen lægger op til. For kran C er der ingen øvre vægtgrænse. Derfor vil medarbejdere, der betjener de store portal- og traverskraner fremover også skulle uddannes, så de kan betjene mobile kraner. Udvalget finder denne ændring uhensigtsmæssig og vurderer, at det nuværende kursus på ingen måde har behov for at blive forlænget. Betjening af travers- og portalkraner udgør ikke se samme sikkerhedsrisici, som de mobile, da kranerne er professionelt monteret og har et begrænset funktionsområde. Udvalget har vanskeligt ved at se, at der i forhold til portal- og traverskranerne kan tales om Side 4/8

9 Det indstilles, at udvalget drøfter de foreslåede ændringer, samt de spørgsmål, som er opridset i bilag 5.1. forenkling af reglerne; Der lægges op til endnu et certifikat, hvilket ikke ses som en forenkling. Arbejdstilsynet opfordres til at se nærmere på, hvor ulykkerne opstår, således at relevant efteruddannelsesudvalg kan sætte fokus på det ud fra et uddannelsesaspekt. Det er ikke sekretariatets oplevelse, at Arbejdstilsynet endnu har forhold sig til dette. Arbejdstilsynet forventer, at denne del af bekendtgørelsesarbejdet kommer til at foregå i forbindelse med Arbejdsmiljørådets behandling. Sekretariatet meddeler, at såfremt der udvikles et kranbasis, er det ikke ensbetydende med, at udviklingsansvaret vil ligge i regi af Industriens Fællesudvalg og dermed udviklingsudvalget. Det besluttes, at sekretariatet rundsender bekendtgørelsen, der er sendt til høring. Udvalgets medlemmer opfordres til at komme med input, som sekretariatet vil videreformidle til organisationernes arbejdsmiljøudvalg. Udvalget beslutter, at emnet sættes på dagsordenen til det efterfølgende udvalgsmøde. 6. Obligatorisk kursus, Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk ( 17), hvordan understøtter vi, at aktive svejsere ikke undlader kurset? Beslutning På udvalgets møde den blev det nævnt, at kursister uden det lovpligtige sikkerhedskursus 44530, Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk ( 17) får lov til at forny certifikater, hvis de tilmelder sig det førstkommende 17 kursus. Problemet er Sekretariatet orienterer kort om problemstillingen samt de tre dialogmodeller. Udvalget ønsker, at ordningen fortsat skal ligge på skolerne, og at det dermed også er skolernes ansvar. Udvalget beslutter, at sekretariatet og gerne i fællesskab med P16 udarbejder en generel skriftlig orientering om reglerne på området og dermed løsningsmodellen, der er beskrevet i dot 1 under dagsordenens punkt 6. Orientering skal stiles centralt på skolerne. Side 5/8

10 beklageligvis, at de efterfølgende framelder sig kurset. Udviklingsudvalget har ikke et formelt ansvar i forhold til dette brud på reglerne. Det er umiddelbart et anliggende mellem skole og involverede myndigheder. At Udviklingsudvalget ikke har et ansvar, er dog ikke ensbetydende med, at udvalget ikke kan gøre noget for at medvirke til at udbedre. Sekretariatet vurderer, at udviklingsudvalget har nedenstående muligheder, hvis udvalget ønsker at involvere sig i problemstillingen: Gå i dialog med skolerne om, at alle kursister (også kursister der allerede er i besiddelse af certifikater) skal være i besiddelse af 17 bevis inden de kan undervises i skolens værksteder. Gå i dialog med virksomhederne om at de samtidig med at de sikrer sig at medarbejderne har de nødvendige certifikater også sikrer sig, at 17 ( 26) beviset er at finde i svejsepasset. Hvis ikke sikre, at medarbejderen tilmeldes og gennemfører førstkommende 17 kursus. Gå i dialog med arbejdsmiljørepræsentanter om at sætte fokus på sikkerhed og sundhed på svejseområdet. Såfremt skolerne modsætter sig denne henvendelse, hører udvalget gerne om det. Udvalget retter en opmærksomhed på, at det ikke står beskrevet, at 17 er en forudsætning for at deltage i svejsekurser. Derfor besluttes det, at sekretariatet undersøger muligheden for at få dette præciseret under målgruppebeskrivelsen og deltagelsesforudsætninger. Sekretariatet har efter mødet været i kontakt med Anna Raundahl, STUK, der har sagt god for, at præciseringen af deltagerforudsætninger kan foretages som en redaktionel ændring. På den måde undgås det, at der skal udvikles helt nye kurser. Sekretariatet vil foretage de redaktionelle ændringer inden skolerne kontaktes. Det indstilles, at Udvalget beslutter, om Sekretariatets forslag til en tredelte dialog skal sættes i værk, samt hvem der tager kontakt til skoler, virksomheder og arbejdsmiljørepræsentanter. 7. Certifikatuddannelser, drøftelse om svejsehastighed inden der kan opnås certifikat. Beslutning Sekretariatet orienterer kort om gældende regler i forhold til afvikling af svejseprøverne. Prøven Side 6/8

11 På udvalgets møde den blev det nævnt, at nogle virksomheder oplever, at ansøgere med de ønskede svejsecertifikater kan svejse i henhold til normen, men i et tempo, hvor det ikke er tilfredsstillende for virksomheden. Umiddelbart kan der være flere forklaringer på denne observation. Enten at det er et stykke tid siden, at ansøgeren har taget sit certifikat og derfor ude af træning eller/og at den tid skolerne lader kursister bruge for lang tid på at gennemføre svejseprøverne. Endelig kan nervøsitet og ønsket om at svejse perfekt under virksomhedernes sitetest også påvirke ansøgerens svejsehastighed. skal afvikles inden for en tidsramme, der ikke i væsentlig grad overstiger den normale produktionstid for tilsvarende arbejde. Da der i dag ikke er fastsat en vejledende tid for de enkelte prøver, vil den accepterede tid svinge fra skole til skole. På den baggrund opfordrer Udviklingsudvalget P16-udvalget, der har ansvaret for at fastsætte et interval, som prøven skal udføres inden for. Det indstilles, at udvalget tager kontakt til P16 udvalget med henblik på i samarbejde at foretage en undersøgelse af problemets omfang, inden der drages konklusioner og sættes handlinger i gang. En undersøgelse kunne indeholde spørgsmål til skolerne om praksis ved prøveaflæggelse gennemsnitstider og lignende. Ligeledes kunne undersøgelsen indeholde henvendelse til udvalgte virksomheder om problemstillingen. 8. Certifikatuddannelser og skolernes taxameter, Drøftelse På udvalgets møde den blev det nævnt, at nogle skoler har sat en grænse for, hvor mange certificeringer kursisterne kan tage om dagen. Problemstillingen gælder trænede svejsere, der blot er på skolen for at recertificere. Kursisterne har dermed ikke et egentlig undervisningsbehov, men har alene behov for at aflægge prøver. Skolerne har efter sigende foretaget denne begrænsning i forhold til kursisterne, da taxameteret ikke er fastsat i Idet der er igangsat en række initiativer i forbindelse med opfølgningen på trepartsforhandlingerne, herunder en takstanalyse samt AMU-ekspertgruppe, er udvalget indstillet på at afvente resultaterne heraf. Derfor besluttes det, at punktet først behandles på mødet d. 22. juni. Side 7/8

12 forhold til netop de udgifter, skolerne har ved recertificering. Problemstillingen står lidt i modsætning dagsordenens punkt 6 og 7, hvor skolerne helt efter reglerne bør undervise kursisterne mere, inden de får adgang til værkstedet ( 17) eller er helt klar til af aflægge prøve. Sekretariatet vil på mødet komme med et kort oplæg til drøftelse af netop denne udfordring i AMU. Det indstilles, at udvalget tager en indledende drøftelser om problemstillingen. 9. Næste udvalgsmøde 2017 Beslutningspunkt Torsdag den 23. marts Sekretariatet indstiller, at mødet holdes hos LORC. LORC er placeret på det tidligere Lindø areal og arbejder blandt andet med Laser Svejsning. Torsdag d. 22. juni Torsdag d. 28. september Torsdag d. 7. december (julemøde København) Sekretariatet undersøger om det er muligt, at udvalget får en rundvisning på LOCC. Jan Johansen vil være behjælpelig med at booke mødelokaler. Idet der er afbud i forhold til de udmeldte datoer, flyttes de kommende møder til; Mandag d. 12. juni hos Carl A. Petersen, Valmont SM, Rødekro Torsdag d. 21. september Torsdag d. 7 december (ingen ændringer) Sekretariatet udsender en opdatering i outlook. 10. EVT. Ingen bemærkninger Side 8/8

13 Bilag 4.1 Aktivitet på FKB 2608 Skibsbygningstekniske område Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk Lys b svejs-stumps rør alle pos 1. kvt kvt 2014 (AMU) Antal kursister kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt Total Total Total Total IF & MI - Svejsning og fyringsteknik Lys b. svejs-kants plade/rør MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr Manuel måle og bearbejdningsteknik Skibsbygning, placering og regler TIG-svejs-kants uleg plade/rør TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA-PC Total

14 Bilag 4.2 Aktivitet på FKB 2650 Svejsning og termisk skæring i metal 1. kvt kvt kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 2014 Total Total kvt 2014 (AMU) Antal kursister 3. kvt 2016 Total Total Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk Gassvejsning af stumpsømme - rør Gassvejsning af stumpsømme - rør proces Gassvejsnning proces Kvalitetsstyring af svejsearbejde Kvalitetsstyringssystem og svejsekoordination Laserskæring for operatører Lys b svejs-stumps plade alle pos Lys b svejs-stumps plade pos PA-PF Lys b svejs-stumps rør alle pos Lys b svejs-stumps rør pos PA-PC Lys b. svejs-kants plade/plade Lys b. svejs-kants plade/rør Lysbue, Reparationssvejsning Lysbuesvejsning MAG-reparationssvejsning proces MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/plade pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejs-kants plade/rør pr MAG-svejsning af rustfri stål, proces MAG-svejsning proces MAG-svejs-stumps plade alle pos pr MAG-svejs-stumps plade alle pos pr MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr MAG-svejs-stumps plade pos PA-PF pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr MAG-svejs-stumps rør alle pos pr MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr IF & MI - Svejsning og fyringsteknik MAG-svejs-stumps rør pos PA-PC pr Manuel flammeskæring Manuel måle og bearbejdningsteknik Materialeforståelse, aluminium Materialelære, rustfri stål Materialelære, stål MIG-svejsning aluminium proces 131 kantsømme MIG-Svejsning, aluminium svær pl/pl, kantsømme, PF MIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme MIG-svejsning, aluminium svær plade, stumpsømme MIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme Pulversvejsning, plade - proces Skæreprocesser og fugeformer Svejseprocesser og kontrol af svejsearbejde Svejser og CE-mærket bygningsstål Svejsning og bearbejdningsteknik TIG-svejs-kants rustfri plade/rør TIG-svejs-kants uleg plade/rør TIG-svejsning TIG-svejsning af tyndere plade, aluminium TIG-svejsning, aluminium svær plade, kantsømme TIG-svejsning, aluminium tynd plade, kantsømme TIG-svejsning, aluminium tynd plade, stumpsømme TIG-svejsning, rustfrit stål kantsømme pl/pl, PF TIG-svejsning, u/lavt legeret pl/pl kantsømme, PF TIG-svejs-stumps svær rustfri plade TIG-svejs-stumps svær rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps svær rustfri rør pos PA- PC TIG-svejs-stumps tynd rustfri plade TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør alle pos TIG-svejs-stumps tynd rustfri rør pos PA- PC TIG-svejs-stumps uleg plade TIG-svejs-stumps uleg rør alle pos TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC TIG-svejs-stumps uleg rør pos PA-PC Total

15 Bilag 4.3 (AMU) Antal kursister Aktivitet på FKB 2749 Betjening af 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt 4. kvt 1. kvt 2. kvt 3. kvt travers-, portalkran og riggerudstyr Total Total Total Total Anhugning af byrder Anhugning og betjening af traverskran under 5 tons Certifikatuddannelse C for kranførere Etablering af selvstyrende grupper Kommunikation i teams IF Kunde/leverandørforhold for operatører Kvalitetsstyring i virksomheden Personlig udvikling til arbejde og uddannelse Videndeling og læring for medarbejdere Værdibaserede arbejdspladser Total

16 Status på støberiarbejdsgruppen 17. marts 2017 LA Bilag 5 Støberiarbejdsgruppen holdt sit seneste og afsluttende møde den På mødet blev det aftalt, hvilke kompetencer og kurser der skulle arbejdes videre med. Det blev endvidere aftalt at Jysk Aluminiums Industri skulle kontaktes vedrørende kompetencer inden for kokille. Efterfølgende er der den 23. februar holdt møde med Jysk Aluminiums Industri og Valdemar Birn om både ny fælles kompetence beskrivelse og endelig formulering af kurserne. Den nye fælles kompetencebeskrivelse får følgende tilhørende arbejdsmarkeds relevante kompetencer: Håndtering og sortering af skrotprodukter og til genindvinding Kernefremstilling Produktionen i permanente formand Produktion i Sandforme Produktionsprocesser efter støbningen Additiv fremstilling. Alt i alt lægges der op til 13 AMU kurser. Det er mange i forhold til branchens størrelse, men et udtryk for branchens specialisering. Da målet er at kunne udbyde kurserne efter en lufthavnsmodel får det næppe nogen negative konsekvenser, da kurserne vil kunne gennemføres med et relativt lille antal kursister. Den videre proces er nu, at der skal findes en udbydende skole. Den skole der indgås aftaler med, skal være indstillet på at samarbejde med de virksomheder i branchen, der skal gennemføre den praktiske undervisning. To skoler er nævnt; hhv. Erhvervsskolerne Aars, der i dag har udbudsretten på den nuværende støberi FKB samt Holstebro, der netop er blevet godkendt til udbud af støberiuddannelsen (EUD). Side 1/2

17 Det indstilles, at udvalget drøfter, hvilken af de to skoler der indstilles at IF skal arbejde videre med. Den endelig beslutningskompetencer angående hvilken skoler, der skal søges samarbejde med, ligger hos Industriens Fællesudvalg. Side 2/2

18 Bilag 6.1 SD-BA og teknik Postboks København C Tlf Fax at@at.dk Høring af ændring til bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser (førercertifikater) Arbejdstilsynet sender hermed ændring af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 1. december 2011 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser med henblik på en forenkling af reglerne om førercertifikater til kraner, gaffeltruck og teleskoplæssere i høring. Arbejdstilsynet skal anmode om bemærkninger til bekendtgørelsesudkastet senest 24. april Eventuelle bemærkninger bedes sendt pr. til at@at.dk. CVR nr Vores sag Vores ref. Beatrice Fogh Larsen Den tidligere regerings tværministerielle taskforce om lovregulerede erhverv pegede på en mulig forenkling af regler om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, som vedrører arbejde med kraner. Det er herudover Arbejdstilsynets vurdering, at de nuværende uddannelser/certifikattyper på nogle områder er utidssvarende. Der er eksempelvis kommet nye maskintyper, som ikke falder naturligt ind under de nuværende certifikatkategorier. Navnlig selvrejsende tårnkran og mobile minikraner passer ikke ind i de nuværende kategorier. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at kran- og gaffeltruckcertifikat ikke længere bør give ret til at føre teleskoplæssere. Dette var oprindelig i 2007 tænkt som en overgangsordning for at løse et flaskehalsproblem, da teleskoplæsseruddannelsen blev etableret. I dag har et stort antal personer taget teleskoplæssercertifikat, og Arbejdstilsynet vurderer, at der fremover bør stilles krav om den målrettede teleskoplæsseruddannelse. Arbejdstilsynet finder endvidere, at der kan opnås en række fordele ved en grundlæggende omlægning af uddannelserne, fremfor mindre justeringer af de nuværende regler. Arbejdstilsynets forslag Arbejdstilsynet foreslår, at reglerne om førercertifikater til kraner, gaffeltruck og teleskoplæssere reduceres fra 10 til 5 uddannelses-/certifikattyper. Dette kan opnås ved en omlægning af uddannelserne, så de bliver mere generelle, hvor de i dag er mere specifikke i forhold til maskintype. De fem nye uddannelser er:

19 Kran basis. Alle typer kraner over 8 tons/tonsmeter. Mobile kraner over 25 tonsmeter. Omfatter alle typer mobile kraner. Tårnkraner og fast opstillede kraner over 25 tons/tonsmeter. Gaffeltruck. Alle typer. Teleskoplæssere. Alle typer arbejde. Ud over en grundlæggende strukturændring af certifikattyperne foreslår Arbejdstilsynet nogle mindre ændringer af området for krav om førercertifikater: Den nedre grænse for krav om kranførercertifikat hæves for visse krantyper. Færre personer vil dermed blive omfattet af førercertifikatreglerne. Kravet om førercertifikat til teleskoplæssere udvides, så det fremover gælder alt arbejde med teleskoplæsser, hvor det i dag kun gælder arbejde med gafler og kranarbejde. Arbejdstilsynet forventer ikke, at dette medfører, at flere personer bliver omfattet af reglerne, idet en teleskoplæsser er en multifunktionsmaskine, hvor førerne i forvejen er omfattet af certifikatkrav. Kran- og gaffeltruckcertifikat vil ikke længere give ret til at føre teleskoplæssere. Dette var oprindelig tænkt som en overgangsordning for at løse et flaskehalsproblem da teleskoplæsseruddannelsen blev etableret. En konsekvens af forslaget er, at der vil indgå færre krantyper i undervisningen end i dag. Instruktion og oplæring i bestemte krantyper er arbejdsgiverens ansvar, hvilket også er tilfældet i dag. Arbejdstilsynet vil fx ikke stille krav om, at mobilkraner med ballast skal indgå i undervisningen. Det er Arbejdstilsynets vurdering, at kranfirmaerne i forvejen sender mobilkranførerne på kursus hos leverandøren i brugen af de specifikke krantyper, og at dette, som supplement til de nye uddannelser, vil være tilstrækkeligt. Fordelene ved de nye regler er følgende: Forenkling af regler og uddannelser ved reduktion fra 10 til 5 certifikater. Regelforenkling gennem ensretning af nedre grænse for hvornår der stilles krav om kranførercertifikat, således at dette ikke længere er krantypeafhængig. Fremtidssikring af reglerne ved at uddannelserne bliver mere generelle og mindre maskintype afhængige. Større fleksibilitet til uddannelsesrådene til at tilpasse uddannelsernes indhold til den teknologiske udvikling. Større fleksibilitet for arbejdstagerene, idet uddannelserne dækker bredere. Konsekvenser Det er Arbejdstilsynets vurdering, at bekendtgørelsen ikke har erhvervsøkonomiske konsekvenser for størstedelen af virksomhederne. For et mindre antal virksomheder vil der være en besparelse, og for et mindre antal virksomheder vil der være øgede omkostninger, da nogle arbejdstagere vil skulle igennem en længerevarende uddannelse end i dag. Bekendtgørelsen Gældende regler på området er Arbejdstilsynets bekg. nr af 28. november 2011 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, kapitel 2. Af regeltekniske årsager foreslår Arbejdstilsynet, at der udstedes en ny bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser, og ikke blot en ændringsbekendtgørelse.

20 Det kan oplyses, at udkastet til bekendtgørelsen vil blive behandlet i et regeludvalg som er nedsat under Arbejdsmiljørådet, hvor arbejdsmarkedets parter er repræsenteret. Eventuelle spørgsmål kan rettes til jurist Beatrice Fogh Larsen på bfl@at.dk eller på telefon Venlig hilsen Katrine Wied Christensen

21 Bilag 6.2 SD-BA og teknik Postboks 1228 Høring af ændring til bekendtgørelse om arbejdsmiljøfagligeuddannelser (førercertifikater) Følgende høres i forbindelse med udstedelse af de nye bekendtgørelser: 0900 København C Tlf Fax at@at.dk Arbejdsmiljørådet, som består af repræsentanter for LO, FTF, AC, DA, Lederne, SALA, Landbrug og Fødevarer, FA, Danske Regioner, KL og Finansministeriet Offshoresikkerhedsrådet, som består af repræsentanter for Mærsk Olie og Gas A/S, Maersk Drilling, Hess Denmark ApS, DONG Energy E&P, Olie Gas Dan-mark, Danmarks Rederiforening, 3F, Dansk Metal, Dansk Elforbund, CO-industri, FTF, Maskinmestrenes Forening, Søfartens Ledere, Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen Sikkerhedsstyrelsen Trafikstyrelsen Miljøstyrelsen Søfartsstyrelsen Beskæftigelsesministeriet Naturstyrelsen Erhvervs- og Vækstministeriet Forsvarsministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Nordsøenheden Transporterhvervets Uddannelser Byggeriets Uddannelser Industriens Uddannelser CVR nr Vores sag Vores ref. Beatrice Fogh Larsen

22 Bilag 6.3 Udkast til ændring 10. februar 2017 af bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser Kapitel 2 Krav om uddannelse og prøveaflæggelse samt beskrivelse af kvalifikationskrav for arbejde med kraner, gaffeltrucks, gaffelstablere, teleskoplæssere og lignende maskiner Kranbasis 4. Kraner eller lignende maskiner, som kan løfte en byrde frithængende, med maksimal tilladelig belastning til og med 25 tons/tonsmeter, må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen Kranbasis. Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 2. Ved løft af byrder forstås løft af en eller flere frithængende byrder fra et niveau til et andet i en lodret eller skrå vinkel. Stk. 3. Ved frithængende forstås, at byrden er ophængt således, at dens tyngdepunkt er frit bevægeligt i én eller flere retninger under ét eller flere løftepunkter. Stk. 4 Ved byrde forstås en genstand eller en gruppe af genstande, der løftes som én enhed uanset emballering eller anhugningsform. Byrden kan være løftet direkte med kranen eller lignende maskine, eller indirekte via løftetilbehør, grab o.l. Stk. 5. Der stilles ikke krav om uddannelse ved arbejde med kraner eller lignende maskiner: 1) Hvis den tilladelige belastning er maksimalt 8 tons/tonsmeter. 2) Hvis belastningen fra byrden altid falder inden for kranens eller lignende maskines understøttelsesflade således, at byrden ikke vil bibringe kranen eller lignende maskine et væltende moment, og hvor den maksimalt tilladelige belastning med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimum 8 tons. 3) Hvis der ikke er mulighed for sidevers mekanisk drevne bevægelser, dvs. kranen eller den lignende maskine har kun mekanisk drevet løft af byrden i lodret retning. 4) Hvis det er en fast installeret kran eller lignende maskine, der ikke kan vælte, og som er opstillet på en måde, så det ikke er muligt for personer at komme ind i arbejdsområdet under drift, og det er udelukket at fejlbetjening eller tab af byrde kan forvolde personskade. 5) Hvis kraner eller lignende maskiner tilhører et skib og føres af dets besætning. 6) Ved afprøvning af kraner eller lignende maskiner efter opstilling eller reparation, når formålet er at kontrollere at alt fungerer, som det skal. Stk. 6. Der stilles ikke krav om kranførercertifikat til entreprenørmaskiner, der bruges som kran i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver, hvis: 1) Der ikke er personer i umiddelbar nærhed af byrden, når den løftes, transporteres eller afsættes. Dog er det tilladt at styre byrden på plads under afsætning, 2) byrden ikke løftes mere end ca. 1 meter over terræn, 3) maskinerne efterses og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger, og 4) leverandørens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er på maskinen.

23 Stk.7. Undtagelserne i stk. 5 og 6, bortset fra stk. 5 pkt. 4 og pkt. 5, gælder ikke ved: 1) Samløft af byrder med 2 eller flere kraner eller lignende maskiner. 2) Løft af personer med kraner eller lignende maskiner. Mobile kraner og lignende maskiner over 25 tonsmeter 5. Mobile kraner eller lignende maskiner med maksimal tilladelig belastning over 25 tonsmeter, må kun føres af personer, der ud over uddannelsen Kranbasis, jf. 4, har gennemgået og bestået den supplerende uddannelse Mobile kraner over 25 tonsmeter. Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 2. Ved mobile kraner forstås maskiner, der er indrettet som kran eller lignende maskiner, der anvendes til løft af frithængende bryder, og hvor kranen eller den lignende maskine er monteret på køretøj, bælter, tog, trailer mv. Tårnkraner og fast opstillede kraner over 25 tons/tonsmeter 6. Tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lignende maskiner med en masimalt tilladelig belastning på over 25 tons/tonsmeter må kun føres af personer, der ud over uddannelsen Kranbasis, jf. 4, har gennemgået og bestået den supplerende uddannelse Tårnkraner og fast opstillede kraner over 25 tonsmeter. Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes et certifikat. Stk. 2. Ved tårnkraner eller fast opstillede kraner eller lignende maskiner menes kraner eller lignende maskiner, der anvendes til løft af frithængende byrder, og som er fast opstillet/installeret på: 1) Fundament 2) Skinnesystem 3) Travers 4) eller tilsvarende. Gaffelstablere og gaffeltrucks 7. Gaffelstablere, gaffeltrucks eller lignende maskiner må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen Gaffeltruck. Det fremgår af bilag 2, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af før, der kan udstedes certifikat. Stk. 2. Ved gaffelstablere, gaffeltrucks eller lignende maskiner forstås maskiner med mekanisk løft af byrder langs den ene side af en lodret mast, og som har mekanisk kørsel. Stk. 3. Der stilles ikke krav om uddannelse til løft af byrder med gaffelstablere, gaffeltrucks eller lignende maskiner: 1) Hvis løftehøjden fysisk, med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimalt 1 meter. 2) Hvis trucks eller lignende maskiner under kørsel altid er styret af skinner eller lignende, fx sporbundne plukketrucks og reolstablere. 3) Hvis trucks eller lignende maskiner indgår som en del af et automatisk anlæg. 4) Hvis trucks eller lignende maskiner tilhører et skib og føres af dets besætning. 5) Hvis den lodrette mast er monteret på traktor som udskifteligt udstyr, og den maksimale løftehøjde er mindre end 3,3m, og den anvendes inden for jordbruget. 6) Hvis trucks eller lignende maskiner afprøves efter reparation eller ved kørsel uden byrder.

24 Teleskoplæssere 8. Teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner, må kun føres af personer, der har gennemgået og bestået uddannelsen Teleskoplæsser. Det fremgår af bilag 2, hvilke kvalifikationer man skal være i besiddelse af, før der kan udstedes certifikat. Stk. 2. Med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner menes selvkørende maskiner indrettet med en udskydelig arm, beregnet til anvendelse med udskifteligt udstyr til løft af byrder, hvor armen udskydes/sammentrækkes i lige linje, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes. Stk. 3. Med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner menes endvidere selvkørende maskiner, indrettet med en udskydelig arm med fast monteret udstyr til løft af containere i terminalområder, hvor armen udskydes/sammentrækkes i lige linje, og som kan hæves, sænkes og evt. krøjes. Stk. 4. Med udskifteligt udstyr menes komponenter, som operatøren selv kobler sammen med teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner med henblik på at ændre dens funktion. Stk. 5. Der stilles ikke krav om certifikat til teleskoplæssere eller lignende maskiner: 1) Hvis det maksimale udskud er 1,5 meter, 2) Hvis udskud med nøglekontakt eller lignende er begrænset til maksimalt 1,5 meter 3) Hvis teleskoplæssere eller lignende maskiner tilhører et skib og føres af dets besætning. 4) Hvis teleskoplæssere eller lignende multifunktionsmaskiner afprøves efter reparation eller ved anvendelse uden byrder. Kapitel 6 Dokumentation og gennemførelse af uddannelse og prøveaflæggelse m.v. 23. Direktøren for Arbejdstilsynet fastsætter omfanget af kravene til prøven for de enkelte certifikattyper. Stk.2. De i kapitel 2 nævnte certifikater kan kun udstedes til den, der 1) kan fremlægge bevis for at have aflagt en prøve, der godtgør, at personen er i besiddelse af de nødvendige teoretiske og praktiske kvalifikationer, der kræves for at føre det tekniske hjælpemiddel, der søges certifikat til, og 2) er helbredsmæssigt egnet til at føre det tekniske hjælpemiddel. Dette dokumenteres enten ved kørekort eller den helbredserklæring, som gives i forbindelse med udstedelse af kørekort. Kapitel 11 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr af 1. december 2011 om arbejdsmiljøfaglige uddannelser. Stk. 2. Certifikater udstedt iht. tidligere regler vil fortsat give ret til at føre kraner og lignende maskiner, gaffeltrucks, gaffelstablere og teleskoplæssere som afgrænset i den bekendtgørelse som certifikatet er

25 udstedt efter. Dog vil kran- og gaffeltruckcertifikat kun give ret til at føre teleskoplæssere frem til den 30. juni Stk. 3. Personer med certifikater udstedt iht. denne bekendtgørelse eller tidligere regler kan i stedet for at gennemføre uddannelse som nævnt i 4-8 gennemføre godkendte AMU opkvalificeringskurser med efterfølgende prøveaflæggelse iht. kravene i 4-8. Arbejdstilsynet, den XX. XXXXXX 201X Nanna Møller / Katrine Wied Christensen

26 Bilag 1 Kvalifikationskrav for personer der fører kraner og lignende maskiner 1. Uddannelsesmål a) Kranbasis Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med kranarbejde generelt, herunder anhugning af byrden og signalgivning. Endvidere skal deltageren kunne opstille og betjene almindeligt forekommende kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgiverens ansvar i henhold til reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Deltaljerede kvalifikationskrav som skal opnås i uddannelsen fremgår af bilagets pkt b) Mobile kraner over 25 tonsmeter Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med mobile kraner og lignende maskiner over 25 tonsmeter. Endvidere skal deltageren kunne opstille og betjene almindeligt forekommende kraner, herunder vælge- og anvende ekstraudstyr og anhugningsgrej. Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgiverens ansvar i henhold til reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Deltaljerede kvalifikationskrav som skal opnås i uddannelsen fremgår af bilagets pkt c) Tårnkraner og fastopstillede kraner over 25 tonsmeter Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med tårnkraner og fast opstillede kraner med tilladelig belastning over 25 tonsmeter. Endvidere skal deltageren kunne betjene almindeligt forekommende kraner, herunder vælge anhugningsgrej. Instruktion og oplæring i konkrete krantyper og udførelsen af en konkret arbejdsopgave er arbejdsgiverens ansvar i henhold til reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler. Deltaljerede kvalifikationskrav som skal opnås i uddannelsen fremgår af bilagets pkt Kvalifikationer 2.1 Kranbasis Kvalifikationskrav for personer der fører kraner og lignende maskiner over 8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter, omfattet af 4. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner, 2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger,

27 4) kunne aflæse lastdiagrammer, 5) kende til kraners stabilitetsforhold, 6) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne, 7) kende til korrekt anvendelse af støtteben, 8) kunne opstille kraner korrekt, 9) kunne betjene kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde, 10) kende til valg af ekstraudstyr, fx pallegaffel og læssegrab, og kunne montere dette korrekt, 11) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 12) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 13) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 14) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 15) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 16) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 17) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 18) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.2 Mobile kraner over 25 tonsmeter. Kvalifikationskrav for personer der fører mobile kraner og lignende maskiner over 25 tonsmeter, iht. 5. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner, 2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til kraners begrænsninger i forhold til vejrliget, 5) kunne aflæse lastdiagrammer, 6) kende til kraners stabilitetsforhold, 7) kende til jordbundsforhold og kunne vurdere forskellige underlags bæreevne, 8) kende til korrekt anvendelse af støtteben, 9) kende til anvendelse og beregning af ballast, 10) kunne opstille kraner korrekt, 11) kunne betjene kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde, 12) kende til valg af ekstraudstyr, fx fly-jib, og kunne montere dette korrekt, 13) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 14) kunne vurdere byrdens vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 15) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 16) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 17) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 18) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang,

28 19) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 20) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning. 2.3 Tårnkraner og fast opstillet kraner over 25 tons/tonsmeter. Kvalifikationskrav for personer der fører tårnkraner, fast opstillede kraner eller lignende maskiner, iht. 6. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med kraner, 2) kende til kraners opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til kraners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til kraners begrænsninger i forhold til vejrliget, 5) kunne aflæse lastdiagrammer, 6) kunne betjene kraner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, via radiostyring på jorden, samt fra deres førerkabiner, herunder foretage glidende transport af byrder ved hjælp af samtidige funktioner samt standsning af svingende byrde, 7) kende reglerne for anhugning/afhugning, herunder valg af korrekt hejsetilbehør og anhugningsgrej, 8) kunne vurdere byrders vægt og tyngdepunktets placering og vide, om byrden er anhugget korrekt, inden der løftes, 9) kunne vejlede en anhugger, herunder ved hjælp af håndsignaler (standardtegn) og brug af radio, 10) vide, hvor ofte kraner og anhugningsgrej skal efterses og vedligeholdes, 11) kunne gennemføre de eftersyn, som kranføreren er ansvarlig for, herunder eftersyn af anhugningsgrej, 12) kende til indholdet af kranjournaler og kunne føre disse i nødvendigt omfang, 13) kende reglerne for samløft med kraner af byrder samt personløft med kran, og 14) kunne tilegne sig viden om den konkrete kran, der skal anvendes, med udgangspunkt i leverandørens brugsanvisning.

29 Kvalifikationskrav for personer der fører gaffelstablere, gaffeltrucks, teleskoplæssere og lignende maskiner Bilag 2 1. Uddannelsesmål a) Gaffeltrucks. Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende maskiner i henhold til gældende regler. Deltageren skal kende til generelle sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende maskiner. Endvidere skal deltageren kunne betjene almindeligt forekommende gaffeltrucktyper, herunder anvende korrekt køreteknik, stuve og stable gods korrekt samt vælge egnet løftetilbehør. Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt b) Teleskoplæssere. Deltageren skal kunne arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt med teleskoplæssere og lignende multifunktionsmaskiner (herefter betegnet teleskoplæssere) i henhold til gældende regler. Deltageren skal kende til sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold forbundet med arbejde med teleskoplæssere, navnlig når de anvendes til løft af byrder på gafler, til kranarbejde eller til personløft. Endvidere skal deltageren kunne opstille og betjene almindeligt forekommende teleskoplæssertyper, herunder anvende korrekt køreteknik, stuve og stable gods korrekt, vælge egnet løftetilbehør samt betjene teleskoplæssere indrettet som personløfter. Deltaljerede kvalifikationskrav, som skal opnås i uddannelsen, fremgår af bilagets pkt Kvalifikationer 2.1. Kvalifikationskrav for personer der fører gaffeltrucks, gaffelstablere eller lignende maskiner iht. 7. Efter endt uddannelse skal føreren 1) kende til risici forbundet med arbejde med gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende maskiner 2) kende til gaffeltrucks, gaffelstableres eller lignende maskiners opbygning og sikkerhedsanordninger, 3) kende til gaffeltrucks, gaffelstableres eller lignende maskiners beregnede anvendelse, herunder anvendelsesbegrænsninger, 4) kende til korrekt køreteknik, herunder afpasning af hastighed, valg af forlæns/baglæns kørsel, kørsel i snævre rum, 5) kunne betjene gaffeltrucks, gaffelstablere og lignende maskiner sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, 6) kende til forskellige stablingsteknikker i forhold til byrders beskaffenhed, 7) kunne afsætte og optage byrder sikkerhedsmæssigt forsvarligt i reoler og blokstabler med varierende højde,