Sikkerhedskultur og Anmeldepraksis på danske skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (SADIS)

Transkript

1 Sikkerhedskultur og Anmeldepraksis på danske skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (SADIS) Center for Maritime Sundhed og Samfund Projektgruppe: Balazs Adam, Sisse Grøn, Fabienne Knudsen, Hanna B. Rasmussen, Line Ritcher

2 Formål at identificere forskelle i forekomst af anmeldte ulykker blandt de danske søfolk og deres udenlandske kolleger at afdække årsager til forskelle i ulykkestallet for danske søfarende og deres udenlandske kolleger, så fremtidige sikkerhedstiltag kan rettes mod de mest relevante faktorer. Forskningsspørgsmål er følgende: Hvordan tillæres, opfattes, kommunikeres og praktiseres sikkerhed, inden for de nationale grupperinger, og mellem de nationale grupperinger? Hvilke faktorer fungerer som incitamenter til, eller barrierer for, en hensigtsmæssig anmeldelsespraksis? Er der specielle betingelser, angående anmeldelse, som gælder for søfarende af anden nationalitet end dansk?

3 Data I alt 74 interviews fordelt således: 43 interviews fortaget under feltarbejde (mellem 2-21 dage) på 7 skibe 15 interviews med sømænd, som har oplevet ulykker, der ikke er blevet anmeldt eller er blevet anmeldt for sent både i Danmark og på Filippinerne 16 gruppediskussioner med nøglepersoner inden for feltet 334 anmeldelser af ulykker i perioden fra januar november Databasen med 1643 ulykker fra ikke-passagerskibe registeret i Dansk International Skibsregister

4 Betyder nationalitet noget for sikkerhed og anmeldelse af arbejdsulykker? Første rapport fra SADIS Sikkerhedskultur og anmeldepraksis på danske skibe i Dansk Internationalt Skibsregister CMSS rapportserie Nr. 1Grøn S. og Knudsen F. (2011)

5 Resultater Litteraturstudiet: at der er nogle problemer med sammenligning af ulykkesstatistikker at status som minoritet eller indvandrer i sig selv er årsagen til, at man er sårbar eller udsat for ulykker at de filippinske søfarende har færre ulykker sammenlignet med de danske og norske søfarende. at den kultur, som eksisterer på skibet/virksomheden, har betydning for, hvor mange ulykker der bliver rapporteret

6 Resultater Rationaler: Erstatning Forebyggelse Forsigtighed Anmeldelse som ventil Barrierer: Viden om regler og procedurer Kriminalisering og omvendt belønning Ansættelsesforhold

7 Konklusion Sprog Healthy worker effect Underanmeldelse Kriminalisering

8 Navigating Safety. Second report from SADIS Safety culture and reporting practices on ships in the Danish International Ships Register. CMSS rapportserie, nr. 2. Syddansk Universitetsforlag, 2013, Grøn S. & Richter L.

9 Resultater De filippinske sømænd er nødt til at navigere i feltet af forskellige institutioner uden at have tilstrækkelig kontrol over deres fremtid og viden om hvordan, de skal navigere. Faktorer, som kan have indflydelse på adfærd hos de filippinske søfarende: Uddannelsessystem Bemaningsagentur Medicinske undersøgelser Ansættelsesvilkår Omdømme Familien

10 Konklusion De filippinske sømænd navigerer i usikkert terræn sammenlignet med deres danske kolleger Der er mange faktorer som påvirker søfarende Sikkerhedskultur skal ses også i relation til hele sømandens social verden Vi er nødt til at forstå det terræn, sømænd navigerer i, for at kunne forstå deres adfærd og deres måde at tænke sikkerhed på.

11 Nationale forskelle i sikkerhed. Den afsluttende rapport fra SADIS B. Adám, H.B. Rasmussen, S. Grøn. L. Richter, F. Knudsen Center for Maritime Sundhed og Samfund Rapportserie nr. 3, Esbjerg, august 2013

12 Formål At undersøge forekomsten af arbejdsulykker i den danske handelsflåde rapporteret i perioden At udvikle konstruerede cases, som giver indblik hvorfor og hvordan det går galt med anmeldelse af ulykker

13 Resultater Ulykker rapporteret fra DIS skibe til Søfartsstyrelsen og til Radio Medical Danmark i perioden , opdelt efter år og skibstype Skibstype Alle år Ikke-passagerskibe Passagerskibe Alle

14 Antal ulykker Resultater Ulykker blandt søfarende fordelt på nationalitetsgrupper rapporteret fra DIS skibe til Søfartsstyrelsen og til Radio Medical Danmark i perioden , opdelt efter år Andre Sydasiater Østeuropæere Vesteuropæere År

15 Incidentrate af arbejdsskader pr persondage Resultater Incidentrate for arbejdsskader rapporteret fra DIS handelsskibe (ikke-passagerskibe) til Søfartsstyrelsen og til Radio Medical Danmark opdelt på nationalitetsgrupper Vesteuropæere Østeuropæere Sydasiater Indere Andre Nationalitetsgrupper

16 Resultater Antal ulykker, persondage, incidentrate og primær og korrigeret rate ratio for arbejdsulykker på DIS skibe i Nationalgruppedage ratio ratio Person- Incidentrate Incident rate Antal Incidentrate 95% CI p værdi 95% CI p værdi Primær Korrigeret* Vesteuropæisk ,591 1** 1 Østeuropæisk ,941 0,565*** 0, ,560 0, ,697 0,697 Sydøstasiatisk ,106 0,631 0, ,647 0, ,717 0,738 Indisk ,859 0,845 0,705-0,068 0,771 0,634-0,009 1,013 0,937 Andre ,726 0,325 0, ,326 0, ,473 0,480 Alle ,379 *Korrigeret for skibsstørrelse (>=3000 vs. <3000 bruttotonnage), position (officer vs. ikkeofficerer) og alder **Vesteuropæiske sømænd er reference gruppe ***Signifikante forskelle i fed

17 Incidentrate af arbejdsskader pr persondage Resultater Incidentrate for alvorlige arbejdsskader fra DIS handelsskibe (ikkepassagerskibe) rapporteret til Søfartsstyrelsen og til Radio Medical Danmark opdelt på nationalgrupper Vesteuropæere Østeuropæere Sydasiater Indere Andre Nationalitetsgrupper

18 Incidentrate af arbejdsskader pr persondage Resultater Incidentrate for rygarbejdsskader fra DIS handelsskibe (ikke passagerskibe) rapporteret til Søfartsstyrelsen og til Radio Medical Danmark opdelt på nationalitetsgrupper 3 2,5 2 1, ,5 0 Vesteuropæere Østeuropæere Sydasiater Indere Andre Nationalitetsgrupper

19 Incidentrate af arbejdsskader pr persondage Resultater Incidentrate for øjenarbejdsskader (ikke passagerskibe) fra DIS handelsskibe rapporteret til Søfartsstyrelsen og til Radio Medical Danmark opdelt på nationalgrupper 3 2,5 2 1, ,5 0 Vesteuropæere Østeuropæere Sydasiater Indian Andre Nationalitetsgrupper

20 Konklusion Vesteuropæiske søfolk ansat på DIS ikke-passagerskibe har en højere ulykkesrisiko end søfolk af andre nationaliteter Mønstret er det samme for alvorlige skader, bortset fra at de indiske søfarende har lige så høj risiko for at blive udsat for en alvorlig ulykke som vesteuropæerne Forskelle i rapporteringsmønstre kan til dels, men ikke helt, forklare forskellen i ulykkesraten Rygskader er hyppigere blandt vesteuropæiske søfolk i forhold til andre nationaliteter Øjenskader synes at være hyppigere blandt sydøstasiatiske søfolk

21 Cases Beskrivelse af konstruerede cases til at illustrere nogle typiske forløb. Eneulykke: Arbejder alene og ingen vidner til ulykken Arbejdsgiven ikke anmelder ulykken Ulykken bliver ikke godkendt og søfarende får ikke erstatning Eneulykker er svære at få anerkendt Ulykker skal anmeldes med det samme for at påvise årsagssammenhæng

22 Cases For sent anmeldelse: Søfarende kommer til skade og får hjælp til betaling af behandling Arbejdsgiven anmelder ikke ulykken Ulykken bliver anmeldt for sent og søfarende får ikke skaden anerkendt Processen omkring anmeldelse af ulykker er ikke kendt af alle Nogle kan have interesser i, at ulykker ikke bliver anmeldt (belønninger for ikke at have ulykker). Viden omkring anmeldelse af arbejdsulykker bør udbredes i højere grad

23 Cases Ulykke eller ej?: Det ikke altid tydelig hvornår noget er ulykke og hvornår det ikke er Definitionen af en ulykke er ikke tydelig for alle Det er ikke en selvfølge, at menige indvier officerer i skader de får Små ulykker kan nogle steder på kroppen få store konsekvenser og må ikke bagatelliseres

24 Cases Frygt for at anmelde: Nogle søfarende anmelder ikke arbejdsulykker af frygt for repressalier Magtstrukturer og ansættelsesforhold kan påvirke, om man tør anmelde en ulykke Gennemsigtighed omkring kaptajnens eventuelle skriftlige bedømmelse af de søfarende kan modvirke frygt for repressalier

25 Publikationer Adam B. Association between nationality and occupational injury risk on Danish nonpassenger merchant ships. Int Marit Health 2013; 64, 3: Grøn S. & Svendsen G.: Blue social capital and work performance: Anthropological fieldwork among crew members at four Danish international ships. WMU J Marit Affairs DOI /s x Grøn S. & Knudsen F.: Why do Filipinos have fewer work accidents than other nationals? Findings from literature Int Marit Health 63(2), Grøn S. & Knudsen F.: Field work on board ships a look inside the ethnographer s workshop. Mercator- Maritime Innovation, Research and Innovation, June 2011 Knudsen F, (2011) North Sea Filipinos and White Chinese: the construction of ethnic and cultural identities offshore, Proceeding from 10th. North Sea History Conference Grøn S.: Inclusion and exclusion in the safety culture at sea. Paper til Nordic Working Life Conference Grøn S. og Knudsen F. (2011) Betyder nationalitet noget for sikkerhed og anmeldelse af arbejdsulykker? Første rapport fra SADIS Sikkerhedskultur og anmeldepraksis på danske skibe i Dansk Internationalt Skibsregister CMSS rapportserie Nr. 1 Grøn S. & Richter L.: Navigating Safety. Second report from SADIS Safety culture and reporting practices on ships in the Danish International Ships Register. CMSS rapportserie, nr. 2. Syddansk Universitetsforlag, 2013 Nationale forskelle i sikkerhed. Den afsluttende rapport fra SADIS B. Adám, H.B. Rasmussen, S. Grøn. L. Richter, F. Knudsen Center for Maritime Sundhed og Samfund Rapportserie nr. 3, Esbjerg, august 2013